Grundskole UU Erhvervsskole - samarbejde der virker

UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning Konferencen: Det der virker torsdag d. 25/10 2012 Grundskole UU Erhvervsskole - samarbejde der virker Per D. Kristensen, UU Aalborg Ole Ervolder, Tech College Aalborg

Disposition for Workshop 8 Indledning 1) Styrkelse af erhvervsskolekulturen i grundskolen en del af et regionalt udviklingsprojekt med Nordjyske Erhvervsskoler eksempler på de konkrete projekter 2) Ungestrategien i Aalborg Kommune behov for nytænkning i samarbejdet mellem grund- og erhvervsskoler 3) Hvad kan grundskolen: Intro, brobygning, valgfag supplerende brobygning kan vi udnytte lovgivningen endnu mere? 4) Hvorfor er det interessant for begge parter at lave mere samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler 5) Samarbejde om valgfag konkrete pilotforsøg og udbud af valgfag 6) Gruppearbejdet hvordan kan vi forbinde de 12 EUD indgange med indhold, didaktik og pædagogik i grundskolen muligheder og barrierer 7) Afrunding

Hvordan ser det ud i dag? Indledning Fakta fra vejledningsloven om brobygning: 8.kl.: 1 stk 3.: Eleverne skal introduceres til flere ungdomsuddannelsesmuligheder. 1 stk 4.: Introduktionskurserne strækker sig over HØJST 5 dage. Kan afvikles samlet eller spredt hen over skoleåret. I tilknytning til særlige undervisningsforløb jf. folkeskolelovens 9 stk 4 og 33 stk 4 og 5, kan introduktionskurserne forlænges til, at udgøre I ALT 4 uger

9.kl. Indledning 5.: Elever i folkeskolen, som i 9. klasse er UAFKLAREDE om uddannelsesvalget efter 9. klasse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelserne i 2-10 dage, hvis skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. 5 Stk. 2.: I tilknytning til særlige undervisningsforløb på 9. klassetrin, jf. folkeskolelovens 9, stk. 4, og 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. folkeskolelovens 33, stk. 2, kan brobygning forlænges og udgøre op til I ALT 4 uger, jf. 9.

Meget godt at sige om det nuværende system: Indledning Mange UU-vejledere med meget viden og positiv holdning til EUD Grundskolerne vil gerne samarbejde om oplevelser Godt med intro og oblig. brobygning i 8. og 10. Men Mange udfordres ikke i 9.(uafklarede???) Læringssynet i FS retter sig mod gym. Overgangsaktiviteter ikke klasse/holdbaserede

De konkrete udviklingsprojekter under UIU 12 konkrete samarbejdsprojekter som del af et stort projekt Unge i uddannelse 12 undervisningsforløb

De konkrete udviklingsprojekter under UIU

Projektets fokus med at lave 12 mindre udviklingsprojekter: Skabe samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler i Nordjylland således at uddannelseskulturen i grundskolen i højere grad understøtter en naturlig sammenhængskraft mellem grundskole og erhvervsskole. En kultur der understøtter erhvervsskolerne som et attraktivt uddannelsesvalg efter grundskolen Rekrutteringsmæssigt formål Pædagogisk udviklingsformål De konkrete udviklingsprojekter under UIU

Titel Skil en ko/gris ad. Tjek på den gode borddækning - hjemkundskab i praksis og teori Mål-gruppe Formål Valgfag (8. klasse) I forbindelse med valgfaget Hjemkundskab anvendes en lang række kødprodukter, men hvordan er forarbejdningen af disse samt sammenhængen mellem produkt, udskæring, kvalitet og anvendelse. Denne sammenhæng søges via projektet. At knytte an mellem valgfaget og evt. valg af kommende uddannelse arbejde med overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Grundsko le Arden Skole EUD Indgang "Mad til mennesker" Food College, Aalborg Design - fra får til fashion 8. og 9. årgang At give eleverne øget forståelse for arbejdet med og forløbet omkring design i såvel et produktionsmæssigt, et handelsmæssigt samt et kulturelt perspektiv. At knytte an mellem valgfaget og evt. valg af kommende uddannelse arbejde med overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Arden Skole "Design og beklædning" HTX Aalborg Motorlære - fra fusk til forretning Valghold i motorlære At eleverne får sat en mulig horisont på det, der for manges vedkommende er en hobby i forhold til lysten til at arbejde med knallerter. At eleverne op- lever sammenhængen mellem det praktiske arbejde på skolen og erhvervsskolens måde at kombinere det praktiske, det teoretiske og uddannelse. Arden Skole Indgang "Bil, fly og andre transportmidler" Tech College Mariagerfjord

Fra far til fyrtårn De konkrete udviklingsprojekter under UIU Deltagere er tre 8. klasser, både drenge og piger, 5 folkeskolelærere, 11 fædre til børnene i de tre klasser, foregår over 2 uger, mandag- onsdag den første uge og man fred den anden uge. Fagene er Bygge og anlæg, Construction College Arden skole i Nordjylland Indhold: Mandag: ½ hold: Introduktion med teori om byggeri og sikkerhedsadfærd på byggepladser. Introduktion til de materialer der skulle bruges i byggeriet. Byggeriets faser med murer tømrer og VVS. ½ hold: Fysisk matematik: beregning af areal rumfang så det kunne overføres til at beregne mængden af materialer. Det foregik som aktiv måling af boldbane og cirkler der skulle tegnes og måles. Tirsdag: Her starter byggeriet der laves fundament og mures Onsdag: Der fortsættes med byggeriet og tømmerarbejdet med taget startes. Torsdag: Der fortsættes med spær og lægter Fredag: der opsættes tagrender vvs arbejde efterfølgende er der rejsegilde og forældre og søskende er inviteret til grill og rejse Fra tirsdag til fredag deltager nogen af elevernes fædre i bygningen af tårnet.

De konkrete udviklingsprojekter under UIU

Fra far til fyrtårn De konkrete udviklingsprojekter under UIU Formål med projektet At inddrage forældregruppen i et tværfagligt projekt mellem Arden Skole og Construction i Ålborg. At arbejde med forældrestøtte som et vigtigt led i overgangen i en ungdomsuddannelse. At inddrage specielt fædrene i en overgangsproces, da forskningen viser, at fædrenes inddragelse er afgørende for fastholdelse i og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse. At knytte joberfaringer (erhvervsrettede) i forældregruppen sammen med et konkret håndværksmæssigt forløb på skolen. Via et fælles afslutningsarrangement at inddrage relationsarbejde som del i projektet, da forskningen viser, at dette er et kardinalpunkt for god undervisning. At skabe sammenhæng mellem dette konkrete projekt samt skolens deltagelse i KL-forløbet I skolens lykkes alle børn.

Fra far til fyrtårn - evaluering De konkrete udviklingsprojekter under UIU Eleverne fra folkeskolen har fået kendskab til Tech College, her til både murer tømrer og VVS linjerne. De har prøvet at mure, lave tømmerarbejde og VVS-arbejde. De har prøvet noget praktisk arbejde på et område som Tech College uddanner til, som de syntes var spændende og sjovt. Det har været udbytterigt, at eleverne har set fædre fra forældregruppen som aktive håndværkere. De børn, hvis fædre deltog, var stolte over, at de deltog, og ros fra færderne var af stor værdi for alle eleverne. Eleverne har fået mulighed for at vurdere om det at tage en erhvervsfaglig uddannelse kunne være et valg for dem. Især de som var ved at beslutte sig for en erhvervsfaglig uddannelse havde mulighed for at blive be- eller afkræftet i deres kommende valg. Undervisere fra folkeskolen har set og fået kendskab til Tech College. Der er opstået mulighed for netværk mellem folkeskolen og Tech College. Der er kommet personligt kendskab mellem underviserne fra Tech College og folkeskolen.

