Forlig om budgettet for 2014 i alle regioner

NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 14 18. SEPTEMBER 2013 ØKONOMI Forlig om budgettet for 2014 i alle regioner De indgåede budgetaftaler flugter med økonomiaftalen for 2014. Dermed tager regionerne fortsat ansvar for at sikre den offentlige økonomi. Med budgetaftalerne sikrer regionerne blandt andet arbejdspladser og investeringer i det nære sundhedsvæsen Der er nu indgået politiske aftaler om budgettet for 2014 i alle fem regioner. Det er igen lykkedes regionerne at få enderne til at mødes inden for de stramme økonomiske rammer, der er fastsat i økonomiaftalen med regeringen for 2014. De aftalte rammer giver plads til en vækst i aktiviteten på 2,4 procent, mens den samlede realvækst på sundhedsområdet er 471 millioner kroner i 2014, svarende til 0,5 procent. Fokus på nære sundhedstilbud I 2014 prioriterer regionerne godt 273 millioner kroner til nære sundhedstilbud, blandt andet til samarbejde med kommuner og almen praksis. Regionerne finder det centralt, at der er et stærkt og godt samarbejde med kommuner og praksis med henblik på at sikre sammenhængende tilbud for patienterne. Med de nye budgetforlig er der blandt andet også sat fokus på bedre kræftbehandling samt hurtigere udredning og behandling i psykiatrien. Sygehusbyggerier Der er i alt afsat 7,1 milliarder kroner til anlægsinvesteringer, hvilket er 1,9 milliarder kroner mere end i budgetterne for 2013. Det afspejler, at de nye, store Nyhedsbrevet Danske Regioner 18. september 2013 1 Ansvarshavende: Kommunikationschef Jacob Winther Redaktør: Lars Herning

sygehusbyggerier for alvor er ved at blive realiseret. Regionernes anlægsinvesteringer vil derfor også være betydelige i de kommende år. Eksempelvis forventes det første nye psykiatriske hospital i over 100 år at stå klar i Slagelse med udgangen af 2014. Udover moderne faciliteter og bedre behandling sikrer de nye sygehusbyggerier vækst og beskæftigelse. Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov har således netop anslået arbejdskraftbehovet i sygehusbyggerierne til 3.600 mandår i 2014. Investering i udvikling og vækst Regionerne har afsat 2,9 milliarder kroner til det regionale udviklingsområde. Disse midler er ligeledes med til at understøtte vækst og beskæftigelse i hele landet. Regionsrådspolitikerne har blandt andet aftalt nye initiativer vedrørende eksempelvis udvikling af velfærdsrobotter i samarbejde med det private erhvervsliv, samt energi- og miljøsamarbejde mellem region, kommuner og el- og varmeselskaber. PSYKIATRI Vi skal have en national handlingsplan for tvang i psykiatrien Ny statusrapport viser, at de psykiatriske afdelinger trods klare intentioner ikke formår at nedbringe brugen af tvang. Danske Regioners formandskab efterlyser nu en ny national handlingsplan for tvang i psykiatrien Målsætningen om at nedbringe brugen af tvang på de psykiatriske afdelinger med 20 procent fra 2011 til 2013 holder ikke. En ny statusrapport fra Danske Regioner viser, at andelen af indlagte patienter, der udsættes for tvang kun faldt fra 22,7 procent i 2011 til 21,8 procent i 2012 - altså langt fra at indfri målet. Danske Regioners formandskab opfordrer til, at der hurtigst muligt sættes gang i en national handlingsplan for tvang i psykiatrien. Skal psykiatrien nogensinde ligestilles med somatikken, skal der tages fat nu: - Vi kan ikke blive ved med at sætte nye politiske mål op og love at nedbringe tvangen - og så sker der ingenting. Det kan vi ikke leve med. Vi skal have bedre uddannet personale og et skarpere fokus hos ledelserne. Skal vi have psykiatri på samme niveau som andre sygdomme, kan vi lige så godt begynde med at tage et alvorligt opgør med brugen af tvang, siger Danske Regioners formand, Bent Hansen. Næstformand i Danske Regioner, Carl Holst, tilføjer: - Når bestræbelserne på at mindske brugen af tvang i psykiatrien gang på gang er slået fejl rundt omkring, er vi nødt til at tænke nyt. Vi skal have en national handlingsplan, og vi skal turde bruge nogen af de redskaber, der ikke har tidligere har Nyhedsbrevet Danske Regioner 18. september 2013 2

