Uenighed om ansættelser

1 2. SEPTEMB ER 2 0 0 8 U G E 37 Uenighed om ansættelser Fordel med flere der kan vurdere ansøgere Medarbejderorganisationerne støtter ikke den nye handlingsplan for rekruttering, fordi afsnit om at medarbejderne skal sidde med ved bordet, når der ansættes, ikke kom med. 10-15 linjers udeladt tekst har slået et skår i enigheden mellem medarbejdere og ledelse om DRs personalepolitik. Det drejer sig om den handlingsplan for rekruttering, der blev præsenteret tidligere på ugen. Målet med planen er at lave fælles retningslinjer for, hvordan man opslår og besætter stillinger i DR, og planen er godkendt af DRs direktion. Men medarbejdernes organisationer, KUV og Journalistgruppen, vender altså tommelfingrene nedad. Formuleringerne i handlingsplanen har set dagens lys i en styregruppe, hvor både medarbejdere og ledelse sad med ved bordet. I styregruppens forslag til handlingsplanen var der indarbejdet et afsnit, der slog fast, at der som hovedregel SKAL være medarbejderrepræsentanter med i ansættelsesudvalg og rekrutteringsteams. Men afsnittet blev pillet ud af den endelige formulering af handlingsplanen på et møde i DRs direktion i juni. Tilbage er en række formuleringer, der slår fast, at chefen KAN sammensætte et rekrutteringsteam, når der skal ansættes medarbejdere. Stig Paulsen er formand for Kontaktudvalget, paraplyorganisationen, der favner alle fagforeningerne i DR bortset fra Dansk Journalistforbund. Han var med i det udvalg, der støbte kuglerne til handlingsplanen, og hvor både ledelsesog medarbejderside var repræsenteret - og han mener, at der var enighed om et afsnit, der slog fast, at der som hovedregel altid skal nedsættes et ansættelsesudvalg eller et rekrutteringsteam, når en stilling i DR skal besættes. 1

Der er mange fordele ved, at der sidder medarbejdere i ansættelsesudvalg og rekrutteringsteams. Det er en hjælp til chefen, at der er flere til at vurdere ansøgernes stærke og svage sider, og det er jo også vigtigt, at den, der bliver ansat, har en kemi, der passer med de øvrige medarbejderes, siger Stig Paulsen, der også peger på, at det også er en god ting for den nye, at han eller hun har haft lejlighed til at møde en kommende kollega. Men afsnittet om rekrutteringsteams blev altså pillet ud af dokumentet af DRs direktion. Både hos KUV og den anden store medarbejderorganisation, Journalistgruppen, er der fortørnelse over, at det skete uden yderligere debat eller tilbagemelding. Det færdige papir med handlingsplanen - uden afsnittet om rekrutteringsteams - blev efterfølgende præsenteret på Hovedsamarbejdsudvalgets møde i begyndelsen af september. Et spørgsmål om samarbejdsklimaet Ikke et bombastisk krav Det understreges jo flere gange i handlingsplanen, at der sagtens kan nedsættes ansættelsesudvalg med medarbejdere i, så der er jo ikke noget til hinder for, at det kan ske? Jeg tror, at det, man vil se, er, at i de afdelinger, hvor man har et godt samarbejde, vil medarbejderne sidde med ved ansættelsesbordet, mens man ikke vil se det de steder, hvor samarbejdet knirker. Og det vil forøge utilfredsheden og modarbejde DRs intentioner om et godt samarbejde, siger Stig Paulsen. Hvis der partout skal sidde medarbejdere med ved bordet, så bliver processen omkring nogle ansættelser måske unødigt bureaukratisk - i en tid, hvor der er brug for at få taget nogle beslutninger og se at komme videre i stedet for at sidde og holde møder? Fint med mig - men i DRs overordnede personalepolitik står der, citat: Vi vil skabe åbenhed og medarbejderinddragelse i ansættelsesprocedurerne. Hvis man ikke mener det for alvor, må man lade være med at skrive det, slutter Stig Paulsen. DRs generaldirektør Kenneth Plummer siger, at han vælger at hæfte sig ved det meget fine samspil, der har været mellem medarbejdere og ledelse om de øvrige mange punkter i personalepolitikken. Det er et paradigmeskift i forhold til DRs tidligere ledelse, siger han. Men her er der altså et punkt, hvor vi ikke er enige, og så forbeholder jeg mig min ret til at skære igennem, siger Kenneth Plummer. 2

Hvorfor skulle afsnittet ud? Vi ønsker ikke et bombastisk krav om, at der i alle ansættelsessituationer skal nedsættes et ansættelsesudvalg. Men i langt de fleste tilfælde synes jeg, at det er en rigtig god ide - og jeg kan da nævne, at i alle de rekrutteringer, jeg selv har været med til i DR, har vi haft kolleger til den kommende medarbejder med i ansættelsesudvalget. I DRs personalepolitik står der, at DR vil skabe åbenhed og medarbejderinddragelse i ansættelsesprocedurer. Hvorfor må det så ikke stå i handlingsplanen, at medarbejdere skal sidde med i ansættelsesudvalgene? Åbenhed og inddragelse i processen er mange forskellige ting. Det er også noget med ens spilleregler overalt - og medarbejderne kan inddrages mange steder i processen. Der er hjemmearbejdet inden stillingen bliver slået op, og der er selve opslagsprocessen, hvor det er vigtigt, at der er mulighed for at komme til orde. Det er ikke kun det, der foregår i mødelokalet, det handler om. Risikerer man ikke, at afdelinger, hvor samarbejdet er godt, inddrager medarbejdere, når der skal ansættes nye, mens chefen bestemmer enerådigt de steder, hvor samarbejdet er mindre godt? Jeg vælger at være optimist - og hvis der er dårligt samarbejdsklima, så må vi arbejde på at få det gjort bedre. Hvilken betydning mener du, det har, at medarbejderne siger fra i forhold til handlingsplanen for rekruttering? Vi har så godt et samarbejde og så stor en gensidig respekt, at jeg ikke forventer, at det her vil skabe væsentlige problemer i vores generelle samarbejde i DR, siger Kenneth Plummer, der tilføjer, at man i HSU har besluttet at evaluere handlingsplanen om et år. bnc Journalister er mimoser Jeg har tit været forbløffet over, hvor svært det kan være at sætte spørgsmålstegn ved noget, der er blevet sendt. Journalister er ofte mimoser - især tv-journalister! En bredside fra Jacob Mollerup, manden, der som en del af sit job har til opgave at kritisere produkter fra det firma, der betaler hans løn. Senest har han svunget pisken over et mad-program, hvor sponsorerne efter hans mening fik lidt for meget for deres penge i form af positiv omtale - og da der blev brugt skjult kamera for at afsløre uværdig behandling af psykisk syge på et plejecenter, rynkede Lytternes og 3

seernes redaktør brynene, så det kunne ses og høres også uden for DR. Jacob Mollerups job går ud på andet end at kritisere kolleger, der træder ved siden af almindelig fairness-praksis i almindelighed og DRs etiske retningslinjer i særdeleshed. Han er også manden, lyttere og seere kan gå til, hvis de ikke synes, de fik en ordentlig behandling, da de klagede over en udsendelse. Det arbejde har han netop gjort status over i sin Redaktørberetning for 1. halvår 2008, der blev fremlagt for DRs bestyrelse forleden. Hvordan er det at være den, der nogle gange bider og snerrer af kolleger? Det kan nemt være et lidt ensomt job. Jeg har ikke en redaktion eller en gruppe, som jeg kan diskutere etiske spørgsmål med. Til gengæld taler jeg tit med de andre læser- seer- og lytterredaktører herhjemme - og jeg er medlem af bestyrelsen i den internationale Organisation of News Ombudsmen ONO (forkortelsen udtales: Oh No!, red.) Det værste ville være bovlam journalistik Hvordan reagerer folk, når du kritiserer det, de har lavet? Det er meget forskelligt. Nogle reagerer ved at blive rasende - men når vi har talt tingene igennem ender det som regel med, at de kan leve med konklusionen i kritikken, selv om de ikke nødvendigvis er enige. I andre tilfælde hører jeg ingenting. Måske sidder der 20 mennesker et sted i DR og snakker om, hvad idioten nu har skrevet, men jeg får det ikke at vide. Det er en lidt pudsig fornemmelse. Der er journalister i DR, der føler sig hængt ud, når du kritiserer deres indslag offentligt. Hvordan har du det med det? Jeg forstår dem godt. De er i en meget udsat position og bliver skudt på fra mange sider. Når så én fra ens eget hus bidrager til skyderiet, kan temperamentet blive bragt i kog. På den anden side kan man ikke tillade sig at være så håndsky, at éns produkt ikke må diskuteres, for det er vigtigt at lære af de fejl, der bliver begået. Men jeg vil absolut fraråde, at man af frygt for kritik forsøger at undgå at lave noget, man kan blive kritiseret for. Så bliver journalistikken bovlam, og det er det værste, der kan ske! De, der kritiseres, føler ikke altid, at deres version af historien er hørt? Når jeg skal have en sag belyst, henvender jeg mig typisk til chefen for afdelingen eller redaktionen. Det er gået op for mig, at det ikke er altid, cheferne sørger for, at medarbej- 4

