Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt
Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem i en idrætsklub. Går til boldspil, svømmer, rider - har fundet deres måde at bruge deres krop på i de 58 forbund, som hører under den store DIF paraply. I DIF ved vi, at vi er gode til at sætte rammerne for børneidrætten. Vi ved også, at vi kan blive bedre. Bedre til at inspirere, fastholde og udvikle børnene i deres idrætsudøvelse. Danmarks Idræts-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf.: 43 26 26 26 www.dif.dk Derfor har vi lagt en strategi: 10 punkts-programmet. På de følgende sider gennemgår vi punkterne et efter et. 2 3
IDRÆT SKAL VÆRE ET TILBUD TIL ALLE BØRN 1 At fremme aktivitetsmuligheder og øge kvaliteten af idrætstilbud til alle Ud af de 11.000 danske idrætsforeninger tilbyder mere end halvdelen idræt for børn. Nogle foreninger tilbyder kun en enkelt idrætsgren, andre har flere strenge at spille på: Måske har barnet ikke det bedste boldøje? Så er det godt, at barnet i den samme klub både kan opleve, hvordan det er at spille bold, lave gymnastik og dyrke atletik. På den måde stopper hun ikke med at dyrke idræt, når det ikke lige var så skægt at spille håndbold. Børnene skal opleve et varieret og alsidigt idrætstilbud. De skal også opleve, at idrætten byder dem velkomne selvom de ikke lige er de bedste til at score. Selvom de ikke er særligt høje og gerne vil spille basket, skal der også være plads til dem på holdet. Også når holdet skal ud til turneringer og spille kamp. Hvis barnet igen og igen oplever at blive sorteret fra - fordi det er for lille, ikke gammel nok, ikke god nok - så mister det ikke kun lysten til og muligheden for at være aktiv i sporten, men også muligheden for at deltage i det gode sociale liv, der følger med sporten. For barnet er den slags idræt ikke et kvalificeret tilbud om aktivitet. Hvordan sikrer I kvalitet i børneidrætten og ikke mindst: alle børns oplevelse af kvalitet? BØRNEIDRÆT ER GOD POLITIK DET TAGER TID AT LAVE IDRÆT MED BØRN 2 3 At idrætsforeningernes arbejde med børn fortsat udgør hovedhjørnestenen i det offentliges støttepolitik indenfor fritidsområdet Ifølge Folkeoplysningsloven skal kommunerne støtte idrætten til unge under 25 år. DIF ser det som helt naturligt, at det fortsat skal være sådan. Idrætten er nemlig med til at styrke - og dermed værne om demokratiet. På klubbernes børnehold oplever børnene de grundlæggende regler for demokrati. De er selv demokratiet. Også på andre måder indgår idræt i politiske strategier. For mange danskere er det vigtigt, at den kommune, de skal flytte til tilbyder idræt og sport for alle. Hvis det ikke er tilfældet, søger de muligvis en anden kommune. Politikerne ved, at danskerne vælger sporten, fordi det giver mulighed for fysisk, psykisk og social (og demokratisk) vækst. Og politikerne støtter sporten fordi glade, sunde, trygge og demokratisk dannede børn giver synlighed. På den rigtige måde. Hvordan sikrer I fortsat politisk synlighed i jeres lokalområde? At arbejdet med børn har højeste prioritet i de mange idrætsforeninger, der har børneidrætsaktiviteter på programmet. God børneidræt tager god tid. De voksne idrætsudøvere kommer med deres idrætstøj i en sportstaske, klæder om, dyrker deres sport og går så hjem igen. Når børnene kommer til klubben, skal de ikke kun lære at dyrke deres idræt, de skal også lære noget om idrættens rammer, uskrevne og skrevne regler. Hele kulturen omkring det at dyrke en idræt. Derfor skal I tage jer god tid til jeres børn. Børneidræt er ikke det samme som voksenidræt blot i en mindre skala: Udover en stor viden om selve idrætten, og en stor glæde ved idrætten, forudsætter vellykket børneidræt, at jeres trænere ved noget om bevægelseslære, pædagogik og psykologi m.m.m.. Denne viden vil få indflydelse på, hvordan foreningens voksne taler om idrætten, taler til de unge idrætsudøvere og på, hvordan spillet og træningen er bygget op. Derfor skal I sikre jer, at I uddanner jeres trænere. Uddannelse gør idrætten og sporten sjovere for børnene. Og sjovere for trænerne Hvordan kan man se prioriteringen af børneidrætsaktiviteter i jeres forening? 4 5
