Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2003

Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2003

Årbog om udlændinge i Danmark 2003 - Status og udvikling Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-mail: inm@inm.dk Redaktion: Michala Mørup Pedersen (redaktør), Henrik Torp Andersen, Mette Krüger Andreasen, Line Hoelgaard Møller Hansen, Mona Lauritzen, Jens Sperling, Christina Blach Hansen, Anders Holm, Mie Harding Sørensen, Paul Avery Benjamin Hodges og Christine Schmitz. Redaktionen er afsluttet 22. september 2003. Tryk og layout: Schultz Grafisk. Forsideillustration: Hage Toke, Polfoto. ISBN: 87-91320-29-1 Oplag: 1.500 stk. Publikationen er tilgængelig på internettet på http://www.inm.dk Elektronisk ISBN: 87-91320-30-5 Pris: 150,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Danmark.dk s Netboghandel Holsteinsgade 63 2100 København Ø Tlf.: 18 81 E-mail: sp@itst.dk www.netboghandel.dk På baggrund af afrunding af de bagvedliggende tal kan der være mindre forskelle mellem tabellernes tal for den samme befolkningsgruppe. Desuden kan afrunding medføre, at tallene i tabellerne ikke summer til totalen.

Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning... 7 1. Årbogens tema...7 2. Årbogens opbygning...7 3. Definition af udlændinge i Danmark... 10 4. Definition af tredjelande... 12 Sammenfatning... 13 1. Sammenfatning af årbogens hovedanalyser... 13 2. Sammenfatning af resultaterne i årbogens enkelte kapitler... 17 Kapitel 1: Befolkningsstatistik... 26 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark... 26 1.2 Oprindelseslande... 29 1.3 Alders- og kønsfordelingen blandt indvandrere og efterkommere... 32 1.4 Opholdstid... 35 1.5 Naturalisationer... 36 1.6 Repatrieringer... 38 1.7 Udlændinges ægteskabsmønstre... 40 1.8 Vandringer... 57 Kapitel 2: Asyl og ophold... 68 2.1 Asyl- og opholdsstatistik... 68 2.2 Asylansøgeres vej gennem systemet... 69 2.3 Asylansøgere i Danmark... 72 2.4 Meddelte opholdstilladelser... 76 Kapitel 3: Bosætning... 87 3.1 Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere... 87 3

3.2 Boligplacering af flygtninge 1999-2002... 89 3.3 Karakteristika for de boligplacerede i 2002... 93 3.4 Boligens art og størrelse... 96 Kapitel 4: Uddannelse...99 4.1 Indvandreres og efterkommeres fuldførte uddannelse... 99 4.2 Indvandreres og efterkommeres igangværende uddannelse... 105 4.3 Udlændinges overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne... 120 4.4 Danskundervisning for voksne udlændinge... 125 Kapitel 5: Arbejdsmarkedet... 135 5.1 Definition af arbejdsmarkedsbegreber... 136 5.2 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande... 137 5.3 Arbejdsmarkedspolitiske tiltag... 140 5.4 Arbejdsmarkedstilknytning over tid... 142 5.5 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og generationer... 143 5.6 Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder... 145 5.7 Arbejdsmarkedstilknytning og brancher... 146 5.8 Gruppen uden for arbejdsstyrken... 148 5.9 Sammenhængen mellem opholdstidens længde og beskæftigelse... 150 5.10 Arbejdsløshed og tilknytning til arbejdsstyrken... 155 Kapitel 6: Indkomst og indkomsterstattende ydelser... 165 6.1 Indkomststatistik... 165 6.2 Gennemsnitlig personindkomst i 2002... 167 6.3 Indkomsterstattende ydelser... 176 6.4 Det lovgivningsmæssige grundlag... 178 6.5 Modtagere af indkomsterstattende ydelser i 2001... 180 6.6 Kontanthjælp... 188 Bilag A1 A3... 192 Bilag B1-B3... 208 Referenceliste... 213 Oversigt over love, bekendtgørelser etc.... 215 4 INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord Det danske samfund står over for en stor og vedvarende opgave med integration af udlændinge i Danmark, og bedre integration af udlændinge er en af regeringens centrale politiske målsætninger for den fremtidige udvikling. Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling afdækker, hvor langt vi i Danmark er nået med udlændinges integration. Årbogen er et vigtigt bidrag til integrationsdebatten, da den giver mulighed for at føre en saglig debat på grundlag af viden og ny statistik. Endvidere giver årbogen anledning til en vigtig og nødvendig diskussion af, på hvilke områder vi skal gøre en ekstra indsats for at fremme integrationen af udlændinge, og hvor det er vigtigt at sætte ind med nye løsninger. Uddannelse er meget afgørende for en vellykket integration af indvandrerne og deres efterkommere. For det første forbedrer uddannelse mulighederne for beskæftigelse. For det andet giver uddannelse udlændinge større forståelse for og viden om det danske samfund, samtidig med at de får mulighed for at deltage i det sociale liv på uddannelsesinstitutionerne. For det tredje giver uddannelse udlændinge mulighed for at forbedre deres danskkundskaber. Det er derfor af afgørende betydning, at især de unge indvandrere og efterkommere får gode uddannelsesmuligheder og klarer sig godt i uddannelsessystemet. Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling sætter derfor i år fokus på, hvordan udlændinge i Danmark klarer sig i uddannelsessystemet. Der ses bl.a. nærmere på udlændinges medbragte uddannelse fra udlandet, på udlændinges deltagelse i det almindelige danske uddannelsessystem samt på de særlige uddannelsestilbud, der tilbydes til udlændinge, herunder danskundervisning. Årbogens analyser viser, at udlændinge fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika) generelt har et lavere uddannelsesniveau end danskere. Efterkommere med baggrund i tredjelande er betydeligt bedre uddannet end de- 5

res forældre, men andelen af efterkommere med en erhvervskompetencegivende uddannelse er dog fortsat mindre end andelen blandt danskere. Den befolkningsprognose, som Integrationsministeriets Tænketank har lavet, viser, at antallet af udlændinge fra tredjelande i de yngre aldersgrupper blive øget markant i de kommende årtier. Dette betyder, at integrationen af udlændinge i det danske uddannelsessystem fremover vil blive en stor opgave. Det er derfor meget vigtigt at skabe nogle gode rammer for, at især de unge indvandrere og efterkommere klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Regeringen har allerede igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet, og regeringen vil styrke indsatsen yderligere for at forbedre udlændinges uddannelsesniveau. I juni 2003 fremlagde regeringen udspillet Regeringens vision og strategier for bedre integration, hvori regeringen har fremsat en række nye initiativer, der skal sikre, at udlændinge gennem uddannelse opnår de nødvendige faglige og sproglige færdigheder, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Bertel Haarder 6 FORORD

Indledning Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling belyser udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges integration i det danske samfund. Årbogen belyser bl.a. den aktuelle situation og de seneste års udvikling i udlændinges integration inden for uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og på boligområdet. Årbogens analyser bygger primært på registerdata fra Danmarks Statistik samt de nyeste forskningsresultater på udlændingeområdet. 1. Årbogens tema Årbogen er bygget op omkring temaet udlændinges integration i uddannelsessystemet. Uddannelse er et vigtigt element i udlændinges integration i det danske samfund, idet udlændinge gennem uddannelse kan opnå faglige, sproglige og personlige kompetencer, der bl.a. har stor betydning for deres muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. I de kommende år vil antallet af unge indvandrere og efterkommere med baggrund i tredjelande blive øget markant, hvilket betyder, at integrationen af udlændinge i det danske uddannelsessystem også vil blive et vigtigt fokusområde i de kommende års integrationsindsats. 2. Årbogens opbygning Af faktaboks 1 fremgår de kapitler, der indgår i årbogen. 7

Faktaboks 1: Årbogens opbygning Forord Indledning Sammenfatning 1. Befolkningsstatistik 2. Asyl og ophold 3. Bosætning 4. Uddannelse 5. Arbejdsmarkedet 6. Indkomst og indkomsterstattende ydelser Bilag A1. Definitioner og begreber i udlændingestatistikken Bilag A2. Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Bilag A3. Danmarkskort Bilag B1-B3. Statistiske baggrundstabeller Referenceliste Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Årbogen indledes med et baggrundskapitel med befolkningsstatistik. I kapitlet præsenteres bl.a. udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges alders- og kønsfordeling. Endvidere indeholder kapitlet en særlig analyse af ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge, der er bosat i Danmark. Formålet med analysen er særligt at belyse, i hvor høj grad unge udlændinge i Danmark er blevet gift med en person bosat i udlandet samt at se nærmere på de unges alder ved indgåelsen af disse ægteskaber. Analysen af udlændinges ægteskabsmønstre viser for det første udlændinges ægteskabsmønstre i 1999 og 2001, dvs. forud for ændringerne af udlændingeloven, der trådte i kraft 1. juli 2002. For det andet viser analysen, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringen i 2002. Kapitel 2 om asyl- og opholdsstatistik belyser bl.a., hvor mange personer der ansøger om asyl og familiesammenføring, samt hvor mange personer der har fået ret til ophold i Danmark. 8 INDLEDNING

