Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev



Relaterede dokumenter
Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Betalt indhold. - det nye sort eller bare helt sort?? 1/ Pressens Hus

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

De pludselige ændringer & det lange seje træk

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Netværket Dagbladene. Formandens mundtlige beretning for 2017

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Muligheder og rammer for mediers arbejde med Facebook. Advokat Mads Jørgensen og Advokat Søren Danelund Reipurth København, 23.

Content marketing. - det nye sort eller bare helt sort?? 14/ Pressens Hus

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

Aalborg Kyst. Sammen er vi både attraktive og stærke! Aalborg Kyst Partner 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Avisindstik og kundeudgivelser

Mini- opgave: Public service

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL

Til: Pressens uddannelsesfond Peter Mørk Nordjyske Medier

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014

Jytte Scharlings talepapir. Jeg er blevet bedt om at sige noget om. Erfaring fra nævnets behandling af sager

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Informationsmøde om skjult reklame

Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014

Social Media Marketing INDHOLDSPLAN. og strategi på SOCIALE MEDIER

East Export Network Øst Magasinet

Kommunikationsstrategi

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100

FerieFritid, Leisure. Formål. VisitAarhus skal bidrage til tilstrømningen af feriegæster til Aarhus

SØNDERBORGNYT SØNDERBORGS ANDET STØRSTE NYHEDS NET MEDIE

Øksnehallen, 14-15/9. Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk!

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007.

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events graders kommunikation 9

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE

Grænser for brug af solohistorier

Brug af sociale medier i SUF

Arrangements kalender 2013

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår Varde Bibliotek. Rådhusstræde Varde

AALBORG KYST PARTNER 2016

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE)

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret.

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland

Budskaber fra informationsmødet

SØNDERBORGNYT SØNDERBORGS ANDET STØRSTE NYHEDS NET MEDIE

Markedsføring og e-handel

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10

Hvad er LinkedIn? Vil du møde nye kunder og kandidater til jobs? - Sammen kan vi det hele!

DANSKE SPIL TESTEDE FYSISKE BREVE OG FIK STRAKS GEVINST BREVE GAV BEDRE RESULTATER END BÅDE TV, ANNONCER OG INTERNET

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Frederikssund, 3. december 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF

facebook på jobbet - en guide til facebook-politik på virksomheden

Muligheder og rammer for mediers arbejde med sociale medier. Advokat Mads Jørgensen København, 27. november 2013

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv

Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte

Skab jobmuligheder og gode relationer med LinkedIn

KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

Danske Mediers anbefalinger til en revision af Medieaftalen

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

PARTNERSKABS- PROGRAM

> Et unikt medieoverblik

Jeg synes... Vejledning. Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND!

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

Brug af digitale medier

Høring om medieansvar

MEDIEKIT. Fagligheden og de sunde tankegange er helt på plads i vores new-yorker lokaler i Valby, hvor redaktionen hører til.

Bloggigant køber Mascha Vangs millionvirksomhed: Blognetværket Blogly bliver en del af Bloggers Delight

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. Strand Consult

Kendelse. afsagt den 5. september Sag nr og [Klager] mod. Kolding Ugeavis. JydskeVestkysten

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Den direkte vej til din tekniske målgruppe

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag:

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014

Transkript:

NYHEDSBREV UGE 15 2012 Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev NYT FRA REDAKTIONEN Velkommen til nyhedsbrevet Danske Medier 4.000 brugere modtager nyt nyhedsbrev Dette er den første udgave af det journalistiske nyhedsbrev Danske Medier, der fremover vil komme hver fredag undtagen omkring helligdage og i sommerferien med et kort resumé over ugens begivenheder i den danske og udenlandske medieverden. Nyhedsbrevet Danske Medier udgives af brancheforeningen Danske Medier, som samler alle aktiviteter fra Danske Dagblades Forening, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Danske Specialmedier, Ugeaviserne, Radioerne, Foreningen af Danske Interaktive Medier og Digitale Publicister. Det sendes til alle medlemmerne af disse foreninger, herunder modtagerne af de nyhedsbreve, som blev udsendt af Danske Dagblades Forening, Foreningen af Danske Interaktive Medier og Danske Specialmedier. Hvis du har kolleger eller kender andre, som er interesserede i at modtage nyhedsbrevet, kan tilmelding ske på www.danskemedier.dk/abonnement. Hvis du ikke fremover ønsker at modtage nyhedsbrevet Danske Medier, kan det afmeldes i bunden af denne mail. Nyhedsbrevet vil gerne modtage pressemeddelelser og andre meddelelser om nyt fra de over 1.000 medier i Danske Medier til offentliggørelse på www.danskemedier.dk og/eller i nyhedsbrevet. Meddelelser kan sendes til nyhedsbrev@danskemedier.dk. Vi håber, du får udbytte af nyhedsbrevet. Har du en mening om nyhedsbrevet, må du gerne sende den til nyhedsbrev@danskemedier.dk.

JOURNALISTIK OG REDAKTION Færre klager over presseetik blev taget til følge i 2011 Antallet af klager, hvor klageren fik helt eller delvist medhold, er det laveste siden 2006 Pressenævnet tager i stadig færre tilfælde klager over mediernes presseetik helt eller delvist til følge, viser den netop udkomne årsberetning fra Pressenævnet. Sidste år modtog nævnet 157 klager over medierne, enten fordi klager mente, at de vejledende regler om god presseskik var overtrådt, eller fordi de ikke kunne få bragt et genmæle. Det er lidt færre sager end året før, men nævnet skriver, at faldet i antal sager kan skyldes en ændret måde at registrere større sager på. I 37 sager fik klageren helt eller delvist medhold. Dermed er antallet af fældende kendelser det laveste siden 2006, da klagerne i 53 sager fik helt eller delvist medhold. I 34 af de sager, hvor der blev udtrykt kritik, var der tale om presseetik og af de 34 fik kun 10 fuldt medhold mens medier i otte tilfælde blev pålagt at bringe et genmæle. Da flere af sagerne både omhandlede presseetik og genmæle, er det 37 sager, som medførte kritik. Årsberetningen viser, at 20 af kendelserne om presseetik vedrører aviser og netaviser, 11 radio- og tv og tre andre medier. Halvdelen af genmælesagerne vedrører radio- og tv-medier. Læs mere på: http://pressenaevnet.net.dynamicweb.dk/files/filer/pdf/aarsberetning_2011.pdf TV 2 NEWS opruster den politiske dækning Første skridt er en omfattende dækning af SF s landsmøde den kommende weekend TV 2 NEWS udvider dækningen af de vigtigste politiske landsmøder og starter denne weekend med en omfattende dækning af SF s landsmøde i Kolding med Lotte Mejlhede som vært i et fremskudt studie med gæster, skriver TV 2 i en pressemeddelelse. Dramaet i dansk politik er på ingen måde forbi med folketingsvalget, og der er masser af brydninger, reformplaner og vigtige diskussioner blandt både oppositions- og regeringspartierne. Politik er ikke bare spændende og interessant for os og seerne, det er en af grundstenene i NEWS nyhedsformidling til danskerne, og derfor vælger vi nu at gøre endnu mere ud af de vigtigste politiske landsmøder, siger Mikkel Hertz, kanalchef for TV 2 NEWS. Dækningen af landsmøderne supplerer NEWS øvrige politiske dækning med topmøder, debatter og de politiske magasiner Mogensen & Kristiansen, Tirsdagsanalysen og Ellemann Lykketoft. 2

Norske journalister har været på seminar før Breivik-sag Samtidig viser undersøgelse, at mediedækningen er blevet for meget for mange nordmænd Flere hundrede norske journalister har gennem seminarer og kurser forberedt sig på dækningen af retssagen mod Anders Behring Breivik, som indledes i Oslo Tingrett på mandag. Det norske telegrambureau NTB har haft 100 journalister fra 50 redaktioner samlet til et halvdagskursus og efteruddannelsesinstitutionen Institut for Journalistik IJ har samlet 40 til et længere kursusforløb ligesom TV 2 og NRK og aviserne under Media Norge også har haft flere hundrede journalister samlet til kurser for at forberede sagen. Interessen for sagen, som ventes at vare 10 uger, er stor. Cirka 800 journalister fra 170 redaktioner i hele verden dækker sagen, skriver det norske Journalisten. Kun 90 journalister får plads i selve retssalen. De øvrige journalister kan følge sagen fra et andet lokale i domhuset og i et pressecenter på et hotel i Oslo. En skandinavisk medieundersøgelse, som præsenteres på Redaktørernes Døgn den 8.-9.maj og på Nordiske Mediedage i Bergen i maj, viser, at den omfattende mediedækning for mange nordmænd er blevet for meget. To ud af tre nordmænd finder, at medierne har gjort for meget ud af dækningen af terrorhandlingen og sagen mod Breivik. Også hver anden af de spurgte norske journalister har fået nok af mediedækningen. Til gengæld er både mediebrugerne og journalisterne i Sverige og Danmark tilfredse med dækningens omfang. MARKED OG ØKONOMI Danske Medier tager initiativ til samarbejde mod de vildledende skattekort Skattekort til udlændinge uden arbejdstilladelse giver problemer for arbejdsgiverne Danske Medier indbyder Dansk Erhverv og Horesta til en drøftelse af, hvordan organisationerne i fællesskab kan lægge pres på myndighederne, så arbejdsgivere nemt kan se, om en ansøger til et job har arbejdstilladelse. Som reglerne er i dag, kan alle udlændinge få et dansk skattekort, selv om de ikke har en arbejdstilladelse i Danmark. Skattekortet får mange arbejdsgivere til at tro, at når de ansætter en udlænding med skattekort, så har den ansatte også tilladelse til at arbejde. Flere arbejdsgivere er idømt bøder, når det har vist sig, at de ansatte trods skattekort ikke har arbejdstilladelse. Ifølge Politiken forsøger Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet at løse problemet men foreløbig har ministerierne sat en analyse i gang af både de administrative forhold, juridiske spørgsmål omkring videregivelse af oplysninger mellem myndigheder og de it-tekniske muligheder for at udveksle oplysninger, skriver faglig koordinator Janne Steensgaard Samuelsson til avisen. Seniorkonsulent i Danske Medier, Adam Rue, finder denne melding uacceptabel. 3

