2015 Nøgletal for udvikling i det vestdanske område www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk SILKEBORG KOMMUNE KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL
INTRO Jyllandskorridoren Nordtyskland og Vestdanmark er bundet sammen i et fællesskab betinget af geografi, erhvervsliv og samfundsforhold. Fra Sydnorge i nord til Hamborg i syd skal mulighederne i korridoren have opmærksomhed. I det internationale perspektiv drejer det sig om at markere sig, og vise den kritiske masse, som gør en forskel i den internationale konkurrence. Kontur for Jyllandskorridoren vil bidrage til områdets identitet og synlighed. Det er et vigtigt skridt til et stærkere samarbejde med Nordtyskland og Hamborg et samarbejde som kan positionere Vestdanmark i den nordeuropæiske udviklingsindsats. Kontur for Jyllandskorridoren er et samarbejde mellem parter, der i et fælles projekt leverer et detaljeret billede af en række kommuner i Midtjylland og Syddanmark, for at samle brikkerne til en helhed. I denne publikation leveres opdateret viden om kommunerne gennem kapitlerne Kommuneprofil og Indbyggerprofil. De to kapitler afdækker befolkningsudvikling, bosætning, erhvervsstruktur, uddannelsesniveau og sidst men ikke mindst sammenhængskraften og vækstpotentialerne i korridoren. Indhold KOMMUNEPROFIL / side 3 Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser INDBYGGERPROFIL / side 20 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Med venlig hilsen Uddannelse Sundhed Tryghed Regional Udvikling / Strategi & analyse Områder Følgende områder indgår i rapporten: Business Region Aarhus Business Region Aarhus udgøres af følgende 12 kommuner i Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø,, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus. Kontur Jyllandskorridor 2015 for Kommune er udgivet af Region Syddanmark. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Kommune Foto: Colourbox.com og Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: Region Syddanmark og Kort & Matrikelstyrelsen Østjysk bybånd Det østjyske bybånd udgøres af følgende 17 kommuner: Billund, Favrskov, Fredericia, Haderslev Hedensted, Horsens, Kolding, Middelfart, Norddjurs, Odder, Randers,, Skanderborg, Syddjurs, Vejen, Vejle og Aarhus. Region Midtjylland De 19 kommuner i Region Midtjylland. KONTUR 2015 2 INTRO
KOMMUNE- PROFIL Der er næsten 39.000 arbejdspladser i Kommune. Det svarer til 85 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser er steget med 1,2 pct. i perioden 2011-2013 og antallet af beskæftigede lønmodtagere er steget med 1,8 pct. fra 2013 til 2014. Indhold Beskæftigelse Erhvervsstruktur Inden for 60 minutters kørsel kan man allerede før åbningen af motorvejen nå næsten 400.000 arbejdspladser fra. Beskæftigelsen blandt indbyggerne i Kommune er markant over regions- og landsgennem-snittet. Iværksætteri Klima Huspriser Der er relativt mange private arbejdspladser i kommunen, og der er en stærk erhvervsspecialisering inden for Møbler/beklædning. Der er flest arbejdspladser inden for Bygge/bolig. KONTUR 2015 3 KOMMUNEPROFIL
lønmodtagerbeskæftigelse Udvikling i antal Beskæftigede lønmodtagere 2013-2014 -0,1% -0,1% -0,2% -0,3% -0,3% -0,3% -0,4% -0,9% -1,2% -1,8% 1,8% 1,8% 1,8% 1,4% 1,0% 0,8% 0,8% 0,4% 1,0% 0,9% 0,9% 4,0% Ikast-Brande Skanderborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Samsø Herning Horsens Hedensted Favrskov Holstebro Syddjurs Viborg Norddjurs Lemvig Randers Odder Skive Struer Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, i Business Region Aarhus, i Midtjylland og i hele landet i perioden 2013-2014., bearbejdet af e-statistik.dk udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere 2008-2014 105 100 95 Region Midtjylland Hele landet Øvrige midtjyske kommuner 90 85 80 75 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Indeks, 2008 = 100 Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, i Midtjylland og i hele landet i perioden 2008-2014., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2015 4 KOMMUNEPROFIL
strukturel beskæftigelse arbejdspladser 2013 Antal arbejdspladser (heraf private) Favrskov 17.903 (12.492) 74 (52) Hedensted 19.262 (14.829) 82 (63) Herning 43.870 (31.292) 100 (71) Holstebro 29.727 (19.184) 103 (66) Horsens 41.093 (28.646) 93 (65) Ikast-Brande 22.101 (17.749) 106 (85) 9.585 (7.104) 93 (69) 15.090 (10.039) 79 (52) 7.420 (5.280) 68 (48) Randers 39.897 (25.935) 81 (53) Ringkøbing-Skjern 28.111 (21.755) 99 (77) 1.565 (1.071) 86 (59) 38.972 (27.857) 85 (61) Skanderborg 24.356 (17.539) 81 (58) Skive 21.663 (14.562) 92 (62) Struer 8.817 (6.251) 82 (58) Syddjurs 14.127 (10.235) 68 (49) Viborg 48.431 (31.265) 100 (65) Aarhus 180.550 (118.163) 108 (70) Business Region Aarhus 448.666 (303.351) 92 (62) Østjysk bybånd 600.933 (412.904) 93 (64) Region Midtjylland 612.540 (421.248) 94 (65) 2.689.830 (1.809.165) 93 (62) Lemvig Norddjurs Odder Samsø Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013 (ultimo november). I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor. Se appendiks side 42 for en forklaring af årstal. Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private) Hele landet Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2013 ARBEJDSPLADSER I KOMMUNEN 2013 100 til 181 1.000 til 8.530 76 til 99 250 til 999 0 til 75 0 til 249 Ans # Thorning # Kjellerup Fårvang # # Gjern # Voel # Sorring # # Virklund # Svejbæk # Them # Bryrup # Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013 (ultimo november). Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013 (ultimo november). KONTUR 2015 5 KOMMUNEPROFIL
