REGION SYDDANMARK. Få Kontur på. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark KOMMUNEPROFIL

Transkript

1 2014 Kommunale nøgletal for udvikling i Region Få Kontur på DIN ipad REGION SYDDANMARK KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL BORGERVINKEL

2 INTRO Det gode liv som vækstskaber Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber. Kontur 2014 sætter det gode liv i centrum. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv. Indhold KOMMUNEproFIL / side 4 Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser Med venlig hilsen INDBYGGErproFIL / side 20 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Regional Udvikling / Strategi & analyse Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed BorGERVINKEL / side 40 Sundhed Tryghed Relationer Kontur 2014 for Region er udgivet af Region. Selvrealisering Omgivelser Redaktion: Region Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Region Foto: Lasse Hyldager og colourbox.com Design: Mediegruppen Reklamebureau Udvikling Tilfredshed med livet Kort: Region og Kort & Matrikelstyrelsen KONTUR INTRO

3 INTRO Kontur 2014 Kontur 2014 sætter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om regionen og dens indbyggere bidrager Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det går med det gode liv i regionen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofilen, Indbyggerprofilen og Borgervinklen. Målingen af det gode liv indeholder en række indikatorer og på side 49 i Kontur er alle indikatorerne samlet. Tilgængelighed Beskæftigelse Sundhed Produktivitet Arbejdspladser Tryghed Klima Befolkningsudvikling Relationer Indkomst Uddannelse Sundhed Kriminalitet Omgivelser Selvrealisering Kommuneprofilen tegner et billede af regionen. Regionens arbejdsmarked og erhvervsstruktur, hvordan udviklingen har været, hvilke vækst- og udviklingsmuligheder regionen har og hvilke udfordringer regionen står over for. Kort fortalt findes her fakta om regionens arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, produktivitet og klima. Indbyggerprofilen viser, hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i regionen og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt finder man fakta om befolkningsudviklingen, pendling, flyttemønstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet. Borgervinklen er borgernes vurdering af mulighederne for at leve et godt liv, der hvor de bor. Borgervinklen indeholder viden om, hvordan regionens borgere har det, hvordan de vurderer deres omgivelser og muligheder og ikke mindst om de er tilfredse med at bo, der hvor de bor. Disse oplysninger er indsamlet gennem Region s borgerpanel. KONTUR INTRO

4 KOMMUNEproFIL Region Der er arbejdspladser i Region. Det svarer til 89 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser i regionen er faldet med 1,8 pct. siden Der er flest arbejdspladser inden for ressourceområderne Bygge/bolig og Fødevarer, der beskæftiger henholdsvis og medarbejdere i regionen. Regionen har relativt mange arbejdspladser inden for Fødevarer og Energi/ miljø. er den region, der har den største jobskabelse i de nye virksomheder. Også overlevelsesandelen ligger over gennemsnittet. I 2012 blev der skabt nye virksomheder i regionen. Indhold Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser KONTUR KOMMUNEPROFIL

5 KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 5 5 KOMMUNEPROFIL :37:04

6 Beskæftigelse udvikling i antal arbejdspladser arbejdspladser 2013 Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Hovedstaden ( ) 99 (64) Sjælland ( ) 76 (47) ( ) 89 (59) Midtjylland ( ) 93 (62) Nordjylland ( ) 91 (58) Hele landet ( ) 92 (60) Tabellen viser samtlige arbejdspladser i regionerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år i I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor. Hovedstaden 1,2% Nordjylland -1,0% Midtjylland -1,0% -1,8% Sjælland -2,5% Hele landet -0,6% Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i perioden Både offentlige og private arbejds-pladser er medregnet. BESK4_Udvikling i antal arbejdspladser i de syddanske kommuner træk xlsx Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2013 ARBEJDSPLADSER I regionen til til til til til 75 0 til 50 Grindsted Billund Vejle Varde Vejen Esbjerg Kolding Fredericia Bogense Otterup Middelfart Kerteminde Nordby Odense Aarup Nyborg Assens Haderslev Ringe Toftlund Faaborg Aabenraa Svendborg Tønder Rudkøbing Sønderborg Marstal Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år i Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i Kilde: Region og Danmarks Statistik Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb 6 6 KOMMUNEPROFIL :37:09

7 beskæftigelse adgang til arbejdspladser 2014 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. Kilde: Region og CVR adgang til arbejdspladser 2014 Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i Tyske arbejdspladser indgår i opgørelsen. Kilde: Region, Danmarks Statistik og CVR Antal beskæftigede borgere 2013 Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen (heraf tyske) Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev (81.000) Kerteminde Kolding (58.500) Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg ( ) Tønder ( ) Varde Vejen (500) Vejle Ærø Aabenraa ( ) KONTUR KOMMUNEPROFIL

8 beskæftigelse socioøkonomisk status % 6,3 6,5 6,8 6,0 10,3 12,4 11,3 12,8 12,9 8,0 3,2 3,3 3,1 2,9 2,3 3,9 3,4 4,1 3,9 4,4 68,5 70,0 67,9 68,6 69,8 Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller 0% 5,7 5,5 5,3 5,7 5,3 Nordjylland Midtjylland Sjælland Hovedstaden Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i alderen år i Kilde: Region og Danmarks Statistik Udvikling i ledighed , SYDDanmark Antal ledige Mænd Kvinder Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). De stiplede linjer er fremskrevne tal. Kilde: Region og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR KOMMUNEPROFIL

9 beskæftigelse Andel årige i BESKæftIGElse ,5% 75,0% 74,2% 74,4% 74,6% 73,2% Nordjylland Sjælland Hovedstaden Midtjylland Hele landet Figuren viser andelen af de årige i beskæftigelse i Kilde: Region og Danmarks Statistik arbejdsstyrke og BESKæftIGElse Andel af befolkningen årige (%) Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse () Figuren viser udviklingen i andelen af de årige, der er i beskæftigelse og andelen af de årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige) Kilde: Region og Danmarks Statistik forsørgerbrøk Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige). Kilde: Region og Danmarks Statistik Antal borgere at forsørge pr årig 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0, KONTUR KOMMUNEPROFIL

10 beskæftigelse BeskæftIGEDE med MVU eller LVU 2013 ivat sektor Privat sektor Offentlig sektor 10,9% Sjælland 42,1% 11,0% Nordjylland 43,6% 12,0% 44,5% 14,8% Midtjylland 46,7% 26,6% Hovedstaden 48,5% 17,6% Hele landet 45,9% Figuren viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i hhv. den private og offentlige sektor i Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Udvikling i antal BESKæftIGEDE , Uden kompetencegivende udd Erhvervsfaglig udd KVU MVU LVU Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2013 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og Øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner.) Kilde: Region og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR KOMMUNEPROFIL

11 Erhvervsstruktur arbejdspladser i privat og offentlig sektor % 65,1 61,6 66,1 66,8 64,3 65,2 Private arbejdspladser Offentlig administration Undervisning 6,2 7,1 4,8 8,7 4,0 3,9 5,0 5,0 8,1 8,2 8,3 7,8 Sundhed og socialvæsen Øvrige offentlig sektor 0% 14,9 19,5 17,1 17,1 17,9 16,7 6,6 5,3 4,7 4,0 4,5 5,3 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser. Den offentlige sektor er opdelt i fire områder i Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Regionens erhvervsstruktur - privat sektor 2013 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Procent Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Figuren viser de private arbejdspladser i de fem regioner, fordelt på ressourceområder i Se appendiks side 51, for en forklaring af ressourceområder. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR KOMMUNEPROFIL

12 ErhVERVSSTRUKTUR Udvikling i erhvervsstruktur ErhverVSSpecialISEring 2013 Medico/sundhed Turisme IT/kommunikation Bygge/bolig Fødevarer Fødevarer Energi/miljø Transport Turisme Energi/miljø Møbler/beklædning Transport Øvrige erhverv Offentlige sektor Alle private erhverv Bygge/bolig Møbler/beklædning Medico/sundhed IT/kommunikation Øvrige erhverv 20, Procent Hele landet Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor Procent Figuren viser s andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i Den stiplede linje viser den samlede andel af private arbejdspladser i hele landet. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Detaljeret erhvervsstruktur 2013 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Møbler Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt Erhvervsspecialisering: Lidt specialiseret Specialiseret Meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i på delområder inden for ressourceområderne i Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end regionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR KOMMUNEPROFIL

13 Erhvervsstruktur erhvervsspecialisering og udvikling 2% Udvikling i antal arbejdspladser ( ) 0% -2% -4% Øvrige erhverv Medico/sundhed Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Fødevarer Energi/miljø Møbler/beklædning Transport Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan Udvikling i antal arbejdspladser i regionen -6% Erhvervsspecialisering 0 Ingen Neutral 1 Meget 2 specialisering specialiseret Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan : Høj Mellem Lav Antal arbejdspladser i kommunen: Få Mange Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2013) og udviklingen i antal arbejdspladser ( ) i den private sektor i Region, fordelt på ressourceområder. Se appendiks side 51, for en nærmere forklaring af figuren. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Gennemsnitlig ÅrlIG produktivitetsudvikling ,2% 1,2% 0,9% 1,0% 0,7% 0,4% Midtjylland Hovedstaden Sjælland Nordjylland Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de fem regioner og i hele landet i perioden Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. arbejdstime. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR KOMMUNEPROFIL

14 iværksætteri nye virksomheder 2012 Nyetablerede virksomheder Etableringsrate Hovedstaden ,0% Sjælland ,1% ,8% Midtjylland ,0% Nordjylland ,5% Hele landet ,6% Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de fem regioner og i hele landet Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk andel nye virksomheder ,3 til 12 pct. 6,5 til 7,2 pct. 0 til 6,4 pct. Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb KOMMUNEPROFIL :37:20

15 iværksætteri iværksætteri - overlevelse og jobvækst 2,4 2,2 Hovedstaden Jobskabelse Midtjylland 2,0 Sjælland Nordjylland 1,8 Overlevelsesandel 50% 52% 54% 56% 58% 60% Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2007 og 2008, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2012 og 2013, dvs. 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk nye virksomheders jobandel ,6% 8,7% 6,7% 7,1% 7,3% 7,8% Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Sjælland Hele landet Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR KOMMUNEPROFIL

16 klima CO 2 udledning og energiforbrug pr. indbygger 2012 fordelt på husholdninger og erhverv CO 2 udledning 35% 31% 47% 43% Erhverv Husholdning Energiforbrug Erhverv Husholdning 65% 69% 53% 57% Hele landet Hele landet Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO 2 udledningen og energiforbruget pr. indbygger i erhverv og husholdninger i Kilde: Region og Danmarks Statistik CO 2 udledning pr. indbygger 2012 energiforbrug pr. indbygger ,7 Nordjylland Nordjylland 156 7, ,1 Sjælland Midtjylland 127 6,6 Midtjylland Sjælland 123 5,2 Hovedstaden Hovedstaden 99 7,3 Hele landet Hele landet 131 Figuren viser CO 2 udledningen pr. indbygger i 2012 (ton). Kilde: Region og Danmarks Statistik Figuren viser energiforbruget pr. indbygger i 2012 (gigajoule). Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR KOMMUNEPROFIL

