KOMPETENCEMÅL OG MUNDTLIG PRØVE I MATEMATIK

Relaterede dokumenter
KOMPETENCEMÅL OG MUNDTLIG PRØVE I MATEMATIK

KOMPETENC EMÅL OG MUNDTLIG PRØ VE I MATEMATIK

KOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK

Kompetencer, færdigheder og evaluering

LÆRINGSMÅL, PLANLÆGNING OG FAGTEAMSAMARBEJDE

LÆRINGSMÅL OG GOD MATEMATIKUNDERVISNING

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik - folkeskolens prøver

FRA RAMMESÆTNING OVER LÆRINGSMÅL TIL KLASSERUMSPRAKSIS

Mundtlig gruppeprøve. Odense 13. maj 2013

Konference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?)

Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?)

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Undervisningsplan Matematik C GF2

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA

Hvad kan de nationale test?

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Mundtlighed i matematikundervisningen

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier. Skoleåret

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Matematik og målfastsættelse

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

Ramme for prøve i grundfagene

Prøver evaluering undervisning

Ramme for prøve i grundfagene

Torsdag d. 7. november 2013

Ramme for prøve i områdefag PAU

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Eksamenshåndbogen om god praksis ved folkeskolens afsluttende prøver. Af Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski

Prøvebestemmelser for den

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING KURSER & KONFERENCER

Evaluering 3. semester efteråret 2012

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret

Evaluering af fællesfaglig undervisning

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Bedømmelse og karakterer

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611

Praktisk prøve: Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. LMH august 2017 Side 1

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Prøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev

Nyt om naturfag (UVM)

Afprøvning af læringsudbytte i forbindelse med AMU kurser.

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design klasse

Undervisningsplan 6. kl. Matematik. Periode: August-oktober Emne: We are all mad. Tema: Spil, sandsynlighed, kombinatorik og simulering

MaxiMat det digitale matematiksystem

Ny fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

LØBENDE BEDØMMELSE GRUNDFORLØB 2

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Elev

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design klasse

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Ramme for afsluttende prøve PAU

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Transkript:

(TOMAS@DPU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) KONFERENCE OM MUNDTLIGE PRØVER ODENSE CONGRESS CENTER UNI VERSITET

HVAD ER GOD EVALUERING? To klassiske kvalitetskriterier: Validitet: Måler evalueringen det, den søger at måle? (validitet ~ kraft, gyldighed) Reliabilitet: Er evalueringen pålidelig? ( bedømmer-uafhængig ) 2

INSISTER PÅ HØJ VALIDITET! Hvis validiteten af en evaluering er høj kan den bruges til at holde undervisning og læring på ret kurs, hvorimod en evaluering med lav validitet meget nemt risikerer at virke som sirener i forhold til at holde kursen. Man bør derfor gøre en fordring om høj validitet til en præmis for arbejdet med en konkret evalueringsform, og så med det udgangspunkt udvikle metoder til at øge reliabiliteten. 3

EN MODEL AF ET MUNDTLIGT PRØVEFORLØB Karakteristik af hvilke mål man evaluerer i forhold til i prøvesituationen. Fx kompetencemål, arbejdsmåder, begrebsforståelse eller færdigheder. Sammenhængen prøven foregår i. Relationen til undervisningen. De formmæssige ramme. Tiltag man sætter i værk for at hjælpe eleverne med at realisere målene. Udlevering af prøveoplæg. Rammer man opstiller for elevernes arbejde. Handlinger man foretager for at facilitere arbejdsprocessen. Identifikation af i hvilket omfang hvert mål nås af hver elev. Beskrivelse af karakteristika ved og tegn på de forskellige prøvemål. Bedømmelse af det identificerede. Portrættering af målopfyldelsen og evt. omsætning heraf til en karakter. (Højgaard, 2008) 4

KOMPETENCEMÅL EVALUERET VED DEN GENINDFØRTE MUNDTLIGE PRØVE Kan den det? Ja, fordi formen giver tid nok til situationshåndtering. Ja, fordi formen giver plads til dialog. Ja, fordi formen tilsiger at det er det man skal. Gør den det? Nja, fordi kompetenceorientering er noget man skaber, ikke noget situationen er født med. Eks.: Pakning af tennisbolde. Nja, fordi prøven typisk ikke afslutter kompetenceorienteret undervisning. Eks.: Rejseudgifter til Jyske Bank Boxen. Nja, fordi mange lærere ikke er klædt på til kompetenceorienteret undervisning. 5

KOMPIS-PROJEKTETS AFSLUTTENDE MUNDTLIGE Karakteristik af prøvemål: Modelleringskompetence og ræsonnementskompetence. Sammenhæng: Afslutning på to års undervisning med eksplicit kompetenceorienteret projektarbejde. Forsvar af et tilfældigt udtrukket af de gennemførte projektarbejder med udgangspunkt i den tilhørende rapport. Form: God tid, først som gruppe, derefter individuelt. Tiltag: Tid til situationshåndtering og dialog. Eksamination med eksplicit afsæt i prøvemålet. (Højgaard et al., 2010) 6

PRØVEAFHOLDELSE OG HØJ VALIDITET I har trukket forløb nr., som havde -kompetence givet som det styrende mål. Forbered jer på at diskutere indholdet i jeres rapport med tanke på stærke og svage sider og hvordan den kunne forbedres, samt i hvilken grad det samlede forløb har udviklet den kompetence der var det styrende mål. Et eksempel: Kompetenceorienteret opstart af mundtlig gruppeprøve og efterfølgende dialog med en elev. 7

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Kompetenceevalueringen i KOMPIS-projektet var god fordi formen muliggjorde kompetenceudøvelse. undervisningen som lå til grund var kompetenceorienteret. prøveoplægget var eksplicit kompetenceorienteret. tiltagene undervejs var eksplicit kompetencestyrede. eksaminator havde kompetence til og så mening med at etablere og fastholde hele dette kompetenceorienterede forløb. 8

REFERENCER Højgaard, T. (2008). Kompetencer, færdigheder og evaluering, Matematik, 7, pp. 43-46. Højgaard, T., Bundsgaard, J., Sølberg, J. & Elmose, S. (2010). Kompetencemål i praksis foranalysen bag projektet KOMPIS. MONA, 3, pp. 37-54. Alle tekster hvor jeg er (med)forfatter kan findes via www.dpu.dk/om/thje 9