Inspiration til succes

Inspiration til succes Brancheanalyse af hotelbranchen December 2016

Indhold Hotelbranchen 3 Nøgletalsanalyse 5 Fokuserede styringsværktøjer 7 Tendenser i branchen 8 Moms- og afgiftsregler for hotelbranchen 11 Særlige afgiftsregler 13 Områder hvormed PwC kan være behjælpelig 14 Du finder PwC i hele Danmark kontaktinfo 15 2016 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. 2 Brancheanalyse af hotelbranchen

Hotelbranchen I PwC har vi i den seneste årrække haft fokus på hotelbranchen. Vores fokus skyldes både, at der her er tale om et centralt erhverv såvel for beskæftigelsen som for dansk økonomi og den udvikling, som branchen har gennemgået. Hotelbranchen havde i 2015 ca. 14,5 mio. overnatninger. Antallet af overnatninger er således steget støt over de seneste år fra ca. 13 mio. overnatninger i 2013 til 13,5 mio. i 2014 til nu at sætte ny rekord. En af grundene hertil er, at Danmark har været, værtsland for mange internationale arrangementer, såsom messer og kongresser. Det er vigtigt for branchen, at Danmark fortsat tiltrækker disse arrangementer. I denne brancheanalyse ser vi på udviklingen i udvalgte nøgletal for hotelbranchen. Vi peger ligeledes på nogle af de parametre, der kan være med til at øge indtjeningen hos den enkelte hotelejer. Det er parametre, som i dag anvendes af nogle af de hoteller, der gør det bedst i branchen. Herudover har vi for branchen beskrevet nogle af de tendenser, faldgruber og muligheder, som vi vurderer, kan forbedre indtjeningen og driften fremadrettet. grundlag på 470 hoteller. I 2015 var antallet 395. Det er de senest offentliggjorte årsrapporter, der danner grundlag for taldelen af analysen. For selskaber med kalenderårsregnskaber vil det derfor være årsrapporterne for 1. januar til 31. december 2015. Analysen er geografisk opdelt i to segmenter København og Øvrige Danmark. Segmentet København består af Region Hovedstaden. Øvrige Danmark består af de resterende regioner i Danmark. Segmentet København tæller 151 hoteller, mens der indgår 319 hoteller i segmentet Øvrige Danmark. I analysedelen vedrørende hotelovernatninger og værelseskapacitet analyseres der pr. hotel og ikke pr. virksomhed. Yderligere baserer analysen sig på interviews med forskellige hoteller. Vi vil gerne takke de deltagende hoteller for deres åbenhed og deres professionelle bidrag til analysen. Vi besvarer gerne spørgsmål eller uddyber analysen. Datamaterialet er baseret på data fra Bisnode og Danmarks Statistik. I vores analyse fokuserer vi udelukkende på selskaber med branchekoden Hoteller. Dette giver et Flemming Eghoff Partner og leder SMV branchefokusering T: 3945 3175 E: fve@pwc.dk Steffen Kaj Pedersen Brancheleder Hotel- og restaurationsbranchen T: 3945 3078 E: skp@pwc.dk Brancheanalyse af hotelbranchen 3

Hoteller Metode Datamaterialet er baseret på data fra Bisnode og Danmarks Statistik. Alle virksomheder, som indgår i analysen, har hoteller som deres primære branche. I alt udgør dette 470 virksomheder. Analysen er geografisk opdelt i to segmenter København og Øvrige Danmark. Segmentet København består af Region Hovedstaden. Øvrige Danmark består af de resterende regioner. I segmentet København indgår 151 virksomheder, mens der i Øvrige Danmark indgår 319 virksomheder. I analysen af hotelovernatninger og værelseskapacitet analyseres der pr. hotel og ikke pr. virksomhed. Hotelovernatninger 2013 2014 2015 Fortsat fremgang i antal hotelovernatninger Hele landet Udvikling i % København Udvikling i % 12.881.674 3,9% 7.230.298 4,8% 13.780.467 7,0% 7.840.766 8,4% 14.402.049 6,5% 8.100.899 6,7% Hotelbranchen har som helhed fortsat sin positive fremgang i aktivitetsniveauet. Udviklingen viser en samlet fremgang i antallet af overnatninger på 6,5 % fra 2014 til 2015. Det er både København og Øvrige Danmark, som driver den positive udvikling med en fremgang på henholdsvis 6,7 % og 6,1 %. Øvrige Danmark Udvikling i % 5.651.376 2,7% 5.939.701 5,1% 6.301.150 6,1% Forholdet mellem nationale og internationale overnattende gæster har forholdt sig nogenlunde uændret med 55 % nationale og 45 % internationale gæster. Kilde: Danmarks Statistik og PwC Udvikling i samlet antal værelser i Danmark 2013 2014 Hele landet 41.965 42.556 2015 42.646 Aug. 2016 43.450 Svag stigning i kapacitet Antallet af nye hoteller har været svagt stigende hen over perioden fra 2013-2016, hvilket har medført en svagt øget kapacitet. Udvikling i % København Udvikling i % 0,3% 19.730 0,2% 1,4% 19.727-0,1% 0,2% 19.905 0,9% 1,9% 20.184 1,4% Kapacitetsforøgelsen fordeler sig jævnt mellem København og Øvrige Danmark. Antallet af værelser i København er steget med 1,4 % fra 2015 til 2016. Øvrige Danmark har i samme periode oplevet en stigning på 2,3 %. Øvrige Danmark 22.235 22.829 22.741 23.266 Udvikling i % 0,4% 2,7% -0,4% 2,3% *Kapaciteten er et gennemsnit for året kun hoteller med minimum 40 senge deltager i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik og PwC 4 Brancheanalyse af hotelbranchen

Nøgletalsanalyse Udvikling i kapacitetsudnyttelse 2012 2013 2014 2015 Hele landet 53% 55% 56% 60% København 62% 64% 67% 72% Øvrige 44% 45% 46% 49% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2012 2013 2014 2015 Udvikling i kapacitetsudnyttelse Kapacitetsudnyttelsen af værelser er på landsplan steget fra 53 % i 2012 til 60 % i 2015. I København er kapacitetsudnyttelsen på et væsentligt højere niveau sammenlignet med Øvrige Danmark. Udnyttelsen har været støt stigende fra 2012 til 2015, hvor den er steget fra 62 % til 72 %. Samme billede men dog mere moderat ses for Øvrige Danmark, hvor udnyttelsen er steget fra 44 % i 2012 til 49 % i 2015. På tværs af segmenterne fremgår det, at udnyttelsesgraden er yderst sæsonbetonet. Særligt i måneden op til og umiddelbart efter årsskiftet påvirkes branchen af en lavere udnyttelsesgrad. Til trods for dette opleves også her en positiv udvikling fra 38 % i december 2012 til 48 % i december 2015. Hele landet København Øvrige Danmark Udvikling i indtjening (Resultat før skat) 2015 Negativt resultat 0 til 1 mio. kr. Over 1 mio. kr. 2014 2015 2014 2015 2014 2015 København 36% 32% 33% 35% 32% 33% Øvrige Danmark 42% 40% 50% 47% 8% 13% Udvikling i indtjening før skat 2015 Andelen af danske hoteller, som præsterer et negativt resultat, fortsatte i 2015 udviklingen fra de senere år og faldt yderligere. Som en afledt følge heraf, så viser udvikling fra 2014 til 2015 en fremgang i andelen af hoteller, som leverer et positivt resultat. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 32% Negativt resultat 40% København 35% 47% 0 til 1 mio. kr. Øvrige Danmark 33% Over 1 mio. kr. 13% I København er andelen af hoteller med hhv. en indtjening i intervallet DKK 0 til 1 mio. og over DKK 1 mio. steget med 2 % og 1 % fra 2014 til 2015. Andelen for Øvrige Danmark er i samme periode faldet fra 50 % til 47 % for hoteller med en indtjening i intervallet DKK 0 til 1 mio, mens andelen af hoteller med en indtjening over DKK 1 mio. er steget fra 8 % til 13 %. Udviklingen over de seneste regnskabsperioder viser overordnet set, at de danske hoteller, som gennemlever en positiv udvikling. Trods nævnte fremgang, så bør det nævnes, at det stadig er en betydende del af de danske hoteller som præsterer negative resultater. Indtjening er defineret som resultat før skat. Brancheanalyse af hotelbranchen 5