De konkrete udviklingsprojekter under UIU 4 antagelser der skulle evalueres Konklusioner fra rapporten: Evaluering af Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever, UCN/CEPRA oktober 2011 De afviklede udviklingsforløb giver grundskolerne samt eleverne en øget indsigt i og viden om Erhvervsskolernes særlige pædagogiske og didaktiske tilgang, veksel ml. teori og praksis De enkelte erhvervsuddannelser de er i kontakt med Stort set alle elever er engagerede og aktive i de enkelte forløb. De lytter og spørger aktivt ind og går med stor interesse i gang med de praktiske opgaver de stilles overfor. Eleverne oplever større frihed i undervisningsforløbene og oplever større tillid til deres evner samt mere ligeværdighed i lærer-elev relationen. Eleverne får mulighed for at vise hvad de kan Det virker frigørende og motiverende at få overladt ansvaret for produktet til en selv Konklusion: Eleverne oplever læringsmiljøet som frit og ligeværdigt, de føler sig inddraget, taget alvorligt og dermed at de lærer mere. Godt at teorien forholdes til konkrete fagrelaterede problemer Alle har fået større viden om erhvervsuddannelserne, og fundet ud af at EUD ikke bare er for restgruppen, der ikke kan klare gymnasiet. Dette dog meget afhængig af alderstrin.

De konkrete udviklingsprojekter under UIU 4 antagelser der skulle evalueres Konklusioner fra rapporten: Evaluering af Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever, UCN/CEPRA oktober 2011 Grundskolelærerne bliver inspireret til forandringer af grundskoledidaktikken Både elever og lærere er enige om at erhvervsskolepædagogikken virker men kan erfaringerne overføres til grundskolen. Det var rigtig godt med mesterlæren, jeg vil arbejde mere med mesterlæreprincippet i husgerning lærerne har fået idéer om nye metoder, f.eks. også hvordan man på nye måder kan gennemgå matematikken på. Lærerne har det dog stadig svært med den arbejdsform det er at bruge hænderne. Vi har skrappe planer for hvad vi skal igennem af stof, og det kommer til at styre den undervisningsform vi vælger som en lærer udtrykker det. Vi mangler rammer, lokaler mv. til at kunne de samme ting som handelsskolen og Teknisk skole Grundskolens skolastiske tradition tænker viden på anden måde end mesterlære-tankegangen og vekseludd. princippet skolen er isoleret fra arbejdslivets produktionsprocesser. EUD er kendetegnet ved at det lærte ofte sker i sammenhæng med hvor det lærte skal bruges. Konklusionen er: De elementer, som direkte kan overføres, er de konkrete idéer og tips lærerne har opsnappet undervejs, mens de store forandringer i grundskoledidaktikken må konstateres at være længere tid undervejs. Dette hænger i høj grad sammen med grundskolernes og erhvervsskolernes forskellige traditioner i forhold til videns-, lærings-, og kompetencebegrebet

De konkrete udviklingsprojekter under UIU 4 antagelser der skulle evalueres Konklusioner fra rapporten: Evaluering af Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever, UCN/CEPRA oktober 2011 Udviklingsprojekterne bidrager til aktivt at skabe en positiv holdningsændring hos grundskoleelever og lærere i forhold til EUD, således at erhvervsuddannelser i højere grad bliver et attraktivt valg til andre ungdomsuddannelser Det er generelt de færreste elever, der på forhold ytrer meget negative holdninger til Tech College, men flere konstaterer efter besøget, at det var spændende og at de godt kunne forestille sig at søge ind det pågældende sted. For de flestes vedkommende gælder dette dog for elever, der i forvejen havde en erhvervsuddannelse i tankerne. Grundskolelærer: Jeg er kommet af med mine forestillinger om at HTX kun er for tekniske nørder. og at det kan være en relevant retning for mange af vores elever det er godt at komme ud og se mulighederne så kan vi bedre snakke med eleverne om, at det måske er noget for dem. Man er jo tilbøjelig til at anbefale det man selv har gået på det almene gymnasium. Risiko for at nogen elever får et for simpelt indtryk af uddannelsernes krav det er for dem der ikke gider læse bøger. Det er vanskeligt at sige og dokumentere at der er sket en signifikant positiv holdningsændring.

