Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

Transkript

1 Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

2 Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle børn og unge med en god basis for at videreudvikle sig, både fagligt og kropsmæssigt. Børn er i en kontinuerlig udvikling, og alle gennemgår de samme udviklingsperioder, men tidspunktet og varigheden af disse perioder varierer meget fra individ til individ. Fælles mål Med udgangspunkt i slutmål og trinmål i folkeskolen, kan motorikken ind tænkes. Der er fokus på krydsbevægelser, kropsspænding, balance mm. Derfor kan I med motorikken træne eleverne efter de fælles mål på en ny og inspirerende måde, der også giver et redskab til at kontrollere fremgang hos den enkelte elev. Motorisk udvikling Motorik er ensbetydende med vores bevægelsesfærdigheder. Det er et fællesnavn for det, der har med kroppens bevægelse at gøre. Der er flere ting, der spiller ind, når man taler om motorisk udvikling både fysisk og psykisk. Noget af det væsentlige og det man kan træne er balance, koordination og muskelstyrke. Balance En god balanceevne er en forudsætning for at udvikle sig inden for de fleste idrætsgrene. Selv så forskellige idrætsgrene som gymnastik og vægtløftning stiller store krav til balancen, men dog på vidt forskellige måder. Balancen kan trænes. Alene det at dyrke idræt og træne kroppen er en træning af balancen og koordinationen. Koordination Koordination er evnen til at udføre hensigtsmæssige bevægelser. En øget koordinationsevne giver et større bevægelsesmønster og dermed mulighed for at bevæge sig mere avanceret. I al idræt er der hindringer, der tvinger udøveren til at forandre bevægelser meget hurtigt. Man skal hele tiden omstille sig fra en nøjagtig koordineret handling til en anden. Derfor er det væsentligt, at man udvikler de koordinationsmæssige færdigheder maksimalt. Muskelstyrke Muskelstyrken øges med alderen. Der ses en øget styrke hos de børn, der styrketræner. Undersøgelser har ligeledes vist at styrketræning med lav og moderat intensitet, fx med egen vægt har god effekt allerede i før-puberteten og er gavnlig på dette alderstrin. God fornøjelse, og lærerne må selvfølgelig også være med

3 Kriterier Dette materiale henvender sig til børn fra klasse. Der er udarbejdet hæfter i 4 forskellige sværhedsgrader fra niveau 1-4. Det håber vi er med til at vedligeholde udfordringen i øvelserne, så børnene stadig vil finde det interessant at blive ved med at vedligeholde træningen. 0. klasse starter med niveau 0. osv. Ideen er, at børnene skal introduceres for øvelserne, så de har tid og mulighed for at træne i en længere periode. Læreren behøver nødvendigvis ikke afsætte tid i undervisningen, men mange af øvelserne vil være hensigtsmæssige at benytte sig af i opvarmningen, eller hvis eleverne trænger til at røre sig efter stillesiddende aktiviteter. Efter en periode kan man have en diplom dag med eleverne. På diplomerne er der 6 øvelser fra materialet. Eleverne kan erhverve sig et rødt, gult eller grønt klistermærke (eller kryds) alt efter hvor godt de mestrer øvelsen. Selvom børnene allerede kan udføre nogle af øvelserne, er det vigtigt stadig at træne dem, da det giver dem en grundlæggende træning, som både vil være skadesforebyggende samt give dem en bedre baggrund i de resterende øvelser. Øvelserne i hæftet er beskrevet kort og med få billeder. En repræsentant fra KFUMs Idrætsforbund kommer gerne ud på skolen og præsenterer motorikken og demonstrerer øvelserne, eller indgår i et længere forløb. Se for mere info. Der kan du også udskrive diplomer, og finde links til videoer som viser øvelsen. Tips En effektiv og struktureret måde at teste eleverne på: Eleverne stilles op på række efter hvordan de er noteret på resultatskemaet. Læreren viser og fortæller hvilken øvelse der skal testes. Eleverne laver øvelsen forbi læreren, der noterer korrekt/ukorrekt. Hvis eleven laver en fejl, kan de sendes bag i køen, hvor de får lidt tid til at øve, og derefter får endnu en chance.