Det følgende kapitel 3 omhandler udlændinges bosætningsmønstre. Kapitlet belyser bl.a. boligplaceringen af udlændinge under integrationsloven samt fordelingen af indvandrere og efterkommere i landets kommuner. Derefter følger et særligt temakapitel om udlændinges integration i uddannelsessystemet. Ud over at gøre status over udlændinges integration i uddannelsessystemet indeholder kapitel 4 en analyse af, hvor stor en andel af de unge udlændinge i kommunerne og inden for forskellige kommunegrupper der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Analysen er således et forsøg på at sammenligne effekten af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. I kapitel 5 om arbejdsmarkedet gives en beskrivelse af indvandreres og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Kapitlet vil i høj grad relatere sig til temaet uddannelse, idet kapitlet indeholder en særlig forløbsanalyse af indvandrere, efterkommere og danskeres arbejdsmarkedstilknytning, hvor der fokuseres på sammenhængen mellem uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Denne analyse adskiller sig fra årbogens øvrige arbejdsmarkeds- og uddannelsesanalyser, ved at den baserer sig på forløbsdata, hvor de samme personer følges år for år. Denne analyseform gør det muligt at analysere, om indvandrere og efterkommere i større udstrækning end danskere går ind og ud af arbejdsstyrken og ind og ud af beskæftigelse. Endvidere er det muligt at analysere, hvor lang tid ledigheden varer for henholdsvis indvandrere, efterkommere og danskere. Kapitel 6 belyser indvandreres og efterkommeres indkomster og indkomsterstattende ydelser. I kapitlet sættes bl.a. fokus på indkomstniveauet blandt udlændinge med forskellige uddannelsesniveauer. Bagest i årbogen findes bilag med definitioner af de anvendte begreber i udlændinge- og arbejdsmarkedsstatistikken. Endvidere er de væsentligste baggrundstabeller med tal på udlændingeområdet optrykt som bilag. 9

3. Definition af udlændinge i Danmark Antallet af udlændinge, der bor i Danmark, kan opgøres på flere forskellige måder. I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænses udlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes i denne publikation danskere. Statistikken over indvandrere, efterkommere og danskere er baseret på oplysninger i Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Definitionen af en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks 2. Faktaboks 2: Definition af en indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. Som det fremgår af faktaboks 2, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er født i Danmark. 1 Endvidere fremgår det af faktaboksen, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændin- 1 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 10 INDLEDNING

gen har dansk statsborgerskab. Dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de opnår dansk statsborgerskab. I faktaboks 3 er det gennem eksempler søgt illustreret, hvornår en person bliver talt med som indvandrer, efterkommer eller dansker, hvis der findes oplysninger om forældrene. Faktaboks 3: Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person A B C D (Far: A) E (Mor: C) Personens fødested Personens statsborgerskab Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Tyrkiet, 1951 Dansk Danmark, 1972 Danmark, 1975 Danmark, 1995 Tyrkisk Dansk Dansk Forældrenes fødested Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet Far: Tyrkiet Mor: Danmark Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet Far: Tyrkiet Mor: Danmark Far: Danmark Mor: Danmark Forældrenes statsborgerskab Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Personens statistiske kategori Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at understrege, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at denne definition ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der er fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke er integreret i samfundet. Det er desuden vigtigt at bemærke, at det på baggrund af oplysningerne i CPRregistret ikke er muligt at opgøre præcist, hvor mange flygtninge og hvor mange familiesammenførte der har bopæl i Danmark. Med andre ord er det ikke muligt at sige noget om indvandrernes og efterkommernes opholdsgrundlag. Det skyldes, at man ikke hidtil i CPR-registret har registreret, hvilket opholdsgrundlag udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, har. 11

Fra udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (Udlændingeregistret) er det muligt at indhente oplysninger om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag. Derimod vides det ikke, hvad der videre sker med hver enkelt udlænding, dvs. om vedkommende benytter opholdstilladelsen, dør, skifter opholdsstatus, udvandrer osv. Det er således på baggrund af Udlændingeregistret heller ikke muligt at få et samlet overblik over antallet af flygtninge og familiesammenførte i Danmark. Enkelte steder i årbogen anvendes også andre begreber end indvandrere og efterkommere. Det gælder bl.a. i kapitel 2 om asyl og ophold, hvor det, på baggrund af oplysningerne i Udlændingeregistret, belyses, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark. Der henvises til bilag A for en detaljeret beskrivelse af definitioner af gruppen af udlændinge og de anvendte begreber i udlændingestatistikken. 4. Definition af tredjelande I denne publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende to landegrupper: - Norden, EU og Nordamerika. - Tredjelande, hvor tredjelande refererer til lande uden for Norden, EU og Nordamerika. I årbogen fokuseres der primært på udlændinge fra tredjelande. Årsagen til, at der primært sættes fokus på denne gruppe af udlændinge, er for det første, at disse udlændinge udgør 75 pct. af alle udlændinge i Danmark, og samtidig kan en stor del af den fremtidige indvandring forventes at komme fra tredjelande. For det andet er udlændinge fra tredjelande den gruppe af udlændinge, der generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund, herunder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra tredjelande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig væsentligt fra Danmark. 12 INDLEDNING

Sammenfatning Årbog om udlændinge i Danmark 2003 - Status og udvikling indeholder oplysninger om antallet af udlændinge i Danmark, og årbogen belyser, hvor langt vi i Danmark er nået med udlændinges integration. Indholdet af publikationen er primært statistiske opgørelser, som belyser udlændinges integration inden for en lang række områder. I de følgende afsnit sammenfattes årbogens vigtigste resultater. Først beskrives de vigtigste konklusioner fra årbogens store hovedanalyser, og dernæst er de væsentligste resultater fra årbogens enkelte kapitler opstillet i punktform. 1. Sammenfatning af årbogens hovedanalyser Årbogen om udlændinge i Danmark er bygget op omkring temaet udlændinges integration i uddannelsessystemet. Årbogens uddannelsesstatistikker viser, at der er forskelle på uddannelsesniveau og uddannelsesadfærd hos udlændinge fra tredjelande og danskere, og at udlændinge generelt har et lavere uddannelsesniveau end danskerne. Betragtes indvandreres højeste fuldførte danske uddannelse, har indvandrere fra tredjelande i alderen 25-64 år et lavere uddannelsesniveau end danskere i samme aldersgruppe. Blandt indvandrere fra tredjelande har 12 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den tilsvarende andel for danske mænd og kvinder er henholdsvis 66 pct. og 62 pct. Efterkommere med baggrund i tredjelande er betydeligt bedre uddannet end deres forældre, men andelen af efterkommere med en erhvervskompetencegivende uddannelse er dog mindre end andelen blandt danskere. Således har 40 pct. af de mandlige efterkommere og 44 pct. af de kvindelige efterkommere en erhvervskompetencegivende uddannelse. Herudover viser uddannelsesstatistikkerne, at der blandt indvandrerne og efterkommerne er en lavere andel, der er i færd med at tage en uddannelse end blandt danskere. På ungdomsuddannelserne er indvandrere fra tredjelande bety- 13 13

deligt svagere repræsenteret end danske unge, mens efterkommere i lidt mindre omfang end danskere er i gang med en ungdomsuddannelse. Således var kun ca. halvdelen af de unge indvandrere i skoleåret 2001/2002 i gang med en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt efterkommere og danskere var henholdsvis 70 pct. og 75 pct. Samme mønster ses også på de videregående uddannelser. I skoleåret 2001/2002 var 12 pct. af de 20-24-årige indvandrere indskrevet på en videregående uddannelse. Til sammenligning var 26 pct. af efterkommerne og 33 pct. af danskerne i færd med at tage en videregående uddannelse. Årbogens kapitel om uddannelse indeholder endvidere en særlig analyse af, hvor stor en andel af de unge udlændinge i kommunerne og inden for forskellige kommunegrupper der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Analysen er således et forsøg på at sammenligne effekten af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. Analysen viser, at 87 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der forlod folkeskolen i 1999 og 2000, fortsatte på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Blandt folkeskolens indvandrere fra tredjelande gik 84 pct. videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, mens det samme gjorde sig gældende for 93 pct. af efterkommerne fra tredjelande. Til sammenligning er overgangsfrekvensen for danske folkeskoleelever 95 pct. Der er imidlertid stor variation i indvandreres og efterkommeres overgangsfrekvenser mellem kommunerne. I Brøndby Kommune går 96 pct. af de unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande videre til en ungdomsuddannelse, mens andelen kun er 80 pct. i Århus Kommune. I Ishøj Kommune, der er den kommune, der har den største andel af tosprogede elever i folkeskolen, er overgangsfrekvensen for de unge udlændinge 91 pct. Disse forskelle afspejler bl.a. forskelle i sammensætningen af gruppen af udlændinge i de pågældende kommuner mht. opholdstid, forældres baggrund osv., men kan også skyldes, at opgaverne løses forskelligt fra kommune til kommune. 1414 SAMMENFATNING