De konkrete udviklingsprojekter under UIU 4 antagelser der skulle evalueres Konklusioner fra rapporten: Evaluering af Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever, UCN/CEPRA oktober 2011 Der dannes netværk mellem grundskolelærerne og erhvervsskolelærere som følge af samarbejdet om udviklingsprojekterne Økonomien i skolerne besværliggør tværfaglige projekter og samarbejder, men ønskes et fremtidigt samarbejde og brug af netværket må dette ses som en faktor, der skal tages i betragtning, når der planlægges, og ikke som en bremseklods for fremtidig udvikling på dette område. Hvordan skal vi finde økonomien, hvordan finde timerne osv Der er en stor vilje til at fortsætte samarbejdet i en eller anden form

Ungeindsatsen i Aalborg Kommune - anbefalinger Lidt om ungeindsatsen og behovet for yderligere brobygning Lidt om ungeindsatsen og behovet for yderligere brobygning Ungestrategiens ledergruppe har sat fokus på begrebet udvidede brobygningsaktiviteter som et tema. Dette har givet anledning til forespørgsler om hvorledes brobygningslovgivningen kan bruges i forbindelse med afviklingen af sådanne forløb. Tech College Aalborg har ønsket at indgå en dialog om forløb rettet mod 8. 9.kl. i grundskolen. Flere områder(colleger) vil gerne afholde nye former for intro/brobygning/uea forløb for skolerne. Disse forløb foregår på de enkelte colleger, som en klassevis/ holdvis aktivitet.

What dælen do we do?

Kan vi bruge hinanden til endnu mere. - vi krydser 2 regelsæt: Kan vi udnytte lovgivningen endnu bedre? Reglerne om den supplerende introduktion og brobygning Reglerne om valgfagsundervisning i grundskolen Kræver opbakning fra UU center, Folkeskole og erhvervsskole

Folkeskoleloven 9 Kan vi udnytte lovgivningen endnu bedre? 9. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 8. og 9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner (valgfag): 9 Stk. 7. Eleverne på 8. og 9. klassetrin skal vælge mindst et valgfag eller tilbudsfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Valgfagsrække i folkeskoleloven 1) Fransk, 2) tekstbehandling, 3) teknologi, 4) medier, 5) billedkunst, 6) fotolære, 7) filmkundskab, 8) drama, 9) musik, 10) håndarbejde, 11) sløjd, 12) hjemkundskab, 13) motorlære, 14) andre værkstedsfag og 15) arbejdskendskab. Kan vi udnytte lovgivningen endnu bedre?

Kommentarer i folkeskoleloven Kan vi udnytte lovgivningen endnu bedre? Som led i decentraliseringen af kompetence kan kommunerne selv godkende, hvilke andre praktiske eller kunstneriske fag eller emner der skal tilbydes som valgfag.

Den supplerende intro og brobyg Folkeskoleloven: Kan vi udnytte lovgivningen endnu bedre? 9 Stk. 3: Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. 9 Stk. 4. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. 54.

Hvad vil vi så bruge disse erfaringer til: Kan vi udnytte lovgivningen endnu bedre? Forsøg med at lave valgfag for grundskolen på TCAA på baggrund af erfaringer fra UIU projektet Vi har haft et ønske om at byde ind på, og samarbejde med folkeskolerne om tilrettelæggelse og afholdelse af deres valgfag for (7.) 9. klasse Vi har faglokaler og faglærere. Grundskolerne har ofte svært ved at udbyde en bred fagrække og have de rigtige professionelle rammer.

Muligheder Kan vi udnytte lovgivningen endnu bedre? Større indsigt i erhvervsuddannelserne, elev & lærer Styrkelse af UEA i grundskolen Eleven kvalificerer sit valg af ungdomsuddannelse Grundskolelæren opkvalificeres på viden om erhvervsuddannelserne Vejlederne oplever en mere kvalificeret drøftelse med de unge om valg af ungdomsuddannelse. Forhindringer Økonomi, transport, kulturer osv.