4 Øvelse 1 At der er rytme, og det er tydeligt at der startes på hælen og sluttes på tæerne. Sæt hælen i jorden, rul op på tæerne. 10 meter.

5 Øvelse 2 At der er rytme, og det er tydeligt at der startes på tæerne og sluttes på hælen. Udføres baglæns. Tæerne sættes i jorden, der rulles ned på hælen. 10 meter.

6 Øvelse 3 At der er rytme og ingen fejltrin. Sidelæns gang hvor tæer og hæle skiftevis er samlede. 2 meter hver vej.

7 Øvelse 4 At man når præcist de 360 grader rundt. At man står stille og er i balance i landingen. Stå med fødderne i skulderbredde, Spring 360 grader rundt. 3 gange hver vej.

8 Øvelse 5 At der er rytme og ingen pauser. At bevægelsen vises tydeligt. Løb med en høj knæløftning for hvert 3 skridt. 20 meter fremad.

9 Øvelse 6 2 skridt 3 skridt At der er rytme og ingen pauser. At rytmen skifter fra højre og venstre ben. 2 skridt 3 Skridt 1 hælspark 2 alm. skridt, 1 knæløft 3 alm. skridt 1 hælspark, 2 skridt 1 knæløft osv. 20 meter fremad.

10 Øvelse 7 At der er krydsbevægelser. (DVS. venstre arm fremme sammen med højre ben og omvendt) At fødderne rammer jorden samtidig. Hop skihop baglæns. 10 meter.

11 Øvelse 8 At der er rytme, og benene og armene kører korrekt uafhængig af hinanden. Sprællemandsben og skiløbsarme, skiløbsben og sprællemandsarme. 15 stk. af hver.

12 Øvelse 9 At fødderne ikke rammer stregen. At armene svinges samtidig i store sving. Højre fod må kun ramme på venstre side af stregen og omvendt. Armene svinges samtidig fremad. 20 m.

13 Øvelse 10 At fødderne ikke rammer stregen. Baglæns krydsløb, hvor højre fod kun må ramme på venstre side af stregen og modsat. 10 meter.

14 Øvelse 11 At hænder og fødder ikke er i jorden samtidig. Harehop. 10 meter fremad

15 Øvelse 12 At der er rytme. At højre ben flyttes samtidig med venstre arm. (Og modsat). Kravl med strakte ben. 10 meter fremad.

16 Øvelse 13 At der rulles lige. At man slutter i hugsiddende, på fødderne. Forlæns rulle. Skal afsluttes hugsiddende på fødderne.

17 Øvelse 14 At der rulles lige. At man når helt om på knæene. Baglæns rulle, skal afsluttes på knæene.

18 Øvelse 15 At der er krydsbevægelse. At bevægelsen udføres kontrolleret. Lig på maven, armene op langs hovedet. Løft venstre ben og højre arm samtidig og modsat. 20 stk.

19 Øvelse 16 At der ikke svajes i ryggen. At det kun er fødderne der rører væggen. Håndstand op af muren. Man skal klare det selv og blive stående med kontrol mindst 5 sek.

20 Udarbejdet af: KFUMs Idrætsforbund, Maja Tast Med støtte fra Danmarks Idræts Forbund Medvirkende: Ditte Søndergaard Thomsen og Mathias Skov Tak til: fysioterapeut Kirsten Weiss samt Lyshøjskolen i Kolding for sparring og evaluering. For yderligere information, præsentation eller fremsendelse af materiale: KFUMs Idrætsforbund Skomagervej 4L 7100 Vejle Mail: [email protected] Web: