Grønlands Hjemmestyre Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Energiplan 2020 Hovedrapport Konklusioner og anbefalinger August 2005 Rådgivende ingeniører og planlæggere
Grønlands Hjemmestyre Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Energiplan 2020 Konklusioner og anbefalinger August 2005
Rådgivende ingeniører og planlæggere HOVEDKONTOR Postboks 769 3900 Nuuk Telefon +299 32 31 11 Telefax +299 32 33 50 E-mail niras@greennet.gl Web www.niras.gl KONTOR I ALLERØD Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon +45 4810 4200 Telefax +45 4810 4300 CVR-nr. 87672328 Tilsluttet FRI Energiplan 2020 er udarbejdet af NIRAS Greenland og Econ Analyse i samarbejde med Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Sektionen for Energi og vandforsyning i perioden september 2002 til april 2004. Under udarbejdelsen har der været nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra Nukissiorfiit, A/S boligselskabet INI, Direktoratet for Miljø og Natur, Pilersuisoq A/S Energidivisionen, Økonomidirektoratet, ASIAQ og Energistyrelsen. Forud for energiplanarbejdet er der udarbejdet Oplæg til Energiplan 2020 der omfatter en række emnespecifikke analyser. Oplæg til Energiplanen er udgivet i 2001. Arbejdet med energiplanen er finansieret af Miljøstyrelsen via miljøbistandsprogrammet DANCEA Danish Cooperation for Environment in the Arctic. Rapportens resultater og konklusioner er forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. Forfatter Henrik Mai Marie-Louise Lemgart, ECON Analyse Kvalitetskontrol PBr Godkendt af HNM Sag nr. 99.745.03 NIRAS Greenland A/S, 2005. Eftertryk er tilladt med angivelse af NIRAS Greenland A/S som kilde. Energiplan 2020
Forord Energiplan 2020 er en fortsættelse af Energiplan 2010, der udkom i 1995. Her 10 år efter er fokus blevet rettet stærkere mod vedvarende energikilder og ny teknologi i energiforsyningen, men hovedmålsætningen er den samme, at sikre, at den fremtidige energiforsyning sker på et samfundsøkonomisk og bæredygtigt grundlag gennem øget anvendelse af vedvarende energikilder og nedsættelse af de importerede brændsler. Denne målsætning skal medvirke til en bæredygtig udvikling og økonomisk selvbærenhed. Energiplan 2020 er en energiudredning, der beskriver de sidste 10 års energiforbrug, prognose for forbruget frem til 2020 samt giver en række værktøjer og anbefalinger, der kan benyttes til at opfylde de energipolitiske målsætninger. Energiudredningen giver ikke de endelige svar på, hvordan fremtidens energiforsyning skal indrettes, men den er et vigtigt instrument i den fremtidige planlægning og beslutningsprocesser. Arbejdet med Energiplan 2020 er igangsat i 1999 af Landsstyret med økonomisk støtte fra DANCEA's miljøprogram. Arbejdet har været et langt forløb, og det er udført i tæt samarbejde med Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked med støtte fra Nukissiorfiit, Grønlands Statistik og Pilersuisoq m.fl. Energiplanarbejde er en løbende proces og gennemførelse af intentionerne i Energiplan 2020 vil strække sig over mange år. Der vil undervejs blive brug for en justering af målsætningerne, revurdering af planerne og en løbende opfølgning. I dette forløb er det vigtigt at udbygge internationale samarbejder, der kan medvirke til, at Grønland til enhver tid råder over den mest tidssvarende energiforsyning. Energiplan 2020 udgives som en hovedrapport med konklusioner og anbefalinger samt 4 bilagsrapporter for områderne: energiforbrug og prognose, energibesparelser, vedvarende energikilder og omlægning af energiforsyningen. Forfatterne til Energiplan 2020 ønsker at takke de medvirkende parter for velvilligt at stille data og andre oplysninger til rådighed samt deres omfattende kommenteringer under arbejdets forløb. Vi håber at resultatet vil medvirke til at gøre Grønland mere grønt og økonomisk selvbærende. NIRAS Greenland A/S Henrik Mai Konklusioner og anbefalinger
Energiplan 2020
Indhold 1 RESUMÉ 1 2 INDLEDNING 5 2.1 Energiplanens udarbejdelse 5 2.2 Historisk overblik 6 2.3 Den overordnede energipolitiske målsætning og visioner 7 2.4 Den fremtidige energiforsyning i et internationalt perspektiv 8 3 ENERGIFORBRUG OG -PROGNOSER 11 3.1 Den nuværende energiforsyning 11 3.2 Registrering og bearbejdning af energidata 12 3.3 Den primære energiforsyning 14 3.4 Udviklingen i energiforbruget 1995-2003 18 3.5 Prognose over energiforbruget frem til 2020 21 4 INDSATSOMRÅDER 29 4.1 Generelt 29 4.2 Energibesparelser 29 4.3 Indsats vedr. vedvarende energi 35 4.4 Energieffektivisering og omlægning af energiforsyningen 40 5 KONKLUSION OG ANBEFALINGER 45 5.1 Konklusioner 45 5.2 Anbefalinger 47 6 GRUNDBEGREBER, DEFINITIONER OG FORKORTELSER 51 7 INDEKS OG REFERENCER 57 Konklusioner og anbefalinger
Energiplan 2020
1 Resumé Energipolitisk målsætning Den nuværende energiforsyning Nærværende energiudredning er et vigtigt redskab i den fremtidige energiplanlægning, der skal sikre, at de energipolitiske målsætninger og visioner opfyldes. Dette er en fortsættelse af Energiplan 2010, der blev udgivet i 1995. Siden Energiplan 2010 har der været en øget fokus på energibesparelser og reduktion af de importerede brændsler, og de energipolitiske målsætninger og visioner kan udtrykkes i følgende: Den fremtidige energiforsyning skal tilrettelægges og udbygges på en sådan måde, at den til enhver tid kan dække energibehovet på den for samfundet og de enkelte forbrugere mest økonomiske måde. Dette skal ske under hensyntagen til følgende forhold: Udbygningen af energiforsyningen skal ske på samfundsøkonomisk og bæredygtigt grundlag. Energiforsyningen skal i videst mulige omfang baseres på indenlandske, vedvarende energikilder, såfremt disse er samfundsøkonomiske rentable, således at afhængigheden af importerede fossile brændsler minimeres og påvirkningen af både det lokale og globale miljø tilgodeses. Energiøkonomisering og energibesparelser skal fremmes, således at en stigning i energiforbruget reduceres. Energiforsyningen skal baseres på den nyeste tilgængelige teknologi under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed. Energiforsyningen skal til enhver tid tilrettelægges på en sådan måde, at den bidrager til en bæredygtig udvikling og økonomisk selvbærenhed for landet. Energiudredningen beskriver det nuværende energiforbrug og giver en prognose for forbruget frem til 2020. Der beskrives en række indsatsområder, der skal medvirke til at opfylde målsætningerne, og der gives en række anbefalinger for det fremtidige arbejde med udarbejdelse og implementering af en energipolitisk handlingsplan. Den totale primære energiforsyning var i 2003 på 2632 GWh, hvilket er en stigning på 12,5% siden 1995. Ca. 8% af energiforbruget dækkes af vedvarende energikilder, mens resten dækkes af importerede, fossile brændsler, gasolie, petroleum og benzin. Konklusioner og anbefalinger 1
Energiprognose Energibesparelser og energieffektivisering Vedvarende energikilder Brintteknologi Anbefalinger Ca. 40% af energiforbruget benyttes til opvarmning, og 41% bruges inden for fiskeri og transport. Til produktion af el til lys og kraft bruges ca. 9%, og de resterende ca. 10% er konverterings- og distributionstab. Stigningen i forbruget har været størst inden for el med 17%, mens opvarmning og transport er steget 13%. Prognoserne for energiforbruget i 2020 baseres på forskellige scenarier for interne flytninger i landet. Stigningen i bruttoenergiforbruget forventes at stige 3,7%-5,4% fra 2003 til 2020. Der regnes således en opbremsning i stigningen af energiforbruget. Forudsætningerne for at de sidste 10 års stigning i energiforbruget kan bremses er, at der meget hurtigt sættes ind med energibesparelser. Der er givet en række virkemidler, som kan medføre energibesparelser både inden for husholdninger, private og offentlige erhverv og industrien. De vigtigste elementer er indførelse af et nyt bygningsreglement både for nybyggeri og renovering, energiledelsesordninger og øget energibevisthed. Bedre udnyttelse af restvarme fra diesel-elværker og udbygning af fjernvarmenettene i de byer, der ikke skal forsynes med vandkraft, vil også bidrage til at opfylde målsætningen om nedsættelse af import af fossile brændsler. Ved en udbygning af vandkraftanlæg til forsyning af Qaqortoq, Narsaq, Tasiilaq, Sisimiut og Ilulissat vil stigningen i bruttoenergiforbruget reduceres med ca. 3.2 procentpoint, fordi stigningerne i nettoenergiforbruget modsvares af en reduktion i konverteringstabet ved omsætning af gasolie til el. Samtidig vil den foreslåede udbygning af vandkraften betyde en nedsættelse af de importerede, fossile brændsler med ca. 6,5%. Inden for energiplanens tidshorisont anses vandkraft for at være den vigtigste vedvarende energikilde, der kan tages i anvendelse inden for den offentlige energiforsyning. Det forventes ikke, at ny teknologi i form af brintproduktion, brændselsceller og solenergi vil bidrage væsentligt til energiforsyningen inden for denne energiplans tidsperspektiv. Vindkraft og andre vedvarende energikilder end vandkraft regnes ikke for rentable med undtagelse af specielle anvendelser. Men efter 2020 kan brint og brændselsceller blive vigtige elementer i energiforsyningen i forbindelse med brintproduktion fra vandkraft. Der vil i første omgang blive tale om anvendelse af brændselsceller til el- og varmeforsyningen, og på et senere tidspunkt antages brint også at kunne anvendes som drivmiddel i transportsektoren. For at opfylde målsætninger og visioner er der givet en række anbefalinger for det videre arbejde inden for vedvarende energi og energibesparelser. Her og nu bør der satses kraftigt på udbygning af de bynære vandkraftanlæg. Der skal opbygges en solid viden om ressourcerne og de tekniske aspekter gennem målrettede måleprogrammer og overførsel af viden fra udlandet. Samtidig skal der sættes kraftigt ind med energibesparende foranstaltninger inden for alle sektorer og energieffektivisering inden for energisektoren. 2 Energiplan 2020
For at kunne gennemføre disse anbefalinger på et solidt grundlag skal der udarbejdes en energistatistik, der på en bedre måde end den nuværende beskriver forbruget inden for de enkelte sektorer. Samtidig skal der udarbejdes handlingsplaner for energibesparelser, handlingsplan for udbygning med vedvarende energi og varmeplaner for alle byer. Konklusioner og anbefalinger 3
4 Energiplan 2020
2 Indledning 2.1 Energiplanens udarbejdelse Energiplan 2020 er en udredning af Grønlands energiforhold, der indeholder følgende hovedemner: Opgørelse af energiforbruget i perioden 1995-2003 Prognoser for energiforbruget frem til 2020 Beskrivelse af forskellige indsatsområder for den fremtidige energiforsyning Anbefalinger, som angiver nogle løsningsmodeller for opfyldelse af den energipolitiske målsætning. Udredningen opstiller et fælles grundlag og en række værktøjer, således at den fremtidige planlægning af energiforsyninger i perioden frem til 2020 kan baseres på et fælles, accepteret grundlag. Udredningen fokuserer primært på el- og varmeforsyning og forbrug i byer og bygder, men behandler også energi, der er relateret til transportformål inkl. fiskeri og fangst, om end ikke i den samme detaljeringsgrad. Denne rapport udgør Energiplan 2020 sammen med følgende bilagsrapporter: Energiforbruget 1995-2003 og energiprognose Energibesparelser et vigtigt emne i energiplanlægningen Indsats vedrørende vedvarende energikilder Muligheder for omlægning af energiforsyningen. Udredningen omhandler alle kendte og forudsigelige energibehov og forsyningsmuligheder. Energiforsyning til større energiintensive industrier og minedrift behandles ikke, idet det forudsættes at denne ikke vil være omfattet af den offentlige forsyning. Desuden ses bort fra evt. indenlandsk olieudvinding og produktion af brint til eksport, da disse muligheder skønnes at ligge uden for energiplanens tidshorisont. Forud for energiplanarbejdet er der udarbejdet et Oplæg til Energiplan 2020 med en række emnespecifikke analyser: Det eksisterende planlægningsgrundlag Samfundsøkonomiske og miljømæssige forudsætninger Muligheder for energibesparelser Sol- og vindenergi Konklusioner og anbefalinger 5
Denne rapports indhold Vandkraft Samkøring mellem diesel-elværker og vedvarende energikilder Undersøgelser af forurening i forbindelse med energiproduktion og -forbrug. Oplæg til Energiplan 2020 og de emnespecifikke rapporter er udgivet i december 2001. Resultaterne af disse analyser er anvendt i nærværende udredning, og de er i nødvendigt omfang suppleret med nyere oplysninger og videregående udredninger af enkelte emner. Desuden var det planlagt at udredningen skulle baseres på en energistatistik udarbejdet af Grønlands Statistik. Dette arbejde forelå ikke i en endelig udgave inden færdiggørelsen af denne udredning. Denne hovedrapport indeholder i kapitel 3 en oversigt over energiforbruget 1995-2003 samt en prognose for energiforbruget frem til 2020. Dette er et resumé af rapporten vedr. energiforbrug og prognose. I kapitel 4 beskrives de indsatsområder, der kan tages i brug for opfyldelse af de energipolitiske målsætninger. Kapitlet indeholder resuméer af de øvrige bilagsrapporter. Hovedkonklusioner og anbefalinger er givet i kapitel 5, der også indeholder visioner for den videre udvikling inden for energiforsyningen frem til 2040. For detaljerede kildehenvisninger og referencer henvises til de respektive bilagsrapporter. 2.2 Historisk overblik Tidligere energiplaner Den første Energiplan for Grønland er fra begyndelsen af 1970 erne. Den blev udarbejdet som resultat af den globale oliekrise i 1973 og i erkendelse af Grønlands voksende afhængighed af olieimport. De overordnede energipolitiske målsætninger på dette tidspunkt indbefattede dels at bremse væksten i energiforbruget, hvor der blev lagt særlig vægt på hurtigvirkende energibesparende foranstaltninger, og dels en reduktion af energiforsyningens sårbarhed, herunder større uafhængighed af olieimport. Start på vandkraftundersøgelser Som led i at reducere energiforsyningens sårbarhed blev der i 1970 erne og 80 erne gennemført omfattende vandkraftundersøgelser. Både vandkraftpotentialer til forsyning af en række byer, men også større fjernt beliggende vandkraftpotentialer til industriformål blev undersøgt. Dette resulterede i, at det i energiplanen fra 1987 blev anbefalet at opføre flere vandkraftanlæg til byforsyning inden 2000. Det blev også foreslået, at et par byer uden et hensigtsmæssigt vandkraftpotentiale skulle basere sin el- og varmeforsyning på kul. Besparelsesinitiativerne var i denne periode primært rettet mod foranstaltninger i det offentlige boligbyggeri, herunder renovering af klimaskærm og varmeanlæg. Herefter var den energipolitiske debat præget af vandkraftdrøftelser, og ikke mindst af hvor det første vandkraftanlæg skulle opføres. I 1990 blev der 6 Energiplan 2020
Energiplan 2010 Energiplan 2020 taget beslutning om at opføre det første vandkraftanlæg, Kangerluarsunnguaq (Buksefjordsværket), til forsyning af Nuuk. Andre initiativer på energiområdet, herunder energibesparelser og energieffektivisering, havde en underordnet betydning, og en egentlig energipolitik med fastlæggelse af rammer og retningslinier for den fremtidige energiforsyning manglede. Dette var baggrunden for at der i 1992 blev nedsat et energiplanudvalg med en bred deltagelse fra relevante myndigheder, organisationer og forsyningsvirksomheder til at styrke den langsigtede energiplanlægning. Energiplanudvalget udarbejdede Energiplan 2010. I 1995 udgav Hjemmestyret Energiplan 2010 med en overordnet målsætning om at: Tilvejebringe en energiforsyning, der ikke går på kompromis med forsyningssikkerheden, og hvor den økonomiske og miljømæssige belastning er af mindst muligt omfang for samfundet og de øvrige energiaktører. Energiplan 2010 opstiller overordnede anbefalinger og forslag til retningslinier, med henblik på at den fremtidige anvendelse af energi kan leve op til målsætningen, herunder opbygning af en energidatabase, fremlæggelse af energiforsyningslovgivning, løbende energiforbrugsprognoser, handlingsplan for vedvarende energi, energistyring i offentlige bygninger, ændring af grundlaget for takstfastsættelse m.v. Energiplanen fik en bred politisk opbakning, og den har i praksis haft en betydning for at de energipolitiske beslutninger. Anbefalingerne er i et vist omfang gennemført eller på anden måde fulgt op. En af de vigtigste foranstaltninger som direkte opfølgning af Energiplan 2010 er vedtagelsen af en landstingsforordning om energiforsyning. Andre vigtige initiativer har været et energispareprojekt omfattende en række boligblokke i tre byer samt yderligere vandkraftanalyser, der senere har ledt frem til beslutningen om at opføre vandkraftværkerne i Tasiilaq og i Qorlortorsuaq. Der var endvidere et ønske om et forbedret planlægningsgrundlag på energiområdet, og i 2001 afsluttedes et større analysearbejde "Oplæg til energiplan 2020". I forlængelse af dette er Energiplan 2020 udarbejdet med nødvendige opdateringer af datagrundlag, prognoser og analyser med hensyn til vedvarende energi samt energibesparelser og energieffektivisering. 2.3 De overordnede energipolitiske målsætninger og visioner De efterfølgende målsætninger er et sammendrag af tidligere målsætninger og visioner samt de tanker, der er opstået i forbindelse med energiudredningens udarbejdelse. Den fremtidige energiforsyning skal tilrettelægges og udbygges på en sådan måde, at den til enhver tid kan dække energibehovet på den for samfundet og de enkelte forbrugere mest økonomiske måde. Dette skal ske under hensyntagen til følgende forhold: Udbygningen af energiforsyningen skal ske på samfundsøkonomisk og bæredygtigt grundlag. Konklusioner og anbefalinger 7
Energiforsyningen skal i videst mulige omfang baseres på indenlandske, vedvarende energikilder, såfremt disse er samfundsøkonomiske rentable, således at afhængigheden af importerede fossile brændsler minimeres og påvirkningen af både det lokale og globale miljø tilgodeses. Energiøkonomisering og energibesparelser skal fremmes, således at en stigning i energiforbruget bremses. Energiforsyningen skal baseres på den nyeste tilgængelige teknologi under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed. Energiforsyningen skal til enhver tid tilrettelægges på en sådan måde, at den bidrager til en bæredygtig udvikling og økonomisk selvbærenhed for landet. 2.4 Den fremtidige energiforsyning i et internationalt perspektiv Forventninger til den globale udvikling Stigende afhængighed af importerede brændsler Bæredygtig udnyttelse Kyoto-protokollen I sin seneste vurdering af fremtidens energibehov (World Energy Outlook 2004) forventer IEA (Det Internationale Energiagentur), at der uden vedtagelse af nye politikker og virkemidler vil være en årlig stigning i det globale energiforbrug på 1,7% frem mod 2030. Dette vil indebære et globalt energiforbrug i 2030, der er næsten 60 procent større, end det er i dag. Eftersom hovedparten af denne stigning forventes dækket af fossile brændsler, forudses en næsten tilsvarende stigning i de globale CO 2 -udledninger. Disse perspektiver udgør store udfordringer for både marked, miljø og forsyningssikkerhed. IEA konkluderer på den baggrund, at dette ikke vil være en bæredygtig udvikling af energisystemet, og de vurderer, at energisystemet kun kan blive bæredygtigt med "et teknologisk gennembrud". I de senere år har der internationalt set været stor fokus på den voksende afhængighed af import af fossile brændsler fra politisk ustabile regioner. Dette har været med til at give et uroligt marked og stigende priser på først og fremmest olie. Udviklingen i de kommende årtier vil sandsynligvis være præget af et oliemarked, der er under konstant pres på grund af økonomisk vækst, stigende efterspørgsel og politisk ustabilitet i flere af de største producentlande. Desuden vil koncentrationen af de nu kendte reserver være fordelt på stadig færre lande, der dermed får mulighed for at kunne påvirke det samlede produktionsniveau, og dermed prisen, i endnu større grad end i dag. En væsentlig udfordring for forsyningssikkerhed er at kunne være i stand til at tilvejebringe, transportere og anvende de fornødne energiressourcer på en bæredygtig måde, dvs. økonomisk og miljømæssigt samt socialt og politisk forsvarligt. I denne sammenhæng er tilgængeligheden af brændsler og andre energiressourcer af afgørende betydning, men også transporten af brændsler og energi er væsentlig. Med Ruslands ratifikation af Kyoto-protokollen er der skabt klarhed om de overordnede rammer for den globale CO 2 -regulering frem mod 2012. Grønland er derfor, som del af den danske ratifikation, sammen med resten af 8 Energiplan 2020
Økonomisk vækst og energiforbrug Udvikling af bæredygtige teknologier Vedvarende energikilder Europa, Japan, Canada, New Zealand og Rusland forpligtet til at begrænse udledningerne af CO 2, hvor forbruget af fossile brændsler er den største kilde, samt andre drivhusgasser foreløbig frem til 2012. Kyoto-protokollens parter skal allerede i 2005 indlede drøftelserne om forpligtelserne efter 2012. Globalt set ledsages økonomisk vækst næsten altid med stigninger i energiforbruget, om end løbende effektivisering typisk resulterer i mindre vækst i energiforbruget end i den økonomiske vækst. De fleste analyser af det fremtidige energiforbrug, fx fra IEA, opererer som forudsætning med globale vækstrater for økonomien på ca. 3% om året over de næste 25-30 år. Væksten er dog ulige fordelt, idet der for OECD-landene typisk forventes en noget lavere vækst end gennemsnittet, mens der forventes en klart højere vækst i en række udviklingslande. Udfordringen er derfor at sikre effektive energiløsninger, ikke mindst i forbindelse med investeringer i nye energiproduktionsanlæg, men også i forbindelse med investeringer på forbrugssiden i industriens produktionsudstyr, nybyggeri, kontorudstyr og husholdningernes apparater mm. De globale udfordringer omkring miljø og forsyningssikkerhed, og ikke mindst den store afhængighed af olie, må fremover i større og større grad forventes at sætte fokus på udviklingen af nye bæredygtige teknologier. Der vil desuden være øget globalt fokus på at sikre forsyningssikkerheden i mere bred forstand gennem diversificering af energikilder, leverandører og teknologier. Sammenlignet med dagens energisystem har det fremtidige energisystem derfor behov for teknologiske landvindinger indenfor produktion, lagring og forbrug. Stigningen i anvendelsen af vedvarende energi i de kommende årtier kan ventes at blive markant. Mange ressourcer og teknologier har endnu kun set en spæd begyndelse. Udbredelsen af disse vil ske i takt med udviklingen og kommercialiseringen af nye teknologier, men i lige så høj grad med henblik på at øge national forsyningssikkerhed og uafhængighed af import af energi fra politisk urolige områder i verden, og altså ikke nødvendigvis alene som følge af strengt markedsøkonomiske eller miljømæssige overvejelser. På sigt forventes fokus at være på anvendelsen af brint og udvikling af brændselsceller. Konklusioner og anbefalinger 9
10 Energiplan 2020
3 Energiforbrug og -prognoser 3.1 Den nuværende energiforsyning Energiforsyning Importerede energikilder Producerede energikilder Offentlig el- og varmeforsyning Ved beskrivelse af landets energiforbrug skelnes mellem energiforsyningen, også benævnt brutto energiforbruget eller energikilder, og nettoenergiforbruget. Total primær energiforsyning omfatter alle forbrugte energikilder, importerede og producerede, inkl. international bunkring. De importerede energikilder er alle fossile brændsler, og de omfatter forskellige former for brændselsolier, benzin, petroleum, flybrænstof, flaskegas, smøreolier mv. Alle fossile brændsler med undtagelse af smøreolie importeres af Pilersuisoq til centrale lagre, hvorfra de fordeles og sælges til forbrugerne, eller af Statoil til Kangerlussuaq. De producerede energikilder omfatter vandkraft, affald og solenergi, der alle er vedvarende energikilder. Der produceres ikke fossile brændsler. Vandkraft produceres af Nukissiorfiit og anvendes primært inden for den offentlige el- og varmeforsyning. I meget begrænset omfang produceres vandkraft fra små private anlæg på fåreholdersteder. Energi fra affald produceres af kommunerne i de byer, hvor der er forbrændingsanlæg. Den producerede varme afsættes til Nukissiorfiits fjernvarmecentraler eller distribueres i kommunale fjernvarmeanlæg. Solenergi udnyttes i mindre solcelleanlæg til forsyning af Tele Greenlands afsides liggende radio-kæde stationer, til forsyning af farvandsfyr og i meget begrænset omfang til privat elproduktion, hovedsageligt i afsides liggende beboelser uden offentlig elforsyning. Desuden anvendes solenergi fra solvarmeanlæg på forsøgsbasis. I denne energiudredning ses bort fra de relativt små forbrug fra flaskegas, smøreolier og private vandkraft- og solcelleanlæg. Den offentlige elforsyning til lys, kraft og varme varetages på alle bosteder af Nukissiorfiit med undtagelse af Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Kulusuk Lufthavn, der drives af Mittarfeqarfiit. Desuden er undtaget de militære installationer og videnskabelige stationer. Den offentlige varmeforsyning omfatter, foruden elvarme, ledningsbåren varme i fjernvarmenet. Fjernvarme produceres og distribueres af Nukissiorfiit i 13 byer. Mittarfeqarfiit leverer fjernvarme i Kangerlussuaq, og i to byer leveres fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg af kommunerne. Konklusioner og anbefalinger 11
Fast og afbrydelig varme I den offentlige varmeforsyning skelnes mellem afbrydelig varme og fast varme. Ved fast varme har forsyningsvirksomheden en forsyningspligt, hvad enten det drejer sig om fjernvarme eller elvarme. Afbrydelig varme er en forsyningsform, hvor forsyningsvirksomheden ikke har forsyningspligt, og kunden må derfor selv have et oliefyret anlæg til brug på de tidspunkter, hvor der ikke er tilstrækkelig effekt eller energi til rådighed i det offentlige forsyningssystem. Denne forsyningsform anvendes hovedsageligt i forsyningsområder, hvor vandkraft leveres til fjernvarmecentraler, blokcentraler og større individuelle varmeanlæg. Kollektiv varmeforsyning Ved kollektiv varmeforsyning forstås en hver form for varmeleverance, hvor produktionen foregår på en fælles central, der forsyner flere forbrugere. Fjernvarmeforsyning fra Nukissiorfiit m.fl. er kollektiv varmeforsyning, men det omfatter også varme produceret i fx INI's blokcentraler til forsyning af større bebyggelser. 3.2 Registrering og bearbejdning af energidata 3.2.1 Datakilder I Energiplan 2010 blev det anbefalet at opbygge en energidatabase til brug for bl.a. fremtidige energiudredninger. Dette arbejde blev påbegyndt samtidigt med forarbejdet for denne energiplan. Det har imidlertid ikke været muligt at etablere en egentlig energidatabase, og det har derfor været nødvendigt at basere denne energiudredning på forskellige kilder. Grønlands Statistik Grønlands Statistik har udgivet overordnede energidata i energistrømsdiagrammer i statistiske årbøger siden 1996. Desuden har Grønlands Statistik udgivet to energistatistikker: Energiforbruget i 1999 og Energiforbruget i 2000 og 2001 A 1. Energistrømsdiagrammerne er baseret på salg, mens GS-publikationerne er baseret på importerede brændstofmængder. Stitistikkerne er imidlertid ikke tilstrækkeligt detaljerede til brug for denne energiudredning, og der er derfor hovedsageligt anvendt data fra statistisk årbøger 2. Andre datakilder Der er indhentet supplerende data fra Grønlands Statistik og Pilersuisoq samt anvendt Nukissiorfiits årsoversigter fra 1997-2002. Desuden er der indhentet data fra ASIAQ vedr. bygningsdata og fra Nukissiorfiit vedr. detaljerede elog varmeforbrug på bygningsniveau for 1999. 1 2 Efter afslutning af beregninger for energiudredningen har Grønlands Statistik udgivet publikationen: Grønlands Energiforbrug 1994-2003. Det har ikke været muligt at medtage evt. supplerende informationer fra denne publikation. Energistrømsdiagrammerne indeholder ikke flybrændstof leveret af Statoil før 2002. Forbruget af flybrændstof er derfor korrigeret efter rapporterne. Der foreligger ikke energistrømsdiagram for 2000. Derfor angives kun de totale energimængder efter energirapporten A. 12 Energiplan 2020
Datagrundlagets mangler De indhentede data er sammenstillet i en række analyser, som præsenteres i det efterfølgende. Datagrundlaget er imidlertid meget mangelfuldt. Det er muligt med rimelig sikkerhed at fastlægge energiforbruget til el- og fjernvarmeproduktion i byer og bygder, hvor Nukissiorfiit er leverandør. Men det er ikke umiddelbart muligt på det foreliggende grundlag at adskille forbruget af brændstoffer til transport, procesenergi og øvrig boligopvarmning. Der findes fx ingen statistik for salg af gasolie til transport, opvarmning og industri. Det er heller ikke muligt at differentiere energiforbruget i Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Kulusuk Lufthavn, som drives af Mittarfeqarfiit. Det har ikke været muligt for Mittarfeqarfiit at levere de ønskede data. Energiforbrugene i de militære områder er udeladt af analyserne. 3.2.2 Bearbejdning Grafer Generelt set er data for den primære energiforsyning baseret på energistrømsdiagrammerne fra statistiske årbøger. Energiforbrugene er dog korrigeret, se fodnote 2. Detaljerede energiforbrug Data for energiforbruget er baseret dels på ovenstående og dels på oplysninger fra Nukissiorfiits årsoversigter. Det er forsøgt at anvende kun én datakilde for hver af præsentationerne, men på grund af forskelle i datakilderne kan der opstå forskelle mellem to grafer. For at beskrive et mere detaljeret energiforbrug med opdeling på transport og opvarmning er der udarbejdet en energimodel, der beskriver sammenhængen mellem energiforsyning, konvertering, distribution og nettoenergiforbrug, se omtale af energimodel i afsnit 3.5.2. 3.2.3 Forbedring af datagrundlaget Formål En løbende forbedring af energistatistikken (detaljeringsgrad, dækningsgrad og kvalitet) vil være af stor betydning for at kunne analysere forventede effekter af konkrete tiltag til at opnå de energipolitiske målsætninger, herunder energibesparelser, udbygning med vedvarende energi og omlægning til andre forsyningskilder, fx fjernvarme. Krav til data For at forbedre datagrundlaget for fremtidige energiudredninger og prognoser er det nødvendigt at systematisere dataindsamlingen fra energileverandørerne. Alle forbrugs- og forsyningsdata skal være opdelt på branchekoder og anvendelse, der afspejler det grønlandske samfund. Der skal desuden opstilles en procedure for kvalitetssikring af data og en entydig sammenhæng mellem forsyning, forbrug og tab. Denne sammenhæng kan nemmest kontrolleres vha. den udarbejdede energimodel. Konklusioner og anbefalinger 13
3.3 Den primære energiforsyning 3.3.1 Overordnet Total primær energiforsyning Den totale primære energiforsyning omfatter alle forbrugte energikilder, importerede og producerede, inkl. international bunkring (offshore bunkring). Energiforsyning består i al væsentlighed af importerede fossile brændsler, hvoraf hovedparten udgøres af gasolie samt energiproduktion fra henholdsvis vandkraftværket Kangerluarsunnguaq ved Nuuk, der blev taget i brug i oktober 1993, og affaldsforbrænding. Der forefindes desuden en ubetydelig energiproduktion fra sol- og vindanlæg, som blandt andet forsyner teleanlæg, fåreholdersteder og fritidshuse. Fra 2005 er der desuden energiforsyning fra vandkraftværket i Tasiilaq, og fra 2007 vil vandkraftværket i Qorlortorsuaq levere energi til Qaqortoq og Narsaq. I 2003 udgjorde den totale primære energiforsyning 2632 GWh, fordelt som vist i Figur 3-1. Energiforsyningen i de militære områder er ikke inkluderet. Figur 3-1 Total primær energiforsyning fordelt på energikilder i 2003 Benzin 5% Vandkraft 7% Affald 1% Petroleum 10% Gasolie 77% Anm.: Ekskl. offshore bunkring. Kilde: Grønlands Statistik B De fossile brændsler, gasolie, petroleum og benzin, udgør 92% af energikilderne, mens de vedvarende energikilder, vandkraft og affald, udgør 8%. Gasolie omfatter dieselolie og tilsvarende produkter, og petroleum omfatter flybrændstoffet jet-a1. 14 Energiplan 2020
Figur 3-2 Udviklingen i den primære energiforsyning fordelt på energikilder. 3.000 2.500 Affald 2.000 Vandkraft Benzin Petroleum GWh 1.500 1.000 Gasolie Lineær (total) 500 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Udvikling i energiforsyningen 1995-2003 Anm.: Kilde: Grønlands Statistik B. Se fodnote 2 side12. Der ses en stigende tendens i energiforsyningen, selvom der er en afvigelse i 1998, 1999 og 2002. Den udjævnede stigning har fra 1995 til 2003 været 12,4%, mens befolkningsstigningen i samme periode har været ca. 1,7%. Figur 3-3 Den primære energiforsyning fordelt på forbrugskategorier i 2003 GWh 0 100 200 300 400 500 600 700 800 El- og kraftvarmeværker i byer 328 60 Opvarmning i byerne 635 9 53 22 Fjernvarmeværker 60 65 Bygdeelværker Varme i bygderne 81 23 55 Fiskeri (inkl. Fiskeriproduktion og KNI-bunkringer) Transport 118 238 582 23 111 Drift af Narsarsuaq og Kangerlussuaq 160 Gasolie Petroleum Benzin Vandkraft Affald Anm.: Angivne værdier er i GWh. Kilder: Grønlands Statistik B og Nukissiorfiit C Til fremstilling af elektricitet i byerne anvendes ca. 18% vandkraft, mens resten dækkes af gasolie. Konklusioner og anbefalinger 15
3.3.2 Fossile brændsler Til opvarmningen i byerne inkl. fjernvarmeværkerne anvendes ca. 14% vandkraft og knap 3% fra affaldsforbrænding. Resten dækkes hovedsageligt med gasolie, ca. 82%, og petroleum. Inden for land- og lufttransport anvendes petroleum med ca. 63%, mens resten dækkes af gasolie og benzin. Figur 3-4 Den primære energiforsyning fordelt på fossile brændsler i 2003 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Gasolie 328 635 60 81 55 582 118 160 Petroleum 9 23 238 Benzin 111 23 Sårbar energiforsyning El- og kraftvarmeværker i byer Opvarmning i byerne Fjernvarmeværker Bygdeelværker Varme i bygderne Fiskeri (inkl. Fiskeriproduktion og KNI-bunkringer) Transport Drift af Narsarsuaq og Kangerlussuaq Anm.: Angivne værdier er i GWh. Kilder: Grønlands Statistik B og Nukissiorfiit C Gasolie anvendes hovedsageligt, ca. 57%, til opvarmning og produktion på el- og kraftvarmeværkerne. Desuden anvendes ca. 29% inden for fiskerisektoren. Kun en mindre mængde anvendes til øvrig transport. Petroleum omfatter flybrændstof (Jet-A1) til transport, ca. 88%. Resten anvendes til opvarmning i bygder og byer. Den største del af benzinen, ca. 83%, anvendes til joller mv. inden for fiskerisektoren, mens den resterende del anvendes til landtransport. Det relativt store forbrug af importerede fossile brændsler medfører en både økonomisk og forsyningsmæssig sårbarhed i energiforsyningen. Landet er afhængig af de ofte uforudsigelige svingninger i priserne for fossile brændsler, og energiforsyningen vil, hvis den fortsat baseres på fossile brændsler i det samme omfang, blive dyrere med tiden. Afhængigheden af olieforsyninger fra verdensmarkedet og en knaphed på olie vil være af afgørende betydning for energiforsyningen, fordi der ikke umiddelbart er mulighed for at omlægge forsyningen. Kun en intensiv satsning på vedvarende energikilder i tide vil kunne afhjælpe dette problem. 16 Energiplan 2020
3.3.3 Vedvarende energikilder Figur 3-5 Den primære energiforsyning fordelt på vedvarende energikilder i 2003 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vandkraft 60 53 65 Affald 22 El- og kraftvarmeværker i byer Opvarmning i byerne Fjernvarmeværker Vandkraft Affald Vedvarende energis andel af energiforsyningen Fremtidsperspektiver Anm.: Angivne værdier er i GWh. Kilder: Grønlands Statistik B og Nukissiorfiit C Indtil 2005 er den eneste vedvarende energikilde af betydning for energiforsyningen vandkraftværket Kangerluarsunnguaq samt en mindre varmeproduktion baseret på affaldsforbrænding. Af energien fra Kangerluarsunnguaq anvendes ca. 34% til el til lys/kraft, mens resten anvendes til opvarmning i form af fast elvarme, afbrydelig elvarme eller i fjernvarmeværker. Fra 2005 er der energiforsyning fra vandkraftværket i Tasiilaq og fra 2007 vil Qaqortoq og Narsaq blive forsynet fra Qorlortorsuaq vandkraftværk. Forbrænding af affald anvendes alene til varmeforsyning i fjernvarmenet. I 2005 har de 5 største byer forbrændingsanlæg, der kan udnytte varmen i energiforsyningen. Det er planen at de øvrige byer, der har fjernvarmenet, skal have affaldsforbrænding. I 2003 udgjorde de vedvarende energikilder 7,6% af den totale primære energiforsyning; vandkraft 6,8% og affald 0,8%. Dette er mindre end verden som gennemsnit og i Danmark, hvor andelen er ca. 14%. Hvis man alene ser på den totale elproduktion, er andelen imidlertid høj, ca. 57%, sammenlignet med både verden, 8,3%, og Danmark, 17,1%. I 2007 vil andelen i Grønland være 61,2%. Andelen af vedvarende energi til elforsyning kan kun fordobles i forhold til den nuværende situation, fordi andelen allerede er større end 50%. For at opnå en større andel af vedvarende energi må også opvarmning og transport delvist baseres på vedvarende energikilder. Udbygning med vand- Konklusioner og anbefalinger 17
kraftanlæg vil også i en vis udstrækning kunne dække varmebehovet, men det er mindre lønsomt at udbygge vandkraft til varme end til elforsyning. 3.4 Udviklingen i energiforbruget 1995-2003 Figur 3-6 Nettoenergiforbrug og tab i 2003 efter anvendelse Drift af Narsarsuaq og Kangerlussuaq* 6,1% Tab** 9,5% Lys og kraft i byerne 6,6% Transport 14,4% Opvarmning i byerne 33,4% Fiskeri og fangst 26,3% El og varme i bygderne 3,8% Anm.: *) se fodnote 3 ; **) se fodnote 4. Kilde: Grønlands Statistik B Det samlede nettoenergiforbrug (ekskl. tab og egetforbrug) var i 2003 på 2383 GWh. Opvarmning i byer, bygder og Mittarfeqarfiit s lufthavne udgør ca. 45%, fiskeri, fangst og transport ca. 46% og produktion af el til lys/kraft udgør godt 9% 4. 3 4 Driften af Mittarfeqarfiits lufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq omfatter lys/kraft, opvarmning og landtransport, men ikke flytankning. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at opdele dette forbrug. Tab inkl. egetforbrug beregnes kun for lys/kraft, opvarmning i byerne og el- og varme i bygderne. Det er ikke relevant eller muligt at beregne tabene i de andre sektorer. 18 Energiplan 2020
Figur 3-7 Udvikling i nettoenergiforbrug og tab efter anvendelse 3.000 Tab Drift af Narsarsuaq og Kangerlussuaq Transport Fiskeri og fangst El og varme i bygderne GWh 2.500 2.000 1.500 1.000 Opvarmning i byerne Lys og kraft i byerne 500 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Kilde: Grønlands Statistik B Se fodnote 2 side12. Forbruget til lys/kraft og opvarmning har været nogenlunde konstant i perioden, dog med en mindre stigning fra 2001. Der foreligger ikke en detaljeret opgørelse for 2000. Forbruget til transport, fiskeri og fangst har været varierende med en stigende tendens. Der er dog en vis usikkerhed om opgørelsen af disse forbrug fra Grønlands Statistik. Figur 3-8 Udvikling i energiforbruget inden for fiskeri/fangst og transport 800 700 600 500 GWh 400 300 200 100 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Lufttransport Anden transport Fiskeri Kilde: Grønlands Statistik B. Se fodnote 2 side12. Forbruget til fiskeri mangler i 2000. Figur 3-8 viser udviklingen inden for transport og fiskeri/fangst som en detaljering af Figur 3-7. Konklusioner og anbefalinger 19
Forbrug for lufttransport har en stigende tendens fra 1995 til 1999, hvorefter det falder i 2001 og 2002. Faldet kan bedst forklares med overgang fra helikopter til fastvingede fly i takt med etablering af de regionale lufthavne omkring 1999, men igen er der stor usikkerhed i de statistiske oplysninger. Forbruget til anden transport, hvilket hovedsageligt omfatter landstransport, viser en stigende tendens. Forbruget inden for fiskeri og fangst, der omfatter både proces energi og søtransport, viser et varierende forbrug uden nogen klar tendens. Variationen kan ikke umiddelbart forklares. Figur 3-9 Energiforbruget pr. indbygger i 2003 kwh/person 0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 Lys/kraft Varme Andet Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit Bygder gns. Lys/ kraft Varme Tab Andet Anm.: "Bygder gennemsnit" er ekskl. Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Kulusuk hvor der er et stort forbrug til flytankning. Kilder: Elforbrug: Nukissiorfiit C, varme: energimodel beregning, "andet": Grønlands Statistik B Energiforbruget i de enkelte byer belyses bedst ved at beregne forbruget pr. indbygger som vist i Figur 3-9. Elforbruget til lys/kraft omfatter både husholdninger, industri og kontor/handel. Variationen fra by til by skyldes derfor dels en forskel i industriens omfang og dels en forskel i husholdningsforbruget på grund af varierende levestandard. Forbruget til varme er beregnet ved hjælp af en energimodel. Det varierer dels på grund af bygningsmassens størrelse og dels på grund af klimaforskelle og levestandard. Kategorien "andet" omfatter energi til transport og procesenergi i industrien. Det er derfor afhængigt af industriens omfang, størrelsen af fiskeri og omfang af transport både søværts, lufttrafik og landtransport. Forbruget er derfor størst i de byer, hvor der forekommer tankning til fly og skibe. 20 Energiplan 2020
Tab Det skal bemærkes at opdelingen mellem varme og "andet" er behæftet med en del usikkerhed, fordi det ikke er baseret på statistiske oplysninger, men er beregnet med en energimodel. Tab til konvertering og distribution er nogenlunde konstant. I Nuuk er der dog et væsentligt mindre tab, fordi produktionen af lys/kraft og en del af varmen sker på basis af vandkraft, hvor der ikke er noget konverteringstab. 3.5 Prognose over energiforbruget frem til 2020 Prognoser for energiforbruget frem til 2020 tager udgangspunkt i den nuværende situation som beskrevet i det foregående. Fremskrivningen er afhængig af en række faktorer: samfundsudviklingen - flytninger internt i landet - ændringer i erhvervsstrukturen udviklingen i det specifikke energiforbrug - stigning i energiforbrug på grund af øget levestandard - energibesparelser og energieffektivisering omlægning af energiforsyningen. Hver af disse faktorer vil have indflydelse på det fremtidige energiforbrug. 3.5.1 Samfundsudvikling Befolkningsudviklingen I perioden 1995-2004 er befolkningen i hele landet steget med 0,22% p.a. Stigningen har været størst i byerne med 0,4%, hvorimod bygderne har haft en tilbagegang på 0,6%. Interne flytninger Erhvervsstrukturen Grønlands Statistik forudsætter i en befolkningsprognose frem til 2014 en begrænset befolkningsstigning på 0,13% p.a. svarende til halvdelen af den gennemsnitlige stigning i de foregående 10 år. På baggrund af denne begrænsede stigning regnes den samlede befolkning for konstant i relation til energiforbruget. Der foregår imidlertid relativt store flytninger internt i landet. Flytningerne mellem byerne ligger nogenlunde konstant på 3500 til 4000 personer pr. år, mens netto flytningen fra bygd til by i de sidste 10 år har været 190 personer pr. år i gennemsnit, svarende til 2% af bygdebefolkningen. Byerne Paamiut, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Maniitsoq og Uummannaq har i de sidste 10 år haft en relativ tilbagegang i befolkningstallet i den nævnte rækkefølge, mens de øvrige byer har haft fremgang. Den største relative fremgang er i Nuuk og Tasiilaq. I energiprognoserne regnes med at denne tendens vil fortsætte. Ændringer i erhvervsstrukturen er hovedsageligt relateret til ændringer i placeringen af fiskeindustrier, men også etablering af andre industrier, fx i forbindelse med mineraludvinding, kan påvirke energiforbruget. Da disse ændringer ikke er forudsigelige, er der set bort fra dette i energiprognoserne. Konklusioner og anbefalinger 21
Befolkningsscenarier Samlet skønnes ændringerne i bosætningsmønstret frem til 2020 i tre forskellige scenarier: 1. Status quo-scenariet 2. Regionalscenariet 3. Hovedstadsscenariet I status quo-scenariet forudsættes, at det nuværende flyttemønster vil fortsætte, og der er således tale om en ren fremskrivning af de sidste 10 års befolkningsudvikling. Regionalscenariet tager sit udgangspunkt i, at visse byer vil tiltrække en større del af befolkningen end andre. Der regnes med en relativ fremgang i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat og en tilsvarende tilbagegang i de øvrige byer. Disse forudsætninger kan imidlertid ændres i forbindelse med en ny kommunalstruktur, hvor der må forventes en større stigning i de regionale administrationscentre. I hovedstadsscenariet regnes med en relativ stor vækst i Nuuk på bekostning af alle andre byer. De anvendte befolkningsudviklinger i scenarierne er vist i Figur 3-10 Figur 3-10 Relative befolkningsændringer 2003-2020 -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit Bygder 3.5.2 Prognosemodel De energistatistikker, der er til rådighed, beskriver det eksisterende energiforbrug for hele landet samt forbruget af el og offentlig varmeforsyning fra 22 Energiplan 2020
Energimodel Prognoser Stigende energiforbrug ved interne flytninger Nukissiorfiit for hver by. Det er imidlertid ikke muligt at adskille forbruget af fossile brændsler på fx individuel opvarmning og transport for hver by. Der opstilles derfor en energimodel, der på baggrund af oplysninger om bl.a. bygningsmassen beregner behovet for opvarmning. Energimodellen beskriver sammenhængen mellem energikilder, konvertering, distribution og nettoenergiforbrug i hver by. Herved kan forbruget opdeles i forbrugskategorier, og prognoserne for det fremtidige energiforbrug kan udarbejdes med større nøjagtighed. Desuden kan energimodellen belyse effekten af ændrede forsyningsmønstre, fx indførelse af vandkraft i stedet for diesel-elværker. Prognoserne beregnes på baggrund af befolkningsudviklingen og nøgletal for energiforbruget opdelt på byer og forbrugskategorier. Alle prognoser fremskriver energiforbruget til 2020 med udgangspunkt i 2003, der beregnes efter det gennemsnitlige forbrug i 1998-2002. Der regnes med en lineær udvikling i befolkningen og dermed en lineær fremskrivning af forbruget. Ved flytninger mellem byerne og mellem bygder og byer ændres energiforbruget. Ved flytning til en by overtages det enhedsforbrug pr. person, der er i den pågældende by. Ved fraflytning fra en by fjernes det energiforbrug, der svarer til lys/kraft og varmt vand i husholdningerne, mens forbrug til boligopvarmning og den offentlige forsyning til fx gadelys og elfrostsikring vil forblive i byen. Dette hænger sammen med at boliger der fraflyttes, ikke vil blive nedrevet, men som regel vil blive overtaget af andre indbyggere. Dette betyder, at det samlede forbrug vil stige, fordi der forekommer flytninger fra den ene by eller bygd til den anden. 3.5.3 Fremtidige forventninger til energiforbruget Scenarier Der udarbejdes tre basisprognoser svarende til de tre scenarier for befolkningsudviklingen. Desuden laves tre delprognoser i scenario 1, status quo-scenariet, med følgende ændringer: Scenario 1a: Vandkraftværkerne i Tasiilaq og Qorlortorsuaq medregnes. Scenario 1b: Der regnes yderligere med opførelse af to vandkraftværker inden 2020 i Sisimiut og Ilulissat, samt installation af en tredje turbine i Kangerluarsunnguaq. Scenario 1c: Dette scenario belyser forholdene, hvor boligmanglen er afskaffet inden 2020. Det betyder, at der i hver by opføres det antal boliger, der svarer til det beregnede antal tilflyttere, samt det antal boliger der mangler i 2003. Der regnes ikke samtidigt med udbygning af vandkraften som beskrevet i scenarierne 1a og 1b. Konklusioner og anbefalinger 23
Resultater for hele landet Resultaterne af prognoserne er vist i Figur 3-11 og Figur 3-12. Figur 3-11 Energiprognose 2020 for hele landet GWh 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 2003 Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Scenario 1a Scenario 1b Scenario 1c Lys/kraft Varme Tab Andet Figur 3-12 Energiprognose for hele landet 2020, ændring i forhold til 2003 Scenario 1 Scenario 2 Lys/kraft Varme Tab Andet I alt brutto Scenario 3 Scenario 1a Scenario 1b Scenario 1c -30,0% -20,0% -10,0% 0,0% 10,0% 20,0% Scenario 1 og 2 Anm.: Resultaterne er vist i Tabel 3-1 Stigningen i bruttoenergiforbruget fra 2003 til 2020 er for basisscenarierne på 3,7% - 5,4%. Denne generelle stigning skyldes ikke en samlet stigning i befolkningstallet for hele landet, som regnes konstant, men skyldes alene flytninger mellem bostederne. Der er kun en mindre forskel på scenario 1 og scenario 2. I scenario 1 er der regnet med en tilflytning til Nuuk på 200 personer pr. år mod 100 personer i 24 Energiplan 2020
Scenario 3 Scenarier 1a og 1b Scenario 1c Resultater for byer scenario 2. Da der i Nuuk er et større specifikt forbrug til varme og "andet", stiger disse forbrug mere i scenario 1 end i scenario 2. Til gengæld bliver tabet mindre, fordi en større del af energien produceres ved vandkraft i Nuuk, hvor der ikke er noget konverteringstab. I scenario 3 regnes med en tilflytning til Nuuk på 300 personer pr. år, og virkningen som beskrevet under scenario 1, forstærkes. Her ses virkningen af udbygningen med mere vandkraft: Stigningen i bruttoenergiforbruget bliver mindre fordi konverteringstabene bliver reduceret ved overgang fra olie til vandkraft. I Scenario 1b hvor vandkraften udbygges både i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, bliver den stigning, der skyldes flytninger, næsten opvejet af reduktionen i konverteringstabene. Forøgelse af boligmassen for at opfylde den nuværende boligmangel vil forøge forbruget både til varme og til lys/kraft, og den samlede stigning i bruttoenergiforbruget bliver på 11%. Prognoser for bruttoenergiforbruget for hver by sammenholdt med forbruget i 2003 er vist i Figur 3-13. Konklusioner og anbefalinger 25
Figur 3-13 Prognose for det samlede brutto energiforbrug i 2020 I alt brutto GWh/a 0 50 100 150 200 250 300 2003 Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk x 10 Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq NB: Nuuk og bygder er reduceret med en faktor 10 Tasiilaq Ittoqqortoormiit Bygder i alt x 10 Udviklingen i energiforbruget følger stort set udviklingen i indbyggertallet i de enkelte byer. I scenario 1 stiger forbruget i byer med vækst, mens det er faldet i andre byer og bygder. I scenario 2 er stigningen i Nuuk mindre, mens der er et tilsvarende større forbrug i regionsbyerne Qaqortoq/Narsaq, Sisimiut og Aasiaat/Ilulissat. I scenario 3 forekommer en stor tilvækst i Nuuk, 26 Energiplan 2020