Konkrete pilotprojekter - valgfag

Konkrete pilotprojekter - valgfag Valgfag for Vestbjerg Skole 2012 som beskrivelsen kom til at se ud: 12 gange á 4 timer og 2 dage med 8 timer, enten som en lørdag eller en dag med 8 timer fra middag og dagen ud. indhold: Opstart: Præsentation af udbuddet af erhvervsuddannelser samt en gennemgang af indholdet i forløbet. Det kunne foregå enten på Vestbjerg Skole, eller på Auto College med efterfølgende rundvisning.(4 timer)1*3 timer Sikkerhedskursus med opsætning af biler på støttebukke og lift, kontrol af motor, batteri mm. Hvor er der øjenskyllere, ildslukkere, brandudgange osv. (4 timer)1*3 timer Følg en lærling: Følge en Personvognslærling og/eller en Lastvognslærling en eftermiddag.(4 timer)1*3 timer (få noget at se frem til) Besøg på Metal College og Skolepraktikken: Besøge smedeskolen og skolepraktikken og bl.a. se deres folkeracere.(4 timer)1*4 timer, med afgang fra Vestbjerg Skole (Se at skolepraktikken er en vej til uddannelsesgaranti) Bremseopgave: Løse en Bil-opgave på værkstedet. Kunne være en bremseopgave, hvor vi også vil lave lidt bremseberegning og finde ud af hvor lange bremselængderne er for bl.a. en scooter og en bil.(4 timer)1*3 timer (evt. 2*3 timer) (matematik i praksis)

Konkrete pilotprojekter - valgfag Valgfag for Vestbjerg Skole 2012 som beskrivelsen kom til at se ud: Motoropgave: Løse en Motor-opgave på værkstedet. Kunne være udskiftning/kontrol af termostat og kontrol af kølervæske. Der kunne være kontrol af væskens PH værdi samt frysepunkt. Naturligvis også opstart af motoren sammen med læreren.(4 timer)1*3 timer Metalarbejde: Løse en opgave med Metalarbejde og evt. prøve at svejse.(4 timer)1*3 timer El-opgave: Løse en El-opgave med fx spændingstab til en forlygte. Hvorhen og hvorfor forsvinder noget af spændingen på vej fra batteri til lygten. Brug af multimeter til udmålingen. Hvordan bruger mekanikeren Ohms lov i hverdagen?(4 timer)1*3 timer(evt. 2*3 timer)(teori og praksis) Bilklargøring: Klargøring af en bil til kunden(eftersyn af lys, dæk, visker, vasker osv.)(4 timer)1*3 timer Vask og rengøring: Vask og rengøring af bil. Det at vaske en bil korrekt er ikke så let. (skolens, evt. lærerens eller forældrenes)(4 timer)1*3 timer Hjul og dæk: Løse en Dæk- opgave med bl.a. koderne på et dæk, dæktryk samt afbalancering af hjul(4 timer) 1*3 timer

Konkrete pilotprojekter - valgfag Valgfag for Vestbjerg Skole 2012 som beskrivelsen kom til at se ud: Virksomhedsbesøg: Besøg hos fx Peugeot Erik Maibom (se værkstedet og få noget at vide og hvad der kræves for at komme i lære på et værksted)(4 timer) 1*3 timer med afgang fra Vestbjerg Skole Folkeræs: Besøge Nysumbanen og se folkerace(8 timer en lørdag eller søndag)1*8 timer med afgang fra Vestbjerg Skole Til alle opgaver på værkstedet vil der være lidt teorioplæg. Det vil ca. være 30 min. pr. opgave. Jeg tænker at det kunne være en god ide hvis eleverne dokumenterer det de laver med fx foto med deres mobiltelefon. Disse fotos samt de opgaver de løser, kunne samles i en port folio så eleverne har noget dokumentation med fra forløbet. Le Mans i Svenstrup - Gokart Sml. med 2 dage på Bil, fly og andre transportmidler som intro eller brobygning. Meget mere end oplevelse og kun det festlige.

Konkrete pilotprojekter - valgfag Refleksioner fra Vestbjerg Skole Vestbjerg Skole har indledt et samarbejde med Auto College Aalborg for at give eleverne et bedre udgangspunkt for uddannelsesvalget Hvad stiller man op, når det altid er gymnasiet, der står øverst på forældrenes ønskeseddel for den videre vej for folkeskolens elever. Gymnasiet er blevet en masseuddannelse, der optager mere end 60 procent af en årgang men er der virkelig brug for så mange studenter? Vestbjerg Skole forsøger at ændre ved dette nærmest automatiske valg ved at give eleverne et bedre indblik i alternativerne og dermed også bedre muligheder for at vælge den rette hylde. Derfor har skolen gjort Auto College Aalborg til en del af udbuddet af valgfag. For os er spørgsmålet: Hvordan kan vi rekruttere flere elever til de erhvervsfaglige uddannelser, fastslår Ib Korsgaard, der er viceskoleinspektør på Vestbjerg Skole. Gymnasiet er ikke altid det bedste valg. Mange ville kunne få mere ud af en anden uddannelse. Derfor har vi har vi indledt et samarbejde med Auto College Aalborg, så vi kan udbyde dette valgfag. Og vi har set, at det er det helt rigtige.

Konkrete pilotprojekter - valgfag Lærer at bruge hænderne Værkstedstimerne indledes ofte med at eleverne lige skal have lidt teori inden de slippes løs. Det kan knibe med koncentrationen, for de sidder kun og venter på at komme ud i værkstedet. Det er meget fint, at de lærer, hvad det vil sige, at de kan noget med deres hænder. Men vi er godt klar over, at her er vi ofte oppe mod forældre, der mener, at gymnasiet er det bedste, konstaterer Ib Korsgaard. Vestbjerg Skole tanker op på Auto College Aalborg Så lærte de noget uden, at de opdagede det, bemærker Ib Korsgaard. De kan nogle andre ting i de rigtige omgivelser. Og så viser de en helt anden indsats end den, man ser, når de har tre timer med dansk. Dette er et pilotprojekt, som vi bagefter skal evaluere. Men der er allerede stor interesse også fra UU-vejlederne.

Konkrete pilotprojekter - valgfag Oktan i blodet Der bliver også dage, hvor eleverne fra Vestbjerg skal følge en lærling på hovedforløbet for henholdsvis personbil og lastbil. De kommer til at gå sammen med en under uddannelse og får på den måde en helt anden fornemmelse af, hvad uddannelsen indebærer. Det er også meget nemmere at spørge om tingene, når man er på tomandshånd, fortæller Uffe Holdgaard. Så mon ikke der er nogle, som får nye ideer om, hvad der kunne blive deres uddannelse. Vi planlægger at præsentere noget af det, som eleverne har lært ved et arrangement på Vestbjerg Skole senere på foråret. Det bliver noget med kontrol af olie, kølervæske m.m. samt pudse bilruder og støvsuge forældrenes og lærernes kundebiler. (eleverne får vist de kan noget.)

Konkrete pilotprojekter - valgfag

1 3 7 8 Hvor tilfreds er du overordnet set med det valgfag du har fulgt på Auto College Aalborg Hvor tilfreds har du været med informationen før og under undervisningsdagene på College Er du tilfreds med den hjælp og støtte du har fået af faglæreren I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn Meget tilfreds Tilfreds Nogenlunde Utilfreds Meget utilfreds 8 7 1 Meget tilfreds Tilfreds Nogenlunde Utilfreds Meget utilfreds 5 9 2 Meget tilfreds Tilfreds Nogenlunde Utilfreds Meget utilfreds 13 2 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 8a Min lærer er motiveret og engageret 9 6 1 8b 8c 8d Min lærer er god til at forklare emner, så jeg forstår dem Min lærer er god til at forklare emner, så de bliver interessante Jeg har fået den nødvendige hjælp i undervisningstiden 12 2 2 8 7 1 10 3 1 1 1 9 Undervisningens sammenhæng Ja altid Ja, for det meste Ca. halvdelen af tiden Nej sjældent Nej, aldrig 9a Er undervisningen spændende 3 11 1 1 9b 10 Er der sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og den praktiske undervisning Hvordan har tempoet i undervisningen været 8 8 Alt for hurtig Lidt for hurtig Tilpas Lidt for langsom Alt for langsom 1 14 1

Det rigtig stærke ved forløbet Konkrete pilotprojekter - valgfag Alle elever er motiverede det er ikke 3. prioritet. Eleverne får vist hvad de kan overfor forældre og lærere. De ser eleverne i andre roller end de vante. (f.eks. Vi planlægger at præsentere noget af det, som eleverne har lært ved et arrangement på Vestbjerg Skole senere på foråret. Det bliver noget med kontrol af olie, kølervæske m.m. samt pudse bilruder og støvsuge forældrenes og lærernes kundebiler. De når at opleve integrationen af teori og praksis, og kan tage denne erfaring med hjem til de alm. fag.

Konkrete pilotprojekter - valgfag

Valgfag på Food College, Mad til mennesker Masterchef på Filstedvejens skole

MTM - Filstedvejens Skole Masterchef - [IU-1213-02-534] Formålet med brobygningsforløbet er at give valgfagseleverne fra Filstedvejens Skole indsigt i forskellige "Madhåndværk" samt at øge forståelsen og interessen for madfremstilling, råvarekendskab og sundhed. Indhold Holdindgang: Mad til mennesker - se mere om uddannelserne på www.foodcollege.dk Undervisningsforløbet vil indeholde elementer som: Maddannelse: Her vil elever opnå indsigt i gode råvarer samt forskellige tilberedningsmuligheder. Sundhed: Her vil eleverne opnå indsigt i en sund livsstil og kostens betydning herfor. Projektet vil desuden indeholde et konkurrenceelement, som vil give eleverne indsigt i de krav der stilles i forbindelse med "madhåndværk". Program: Forløbet foregår over 22 undervisningsforløb i skoleåret 2012/2013, hvoraf de 6 vil finde sted på Food College Aalborg, med undervisning af faglærer herfra. På Food College Aalborg vil der være 3 undervisningsforløb før nytår samt 3 i foråret 2013. Mødetid Torsdage fra kl. 13.00 til 16.00. Transport Filstedvejens Skole står for transporten til de undervisningsforløb der foregår på Food College, Aalborg. Du skal møde den første dag i vores elevområde inden for hovedindgangen, Rørdalsvej 10, hvor en lærer vil modtage dig og orientere dig om, hvornår du skal møde de øvrige dage. Vores elevinformation til venstre for hovedindgangen vil hjælpe dig, hvis du har behov for dette. Eleverne vil få udleveret kittel og skal møde i fornuftigt fodtøj (f.eks. kondisko). Ansvarlig Tanja Pilgaard Email tapi@tcaa.dk

Fremtidig procedure: En skole eller et netværk af skoler henvender sig til Tech college Aalborg og diskuterer de konkrete muligheder Valgfaget eller dele af valgfaget beskrives i brobygning.net. Aftaler om evt. betaling af del af forløbet (f.eks. for 7. klasses elever og særlige arr.) De elever der vælger det pågældende valgfag i deres grundskole, vælger samtidig aktiviteten i brobygning.net Eleverne indskrives som brobygningselever i EASY

Diskussionsspørgsmål i grupper: Del erfaringer i gruppen omkring udvidede brobygningsaktiviteter Hvad tænker I om modellen med grundskolevalgfag sammen med erhvervsskolerne? - Muligheder pædagogisk og rekrutteringsmæssigt - Forhindringer og barrierer Hvilke perspektiver ligger der i modellen for: - Grundskolerne? - Erhvervsskolerne? - UU centrene? Hvad kræves af parterne for at det gode samarbejde lykkes?