Når myndighederne giver skattekort til folk uden arbejdstilladelse, skal myndighederne gøre arbejdsgiverne opmærksomme på, at de skal se en gyldig arbejdstilladelse. Det fungerede fint, lige indtil skat indførte elektroniske skattekort den 1.januar 2008, siger Adam Rue. Danske Medier håber sammen med Dansk Erhverv og Horesta at få lagt pres på myndighederne, så problemet løses hurtigst muligt. Jyllands-Posten sanerer økonomien for at sikre en fortsat sund forretning Spareplanen på 25 mio. kroner indbefatter også nedskæring af et større antal stillinger Onsdag meddelte Jyllands-Postens ledelse til medarbejderne, at en besparelse på 25 millioner kroner er nødvendig for at sikre, at avisens økonomi kan klare kombinationen af hårde vilkår på annoncemarkedet og den nødvendige omstilling til en digital mediealder med brugerbetaling. "Vi har meget store digitale ambitioner, som vi nærmer os realiseringen af. Vi investerer i fremtiden og fremtidens multimediale nyhedsorganisation, som skal levere JP-journalistik på mange forskellige måder og platforme. Det forudsætter, at vi skaffer ressourcerne gennem transformation af virksomheden", siger ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen til MediaWatch. Ud af de 25 millioner kroner er de 11 millioner kroner ifølge chefredaktøren allerede fundet uden for redaktionslokalerne, mens de sidste 14 millioner kroner skal findes på redaktionerne og vil betyde nedskæring af et større antal stillinger. Spareplanen gennemføres for at sikre, at Jyllands-Posten forbliver en meget sund forretning i stedet for at risikere at få problemer senere, fortæller Jyllands-Postens direktør, Claus Hovge Andersen, der understreger, at målet stadig er at lave en kvalitetsavis: "Vi har en klar ambition om at levere en kvalitetsavis, og vi tror meget på, at vi ved at justere på arbejdsprocesserne kan blive ved med at levere en kvalitetsavis. Det kræver selvfølgelig en forandringsvillighed, men det oplever vi også, at der er. Lige nu er der selvfølgelig noget usikkerhed, men når vi kommer ud på den anden side, er jeg sikker på, vi stadig leverer en kvalitetsavis", siger han til Mediawatch. Læs mere på: http://mediawatch.dk/artikel/vi-vil-ogsaa-levere-et-godt-resultat-i-aar Svenske MTG sælger spilselskabet Bet24 til Unibet Mediekoncernen vil i stedet fokusere på kernevirksomheden, herunder TV3-kanalerne Den svenske mediekoncern Modern Times Group (MTG), som blandt andet driver TV3-kanalene i Skandinavien, sælger sin spilvirksomhed Bet24 til Unibet for 13,5 millioner euro. 4