Årbogen viser også, at uddannelsesniveauet har stor betydning for muligheden for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Årbogens forløbsanalyse af indvandrere, efterkommere og danskeres arbejdsmarkedstilknytning, hvor de samme personer følges år for år, viser, at blandt indvandrerne i Danmark er ledighedsomfanget mindst for personer med en videregående uddannelse. I årene fra 1995 til 2000 var indvandrere fra tredjelande med en videregående uddannelse i gennemsnit ledige 84 dage om året, mens det gennemsnitlige antal dage om året var 96 for indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse. Ud over uddannelse sætter Årbog om udlændinge i Danmark 2003 også fokus på ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge i Danmark. Årbogen belyser for det første, i hvor høj grad unge udlændinge blev gift med en person bosat i udlandet, inden der blev gennemført en række stramninger i de danske familiesammenføringsregler ved en ændring af udlændingeloven pr. 1. juli 2002. For det andet viser årbogen, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringerne i 2002. Dette sker på baggrund af data for antal viede indvandrere og efterkommere i henholdsvis første og andet halvår af 2002. Analysen af udlændinges ægteskabsmønstre forud for lovændringen viser, at der fra 1999 til 2001 var en stigende tendens til, at udlændinge blev gift med en person bosat uden for Danmark. I 1999 indgik 47 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift, ægteskab med en person bosat i udlandet, mens andelen var steget til 60 pct. i 2001. Herudover viser vielsesstatistikkerne, at alderen på vielsestidspunktet i 2001 spillede en rolle for, hvorvidt både mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere blev gift med en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark. Sandsynligheden for at blive gift med en person bosat i udlandet var i 2001 generelt faldende, jo ældre indvandreren eller efterkommeren var. Blandt de 18-20-årige kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, blev 68 pct. gift med en person i udlandet, mens andelen blandt de 21-23-årige var 62 pct. og 55 pct. blandt de 24-26-årige. Blandt mænd i alderen 18 20 år indgik 78 pct. ægteskab med en person bosat i udlan- 15 15

det, mens den tilsvarende andel blandt de 21 23-årige og de 24 26-årige var henholdsvis 65 pct. og 64 pct. Analysen understreger således, at 24 års-reglen må formodes at føre til, at flere unge udlændinge bliver gift med en person bosat i Danmark. I forbindelse med skærpelsen af reglerne for familiesammenføring pr. 1. juli 2002 er der forekommet markante ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre. I første halvår af 2002 blev 2.083 indvandrere og efterkommere fra tredjelande gift med en person bosat i udlandet. Dette antal var faldet til 289 i andet halvår af 2002, hvilket svarer til et fald på 86 pct. Desuden er der siden 1. juli 2002 sket et kraftigt fald i andelen af udlændinge, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. I første halvår af 2002 blev 66 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik ægteskab i dette halvår, gift med en person bosat uden for Danmark. I andet halvår af 2002 var denne andel faldet til 28 pct. I forbindelse med ændringerne i udlændingeloven er der blandt udlændinge fra mindre udviklede tredjelande sket store ændringer i ægteskabsmønstrene for både personer under 24 år og for personer i alderen 24 år og derover. I begge aldersgrupper kan der observeres et kraftigt fald i andelen af viede personer, der indgik ægteskab med en person bosat uden for Danmark. Eksempelvis viser vielsesstatistikkerne, at 80 pct. af de mandlige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande under 24 år, der indgik ægteskab i første halvår af 2002, blev gift med en person bosat i udlandet. I andet halvår af 2002 var andelen faldet til 27 pct. Blandt mandlige indvandrere og efterkommere på 24 år og derover var de tilsvarende andele for første og andet halvår af 2002 henholdsvis 74 pct. og 32 pct. Dette fald blandt begge aldersgrupper kan bl.a. tænkes at hænge sammen med de skærpede krav i forbindelse med familiesammenføring, der gælder for udlændinge i alle aldre. Dette drejer sig bl.a. om tilknytningskravet og forsørgelseskravet. Det skal dog understreges, at der kan gå et vist tidsrum, før indvandrerne og efterkommerne bliver bekendte med de nye regler på familiesammenføringsom- 1616 SAMMENFATNING

rådet, hvilket kan betyde, at effekten af ændringerne i udlændingeloven først kan måles præcist efter nogle år. Desuden kan det tænkes, at nogle indvandrere og efterkommere er blevet bekendte med lovændringerne, allerede inden ændringerne trådte i kraft, hvilket kan have påvirket deres ægteskabsmønstre forud for lovændringen pr. 1. juli 2002. 2. Sammenfatning af resultaterne i årbogens enkelte kapitler I dette afsnit er de væsentligste resultater fra årbogens enkelte kapitler opstillet i punktform. Befolkningsstatistik - Pr. 1. januar 2003 var der i alt 430.689 udlændinge i Danmark, hvilket svarer til 8,0 pct. af hele befolkningen i Danmark. Af de 430.689 udlændinge er 331.506 indvandrere, og 99.183 er efterkommere. - 75,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere kommer fra tredjelande. Blandt efterkommere er hele 88,4 pct. fra tredjelande. - Igennem de sidste ti år har der været en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Fra 1994 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere steget fra 266.069 til 430.689 personer. Dette svarer til en stigning på 61,9 pct. - Gruppen af personer af tyrkisk oprindelse er den største befolkningsgruppe blandt indvandrere og efterkommere. I alt 53.465 personer har oprindelse i Tyrkiet, og de tyrkiske indvandrere og efterkommere udgør 12,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. - Blandt indvandrere er andelen af 15-49-årige markant højere end blandt personer af dansk oprindelse, og blandt efterkommere er der en markant højere andel af børn og unge end blandt danskere. I 2003 er 81,6 pct. af alle efterkommere under 20 år, og 88,2 pct. er under 25 år. - I folketingsåret 2001/2002 blev 9.378 personer naturaliseret (dvs. fik dansk statsborgerskab ved lov), mens antallet i folketingsåret 2002/2003 var faldet til 2.137. Dette svarer til et fald på 77 pct. - I alt 170 udlændinge valgte i 2002 at repatriere med støtte fra staten, dvs. vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Fra 2001 til 17 17

2002 er antallet af repatrieringer faldet med 54, hvilket svarer til et fald på 24,1 pct. - I 1999 indgik 47 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift, ægteskab med en person bosat i udlandet. Denne andel steg til 60 pct. i 2001. - Af de 1.315 mænd, der i 2001 indgik ægteskab med en person, der havde bopæl uden for Danmark, var 275 under 24 år, mens 463 af de i alt 880 kvinder, der blev gift med en person bosat i udlandet, var under 24 år. Dette svarer til 21 pct. af mændene og 53 pct. af kvinderne. - Alderen på vielsestidspunktet spillede i 2001 en rolle for, hvorvidt både mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere blev gift med en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark. Sandsynligheden for at blive gift med en person bosat i udlandet var i 2001 generelt faldende, jo ældre indvandreren eller efterkommeren var. Blandt de 18-20-årige kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, blev 68 pct. gift med en person i udlandet, mens andelen blandt de 21-23-årige var 62 pct. og 55 pct. blandt de 24-26-årige. Blandt mænd i alderen 18 20 år indgik 78 pct. ægteskab med en person bosat i udlandet, mens den tilsvarende andel blandt de 21 23-årige og de 24 26-årige var henholdsvis 65 pct. og 64 pct. - I forbindelse med skærpelsen af reglerne for familiesammenføring pr. 1. juli 2002 er der forekommet kraftige ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre. I første halvår af 2002 blev 2.083 indvandrere og efterkommere fra tredjelande gift med en person bosat i udlandet, mens antallet var faldet til 289 i andet halvår af 2002. Dette svarer til et fald på 86 pct. - I første halvår af 2002 blev 66 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik ægteskab i dette halvår, gift med en person bosat uden for Danmark. I andet halvår af 2002 var denne andel faldet til 28 pct. - Siden 1. juli 2002 er der sket ændringer i ægteskabsmønstrene for både personer under 24 år og for personer i alderen 24 år og derover. Blandt begge aldersgrupper af udlændinge fra mindre udviklede tredjelande er der fra første til andet halvår af 2002 sket et kraftigt fald i andelen, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. 1818 SAMMENFATNING