17 KLIMA udvikling i energiforbrug og co 2 udledning Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug () CO 2 udledning (Hele landet) CO 2 udledning () Indeks, 2003 = 100 Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO 2 udledningen i perioden Kilde: Region og Danmarks Statistik bidrag til co 2 udledning 2012 husholdninger og erhverv Udledning pr. indbygger 2012 (ton CO 2 ) Udvikling pr. indbygger Hele landet Hele landet Primære erhverv 0,8 0,9-27% -25% Fremstilling 2,5 2,1-33% -30% Service 1,4 2,0-26% -26% Erhverv i alt 4,7 5,0-30% -28% Husholdninger 2,5 2,3-26% -28% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO 2 udledningen pr. indbygger. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR KOMMUNEPROFIL

18 huspriser Huspriser i alle landets kommuner 2013 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: kr. Regionsgennemsnit: kr. Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i Fanø indgår ikke pga. manglende data. Kilde: Region, Realkreditrådet og Realkreditforeningen huspriser i Regionerne 2014 kr kr kr Nordjylland kr kr kr RSD Sjælland Midtjylland Hovedstaden Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i de fem regioner og i hele landet. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i de to første kvartaler i Kilde: Region, Realkreditrådet og Realkreditforeningen HUS2_Huspriser i regionerne_ xlsx KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb KOMMUNEPROFIL :37:24

19 huspriser Udvikling i huspriser Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i procent, for handlede parcel- og rækkehuse. Udviklingen i huspriser er beregnet for de syddanske kommuner, de fem regioner og for hele landet. Kilde: Region og Offentlig Informationsserver (OIS) Assens -6,0% -10,8% -1,1% -17,1% Billund -2,6% -2,8% -3,8% -8,9% Esbjerg -1,8% -3,7% 0,3% -5,2% Fanø -18,7% ,1% Fredericia -2,1% -2,2% -5,0% -9,0% Faaborg-Midtfyn -6,7% -4,1% -1,7% -12,0% Haderslev -0,8% -7,1% -6,3% -13,7% Kerteminde 5,2% -4,3% -5,2% -4,6% Kolding -8,8% -0,1% -0,6% -9,5% Langeland 0,6% -17,2% -0,2% -16,9% Middelfart -3,4% -5,7% -0,9% -9,7% Nordfyns 1,7% -10,4% -11,3% -19,2% Nyborg -14,4% -2,4% -2,9% -18,8% Odense -4,0% -2,9% 2,3% -4,7% Svendborg -7,3% -5,4% -2,5% -14,5% Sønderborg -0,1% -8,3% -2,8% -10,9% Tønder -8,3% -9,6% -3,2% -19,7% Varde -4,3% -2,3% 1,8% -4,9% Vejen -3,7% -0,4% -4,0% -7,9% Vejle -2,7% -5,8% -0,5% -8,8% Ærø -12,3% -11,5% 9,2% -15,3% Aabenraa 1,9% -3,7% -7,6% -9,4% Hovedstaden -2,6% -5,0% 4,0% -3,7% Sjælland -6,5% -8,2% -0,5% -14,6% -3,9% -4,5% -1,5% -9,6% Midtjylland -2,4% -2,6% -0,3% -5,3% Nordjylland -4,3% -0,5% 0,0% -4,8% Hele landet -3,6% -4,5% 0,8% -7,2% Top 3 over huspriser i regionerne Frederiksberg Gentofte Lyngby-Taarbæk Roskilde Solrød Greve Odense Kolding Esbjerg Århus Skanderborg Silkeborg Aalborg Rebild Frederikshavn Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlende parcel- og rækkehuse. Priserne er for handler indgået i perioden 1. og 2. kvartal Kilde: Region og Offentlig Informationsserver (OIS) KONTUR KOMMUNEPROFIL

20 INDBYGGERproFIL Menneskene Der bor mennesker i Region. Siden 2009 er befolkningstallet steget med 0,2 pct., hvilket bl.a. skyldes stigende tilflytning. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er faldende og det samme er antallet af unge. Til gengæld stiger antallet af ældre (65+). Denne udvikling forventes at forsætte. 42 pct. af borgerne i Region har en erhvervsfagliguddannelse, men mere end hver fjerde har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser ligger under landsgennemsnittet, men frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser ligger over gennemsnittet. Indhold Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed KONTUR INDBYGGERPROFIL

21 KONTUR INDBYGGERPROFIL

22 BEFOLKNINGSUDVIKLING BefolkningspyraMIDE 2014 Hele landet år år år år år år år år år Der er indbyggere i Region Mænd Kvinder Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet pr. 1. april 2014, afrundet total. Kilde: Region og Danmarks Statistik andel årige ,6% 50,5% 50,6% 50,8% 51,1% Nordjylland Sjælland Midtjylland Hovedstaden Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i regionerne i Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL

23 BEFOLKNINGSUDVIKLING BefolkningsuDVIKling Hovedstaden 5,2% Midtjylland 2,4% 0,2% Nordjylland 0,1% Sjælland -0,6% Hele landet 2,1% Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i de fem regioner og i hele landet i perioden Kilde: Region og Danmarks Statistik Sådan har BEFolkningen udviklet sig Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet Indeks, 2007 = Figuren viser befolkningsudviklingen fra i de fem regioner og i hele landet. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL

24 BEFOLKNINGSUDVIKLING BefolkningsuDVIKling fordelt på aldersgrupper og år år 65+ år Hovedstaden 7% 12% 2% 10% 15% 41% Sjælland -3% -13% -6% -13% 21% 41% -1% -6% -4% -7% 16% 40% Midtjylland 2% 1% -2% 0% 19% 47% Nordjylland -1% -4% -4% -5% 15% 38% Hele landet 2% 0% -2% -1% 17% 42% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2009 til 2014 og forventet befolkningsudvikling fra 2014 til 2034 i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region og Danmarks Statistik befolkningsfremskrivning Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet Indeks, 2014 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i de fem regioner og i hele landet i perioden Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL

25 flyttemønstre FLYTNINGER til og fra 2003 OG Vækst (pct) Tilflytning fra andre regioner (A) ,7 Heraf fra Hovedstadsområdet og Aarhus ,0 Indvandrere fra udlandet (B) ,4 Samlet tilflytning (A+B) ,2 Fraflytning til andre regioner (C) ,2 Heraf til Hovedstadsområdet og Aarhus ,6 Udvandring til udlandet (D) , , , ,7 Samlet fraflytning (C+D) Nettotilflytning Flytninger mellem kommuner i Flytninger internt i de syddanske kommuner Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region og Danmarks Statistik FLYTNinger til og fra syddanmark 2013 til og fra andre regioner Tilflytttere til Til/fra Fraflyttere fra Netto Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland I alt Kortet viser, hvilke regioner har nettotilflytning fra og nettofraflytning til i Nettotilflytning til Nettofraflytning fra Tabellen viser antal flytninger til og fra Region til og fra de øvrige regioner i Netto defineres som tilflytning minus fraflytning. Ind- og udvandring indgår ikke i denne opgørelse. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb INDBYGGERPROFIL :37:43

26 flyttemønstre udvikling i flytninger Antal flytninger Tilflytning Fraflytning Figuren viser udviklingen i antal flytninger i regionen fra 2003 til Både flytninger mellem regioner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region og Danmarks Statistik Flytninger fordelt på alder Antal flytninger år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene Både flytninger mellem regioner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL

27 flyttemønstre kommunernes nettotilflytning og derover 100 til til til og derunder Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region og Danmarks Statistik top 10 over tilflytninger Fra Tilflyttere top 10 over fraflytninger Andel af samtlige tilflyttere Til Fraflyttere Andel af samtlige fraflyttere Aarhus ,0% København ,9% København ,2% Aarhus ,8% Hedensted ,0% Aalborg ,3% Aalborg ,1% Hedensted ,0% Horsens ,9% Horsens ,7% Herning ,6% Herning ,1% RingkøbingSkjern ,4% Frederiksberg ,6% Silkeborg ,3% RingkøbingSkjern ,6% Slagelse ,3% Silkeborg ,0% Viborg ,2% Viborg ,8% Tabellerne viser de kommuner uden for, som regionen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb INDBYGGERPROFIL :37:46

28 pendling Pendlingsmønstre i regionen og derover til til til til og derunder Kortet viser om kommunerne har en positiv eller negativ nettopendling fra de øvrige kommuner i hele landet. Nettopendling defineres som samlet indpendling minus samlet udpendling. Kilde: Region og CRT (SAM-K) andel af kommunens arbejdspladser, DEr varetages af indpendlere i 2013 Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens arbejdspladser, der er varetages af indpendlere i ,7% 13,8% 18,5% 20,2% 22,6% 23,2% 24,2% 25,8% 26,9% 27,8% 29,5% 30,9% 32,3% 32,4% 33,1% 33,4% 34,4% 37,4% 38,4% 41,9% 45,4% 45,9% Kilde: Region og CRT (SAM-K) andel BESKæftIGEDE borgere, DEr pendler ud af kommunen i ,5% 23,9% 26,9% 27,4% 29,5% 29,9% 31,1% 33,9% 34,9% 37,1% 37,3% 39,4% 44,1% 44,7% 45,6% 46,3% 49,0% 49,1% 51,7% Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens beskæftigede borgere, der pendler ud af kommunen i ,4% 16,3% 16,8% Kilde: Region og CRT (SAM-K) KONTUR INDBYGGERPROFIL

29 pendling Udpendling fra 2003 og København Aarhus Horsens Hedensted Ikast-Brande Figuren viser antal udpendlere i 2003 og i 2013 til de kommuner uden for, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Kilde: Region og CRT (SAM-K) indpendling til 2003 og Hedensted Aarhus Horsens København Ringkøbing- Skjern Figuren viser antal indpendlere i 2003 og i 2013 fra de kommuner uden for, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region og CRT (SAM-K) KONTUR INDBYGGERPROFIL

30 indkomst indkomst pr. indbygger 2012 indkomst pr. indbygger i landets kommuner 2012 Indkomst pr. indbygger 2012 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. Under regionsgennemsnit Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle lan- Kilde: Region og Danmarks Statistik dets kommuner i Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region og Danmarks Statistik udvikling i indkomst pr. indbygger RSD Indkomst pr. indbygger (kr.) Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de fem regioner og i hele landet i perioden Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. IND3_Udvikling i indkomst _ xlsx Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb INDBYGGERPROFIL :37:52

31 indkomst indkomstfordeling i regionerne kr kr kr kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen år i de fem regioner. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region og Danmarks Statistik andel af BEFolkningen i lavindkomstgruppen ,0% 4,7% 4,8% 4,0% 4,8% 4,5% 4,6% 5,3% 4,5% 3,9% 4,8% 5,5% 4,6% 4,7% 4,4% 4,2% Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Andel i lavindkomstgruppen Hovedstaden 7,1% Sjælland 5,0% 4,9% 6,4% 5,1% Midtjylland 4,5% 5,9% 4,7% 6,8% 7,0% Nordjylland 4,8% Hele landet 5,5% Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen i Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under kroner. Se appendiks side 51, for en definition af lavindkomstgruppen. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL

32 uddannelse uddannelsesniveau 2013 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Hovedstaden 17,9% 8,7% 29,8% 5,5% 16,6% 21,5% Sjælland 23,8% 4,9% 43,7% 5,5% 15,3% 6,8% 23,4% 4,9% 42,3% 5,5% 16,7% 7,2% Midtjylland 20,7% 5,8% 39,8% 6,0% 16,9% 10,7% Nordjylland 23,8% 4,5% 43,2% 5,0% 15,5% 8,0% Hele landet 21,2% 6,2% 38,1% 5,6% 16,4% 12,5% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen- og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region og Danmarks Statistik andel med erhvervskompetencegivende uddannelse ,4% 73,5% 72,6% 71,3% 71,7% 71,7% Sjælland Nordjylland Hovedstaden Midtjylland Hele landet Figuren viser hvor mange procent af de årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL

33 uddannelse Frafald på ungdomsuddannelser gymnasial uddannelse Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit 10% 8% 8% Frafalds procent 8% 12% 12% 13% 19% 12% 11% 12% 12% 15% 12% 10% 9% 13% 9% 11% Hovedstaden 14% Sjælland 14% 11% Midtjylland 12% Nordjylland 11% Hele landet 13% 15% 12% 8% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2010, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region og Undervisningsministeriet Frafald på ungdomsuddannelser Erhvervsfaglig uddannelse 38% Over landsgennemsnit 37% Under landsgennemsnit 34% 41% 40% 44% 42% 38% Frafalds procent 37% 39% 34% 46% 44% 36% 44% 36% 44% 45% 50% Hovedstaden 42% Sjælland 40% 42% Midtjylland 39% Nordjylland 39% Hele landet 41% 37% 51% 44% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2010, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region og Undervisningsministeriet KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb INDBYGGERPROFIL :37:57

34 uddannelse De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Andel med videregående udd. (pct.) Drenge Piger Drenge Piger Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Hele landet Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region og Undervisningsministeriet KaraktergennEMSnit for piger og drenge ,7 6,0 6,9 7,0 7,2 7,2 7,1 6,1 6,2 6,3 6,5 6,3 Piger Drenge Sjælland Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Hele landet Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i de fem regioner og i hele landet i Kilde: Region og Undervisningsministeriet KONTUR INDBYGGERPROFIL

35 uddannelse hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2014? gymnasial uddannelse Skjern Tarm Tørring Give Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Ølgod Grindsted Jelling Billund Vejle Børkop Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF) Varde Bogense Fredericia Taulov Strib Esbjerg Holsted Brørup Bramming Lunderskov Vejen Nordby Otterup Middelfart Kolding Søndersø Vamdrup Kerteminde Munkebo Odense Vissenbjerg Aarup Nyborg Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. Langeskov Bellinge Ribe Årslev Glamsbjerg Assens Haderslev Vojens Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Rødekro Aabenraa Løgumkloster Svendborg Thurø By Nordborg Augustenborg Tønder Gråsten Rudkøbing Sønderborg Broager Marstal Padborg Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august Kilde: Region og Rejseplanen.dk hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2014? erhvervsfaglig uddannelse Skjern Tarm Tørring Give Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Ølgod Grindsted Jelling Billund Vejle Børkop EUD - Krop, natur og service EUD - Merkantil EUD - Sundhed og pædagogik EUD - Teknisk håndværk og transport Varde Bogense Fredericia Esbjerg Bramming Holsted Brørup Kolding Vejen Lunderskov Otterup Søndersø Nordby Taulov Strib Middelfart Munkebo Aarup Vissenbjerg Ribe Odense Langeskov Bellinge Nyborg Årslev Assens Haderslev Vojens Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. Kerteminde Vamdrup Glamsbjerg Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster Svendborg Rødekro Aabenraa Nordborg Thurø By Augustenborg Tønder Gråsten Broager Rudkøbing Sønderborg Marstal Padborg Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august Kilde: Region og Rejseplanen.dk KONTUR 2014 Kontur RSD 2014 Book.indb INDBYGGERPROFIL :38:28

36 uddannelse UddannelsesBalance Forsat i regionen Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere Uden erhvervskomp. udd. 22% 21% 16% 23% Erhvervsfaglig + KVU 49% 30% 18% 30% MVU + LVU 29% 49% 66% 47% Samlet antal Tabellen viser andelen (i pct.) for både drenge og piger for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse samt mellemlang og lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region og forblev bosiddende i de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region og flyttede væk, men igen var bosiddende i 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region, men var bosat i 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region, og ikke var bosat i 15 år senere. Kilde: Region og Danmarks statistik UddannelsesBalance - fordelt på drenge og piger Forsat i regionen Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere Uden erhvervskomp. udd. 20% 17% 13% 20% Erhvervsfaglig + KVU 48% 34% 21% 33% Piger MVU + LVU 32% 49% 66% 46% Samlet antal Uden erhvervskomp. udd. 24% 26% 19% 26% Erhvervsfaglig + KVU 61% 45% 29% 39% Drenge MVU + LVU 14% 29% 52% 35% Samlet antal Tabellen viser andelen (i pct.) for hhv. piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse samt mellemlang og lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region og forblev bosiddende i de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region og flyttede væk, men igen var bosiddende i 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region, men var bosat i 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region, og ikke var bosat i 15 år senere. Kilde: Region og Danmarks statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL

37 uddannelse Andel med MVU og LVU i DE fem regioner 15 år efter grundskolen Fraflyttere Tilflyttere Drenge Piger Drenge Piger Hovedstaden 21% 32% 55% 67% Sjælland 45% 57% 19% 34% 52% 66% 35% 46% Midtjylland 51% 62% 46% 59% Nordjylland 51% 65% 39% 50% Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region, men var bosat i 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region, og ikke var bosat i 15 år senere. Kilde: Region og Danmarks statistik Andel med MVU og LVU i kommuner 15 år efter grundskolen Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i Forsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og forsat var bosiddende i kommunen 15 år senere. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end den de var bosat i 15 år senere. Kilde: Region og Danmarks statistik Forsat i kommunen Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere Assens 9% 22% 46% 22% Billund 13% 26% 48% 21% Esbjerg 23% 29% 51% 40% Fanø 11% 38% 52% 37% Fredericia 14% 31% 47% 33% Faaborg-Midtfyn 7% 26% 45% 24% Haderslev 15% 27% 45% 29% Kerteminde 8% 16% 45% 25% Kolding 18% 34% 48% 39% Langeland 9% 24% 44% 18% Middelfart 13% 31% 45% 39% Nordfyns 12% 18% 42% 23% Nyborg 13% 27% 42% 26% Odense 31% 35% 47% 49% Svendborg 18% 30% 51% 40% Sønderborg 14% 37% 56% 37% Tønder 9% 26% 44% 21% Varde 15% 30% 51% 26% Vejen 11% 26% 46% 27% Vejle 19% 31% 48% 37% Ærø 0% 21% 38% 31% Aabenraa 12% 27% 50% 27% KONTUR INDBYGGERPROFIL

38 BEFOLKNINGSUDVIKLING sundhed BEFOLKNINGSUDVIKLING middellevetid ,5 79,8 80,0 80,2 79,4 Sjælland Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de fem regioner. Kilde: Region og Danmarks Statistik antal sengedage og lægebesøg pr indbyggere Landsgennemsnit Antal lægebesøg pr indbyggere Midtjylland Nordjylland Sjælland Landsgennemsnit Hovedstaden Antal sengedage pr indbyggere Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr indbyggere i de fem regioner i De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og konsultationer. Kilde: Region og Danmarks Statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL

39 tryghed anmeldte tyverier og indbrud pr indbyggere ,9 61,2 46,8 50,0 51,2 53,0 Nordjylland Midtjylland Sjælland Hovedstaden Hele landet Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr indbygger i de fem regioner og i hele landet i Kilde: Region, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik anmeldte voldsforbrydelser pr indbyggere ,4 1,4 1,2 Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit 1,9 2,8 1,7 1,6 1,5 1,8 1,1 0,9 1,3 2,4 1,1 1,1 2,2 Anmeldte voldsforbrydelser Hovedstaden 1,6 Sjælland 1,6 1,8 Midtjylland 1,5 1,3 1,3 Nordjylland 1,6 Hele landet 1,6 2,1 1,8 1,4 1,7 Kortet viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr indbyggere i de syddanske kommuner i Kilde: Region, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL

40 Borgervinkel Det siger borgerne: Langt de fleste borgere i vurderer, at deres generelle helbred er godt. Og størstedelen føler ikke, at helbredet forhindrer dem i at gøre det de har lyst til. Dog oplever næsten hver femte borger, at helbredet ofte hæmmer dem i deres dagligdag. 90 pct. er tilfredse med deres levestandard, og den gennemsnitlige tilfredshed har været stigende siden Desuden er mere end hver fjerde borger i regionen tryg ved fremtiden. 90 pct. af borgerne i er tilfredse med relationerne til de nærmeste og 86 pct. føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen. Tre ud af fire mener, at deres lokalområde er attraktivt og 85 pct. mener, at de har mulighed for at leve deres liv som de vil, der hvor de bor. Indhold Sundhed Tryghed Relationer Selvrealisering Omgivelser Udvikling Tilfredshed med livet KONTUR BORGERVINKEL

41 KONTUR BORGERVINKEL

42 SUNDHED Godt helbred? Vejle 88% Sønderborg 85% Aabenraa 84% Faaborg-Midtfyn 84% Esbjerg 84% Kolding 84% Svendborg 84% Vejen 84% Odense 84% Varde 84% Nordfyns 83% Billund 82% Ærø 82% Fredericia 82% Fanø 82% Haderslev 81% Nyborg 81% Tønder 80% Assens 79% Kerteminde 78% Langeland 77% Middelfart 75% er borgerne friske nok til at gøre ting og se andre? 81,2% Føler sig frisk nok til at gøre det som man har lyst til Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til, og andelen af borgere, der ikke føler, at helbredet har gjort det vanskeligt at se andre. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) 80,2% Helbredet forhindrer ikke kontakt til andre Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres helbred generelt er godt. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014), se appendiks s. 50 er borgerne StrESSEDE eller nervøse? Hæmmer helbredet? Aldrig 21% 9% 13% 18% 9% Hverken/ eller 7% 10% 15% 67% 6% 8% 9% Sjældent Meget ofte 3% 4% Hverken/eller Ofte Figuren viser, hvor ofte borgerne føler sig stressede eller nervøse. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Figurerne viser, hvor ofte borgerne føler, at helbredet hæmmer dem i deres daglige udfoldelse. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR BORGERVINKEL