Ifølge en pressemeddelelse udfases Bet24-brandet og kunderne indlemmes i Unibets egen platform. 45 af de ansatte i MTG s datterselskab Nordic Betting får ny arbejdsplads i Unibets kontorer på Malta. Salget af Bet24 hænger sammen med vores fokus på kernevirksomheden: broadcasting. Vi har udviklet og udvidet vores online gambling- og spilforretning de sidste syv år i takt med, at konkurrencen i branchen er blevet øget. Unibet er en af de største og mest etablerede aktører i det europæiske marked og kan tilbyde en attraktiv platform for kunderne til Bet24 og for den videre udvikling af selskabet, siger adm. direktør i MTG, Hans Holger Albrecht, ifølge kampanje.com. Facebook køber billedtjenesten Instagram for seks milliarder kroner Tjeneste, der pt ingen indtægter har, kan bruges til visuelt at koble Facebook til mobilen Tirsdag offentliggjorde det sociale medie Facebook købet af selskabet Instagram og deres fototjeneste for mobile platforme for én milliard dollars. Instagram er en applikation, der kan lægge forskellige visuelle filtre på brugernes billeder, hvorefter de kan dele resultatet med venner enten via Instagram selv eller på sociale medier som Twitter, Facebook og Flickr. App en, som blev kåret til årets Iphone-applikation af Apple i fjor, har fået over 30 millioner brugere siden opstarten, men har hverken bruger- eller annonceindtægter. Alligevel giver købet mening af flere grunde, mener rådgiver Jørgen Helland i Halogen. Der er mange aspekter ved Instagram, som er interessante for Facebook. Facebook bevæger sig i en mere visuel retning med indføringen af Timeline. Det mest interessante indhold er billeder og videoer, og når folk bruger Instagram, ser deres billeder bedre ud. Instagram er i tillæg en typisk mobiltjeneste, og Facebook ser, at meget af trafikken kommer fra mobil. Dermed vil de kunne skabe bedre indhold på mobile platforme, siger han til Kampanje. Læs mere på: http://www.kampanje.com/medier/article6005107.ece USA: Apple og fem forlag anklages for at presse priser på e-bøger op I kampen mod Amazon.coms lave priser overtræder Apple m.fl. nu loven Det amerikanske justitsministerium anklager elektronikgiganten Apple og fem store forlag, heriblandt News Corps forlag HarperCollins, for at presse priserne på e-bøger kunstigt op og forhindre priskonkurrence, skriver Financial Times. Sammensværgelsen har betydet, at e-bog-brugere har betalt mange millioner mere for e-bøger, end de ellers ville have betalt, lød det onsdag fra justitsministeriet ifølge Berlingske. Ministeriet mener, at Apple og forlagene havde en fælles interesse i at bekæmpe Amazon.coms priser ned til omkring 10 dollars svarende til knap 60 kroner, og besluttede sammen at hæve priserne på de bedst sælgende bøger med op til 5 dollars pr. styk. 5

Tre af forlagene - HarperCollins Publishers, Simon & Schuster og Hachette Book Group - har indgået forlig, men sagen mod Apple og de to andre udgivere - Pearson Plc Penguin Group og Macmillan forsætter, skriver bl.a. Børsen. Læs mere på: http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/230019/apple_traekkes_i_retten_for_karteldannels e.html LEDER Miljøministeriet lader borgerne i stikken Slut med annoncering på miljøområdet i trykte medier Borgernes mulighed for at følge med i, hvilke initiativer, der er på vej på miljø- og naturområdet, blev væsentligt forringet, efter at Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen fra i tirsdag har sagt stop for at annoncere initiativerne i lokale ugeaviser, dagblade og andre trykte medier. I en lille annonce i en række trykte medier umiddelbart før påske meddeler Miljøstyrelsen, at al annoncering nu flyttes fra avis til internet med den konsekvens, at kun borgere, som enten regelmæssigt besøger Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens hjemmesider eller som abonnerer på særlige mail- og sms-tjenester fra de to styrelser, bliver orienteret om nye tiltag lokalt eller regionalt. Det er tankevækkende, at det er i avisannoncer, Miljøministeriet sender budskabet men det er nok fordi, det er et budskab, ministeriet gerne vil have ud til en bred kreds. Og meget bekymrende at se den meget unuancerede beslutning, som Miljøministeriet har truffet vedrørende annoncering. Det vil være mere hensigtsmæssigt ud fra et ønske om at inddrage borgernes mest mulige i debatten om vigtige miljøspørgsmål, at Miljøministeriet lægger op til en kommunikation med borgerne, som inddrager alle medieplatforme. Der er ingen tvivl om, at websites og nyhedsbreve fra myndigheder er særdeles velegnede til at informere om miljøprojekter. De kan informere i en detaljeringsgrad, som ikke er muligt i et trykt medie men hvad nytter det med et informativt website eller et indholdsrigt nyhedsbrev, hvis de berørte borgere ikke er opmærksomme herpå? Her har de trykte medier og ikke mindst lokale ugeaviser og målrettede fagblade den fordel, at de når ud til de borgere, som mange af beslutningerne på miljøområdet vedrører. Og så må vi heller ikke glemme, at der stadig er en - om end faldende - del af borgerne, som ikke er digitalt udrustede. 6

Omlægningen vil derfor uden tvivl være til glæde for de professionelle aktører på miljøområdet, som nok skal finde miljøoplysningerne men vil lade den almindelige borger, som måske kun en sjælden gang berøres af et miljøinitiativ, i stikken. Miljøministeriets initiativ er samtidig et dårligt signal til landets kommuner, som er ved at vurdere deres information på miljøområdet. Danske Medier vil derfor opfordre Miljøministeriet til at overveje, om ministeriet med den nye informationspolitik lever op til borgernes forventninger til informationen fra det offentlige. MEDIEVERDENEN Dagbladet Information fusionerer to datterselskaber Ibureauet og det grafiske bureau bliver til Mediebureauet Informations to datterselskaber, Ibureauet, der bl.a. producerer undervisningsmateriale, og det grafiske bureau Mediefabrikken, slår sig sammen til et nyt datterselskab under navnet Mediebureauet, oplyser Informations administrerende direktør Mette Davidsen-Nielsen til Mediawatch. Fusionen sker for bedre at kunne løfte større projekter i mediehuset. Vi slår det kreative design, journalistikken med eksterne partnere og arrangementsdelen sammen under én hat. Og det gør vi, fordi vi mener, at det bliver en styrkelse af mediehuset Information, da det giver os en større volumen til at håndtere projekter og indgå nye samarbejder med eksterne partnere, siger Mette Davidsen-Nielsen. En af de ting, som det nye bureau i højere grad får mulighed for, er at organisere Informations arrangementer, som er et erklæret fokusområde for avisen. Berlingske er klar med tre nye digitale betalingskoncepter To er målrettet privatpersoner og ét er rettet mod virksomheder og beslutningstagere Berlingske lancerer tre nye betalingsuniverser på nettet: Berlingske Plus og Business Plus, der begge er målrettet privatpersoner samt Business Premium, der er målrettet virksomheder. Satsningen sker i forlængelse af de positive erfaringer, som koncernen har opnået med Berlingske INFOshop og BT Plus, der nu har kørt i omkring et år. Vores brugere har vist sig at være interesserede i at betale for guides og handlingsanvisninger, der er skræddersyede til at hjælpe dem i dagligdagen og med at træffe større beslutninger på et indsigtsfuldt grundlag, siger Lisbeth Knudsen. 7

Berlingske Plus - hvor en del af indholdet fra Berlingske INFOshop videreføres - er målrettet privatpersoner med interesse for samfund, politik, kultur og rejser, mens Business Plus har fokus på privatøkonomi, job og karriere. Med Business Premium er der tale om en nyskabelse hos Berlingske Business, hvor konceptet er målrettet virksomheder og indeholder artikler, informationer, analyser samt søgeværktøjer med særligt fokus på at servicere beslutningstagere i store og små virksomheder med Business Intelligence-viden på højt niveau. Læs mere på: http://www.berlingskemedia.dk/87075/berlingske+klar+med+tre+nye+digitale+betalingskoncept er Tre politiske medier samler alle brugere via én forside Indholdet på dknyt.dk, Kommunen.dk og debatforummet Agora kan nu ses fra fælles forside Tre politiske medier har fået en fælles forside, som samler alle besøgende til både dknyt.dk, Kommunen.dk og det fælles debatforum, Agora. Den nye side betyder, at det fremover bliver endnu lettere at holde sig orienteret om, hvad der sker i dansk politik og i den offentlige sektor, lyder det i en pressemeddelelse. Med den nye indgang til de tre medier efterkommer vi et stort ønske fra de mange abonnenter og brugere af alle tre medier, siger ansvarshavende chefredaktør, Claus G. Theilgaard. Den offentlige beslutningstager kan med omlægningen hurtigt skaffe sig et overblik over nyheder og baggrund på alle tre medier. De hurtige og kontante nyheder læses på dknyt.dk, baggrunden og den dybe analyse læses i avisen Kommunen og den eftertanke, som læseren har opnået, kan bruges til debat og indlæg på Danmarks førende politiske debatforum for de professionelle, Agora. 24timer laver nyt avisdesign Gratisavisens design fra avisens start i 2006 skal nu friskes lidt op På tirsdag udkommer gratisavisen 24timer med nyt grafisk design og bladhoved. Designet er fra avisens start i 2006, men nu skal der ske gennemgribende forandringer, så avisen bliver mere tilgængelig, moderne og farverig, skriver Mediawatch. Den største udfordring var at gentænke et brand med fokus på forbrugerne. Et brand, som kunne leve ud over printmediet, siger avis-designeren, Alfredo Triviño, Director of Innovation hos News Corporation i London, til Mediawatch. Han har tidligere været Global Creative Director for Metro International og lavet designopgaver for bl.a. The Sunday Times, New York Post og The Australian. 8

UNGE OG MEDIER EU-Kommissionen inviterer 20-årige til at ytre sig om EU i kreativitetskonkurrence Med fokus på det indre marked skal de udarbejde materiale med brug af medier og kreativitet Europa-Kommissionen opfordrer alle 20-årige europæere til at være kreative og udtrykke deres mening om det indre marked i en ny kreativitetskonkurrence. Denne "Generation 1992"-kreativitetskonkurrence markerer, at det er 20 år siden det indre marked blev etableret med bevægelsesfrihed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser i 27 EU-lande. Men hvad synes de, som er født samtidig med det indre marked, om det? I hvor høj grad er de klar over den frihed, som det indre marked byder på, og hvordan ønsker de, at det skal udvikle sig? 20-årige inviteres til at udveksle meninger, erfaringer, viden om og forventninger til det indre marked ved at tage blyant, pensel, kamera, computer, tablet eller mobil i hånden og lade deres kreativitet råde. Materialet kan indsendes af enkeltpersoner eller grupper og skal være inden for en af følgende kategorier: Uddannelse og medborgerskab, jobs og iværksætterånd, kultur og fritid samt forbrugere og miljø. Konkurrencen sparkes i gang den 11. april 2012 og kan følges via hjemmesiden frem til præmieoverækkelsen 15. oktober, hvor de 20 finalister vil blive inviteret til at deltage i "European Single Market Week" i Bruxelles fra den 15. - 19. oktober 2012. Vinderne i hver kategori vil bl.a. blive tilbudt et 4-ugers praktikophold i de europæiske institutioner samt i internationale firmaer. Læs mere på: www.generation1992.eu. TENDENSER OG VIDEN Ombudsmandsafgørelse får Pressenævnet til at ændre praksis Pressenævnet åbner for brug af materiale fra Facebook-profiler med mange venner Pressenævnet åbner nu for brug af materiale fra lukkede Facebook-profiler med mange venner tilknyttet efter en udtalelse fra Folketingets ombudsmand om myndighedernes brug af Facebookoplysninger. Hidtil har det i journalistik arbejde alene været tilladt at bruge indhold fra lukkede profiler i sager af særlig alvorlig karakter, da materiale på lukkede profiler må anses for henvendt til Facebookvennerne. I en ny sag med en klage mod Fyns Amts Avis, finder Pressenævnet, at dagbladet var berettiget til at offentliggøre et billede fra Facebook af en lokalpolitiker i bar overkrop uden tilladelse, og udtaler ikke kritik af avisen. Nævnet lægger vægt på, at klager netop er lokalpolitiker og havde 1.018 Facebook-venner tilknyttet sin profil, herunder flere journalister. 9

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) som udgangspunkt er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Det gælder dog ikke, hvis materialet har stor samfundsmæssig interesse. Det gælder heller ikke, hvis materialet på grund af profilens store antal venner, som profilindehaveren ikke har et personligt kendskab til, må betragtes som offentligt tilgængeligt materiale, skriver Pressenævnet i sin afgørelse. Materialet på den lukkede profil kan også spredes, hvis én eller flere af Facebook-vennerne har åbne profiler, så oplysningerne må betragtes som offentligt tilgængelige. I disse tilfælde accepterer Folketingets ombudsmand, at myndighederne bruger informationerne i deres arbejde. Det er dog altid en konkret vurdering. Generelt kan det siges, at jo mere tilgængelig profilen (og derved materialet) er for andre, jo mere taler det i retning af en egentlig offentliggørelse. Pressenævnet vil i sit arbejde med oplysninger fra Facebook-profiler lægge sig op ad den samme fortolkning. Læs mere om kendelsen på: http://pressenaevnet.net.dynamicweb.dk/default.aspx?id=0&m=news&newsid=7505 Pressenævnets praksis vedrørende brug af oplysninger på Facebook i nævnets årsberetning: http://pressenaevnet.net.dynamicweb.dk/files/filer/pdf/aarsberetning_2011.pdf Forbrugerombudsmanden udsteder nye retningslinjer for kønsrelaterede reklamer De nye retningslinjer gælder fra 1. april 2012 Forbrugerombudsmanden har revideret de tidligere retningslinjer om kønsdiskriminerende reklamer og i den forbindelse udvidet anvendelsesområdet til også at omfatte kønsrelaterede reklamer. En reklame, hvor kønnet har en betydelig rolle, eller hvor nøgenhed eller erotik indgår som væsentlige virkemidler bliver derved også udtrykkeligt omfattet af retningslinjerne. Begrebet kønsrelaterede reklamer er nyt. Men de etiske og samfundsmæssige normer for anstændighed, som denne type reklame skal efterleve er som udgangspunkt ikke nye men derimod opdaterede. Retningslinjerne har til formål at give en mere tidssvarende og præcis beskrivelse af de spilleregler, der gælder, når man gør brug af køn i reklamerne, og anviser hvor grænsen i dag går for, hvornår brugen af køn i reklamerne er i strid med markedsføringslovens 1 om god markedsføringsskik. Overordnet gælder, at en reklame ikke må være kønsdiskriminerende, og at en kønsrelateret reklame skal være anstændig og udformet med behørig social ansvarsfølelse. En reklame anses for at være kønsdiskriminerende, fx hvis kønnet fremstilles på en nedsættende eller ringeagtende måde. Listen af kriterier og eksempler, der omtales i retningslinjerne, er ikke udtømmende men giver et godt fingerpeg om, hvilke elementer, der spiller ind ved Forbrugerombudsmandens vurdering af, 10

hvorvidt en reklame kan siges at portrættere en person som mindre værd eller fx mindre begavet på grund af sit køn eller bruger nøgenhed eller erotik på en anstødelig måde. Som medie skal man være opmærksom på reglerne, da man kan pålægges et medansvar i henhold til medieansvarsloven, hvis man bringer en reklame, der klart er i strid med retningslinjerne, siger seniorkonsulent og cand.jur. Christina Mary Moshøj fra Danske Medier, der har deltaget i den gruppe, som har forhandlet med Forbrugerombudsmanden om udformningen af retningslinjerne. Læs mere på: http://danskemedier.dk/nyhed/nyt-fra-danske-medier/orientering-regler-forkonsrelateret-reklame/ NYT FRA DANSKE MEDIER Mange medlemmer er engageret i udvalg i Danske Medier Bestyrelsen nedsætter fem udvalg med i alt 89 repræsentanter fra medlemsvirksomhederne Medlemmerne i Danske Medier vil i høj grad blive engageret i foreningens arbejde gennem fem udvalg, som foreningens bestyrelse onsdag sammensatte. Udvalgene tager sig af hhv. analyse og branchestatistik, marked, distribution, digitale og redaktionelle spørgsmål. Bestyrelsen udpegede samtidig formændene for de fem udvalg. Pernille Sonne, Berlingske Medie, bliver formand for analyseudvalget, Kristian Lund, Dagens Medicin, for det redaktionelle udvalg, Claes Laustsen, Egmont Magasiner, for markedsudvalget, Christian Peytz, Peytz & Co. for det digitale udvalg og Hans Peter Nissen, JP/Politikens Hus, for distributionsudvalget. Interessen for udvalgene har været stor, og udvalgene får op til 21 medlemmer. I alt 89 repræsentanter fra Danske Mediers godt 500 medlemsvirksomheder deltager i udvalgsarbejdet. 66 kampagner dyster om årets priser på DIA12 Danish Internet Award byder på 13 helt nye priser samt festligt og fagligt indhold Danish Internet Award er som altid stedet, hvor den digitale markedsføring er i højsædet og branchefolk fra alle dele af mediebranchen mødes. Arrangementet har været holdt siden 2004 i regi af FDIM, og arrangeres nu af Danske Medier og Huset Markedsføring. DIA12, der holdes 26. april, er det største arrangement i Danske Medier i 1. halvår 2012, og sidste frist for tilmeldingen nærmer sig. BREMEN Teater, der er Simon Spies gamle teater, i København V lægger hus til årets store prisuddeling, hvor en næsten 80 personers stor jury har vurderet de 275 indstillinger grundigt og har fundet vinderne blandt de 66 nominerede. Vi glæder os til at byde folk fra alle dele af branchen velkommen til dagen og aftenen. Vi har i år 11

ændret helt på priskategorierne i forhold til tidligere, og alene derfor er det spændende at se, hvem der kan tage hjem med årets priser, siger viceadministrerende direktør Morten Helveg Petersen, Danske Medier. Inden selve prisuddelingen er der faglig føde i form af tre indlæg fra blandt andre Spotify, hvor den nordiske direktør, Öjje Holt, fortæller om Spotifys syn på digital markedsføring. Han har en fortid som blandt andet europæisk chef for itunes retail hos Apple. Alle medlemmer af Danske Medier og Huset Markedsføring deltager til en særlig medlemspris. Læs mere og tilmeld dig DIA12 på www.danishinternetaward International Press Institute og WAN-IFRA styrker samarbejdet De to internationale organisationer vil samle deres styrke for at fremme pressefriheden De to ledende internationale organisationer for verdenspressen, the International Press Institute (IPI) og the World Association of Newspapers and News Publishers (WAN-IFRA), er blevet enige om at styrke samarbejdet på projekter, der gavner pressefriheden og udviklingen af uafhængige media på verdensplan. Aftalen mellem IPI og WAN-IFRA kræver undersøgelse af mulighederne for et øget samarbejde på områder som fælles udtalelser og tiltag i forbindelse med pressefrihed, deling af viden via en hotliste over lande med top interesse samt samarbejde om værtskaber for media training workshops, specielt på området publisher training med ekspertisen fra WAN-IFRA på dette område. Denne aftale viser, at WAN-IFRA og IPI har mange fælles medlemmer og mål. Samarbejde mellem globale organisationer for at fremme pressefriheden og for at udvikle holdbare uafhængige media er i alles interesse. Vi har gennem lang tid arbejdet sammen med IPI på fælles projekter og vi glæder os til at arbejde endnu tættere sammen med en så effektiv og respekteret organisation, siger Larry Kilman, der er vicepræsident i WAN-IFRA. JOB OG KARRIERE Tidligere minister Charlotte Sahl-Madsen bliver ny formand for Syddanske Medier Den tidligere konservative videnskabsminister bliver 15. maj valgt til ny bestyrelsesformand Ved generalforsamlingen for Syddanske Medier 15. maj vælges den 48-årige direktør for Kunsthal Sønderborg og tidligere minister, Charlotte Sahl-Madsen, til formand for bestyrelsen. Hun efterfølger på formandsposten advokat Arne Paabøl Andersen, der har været udpeget af Den sydvestjydske Venstrepresse, som han tillige er formand for. Arne Paabøl Andersen har været bestyrelsesformand for Syddanske Medier siden 2009 og havde forinden da allerede siddet fem år i bestyrelsen. 12

Den sydvestjydske Venstrepresse og Berlingske Media ejer hver 50 procent af Syddanske Medier, og formandsposten overtages nu helt efter vedtægterne af Berlingske Media for første gang siden fusionen i 1991, hvor Vestkysten og Jydske Tidende blev til det nuværende JydskeVestkysten. Charlotte Sahl-Madsen har i hele sin erhvervskarriere beskæftiget sig med oplevelsesøkonomi, digital udvikling og innovation. Hun er født i Holstebro i 1964. Hun startede på jurastudiet i Aarhus men fik aldrig afsluttet studiet. Hun har efterfølgende uddannet sig i ledelse på Harvard Business School, i Entrepreneurship på Massachusetts Institute of Technology i Boston og Stanford University samt i strategisk ledelse på Wharton University i Pennsylvania. Bestyrelsen for Syddanske Medier har foruden medarbejderrepræsentationen fire medlemmer udpeget af Den sydvestjydske Venstrepresse og fire medlemmer udpeget af Berlingske Media. Læs mere på: http://www.berlingskemedia.dk/87052/charlotte+sahl- Madsen+ny+formand+for+Syddanske+Medier KALENDER KURSUS om Google Analytics Lær at benytte Analytics til systematisk overvågning 19. april kl.13-16 i Pressens Hus På kurset vil Jens Poder og Kristian Jørgensen fra Peytz & Co gennemgå, hvordan det bliver nemmere for dig som medieudgiver og/eller redaktør at benytte Google Analytics til systematisk overvågning, herunder hvordan der sættes konkrete målepunkter op. Læs mere på: http://danskemedier.dk/aktivitet/google-analytics-kursus/ KURSUS om Gemius analyseværktøjer Explorer og Traffic2 Et grundkursus om grundlæggende funktioner i de to Gemius værktøjer 30.april kl.8.30-15.30 Kurset gør dig i stand til at bruge de grundlæggende funktioner i de to Gemius værktøjer, gemiustraffic2 og gemiusexplorer. Du lærer at analysere og rapportere din virksomheds webtrafik herunder brugersammensætning. Læs mere på: http://danskemedier.dk/aktivitet/grundkursus-i-gemius-analysevaerktojerexplorer-og-traffic2/ ANNONCER Noerskov.com - fra ide til færdigt medie Hos noerskov.com får du hjælp til alle faser i et digitalt (re)lanceringsprojekt 13

Fra arbejdet med de redaktionelle og kommercielle koncepter over udarbejdelse af projektbeskrivelse til valg af teknisk leverandør. Læs mere om vores ydelser på http://noerskov.com og følg Ole Nørskovs blog om Drupal på http://drupalog.dk. Den direkte vej til den offentlige beslutningstager! GRATIS: Prøv alle tre medier frit i 30 dage Abonner på avisen KOMMUNEN, netavisen dknyt og det nye debat- og vidensforum for de professionelle, AGORA. GRATIS: Prøv alle tre medier frit i 30 dage. Bestil test-abonnement her http://www.dknyt.dk/ordrer/gratis.php KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Danske Medier, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev/tilmelding/ Se tidligere nyhedsbreve på: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev/arkiv/ Skriv til redaktionen: Redaktør, kommunikationschef Louise Zabel, lz@danskemedier.dk Ansvarshavende redaktør, journalistisk direktør Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk Ved annoncering i Nyhedsbrevet Danske Medier kontaktes: Markedschef Henrik Thøgersen på tlf. 33 97 42 91 eller e-mail: ht@danskemedier.dk Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K 14