- Blandt unge tyrkere under 24 år er andelen, der er blevet gift med en person bosat uden for Danmark, faldet fra 79 pct. i første halvår af 2002 til 36 pct. i andet halvår af 2002. Blandt tyrkere på 24 år og derover er andelen faldet fra 70 pct. til 36 pct. - Erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen er lavere for de indvandrere og efterkommere, der udvandrede i 2002, end for den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark. Blandt udvandrede indvandrere og efterkommere var beskæftigelsesfrekvensen 37,3 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen til sammenligning var 52,2 pct. for alle indvandrere og efterkommere i Danmark. - Udvandrede indvandrere og efterkommere med en videregående uddannelse havde forud for deres udvandring en ringere tilknytning til det danske arbejdsmarked end den samlede gruppe af højtuddannede indvandrere og efterkommere i Danmark. Asyl og ophold - I 2002 var der 6.660 spontane asylansøgere. Heraf havde ca. 30 pct. i forvejen et andet opholdsgrundlag, f.eks. familiesammenførte til flygtninge, som efterfølgende søger asyl. De registrerede spontane asylansøgere kom i 2002 især fra Afghanistan, Irak, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Somalia. - I 2002 blev der indgivet 354 asylansøgninger på danske repræsentationer i udlandet. Efter 1. juli 2002 bortfaldt muligheden for at søge asyl i Danmark via en dansk repræsentation i udlandet. - Der blev i 2002 meddelt 4.069 opholdstilladelser i asylsager mv. Af disse opnåede 3.489 flygtningestatus, mens 580 opholdstilladelser blev givet af blandt andet humanitære årsager og ganske særlige grunde. - I 2002 blev der meddelt 12.040 opholdstilladelser til familiesammenføring, heraf 4.880 familiesammenføringstilladelser til ægtefæller mv. I 2001 fik 13.187 opholdstilladelse ved familiesammenføring. - Det var især personer fra Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia og Thailand, der fik familiesammenføringstilladelse i 2002. 19 19

- Der blev i 2002 meddelt 15.102 andre opholdstilladelser 1 på baggrund af beskæftigelse/erhverv, uddannelse og lignende mod 13.191 i 2001. - Endelig blev der i 2002 udstedt 6.041 EF/EØS-opholdsbeviser mod 5.950 i 2001. - Det samlede antal meddelte opholdstilladelser var i 2002 37.252 mod 38.591 i 2001. Bosætning - Der bor flest indvandrere og efterkommere fra tredjelande i hovedstadsområdet, Århus og Odense. Samlet set har 88 pct. af landets kommuner en andel af indvandrere og efterkommere på under 6 pct. - Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner er fortsat de tre kommuner, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til indbyggertallet i kommunen. Derimod har de tre kommuner modtaget færrest boligplacerede flygtninge, siden integrationsloven trådte i kraft i 1999. - De tre kommuner, der har modtaget flest boligplacerede flygtninge i løbet af 1999-2002 er Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner. Disse kommuner har samtidig oplevet et fald i arbejdsløshedsprocenten blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande. - Halvdelen af de boligplacerede i 1999-2002 blev boligplaceret i kommuner med 5.000-14.999 indbyggere. - Kommunerne i Nordjyllands Amt har modtaget flest flygtninge i perioden 1999-2002 efterfulgt af kommunerne i Århus og Fyns Amter. Københavns og Frederiksberg Kommuner har modtaget færrest flygtninge i samme periode. - 64 pct. af de boligplacerede flygtninge i 2002 over 18 år havde ingen medbragt uddannelse fra oprindelseslandet, mens 10 pct. havde en videregående uddannelse. 64 pct. havde erhvervserfaring inden for faglært arbejde, ufaglært arbejde eller militæret. 33 pct. havde ingen erhvervserfaring. Blandt 1 Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet (ikke-asyl) omfatter følgende kategorier: A) Tidligere dansk indfødsret. B) Familiemæssig tilknytning o.l. C) Adoption. D) Beskæftigelse/erhvervshensyn (herunder praktikanter, der har ansøgt før 1. juli 2002, specialister/jobkortordning mv.) E) Ganske særlige grunde (herunder uddannelse, au pair, praktikanter, der har ansøgt efter 1. juli 2002, missionærer, dansk afstamning samt danske mindretal og opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde). 2020 SAMMENFATNING

personer med en videregående uddannelse havde 79 pct. haft et arbejde, der var relateret til deres uddannelse. - 69 pct. af alle indvandrere fra tredjelande bor i etagebolig, og 27 pct. bor i parcelhus. 80 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande bor på under 50 m 2 pr. person. Uddannelse - 30 pct. af indvandrerne fra tredjelande har grundskolen som højeste fuldførte medbragte uddannelse fra deres oprindelsesland, og 19 pct. har uoplyst/ingen uddannelse. Kun 39 pct. af indvandrerne medbringer en erhvervskompetencegivende uddannelse fra deres oprindelsesland. Der er betydelig variation i det medbragte uddannelsesniveau blandt indvandrere fra forskellige tredjelande. - Hvad angår højeste fuldførte danske uddannelse, har indvandrere fra tredjelande i alderen 25-64 år et lavere uddannelsesniveau end danskere i samme aldersgruppe. Blandt indvandrere fra tredjelande har 12 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den tilsvarende andel for danske mænd og kvinder er henholdsvis 66 pct. og 62 pct. Blandt efterkommere med baggrund i tredjelande har 40 pct. af de mandlige efterkommere og 44 pct. af de kvindelige efterkommere en erhvervskompetencegivende uddannelse. - Tosprogede elever har i de senere år udgjort en stadig større andel af eleverne i folkeskolen. I skoleåret 1995/1996 udgjorde de tosprogede elever 7 pct. af det samlede antal elever i folkeskolen. Denne andel er steget til 9,6 pct. i skoleåret 2002/2003. - De tosprogede elever i folkeskolen er koncentreret i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer. 36 af landets 271 kommuner har en større andel af tosprogede elever end gennemsnittet på 9,6 pct. - I skoleåret 2001/2002 var kun halvdelen af de unge indvandrere fra tredjelande i alderen 16-19 år i gang med en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt efterkommere fra tredjelande og danskere var henholdsvis 70 pct. og 75 pct. 21 21

- I skoleåret 1992/1993 var 34 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande i gang med en ungdomsuddannelse, mens denne andel var steget til 54 pct. i skoleåret 2001/2002. - På de erhvervsfaglige uddannelser er indvandrere og efterkommere fra tredjelande overrepræsenteret inden for servicefagene, inden for teknik og industrifag samt handel og kontor. - I skoleåret 2001/2002 var 12 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra tredjelande indskrevet på en videregående uddannelse. Til sammenligning var 26 pct. af efterkommerne fra tredjelande og 33 pct. af danskerne i færd med at tage en videregående uddannelse. - Blandt alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der forlod folkeskolen i 1999 og 2000, fortsatte 87 pct. på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Til sammenligning er danske folkeskoleelevers overgangsfrekvens 95 pct. - Der er stor variation i indvandrere og efterkommeres overgangsfrekvenser mellem kommunerne. I Brøndby Kommune går 96 pct. af de unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande videre til en ungdomsuddannelse, mens andelen kun er 80 pct. i Århus Kommune. I Ishøj Kommune, der er den kommune, der har den største andel af tosprogede elever i folkeskolen, er overgangsfrekvensen for de unge udlændinge 91 pct. - Samlet set er der ingen forskel i overgangsfrekvensen mellem land- og bykommuner. I begge kommunegrupper starter 87 pct. af indvandrerne og efterkommerne på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. - Fra 1995 til 1997 er antallet af kursister på sprogcentrene steget fra 40.186 til mere end 50.000 kursister. Denne udvikling er siden 1997 vendt, og i 2001 var der i alt 45.861 kursister, som i løbet af året har fulgt undervisningen i dansk på sprogcentrene. Samtidig er antallet af tilbudte lektioner øget, hvilket kan ses som et udtryk for, at den enkelte kursist i gennemsnit har fået tilbudt flere undervisningslektioner. - Langt de fleste kursister på sprogcentrene er henvist til danskundervisning efter integrationsloven. Denne gruppe af kursister udgør 36 pct. af alle kursisterne på sprogcentrene. - Det gennemsnitlige fravær fra danskundervisning udgjorde på landsplan 23 pct. i 2001, svarende til et fald på 1 procentpoint i forhold til året før. 2222 SAMMENFATNING

Arbejdsmarkedet - Den 1. januar 2002 stod 166.492 indvandrere og efterkommere til rådighed for det danske arbejdsmarked. Indvandrere og efterkommere udgjorde dermed 4 pct. af den samlede arbejdsstyrke. - 48 pct. af alle 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande var i beskæftigelse den 1. januar 2002, mens 76 pct. af alle 16-66-årige danskere var i beskæftigelse. - Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er i højere grad tilknyttet arbejdsmarkedet end indvandrere og efterkommere fra tredjelande. - Efterkommerne er i større udstrækning end indvandrerne tilknyttet arbejdsmarkedet. - En stor andel af de indvandrere og efterkommere, som står uden for arbejdsmarkedet, står midlertidigt udenfor, mens en mindre andel har trukket sig permanent ud af arbejdsmarkedet (efterløn og førtidspension). - Beskæftigelsesfrekvensen er stigende med opholdstidens længde for indvandrere fra tredjelande. - Indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har sværest ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. - Danskere er gennemsnitligt længere tid i arbejdsstyrken end indvandrere, men forskellen er blevet mindre i perioden fra 1995 til 2000. - Både blandt indvandrere og danskere er mænd gennemsnitligt længere tid i arbejdsstyrken end kvinder. - I perioden 1995-2000 har indvandrere været arbejdsløse i gennemsnitligt 94 dage om året, mens danskere i gennemsnit har været arbejdsløse 32 dage om året. - Den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder var for danskere 290 dage i perioden fra 1995 til 2000, mens den var 460 dage for indvandrere. - Efterkommere har længere ledighedsperioder end unge danskere, men forskellen er betydelig mindre end forskellen mellem indvandrere og danskere. - Indvandrere har i gennemsnit haft 1,33 ledighedsperioder i perioden 1995-2000, mens danskere har haft 0,71 ledighedsperioder. 23 23

Indkomst og indkomsterstattende ydelser - I 2002 var danskernes gennemsnitsindkomst 30 pct. større end indvandrernes og 34 pct. større end efterkommernes. Især indvandrere og efterkommere fra tredjelande havde en lavere gennemsnitsindkomst end danskerne. - I 2001 var der stor forskel i gennemsnitsindkomsten mellem udlændinge fra forskellige oprindelseslande. Indvandrere fra Afghanistan, Somalia og Irak havde den laveste gennemsnitsindkomst blandt de udvalgte lande, mens indvandrere fra det tidligere Jugoslavien havde den højeste. - Den gennemsnitlige indkomst var i 2001 generelt stigende med uddannelsesniveauet for alle persongrupper. - På næsten alle uddannelsesniveauer havde danskerne i 2001 en højere gennemsnitsindkomst end indvandrerne og efterkommerne. En indvandrer med en erhvervsfaglig eller en lang videregående uddannelse tjente henholdsvis 75 pct. og 60 pct. af gennemsnitsindkomsten for en dansker med en tilsvarende uddannelse. Efterkommere med en lang videregående uddannelse tjente i gennemsnit stort set det samme som danskere med en lang videregående uddannelse. Forskellene i indkomstniveau mellem de forskellige persongrupper indsnævres dog ikke med stigende uddannelsesniveau. - Danskerne havde i 2001 generelt en højere gennemsnitlig indkomst inden for de forskellige socioøkonomiske grupper end indvandrere og efterkommere. Selvstændige blandt indvandrerne havde en gennemsnitsindkomst, der udgjorde 57 pct. af de selvstændige danskeres indkomst. - For såvel danskere som indvandrere og efterkommere optrådte den laveste gennemsnitsindkomst inden for handel, hotel og restaurationsbranchen, mens den højeste gennemsnitsindkomst optrådte inden for energi- og vandforsyning. - De indkomsterstattende ydelser omfatter bl.a. kontanthjælp, dagpenge og pensioner. I 2001 modtog 6 ud af 10 indvandrere fra tredjelande indkomsterstattende ydelser, mens ca. 5 ud af 10 danskere modtog indkomsterstattende ydelser. Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika modtog indkomsterstattende ydelser i mindre omfang end danskere. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande modtog i 2001 fortrinsvis midlertidige indkomsterstattende ydelser i form af kontanthjælp som passiv forsørgelse, mens indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika 2424 SAMMENFATNING

samt danskere overvejende modtog varige indkomsterstattende ydelser i form af folkepension. Forskellene afspejler dels alderssammensætningen i de forskellige persongrupper og for indvandrernes vedkommende dels årsagen til opholdet i Danmark. - Langvarige indkomsterstattende ydelser defineres som ydelser, der modtages i 10-12 måneder inden for et år. 40 pct. af indvandrerne fra tredjelande, der modtog midlertidige ydelser i form af kontanthjælp og sygedagpenge mv. i 2001, modtog ydelser i 10-12 måneder, mens den tilsvarende andel var 15 pct. blandt indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika og 26 pct. blandt danskere. - Blandt indvandrere fra Somalia i alderen 17-64 år modtog 70,5 pct. kontanthjælp, og heraf var 72,6 pct. langvarige modtagere. Blandt libanesere modtog 59,8 pct. kontanthjælp, og heraf var 74,1 pct. langvarige modtagere. - Selv efter 9 års ophold i Danmark udgjorde de langvarige kontanthjælpsmodtagere blandt indvandrere fra tredjelande en forholdsvis stor andel. Andelen af langvarige modtagere fra tredjelande er dog faldende med opholdstidens længde. 25 25

1. Befolkningsstatistik I dette kapitel sættes fokus på befolkningsstatistikken på udlændingeområdet. Kapitlet indledes med en præsentation af antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges andel af den samlede befolkning i landet. Dernæst følger en beskrivelse af sammensætningen af gruppen af udlændinge, med hensyn til køn, alder, oprindelsesland og opholdstid. Disse demografiske forhold har stor betydning for de resultater, der lægges frem i bogens øvrige kapitler, da eksempelvis udlændinges opholdstid i Danmark og deres oprindelsesland spiller en rolle for, hvor godt de klarer sig i det danske uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. Dette kapitel om befolkningsstatistik indeholder endvidere en særlig analyse af ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge, der er bosat i Danmark. Analysen viser, i hvor høj grad unge udlændinge i Danmark er blevet gift med personer bosat i udlandet samt de unges alder ved indgåelsen af disse ægteskaber. 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark I 2003 er der i alt 430.689 udlændinge i Danmark, jf. tabel 1.1. Dette svarer til 8,0 pct. af hele befolkningen i Danmark. Af de 430.689 udlændinge er 331.506 indvandrere og 99.183 efterkommere, svarende til henholdsvis 6,2 og 1,8 pct. af den samlede befolkning i landet. Kategorien af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med en udenlandsk baggrund. I alt har 40,2 pct. af alle udlændingene i Danmark dansk statsborgerskab. Blandt indvandrere er 33,1 pct. danske statsborgere, mens andelen af efterkommere med dansk statsborgerskab er 63,8 pct. 2626 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Tabel 1.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på henholdsvis udenlandsk og dansk statsborgerskab pr. 1. januar 2003 Personer Indvandrere Efterkommere I alt Udenlandske statsborgere 221.850 35.859 257.709 Danske statsborgere 109.656 63.324 172.980 I alt 331.506 99.183 430.689 Procent Udenlandske statsborgere 66,9% 36,2% 59,8% Danske statsborgere 33,1% 63,8% 40,2% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1. Af tabel 1.2 fremgår det, at 75,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark kommer fra tredjelande, mens øvrige indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika udgør i alt 24,4 pct. Blandt efterkommere er hele 88,4 pct. fra tredjelande. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør i alt 6 pct. af Danmarks befolkning. Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper pr. 1. januar 2003 Indvandrere Efterkommere I alt Personer Norden 35.310 4.804 40.114 EU 50.972 5.694 56.666 Nordamerika 7.168 1.037 8.205 Tredjelande 238.056 87.648 325.704 I alt 331.506 99.183 430.689 Procent Norden 10,7% 4,8% 9,3% EU 15,4% 5,7% 13,2% Nordamerika 2,2% 1,0% 1,9% Tredjelande 71,8% 88,4% 75,6% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 27 27

