Ny fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3

Transkript

1 Redaktion: Mette Lyng og Laila Madsen, fagkonsulenter Ny fagkonsulent i studieområdet 1 Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2 Skriftlighed i studieområdet.3 Spørgsmål og svar: Hvordan giver man afsluttende standpunktskarakter i SO3?...5 Spørgsmål og svar: Hvordan tildeles timer til IØB i SO3?...6 Konferencer i studieområdet..7 Den ene af fagkonsulenterne i studieområdet, Jens Ditlev Hansen fratrådte i foråret som fagkonsulent, og studieområdet varetages derfor nu af fagkonsulent Mette Lyng (som hidtil) + Laila Madsen, der udover studieområdet er fagkonsulent i matematik og statistik C. Fagkonsulent for SO2, erhvervscase, er fortsat Anette Lind.

2 Som noget nyt kan man i år vælge gruppeeksamen i studieområdet, del2. Skolen vælger overordnet, at i disse klasser kører vi med gruppevis eksamination. Denne beslutning er helt fri i princippet er det de enkelte klassers lærere, der sammen med eleverne bestemmer prøveformen. Når denne beslutning så er truffet, er udgangspunktet, at alle på holdet/i klassen er omfattet, medmindre de undtages med en kvalificeret begrundelse. Det skal bemærkes, at elever ikke kan undtages alene, fordi de selv ønsker det ud fra én eller anden forventning om, at de nok vil få et bedre resultat ud af at være alene. Ved gruppevis eksamination tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand. Den samlede eksaminationstid er ca. 24 minutter pr. eksaminand, men eksaminationstiden kan afkortes med op til fire minutter pr. eksaminand ved gruppevis eksamination. Dvs. at eksaminationstiden for grupper á 2 elever er ca minutter, for grupper á tre elever ca minutter, og for grupper á fire elever er den samlede eksaminationstid ca minutter. En gruppeprøve vil normalt starte med, at alle gruppens medlemmer fremlægger en fælles præsentation. Her er det vigtigt at gøre eksaminanderne opmærksomme på, at alle gruppens medlemmer forventes at bidrage til den fælles præsentation. Præsentationen forventes, afhængig af gruppens størrelse, ikke at vare længere end 15 minutter. Det er væsentligt, at eleverne i gruppen indbyrdes har koordineret deres fremlæggelse, sådan at den enkelte eksaminands fremlæggelse fremstår som et selvstændigt stykke arbejde. Det kan således frarådes, at elever i samme gruppe anvender den samme præsentation, om end det ikke direkte er i strid med bestemmelserne om den individuelle eksamen. Ligeså anbefales det at vejlede eleverne til så vidt muligt at fremlægge forskellige aspekter fra synopsen. Den gode eksamination i erhvervscase udfordrer eleverne på deres økonomiske kompetencer, og der stilles spørgsmål, som har sigte på bedømmelseskriterierne. Der stilles således ikke dybe faglige spørgsmål om detaljer i de to fag, men derimod spørgsmål, som sigter på at udfordre eleven på den overordnede forståelse af virksomheden og dens omverden. Ved gruppeprøven sikrer eksaminator og censor, at der stilles spørgsmål specifikt til hver enkelt eksaminand, idet eksaminationen skal give mulighed for en individuel bedømmelse af hver eksaminand i gruppen.

3 Skriftlighed skal indgå som en naturlig og integreret del af hele studieområdet. Skriftlighed skal forstås i bred forstand, ikke blot som slutprodukter i de enkelte dele, og ikke alene som papirprodukter. Således kan mindre opgaver inden for eller på tværs af fagene indgå som en del af undervisningen, eller der kan arbejdes med refleksioner eller delresultater undervejs i hver del. Elektroniske skriftlige produkter kan også indgå, fx i form af power point-fremlæggelse, blog, udarbejdelse af hjemmeside eller elektronisk kommunikation elev-elev eller elev-lærer. Ligeledes i arbejdet med skriftlighed må indtænkes en progression, såledesat også elevernes skriftlige kompetencer udvikles inden for rammerne af studieområdet. I foråret 2012 afholdt MBU to seminarer med præsentationer fra de deltagende skoler om skriftlighed i hhx generelt. En del af pointerne herfra har dog specielt relevans for studieområdet. Det er naturligvis hensigtsmæssigt at indtænke progression i det skriftlige arbejde i studieområdet allerede i SO1, herunder i de enkelte delområder. Samtidig kan skriftligheden kobles til de generelle skrivekompetencer, som de er beskrevet i bilag 4, fx 1 : Aktivitet Sprog og kultur Samfundsøkonomisk/samfundsfagligt område Skriftlighed Argumentation, sproglig korrekthed, tekstskrivning, rapportskrivning, genrebevidsthed Rapportskrivning: - Anvendelse af citater, figurer og illustrationer mv. - Præsentation - Relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste Erhvervsøkonomisk område Prøve efter SO1 Faglig skrivning, rapportskrivning Synopsis, refleksionsskrivning, ppt-oplæg til mundtlig prøve 1 Efter skema fra Campus Vejle

4 Eleverne trænes igennem studieområdet i forskellige skriftlige genrer, og det er vigtigt, at de er bevidste dels om forskellige karakteristika ved forskellige genrer, dels om fagenes forskellige skriftlige udtryksmåde i samme genrer. Denne bevidsthed kan der arbejdes med ved at lade eleverne arbejde med de samme genrer i forskellige dele af studieområdet, hvor forskellige fag er på banen. Genrekompetencen kan yderligere forstærkes gennem skrivning i fagene med henblik på genrer og emner af relevans for studieområdet. Helt generelt bør skriftligheden ses som en del af arbejdsprocessen igennem hele studieområdet, således at skriftligheden udgøres af andet end slutprodukterne, og således at eleverne skriver sig til erkendelse. Det kan gøres gennem mindre skriveøvelser, som en del af undervisningen eller som en del af elevernes selvstændige arbejde, fx tænkeskrivning, timereferat, kreativ skrivning og mindmap. Gennem den procesorienterede skrivning gives samtidig bedre muligheder for at vejlede og kommentere elevernes arbejde løbende og dermed bruge den formative evaluering i processen frem for at se skriftlighed som noget, der nødvendigvis medfører rettearbejde i traditionel forstand. Ifølge bekendtgørelsen skal der tildeles elevtid til studieområdet generelt, men det er ikke yderligere specificeret hvordan elevtiden i studieområdet skal fordeles. Det er derfor alene skolens beslutning om der er elevtid til erhvervscase. Det er selvfølgelig oplagt at bruge en del elevtid på at øve sig i synopsisgenren, men derudover kan man også arbejde med skriftlighed i undervisningen i erhvervscase hvilket altså også er muligt, når man ikke har fordelt elevtid til SO2. Her kan man primært arbejde med at skrive for at lære altså at skrive til sig selv eller sine klassekammerater for at forstå f.eks. casemetoden eller KSF. Man kan også arbejde med mindmapping i forbindelse med at få overblik over informationerne på casen. Et af bedømmelseskriterierne i SO2 er, at eleverne skal kunne argumentere fagligt gennem selvstændige ræsonnementer. Her menes der selvfølgelig mundtlige ræsonnementer, men der er en meget snæver sammenhæng mellem at kunne ræsonnere på skrift og i tale. Derfor kan man med fordel lade eleverne øve sig i at skrive ræsonnementer i relation til erhvervscasearbejdet. Endelige kan det også være en rigtig god ide at øve Cluecard genren med eleverne inden eksamen, så de er forberedte på at anvende disse korrekt. I emneforløb i del 3 indgår processkrivninger, så eleverne får dokumenteret deres erhvervede faglige og studiemæssige kompetencer. Eleverne kan dokumentere disse ved fx konsekvent at tage notater og udarbejde mødereferater, både individuelt og kollektivt.

5 Endvidere indgår evaluerende skrivninger i form af refleksionsskrivninger over undervisning og arbejdsprocesser, over sammenhængen mellem tidligere lært stof og nyt stof, refleksion over sammenhængen mellem teori og praksis mv. Skriftlige produkter vil oftest være adresseret til lærere, men kan også henvende sig til kammerater eller en bredere offentlighed. Der er tale om produkter, der vurderes både på indhold og sprogbeherskelse, og de kan med fordel indgå i evalueringen af den enkelte elev i studieområdet. I del 3 indgår kravet om udarbejdelsen af en synopsis, men også forskellige enkeltfaglige delopgaver gennem emneforløbet kan udgøre skriftlige produkter. Eventuelt kan eleverne samle deres skriftlige arbejder i en portfolio. Eksempler på skriftlige arbejder: Notater fra undervisning eller (gæste)læreroplæg Opgaver eller tests i tilknytning til den faglige undervisning Refleksioner over pointer fra undervisningen eller mulige valg af problemstillinger Power point præsentationer Elektronisk konference elev-elev eller elev-lærer Udkast til fx analysearbejde, der ligger til grund for synopsen! "#?I alle de år DIO har eksisteret, har det tilsyneladende været vanskeligt for skolerne at finde et fornuftigt grundlag at give årskarakterer på i faget. Lærerne underviser kun klasserne i kort tid og opnår således kun et begrænset kendskab til eleverne. Skolerne har igennem årene forsøgt efter bedste evne at sammensætte en karakter på baggrund af de involverede læreres indberetninger, og mange steder har man desuden fundet det naturligt også at inddrage den rapport, eleverne skulle udarbejde til eksamen, i karaktergivningen. Det er mit indtryk, at rapporterne de fleste steder har indgået med en betydelig vægt i den samlede årskarakter. I forbindelse med revidering af bekendtgørelsen i faget DIO blev rapporten imidlertid i skoleåret 2011/2012 afløst af en synopsis. Det efterlod problemstillingen, om man fortsat kunne give årskarakter på baggrund af en synopsis, som man tidligere gjorde med rapporten. Problemstillingen diskuteres stadig på min egen skole, ligesom det tilsyneladende diskuteres mange andre steder.! Det er fuldstændig rigtigt, at det kan være problematisk at tillægge synopsen for stor vægt i årskarakteren - endsige bedømme den selvstændigt. Den afsluttende standpunktskarakter afgives på grundlag af elevens samlede indsats i forløbet, som den kommer til udtryk i fx mundtlig deltagelse i undervisningen, skriftligt arbejde, evne til at arbejde målrettet og selvstændigt, evne til at forholde sig kritisk og reflekterende til eget arbejde. Synopsen kan indgå i karakteren i det omfang, den

6 bidrager til at give et indtryk af elevens indsats, men bør ikke være selve fundamentet for karaktergivningen, da synopsen skal kompletteres af den mundtlige eksamination. Det er altså ikke forbudt at inddrage synopsen i karakteren (da den jo giver et vist fingerpeg om elevens niveau og er en vigtig del af DIO-processen), men den kan absolut ikke stå alene.! %&"' (#?Vi har en lille diskussion kørende på skolen omkring timetallet i International Økonomi. En lærer hævder bestemt at UVM/MBU har sagt, at timerne til Studieområde del 3 det internationale område IKKE er med i de 130 timer der er angivet i 69. Det mener jeg på ingen måde at der er begrundelse for i bekendtgørelsen idet der tydeligt angives at Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i studieområdet, jf. bilag 2, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til 73. Problemet gælder kun IØ B, idet IØ A hos os kører parallelt DIO. Hvis bekendtgørelsen står ved magt, må IØ B således have lidt færre timer til gennemførelse af B-niveauet. Er der noget jeg har overset?! Timerne til studieområdet er indeholdt i timerne til de fag, der indgår, jf. den bestemmelse, du henviser til. Men i tilfælde, hvor International økonomi B (og Samtidshistorie) afsluttes på 2. år skal man dog være opmærksom på, at eleverne skal have læst alle de timer, der hører til faget når de indstilles til/går til prøve i det. Timerne læses i sagens natur hovedsageligt inden for fag-faglige rammer, men som du ved, skal både International økonomi og Samtidshistorie læse en del af sine timer inden for rammerne af DIO. Skolen kan vælge at påbegynde den del af studieområdet, der hører til Det internationale område på 2. år og derved sikre, at eleverne samlet set har læst alle de timer, der hører til de to fags faglige områder inden prøven i IØ. $

7 * +, Ministeriet planlægger to konferencer om studieområdet. Det sker dels i anledning af, at 2010-læreplanen i dette skoleår er fuldt implementeret, dels for at sætte fokus på hvordan der skabes sammenhængskraft gennem alle tre dele af studieområdet. Det endelige program foreligger ikke endnu, men der vil være tale om en formiddag med bl.a. eksterne oplæg i plenum og en eftermiddag organiseret som workshops. Konferencerne finder sted: Onsdag den 6. februar 2013 kl i Randers Torsdag den 7. februar 2013 kl i Odense )