derne bliver ordentligt orienteret. Det vil jeg arbejde på bliver forbedret, slutter Jacob Mollerup - men tilføjer så: Folk skal være velkomne til at synes, at jeg er en idiot - men det skal helst være på et oplyst grundlag... bnc Reddet ombord efter avis-forlis Glade for Nyhedsavisen Det hele er lidt forvirrende. Der er mange tekniske systemer, jeg skal sættes ind i. Men jeg skal nok komme efter det. Jacob Fejrskov Pedersen er praktikant på DR Østjylland, men det er ret nyt. Faktisk meget nyt. DRåben fangede ham på hans fjerde arbejdsdag i DR, hvor han nu får en del af sin journalistuddannelse, efter at han ufrivilligt måtte sige farvel til sin rigtige praktikplads: Den nu lukkede Nyhedsavisen. Da gratisavisens medarbejdere 31. august om aftenen fik at vide, at pengekassen var tom og at avisen ikke ville udkomme den følgende dag, stod 11 journalistpraktikanter uden uddannelsesplads. Men ikke længe: Politiken, Jyllands- Posten, Fyens Stiftstidende og Metro Express slog dørene til redaktionslokalerne op, og det samme gjorde DR, der agerede redningsbåd for to praktikanter: Jacob Fejrskov Pedersen, der kom til DR Østjylland, og Rasmus Mark Pedersen, der havnede hos DR Nyheder. DRåben fandt Rasmus på Ide-redaktionen, der udvikler egne historier til TV Avisen og Radioavisen. Mit umiddelbare indtryk er: Nøj, hvor er det kæmpestort. Det er fedt at få lov til at være en del af DR, folk er hamrende dygtige, og man fornemmer en vis stolthed over at være her - men også en lidt institutionaliseret tankegang, hvor man skal henvende sig ét sted for at få en klipsemaskine og et andet sted for at få en telefon. Der er heller ikke den samme fornemmelse af total fællesskabsfølelse, at vi er én mod alle de andre, som der var på Nyhedsavisen, siger Rasmus, der havde sin første arbejdsdag i DR onsdag i sidste uge. Da vi fik at vide, at avisen lukkede, tænkte jeg faktisk i første omgang overhovedet ikke på, hvad der dog skulle blive af mig. Jeg var bare ked af, at avisen var gået ned. Det var først, da jeg hørte om nogle af de andre, der havde fået plads på Jyllands-Posten, at jeg tænkte: Oh shit - du skal jo også finde et sted. Så greb jeg telefonen og ringede til DR, der havde vist interesse for mig, da praktikpladserne skulle fordeles, siger han. 5

Fælles for Rasmus og Jacob er, at de nåede at få præcis en måned på Nyhedsavisen, inden den lukkede. Det er også et fælles træk, at de begge søgte tv-stillinger, da praktikpladserne skulle fordeles, men havnede på avisen. Alligevel vil Jacob Fejrskov Pedersen ikke gå så langt som til at kalde det held i uheld, at han nu befinder sig på et praktikstedsted, hvor der er mulighed for at komme til at lave tv - heller ikke selv om han faktisk udelukkende søgte tv-stillinger på panikdagen, da praktikanterne blev fordelt på de forskellige medier. I min korte tid på Nyhedsavisen blev jeg faktisk så glad for at være der, at jeg begyndte at overveje, om min fremtid måske alligevel lå på en avis, siger han. Rasmus Mark Pedersen har det lidt på samme måde: I løbet af den måned, jeg fik på Nyhedsavisen, kom jeg til den konklusion at Yes, jeg har valgt rigtigt! Da jeg så pludselig skulle skifte, måtte jeg lige tænke tilbage og forsøge at huske, hvorfor jeg også godt kunne lide at lave tv og radio, siger han. Rasmus Mark Pedersen er praktikant i DR Nyheder fra nu af og frem til august 2009. Jacob Fejrskov Pedersens kontrakt med DR Østjylland løber frem til den 1. februar 2009. bnc Militærnægter gør karriere Vil du have noget at drikke? Hvad med at komme til frisør? Trænger du til nye bukser? Det er uvant for den nye Boogie-vært Jeppe Voldum pludselig at være den, som skal opvartes. Han er netop kommet om på den anden side af kameraet som vært efter at have været militærnægter i DR Ung - og blandt andet gå til hånde i studiet. Det hele er lige vendt 180 grader for mig, fra at folk sagde hent lige en kop kaffe til mig til sig til, hvis du har brug for noget. Det er noget helt nyt, at al opmærksomhed pludselig er rettet mod mig. Jeg er jo ligesom de andre, står bare på den anden side af kameraet. For Jeppe Voldum var det et tilfælde, at han valgte at blive militærnægter i DR. Han ville egentlig have aftjent sin værnepligt på almindelig vis, men da det viste sig, at han skulle til Aalborg, valgte han i stedet at blive militærnægter. På introduktionskurset for militærnægtere mødte han Rasmus Vilhelmsen, som var inviteret til at lave PR for DR som militærnægter-arbejdsplads. Jeppe var allerede ansat på et mindre produktionsselskab og tænkte: Fedt, det er jo det samme, som jeg laver nu. 6

Efter militærnægtertjenesten på fire måneder fik han lejlighed til at øve sig som medvært på Roskilde Festival-tema i sommer - og blev bagefter opfordret til at blive vært for ungdomsprogrammet Boogie. Flere eksempler DR er attraktiv for nægtere Faktisk er der flere af DRs medarbejdere, som har startet deres karriere på den måde, hvor især webudvikling er et attraktivt jobområde for tidligere militærnægtere. En af dem er hypermediesystemudvikler, som han kalder sig selv, Mikkel Munch Mortensen. Han har nu været ansat i tre år som systemudvikler efter sin militærnægtertjeneste. Før han startede, var Mikkel Munch Mortensen kernebruger på Skum, og benyttede sine kontakter i DR Ung til at blive militærnægter her - efter at han havde tilbragt 14 dage på kasernen i Fredericia som almindelig værnepligtig. Selvom militærnægtere egentlig skal lave forefaldende arbejde som fx kaffe, er det lykkedes mig fra starten at være med til at udvikle systemer til nettet, og det er jeg så fortsat med, siger Mikkel Munch Mortensen. En af de tidligere militærnægtere, som er blevet til noget i DR, er musik- og koncerthuschef Leif Lønsmann, som har været i DR i 30 år: Jeg blev indkaldt til ni måneder som kok på en ubåd, men valgte i stedet 11 måneder med mere meningsfyldt arbejde i DR. Det blev så til 30 år i indtil videre ti meget forskellige stillinger. Leif Lønsmann lavede radio i ti år, havde derefter forskelllige lederjobs, og blev efter ni år som radiodirektør chef for Koncerthuset og DRs Musikdivision. I militærnægteradministrationen i Hedehusene mærker man også, at DR er et attraktivt sted at aftjene sin militærnægter-tjeneste. Kontorfuldmægtig Karen Nielsen fra Militærnægteradministrationen siger: Vi har i øjeblikket tre udstationeret i DR, to i Perspektiv og en på P3. DR er et attraktivt sted at være militærnægter, men alle kan jo ikke komme i DR. Vi kan ikke fylde op med militærnægtere som gratis arbejdskraft et sted, hvor der har været så mange fyringer. Karen Nielsen siger også, at det ikke er ualmindeligt, at militærnægtere på andre udstationeringssteder end DR får job. Der er for øjeblikket en lille stigning i antallet af militærnægtere, efter det en tid har været mere populært at aftjene sin værnepligt. eva 7

Pianoparade Næstved får motion Der kom et, der kom to - der kom 18 nye sortskinnende pianoer til DR Byens Koncerthus tirsdag eftermiddag. Og yderligere syv følger senere. Pianoerne, der havde gjort den 900 km lange tur fra Seilen værkstedet i Bayern i en form for dobbeltdækker lastvogn og iført hvert sit vatterede overtræk, blev straks fordelt ud i de øverum, dirigent- og solistrum, hvor de skal gøre tjeneste. Men helt ærligt - 25 splintrende nye klaverer - er det nu også nødvendigt?, måtte DRåben spørge. Ja, det er det, forklarer orkester- og koradministrator Gordon Alsing. For musikere, sangere og dirigenter er et piano et væsentligt arbejdsredskab. Det svarer til, at journalister bruger computer, fotografer et kamera osv. Gordon Alsing forklarer, at mange af sangerne og musikerne i de forskellige ensembler ikke har mulighed for at øve hjemme. I Koncerthuset har vi derfor indrettet en række øverum, og selv om man spiller obo, tuba eller trompet, kan man have brug for at stemme sit instrument, spille sammen eller indstudere svære passager i de værker, der skal opføres. Nu er der mulighed for at give dette arbejde nogle ordentlige vilkår helt svarende ti,l hvad vi oplever på turnéer rundt til andre koncerthuse. De 25 nye pianoer suppleres med de tre, man hidtil har måttet klare sig med i Radiohuset. kit Motion er tidens løsning og i den sammenhæng var onsdag en stor dag i DRs forlægning i Næstved, for sidst på formiddaagen kunne DR Sjælland nemlig indvie sit eget motionsrum. Siden DR Sjællands indendørs svømmehal blev nedlagt omkring årtusindskiftet, har den eneste mulige motion været løbeture op til stationens lokaler på 2. sal. Det rådes der nu bod på takket være et velbestykket motionsrum. Her kan medarbejderne pine diverse muskelgrupper i udstyr, der dels stammer fra DRIs overskudslager, dels er doneret af medarbejdere. Rummet er altid tilgængeligt for medarbejderne, mens det er omklædningsfaciliteterne ved det nu hedengangne svømmebassin, der stadig kan benyttes. Rummet er indrettet af Henny Mortensen og René Sabro Pedersen, og onsdag 8

blev det røde bånd klippet af redaktionschef Mette Rasmussen. kit Ugens debat Jubilæer Hvorfor er aftensmaden ikke færdig kl. 17.30, så vi kan komme til at spise, når vi har pause?, spurgte en medarbejdere ved TV Avisen og fik svar om, at det vil blive rettet. Sidste uges spørgsmål om den pris, DR må betale for mobiltelefoner affødte et svar om, at DR i sin aftale med den nye leverandør, Telia, har fokuseret på at opnå så lave priser som muligt på tale- og trafiktakster, hvilket har betydet en besparelse på et tocifret millionbeløb årligt. De to pitchdage, der blev afviklet i ugens slutning, hvor medarbejdere kunne forsøge at komme ideer til nye radio-, tv- eller internetsatsninger, affødte et indlæg om, hvordan DR behandler medarbejdere med gode ideer, og hvorfor man ikke belønner dem, der er kreative. Hvorfor vente i over et halvt år, når det kan nås inden udgangen af denne måned?, lød spørgsmålet i et indlæg, der argumenterede for, at direktionen hurtigt finder en løsning med hensyn til detaljeret tidsregistrering af teknikernes arbejdsopgaver, så denne gruppe ikke skal føle sig dsikrimineret i forhold til andre dele af produktionen. I anledning af ressourcespecialist Christin Lists 25 års jubilæum 22. september, skriver driftschef Mette Lina: I disse dage går Christian List rundt i Århus og brummer sin karakteristiske lille Nnnn lyd. En lyd som kommer fra ham, når han enten koncentrerer sig rigtig meget om komplicerede tekniske spørgsmål, eller hvis der er noget, han undrer sig over og ikke rigtigt forstår. Årsagen til lyden denne gang er det sidstnævnte. For oprindeligt ønskede han kun at være ansat hos DR i maks. et halvt år. Han var overbevist om, at han skulle arbejde ude i branchen og så sit engagement som autodidakt lydmand på tv i DR som et kortere bekendtskab. Sådan skulle det heldigvis ikke være, og her 25 år efter at han underskrev sin første ansættelseskontrakt, går han så rundt og undrer sig over, hvad der egentligt skete. Kære Christian. Jeg vil forsøge at komme med et bud på en forklaring. Som vi jo alle ved, er DR et sted i evig forandring og bedst som man tror: Nu er der ro på, så sker der noget nyt. For nogen kan det være ret frustrerende, men ikke for dig. Jeg tror, DR har passet rigtig godt til dit temperament og din 9

store lyst til konstant at møde nye faglige udfordringer og udviklingsmuligheder. For når jeg kigger tilbage på dine 25 år i DR, så er der nemlig en ting, som går igennem hele vejen. Du er altid med der, hvor tingene sker. Der hvor du kan være med til at præge udviklingen og der, hvor du bliver udfordret på din store faglige nysgerrighed og kompetence. Jeg tror, at DR og du har matchet hinanden rigtigt godt. DR har haft brug for dig og dine kompetencer igennem alle årene, og du har fået mulighed for at beskæftige dig med ting, du brænder for og fået nye udfordringer, før du har kedet dig. Du startede som lydmand på TV Avisen i Radiohuset og var med den weekend, hvor man flyttede til den nye TV By i Gyngemosen. Siden hen rykkede du til Århus, hvor du blev en del af optageholdene, som dækkede både programproduktionen og nyhedsproduktionen. Du uddannede dig på et tidspunkt til redigeringstekniker og var med fra starten i PP digitaliseringsprojektet. I dag er du ressourcespecialist med hovedfokus på tv-produktionen i Århus. Du har om nogen formået at følge med i udviklingen indenfor ufatteligt mange områder. Ord som 16mm, jam-sync af 1/4" til video, EFP vogne, mobil-redigering, SNG, SNV, Adobe Premiere, Pinnacle, Avid, Protools, lyslofter, Virtuel produktion, telepromter, 3G, Camcorder, LanShare, mediearkivet. Ja, jeg kunne blive ved og ved - dækker alle begreber, som du ved en hel masse om. Det vidner om din store evne til at kunne favne mange forskellige områder og meget komplekse systemer. Nu tror man måske, at vi har med en super nørd at gøre. Men man skal ikke tage fejl af dig. En nørd - det er du. På den gode måde. For du har altid brugerne og produktionerne i centrum. Du har et overordnet mål om at forbedre og optimere workflowet - og dermed gøre vores produktioner endnu bedre. Du er samtidig en meget dygtig underviser og formidler, og du elsker at give din viden og begejstring videre til de mennesker, som skal bruge systemerne. Du er der, når der opstår problemer undervejs. Du finder en vej ud og har øje med alle systemer i produktion. En af dine tætte kolleger har fortalt, at du er så hjælpsom og altid tilstedeværende, at hun flere gange har taget sig i at ringe dit nummer op, når hun efter en stresset dag på arbejdet skulle have fat i sin mand! Det kan faktisk være meget svært at få dig til at gå hjem fra arbejdet. For der er lige en server, der skal gøres plads på og lige - og lige. Det er nok noget, som din kone Ida kan nikke gengældende til. 10

Du er ikke sådan lige at imponere, og man skal ikke tro, at man kan stikke dig blår i øjnene. Du har noget at have din sunde skepsis i, fordi du er så fantastisk dygtig på det faglige plan. Fx kunne du under digitaliseringsprojektet altid følge med selv den mest nørdede leverandør, og ingen smart sælger slap fra møder med dig med flosklerne i behold. Senere ramte dette projekt teknologiens begrænsende virkelighed, men du har aldrig opgivet at ændre virkeligheden. Det kan blive bedre kammerat - er li'som dit motto. For du er visionær, og proaktiv og følger konstant med i udviklingen og har en imponerende energi. Du tager ejerskab på de projekter, du går ind i og ser problemerne, før de opstår. Du er en fremragende systemtester og en meget grundig fejlfinder. Du er meget ambitiøs, både på egne, men også på hele DRs vegne og du HADER når nogen eller noget er utjekket. Du kan blive noget så gal i skralden, når man går på kompromis med kvaliteten, hvis der ikke bliver fulgt op på tingene eller hvis det efter din mening går for langsomt. Du kalder det selv et udtryk for et voldsomt temperament. Jeg oplever det i stedet som et udtryk for, at du er en ildsjæl, som gerne vil, at tingene skal være i orden - og helst lidt mere end det. Du gør ikke meget væsen af dig selv. Umiddelbart får man indtryk af, at du er en stille og lidt tilbageholdende mand. Men her skal man heller ikke tage fejl. Du har din egen humor, og den kommer på banen på de mest velplacerede og nogle gange uforudsigelige tidspunkter. Du er for det meste glad og spreder gerne din glæde og engagement ud til dem, du omgås. Du er samtidig et meget omsorgsfuldt menneske, og det betyder meget for dig, at kollegerne omkring dig har det godt og trives. Du er meget værdsat af dine kolleger, og du er højt respekteret for din store faglighed og ikke mindst din hjælpsomhed. Man kan regne med dig. 11

Dette billede fra et at jeres redigerings rum i Århus, taler for sig selv. Kan det siges tydeligere? Så Christian: Jeg vil blot på vegne af rigtig mange kolleger, sige dig tusind tak fordi du lod dig overtale til mere end en et halvt års freelance ansættelse dengang for 25 år siden. Jeg håber, at du vil fortsætte i mange år endnu med din ubrydelige loyalitet over for programproduktionen, og jeg håber også, du en dag når dit mål: Det optimale workflow. Reception Dødsfald Ansættelser og fratrædelser For flere år siden besluttede jeg, at jeg ville stoppe i DR, når jeg blev 62 år. Det blev til 36 år i alt. Mange gode år på P2 og 16 år i DR Symfoniorkestrets/Kors regi, hvor et tæt samarbejde mellem kolleger, musikere, sangere, danske og udenlandske dirigenter og solister var enestående. Derfor vil jeg gerne sige farvel med en afskedsreception mandag den 29. september kl. 14.30 i Musikerfoyer, 3. sal i Koncerthuset Rita Mortier, kontorfuldmægtig DR RSO og kor Film- og tv-fotograf Ole Schultz er død 28. august, 64 år. Han forlod DR i 2003. Journalist Bent Nørgaard, tidligere TV Avisen, er død 4. september, 64 år. Fastansatte Casper Heinig, økonom, ØD MD Økonomi, 1. aug. Katrine Aadal Andersen, kons., DR Programprod., 1. aug. Irene Thyrri, prog.medarb., DR Jylland Red. 6, 1. aug. Tina Foged Hansen, økonom, Øko.dir. Sekretariat, 1. aug. Ane Yde Skaksen, økonom, ØD MD Økonomi, 1. aug. Ulrike Heisler, jur. kons., DR Jur. & Politisk Sekre., 1. aug. 12

Martin Kristiansen, sprogkons., DR Programprod., 1. aug. Marianne Holmbjerg, koncernregnskabschef, ØD, 1. aug. Jeanette Reutzer, strategikons., DR Medier, 1. aug. Trine Nielsen, økonomikonsulent, GD ØD Økonomi, 1. aug. Michelle Priess, projektleder, DR TES, 1. aug. Lasse Eskildsen, studievært, DR Event, 4. aug. Steen Balslev, økonomileder, ØC PD Fiktion, 11. aug. Johny Christiansen, controller, ØC PD, 11. aug. Birgitte Vestermark, journalist, DR Perspektiv, 11. aug. Mette Vibe Utzon, studievært, Horisont, 15. aug. Erik Johan Karlström, koncertsanger, Radio Koret, 15. aug. Lone Jessen, økonom, ØC PD Økonomi Musik, 18. aug. Tidsbegrænsede ansættelser Maja Lykketoft, prog.medarbejder, Kultur/videnskab, 1. aug. Pernille Rudbæk, journalist, Indland, 1. aug. Ann-Mee Nielsen, journalist, Indland, 1. aug. Mikkel Skovsgaard, journalist, DR Jylland Red.2, 1. aug. Ninette Zacho Bradsted, journalist, DR Jylland Red.1, 1. aug. Iben Herrik, assistent, DR Licens & Programservice, 1. aug. Laurits Nansen, journalist, Penge, 1. aug. Jacob Jægesen Wilkens, journalist, DR Jylland Red.7, 1. aug. Charlotte Rudiengaar Rasmussen, journalist, Indland, 1. aug. Sally Hamilton, programmedarbejder, TVA Update, 1. aug. Thomas Jakobsen, programtekniker, ND Teknik, 1. aug. Tom Carstensen, journalist, Indland, 1. aug. Jonas Schmidt, journalist, DR Jylland Redaktion4, 1. aug. Trine Ruby Laursen, journalist, Radioavisen, 1. aug. Iben Thranholm, prog.medarb., DR Jylland Red.3, 1. aug. Kim Vester, journalist, DR P3, 1. aug. Lena Geert-Jørgensen, journ., DR Medier, Presse, 1. aug. Jesper Christiansen, programmedarbejder, Udland, 1. aug. Martin Wøldike, journalist, Indland, 1. aug. Mikkel From Nielsen, journalist, DR Jylland Red.1, 1. aug. Kenneth Sperling, programmedarbejder, TVA Update, 1. aug. Emilie Brandt, produktionsleder, Fiktion M1, 1. aug. Bjarke Balleby Søndergaard, regissør, DR Event, 1. aug. Julie Borup Petersen, projektass., DR TES, 1. aug. Bjarni Olsen, webdesigner, DR Perspektiv, 4. aug. Eva Christensen, økonom, Øko.dir. Sekretariat, 4. aug. Peter Sigsgaard, redaktionsteko, ND Teknik afvikling, 4. aug. Finn Olofsen, snedker, DR Visuelt Udtryk Snedkere, 4. aug. Lars Wissing, off-line koordinator, Fiktion M1, 4. aug. Jens Hjorth-Larsen, ass., DR Jur. & Politisk Sekre., 4. aug. Marco Møller, tv-tekniker, DR Jylland Teknik, 5. aug. Nanna Birk, medhjælper, DR Medier, Medieforskning, 5. aug. 13