Figur 1.1 viser udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i perioden fra 1994 til 2003. Figuren illustrerer, at der igennem de sidste ti år har været en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Fra 1994 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere steget fra 266.069 til 430.689 personer. Dette svarer til en stigning på 61,9 pct. i det samlede antal indvandrere og efterkommere over hele perioden. Af figur 1.1 fremgår det endvidere, at denne udvikling hovedsagelig skyldes en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i tredjelande. I årene 1994 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande blevet forøget med 84,9 pct. Til sammenligning er antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika steget med 16,8 pct. i samme periode. Betragtes udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere inden for det sidste år, er antallet af indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika i 2003 stort set uændret i forhold til året før, mens der har været en tilvækst i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande på knap 5 pct. 2828 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Figur 1.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper pr. 1. januar 1994-2003 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Not Indvandrere: Norden, EU og Nordamerika Indvandrere: Tredjelande Efterkommere: Norden, EU og Nordamerika Efterkommere: Tredjelande Indvandrere og efterkommere i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1.2 Oprindelseslande Tabel 1.3 giver et mere detaljeret billede af indvandreres og efterkommeres oprindelseslande. De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de lande, hvorfra der pr. 1. januar 2003 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. Af tabellen fremgår det, at Tyrkiet er det land, hvor de fleste indvandrere og efterkommere har oprindelse. I alt 53.465 personer har oprindelse i Tyrkiet, og de tyrkiske indvandrere og efterkommere udgør således 12,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 29 29

Gruppen af personer af tysk oprindelse er den næststørste befolkningsgruppe blandt indvandrere og efterkommere, mens personer fra Irak er den tredjestørste gruppe. Personer fra disse lande udgør henholdsvis 5,9 og 5,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Blandt efterkommerne har langt de fleste personer oprindelse i Tyrkiet (22.635 personer). Derefter følger Libanon med 9.069 personer og Pakistan med 8.423 personer. Årsagen til, at gruppen af tyrkere udgør så stor en andel af alle efterkommerne, er, at mange gæstearbejdere kom til Danmark i 1960 erne og 1970 erne, og disse gæstearbejdere har siden hen fået børn i landet eller har fået deres børn her til landet ved en familiesammenføring. Tabel 1.3: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland pr. 1. januar 2003 Indvandrere Efterkommere I alt Procent af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet 30.830 22.635 53.465 12,4% Tyskland 22.518 2.693 25.211 5,9% Irak 19.738 4.287 24.025 5,6% Libanon 12.133 9.069 21.202 4,9% Bosnien-Hercegovina 18.052 2.566 20.618 4,8% Pakistan 10.626 8.423 19.049 4,4% Somalia 12.345 5.504 17.849 4,1% Jugoslavien 1 12.367 5.329 17.696 4,1% Norge 13.637 1.604 15.241 3,5% Sverige 12.301 1.996 14.297 3,3% Iran 11.634 2.311 13.945 3,2% Polen 10.692 2.113 12.805 3,0% Vietnam 8.577 3.587 12.164 2,8% Storbritannien 10.573 1.203 11.776 2,7% Sri Lanka 6.809 3.359 10.168 2,4% Øvrige lande 118.674 22.504 141.178 32,8% Alle lande 331.506 99.183 430.689 100,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. 3030 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Pga. krigen i det tidligere Jugoslavien er antallet af indvandrere og efterkommere fra Bosnien-Hercegovina blev kraftigt forøget i perioden fra 1994 til 2003, jf. figur 1.2. Således var der i 1994 i alt 69 personer i Danmark fra Bosnien- Hercegovina, hvilket er steget til 20.618 personer i 2003. Antallet af personer fra Bosnien-Hercegovina steg særligt fra 1995 til 1996, hvor 15.595 personer fik opholdstilladelse. I 1994 blev antallet af indvandrere og efterkommere af somalisk oprindelse opgjort til 3.789 personer, mens antallet pga. borgerkrigen i Somalia er steget til 17.849 i 2003. Tilsvarende er antallet af irakere forøget med 18.440 i samme periode. Antallet af tyrkere har været jævnt stigende fra 1994 til 2003. Figur 1.2: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande pr. 1. januar 1994-2003 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Tyrkiet Irak Libanon Bosnien-Hercegovina Pakistan Somalia Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 31 31

1.3 Alders- og kønsfordelingen blandt indvandrere og efterkommere I figur 1.3 og 1.4 vises alders- og kønsfordelingen for henholdsvis indvandrere og efterkommere. Det fremgår af de to figurer, at indvandreres og efterkommeres aldersfordeling i væsentlig grad afviger fra aldersfordelingen blandt danskere. Blandt indvandrere er andelen af 15-49-årige markant højere end blandt personer af dansk oprindelse, mens andelen af personer i de unge aldersklasser er mindre blandt indvandrere end blandt danskere. Denne forskel i aldersfordelingen skyldes især, at indvandrergruppen omfatter personer født i udlandet, hvoraf relativt få er kommet til Danmark som børn. Endvidere fremgår det af figuren, at andelen af personer over 55 år er markant lavere blandt indvandrere end blandt danskere. Gruppen af indvandrere er således karakteriseret ved en meget høj andel af personer i den arbejdsdygtige alder. Hvad angår kønsfordelingen, eksisterer der ikke de store afvigelser mellem andelen af mænd og kvinder i de forskellige aldersintervaller blandt henholdsvis indvandrere og danskere. Både blandt indvandrere og danskere ses en højere andel af kvinder end mænd i det højeste aldersinterval. 3232 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Figur 1.3: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og danskere pr. 1. januar 2003 Kvinder 70 årige og derover 65-69 årige 60-64 årige Mænd 55-59 årige 50-54 årige 45-49 årige 40-44 årige 35-39 årige 30-34 årige 25-29 årige 20-24 årige 15-19 årige 10-14 årige 5-9 årige 0-4 årige 15% 10% 5% 0% 5% 10% 15% Procent af befolkningsgruppen Danskere Indvandrere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken Bef1A. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. Figur 1.4 illustrerer, at der blandt efterkommere er en betydelig overvægt af børn og unge, mens der næsten ingen efterkommere er over 30 år. Således er 81,6 pct. af alle efterkommerne i 2003 under 20 år, og 88,2 pct. er under 25 år. 33 33

Blandt efterkommere fra tredjelande er de tilsvarende andele 87,1 pct. og 93,9 pct. Denne store overvægt af efterkommere i de yngre aldersgrupper skyldes, at gruppen af efterkommere omfatter personer, der er født af relativt unge indvandrerforældre. Da de fleste indvandrere er under 50 år, er hovedparten af efterkommerne derfor børn eller helt unge. Den lave gennemsnitsalder blandt efterkommere betyder, at langt den overvejende andel af efterkommerne i dag går i den danske grundskole, og at kun få efterkommere har nået en alder for videreuddannelse efter grundskolen. Mange efterkommere vil inden for en årrække færdiggøre grundskolen, og det danske samfund står derfor over for en stor integrationspolitisk opgave med at få de unge efterkommere til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse efter endt grundskole. For en nærmere beskrivelse af udlændinges integration i uddannelsessystemet henvises til kapitel 4. 3434 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Figur 1.4: Den procentvise aldersfordeling blandt efterkommere og danskere pr. 1. januar 2003 Kvinder 70 årige og derover 65-69 årige 60-64 årige Mænd 55-59 årige 50-54 årige 45-49 årige 40-44 årige 35-39 årige 30-34 årige 25-29 årige 20-24 årige 15-19 årige 10-14 årige 5-9 årige 0-4 årige 35% 25% 15% 5% 5% 15% 25% 35% Danskere Procent af befolkningsgruppen Efterkommere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken Bef1A. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. 1.4 Opholdstid Figur 1.5 viser opholdstiden for indvandrere fra udvalgte tredjelande. Det fremgår af figuren, at en stor andel af tyrkerne og libaneserne har opholdt sig i Dan- 35 35