Beskæftigelse strukturel beskæftigelse udvikling i antal arbejdspladser 2011-2013 -3,5% -3,8% -4,2% -4,2% -4,7% -5,1% -0,7% -0,9% -1,0% -1,5% -1,6% -2,5% -2,5% -0,4% -0,2% 1,8% 1,6% 1,2% 0,6% 0,6% 0,3% 0,2% Odder Aarhus Horsens Holstebro Skanderborg Herning Viborg Hedensted Ikast-Brande Randers Syddjurs Skive Norddjurs Lemvig Samsø Favrskov Ringkøbing-Skjern Struer Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de midtjyske kommuner, i Midtjylland og i hele landet i perioden 2011-2013 (ultimo november). Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet., bearbejdet af e-statistik.dk adgang til arbejdspladser 2015 Antal beskæftigede borgere Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen Favrskov 23.688 179.300 394.000 Horsens 41.060 90.800 422.400 Norddjurs 17.468 14.600 176.200 Randers 44.967 101.500 403.800 43.947 60.800 392.500 Skanderborg 29.422 207.100 440.700 Syddjurs 19.379 12.000 195.100 Aarhus 157.149 158.100 325.400 Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2015. Målingen er foretaget kl. 08.00. Antal beskæftigede borgere er opgjort ultimo november 2013. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM og Speedmap KONTUR 2015 6 KOMMUNEPROFIL
strukturel beskæftigelse adgang til arbejdspladser 2015 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: 2.800.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område i 2015. Tyske arbejdspladser (2014) indgår i opgørelsen. Målingen er foretaget kl. 08.00. Kilde: Region Syddanmark og CVR. Udvikling i ledighed 2005-2020 Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Business Region Aarhus (ekskl. Viborg Kommune). De stiplede linjer er fremskrevne tal. Se appendiks side 43 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Mænd Kvinder Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) Antal ledige 14.000 10.000 6.000 2.000-2.000 2005 2010 2015 2020 arbejdsstyrke og beskæftigelse 2009-2013 Andel af befolkningen 25-64 årige (%) 83 81 79 77 75 73 2009 2010 2011 2012 2013 Figuren viser udviklingen i andelen af de 25-64 årige, der er i beskæftigelse og andelen af de 25-64 årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). Opgørelsen er foretaget ultimo november. Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse () KONTUR 2015 7 KOMMUNEPROFIL
strukturel beskæftigelse Andel 25-64 årige i beskæftigelse 2013 71,9% 72,7% 73,5% 73,8% 74,3% 75,2% 76,0% 76,2% 76,2% 76,5% 76,8% 77,0% 77,4% 77,8% 78,0% 78,5% 80,8% 81,3% 82,4% 75,5% 75,8% 74,9% Figuren viser andelen af de 25-64 årige i beskæftigelse i 2013 (ultimo november). socioøkonomisk status 2013 forsørgerbrøk 2010-2035 100% 0% 6,1 8,2 9,6 10,4 2,9 3,4 2,7 3,8 72,5 69,7 5,5 5,2 Hele landet Antal borgere at forsørge pr. 25-64 årig 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 2010 2015 2020 2025 2030 2035 Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i alderen 25-64 år i 2013 (ultimo november). Midtjylland Hele landet Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige). De stiplede linjer er fremskrevne tal. KONTUR 2015 8 KOMMUNEPROFIL
strukturel beskæftigelse Beskæftigede med MVU eller LVU 2013 Privat sektor Offentlig sektor 25,8% 8,3% 9,6% 10,1% 10,4% 10,4% 11,0% 11,0% 11,4% 12,5% 13,0% 13,4% 13,6% 14,6% 14,7% 15,5% 15,8% 16,1% 16,6% 18,3% 16,3% 18,9% Norddjurs Skive Holstebro Ringkøbing-Skjern Herning Lemvig Hedensted Randers Favrskov Horsens Samsø Struer Syddjurs Viborg Ikast-Brande Odder Skanderborg Aarhus Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Skive Samsø Norddjurs Struer Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Lemvig Odder Syddjurs Hedensted Randers Holstebro Viborg Horsens Skanderborg Herning Favrskov Aarhus Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet 35,0% 37,4% 37,8% 37,8% 38,7% 40,5% 41,8% 42,4% 43,3% 43,4% 44,5% 45,2% 45,7% 46,1% 46,4% 48,5% 48,7% 51,5% 54,7% 49,4% 47,8% 47,4% Figurerne viser andelen af højtuddannede (mellemlang eller lang videregående uddannelse) beskæftiget på arbejdspladser i kommunen i hhv. den private og offentlige sektor i 2013 (ultimo november). Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor. bearbejdet af e-statistik.dk Udvikling i antal beskæftigede 2013-2021 -17.600 Uden erhvervskompetencegivende udd. 21.700 Erhvervsfaglig udd. 7.750 KVU 13.800 MVU 17.550 LVU 43.150 Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldførte uddannelse fra 2013 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Business Region Aarhus (ekskl. Viborg) i afrundede tal. Se appendiks side 43 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende udd. (grundskole og gymnasial udd.), erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2015 9 KOMMUNEPROFIL
erhvervsstruktur arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2013 2% 6% 5% 7% 17% 16% 71% 4% 67% 5% ation, Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor Hele landet ation, Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrige offentlig sektor Private arbejdspladser Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser i 2013 (ultimo november). Den offentlige sektor er opdelt i fire områder., bearbejdet af e-statistik.dk erhvervsstruktur privat sektor 2013 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 5 10 15 20 25 30 Procent Region Midtjylland Hele landet Figuren viser de private arbejdspladser i kommunen, i Midtjylland og i hele landet, fordelt på ressourceområder i 2013 (ultimo november). Se appendiks side 42 for en forklaring af ressourceområder., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2015 10 KOMMUNEPROFIL
Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur 2011-2013 Erhvervsspecialisering 2013 IT/kommunikation Fødevarer Medico/sundhed Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Transport Turisme IT/kommunikation Transport Møbler/beklædning Energi/miljø Øvrige erhverv Offentlige sektor Alle private erhverv Bygge/bolig Energi/miljø Fødevarer Medico/sundhed Øvrige erhverv 1,54-40 -30-20 -10 0 10 Procent Hele landet Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Opgørelsen er foretaget ultimo november., bearbejdet af e-statistik.dk 0,0 1,0 2,0 3,0 Procent Figuren viser kommunens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2013 (ultimo november). Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet., bearbejdet af e-statistik.dk Detaljeret erhvervsstruktur 2013 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv Fødevarer 890 350 352 1.537 3.129 Møbler - 1.169-242 1.411 Beklædning - 307-563 870 Turisme - - - 1.160 1.160 Bygge/bolig 176 885 180 4.012 5.253 IT/kommunikation - 96 110 2.341 2.547 Transport - 470-2.293 2.763 Energi/miljø 1 174 473 648 Medico/sundhed - 184-1.038 1.222 Øvrige - 665-8.189 8.854 I alt 1.067 4.300 642 21.848 27.857 Erhvervsspecialisering: Lidt specialiseret Specialiseret Meget specialiseret I alt Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne i 2013 (ultimo november). Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2015 11 KOMMUNEPROFIL
erhvervsstruktur Erhvervsstruktur og uddannelsesniveau 2013 Uden erhvervskompetencegivende udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Fødevarer 51% 38% 4% 4% 3% Møbler/beklædning 38% 47% 7% 4% 3% Turisme 65% 24% 3% 3% 5% Bygge/bolig 28% 52% 7% 9% 5% IT/kommunikation 39% 32% 12% 10% 8% Transport 38% 54% 4% 3% 1% Energi/miljø 39% 38% 7% 6% 9% Medico/sundhed 24% 27% 6% 23% 20% Øvrige erhverv 30% 39% 8% 12% 11% 36% 41% 7% 9% 7% Region Midtjylland 36% 41% 7% 8% 9% Hele landet 36% 39% 6% 9% 11% Tabellen viser uddannelsesniveauet indenfor ressourceområder (private arbejdspladser) i kommunen, i Midtjylland og hele landet i 2013 (ultimo november)., bearbejdet af e-statistik.dk udvikling i erhvervsstrukturen 2013-2014 Medico/sundhed Bygge/bolig Møbler/beklædning Energi/miljø Turisme Transport Fødevarer IT/kommunikation Øvrige erhverv Alle erhverv 1% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% Procent Figuren viser foreløbige tal for udviklingen af private arbejdspladser i kommunen i perioden 2013-2014. Den stiplede grå linje viser udviklingen i antal private arbejdspladser i hele landet. Se appendiks side 43 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2015 12 KOMMUNEPROFIL
erhvervsstruktur erhvervsspecialisering og -udvikling 20% IT/kommunikation Udvikling i antal arbejdspladser (2011-2013) 10% 0% -10% -20% -30% Fødevarer Øvrige erhverv Medico/sundhed Turisme Bygge/bolig Transport Energi/miljø Møbler/beklædning Udvikling i antal arbejdspladser i kommunen Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan -40% Ingen 0 Neutral 1 Meget 2 Erhvervsspecialisering specialisering specialiseret Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan 2011-2013: Høj Mellem Lav Antal arbejdspladser i kommunen: Få Mange Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2013) og udviklingen i antal arbejdspladser (2011-2013) i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Se appendiks side 42, for en nærmere forklaring af figuren., bearbejdet af e-statistik.dk Gennemsnitlig Årlig produktivitetsudvikling 2011-2013 -5,9% -0,2% -0,2% -0,3% -0,6% -0,6% 1,1% 1,1% 0,9% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,7% 0,5% 0,2% 2,5% 2,5% 2,1% 2,0% 4,3% 4,0% Favrskov Samsø Viborg Struer Syddjurs Odder Hedensted Holstebro Herning Ringkøbing-Skjern Norddjurs Aarhus Randers Ikast-Brande Horsens Skanderborg Skive Lemvig Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de midtjyske kommuner, i Business Region Aarhus, i Midtjylland og i hele landet i perioden 2011-2013. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. arbejdstime. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2015 13 KOMMUNEPROFIL
Iværksætteri nye virksomheder 2013 Nyetablerede virksomheder Etableringsrate 1.106 8,1% Favrskov 155 7,4% Skanderborg 183 6,7% Randers 257 6,7% Horsens 237 6,7% Syddjurs 132 6,5% 263 6,4% Aarhus 61 6,4% Hedensted 152 6,4% Holstebro 145 6,2% Norddjurs 97 6,2% Viborg 245 6,1% Herning 227 5,6% Samsø 14 5,5% Ringkøbing-Skjern 139 5,5% Ikast-Brande 108 5,5% Lemvig 47 5,2% Struer 41 5,1% Skive 92 4,6% Østjysk bybånd 3.832 6,9% Business Region Aarhus 2.902 7,0% Region Midtjylland 3.701 6,6% 18.646 7,4% Odder Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i 2013. Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Hele landet andel nye virksomheder 2013 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 7,4 pct. Regionsgennemsnit: 6,6 pct. Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2013. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2015 14 KOMMUNEPROFIL
iværksætteri iværksætteri overlevelse og jobvækst 3,5 2,5 Jobskabelse 1,5 Herning Odder Skanderborg Norddjurs Horsens Skive Holstebro Aarhus Randers Struer Syddjurs Hedensted Ikast-Brande Lemvig Favrskov Viborg Ringkøbing-Skjern Samsø 0,5 55% 60% 65% 70% 75% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2008 og 2009, der stadig eksisterer efter 4 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2012 og 2013 (ultimo november), dvs. 4 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet., bearbejdet af e-statistik.dk nye virksomheders jobandel 2013 4,3% 4,7% 5,7% 6,2% 6,2% 6,3% 6,4% 6,4% 6,5% 6,5% 6,6% 6,9% 7,1% 7,2% 7,4% 7,8% 8,3% 8,4% 8,7% 7,1% 6,7% 7,3% Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2008-2012) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2013 (ultimo november)., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2015 15 KOMMUNEPROFIL
klima CO 2 udledning og energiforbrug pr. indbygger 2013 fordelt på husholdninger og erhverv CO 2 udledning Husholdning Erhverv 35% 33% 45% 43% Energiforbrug Husholdning Erhverv 65% 67% 55% 57% Hele landet Hele landet (co2) Hele landet (co2) (energi) Hele landet Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO 2 udledningen og energiforbruget pr. indbygger i erhverv og husholdninger i 2013. CO 2 udledning pr. indbygger 2013 energiforbrug pr. indbygger 2013 13,4 10,6 8,9 7,9 7,8 7,5 7,4 7,4 7,2 6,6 6,4 6,4 5,9 5,9 5,4 5,3 4,8 4,5 4,2 5,7 6,2 6,8 Lemvig Ringkøbing-Skjern Hedensted Ikast-Brande Samsø Holstebro Skive Viborg Horsens Favrskov Norddjurs Syddjurs Herning Skanderborg Struer Randers Odder Aarhus Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Lemvig Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Hedensted Samsø Holstebro Viborg Favrskov Skive Norddjurs Herning Horsens Struer Syddjurs Skanderborg Randers Aarhus Odder Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet 195 167 153 152 148 146 145 144 143 136 133 123 118 116 112 107 104 98 121 130 134 227 Figuren viser CO 2 udledningen (ton) pr. indbygger i 2013. Figuren viser energiforbruget (gigajoule) pr. indbygger i 2013. KONTUR 2015 16 KOMMUNEPROFIL
klima udvikling i energiforbrug og co 2 udledning 2004-2013 120 110 100 Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug () CO 2 udledning (Hele landet) CO 2 udledning () 90 80 70 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Indeks, 2004 = 100 Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO 2 udledningen i perioden 2004-2013. bidrag til co 2 udledning 2013 husholdninger og erhverv Udledning (ton CO 2 ) pr. indbygger 2013 Udvikling pr. indbygger 2004-2013 Hele landet Hele landet Primære erhverv 0,4 0,8-21% -22% Fremstilling 1,5 1,8-36% -32% Service 2,8 2,0 13% -23% Erhverv i alt 4,7 4,6-12% -27% Husholdninger 2,5 2,2-26% -27% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO 2 udledningen pr. indbygger. KONTUR 2015 17 KOMMUNEPROFIL
huspriser huspriser i de midtjyske kommuner Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcelog rækkehuse i kommunerne. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden 3. og 4. kvartal 2014 og 1. og 2. kvartal 2015. Udviklingen i huspriserne er beregnet på baggrund af prisen i handler fra perioden 3. kvartal 2012 til og med 2. kvartal 2015 (løbende priser). Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS) Kommune Gennemsnitspris (kr. pr. m 2 ) Udvikling 2012-2015 Aarhus 19.791 6,7% Skanderborg 13.929 3,9% 11.838 0,5% Odder 10.875-12,2% Herning 10.530 15,6% Favrskov 10.510-5,8% Horsens 10.166-2,4% Syddjurs 9.591-4,7% Viborg 9.076 5,8% Randers 9.050-0,1% Holstebro 8.956-1,8% Ikast-Brande 8.126 3,7% Hedensted 8.004-3,2% Norddjurs 6.521-10,1% Skive 6.320-3,1% Ringkøbing-Skjern 6.312-0,1% Struer 6.113-11,5% Samsø 5.991-10,8% Lemvig 5.292-10,9% Region Midtjylland 11.406 3,4% huspriser i midtjyske byer kr. 7.300 kr. 7.500 kr. 7.800 kr. 7.800 kr. 8.500 kr. 8.800 kr. 9.200 kr. 9.800 kr. 9.900 kr. 10.600 kr. 10.700 kr. 11.000 kr. 11.100 kr. 11.200 kr. 12.200 kr. 12.600 kr. 12.900 kr. 13.200 kr. 14.200 kr. 14.900 kr. 15.300 kr. 17.200 kr. 14.200 kr. 21.800 Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i udvalgte midtjyske byer. Priserne er for handler indgået i perioden 3. kvartal 2014 til og med 2. kvartal 2015. Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS) KONTUR 2015 18 KOMMUNEPROFIL
KONTUR 2015 19 KOMMUNEPROFIL
INDBYGGER- PROFIL Menneskene Der boede 90.700 mennesker i Kommune og i perioden 2011-2016 er befolkningstallet steget med 2 pct. Det skyldes bl.a. at nettotilflytning i hele perioden bortset fra 2012. Der er stor nettoudpendling fra Kommune og hele 35 pct. af de beskæftigede borgere pendler til en anden kommune for at arbejde. Blandt andet er udpendlingen til Aarhus steget markant over de seneste ti år. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er høj i og mere end fire ud af ti har en erhvervsfaglig uddannelse. De unges forventede uddannelsesniveau ligger over gennemsnittet i Midtjylland og i hele landet. Indhold Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed KONTUR 2015 20 INDBYGGERPROFIL
KONTUR 2015 21 INDBYGGERPROFIL
BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningspyramide 2016 Hele landet 1.481 2.172 80+ år 92.574 151.184 3.588 3.840 70-79 år 229.599 256.717 5.581 5.763 60-69 år 335.339 345.868 6.207 6.168 50-59 år 384.233 381.015 6.822 6.721 40-49 år 401.094 396.065 5.008 5.238 30-39 år 340.261 333.332 4.702 4.233 20-29 år 382.470 366.262 6.336 6.021 10-19 år 350.263 333.602 5.498 5.340 0-9 år 322.054 305.319 Der er 90.700 indbyggere i kommunen Mænd Kvinder Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet pr. 1. januar 2016, afrundet total. befolkningsudvikling i kommunen 2010-2015 Kortet viser befolkningstilvæksten i kommunen i perioden 2010-2015. Farverne på kortet og i cirklerne viser udviklingen i henholdsvis landområderne og i byerne: 10 pct. og derover 5 pct. til 9 pct. 0 til 4 pct. -5 pct. til -1 pct. -9 pct. til -6 pct. -10 pct. og derunder Områder uden landbefolkning Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over 10.000 indb.) Mellembyer (2.000 10.000 indb.) Landsbyer (200 2.000 indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. KONTUR 2015 22 INDBYGGERPROFIL
BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling 2011-2016 -4,5% -5,4% -2,8% -3,2% -1,6% 3,1% 2,4% 2,3% 2,0% 2,0% 1,6% 1,3% 0,9% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 3,7% 2,6% 2,6% 6,3% 5,9% Aarhus Horsens Skanderborg Viborg Randers Herning Favrskov Odder Holstebro Ikast-Brande Hedensted Syddjurs Norddjurs Ringkøbing-Skjern Skive Struer Samsø Lemvig Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i kommunerne, i Business Region Aarhus, i Midtjylland og i hele landet i perioden 2011-2016. andel 25-64 årige 2016 Samsø Lemvig Struer Ringkøbing-Skjern Syddjurs Norddjurs Odder Skive Holstebro Herning Viborg Favrskov Randers Ikast-Brande Skanderborg Hedensted Horsens Aarhus Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet 48,2% 49,0% 49,0% 49,3% 49,6% 49,6% 49,7% 49,9% 50,0% 50,5% 50,6% 50,7% 50,8% 50,9% 50,9% 51,0% 51,1% 51,3% 51,8% 51,1% 50,8% 51,4% Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i kommunerne, i Business Region Aarhus, i Midtjylland og i hele landet i 2016. KONTUR 2015 23 INDBYGGERPROFIL
BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2011-2016 og 2016-2036 0-24 år 25-64 år 65+ år 2011-2016 2016-2036 2011-2016 2016-2036 2011-2016 2016-2036 -3% -2% -1% -1% 19% 49% Østjysk bybånd 1% 3% 0% 2% 17% 45% Busineess Region Aarhus 2% 5% 0% 3% 18% 46% Region Midtjylland -0% 2% -1% 0% 17% 44% Hele landet -0% 2% -0% -0% 15% 39% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2011 til 2016 og forventet befolkningsudvikling fra 2016 til 2036 i tre aldersgrupper (i pct.). befolkningsfremskrivning 2016-2036 110 105 100 95 2016 2021 2026 2031 2036 Region Midtjylland Hele landet Indeks, 2016 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i kommunerne, i Midtjylland og i hele landet i perioden 2016-2036. KONTUR 2015 24 INDBYGGERPROFIL
flyttemønstre FLYTNINGER 2005 OG 2015 2005 2015 Vækst 2005-2015 (pct.) Tilflytning 4.245 4.041-4,8 Indvandring 512 1.002 95,7 Samlet tilflytning 4.757 5.043 6,0 Fraflytning 3.435 4.001 16,5 Udvandring 456 370-18,9 Samlet fraflytning 3.891 4.371 12,3 Nettotilflytning 866 672 Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid i kommunen. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. udvikling i flytninger 2005-2015 5.500 5.000 Antal flytninger 4.500 4.000 3.500 3.000 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Tilflytning Fraflytning Figuren viser udviklingen i antal flytninger i kommunen fra 2005 til 2015. Både flytninger mellem kommuner samt ind- og udvandring er medregnet. KONTUR 2015 25 INDBYGGERPROFIL
flyttemønstre Flytninger fordelt på alder 2013-2015 400 Antal flytninger Titel 300 200 100 0 0 år -100 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år -200-300 -400 Til Fra Netto Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt Titel Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2013-2015. medregnet. Til Fra Netto fordelt på alder 2013-2015 1. træk 281215.xlsx kommunernesfly3_flytninger nettotilflytning 2015 500 og derover 100 til 499 0 til 99-99 til -1-100 og derunder Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. KONTUR KONTUR 2015 2015 26 26 INDBYGGERPROFIL INDBYGGERPROFIL
flyttemønstre top 10 over tilflytninger 2013-2015 Fra Tilflyttere 2013-2015 Andel af samtlige tilflyttere Aarhus 2.519 22,2% Viborg 1.073 9,5% Skanderborg 799 7,0% Ikast-Brande 692 6,1% Favrskov 535 4,7% Herning 501 4,4% København 473 4,2% Horsens 458 4,0% Aalborg 392 3,5% Randers 295 2,6% Tabellen viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra, samlet i perioden 2013-2015. top 10 over fraflytninger 2013-2015 Til Fraflyttere 2013-2015 Andel af samtlige fraflyttere Aarhus 2.705 23,4% Viborg 1.173 10,2% Ikast-Brande 689 6,0% København 683 5,9% Skanderborg 632 5,5% Herning 515 4,5% Horsens 496 4,3% Aalborg 457 4,0% Favrskov 431 3,7% Randers 292 2,5% Tabellen viser de kommuner i landet, som kommunen afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2013-2015. KONTUR 2015 27 INDBYGGERPROFIL
