Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn steg med 2,0 pct., mens arbejdernes løn steg med 1,7 pct., jf. tabel 1. Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger har siden 2013 afveget mere end normalt fra DA s opgørelse. Dette fortsatte i 2014 og ind i 2015, hvor Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger for den private sektor lå på 1,4 pct. i 1. kvartal 2015 og dermed 0,3 pct.-point under DA s. Den danske lønstigningstakt har i længere tid ligget under udlandets. Denne tendens fortsatte i 1. kvartal 2015, hvor det vægtede gennemsnit af lønudviklingen i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,0 pct., mens den danske lønstigningstakt var på 1,5 pct. Det er 16. kvartal i træk, at den danske lønudvikling i fremstillingssektoren er lavere end i udlandet. Tabel 1. Oversigt over ændring i lønstigningstakten, udvalgte områder 3. kvt. 2013 4. kvt. 2013 1. kvt. 2014 2. kvt. 2014 3. kvt. 2014 4. kvt. 2014 1. kvt. 2015 DA området ----------------------------- Årlig ændring i pct. -------------------------- Arbejdere 1,4 1,4 1,3 1,3 1,4 1,4 1,7 Funktionærer 1,8 1,7 1,5 1,9 2,0 2,0 2,0 Fremstillingssektoren 1,7 1,7 1,6 1,9 1,9 1,6 1,5 I alt 1,6 1,6 1,4 1,6 1,7 1,7 1,8 Det offentlige Kommuner 0,4 0,3 1,3 1,0 1,1 1,9 1,0 Regioner -0,8 0,4 1,2 1,5 0,8 2,2 1,4 Staten 0,8 0,6 0,9 1,5 0,8 0,9 0,4 Danske forbrugerpriser 0,5 0,7 0,6 0,6 0,6 0,4 0,3 International lønudvikling 2,0 2,4 2,3 2,4 2,3 2,2 2,0 Anm.: Opgjort efter DB07. Den internationale lønudvikling i fremstillingssektoren er baseret på Nationalbankens vægte til det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmark Statistik, DA s Internationale Lønstatistik samt egne beregninger. Lønstigningstakten for statsansatte faldt til 0,4 pct. ifølge Danmarks Statistik, mens den for kommunalt og regionalt ansatte faldt til henholdsvis 1,0 pct. og 1,4 pct. i 1. kvartal. De faktiske lønstigninger for statsansatte lå dermed på det overenskomstbestemte referenceforløb. For kommunalt og regionalt ansatte lå de faktiske lønstigninger henholdsvis 0,4 pct.-point og 0,7 pct.- point over de respektive referenceforløb. Ansatte på DA-området havde en reallønsfremgang på 1,5 pct. i 1. kvartal 2015, mens ansatte i den offentlige sektor oplevede en stigning i reallønnen på mellem 0,1 pct. og 1,1 pct. Indregnes produktivitet og valutakurs, er der sket en tydelig forbedring i den danske lønkonkurrenceevne frem til 2014, hvorfor lønkonkurrenceevnen er over niveauet i 2003. Dertil kommer, at der er sket en betydelig forbedring af bytteforholdet i industrien, og at industriens lønkvote befinder sig på et historisk lavpunkt, hvilket også peger på en meget stærk dansk konkurrenceevne.
Lønudviklingen og overenskomsterne på LO/DA-området På hele DA-området var lønstigningstakten på 1,8 pct. i 1. kvartal 2015. Lønudviklingen lå dermed 0,1 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb. Funktionærernes lønstigningstakt var i 1. kvartal uændret i forhold til de to foregående kvartaler. Funktionærernes lønstigningstakt lå dermed på 2,0 pct. Arbejdernes lønstigningstakt steg til 1,7 pct. Funktionærernes lønstigningstakt lå 0,3 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger opgjort efter LO/DA-metoden, mens arbejdernes lønstigningstakt svarede til referenceforløbet, jf. figur 1. Figur 1. Referenceforløb og faktisk lønstigning på LO/DA-området Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Opgørelsen af omkostningerne for de overenskomstbaserede referenceforløb på LO/DA-området beregnes som den prognosemæssige omkostningsudvikling og tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på 13 udvalgte overenskomstområder, hvilket betyder, at fremstillingssektoren vægter mere i forhold til DA-området samlet set, mens servicesektoren vægter mindre. Stigningerne beregnes som en prognose baseret på de landsdækkende overenskomster. På den enkelte arbejdsplads kan lønudviklingen afvige herfra som følge af lokale forhandlinger mellem ledelse og de ansatte. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger. Pensionsindbetalinger og fritvalgsordninger bidrog med henholdsvis 0,3 pct.-point og 0,2 pct.-point til lønstigningstakten på hele DA-området. Det samlede bidrag fra genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde dermed 0,5 pct.-point i 1. kvartal, jf. tabel 2. Bidraget fra fritvalgsordninger afspejler overenskomstaftalerne, som indeholdt en stigning i bidraget til fritvalgskontoen på 0,3 pct.-point pr. 1. marts 2014. 2
Tabel 2. Lønstigningstakternes sammensætning i hovedbrancher og DA i alt 4. kvartal 2014 1. kvartal 2015 Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede fag Hele DA Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede fag Hele DA --------------------------------------------- Pct.---------------------------------------------- Arbejdere 1,3 0,7 1,7 1,4 1,2 1,9 2,0 1,7 Funktionærer 2,0 2,7 2,0 2,0 1,9 2,3 2,0 2,0 Alle 1,6 1,2 1,9 1,7 1,5 2,0 2,0 1,8 Heraf: ----------------------------------------- Pct.-point------------------------------------------ Genetillæg -0,1-0,3 0,0-0,1-0,1-0,1 0,1 0,0 Fritvalgsordninger 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Personalegoder 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pension 0,3 0,2 0,3 0,3 0,2 0,5 0,2 0,3 I alt 0,4 0,2 0,5 0,4 0,3 0,6 0,5 0,5 Anm.: Tabellen angiver årlig ændring i timefortjenesten. Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Brancheopdelt lønudvikling i den private sektor Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed faldt i 1. kvartal 2015 til 1,5 pct., hvilket var 0,2 pct.- point lavere end de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 2. Lønstigningstakten for funktionærer i fremstillingsvirksomhed faldt til 1,9 pct. i 1. kvartal. Arbejdernes lønstigningstakt faldt til 1,2 pct., jf. tabel 2. Fritvalgsordninger og pensionsindbetalinger bidrog begge med 0,2 pct.-point til lønstigningerne i fremstillingsvirksomhed. Genetillæg bidrog negativt med 0,1 pct.-point i 1. kvartal, jf. tabel 2. Figur 2. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. 3
De største lønstigninger i 1. kvartal 2015 inden for fremstillingsvirksomhed var i transportmiddelindustrien. Her var lønstigningstakten på 2,7 pct. De mindste lønstigninger var inden for sten-, ler- og glasindustri samt træ- og papirindustri. På begge områder var lønstigningstakten på 1,0 pct. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed steg den årlige lønstigningstakt til 2,0 pct. i 1. kvartal 2015. Det var 0,3 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 3. For funktionærer i bygge- og anlægsvirksomhed faldt lønstigningstakten til 2,3 pct. i 1. kvartal, mens lønstigningstakten for arbejderne steg til 1,9 pct. Fritvalgsordninger bidrog med 0,2 pct.-point til lønstigningerne som følge af overenskomstaftalerne, der indeholdt en stigning i bidraget til fritvalgskontoen på 0,3 pct.-point pr. 1. marts 2014. Pensionsindbetalinger bidrog med 0,5 pct.-point til lønstigningerne, mens genetillæg var med til at trække lønstigningstakten ned med 0,1 pct.-point. Det samlede bidrag til lønstigningstakten fra disse elementer var på 0,6 pct.-point, jf. tabel 2. Figur 3. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønstigningstakten inden for serviceprægede erhverv steg til 2,0 pct. i 1. kvartal 2015 og lå dermed 0,2 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 4. Lønstigningstakten var i 1. kvartal på 2,0 pct. for både funktionærer og arbejdere. For funktionærerne var dette uændret i forhold til kvartalet før, mens det for arbejderne var 0,3 pct.- point højere end i 4. kvartal 2014. 4
Fritvalgsordninger og pensionsindbetalinger bidrog begge med 0,2 pct.-point til lønstigningstakten. Genetillæg bidrog ligeledes positivt med 0,1 pct.-point. De største lønstigninger blandt de serviceprægede erhverv var inden for transportvirksomhed, hvor lønstigningstakten var på 3,2 pct. De laveste lønstigninger var inden for hotel- og restaurationsvirksomhed, hvor den årlige ændring i lønnen steg med 0,3 pct. i forhold til 4. kvartal 2014. Figur 4. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i serviceprægede erhverv Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s Konjunktur Statistik og egne beregninger. Lønudviklingen i den offentlige sektor 1 Lønstigningstakten for ansatte i staten faldt med 0,5 pct.-point til 0,4 pct. i 1. kvartal 2015. Lønstigningstakten for de statsansatte lå 1,0 pct.-point under den private sektors lønstigningstakt, som ifølge Danmarks Statistik var på 1,4 pct. i 1. kvartal. Lønstigningstakten for ansatte i kommuner og regioner under ét var på 1,1 pct., hvilket var 0,3 pct.-point lavere end den private sektors lønstigningstakt, jf. figur 5. 1 I dette afsnit sammenlignes der med private lønstigningstakter opgjort hos Danmarks Statistik i stedet for DA s lønstigningstakter, der blev brugt i foregående afsnit, fordi Danmarks Statistiks opgørelse af den private lønstigningstakt indgår i beregningen af de offentlige reguleringsordninger. DA s og Danmarks Statistiks opgørelser afviger fra hinanden. I 3. kvartal 2014 opgjorde DA således lønstigningen til 1,7 pct., mens Danmarks Statistik målte en lønudvikling på 1,4 pct. Forskellene skyldes primært forskellige tekniske valg i opgørelserne. 5
Figur 5. Lønudviklingen i offentlig og privat sektor Anm.: Figuren er baseret på summariske indeks og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Kilde: Danmarks Statistik. Den højeste lønstigning i staten i 1. kvartal var inden for kultur og fritid, hvor lønstigningstakten var på 0,8 pct. Inden for undervisning lå lønstigningstakten på 0,2 pct., mens den var på 0,4 pct. inden for statslig administration, politi og forsvar. Lønnen inden for forskning og udvikling var i 1 kvartal 2015 uændret i forhold til lønnen i 1. kvartal 2014, jf. tabel 3. Tabel 3. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i staten 1. kvt. 2014 2. kvt. 2014 3. kvt. 2014 4. kvt. 2014 1. kvt. 2015 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- Forskning og udvikling -0,1 0,4 0,3 1,3 0,0 Statslig administration, forsvar og politi 1,2 2,1 1,6 1,3 0,4 Kultur og fritid -1,5 0,1 0,3 0,2 0,8 Undervisning 0,7 1,0 0,2 0,6 0,2 I alt 0,9 1,5 0,8 0,9 0,4 Kilde: Danmarks Statistik. Den samlede lønstigningstakt for statsansatte lå på det overenskomstbaserede referenceforløb i 1. kvartal, som var på 0,4 pct., jf. figur 6. 6
Figur 6. Faktisk lønstigning og referenceforløb i staten Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne, og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan afvige fra de faktiske udmøntninger. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget. Lønstigningstakten for ansatte i kommunerne faldt med 0,9 pct.-point til 1,0 pct. i 1. kvartal 2015. De højeste lønstigninger i kommunerne var inden for kultur og fritid, samt rengøring og operationel service, hvor lønstigningerne var på henholdsvis 2,1 pct. og 1,3 pct. I den anden ende var lønstigningen i sundhedsvæsenet på 0,2 pct., jf. tabel 4. Tabel 4. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i kommuner 1. kvt. 2014 2. kvt. 2014 3. kvt. 2014 4. kvt. 2014 1. kvt. 2015 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- Administration 1,4 1,3 1,2 1,3 0,6 Undervisning 1,0 0,1 1,5 1,9 1,2 Sundhedsvæsen 0,9 0,5-0,1 0,9 0,2 Sociale institutioner 1,5 1,0 0,9 1,9 0,7 Kultur og fritid -0,2 1,3 1,2 2,2 2,1 Rengøring og anden operationel service 1,2 1,8 1,3 2,0 1,3 I alt 1,3 1,0 1,1 1,9 1,0 Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigningstakten for ansatte i regionerne faldt med 0,8 pct.-point til 1,4 pct. i 1. kvartal 2015. Lønstigningstakten var højest inden for sociale institutioner, hvor den var på 1,9 pct. Inden for sundhedsvæsen og administration var lønstigningstakterne på henholdsvis 1,4 pct. og 0,3 pct., jf. tabel 5. 7
Tabel 5. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i regioner 1. kvt. 2014 2. kvt. 2014 3. kvt. 2014 4. kvt. 2014 1. kvt. 2015 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- Administration 2,1 0,2 0,1 1,1 0,3 Sundhedsvæsen 1,2 1,7 0,8 2,2 1,4 Sociale institutioner -2,0 0,0 1,9 2,4 1,9 I alt 1,2 1,5 0,8 2,2 1,4 Kilde: Danmarks Statistik. For kommunalt ansatte var lønstigningstakten 0,4 pct.-point over omkostningsstigningerne i det overenskomstbaserede referenceforløb, mens lønstigningstakten for regionalt ansatte lå 0,7 pct.- point over referenceforløbet. Referenceforløbet for kommuner og regioner var på henholdsvis 0,6 pct. og 0,7 pct. i 1. kvartal 2015, jf. figur 7. Figur 7. Faktisk lønstigning og referenceforløb i kommuner og regioner Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne, og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan derfor afvige fra de faktiske udmøntninger i årene. Regionale lønindeks er udskilt fra 2008. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget. Udmøntningen af reguleringsordningerne En central del af de offentlige overenskomster er de reguleringsordninger, der skal sikre en mere ligelig lønudvikling for privatansatte og offentligt ansatte. Der er en reguleringsordning for staten, en for regionerne og en for kommunerne. Reguleringsordningerne blev videreført ved overenskomstfornyelserne i år, men blev ændret en del i forhold til tidligere. For det første blev der indført et såkaldt Privatlønsværn, for det andet bliver en eventuel positiv udmøntning af reguleringsordningen i 2016 suspenderet. Kort sagt betyder reguleringsordningerne, at der gennemføres en lønregulering, hvis lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra lønstigningerne på det private. Hvis lønnen på det private område eksempelvis stiger med 1 pct.-point mere end de kommunale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på 0,8 pct.-point til de kommunalt ansatte. Hvis den private lønstigning er 1 pct.-point lavere end den kommunale lønudvikling, træder det såkaldte privatlønsværn i kraft og udmønter forskellen 100 pct., dvs. den ekstraordinære lønregulering bliver -1 pct.-point. Den kommunale reguleringsordning udmøntes den 1. oktober i året og baseres på udviklingen i fire kvartaler. Med offentliggørelsen af lønudviklingen for 1. kvartal 2015 kan udmøntningen for i år fastsættes. Udmøntningen bliver 0,11 pct. den 1. oktober 2015 2. Aftaleparterne ventede ved 2 I udmøntningen af reguleringsordningen i 2015 er indregnet en korrektion for kompensationen for afskaffelsen af 60- årsreglen i folkeskolelærernes overenskomster, som skal holdes uden for reguleringsordningen. Det vurderes, at 8
indgåelsen af forliget en udmøntning på 0,29 pct. Det er hovedsageligt den private lønudvikling, der har udviklet sig svagere, end overenskomstparterne forventede. Den aftalte stigning i de kommunale lønninger er 0,35 pct. og den samlede lønstigning pr. 1. oktober 2015 bliver da 0,46 pct. Udmøntningerne fra den regionale reguleringsordning falder også i oktober i året og baseres på den regionale lønudvikling, hvorfor udmøntningerne afviger fra de kommunale. De regionale lønstigninger har gennemsnitligt set været lidt højere end de kommunale i de seneste fire kvartaler og ender tillige lidt over de private lønstigninger. Dermed vil reguleringsordningen i den regionale delsektor iværksætte privatlønsværnet og udmøntningen bliver -0,13 pct. Hvis den tidligere reguleringsordning var blevet videreført, havde udmøntningen været -0,10 pct. De aftalte lønstigninger på det regionale område er 0,35 pct., hvorved den samlede lønstigning i regionerne bliver 0,22 pct. den 1. oktober 2015. Udmøntningen af den statslige reguleringsordning sker den 1. april i året og baseres på udviklingen i de private og de statslige lønninger for 3. kvartal året før. Udmøntningen pr. 1. april 2015 var således kendt ved indgåelsen af forliget på det statslige område og opgjort til 0,23 pct. 3 Tabel 6. Rammerne for de generelle lønstigninger 2015-2017 2015 2016 2017 Kommuner 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. okt. I alt ---------------------------------------- pct. -------------------------------------------------- Generelle lønstigninger mv. 0,99 0,35 0,50 0,02 1,00 1,20 0,80 4,86 Organisationsforhandlinger 0,40 0,40 Reguleringsordning 0,11-0,32 0,43 I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 1,00 1,20 1,12 5,69 I alt år 1,45 1,92 2,32 5,69 Regioner 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. okt. I alt ---------------------------------------- pct. -------------------------------------------------- Generelle lønstigninger mv. 0,99 0,35 0,50 0,02 1,00 1,20 0,80 4,86 Organisationsforhandlinger 0,40 0,40 Reguleringsordning -0,13-0,34 0,21 I alt 0,99 0,22 0,50 0,42 1,00 1,20 1,14 5,45 I alt - år 1,21 1,92 2,34 5,45 Stat 1. apr. 1. apr. 1. apr. 1. dec. I alt ---------------------------------------- pct. -------------------------------------------------- Generelle lønstigninger mv. 0,27 0,80 1,00 1,50 3,57 Reguleringsordning 0,23-0,70 0,93 I alt 0,50 0,80 1,70 1,50 4,50 Forv. reststigning 0,70 0,70 0,70 2,1 Forv. lønudvikling 1,20 1,50 3,90 6,60 Anm.: Generelle lønstigninger mv. inkluderer bl.a. omkostningsstigninger ved fædrebarsel og ATP-stigninger. Udmøntningen af reguleringsordningerne for 2015 er beregnet. De øvrige udmøntninger af reguleringsordningerne er baseret på skøn for udviklingen i lønningerne i den private sektor og de offentlige del-sektorer. Kilder: Forlig mellem Finansministeriet og CFU, forlig mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, forlig mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet Udviklingen i reallønnen Reallønnen angiver, hvor meget den faktiske lønstigning overstiger inflationen. Den er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønstigningerne. kompensationen isoleret set øger lønstigningstakten med 0,14 pct. pr. august 2014 og således har effekt i 3 af de 4 kvartaler, der indgår i beregningen af udmøntningen i 2015. Dermed indebærer korrektionen, at udmøntningen øges med 0,08 pct. Derudover indregnes en reststigning på 0,2 pct. årligt ved skønnet for udmøntningen. 3 Heri er indregnet en korrektion for kompensationen for afskaffelsen af 60-årsreglen i undervisernes overenskomster i forbindelse med lovindgrebet fra 2013. Det øger udmøntningen med 0,06 pct.-point i 2015. 9
I 1. kvartal 2015 lå inflationen på 0,3 pct. jf. figur 8. Prisudviklingen ind i 2. kvartal 2015 ligger indtil videre på 0,6 pct. Figur 8. Udviklingen i forbrugerpriserne Kilde: Danmarks Statistik. De højere lønstigninger for privatansatte på DA-området og den fortsat lave vækst i forbrugerpriserne gjorde, at udviklingen i reallønnen privatansatte steg til 1,5 pct. i 1. kvartal 2015. For privatansatte på DA-området er det 0,2 pct.-point mere end i kvartalet før. Som følge af den lavere lønudvikling for ansatte i den offentlige sektor var den årlige ændring i reallønnen lavere i 1. kvartal 2015 sammenlignet med 4. kvartal 2014. For ansatte i regionerne steg reallønnen med 1,1 pct. i 1. kvartal 2015 i forhold til samme kvartal året før. Det er 0,7 pct.-point mindre end reallønnen i 4. kvartal 2014. Reallønnen steg for ansatte i kommunerne og ansatte i staten med henholdsvis 0,7 pct. og 0,1 pct. i 1. kvartal. Det er 0,8 pct.-point og 0,4 pct.-point mindre end i kvartalet før, jf. figur 9. 10
Figur 9. Udviklingen i reallønnen i stat, kommuner, regioner og på DA-området Anm.: Først fra 2008 skelnes der mellem lønudviklingen for ansatte i kommunerne og for ansatte i regionerne. Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere Det vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,0 pct., jf. tabel 7. Dermed var den udenlandske lønudvikling 0,5 pct.-point højere, end den danske, som var på 1,5 pct. i fremstillingssektoren. Af de lønstigningstakter, som DA har offentliggjort for 1. kvartal 2015, stod USA for den største lønstigning i udlandet, hvor lønnen steg med 2,3 pct. I den anden ende var der en lønreduktion på 1,6 pct. i fremstillingssektoren i Japan. Blandt de nordiske lande havde Norge og Sverige de højeste årlige lønstigningstakter på henholdsvis 2,2 pct. og 2,1 pct. Finland havde en lønstigningstakt på 1,2 pct. i 1. kvartal 2015. 11
Tabel 7. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Seneste observation Pct. Polen 4. kvartal 2014 4,3 Italien 4. kvartal 2014 3,5 Holland 4. kvartal 2014 3,0 Tyskland 4. kvartal 2014 2,4 USA 1. kvartal 2015 2,3 Norge 1. kvartal 2015 2,2 Sverige 1. kvartal 2015 2,1 Sammenvejet lønudvikling 1. kvartal 2015 2,0 Frankrig 4. kvartal 2014 1,5 Danmark 1. kvartal 2015 1,5 Finland 1. kvartal 2015 1,2 Danmark (arbejdere) 1. kvartal 2015 1,2 Belgien 4. kvartal 2014 0,9 Storbritannien 1. kvartal 2015 0,5 Spanien 4. kvartal 2014 0,3 Japan 1. kvartal 2015-1,6 Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i tabellen er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s International Lønstatistik, Statistiska Centralbyrån og Nationalbanken. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen kan med et snævert begreb måles ved de relative enhedslønomkostninger, der er sammensat af udviklingen i produktiviteten og lønudviklingen, og som samtidig er korrigeret for kronekursen. Fra 2008 og frem er dette mål for dansk lønkonkurrenceevne blevet forbedret. Det er primært sket gennem lavere kronekurs og højere produktivitet, sammenlignet med udlandet, jf. figur 10. Figur 10. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen og bytteforholdet Pct.-point Pct.-point Pct. 15 15 8 Pct. 8 10 5 0-5 -10-15 -20 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Lønudvikling Kronekurs Produktivitet Lønkonkurrenceevne 10 5 0-5 -10-15 -20 Anm.: Enhedslønomkostningerne for udlandet tager frem til 2010 udgangspunkt i OECD s opgørelse. Fra 2010 til 2012 er udviklingen udregnet med udgangspunkt i enhedslønomkostningerne udregnet fra nationalregnskabet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (december 2014), OECD, Nationalbanken, ADAM og egne beregninger. Lønkonkurrenceevnen kan belyse, hvorvidt det nuværende lønudvikling er holdbart fremadrettet. Et højt lønniveau er således kun problematisk, hvis det giver anledning til tab af job. Hvis et land kan opretholde et højt lønniveau samtidig med en lav arbejdsløshed, er man bedre stillet, end i andre lande. Mange analyser af konkurrenceevnen tager udgangspunkt i en længere tidsperiode, fx helt tilbage i 1995 eller 2000. At lade en udvikling, der har fundet sted for så mange år siden, indgå i vurderingen af konkurrenceevnen, virker mærkeligt. Det må formodes, at forringelser af konkurrenceevnen i 1990 erne og starten af 2000 erne vil være slået fuldt igennem i dansk eksport og import, og derfor ikke vil give anledning til tab af arbejdspladser fremadrettet. LO har af denne grund alene set på udviklingen siden 2003 i figur 10. 7 6 5 4 3 2 1 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 7 6 5 4 3 2 1 0 12
1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 En dybere forståelse af lønkonkurrenceevnen bør også tage højde for udviklingen i bytteforholdet. Siden 2003, hvor de danske enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed har udviklet sig lidt langsommere end udlandets, er danske virksomheders eksportpriser vokset mere, end importpriserne. Det har medvirket til at øge lønsomheden i danske virksomheder og styrket deres internationale position. Et andet mål for den danske lønkonkurrenceevne, som samtidig tager højde for bytteforholdsændringer, er udviklingen i lønkvoten. Lønkvoten er et udtryk for lønnens andel af værdiskabelsen det vil sige lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i løbende priser. Industriens lønkvote er faldet kraftigt de senere år. Det betyder, at lønkvoten i øjeblikket befinder sig på et historisk lavpunkt og ligger betydeligt under det historiske gennemsnit, jf. figur 11. Figur 11. Udviklingen i industriens lønkvote 0,80 0,75 0,70 0,65 0,60 0,55 0,50 0,80 0,75 0,70 0,65 0,60 0,55 0,50 Lønkvote Historisk gns., 1966-2014 Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i industrien. Kilde: Danmarks Statistik. 13