mark i mere end 10 år, mens indvandrere fra Bosnien-Hercegovina og Irak kun har opholdt sig i Danmark i en kort årrække. I 2003 har 51,8 pct. af tyrkerne opholdt sig i landet i over 15 år mod knap 5,8 pct. af irakerne. Den relativt høje andel af tyrkere med en lang opholdstid skyldes, at mange tyrkere kom til landet som gæstearbejdere i 1960 erne og 1970 erne. Et stort antal bosniske krigsflygtninge fik opholdstilladelse i 1995, hvilket betyder, at hele 91 pct. af indvandrerne fra Bosnien-Hercegovina har opholdt sig i Danmark i mellem 5 og 10 år. Figur 1.5: Opholdstid for indvandrere fra udvalgte tredjelande angivet i pct. pr. 1. januar 2003 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-5 år 5-10 år 10-15 år Over 15 år Uoplyst Tyrkiet Irak Libanon Bosnien-Hercegovina Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20. 1.5 Naturalisationer Figur 1.6 viser antallet af naturalisationer i en tiårig periode, dvs. antallet af udenlandske statsborgere, som har opnået dansk statsborgerskab ved lov fra fol- 3636 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

ketingsåret 1993/1994 frem til folketingsåret 2002/2003. 1 Figuren omfatter ikke børn, som har opnået dansk statsborgerskab sammen med deres forældre. Endvidere omfatter tabellen ikke udlændinge, som erhverver dansk indfødsret på anden måde end ved naturalisation, herunder ved adoption eller ved at afgive erklæring over for et statsamt mv. Omkring 1.000 udlændinge erhverver årligt dansk statsborgerskab gennem erklæring. 2 Som det fremgår af figuren, er der fra folketingsåret 1993/1994 til folketingsåret 2002/2003 sket et kraftigt fald i antallet af naturalisationer. I folketingsåret 2001/2002 blev 9.378 personer naturaliseret, mens antallet i folketingsåret 2002/2003 var faldet til 2.137. Dette svarer til et fald på 77 pct. Dette fald skal ses i sammenhæng med, at kravene til personer, som vil opnå dansk statsborgerskab, blev skærpet i 2002. De skærpede krav indebærer bl.a., at udlændingen som hovedregel skal have mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at få dansk statsborgerskab. For nordiske statsborgere er kravet dog kun to år. For flygtninge og statsløse udlændinge er kravet 8 år. For ægtefæller til danske statsborgere er kravet mellem 6 og 8 år, alt efter hvor længe ægteskabet har varet. Endvidere stilles der krav om, at ansøgeren om dansk statsborgerskab skal kunne dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved en prøve svarende til minimum den såkaldte almenprøve i dansk. 1 Folketinget bestemmer ved lov, om udenlandske statsborgere kan få dansk statsborgerskab. Undtagelsen herfra er udenlandske statsborgere mellem 18 og 23 år, der kan få tildelt dansk statsborgerskab af statsamtet under forudsætning af, at personen er ustraffet og har boet i Danmark i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 af de sidste 6 år. Tidligere danske statsborgere og nordiske statsborgere kan ligeledes opnå dansk statsborgerskab gennem statsamtet i visse tilfælde. 2 Nogle personer, som er optaget på lovforslag om statsborgerskab, er optaget med den betingelse, at de skal løses fra deres hidtidige statsborgerskab, før de formelt meddeles dansk statsborgerskab. I praksis vil dette dog normalt ske med tiden, og statistikken omfatter derfor også personer, der endnu ikke er løst fra deres tidligere statsborgerskab. 37 37

Figur 1.6: Udviklingen i naturalisationer, folketingsåret 1993/1994 2002/2003 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 Personer optaget på lovforslag om indfødsret Kilde: Integrationsministeriets indfødsretskontor. 1.6 Repatrieringer Hvert år er der udlændinge i Danmark, der vælger at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland (repatriering). Flygtninge og familiesammenførte med opholdstilladelse i Danmark, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, kan i henhold til repatrieringsloven modtage økonomisk støtte fra den danske stat til repatrieringen. I faktaboks 1.1 er repatrieringsloven beskrevet nærmere. 3838 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Faktaboks 1.1: Lov om repatriering Folketinget vedtog den 2. juni 1999 en repatrieringslov. Loven, der trådte i kraft den 1. januar 2000, indebærer en udvidelse af den hjælp, der gives til udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Tidligere har udlændinge, der ønsker at repatriere, kunnet få hjælp efter bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, men med vedtagelsen af repatrieringsloven er spørgsmålet om hjælp til repatriering mv. nu reguleret i en selvstændig lov. Repatrieringsloven omfatter flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, og som ikke er danske statsborgere eller statsborgere i et andet nordisk land, et EU-land eller et EØS-land. De danske kommuner skal efter repatrieringsloven udbetale hjælp til repatriering, hvis udlændingen ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl, men ikke har midler hertil. Hjælp til repatriering omfatter udgifter til hjemrejse. Desuden omfatter hjælp til repatriering bl.a. hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere oprindelsesland på 20.318 kr. pr. voksen og 6.773 kr. pr. barn samt udgifter til køb af erhvervsudstyr på indtil 11.288 kr. Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 793 af 18. september 2002 af repatrieringsloven. Figur 1.7 viser antallet af repatrieringer i perioden fra 1993 til 2002. I 2002 valgte i alt 170 udlændinge at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med støtte fra staten. I 2001 var antallet af repatrieringer 224. Fra 2001 til 2002 er antallet af repatrieringer således faldet med 54, hvilket svarer til et fald på 24,1 pct. Det skal bemærkes, at disse tal i figuren alene inkluderer personer, som er udrejst fra Danmark med repatrieringsstøtte fra den danske stat. Det vil sige, at der ud over de 170 repatrierede er en række indvandrere og efterkommere, der udvandrer fra Danmark uden at modtage økonomisk støtte. Årsagen til, at disse personer udvandrer uden støtte fra staten, kan være, at de enten ikke opfylder de lovmæssige krav til at modtage støtte, eller at de har valgt ikke at benytte sig af tilbuddet om støtte. Det fremgår af figur 1.7, at det største antal repatrieringer fandt sted i 1996, hvor 556 personer fik støtte af den danske stat til at vende tilbage til deres 39 39

hjemland eller tidligere opholdsland. Personer fra Bosnien-Hercegovina har i perioden 1994-1998 udgjort langt størstedelen af alle repatrierede, mens det i 2002 var personer fra Somalia, der udgjorde den højeste andel af alle repatrierede. Således repatrierede 43 somaliere i 2002, hvilket svarer til 25,3 pct. af årets repatrierede. Tilsvarende var antallet af repatrierede fra Bosnien-Hercegovina 24 i 2002, svarende til 14,1 pct. af det samlede antal af repatrieringer. Figur 1.7: Antal repatrieringer fra Danmark, 1993-2002 600 500 400 300 200 100 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Bosnien-Hercegovina Iran Somalia Øvrige lande Kilde: Dansk Flygtningehjælp, gengivet i Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, 2003. 1.7 Udlændinges ægteskabsmønstre Som en del af regeringens øgede indsats mod tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber vedtog Folketinget i forsommeren 2002 regeringens forslag til en ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2002 lov nr. 365 af 6. juni 2002. Lovændringerne indebar, at reglerne for bl.a. ægtefællesammenføring blev skærpet i Danmark på en række punkter, idet der blev indført en generel forhø- 4040 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

jelse af alderskravet i forbindelse med ægtefællesammenføring fra de tidligere 18 år til 24 år. Der kan således i dag som udgangspunkt ikke gives tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis én af ægtefællerne er under 24 år. Baggrunden for indførelsen af 24 års-reglen er, at jo ældre man er, desto bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab imod sin vilje. Formålet med lovændringen var således at modvirke ægteskaber, som indgås mod de unges eget ønske. Endvidere er betingelserne for at få en ægtefælle her til landet blevet skærpet på flere områder. I dag vil der ikke kunne gives tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis det må anses for tvivlsomt, at ægteskabet er indgået efter begge parters ønske, ligesom der stilles krav om, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Se faktaboks 1.2 for en oversigt over betingelserne for at få en ægtefælle her til landet. Samtlige betingelser for ægtefællesammenføring gælder som udgangspunkt for alle, herunder også danske statsborgere. Faktaboks 1.2: Betingelserne for at få en ægtefælle til landet Betingelserne for at få en ægtefælle her til landet er skærpet på følgende områder: - Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år. - Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. - Der må ikke være tvivl om, at ægteskabet er indgået frivilligt. - Den herboende ægtefælle skal opfylde et boligkrav. - Den herboende ægtefælle skal som udgangspunkt tjene nok til at kunne forsørge den anden ægtefælle samt stille en bankgaranti på ca. 50.000 kr. til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til den anden ægtefælle. - Den herboende ægtefælle må ikke have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i det seneste år. Kilde: Regeringen, Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts 2003, 2003. På baggrund af disse gennemførte stramninger i de danske familiesammenføringsregler indeholder dette kapitel en statistisk analyse af ægteskabsmønstrene for 41 41