Soliditetsgrad Negativ soliditetsgrad 0% til 20% 20%-50% Over 50% 2014 2015 2014 2015 2014 2015 2014 2015 København 21% 25% 25% 18% 30% 32% 25% 25% Øvrige Danmark 27% 28% 20% 22% 31% 29% 22% 21% Soliditetsgrad 2015 I begge segmenter befinder den største andel af hoteller i intervallet 20 % - 50 %. Andelen af hoteller i København, som befinder sig i dette interval er således steget med 2 % i 2015. Andelen i Øvrige Danmark er modsat faldet med 2 % til 29 %. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 25% 28% 22% 18% 32% 29% 25% 21% Udviklingen fra 2014 til 2015 viser, at andelen af hoteller i København med en soliditetsgrad i intervallet 0 % - 20 % er faldet med 7 %-point, mens den for Øvrige Danmark er steget med 2 %-point. I 2015 er andelen af hoteller med en soliditetsgrad over 50 % i København 25 % og 21 % i Øvrige Danmark. København er således uændret i forhold til 2014. Andelen i Øvrige Danmark er derimod faldet med 1 % til 21 %. Negativ 0% til 20% København 20% til 50% Øvrige Danmark Over 50% For hvad angår andelen af hoteller der i 2015 havde en negativ soliditetsgrad viser udvikling fra 2014 en stigning i begge segmenter. For hoteller i København er andelen steget 4 % til 25 %. Hoteller i Øvrige Danmark synes den negative udvikling ikke at have ramt nær så hårdt, hvilket giver sig til udtryk i en mere beskeden stigning fra 27 % til 28 %. Soliditetsgraden er påvirket af årets resultat, udlodning af udbytter samt kapitaltilførsel. Konklusion på nøgletalsanalyse Antallet af selskaber, der er registreret med branchekoden Hoteller, er steget ca. 20 % fra 2014 til 2015, og der er ca. en million flere overnatninger i Danmark i 2015 sammenlignet med 2014, og kapacitetsudnyttelsen er stigende i hele landet. Ovenstående nøgletal har da også medvirket til en fremgang i hotellernes indtjening. Der er færre virksomheder end tidligere, som har et negativt resultat, men der er stadig en betydelig andel virksomheder (37 %), som kæmper med røde tal i resultat før skat. Den nuværende situation, hvor mange virksomheder har en negativ indtjening, og mange har en negativ egenkapital, kræver et stort fokus på at forlænge kreditter og forny engagementer hos bankerne. Denne proces er foruden at være bekostelig rent økonomisk også både energi- og tidskrævende, hvilket kan fjerne fokus fra en optimering af driften. Robustheden i virksomhederne er under pres. 27 % af virksomhederne har negativ egenkapital mod 25 % året før. Den negative egenkapital betyder, at de pågældende selskaber ikke vil kunne indfri gælden, hvis alle aktiver realiseres til de regnskabsmæssige værdier ved ophør af selskaberne. 6 Brancheanalyse af hotelbranchen

Fokuserede styringsværktøjer I en branche med høj grad af konkurrence og store udsving i aktivitetsniveauet er det afgørende at have de rette styringsværktøjer. Vi har udpeget følgende områder og parametre, som vi finder væsentlige, for at man som hotelejer kan skabe overblik, styrke beslutningsgrundlaget og herigennem øge indtjeningen. Løbende rapportering Ved at foretage en regelmæssig rapportering det kunne være en oversigt med de væsentligste nøgletal muliggøres en løbende tilpasning af forretningsområder, fx de forretningsområder, hvor indtjeningen kan forbedres. Der bør i denne sammenhæng ikke udelukkende ses på selve driften. Inddrag også balancen i rapporteringen, og fokusér tilmed på pengebindinger. Høj detaljeringsgrad Specificér omsætning og omkostninger ud på laveste niveau i månedsrapporten. Kunsten ligger i at have en tilstrækkelig høj detaljeringsgrad uden samtidig at miste overblikket. Få, men stærke styringsnøgletal En øget detaljeringsgrad forbedrer muligheden for at styre forretningen efter de parametre, der er selve kernen i hotellets daglige drift. RevPar (revenue per available room) indtægt pr. tilgængeligt værelse er et styringsværktøj, som anvendes i hotelbranchen. Med RevPar beregner man indtægten ved at multiplicere hotellets gennemsnitlige daglige værelsespris med belægningsprocenten. Indtægten kan også beregnes ved at dividere et hotels samlede værelsesomsætning med antallet værelser og antallet af dage i den periode, der måles på. RevPar er et af de vigtigste nøgletal, som anvendes i hotelbranchen, fordi det både omfatter værelsespriser og belægningsprocent. Det giver et godt overblik over, hvor godt hotellet er til at udleje værelser, samt hvor meget det er i stand til at sælge værelserne for. RevPar bliver ofte brugt som styringsværktøj i forhold til konkurrenterne inden for et brugerdefineret marked, område eller en anden selvvalgt gruppe, som er defineret af hotellets ejer eller leder. Desuden opnår man som oftest de bedste resultater, når man sammenligner hoteller af samme type eller hoteller med samme kundegruppe (fx fuld service, luksus, forlænget ophold mv.). Belægningsprocent (udlejede værelser/samlet antal værelser) er et nøgletal, der er særligt anvendeligt som styringsværktøj i forbindelse med hotellets fremtidige planlægning, såvel i forhold til styring af omkostninger og personale som i forbindelse med prisfastsættelse af ledige værelser. Lønomkostningsprocent (lønomkostninger/ omsætning) er et nøgletal, der særligt anvendes som styringsværktøj i forbindelse med hotellets servicemedarbejdere for at sikre, at der løbende er fokus på, at antallet af medarbejdere, som er på arbejde, er optimalt. Anvendes værktøjet effektivt, vil det være med til at sikre, at det ledende personale kan sende medarbejderne hjem i rette tid. Stram styring har en direkte effekt på bundlinjen, og det er vores anbefaling, at værktøjet anvendes til proaktiv planlægning af personaleressourcer. Værelseskostpris (omkostning ved udlejning pr. værelse) er et nøgletal, der er relevant som styringsværktøj, når hotellet vil kende sin kostpris på et værelse, så den kan bruges aktivt i prisfastsættelsen. Kostprisen kan beregnes på flere niveauer, afhængigt af om administration og årlige afskrivninger også inkluderes i beregningen. Brancheanalyse af hotelbranchen 7

Tendenser i branchen Stigende konkurrence med private udbydere I løbet af de seneste år er der sket en markant stigning i udlejning af private boliger/værelser, der formidles via online udlejningstjenester. En af de største udbydere i udlejning af private boliger/værelser er Airbnb, som er en online markedsplads for udlejning og bookning af overnatningsmuligheder. Antallet af bookninger via Airbnb stiger stadigvæk eksplosivt, og det er efterhånden ikke kun private udlejere, som benytter sig af bookningportalens popularitet. En tendens viser, at der også er en stigende interesse i Airbnb til udlejning af sommerhuse, bed & breakfast steder og lign. Det er derfor ikke kun private udlejere, som drager nytte af denne onlinetjeneste. Området for privat udlejning er på nuværende tidspunkt et ureguleret marked i branchen. Fortalerne for den private udlejning forsvarer sig med, at de anser det som deleøkonomi, mens hotelbranchen opfatter det som ren forretning. Dette har endvidere skabt en national debat, om området også skal reguleres i samme omfang som hotellerne (fx hvad angår skat, sikkerhed mv.). Ifølge skattevæsenet skal der betales skat af lejeindtægter (efter et fastsat bundfradrag), hvis ens bolig udlejes en del af året, eller hvis man udlejer et eller flere værelser. Reglerne gælder, uanset hvordan udlejningen bliver formidlet. Det betyder, at udlejning også omfatter Airbnb og bed & breakfast. Undersøgelser fra PwC (Europa) viser i øvrigt, at det primært er hotelbranchens lavpris-segment, som oplever konkurrence fra den private udlejning. Der er på nuværende tidspunkt ulige konkurrencevilkår for hoteller sammenholdt med de private udlejere. Hoteller er således underlagt en række lovgivningsmæssige krav, og prismæssigt sælger de private udlejere deres produkt uden moms. På nuværende tidspunkt er der fra politisk side endnu ikke foretaget den lovmæssige regulering af området, som kan medvirke til at sikre mere lige konkurrencevilkår for hotellerne. Digitalisering ved booking Generelt for den danske hotelbranche er, at forbrugerne i stigende grad er blevet mere digitaliseret. Internettet og mobil tilgængelighed har ændret forbrugernes muligheder for at booke sin hotelovernatning ved hjælp af online bookingkanaler. Der tegner sig derfor en tendens i hotelbranchen, at forbrugerne i stigende grad anvender online bookingkanaler med henblik på at få bestilt den helt rigtige overnatning. De digitale bookingkanaler gør prisen fuldt transparent for gæsterne i deres søgen efter overnatningsmuligheder. Hvis hotellerne ikke kan eller ønsker at konkurrere på prisen, er synliggørelsen af alternativt konkurrenceparameter essentielt. Synliggørelsen af hvad der netop adskiller det ene hotel fra det andet er svært at kommunikere på bookingportalerne, da de i stor udstrækning fokuseres på prisen, det er derfor hotellernes opgave at oplyse forbrugerne om paramenterne på anden vis. En kendt løsning på kommunikationen er, at mange danske hoteller har et øget fokus på at styrke deres relation/ brand over for deres kunder. Det sker ved at udvikle og vedligeholde den direkte kontakt til gæsterne i form af forskellige tiltag. Eksempler på disse tiltag er bl.a. loyalitetsprogrammer, cash back-aftaler, personlig respons på feedback via spørgeskemaer og opsparingsaftaler. Flere hoteller i branchen anvender tiltagene i et større og større omfang, da det er med til at hæve andelen af tilbagevendende hotelgæster, og herigennem mindske de omkostninger, som er forbundet med at tiltrække flere gæster. Bookinger via nettet er dyrt for hoteller Som en del af den øgede digitalisering af hotelbookning på internettet, er online booking blevet dyrt for de danske hoteller. Bookingportalerne er lykkes med at blive kundernes foretrukne bookingkanal, og har dermed opnået en særdeles stærk position på markedet. 8 Brancheanalyse af hotelbranchen

Hotellernes omkostning til bookingportalerne (provision) er høje. Provisionen ligger ofte mellem 10-25 % af værelsesprisen. Provisionen er en direkte omkostning, der har bundlinjeeffekt, hvorfor flere af hotellerne understreger vigtigheden af at få hotelgæsterne til at booke direkte via hotellets hjemmeside eller reception. Anmeldelser kan skræmme potentielle kunder væk Online anmeldelser er en vigtig kilde til information for gæster, der bestiller overnatninger. Selv hvis gæsterne ikke booker rejsen eller hotelværelset online, vil hovedparten stadig læse anmeldelser/omtaler af lokationerne, og researche information på websteder, før der foretages en reservation. Digitalisering og den stigende brug af online anmeldelser har derfor givet forbrugerene stor magt til at vælge og vrage mellem hoteludbydere, og der skabes i højere grad et brand for det enkelte hotel. Relationen mellem hotelbranchen og den enkelte hotelgæst bliver derfor stærkere, som endvidere kan have en afgørende rolle for brandet og den fortsatte vækst. En stærk relation mellem hoteludbyderen og forbrugeren har den betydning, at der skabes tilfredshed og tillid hos hotelgæsten, som resulterer i gentagne bookninger hos hoteludbyderen. Tilliden hos hotelgæsten bliver typisk også forstærket af, at andre rejsende/besøgende antages at være uafhængige anmeldere. Dette sker på trods af, at der har været episoder med og omtale af falske anmeldelser. Tendensen er derfor, at hotellerne generelt bruger online anmeldelser til deres fordel, og anvender det som en styrke i konkurrencen med de øvrige hoteller i branchen. Persondataforordningen Den nye EU-persondataforordning stiller en lang række skærpede krav til virksomheder, der behandler oplysninger, som kan relateres til en enkelt person. Da hoteller ofte behandler denne slags oplysninger, vil forordningen i meget høj grad påvirke hoteller. EU-persondataforordningen træder i kraft i maj 2018. Formålet med den nye Persondataforordning er at understøtte det digitale indre marked ved at indføre ensartede regler i hele EU. Forordningen skal styrke de registreredes rettigheder ved at give dem større kontrol over egne data. Persondataforordningen gælder for alle, der behandler persondata (heri gælder data om medarbejdere også). Hvis ikke de nye krav overholdes, kan virksomheder risikere bøder på op til 4 % af virksomhedens globale omsætning. En bødestørrelse, der kan få stor betydning for alle virksomheder, og som understreger vigtigheden af at få styr på de nye krav, og hvad de helt konkret betyder. Det er vigtigt, at hotellerne gennemgår kundeforløbet, som spænder lige fra booking, over tjek ind, til kunden tjekker ud igen og får en faktura. Der skal fokuseres på behandlingen af data set i forhold til de nye krav i EU-persondataforordningen, ligesom forordningen skal fortolkes, og der skal findes løsninger i relation til styringstiltag, processer og teknologiløsninger samt træning af medarbejdere. Mindre bureaukrati for hotelbranchen I forhold til de lovmæssige krav i hotelbranchen er der en regelændring på vej vedrørende hotellernes pligt til at registrere deres udenlandske gæsters ophold i Danmark. Årsagen er den, at Dansk Erhverv arbejder for at fjerne det gammeldags og tunge system med papirblanketter og fysiske underskrifter ved registrering af udenlandske hotelgæster. Det er endnu uvist, hvornår det træder i kraft, men når regelændringen bliver vedtaget, vil det manuelle registreringskort blive afskaffet, og der vil herefter alene være krav om elektronisk registrering af de udenlandske hotelgæster. Som følge af dette, kan hotelbranchen i stedet bruge sine ressourcer på at yde god service og værtskab til turisterne. Brancheanalyse af hotelbranchen 9

10 Brancheanalyse af hotelbranchen

Moms- og afgiftsregler for hotelbranchen Der er mange relevante moms- og afgiftsregler for hotelbranchen. Mange af reglerne er meget komplekse, hvilket betyder, at flere virksomheder i branchen ikke behandler moms og afgifter på den måde, som er mest optimal for dem. Moms Salg af forplejning og overnatninger samt udlejning af lokaler Hotellers salg af forplejning og salg af overnatninger samt udlejning af lokaler er momspligtig omsætning og skal derfor pålægges 25 % moms. Som følge heraf har hoteller som udgangspunkt fuldt fradrag for den moms, som belaster de indkøbte varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af den momspligtige aktivitet. Udlejning af lokaler Udlejning af kursus-, selskabs- og mødelokaler kan ske momsfrit, forudsat at der ikke sker servering i lokalerne. Servering af mad i foyerer i forbindelse med sådanne arrangementer vil ikke ændre, at der fortsat kan ske momsfri udlejning. Dette vil som udgangspunkt betyde, at hoteller både har momsfrie og momspligtige aktiviteter, hvilket kan påvirke deres fradragsret. Hvis omsætningen af den momsfrie aktivitet (sammen med selskabets andre momsfritagne aktiviteter) udgør under 1 % af selskabets samlede omsætning, vil den momsfritagne aktivitet ikke påvirke fradragsretten, hvorved selskabet har fuldt fradrag for fællesudgifterne. Ved levering af samlede arrangementer, der både omfatter møde- og undervisningslokaler, servering og eventuel overnatning, kan hoteller fortsat betragte en del af prisen for det samlede arrangement som momsfri lokaleleje. Det kræver, at fakturaen skal være opsplittet, så leverancerne opføres hver for sig og med særskilt sammentælling. Udspecificeret faktura fra hoteller Hoteller skal være opmærksomme på, at de har pligt til at udspecificere den enkelte faktura, hvis fakturaen både indeholder overnatning og bespisning (fx morgenmad). Dette skyldes, at køber udelukkende har 25 % fradragsret for udgiften til bespisning, men 100 % for selve overnatningen. Det indebærer, at et hotel, der over for køber indikerer, at overnatning med tilhørende morgenmad sælges til én samlet pris, skal udspecificere, hvor stor en del af beløbet, der vedrører henholdsvis overnatning og morgenmad. Fordelingen skal afspejle markedsprisen. Sælger et hotel derimod en overnatning med gratis morgenmad, vil morgenmaden blive betragtet som en såkaldt tilgift. Her skal det vurderes, om der reelt er betalt et vederlag for morgenmaden, eller om morgenmaden rent faktisk er gratis for køber. Hvis morgenmaden er gratis, skal morgenmaden blot angives på fakturaen med DKK 0 (nul). Forenklet faktura Hoteller har mulighed for at anvende en forenklet faktura, hvor bl.a. købers navn og adresse kan undlades. Dette er muligt ved salg af ydelser til private, hvor prisen inklusive moms ikke overstiger DKK 5.000, og ved salg af ydelser til virksomheder, hvor prisen eksklusive moms ikke overstiger DKK 3.000. Afbestilling/ no shows Hoteller kan opkræve betaling, hvis en gæst afbestiller et værelse, eller blot ikke dukker op. Når hoteller oplever, at gæsten afbestiller forud for ankomsttidspunktet, skal hotellet ikke betale moms af en eventuel betaling fra gæsten. Brancheanalyse af hotelbranchen 11

Det afgørende er, at der ikke er levering mod vederlag i momslovens forstand, fordi hotellet ikke stiller værelset til rådighed for gæsten. Hvis gæsten blot ikke dukker op, er en eventuel betaling momspligtig, fordi hotellet i princippet har stillet værelset til rådighed for gæsten. Der kan dog være mulighed for, at betalingen alligevel konkret ikke er momspligtig, hvis gæsten ved bestillingen ikke får et specifikt værelse, men fx blot et værelse i en bestemt kategori. Det beror på en konkret vurdering og er ikke afklaret i praksis. Bespisning af medarbejdere Der gælder nogle særlige kantinemomsregler for bespisning af ansatte, når virksomheden eller de ansatte selv fremstiller maden. Reglerne skal sikre, at der minimum betales moms af kostprisen for maden, selvom de ansatte betaler et mindre beløb. Dette indebærer, at hoteller har fuldt fradrag for omkostninger til køkkenfaciliteter, indkøb mv., som går til bespisning af medarbejdere, men omvendt skal betale salgsmoms af et fiktivt fastsat beløb. Købers fradragsret Hvis køber er en virksomhed, kan køber fradrage momsen af en del af udgifterne til hotel i de tilfælde, hvor udgifterne er af streng erhvervsmæssig karakter. Fradragssatsen for bespisning er 25 %, mens den for hotelovernatninger er 100 %. Leje af konferencerum, mødelokaler mv. er også fradragsberettiget for erhvervskunderne. Fradragsretten er baseret på de normale fradragsregler. Energi- og miljøafgifter Der er i de senere år sket markante ændringer på afgiftsområdet. Afgiftssatserne forhøjes generelt minimum én gang om året, ligesom mulighederne for godtgørelse af afgifter ændres. Hvis de ansatte slet ikke betaler noget for maden, gælder der særlige regler om håndtering af fradragsretten. Kortgebyr Opkræver et hotel gebyrer i forbindelse med købers brug af betalingskort, administration eller forsendelsesomkostninger skal dette momsmæssigt behandles som en bi-ydelse til hovedydelsen. Dette medfører, at hotellet skal pålægge moms på gebyrerne, da salget af hotelovernatning er en momspligtig ydelse. Det er uden betydning, om hotellet er blevet opkrævet moms for anvendelsen af disse betalingstjenester. Hotellejligheder Ejere af hotelejerlejligheder er underlagt særlige regler, da disse ikke nødvendigvis skal være momsregistrerede. Dette giver dem en fordel, da deres udlejningsaktivitet kan blive uden moms. 12 Brancheanalyse af hotelbranchen

Særlige afgiftsregler Inden for hotelbranchen er der, ud over de almindelige regler, nogle specielle afgiftsregler samt specielle muligheder for at få godtgjort afgifter. Nedenfor har vi oplistet de områder, hvor vi oftest assisterer virksomheder med at få godtgjort afgifter. Elektricitet Anvendelsen af elektricitet er afgørende for, hvor stor en andel af elafgiften, virksomhederne kan få godtgjort. Hoteller, der anvender elektricitet til belysning, computere, printere, kaffemaskiner mv., kan få godtgjort en stor andel af afgiften af elforbruget. Hoteller kan kun få godtgjort en mindre andel af afgiften på elektricitet anvendt til opvarmning af rum, vand og komfortkøling. Hoteller, der ikke tidligere har fået godtgjort afgift af deres elforbrug (og evt. andet energiforbrug), kan få godtgjort afgifter for de seneste tre år. Muligheden for godtgørelse af afgift for tidligere perioder forældes således løbende. Proceskøling Hoteller kan få godtgjort energiafgifterne på energiforbrug til proceskøling efter de almindelige regler. Her kan bl.a. være tale om køling i køle- eller fryserum. Brændsler Den andel af energiafgiften på brændsel, som anvendes til proces, og som kan godtgøres, ændres løbende for hoteller. Gasforbrug Gas, der anvendes til fremstilling af mad, betragtes som proces, og afgiften på forbruget af gas kan derfor godtgøres efter de almindelige regler. Vandafgift Hotellers forbrug af vand er pålagt vandafgift og drikkevandsbeskyttelsesbidrag. Vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesbidraget Hvis hoteller har fået godtgjort afgifter, men afgifterne ikke er behandlet korrekt, har SKAT også mulighed for at regulere de godtgjorte afgifter for de seneste tre år. I nogle tilfælde er SKAT dog begyndt at foretage reguleringer for de seneste ti år, såfremt de finder, at virksomhederne burde kende reglerne. Likviditetsmæssigt og risikomæssigt er det derfor vigtigt, at godtgørelse af afgifter behandles korrekt. Komfortkøling, rumvarme og opvarmning af vand Siden 1. januar 2012 har hoteller kunnet få godtgjort en mindre andel af afgiften på den elektricitet, der anvendes til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Brancheanalyse af hotelbranchen 13

Områder hvormed PwC kan være behjælpelig Struktureret salgsproces ved frasalg af et hotel eller hotelportefølje, hvor optimerings muligheder indarbejdes Få den rigtige pris for dit hotel eller portefølje. Vi kan hjælpe i salgsmodningsfasen og sikre, at alle optimeringsmuligheder udnyttes. Review af hotelværdiansættelser Vi kan hjælpe med at fastsætte værdien af din virksomhed. Kapitalfremskaffelse til brug for opførelse af hoteller Vi kan hjælpe med at finde den kapital, du har behov for til din udvidelse lad os hjælpe. Refinansiering af eksisterende belåning Vi kan sikre, at du opnår den mest fordelagtige finansiering. Vi kender markedet. Skab øget indsigt i din forretning Få overblik over, hvad der driver din lønsomhed på produkt- og kundeniveau. Er den nuværende fokuseringen den mest lønsomme? Salgsmodning Vi kan assistere med plan for forberedelse ved potentiel salgsproces. 14 Brancheanalyse af hotelbranchen

Du finder PwC i hele Danmark Vi er lige i nærheden. Skal vi ses? Hos PwC har vi specialister, som står klar med de rette værktøjer til at forbedre organiseringen og processerne for dit hotel. Vi har lokalkontorer i hele landet og vil meget gerne mødes og drøfte din virksomheds behov og udfordringer. Vi vil også gerne fortælle dig meget mere om, hvordan vores totalrådgivningskoncept kan give dig og din virksomhed succes. Det behøver ikke tage mere end en times tid. Ring og fortæl, hvor og hvornår du vil mødes. Eller bestil et uforpligtende møde på www.pwc.dk København Strandvejen 44 2900 Hellerup T: 3945 3945 Hillerød Milnersvej 43 3400 Hillerød T: 4825 3500 Næstved Toldbuen 1 4700 Næstved T: 5575 8686 Ringkøbing-Skjern Østergade 40 6900 Skjern T: 9680 1000 Trekantområdet Herredsvej 32 7100 Vejle T: 7921 2700 Esbjerg Stormgade 50 6700 Esbjerg T: 7612 4500 Holbæk Ahlgade 63 4300 Holbæk T: 5158 4300 Odense Rytterkasernen 21 5000 Odense C T: 6314 4200 Slagelse Ndr. Ringgade 70C 4200 Slagelse T: 3945 9544 Aalborg Skelagervej 1A 9000 Aalborg T: 9635 4000 Herning Platanvej 4 7400 Herning T: 9660 2500 Holstebro Hjaltesvej 16 7500 Holstebro T: 9611 1800 Skive Resenvej 81 7800 Skive T: 9615 4900 Sønderborg Ellegårdvej 25 6400 Sønderborg T: 7342 3232 Aarhus Jens Chr. Skous Vej 1 8000 Aarhus C T: 8932 0000 Brancheanalyse af hotelbranchen 15

www.pwc.dk Succes skaber vi sammen... Revision. Skat. Rådgivning.