FRA RAMMESÆTNING OVER LÆRINGSMÅL TIL KLASSERUMSPRAKSIS

Transkript

1 LÆRINGSMÅL TIL KLASSERUMSPRAKSIS INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) OPLÆG VED IUP-KONFERENCEN FORSKNING I FOLKESKOLE I FORANDRING UNI VERSITET

2 Forenklede Fælles Mål i Dansk Sådan blev de og derfor blev de sådan...

3 HVAD ER DANSKFAGET(S INDHOLD)? Hvad danskfaget bidrage med? Hvilke tilgange og vidensråder er udviklet inden for danskfaget, s støtte eleverne i at udvikle deres kpetencer Eller sagt på en anden måde: Hvordan dansk bidrage til at eleverne udvikler kpetencer der er relevante i livet s borger, æstetiker, forbruger, menneske, arbejder, studerende?

4 ET FØRSTE BUD Kpetenceråder: Eksistens og identitet Skabe Recipere Kmunikere Undersøge

5 OG MERE GENKENDELIGT... Læsning Fremstilling Fortolkning Kmunikation Og undersøge integreret i disse fire

6 KOMPETENCEMÅL (FREMSTILLING) klasse udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer klasse udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer klasse udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer klasse udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation

7 EN PROCES Planlæg Forbered Fremstil Responder Læs korrektur Præsenter og evaluer Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering

8 SAMMENHÆNGENDE BÅND Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering selvstænd igt formulere en afgrænset opgave har viden opgaveog problemf ormulerin g indsamle oplysning er og disponere indholdet har viden spørgetek nikker og observatio nsmetoder udarbejde reflektere nde og argument erende tekster har viden samspil mellem sprogets form, indhold og funktion responde re på argumen tationsog fremstill ingsform er har viden argumen tationsog fremstill ingsform er Elever registrer e og korriger e egne og andres fejl har viden sproglig korrekth ed layoute tekster, så det fremmer kmuni kationen har viden formidlin gsformer organiser e samarbejd e fremstilli ng har viden produktio nsplanlæg ning, roller, faser, opgavety per og deadlines forberede større multimod ale produktio ner har viden research, optagelse og skitser fremstille større multimod ale produktio ner har viden virkemidl er, grafisk design og efterprod uktion responde re på sproglig stil har viden sproglig stil korriger e teksters layout har viden metoder til layout af forskelli ge genrer lancere større multimod ale produktio ner har viden PR og lancering

9 KOMPETENCEMÅL - LÆSNING klasse læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge klasse læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden klasse læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge klasse styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i sammenhænge

10 LÆSE-FASER Find tekst Forberedelse af læsning Afkodning (Læsning) Sprogforståelse (Forståelse) Tekstforståelse (Sammenfatning) Sammenhæng.

11 FIND TEKST EN NY SØJLE vælge en tekst ud fra et mindre udvalg finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- og fuldtekstsøgning kildekritisk vurdere bruger- og ekspertproduceret indhold planlægge og gennemføre faser i informationssøgning gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning har viden teksters sværhedsgrad har viden sideopbygning på hjemmesider har viden hjemmesiders struktur har viden enkle kildekritiske metoder på internettet har viden søgerelaterede læsestrategier har viden teknikker til billed- og fuldtekstsøgning har viden afsenderforhold og genrer på internettet har viden faser i informationssøgning har viden kildekritisk søgning

12 FORTOLKNING - KOMPETENCEMÅL klasse forholde sig til velkendte temaer gennem samtale litteratur og andre æstetiske tekster klasse forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster klasse forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster klasse forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

13 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering

14 KOMMUNIKATION - KOMPETENCEMÅL klasse kmunikere med opmærkshed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer klasse følge regler for kmunikation i overskuelige formelle og sociale situationer klasse kmunikere med bevidsthed sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer klasse deltage reflekteret i kmunikation i kplekse formelle og sociale situationer.

15 KOMMUNIKATION Dialog Krop og drama It og kmunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed

16 LÆRINGSMÅL GIVER DET MENING? To nødvendige fordringer: Italesætte mening internt og eksternt. Give undervisningsmæssig pejling. Behov for at arbejde systematisk med forbindelsen mellem meningsbærende mål og klasserumspraksis. Min præmis: Målene giver didaktisk set kun mening hvis de rammesætter og orienterer lærernes tænkning deres undervisning. 16

17 ET MATEMATIKEKSEMPEL PÅ EN MENINGSBÆRENDE MÅL- OG INDHOLDSSTRUKTUR Begrebsråde Tal og Kpetence algebra Tankegangsk. Problembehandl.k. Modelleringsk. Ræsonnementsk. Repræsentationsk. Symbolbehandl.k. Kmunikationsk. Hjælpemiddelk. Geetri og måling Statistik og sandsynlighed (Højgaard et al., 2010) 17

18 UDFORDRINGEN: MÅLSTYRET PLANLÆGNING, TILRETTELÆGGELSE OG KLASSELEDELSE Begrebsråde Kpetence Tankegangsk. Problembehandl.k. Modelleringsk. Ræsonnementsk. Tal og algebra Geetri og måling Stat. og sandsynl. Aug. Dec. Juni 16/8 19/8 23/8 26/8 30/8 2/9 Lærernes didaktiske mulighedsrum Planlægning gennem moduler med egne læringsmål Tilrettelæggelse af hver undervisningssessions læringsmæssige funktion og aktiviteter Didaktisk klasseledelse med afsæt i egen målstyrede tilrettelæggelse (Højgaard et al., 2010, Blhøj & Højgaard, 2011) 18

19 ERFARINGER OG ANBEFALINGER Læringsmål udlevet s didaktisk klasseledelse giver bedre læring, fordi man går efter bolden. er meningsfuldt for lærere, fordi det kalder på fagdidaktisk refleksion. er motiverende for elever, fordi undervisningen begrundes konstruktivt. gør elevstyrede arbejdsprocesser nemmere, fordi kontrakten er eksplicit. inviterer til formativ evaluering, fordi ambitionen er eksplicit. er mere udfordrende en forms-styret klasseledelse. ændrer kulturen i klasserummet. opleves s en større ændring end mange lærere forestiller sig. Det er derfor en god ide at man Ved at man starte i det små, fx med ét modul af og til. Etablerer didaktisk orienterede fagteams s ramme udviklingsprocessen. Oplever ledelsesmæssig opbakning, strukturel støtte og konstruktive forventninger. 19

20 REFERENCER Blhøj, M. & Højgaard, T. (2011). Hvad er meningen? Didaktisk klasseledelse I matematik via form eller mål. I Schmidt, M. S.: Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg, Dafolo, pp EVA (2012). Lærernes brug af Fælles Mål. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Højgaard, T., Bundsgaard, J., Sølberg, J. & Elmose, S. (2010). Kpetencemål i praksis foranalysen bag projektet KOMPIS. MONA, 3, pp Jensen, J.H. (1995). Faglighed og pensumitis, Uddannelse, 9, pp