forskellige aldersgrupper af udlændinge, der er bosat i Danmark. Formålet med analysen er særligt at belyse, i hvor høj grad unge udlændinge i Danmark er blevet gift med en person bosat i udlandet, samt at se nærmere på de unges alder ved indgåelsen af disse ægteskaber. Første del af analysen viser udlændinges ægteskabsmønstre i 1999 og 2001, dvs. forud for lovændringerne, der trådte i kraft 1. juli 2002. En sådan analyse af ægteskabsmønstrene har stor relevans i relation til de gennemførte lovændringer, idet analysen kan vise, om de gennemførte stramninger på familiesammenføringsområdet, herunder indførelsen af 24 års-reglen, kan underbygges statistisk. Anden del af analysen af ægteskabsmønstre ser nærmere på, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringen i 2002. På baggrund af data for antal viede indvandrere og efterkommere i henholdsvis første og andet halvår af 2002 belyses det bl.a., om der er sket et fald i antallet af udlændinge, der er blevet gift med en person bosat i udlandet, og om andelen af indvandrere og efterkommere under 24 år, der er blevet gift med en person bosat uden for Danmark, er faldet. Det er vigtigt at bemærke, at det kan være vanskeligt at vurdere, om en eventuel ændring i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringen skyldes de skærpede betingelser for familiesammenføring, idet der også vil være andre faktorer end familiesammenføringsreglerne, der kan influere på udlændinges ægteskabsmønstre. Dette kan eksempelvis dreje sig om traditioner, familiehensyn, normer og værdier. Det kan dog forventes, at de ændrede familiesammenføringsregler påvirker antallet af indgåede ægteskaber mellem indvandrere og efterkommere i Danmark og personer bosat uden for Danmark, idet de skærpede betingelser for familiesammenføring begrænser muligheden for samliv i Danmark. En eventuel reaktion på de skærpede betingelser for ægtefællesammenføring vil dog ikke nødvendigvis vise sig i ægteskabsmønstrene umiddelbart efter lovændringen. Dette skyldes, at der kan gå et vist tidsrum, før indvandrerne og efterkommerne bliver bekendte med de nye regler på området. Desuden kan det tæn- 4242 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

kes, at nogle indvandrere og efterkommere er blevet bekendte med lovændringerne, allerede inden ændringerne trådte i kraft, hvilket kan have påvirket deres ægteskabsmønstre forud for lovændringen pr. 1. juli 2002. Analysen af udlændinges ægteskabsmønstre er ikke alene relevant set i lyset af de gennemførte lovændringer. Analysen kan også give et billede af, i hvilket omfang udlændinge er integreret i det danske samfund. Integrationsministeriets Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark har i sin rapport Udlændinges integration i det danske samfund peget på, at et af målene for vellykket integration af udlændinge i Danmark må være, at udlændinge og danskere mødes i hverdagen, f.eks. som venner og kolleger eller gennem ægteskab. Ud fra dette perspektiv har det stor betydning for udlændinges integrationsproces, hvorvidt udlændinge indgår ægteskab med en dansker, en udlænding i Danmark eller en person bosat i udlandet. Analysen af udlændinges ægteskabsmønstre er baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik over antal viede personer i et givent år/halvår med bopæl i Danmark. De tabeller og figurer, der indgår i analysen, må fortolkes med en vis varsomhed, da analysen primært bygger på vielser for enkelte udvalgte år og halvår, og dermed kun omfatter et begrænset antal personer. Ægteskaber mellem udlændinge og personer bosat i udlandet i 1999 og 2001 Tabel 1.4 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift i 2001, giftede sig med en dansker, en indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark eller en person bosat i udlandet. Det fremgår af tabel 1.4, at 60 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift i 2001, giftede sig med en person bosat i udlandet. Det drejede sig i alt om 2.595 indvandrere og efterkommere. Endvidere fremgår det af tabellen, at de mandlige indvandrere og efterkommere i større udstrækning end de kvindelige indvandrere og efterkommere giftede sig med en person bosat i udlandet. Således indgik ca. to tredjedele af mændene 43 43

ægteskab med en person fra udlandet, mens det samme gjorde sig gældende for lidt over halvdelen af kvinderne. Af de mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere, der blev gift i 2001, indgik henholdsvis 13 pct. og 27 pct. ægteskab med en dansker. Tabel 1.4: Indvandrere og efterkommere 1 fra tredjelande, der blev gift i 2001, opdelt på køn og ægtefællens baggrund Mænd Kvinder I alt Person bosat i udlandet 2 68% 51% 60% Indvandrer 3 15% 19% 17% Efterkommer 3 4% 3% 4% Dansker 3 13% 27% 20% I alt 100% 100% 100% Antal personer 2.292 2.044 4.336 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar 2001. 2 Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar 2001. 3 Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark den 1. januar 2001. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser. Sammenholdes tabel 1.4 med tabel 1.5, ses det, at der i perioden fra 1999 til 2001 er sket forandringer i indvandreres og efterkommeres ægteskabsmønstre. Fra 1999 til 2001 steg andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en person bosat i udlandet, mens andelen af indvandrere og efterkommere, der indgik ægteskab med en dansker, derimod faldt. I 1999 indgik 47 pct. af de indvandrere og efterkommere, der blev gift, ægteskab med en person bosat i udlandet, mens andelen var steget til 60 pct. i 2001. I samme periode faldt andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en dansker, fra 27 pct. til 20 pct. 4444 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Tabel 1.5: Indvandrere og efterkommere 1 fra tredjelande, der blev gift i 1999, opdelt på køn og ægtefællens baggrund Mænd Kvinder I alt Person bosat i udlandet 2 52% 41% 47% Indvandrer 3 22% 25% 23% Efterkommer 3 4% 3% 3% Dansker 3 22% 31% 27% I alt 100% 100% 100% Antal personer 1.334 1.291 2.625 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar 1999. 2 Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar 1999. 3 Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark den 1. januar 1999. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser. Tabel 1.6 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande, der blev gift i henholdsvis 1999 og 2001, giftede sig med en person bosat i udlandet. De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de tredjelande, hvorfra der i 2001 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. Tabellen viser, at andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en person bosat i udlandet, steg fra 1999 til 2001 blandt alle de udvalgte oprindelseslande. Blandt indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, der blev gift i 2001, blev 66 pct. gift med en person bosat i udlandet, mens den tilsvarende andel i 1999 var 52 pct. 45 45

Tabel 1.6: Andelen af indvandrere og efterkommere 1, der blev gift i henholdsvis 1999 og 2001, som blev gift med en person bosat i udlandet 2, opdelt på køn og oprindelsesland 2001 Mænd Kvinder I alt Tyrkiet 62% 69% 66% Bosnien-Hercegovina 57% 44% 51% Libanon 77% 84% 80% Pakistan 73% 70% 71% 1999 Tyrkiet 46% 59% 52% Bosnien-Hercegovina 32% 24% 28% Libanon 43% 62% 52% Pakistan 56% 69% 63% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis den 1. januar 1999 og den 1. januar 2001. 2 Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis den 1. januar 1999 og den 1. januar 2001. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser. Alder ved indgåelse af ægteskaber i 2001 I dette afsnit sættes fokus på indvandreres og efterkommeres alder ved indgåelsen af ægteskab. Afsnittet omhandler alene indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, hvilket drejer sig om landene i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Asien (undtaget Japan) og Oceanien (undtaget Australien og New Zealand) samt følgende europæiske lande: Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. Figur 1.8 viser antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der i 2001 blev gift med en person bosat i udlandet. I figuren er de herboende indvandrere og efterkommere blevet fordelt på alder. I 2001 blev der indgået 1.315 ægteskaber mellem mandlige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande og personer bosat i udlandet, mens det tilsvarende antal ægteskaber indgået mellem kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande og personer bosat i udlandet var 4646 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

880. Af de 1.315 mænd, der indgik ægteskab med en person, der havde bopæl uden for Danmark, var 275 under 24 år, mens antallet af kvinder under 24 år var 463, jf. figur 1.8. Dette svarer til 21 pct. af mændene og 53 pct. af kvinderne. