Businessproduktion - et virksomhedsspil SPILBESKRIVELSE DELTAGERHÆFTE
2 Kære Business spiller Som deltager i Business-Spillet får du mulighed for på godt og ondt at prøve rollen som virksomhedsleder. Du og dit hold overtager ansvaret for en fiktiv virksomhed, der fremstiller og sælger strygejern. I skal undervejs lægge en strategi og træffe en lang række beslutninger for virksomheden. Opgaven for dig og dit hold består i at skabe det størst mulige overskud for virksomheden over spilperioden. De øvrige deltagende hold driver en tilsvarende virksomhed med samme produkt og på det samme marked, så alle deltagende hold/virksomheder i Business-Spillet er i direkte konkurrence med hinanden. Business-Spillet er placeret på Internetadressen http://www.business-spillet.dk Alle beslutninger indtastes, alle resultater læses og al anden information vedr. spillet fås via denne Internetadresse. Brug hjælpeknapperne på Internetsiden, hvis der er noget, I er i tvivl om. Held & lykke med spillet.
3 Generel beskrivelse: Fra start overtager hver af de deltagende hold ledelsen af en virksomhed. Virksomhederne er helt ens. De fremstiller den samme vare, og sælger den på det samme marked i konkurrence med hinanden. Varen er et strygejern, der sælges til private forbrugere gennem isenkræmmere og supermarkeder. Strygejernet er nyt på markedet. Det har kun været solgt i 3 måneder. I de første tre måneder har alle virksomhederne solgt deres strygejern for nøjagtig samme pris (250 kr.). De har også ansat lige mange sælgere og har brugt lige mange penge på reklame. De har derfor solgt nøjagtigt lige meget, nemlig 12.000 stk. hver. Det er nu jeres opgave at drive jeres virksomhed videre i det antal perioder (kvartaler), som spillet strækker sig over. For hvert kvartal skal I træffe beslutning om, hvilken pris I vil sælge til, hvor mange sælgere I vil ansætte/afskedige, hvor mange penge I vil bruge på reklame osv. Spilforberedelse - organisation & strategi: Inden I går i gang med at træffe de første beslutninger, er der to vigtige ting, I skal gennemføre. For det første skal I beslutte, hvordan jeres organisationsplan skal se ud. Hvem på holdet skal være direktør, salgschef, økonomichef og produktionschef? Lav evt. en organisationsplan og sæt navne på. For det andet skal I lægge en strategi for, hvorledes I vil gennemføre spillet. En strategi er en overordnet og langsigtet plan for, hvordan man vil nå det mål, man som virksomhed har sat sig. Det er vigtigt, at I fra start bliver enige om en strategi. Prøv at diskutere flere muligheder - og stil dem op imod hinanden - inden I fastlægger jeres strategi. Der er næsten altid mere end een vej til målet. Vil I f.eks. satse på at sælge mange strygejern til lave priser? eller måske satse på en kvalitetsmodel til høje priser, eller?? Læs de efterfølgende sider godt igennem, drøft dem, og bliv enige om, hvad jeres holds strategi skal være, og hvilke handlingsparametre (se nedenfor), I specielt vil satse på, for at vinde spillet. Handlingsparametre: Derefter foretages en samlet EDB-beregning af alle virksomhedernes beslutninger, og hver virksomhed modtager en kvartalsrapport, der viser de økonomiske resultater af deres beslutninger. Herefter træffes beslutninger for næste kvartal osv. Det hold, som opnår det største samlede resultat efter skat for alle kvartalerne, har vundet. For at kunne styre jeres virksomhed skal I have nogle redskaber (handlingsparametre), som I kan bruge til at styre den med. I det følgende omtales de handlingsparametre, der er til rådighed i Business-Spillet. For hvert kvartal skal I beslutte, hvor mange penge I vil investere på hver af de nedenfor omtalte handlingsparametre. Fra start har I kr. 500.000,- til rådighed.
4 1. Reklame: 2. Produktudvikling: Her kan I ændre strygejernets kvalitet, design (udseende) og emballage, således at det bliver mere attraktivt for forbrugerne. I skal her regne med, at det koster ca. pr. kvartal blot at holde et produkt á jour med udviklingen. Man skal altså investere mere end det, hvis man ønsker at komme foran konkurrenterne mht. kvalitet og design. De penge, I bruger på reklame, går til annoncering i aviser og TV i samarbejde med de butikker, der forhandler jeres strygejern. Reklamebureauet har regnet ud, at det i et kvartal vil koste ca. at gennemføre en rimelig annonce- og TV-dækning inden for jeres nærmeste markedsområde. I skal altså op over, hvis I ønsker at påvirke forbrugerne uden for jeres nærmeste markedsområde. Produktudviklingen indvirker også på forbrugernes indstilling til prisen. Hvis et produkt er af god kvalitet og er tiltalende i form, farve og emballage, er man altid villig til at betale lidt mere.
5 3. Salgsindsats: 4. Automatisering: De penge, der bruges på automatisering, benyttes til at vedligeholde og automatisere jeres produktion, for derved at billiggøre strygejernets fremstillingspris. Fremstillingsprisen er fra start 150 kr. pr. stk. Det koster fra start ca. pr. kvartal at vedligeholde de maskiner, der allerede er installeret. Vedligeholdes maskinerne ikke ordentligt, vil antallet af reparationer stige, således at det bliver dyrere at fremstille strygejernene. Hvad der ofres udover, benyttes til at automatisere produktionen yderligere, således at fremstillingsprisen for et strygejern bliver billigere. Fra start sælger alle de deltagende virksomheder lige meget, og har derfor samme markedsandel. Jeres virksomhed har allerede ansat det antal sælgere, som alt andet lige er nødvendige for at fastholde omsætningen i den nuværende markedssituation. Denne sælgerstab koster ca. pr. kvartal. Hvad I yderligere bruger af penge på "salgsindsats" benyttes til ansættelse af flere sælgere, der søger at øge antallet af butikker, der fører jeres produkt. Husk at jo flere maskiner, der købes, jo dyrere bliver det at vedligeholde dem. Vær opmærksom på, at en for hård automatisering kan skabe uro hos personalet i produktionsafdelingen, der kan resultere i faglige møder eller måske ligefrem strejketrusler. Dette vil påvirke produktionsresultatet negativt. På den anden side betyder for høje fremstillingspriser, at I ikke tjener så meget pr. stk. Nedsættes det beløb, I bruger på salgsindsats, medfører det afskedigelse af sælgere.
6 5. Arbejdsmiljø: En virksomheds arbejdsmiljø er et udtryk for de arbejdsforhold virksomheden byder sine medarbejdere både i de producerende og administrative afdelinger. Fra start producerer jeres virksomhed enkeltdelene til strygejernene på maskiner, mens strygejernene samles og afprøves af medarbejdere ved et samlebånd. Man kan vælge at investere i at forbedre arbejdsmiljøet på virksomheden, hvorved fås mere ansvarsbevidste, motiverede og engagerede medarbejdere, der bliver mindre syge, producerer mere og laver færre fejl. Regn med, at det koster ca. pr. kvartal at fastholde det arbejdsmiljø, som virksomheden har fra start. Hvad I investerer ud over bruges til at forbedre arbejdsmiljøet i både produktions- og administrationsafdelingerne, hvorved produktiviteten stiger (lavere fremstillingspris og lavere faste omkostninger) og fejlprocenten i produktionsafdelingen falder. 6. Salgspris: I skal beslutte, hvilken pris I vil sælge jeres strygejern til. 7. Produktion: Her angives det antal strygejern, der ønskes produceret i kvartalet. Den aktuelle produktion kan, ligesom i virkeligheden, afvige fra den ønskede - dog højst med 10%. Afvigelsen afhænger af, hvor mange strygejern, som kasseres ved firmaets egen kvalitetskontrol. Hvor meget skal der så produceres? Det afhænger af, hvad man forventer at sælge, sammenholdt med, hvad man har på lager, og hvor stort et lager man ønsker ved kvartalets slutning. Husk: Mange strygejern på lager øger leveringssikkerheden til kunderne, men tærer på den sum penge, der er til rådighed, så der måske ikke er penge nok til at reklamere for. Vær derfor meget omhyggelige ved fastsættelse af produktionens størrelse.
7 Midlertidige banklån: Der er altid mulighed for at få et banklån, hvis det er nødvendigt. Banken yder begrænsede midlertidige lån med en varighed på 3 måneder. Dvs. at lånet automatisk tilbagebetales i slutningen af det kvartal, hvor det bevilges. Husk at banklån koster renter, der reducerer overskuddet. Virksomhedens resultater: Som nævnt i indledningen, har virksomheden solgt strygejern i eet kvartal (kvartal 0), inden I overtog den. Beslutningerne for dette kvartal var følgende: Reklame: Produktudvikling: Salgsindsats: Automatisering: Arbejdsmiljø: Pris: Produktion 250 kr. 14.000 stk. Resultatet for kvartal nul var et overskud på kr. 31.115 kr. Der var nogen fejl i produktionen, så der blev reelt kun produceret 13.500 stk. strygejern. Der blev solgt 12.000 stk.. Derfor er der lige nu, hvor I overtager virksomheden, i alt 1.500 strygejern på lager.
8 Sådan læser man kvartalsrapporten: Når alle hold har truffet sine beslutninger udregnes resultaterne automatisk og vises på skærmen, samtidig med, at der er mulighed for at træffe beslutninger for den næste spilrunde. På beslutningssiden vises de vigtigste resultater, f.eks. solgt antal stk., faktisk produktion, lager og kvartalets resultat. Herudover er der en knap til at få vist regnskabet mere specificeret. Nederst ses en markedsoversigt, der viser konkurrenternes pris og markedsandel. Her omtales nogle få af resultatlinierne: Uudnyttet mersalg: Hvis det producerede antal + jeres lager ikke kan dække jeres mulige salg, får I her at vide, hvor meget mere I kunne have solgt, dersom I havde haft varer nok. Skat: Udgør 25% af kvartalets resultat før skat. Ved underskud får I 25% tilbage af skattevæsenet. Faste omkostninger: De faste omkostninger udgør kr. 400.000 pr. kvartal til dækning af faste lønninger, husleje o.s.v. Efter kvartalerne 2, 4, 6, 8 og 10 fås endvidere information om jeres konkurrenters samlede resultat efter skat. I kan direkte aflæse jeres stilling i spillet ved hjælp af disse oplysninger. Oplysningerne er dog 3 måneder gamle, når de vises. Lageromkostninger udgør 8% af lagerværdien til kostpris. Held & lykke Bankrente: Betalte renter af banklån eller tjente renter af indestående i banken. Renter beregnes som 10% pr. kvartal af bevilgede banklån. Indestående i banken forrentes med 2% pr. kvartal.
9 Internetadgang Business spillet er placeret på adressen http://www.business-spillet.dk Alle beslutninger indtastes og alle resultater (kvartalsrapporter) læses og al anden information vedr. spillet fås via denne Internetadresse. Oprettelse af spil Oprettelse af nye spil sker normalt af spilleder. Vælger man at spille uden spilleder, oprettes spillet af en af deltagerne, som så modtager log in ID og Password for alle øvrige deltagende hold. De modtagne Login ID er og Password afleveres til de øvrige deltagerhold, som ved første Login bør ændre disse til personlige Login ID er og Password. Ved oprettelsen af et spil skal desuden indtastes oplysninger om hvilket navn, spillet skal have, hvor mange hold/virksomheder, der deltager, hvor mange beslutningsrunder, der skal spilles samt spillets sværhedsgrad. For nærmere beskrivelse henvises til Business-Spillets indbyggede hjælpefunktion til oprettelse af spil. Når I er helt sikre på, at jeres indtastede tal er korrekte, skal I trykke på Send Beslutninger -knappen. Når alle deltagende hold har sendt deres beslutninger, vil beregninger blive igangsat af spilleder eller, hvis der spilles uden spilleder, vil beregningerne blive igangsat automatisk og i løbet af kort tid vil resultaterne kunne ses på Internetsidens højre side, evt. efter opdatering af Internetsiden. Indtastningsfelterne i venstre side vil efter hver rundeafslutning være udfyldt med en værdi, som er en standardværdi, der anvendes, såfremt holdet ikke selv angiver investeringer indenfor den fastsatte tidsfrist. På venstre side er også angivet en række værdier i parentes. Værdien i parentesen er holdets beslutninger fra sidste runde. Det gule felt på Internetsiden anvendes til at informere deltagerholdene om spillets status, f.eks. om hvilke hold, der har afsluttet deres indtastninger. Herudover findes der nogle links over det gule felt, hvor man bl.a. kan få oplysninger om konkurrenter, Business News mv. Deltageradgang til allerede oprettede spil For at få adgang til at indtaste beslutninger eller se kvartalsrapporter i et eksisterende spil vælges fra start Eksisterende spil og derefter logges på med Login ID og Password. Derefter vil spillet automatisk fortsætte, hvorfra man er nået. Beskrivelse af Internet siden Beslutninger indtastes på Internetsidens venstre side og resultater (kvartalsrapporter) ses på højresiden. Følg i øvrigt anvisningerne i det blå felt på Internetsiden. Husk at trykke på opdater-knappen, når der er indtastet. Først når der er opdateret, er indtastede tal registreret. Alle indtastede beslutninger kan frit ændres ved blot at indtaste nye tal og trykke opdater.