Augusta Glahn-Abrahamsen, prod.ass., Fiktion M1, 11. aug. Henrik Janning Juul, it-konsulent, DR TES appl., 11. aug. Thomas Bjerregaard Nielsen, journalist, Fiktion M1, 11. aug. Katrine Holst, webmedarbejder, DR Skole og Gym., 11. aug. Luciano Di Renzo, violinist, Musik RSO ork.løn, 11. aug. Nils Giversen, journ., DR Perspektiv Dokumentar, 11. aug. Ane Havgaard Lauersen, prog.medarb., Deadline, 13. aug. Anne Köhncke, redaktør, DR Medier, DR2, 15. aug. Lise Thorsøe-Jacobsen, red.sekretær, Indland, 15. aug. Rune Munkholm Jensen, webdesign., DR Interaktiv, 18. aug. Jesper Nyborg Matthiesen, journ., DR Jylland Red.4, 18. aug. Mikkel Munch-Fals, prog.medarb., Kultur/videnskab, 18. aug. Kaare Svejstrup, journalist, DR København, 22. aug. Ane Wibroe Sonne, medhjælper, DR Programudv., 25. aug. Svend Rastrup Andersen, prog.medarb., DR Musik, 25. aug. Fratrådte Anders Skovgaard-Petersen, prog.med., Ung/hist., 6. aug. Henriette Bentsen, journalist, DR Perspektiv, 6. aug. Mette Grønnegaard, redaktionschef, DR Aktualitet, 31. aug. Henning Nørskov, ekspeditionssekretær, DR TES, 31. aug. Birgit Jensen, producer, DR B&U Afdelingen, 31. aug. Henrik Christian Isaksen, journ., DR Jylland Red.2, 31. aug. Tim Cenius, producent, DR B&U Afdelingen, 31. aug. Palle B. Stjernholm Nielsen, systemkons., DR TES, 31. aug. Henriette Winther, journalist, Deadline/orient, 31. aug. Casper Olsen, tv-tekniker, DR TES, 31. aug. Malou Halling, jurist, DR Juridisk & Politisk Sekre., 31. aug. Morten Steen Johansen, økonom, ØD MD Økonomi, 31. aug. Bodil Kofoed, journalist, Indland, 31. aug. Frantz Erik Larsen, driftsassistent, Bånd og film, 31. aug. Dorte Skovgaard, ass., DR Jylland administration, 31. aug. Heidi Bruhn, redaktionschef, DR Medier, Multimedie, 31. aug. Iben Wurbs, journalist, DR B&U Afdelingen, 31. aug. Bjørn Carl Nielsen, solo-oboist, Musik RSO ork.løn, 31. aug. Thomas Hammer-Jakobsen, prog.chef, DR Medier, 31. aug. Anne Sophie Bonefeld, journalist, Udland, 31. aug. Birthe Larsen, overvagtmester, DR TES, 31. aug. Julie Schytte Ralund, projektleder, Ung/historie, 31. aug. Johan Stahl Winthereik, prog.medarb., Ung/Tema, 31. aug. Anette Sørensen, overass., DR TES Distrib. Vest, 31. aug. Anette Tony Hansen, journalist, DR B&U Afdelingen, 31. aug. Mads Lindemann, projektleder, DR Live - TV Events, 31. aug. Peter Nielsen Mose, planlægger, ND APS, 31. aug. Helle Brusch, produktionsleder, DR Kultur Portalen, 31. aug. Flemming Nielsen, prog.medarb., DR Jylland Red. 7, 31. aug. 14

Vicky Lene Aaquist, adm. medarb., ØD PD, 31. aug. Kjeld Richart Hansen, driftsass., DR TES, 31. aug. June Baunsgaard, kontorfuldm., DR TES, 31. aug. Søren Bindslev, journalist, ND Indenrigsredaktion, 31. aug. Maria Evald, journalist, DR Bornholm, 31. aug. Poul Schøn Andersen, driftsassistent, ND APS, 31. aug. Jens Reiermann, journalist, DR Perspektiv, 31. aug. Bent Jensen, maskintekniker, DR TES Ejendomme, 31. aug. Kalle Sommer Nielsen, it-konsulent, DR TES Appl., 10. aug. Christine Kovacs, produktionsassistent, Fiktion M1, 10. aug. Bente Laurenz Jacobsen, rekvisitør, Fiktion M1, 10. aug. Niels Enevoldsen, musikreg., DR Musik & Medier, 14. aug. Jesper Jakobsen, tv-tekniker, DR Jylland Teknik, 15. aug. Niels Bak Henriksen, journalist, Udland, 17. aug. Ole Stentebjerg Jessen, driftsass., DR TES, 22. aug. Frederik Rothaus Nørregaard, ass., DR Licens, 31. aug. Mette-Line Bjørn Jakobsen, biblio., Arkivservice, 31. aug. Puk Elgård Nielsen, journalist, DR Jylland Red.1, 31. aug. Gry Brøndum, journalist, Radioavisen, 31. aug. Henriette Kirkegaard, journalist, Radioavisen, 31. aug. Johanne Algren, programmedarbejder, Fiktion M1, 31. aug. Pernille Rudbæk, journalist, Indland, 31. aug. Lise-Lotte Clausen, assistent, DR Byen, 31. aug. Sally Hamilton, programmedarbejder, TVA Update, 31. aug. Thomas Jakobsen, programtek., ND Teknik, 31. aug. Nete Poulsen, assistent, DR Programudvikling, 31. aug. Trine Ruby Laursen, journalist, Radioavisen, 31. aug. Teis Boysen Møller, assistent, Nyheder Research, 31. aug. Simon Helle Nielsen, it-udv.kons., DR Interaktiv, 31. aug. Jesper Christiansen, programmedarbejder, Udland, 31. aug. Mette Knudsen, ass., DR Medier, Medieforskning, 31. aug. Kenneth Sperling, prog.medarb., TVA Update, 31. aug. Iben Maria Zeuthen, journalist, DR P3, 31. aug. Marie Eich Høy, journalist, Udland, 31. aug. Simon Brørup, adm. medarb., DR Perspektiv, 31. aug. Ledige stillinger HR konsulent til jura og forhandling 6 HR konsulenter arbejder som nøglepersoner omkring overenskomstforhold, ansættelsesvilkår, afskedigelser og anden rådgivning af chefer omkring personaleforhold. HR konsulenterne behandler komplicerede personalesager, afskedigelser, aktindsigt og yder rådgivning om personalepolitik m.m. Vi er løbende involveret i projekter om HR forhold og udvikling af vores ydelser, tit i tæt dialog med de faglige 15

organisationer i DR. HR konsulenterne supplerer hinanden og har hver sine specialer og ansvarsområder. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for DR HR Personale Marianne Mygind, 35 20 41 70/eller mamy@dr.dk. Skriv 201/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag den 22. september kl. 12. Se opslag: Reportere til Deadline på DR2 Vil du være med til at skabe Danmarks mest seriøse og respekterede nyhedsprogrammer på tv? Deadline søger reportere, der skal producere Deadline 17 og Deadline 22.30, to af DR2s vigtigste programmer. Udover et grundigt indblik i tv-produktion, forventer vi at du har stærke journalistiske ambitioner og ønsker at komme længere og dybere. Du har en solid viden om samfundsforhold i ind- og udland, flair for at finde andre vinkler og skal have lyst til både at producere indslag og finde egnede studiegæster til programmerne. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionsleder på Deadline, Mette Hybel, 28 54 59 37 eller chef for Deadline, DR2 Udland og Orientering, Olav Skaaning Andersen, 35 20 49 06. Skriv 204/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag den 15. september kl. 12. Se opslag: Redaktionsleder til DR Sporten DR Sporten søger en redaktionsleder, der kan styrke og lede vores daglige nyhedsdækning på flere medier, med særligt fokus på DR1s daglige nyhedsprogram SportNyt. Du skal først og fremmest være en dedikeret ildsjæl, der går til arbejdet med energi, begejstring, masser af mod og lysten til at sætte nye standarder for udvikling af både nye og eksisterende programmer. Du er klar til at gå foran, være inspirator og både spillende træner og spilfordeler for redaktionen. Du skal som redaktionsleder have evne til at inspirere dine omgivelser. Du får ansvaret for den daglige nære ledelse af nyhedsredaktionen, og du vil selv indgå i den daglige produktion, når du varetager en del af vagterne. Du styrer både vagtplaner og de store sportsbegivenheder med sikker hånd og i samarbejde, og du vil både sidde for bordenden når Sportens ledelse styrer hele butikken - og vil tage arbejdstøjet på og lede og inspirere medarbejderne til at lave de helt rigtige sportsnyhedsprogrammer dag efter dag. Du kan både få de originale ideer og være stærk i planlægning 16

af større begivenheder - og så lige holde styr på pengene også. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for DR Sporten Judith Skriver, 35 20 45 82. Skriv 205/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag den 22. september kl. 12. Se opslag: DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen 35 20 30 37, eje@dr.dk Journalist Jette Damgaard 35 20 68 43 jdx@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 17