GIV BARNET ET GODT RUM 4 At sikre børns trivsel i idrætsmiljøet ved at skabe trygge rammer i foreningerne med mulighed for faglig og personlig udvikling for det enkelte barn. Mennesker lærer forskelligt. Børn lærer forskelligt. Fælles for os alle, hvor forskellige vi end er, at vi lærer bedst, når vi føler os trygge og når vi føler os værdsat. Ikke kun for vores kunnen. Men som det menneske, vi er. Gennem den gode idræt bliver barnet bekræftet: Du er en del af vores fællesskab og vi andre kan lide at have dig i dette fællesskab. Men barnet skal ikke kun bekræftes gennem idrætten. Barnet skal også udfordres i passende grad. Hvis udfordringerne bliver for store, mister det selvtilliden. Hvis de er for små, begynder barnet at kede sig. Hvad er trygge rammer? Hvordan giver I børnene trygge rammer? BØRN SKAL HAVE REDSKABER I BØRNEHØJDE 5 At sikre børn adgang til børnevenlige faciliteter såvel udendørs som indendørs. Børn skal ikke løbe rundt på en kæmpe fodboldbane, og sparke til en bold, der føles tre gange større end deres eget hoved. De skal heller ikke sparke bolden ind i et mål, som et lille menneske hverken kan rumme eller overskue. De skal heller ikke tvinges til at løfte en ketsjer, der er så stor, at bare det, at løfte ketsjeren er en kraftanstrengelse i sig selv. I basketball giver det heller ingen mening at spille med kurven i den høje voksen-højde. Og i orienteringsløb giver det ikke mening, hvis posterne står så langt fra hinanden, at de korte ben ikke kan nå fra den ene post til den anden - uden at barnets hoved samtidig glemmer, hvad legens regler går ud på. Kort fortalt: Børn skal have redskaber og baner, der passer til deres størrelser. Og rummene uden om selve idrætten, klubbens lokaler skal også tage hensyn til børn. Er der mulighed for, at børnene kan tage en ordentlig grinetur uden at genere andre? Eller slænge sig? Eller tage en gang bordfodbold eller selv opfinde en leg? Hvordan har I sikret jer, at redskaber, baner og klublokaler passer til børnenes størrelse, motoriske, koordinationsmæssige og intellektuelle udviklingsstade? 6 7
BØRN SKAL HAVE TRÆNING, DER PASSER TIL DERES ALDER 7 At udvikling af alle børneaktiviteter tager udgangspunkt i de mange fysiske, motoriske, oplevelsesmæssige, legebetonede og sociale muligheder i børneidrætten så børn får mulighed for at udvikle sig som det hele menneske. Børn skal tilbydes træning, som passer til deres alderstrin og udviklingstrin. Op til tre år har børn nok at gøre med blot at fatte deres krop måske ved hjælp af redskaber, for eksempel en bold, som det lille barn kan rulle på og trille med. Frem til otte år kan barnet begynde at udvikle motoriske færdigheder, nogle ret komplekse for eksempel at gribe og kaste en bold. Fra otte til 11 kan de begynde at tyre bolden, og fra 11 år, kan barnet lade bolden indgå i et spil med sammensatte regler. Først når barnet kender sin krop, kan bruge kroppen i forhold til et redskab og kan bringe redskabet i spil, først der giver det mening at arbejde med specialisering. Det gælder ikke kun motorisk, men også muskulært. For det er først efter puberteten, at styrketræning giver gode resultater. Når børnene stadig er små, bør legen, variationen og de sociale elementer være en vigtig del af træningen. Først når børnene bliver større, kan I begynde at kræve mere fokus mentalt, motorisk og muskulært. Hvordan sikrer I, at I møder barnet på barnets præmisser, sådan at barnet udvikler de ønskede brede kompetencer gennem idrætten. VELUDDANNEDE TRÆNERE ER BEDRE TRÆNERE BØRNENE HAR RET TIL AT BLIVE HØRT 6 8 At træner og ledererhverv indenfor børneidræt gives høj status i foreningerne ved at sikre fagligt og pædagogisk velkvalificerede trænere, instruktører og ledere til børneidræt. Træneren er den absolut mest centrale person i barnets tilknytning til idrætsmiljøet. Måske er jeres træner mest autoritær, måske antiautoritær, måske har træneren selv en aktiv sportskarriere, måske er træneren hentet fra flokken af forældre, som har lyst til at gøre en indsats ikke kun for sit eget, men også for andres børn. Hvem træneren end er: I skylder personen jeres fulde opbakning. Giv træneren opmærksomhed, når der kommer problemer - for eksempel med meget ambitiøse forældre. Tilbyd træneren kvalificerede samtaler som hjælp til at styre gennem pædagogiske overvejelser. Og hvis ikke I selv er i stand til at være kvalificeret samtalepartner, skal I finde ordentlige kurser, hvor tanker og erfaringer kan blive vendt. Sidst, men ikke mindst. Tilbyd træneren at være en del af et fællesskab. Måske kan klubben, på trods af en slunken pengekasse, tage trænergruppen med til en større idrætsbegivenhed en gang årligt? At sikre at børns behov og interesser bliver hørt og taget alvorligt. Lad os konstatere to ting: Børn flokkes om det, de synes er skægt. OG i 15 års alderen er 30% af børnene faldet fra idrætsaktiviteten. Mange vil hellere sidde med et computerspil; et spil, hvor de selv bestemmer farten og selv er hovedpersonen. Det er nemlig skægt selv at bestemme. Når børn ikke synes, det er så skægt at dyrke idræt, er det ofte fordi, de ikke oplever, at der bliver lyttet nok til dem. I klubben kan I lade børnene få en stemme: I kan give børnene indflydelse. For eksempel gennem et børneudvalg eller et andet synligt talerør for børnene. Jo større indflydelse børn har på egen aktivitet, jo skæggere synes de, det er. Men at give børnene den indflydelse tager tid fra jer voksne. Vil I bruge den tid? Hvordan forhindrer I frafald? Og hvordan giver I børnene mulighed for at blive hørt? Hvordan sikrer I konstant opkvalificering af jeres trænere. Og hvordan holder I på dem? 8 9
GIV FORÆLDRENE EN GRUND TIL AT HOLDE MED JER 9 At motivere forældre til at engagere sig i deres børns foreningsliv. Forældrene er en del af børnenes idrætsliv. De afleverer og henter, kører til stævner og står ved siden af banen, når konkurrencerne er i gang. Ofte giver de deres store opbakning til børnene og børnenes idrætsklub. Nogle gange kan det også være svært for forældrene at give deres fulde opbakning: Hvis deres barn ikke lige fatter kærlighed til den samme idrætsgren, som mor eller far gør. Hvis deres barn ikke lige lykkes. Også i de situationer er det godt, at forældrene forstår klubbens mål. Forstår, hvad I vil med deres børns idræt. De mål skal I melde klart ud. Og målene skal være synlige og konsekvente. Kun på den måde kan I sikre jer forældre, der fortsat er solidariske med klubben. Hvordan får I fortalt forældrene, hvad jeres ambitioner er for deres børns idræt? Og hvordan får I fortalt dem, hvad I forventer af dem? BØRN SKAL HAVE MULIGHED FOR AT DYRKE IDRÆT FLERE STEDER 10 At styrke børns muligheder for at være fysisk aktive i institutioner og skoler og derved få grundlagt gode idrætsvaner, som giver kimen til et livslangt aktivt liv. Børn er deres krop. Mennesker er deres krop. Hvis kroppen har det godt, er der større sandsynlighed for, at mennesket har det godt. Fysisk aktivitet er vigtig for både børns og voksnes velbefindende - og ekstra vigtig for børns vækstbetingelser. Derfor arbejder DIF hele tiden på at sætte idræt på dagsordenen i børnenes hverdag. Det kan være gennem idrætsbørnehaver, idræts-sfo er og gennem hjælp til opkvalificering af idrætten i skolerne. Sunde kroppe giver sunde borgere. Derfor er god børneidræt, og især god børneidræt, god samfundsøkonomi. Hvad er et godt livslangt idrætsliv? Hvordan er jeres klub med til at skabe rammerne for det ikke kun i klubben, men også i jeres lokalsamfund? Læs mere Idræt for børn og unge - et 50 siders hæfte med en grundig indføring i det at træne børn og unge. Hæftet indeholder IDRÆTSPÆDAGOGIK, IDRÆTSMILJØ, BØRNS UDVIKLING, TRÆNINGEN samt SIKKERHED OG ANSVAR. Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn - en folder, der gennemgår de seks fokusområder, som DIF anbefaler på vejen hen imod at opnå et godt idrætsmiljø for børn. 10 11
10 punktsprogrammet 10 punktsprogrammet er opstået gennem en lang demokratisk proces. På alle organisationens niveauer har engagerede mennesker været med til at overveje, diskutere og til sidst beslutte de 10 punkter, som vi nu sender tilbage til klubberne i dette hæfte. Ønsket er, at det yderligere vil forstærke den positive udvikling, som idrætten for og med børn er inde i. 10 punktsprogrammet bliver jævnligt revideret. I dette arbejde har vi brug for alle jeres erfaringer. Hvordan gør I hos jer? Hvordan virker det? Og hvilke resultater har I fået? Skriv til...