43 tryghed tilfreds med levestandarden? 87% 87% 88% 88% 88% 88% 89% 89% 90% 91% 91% 91% 91% 91% 92% 92% 92% 92% 92% 93% 95% 98% 90% Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med deres levestandard. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Økonomisk tryghed? 32% Figuren viser hhv. andelen af borgere, der har problemer med at betale de faste udgifter, og andelen af borgere, der ikke vil kunne betale en uventet udgift på kr. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) 6% Har vanskeligt ved at betale de faste udgifter Vil ikke kunne betale en uventet udgift på kr. Tryg ved fremtiden? Bekymret for vold? Meget tryg 20% 18% 30% 9% 14% 13% 5% Hverken/ eller 7% 78% 2% 2% Overhovedet ikke tryg 1% 0% 1% Ubekymret Hverken/eller Bekymret Figuren viser, hvor trygge borgerne er ved fremtiden. Figurerne viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR BORGERVINKEL

44 relationer gode relationer i nærområdet? Ærø 91% Fanø 91% Assens 85% Fredericia 84% Kerteminde 83% Tønder 82% Sønderborg 82% Esbjerg 80% Billund 80% Faaborg-Midtfyn 79% Kolding 79% Langeland 79% Vejle 79% Middelfart 78% Nordfyns 77% Varde 77% Aabenraa 77% Nyborg 77% Vejen 76% Haderslev 76% Svendborg 76% Odense 68% føler SIG værdsat og anerkendt? 85% 86% Bliver ikke set ned på pga. arbejde eller indkomst Figuren viser hhv. andelen af borgere, der oplever, at de ikke bliver set ned på pga. deres arbejdssituation eller indkomst, og andelen af borgere, der føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Bliver anerkendt og værdsat af andre Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne i nærområdet. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) gode relationer til DE nærmeste? alene uden at ønske DEt? Meget tilfreds 41% 18% 21% 12% 9% 16% Hverken/ eller 3% 4% 1% 71% 1% Meget utilfreds 0% 0% 0% Sjældent Hverken/eller Ofte Figuren viser, hvor tilfredse borgerne er med kontakten til de nærmeste. Figurerne viser, hvor ofte borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR BORGERVINKEL

45 SELVREALISERING tilfreds med DEt man har opnået i livet? mulighed for at ændre sit liv hvis man vil? Fredericia Sønderborg Nordfyns Ærø Haderslev Billund Fanø Assens Tønder Middelfart Vejen Vejle Kolding Faaborg-Midtfyn Svendborg Aabenraa Varde Esbjerg Langeland Odense Nyborg Kerteminde 95% 93% 92% 91% 91% 91% 91% 91% 91% 91% 91% 90% 90% 89% 89% 88% 88% 87% 87% 85% 84% 83% 10% 25% 65% Muligt Hverken/eller Ikke muligt Figurerne viser, om borgerne mener de har mulighed for at ændre deres liv, hvis de gerne vil. Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med det, de har opnået i livet. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Bruger evner og talenter? indflydelse på EGEt liv? I høj grad 16% 13% 81% 29% 17% 73% 8% Hverken/ eller 3% 9% Mulighed for at påvirke beslutninger i dagligdagen Mulighed for at gøre vigtige ting i livet 2% 1% Slet ikke 0% 1% Figuren viser hhv. andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for dagligdagen, og andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at gøre ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv. Figuren viser, i hvor høj grad borgerne får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR BORGERVINKEL

46 omgivelser attraktivt lokalområde? 55% 59% 59% 66% 66% 67% 67% 68% 68% 69% 70% 70% 74% 75% 77% 77% 78% 80% 82% 82% 84% 91% 74% Figuren viser andelen af borgere, der mener deres lokalområde er attraktivt. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) er forurening og kriminalitet et problem? 11% 13% Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig generet af røg, støj eller lugt, og andelen af borgere der mener, at kriminalitet og hærværk er et problem, der hvor de bor. Føler sig generet af røg, støj og lugt Kriminalitet og hærværk er et problem Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kan man leve som man vil der hvor man bor? Fanø Esbjerg Varde Kolding Svendborg Fredericia Faaborg-Midtfyn Sønderborg Middelfart Vejen Billund Vejle Aabenraa Kerteminde Odense Nordfyns Tønder Haderslev Assens Langeland Ærø Nyborg 91% 88% 88% 87% 87% 86% 86% 86% 85% 85% 85% 84% 84% 84% 83% 83% 83% 82% 82% 79% 78% 78% Figuren viser andelen af borgere, der mener de har mulighed for at leve deres liv, som de gerne vil, der hvor de bor. tillid til kommunalbestyrelsen? Tillid Hverken/eller Ikke tillid 17% 48% 35% Figuren viser, om borgerne har tillid til, at deres kommunalbestyrelse træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR BORGERVINKEL

47 udvikling borgernes helbredsvurdering tilfredshed med levestandarden ,9 til -1-1 til -0,5-0,5 til 0,5 0,5 til 1 1 til 4,4 Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres helbred alt i alt fra 2013 til 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på skalaen 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer deres helbred til at være bedre i 2014 end i Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering af deres levestandard på en skala fra 0 til 100 i perioden Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2012, 2013 og 2014) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2013 og 2014) tilfredshed med DEt man har opnået i livet tilfredshed med relationer i nærområdet Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering af det de har opnået i deres liv på en skala fra 0 til 100 i perioden Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2013 og 2014) -3,7 til -1-1 til -0,5-0,5 til 0,5 0,5 til 1 1 til 3,8 Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres relationer i nærområdet fra 2013 til 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på skalaen 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer relationerne til at være bedre i 2014 end i Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2013 og 2014) KONTUR BORGERVINKEL

48 tilfredshed med livet Tilfreds med DIt liv? Ærø Tilfredshed med livet 2014 Fredericia Aabenraa Nordfyns Fanø Sønderborg 86 Esbjerg Langeland Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Tønder Vejle Kerteminde Kolding Varde Middelfart Haderslev 84 Odense Billund Assens Nyborg Tilfredshed med livet 2013 Figuren viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2013 og Ligger kommunen over den diagonale linje er tilfredsheden steget fra 2013 til Forklaring af skala: Skalaen går fra 0 til 100. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pågældende kommune er meget tilfredse med deres liv. Hvis gennemsnittet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pågældende kommune er tilfredse med deres liv. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Tilfredhed med livet og... tilfredshed med sundhed tilfredshed med Relationer Tilfredshed med livet Tilfredshed med livet Tilfredshed med Sundhed Tilfredshed med Relationer 2014 UDV7_Relationer og tilfredshed med livet_ træk. Figurerne viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2014 og den gennemsnitlige tilfredshed med henholdsvis sundhed og relationer i Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) KONTUR BORGERVINKEL

49 DET GODE LIV Det gode liv i region SYDDanmark Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler. Alle figurer i borgervinklen indgår i hjulet, mens de indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgår i hjulet er markeret med følgende ikon: Produktivitetsudvikling ( ) CO 2 udledning pr. indbygger Andel i lavindkomstgruppen Er tilfreds med relationer til de nærmeste Er tilfreds med relationer i nærområde Andel årige med erhvervskompetencegivende uddannelse Frafald på erhvervsuddannelser Sengedage pr indbyggere Er tilfreds med det man har opnået i sit liv Bruger evner og talenter i hverdagen Har mulighed for at ændre sit liv Kan gøre det som er vigtigt i livet KONTUR BORGERVINKEL DET GODE LIV

50 APPENDIKS metoden bag borgervinkel-kapitlet Hvordan skaffes data? Region gennemfører 4 gange om året en surveyundersøgelse med et repræsentativt udsnit af borgere fra og med 18 år i (borgerpanel). Deltagerne er repræsentative på centrale variable, som kan have særlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og køn. Der er spurgt 160 personer i de mindste kommuner og omkring 320 i de største, hvilket i statistisk sammenhæng vurderes som tilstrækkeligt, når der ikke deles op på mange forskellige baggrundsvariable. Beregning af andele og gennemsnit for de enkelte indikatorer For hvert af de 25 spørgsmål har borgerne kunnet svare på en skala fra 0 til 10. Herudfra er beregnet andelen i 2014, der har afgivet et positivt svar (side 46-50). Eksempelvis kan man på spørgsmålet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt (se alle spørgsmålene nedenfor) svare fra 0 ( særdeles utilfreds ) til 10 ( særdeles tilfreds ). Her er beregnet andelen, som har svaret 7, 8, 9 eller 10. gative svar, f.eks. særdeles utilfreds i ovennævnte eksempel, og 100 angiver, at alle borgerne har svaret særdeles tilfreds i ovennævnte eksempel. Disse gennemsnit er benyttet til at se på udviklingen fra 2013/2012 til 2014 (side øverst). Det er gjort enten ved direkte at sammenligne gennemsnit for forskellige år eller ved at se på ændringer i gennemsnittene. Aggregering af indikatorerne og en overordnet vurdering af tilfredsheden med livet De 25 spørgsmål er fordelt på fem dimensioner: Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser (se nedenfor). Det betyder, at for hver dimension er der beregnet et gennemsnit, som varierer mellem 0 og 100 med samme fortolkning som gennemsnittet for den enkelte indikator. Denne gennemsnitlige vurdering af dimensionerne er set i relationen til den gennemsnitlige overordnede vurdering borgernes tilfredshed med livet (side 52 nederst). På udvalgte spørgsmål er endvidere beregnet den gennemsnitlige værdi, der er transformeret til et tal mellem 0 og 100, hvor 0 angiver, at alle borgerne i kommunen har afgivet det mest ne Spørgsmålsformuleringer Sundhed Tryghed Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Hvor ofte har du inden for den seneste måned følt dig nervøs eller stresset? Hvor ofte er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse? Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Inden for de seneste 4 uger, hvor ofte har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)? Har du inden for den sidste måned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger? Vil du kunne betale en uventet udgift på kroner i denne måned? Hvor tilfreds er du med din levestandard? Hvor tryg føler du dig med hensyn til din fremtid? Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold? Relationer Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nærmeste? Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned på dig på grund af din arbejdssituation eller indkomst? I hvilken grad bliver du værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nærområde? Selvrealisering Hvor tilfreds er du så alt i alt med det, du har opnået i dit liv? Hvor tilfreds er du så med dine muligheder for at påvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag? I hvilken grad får du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen? I hvilken grad har du mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet? I hvilken grad har du mulighed for at ændre dit liv, hvis du gerne vil? Omgivelser Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? Hvor attraktivt synes du, dit lokalområde er? Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere? I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor? I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor? KONTUR APPENDIKS

51 APPENDIKS Forklaring af ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv. erhvervsspecialisering- og udvikling side 13 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i regionen. Den vandrette akse viser regionens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i Ligger området til højre for neutral på aksen, er ressourceområdets andel af regionens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser på landsplan i perioden På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i perioden Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i regionen. klima og energi Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO 2 -udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for. Yderligere materiale findes på: Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Opgørelse af energiforbrug og udledning: Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. IndkomstBEGrEBEr Den samlede indkomst defineres som: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst. Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen i er beløbet afrundet til kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. KONTUR APPENDIKS

52 Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Hent Kontur til ipad eller se mere på Regional Udvikling Damhaven Vejle