været i brug. Isolationsstuer kan være en mulighed - eller bæltefrie afdelinger. Det er ikke længere nok med gode intentioner og mere af det, vi allerede kender. REGIONSVALG 2013 Tænk dig om før du IKKE stemmer Danske Regioner har sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL lanceret en landsdækkende kampagne med fokus på at få flere til at stemme til kommunal- og regionsvalget 19. november Tænk dig om før du IKKE stemmer. Det budskab skal få de godt 20 procent af danskerne, som stemmer til folketingsvalg men ikke til kommunal- og regionsvalg, op af sofaen og ned til stemmeurnerne. Budskabet er en del af den kampagne, som Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner og KL nu har sat i søen. Og målet er klart - flere skal stemme. Fra lanceringen af "Tænk dig om før du IKKE stemmer" den 5. september 2013 på Rådhuspladsen i København: Erik Nielsen (formand, KL), Bent Hansen (formand, Danske Regioner), Margrethe Vestager (økonomi- og indenrigsminister) og Frank Jensen (overborgmester, Københavns Kommune). Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var valgdeltagelsen nemlig den laveste i 35 år. Med en stemmeprocent på 65,8 procent var der tale om et fald på godt fire procentpoint i forhold til det seneste valg. Mobile stemmesteder Kampagnen sætter blandt andet fokus på, at krydset på valgkortet ikke kun kan sættes på selve valgdagen den 19. november 2013. Fra den 19. august og frem til valget kan man nemlig tage ned på sit lokale borgerservicecenter med sit ID på lommen og afgive sin stemme. Samtidig vil der i kommunerne være mobile stemmesteder f.eks. på uddannelsesinstitutioner eller andre steder uden for rådhusets og borgerservicecentrets trygge vægge, hvor det også vil være muligt at stemme på favoritpartiet eller yndlingskandidaten. Nyhedsbrevet Danske Regioner 18. september 2013 3

Når valgdagen nærmer sig, vil kendte ambassadører opfordre borgerne til at stemme og punktere de dårlige undskyldninger for ikke at stemme. Samtidig vil bybilledet blive fyldt med opfordringer om at huske at tænke sig om, før man vælger ikke at afgive sin stemme. SUNDHEDSVÆSEN Sundhedsdata er i trygge hænder - Det er paradoksalt, at sundhedsvæsenet nu kritiseres for at dele sundhedsdata, når vi i flere år er blevet skudt i skoene, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver, mener formand for Danske Regioner, Bent Hansen, og formand for KL, Erik Nielsen Sådan lyder reaktionen fra Danske Regioners formand, Bent Hansen, og Erik Nielsen, formand i KL, efter flere dages kritik af en ny bekendtgørelse fra Statens Seruminstitut om brug af sundhedsdata. Kritikerne mener, at sundhedsdata nu vil komme til at flyde tilfældigt rundt i sundhedsvæsenet, og at politikere, embedsmænd samt alt sundhedspersonale vil have mulighed for at tilgå den enkelte borgers data. Sådan bliver det under ingen omstændigheder, lyder det fra Danske Regioner og KL. - Det står hævet over enhver tvivl, at sikkerheden skal være i orden. Men der er langt fra tale om, at 200.000 sundhedsmedarbejdere får adgang til hr. Jensens sundhedsdata. Følsomme data deles selvfølgelig kun mellem de sundhedspersoner, som har med den konkrete borger at gøre. Det sikrer, at den rette pille kommer i den rette mund, og det er patientsikkerhed samt et kvalitetsgode, siger Erik Nielsen. - Det må under ingen omstændigheder blive sådan, at jeg som politiker kan følge med i, at hr. Jensen, der bor på den og den gade i den og den by, har KOL. Men politikere og embedsmænd har altså brug for, at sundhedsdata bliver delt f.eks. mellem praktiserende læger og sygehuse, så fagfolkene på et anonymiseret grundlag kan hjælpe borgerne bedst muligt. Vi skal lave sundhedsindsatser baseret på fakta frem for tro. Det er da sund fornuft, siger Bent Hansen. Katastrofe hvis data ikke må deles Ifølge de to formænd vil det være noget nær en katastrofe for patientsikkerheden og kvaliteten i tilbuddet til den enkelte borger, hvis deling af data uden grund bliver forhindret. - Det kan i sidste ende betyde lig på bordet. Data bør følge patienten på tværs af systemerne og f.eks. lette overgangen fra sygehus til den kommunale hjemmepleje. Der, hvor patienten er i behandling, skal det personale, der behandler selvfølgelig have adgang til information om patienten. Ellers ryger hele sikkerheden. Vi kan ikke forlange, Nyhedsbrevet Danske Regioner 18. september 2013 4

at f.eks. den ældre medicinske patient altid selv kan redegøre for sit sygdomsforløb, hvilken medicin man tager og så videre, siger Bent Hansen. - I et digitaliseret samfund har borgerne en naturlig forventning om, at den ene hånd ved, hvad den anden laver. Det skal vi selvfølgelig imødekomme. Tiden er forbi, hvor kommunen ikke ved, hvad der foregår på sygehuset og omvendt, og deling af sundhedsdata er derfor den helt rette vej. Sagen her er et klassisk eksempel på, hvordan én fjer kan blive til fem høns, siger Erik Nielsen. MEDICIN Ingen økonomiske overvejelser i beslutninger om ibrugtagning af medicin Formanden for Koordinationsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS), Steen Werner Hansen, afviser, at der indgår økonomiske overvejelser i KRIS' beslutninger om ibrugtagning af medicin KRIS har den 4. september 2013 behandlet en ansøgning fra Dansk Prostatacancer Gruppe (DAPROCA) om ibrugtagning af lægemidlet Xtandi til prostatakræftpatienter som standardbehandling på de behandlende sygehusafdelinger. KRIS besluttede at anbefale Xtandi som standardbehandling under forudsætning af, at det ikke anvendes efter brug af Zytiga, samt at dette indarbejdes i en kommende behandlingsvejledning på området. Begrundelse for afslaget er, at der efter rådets kendskab ikke eksisterer data, som viser, at der er en effekt af Xtandi, hvis det tages i brug efter behandling af Zytiga. DAPROCA har efterfølgende i medierne beskyldt KRIS for at forhindre patienterne i at få behandling for at spare penge. KRIS' formand, Steen Werner Hansen, udtaler i den forbindelse: - Jeg vil gerne slå helt fast, at der ikke på nogen måde ligger nogle økonomiske overvejelser til grund for KRIS' anbefaling. Det er udelukkende en faglig beslutning, som er baseret på, at der efter vores kendskab ikke findes data, som understøtter en effekt af Xtandi efter brug af Zytiga. Der er tværtimod data, som viser, at der er en betydelig krydsresistens mellem de to lægemidler, siger Steen Werner Hansen og fortsætter: Nyhedsbrevet Danske Regioner 18. september 2013 5

- For mig viser det imidlertid, at der hersker en del forvirring om KRIS' anbefalinger. Jeg har derfor benyttet anledningen til at tage initiativ til, at der fremadrettet indføres en høringsfrist på to uger, hvor ansøger og involverede virksomheder har mulighed for at kommentere KRIS' foreløbige anbefaling eller fremsende eventuelt supplerende oplysninger til KRIS. Jeg vil gerne samtidig understrege, at ansøger naturligvis altid har mulighed for at fremsende en ny ansøgning, hvis der kommer nye oplysninger af betydning for sagen. PSYKIATRI Prisopgave i psykiatri 2013 Danske Regioner udlodder nu sin årlige prisopgave i psykiatri for medicinstuderende. Det sker i samarbejde med regionerne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri Formålet med prisopgaven i psykiatri er at fremme de medicinstuderendes interesse for specialerne børne- og ungdomspsykiatri samt voksenpsykiatri. Derfor skal prisopgaven have relevans for de psykiatriske specialer. De tre bedste opgaver præmieres med henholdsvis 25.000 kroner, 15.000 kroner og 10.000 kroner. Alle studerende indskrevet ved Det Medicinske Fakultet ved universiteterne i Aarhus, Odense, Ålborg og København kan deltage. For at ligestille studerende fra alle fire medicinske fakulteter, stilles der intet krav om, at prisopgaven skal være universitetsbedømt. Vinderopgaverne offentliggøres i relevante faglige tidsskrifter/nyhedsmedier og på Danske Regioners hjemmeside. Opgaverne indsendes elektronisk senest fredag den 9. november 2013 kl. 12 til sgf@regioner.dk. Mærket: Prisopgave i psykiatri. ØKONOMI Godt at produktivitetskommissionen sætter fokus på incitamenter Produktivitetsudfordringerne i sundhedsvæsenet handler ikke om mangel på målsætninger og dokumentation men om uhensigtsmæssige incitamenter, vurderer Danske Regioner Nyhedsbrevet Danske Regioner 18. september 2013 6

Produktivitetskommissionen har offentliggjort en rapport om den offentlige sektor. Rapportens hovedanbefaling er, at regler om processer skal udskiftes med klare krav til resultater. Der skal måles på dét, der betyder noget, og ledere og medarbejdere skal gives frihed til at levere resultater. Ét af fokusområderne i rapporten er den økonomiske styring, hvor kommissionen konstaterer, at en uhensigtsmæssig styring fører til ressourcespild. Det sker i de tilfælde, hvor de økonomiske incitamenter ikke understøtter - eller ligefrem modarbejder - at de offentlige midler anvendes bedst muligt. - Kommissionen påpeger, at den nugældende afregning indebærer, at man risikerer at blive straffet økonomisk, hvis man omlægger behandlingen til mere effektive ambulante behandlingsforløb, siger Danske Regioners cheføkonom, Kristian Heunicke. - Kommissionen peger dog ligeledes på, at det går galt f.eks. i samspillet mellem kommuner og regioner på sundhedsområdet. Her er modstridende økonomiske interesser en hindring for et bedre samarbejde og større helhedstænkning, konstaterer Kristian Heunicke. Produktivitetskommissionen foreslår konkret, at den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet fremadrettet alene bør fokusere på områder, hvor kommunerne har reel mulighed for at yde en forebyggende indsats. - Det er ingen hemmelighed, at vi gerne så den kommunale medfinansiering ændret. Vi finder det forkert, at det forebyggende incitament for kommunerne virker lige omvendt i regionerne, hvor man bliver belønnet for en stadig højere aktivitet uden at skele til det samlede patientforløb. Vi har allerede aftalt en evaluering af ordningen med regeringen, så det er bare om at komme i gang, siger Kristian Heunicke. UDDANNELSE Regionerne er med til at skabe successer på erhvervsskolerne Flere praktikpladser, mindre frafald og højere kvalitet i undervisningen er håbet for erhvervsskolereformen - men allerede nu skaber regionerne sammen med erhvervsskolerne store lokale successer, der løser nogle af uddannelsernes store udfordringer Når regionerne arbejder sammen med skolerne, løses mange af erhvervsskolernes helt akutte problemer, og pilotprojekter kan vise vejen til fremtidens erhvervsuddannelser. Samarbejdet var i fokus på Danske Regioner og Danske Erhvervsskolers konference den 11. september 2013, som bød på masser af inspirerende erfaringer og eksempler til efterfølgelse. Nyhedsbrevet Danske Regioner 18. september 2013 7

I Region Hovedstaden har man eksempelvis haft stor succes med at finde nye praktikpladser til de mange, der ellers ikke kan færdiggøre deres uddannelse. Der er blandt andet et uudnyttet potentiale i mange mellemstore og store virksomheder, som tager lærlinge i deres kerneydelser, men som godt kunne tage flere i andre dele af virksomheden. Desuden har der været fokus på regionens offentlige arbejdspladsers potentiale for at oprette flere elevpladser, samt i de nye vækstbrancher, som ikke traditionelt har haft lærlinge. Strategien er at skabe et tværgående samarbejde mellem alle interessenter og løfte den administrative byrde, der ellers kan være en barriere for virksomhederne. Det har på kort tid skabt over 600 nye praktikpladser - flere er på vej. I Region Nordjylland har projekt Unge i vækst forsøgt at bygge bro mellem ungdomsuddannelser og jobcentre, så de unge er godt forberedte på at starte på en erhvervsskole. Via mentorordninger og en god overdragelse sikres en god overgang til selvstændighed i de unges eget tempo. Og resultaterne taler for sig selv: 70 procent af projektets 400 unge var i gang med en uddannelse - også 3 måneder efter projektets udløb. De to pilotprojekter er klare eksempler på, hvordan regionerne er en aktiv spiller i forhold til at sikre vækst og uddannelse lokalt og regionalt. De mange gode erfaringer med at sikre praktikpladser, fastholdelse og kvalitet på erhvervsskolerne kan tages med videre, som ideer til andre erhvervsskoler, og til politikerne på Christiansborg, når de til efteråret skal lave en ny reform af erhvervsskolerne. ARRANGEMENT Viden, der vækster 7. oktober 2013, København Danske Regioner afholder i samarbejde med DI og Dansk Erhverv årets regionale vækstkonference på Børsen i København. Mød uddannelsesminister Morten Østergaard, lær af innovative virksomheders erfaringer, debattér med videninstitutionerne, politikere og erhvervsorganisationer, bliv klogere på den tyske model for vidensamarbejde - og vær med, når vi knækker koden for, hvordan vi får viden, der vækster! Tid og sted: Mandag den 7. oktober 2013 kl. 12.00-16.30, Børsen, Slotsholmsgade 12, København K. Nyhedsbrevet Danske Regioner 18. september 2013 8

ARRANGEMENT Udvikling af pakkeforløb på psykiatriområdet 24. oktober 2013, Nyborg Regionerne har indtil videre implementeret pakkeforløb på det ikke-psykotiske- og på det børne- og ungdomspsykiatriske område, ligesom regionerne er ved at implementere pakkeforløb for patienter med posttraumatisk stresslidelse. Danske Regioner afholder en konference om pakkeforløb på psykiatriområdet med det formål at drøfte, hvordan det videre arbejde med pakkeforløbene i forhold til udredningsgaranti skal finde sted. Tid og sted: Torsdag den 24. oktober 2013 kl. 9.00-16.00, Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg. ARRANGEMENT Ledelse af kvalitetsforbedring 29. oktober 2013, Korsør Danske Regioner holder i samarbejde med Region Sjælland konference om ledelse af kvalitetsforbedring om blandt andet erfaringerne fra Patientsikkert Sygehus. Kom og hør en række inspirerende indlæg fra ledere fra sygehuse over hele landet, som har gjort det selv. Tid og sted: Tirsdag den 29. oktober 2013 kl. 9.15-16.00, Comwell Grand Park, Ørumvej 6, Korsør. Nyhedsbrevet Danske Regioner 18. september 2013 9