flyttemønstre flytninger til og fra kommune 2013-2015 Blå viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til. Rød viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra i perioden 2013-2015. 50 og derover 20 til 49 10 til 19-10 til -19-20 til -49-50 og derunder nettotilflytning fordelt på indkomst 2013 og 2014 700.000 + 6 400.000-699.999 95 300.000-399.999 177 200-299.999 66 100-199.999 162 0-99.999 609 Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) i forskellige indkomstintervaller i 2013 og 2014. Med i opgørelsen er kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer, der er fyldt 15 år. FLY6_Nettoflytning fordelt på indkomst 2014 1. træk 281215.xlsx KONTUR 2015 28 INDBYGGERPROFIL
pendling Pendlingsmønstre i kommunen 2003 og 2013 2003 2013 Vækst 2003-2013 Antal 8.602 10.426 21,2% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 21,8% 26,8% 5,0 pct.point Antal 12.078 15.401 27,5% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 28,1% 35,0% 7,0 pct.point Nettoindpendling Totalt antal -3.476-4.975.. Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Udpendling til udlandet indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Pendling fordelt på uddannelsesniveau 2013 56% 49% 47% 33% 37% 39% 35% 22% 27% 25% 26% 27% Uden erhv. komp. udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Alle uddannelser Andel af kommunens arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere Andel af kommunens beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau), der er udpendlere Figuren viser andelen af kommunens arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere samt andelen af kommunens beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau), der udpendler. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende udd. (grundskole og gymnasial udd.), erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) KONTUR 2015 29 INDBYGGERPROFIL
pendling Udpendling fra 2003 og 2013 3.704 2003 2.807 2.512 2.703 2013 1.344 1.577 1.046 1.376 830 1.221 Aarhus Viborg Skanderborg Ikast-Brande Herning Figuren viser antal udpendlere i 2003 og i 2013 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) indpendling til 2003 og 2013 1.969 1.906 1.459 1.736 2003 2013 1.075 1.174 811 1.015 937 843 Aarhus Viborg Skanderborg Ikast-Brande Favrskov Figuren viser antal indpendlere i 2003 og i 2013 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) KONTUR 2015 30 INDBYGGERPROFIL
pendling så langt kan man komme i bil 2016 Aars Nykøbing M Hobro Skive Lemvig Struer Fra by i bil på: 0-30 min. Randers Viborg Grenaa 30-60 min. Bjerringbro Holstebro Hadsten Kjellerup Hammel Hornslet Løgten Hinnerup Lystrup Ebeltoft Sunds Ikast Herning Ringkøbing Aarhus Galten # Hørning Ry Videbæk Skanderborg Mårslet Beder Odder Skjern Brande Tarm Horsens Hedensted Grindsted Billund Vejle Kalundbor Varde Fredericia Esbjerg Middelfart Kolding Vejen Bramming Kerteminde Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Kortet er baseret på målte hastigheder. Data er indsamlet i januar måned 2016. Kilde: Region Syddanmark, OSM og Speedmap så langt kan man komme med kollektiv trafik 2016 Aars Nykøbing M Hobro Skive Lemvig Struer Fra by med kollektiv trafik på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Randers Viborg Grenaa Bjerringbro Holstebro Hadsten Kjellerup Hammel Hornslet Løgten Hinnerup Lystrup Ebeltoft Sunds Herning Ringkøbing Ikast Hørning Ry Videbæk Aarhus Galten # Skanderborg Mårslet Beder Odder Skjern Brande Tarm Horsens Hedensted Grindsted Billund Vejle Kalundbor Varde Fredericia Esbjerg Bramming Vejen Kolding Middelfart Kerteminde Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Kollektiv trafik inkluderer bus og tog. Data er indsamlet januar måned 2016. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk KONTUR 2015 31 INDBYGGERPROFIL
Titel indkomst Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i kommunerne, i Midtjylland og i hele landet i 2013. Se appendiks side 43, for en definition af samlet indkomst. IND1_Indkomst pr. indbygger 2013 1. træk 050116.xlsx indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner 2013 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 240.600 kr. Regionsgennemsnit: 231.200 kr. Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle landets kommuner i 2013. Se appendiks side 43, for en definition af samlet indkomst. KONTUR 2015 32 INDBYGGERPROFIL kr. 240.600 kr. 231.200 kr. 233.300 kr. 249.400 kr. 239.900 kr. 237.500 kr. 236.900 kr. 234.900 kr. 234.100 kr. 231.300 kr. 231.300 kr. 231.000 kr. 229.000 kr. 227.300 kr. 225.600 kr. 225.000 kr. 223.900 kr. 222.700 kr. 221.000 kr. 219.800 kr. 217.700 kr. 216.500 indkomst pr. indbygger 2013
indkomst udvikling i indkomst pr. indbygger 2008-2013 Indkomst pr. indbygger (kr.) 250.000 230.000 210.000 Region Midtjylland Hele landet Øvrige midtjyske kommuner 190.000 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de midtjyske kommuner, i Midtjylland og i hele landet i perioden 2008-2013. Se appendiks side 43, for en definition af samlet indkomst. indkomstfordeling i kommunen 2013 500.000+ kr. 400.000-499.999 kr. 300.000-399.999 kr. 200.000-299.999 kr. 100.000-199.999 kr. 0-99.000 kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Region Midtjylland Hele landet Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Midtjylland og i hele landet i 2013. Se appendiks side 43, for en definition af samlet indkomst. KONTUR 2015 33 INDBYGGERPROFIL
indkomst andel af befolkningen i lavindkomstgruppen 2013 4,2% 4,2% 4,5% 4,7% 5,4% 4,0% 3,8% 3,3% 4,7% Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 5,4% Regionsgennemsnit: 4,4% 4,0% 4,1% 5,2% 3,1% 4,4% 4,4% 4,1% 3,5% 5,8% 4,1% Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen i 2013. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under 100.000 kroner. Se appendiks side 43, for en definition af lavindkomst og disponibel indkomst. gennemsnitlig husstandsindkomst 2013 750.000 kr. og derover 600.000 til 749.999 kr. 450.000 til 599.999 kr. 300.000 til 449.999 kr. under 300.000 kr. Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen. Kilde: Region Syddanmark og KMS og Danmarks Statistik KONTUR 2015 34 INDBYGGERPROFIL
uddannelse uddannelsesniveau 2014 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 18,7% 5,0% 41,7% 6,4% 19,6% 8,6% Østjysk bybånd 20,0% 6,0% 38,7% 5,8% 18,0% 11,6% Business Region Aarhus 18,7% 6,3% 37,6% 5,9% 18,3% 13,1% Region Midtjylland 20,1% 5,9% 39,5% 5,7% 17,8% 11,0% Hele landet 20,6% 6,3% 37,8% 5,2% 17,2% 12,9% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2014. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen- og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). andel med erhvervskompetencegivende uddannelse 2014 68,3% 68,7% 68,8% 70,5% 71,1% 71,4% 71,7% 71,9% 71,9% 72,1% 72,3% 73,1% 74,3% 74,8% 76,3% 76,4% 77,7% 78,1% 79,1% 75,0% 74,0% 73,1% Figuren viser hvor mange procent af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i 2014. KONTUR 2015 35 INDBYGGERPROFIL
uddannelse Frafald på ungdomsuddannelser gymnasial uddannelse 13% 10% 13% 7% 12% 9% 11% 8% 13% 10% Landsgennemsnit: 13,4% Regionsgennemsnit: 12,0% 13% 10% Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit 14% 12% 11% 17% 14% 10% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2011, som er faldet fra inden for tre år. Data for Samsø Kommune er ikke tilgængelig. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Frafald på ungdomsuddannelser Erhvervsfaglig uddannelse Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit 43% 36% 36% 39% 34% 39% 38% 34% 35% 40% 36% 31% Landsgennemsnit: 40,1% Regionsgennemsnit: 38,5% 43% 41% 39% 43% 38% 33% 32% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2011, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet KONTUR 2015 36 INDBYGGERPROFIL
uddannelse De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2013. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Andel med videregående udd. (pct.) Drenge Piger Drenge Piger Favrskov 94 96 56 72 Hedensted 93 95 50 68 Herning 94 96 58 72 Holstebro 92 97 57 76 Horsens 91 94 53 67 Ikast-Brande 92 95 52 66 Lemvig 94 97 55 76 Norddjurs 92 95 46 67 Odder 91 96 57 73 Randers 92 95 53 67 Ringkøbing-Skjern 93 97 57 72 Samsø 87 91 42 63 95 96 60 72 Skanderborg 93 96 61 74 Skive 93 96 53 70 Struer 92 94 48 65 Syddjurs 93 95 55 68 Viborg 95 97 58 73 Aarhus 91 94 63 73 Region Midtjylland 92 95 57 70 Hele landet 91 95 56 69 Karaktergennemsnit for piger og drenge 2014 6,1 5,2 6,6 6,7 6,8 6,8 6,8 6,3 5,9 5,6 5,7 5,5 7,0 7,1 7,2 7,2 7,2 7,3 7,3 7,3 6,2 5,9 6,1 6,3 6,5 6,4 6,0 6,0 7,5 7,6 7,6 7,6 7,7 6,3 6,4 6,3 6,8 6,8 7,3 7,1 6,3 6,2 Piger Drenge Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i kommunerne, i Midtjylland og i hele landet i 2014. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet KONTUR 2015 37 INDBYGGERPROFIL
uddannelse uddannelse bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen Fortsat i kommunen og hjemvendte Fortsat i kommunen Piger Drenge Uden erhvervskomp. Udd. 21% 27% Erhvervsfaglig + KVU 54% 65% MVU + LVU 25% 8% Samlet antal 286 318 Hjemvendte Piger Drenge Uden erhvervskomp. Udd. 17% 30% Erhvervsfaglig + KVU 41% 48% MVU + LVU 42% 23% Samlet antal 206 203 Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i 1996-1998 fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i Kommune og forblev bosiddende i kommunen de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Kommune og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere. bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen fraflyttere og tilflyttere Fraflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. Udd. 12% 17% Erhvervsfaglig + KVU 30% 37% MVU + LVU 58% 46% Samlet antal 631 590 Tilflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. Udd. 13% 18% Erhvervsfaglig + KVU 34% 45% MVU + LVU 53% 37% Samlet antal 537 438 Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i 1996-1998 fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Kommune, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end, men var bosat i Kommune 15 år senere. KONTUR 2015 38 INDBYGGERPROFIL
uddannelse hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2016? gymnasial uddannelse Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF) Skive Lemvig Struer Randers Viborg Grenaa Holstebro Bjerringbro Hadsten Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. Løgten Lystrup Aarhus Herning Hornslet Hinnerup Hammel Ebeltoft Galten Ikast Ringkøbing Hørning Skanderborg Beder-Malling Ry Odder Skjern Brande Horsens Hedensted Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i marts 2016. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2016? erhvervsfaglig uddannelse Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Fødevarer, jordbrug og oplevelser Skive Lemvig Struer Randers Viborg Grenaa Holstebro Bjerringbro Hadsten Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. Hammel Ebeltoft Galten Ikast Ringkøbing Løgten Lystrup Aarhus Herning Hornslet Hinnerup Hørning Skanderborg Beder-Malling Ry Odder Skjern Brande Horsens Hedensted Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i marts 2016, og viser uddannelsessteder med grundforløb 1. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk KONTUR 2015 39 INDBYGGERPROFIL
BEFOLKNINGSUDVIKLING sundhed BEFOLKNINGSUDVIKLING middellevetid 2014 79,2 79,5 79,7 80,0 80,1 80,2 80,2 80,4 80,5 80,5 80,6 80,6 80,7 80,8 81,0 81,1 81,3 81,5 79,8 Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de midtjyske kommuner. Data for Samsø er ikke tilgængelig. antal sengedage og lægebesøg pr. 1.000 indbyggere 2013 8.000 Randers Struer Landsgennemsnit Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere 7.500 7.000 6.500 Skanderborg Viborg Horsens Aarhus Norddjurs Region Midtjylland Odder Herning Syddjurs Favrskov Holstebro Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Lemvig Samsø Landsgennemsnit 6.000 500 600 700 800 900 1.000 Antal sengedage pr. 1.000 indbyggere Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 indbyggere i de midtjyske kommuner i 2013. De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og e-mail konsultationer. KONTUR 2015 40 INDBYGGERPROFIL
tryghed 51,2 46,3 43,1 40,7 40,6 35,9 35,5 34,0 32,8 32,2 31,9 31,1 30,9 29,8 29,8 27,8 25,7 19,9 14,0 55,7 76,3 anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbyggere 2014 Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbygger i de midtjyske kommuner, i Midtjylland og i hele landet i 2014. Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere 2014 TRY1_Anmeldte tyverier og indbrud pr. 1000 indb. 1. træk 270116.xlsx Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit 1,2 1,7 2,1 1,0 1,3 1,0 1,4 1,2 1,4 1,0 0,7 0,9 2,1 0,4 1,2 1,4 1,4 1,9 0,9 Kortet viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de midtjyske kommuner i 2014. Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik KONTUR 2015 41 INDBYGGERPROFIL Landsgennemsnit: 1,6 Regionsgennemsnit: 1,5
APPENDIKS Kontur 2014-2015: nye data samme årstal Nationalregnskabet er blevet revideret og en række data i Kontur 2015 er derfor ikke direkte sammenlignelige med Kontur 2014. I forbindelse med revisionen har Danmarks Statistik valgt at ændre årstallet for bl.a. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Tidligere blev en opgørelse foretaget i ultimo november 2012 betegnet som 2013-tal. Den nye praksis betyder, at samme data nu vil blive betegnet som 2012-tal. Det betyder, at Kontur 2015 flere steder har samme årstal som i Kontur 2014. Alle tal i Kontur 2015 er nyere end tallene i Kontur 2014, men årstallet er flere steder det samme. I figurforklaringerne står det nu beskrevet, at data er fra fx ultimo november 2013. Det er dermed tal, der er et år nyere end tallet i Kontur 2014. ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Energi/miljø Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler læge-midler, medicoteknik mv. erhvervsspecialisering- og udvikling side 13 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i kommunen. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i 2013. Ligger området til højre for neutral på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser på landsplan i perioden 2011-2013. På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i perioden 2011-2013. Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen. KONTUR 2015 42 APPENDIKS
APPENDIKS sam-k og line Den regionaløkonomiske model Sam-K og Line er en af regionernes og Bornholms regionskommunes vigtigste kilder til fremskrivninger og regionaløkonomiske data. Sam-K og Line bygger blandt andet på den nationale ADAM-model, Danmarks Statistiks historiske data og Finansministeriets konjunkturvurderinger. Modellen ejes og vedligeholdes af Center for regional- og turismeforskning (CRT). klima og energi Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Det overordnede princip ved opgørelsen er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. Indkomstbegreber Samlet indkomst: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst. Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under 103.200 kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen er beløbet afrundet til 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. KONTUR 2015 43 APPENDIKS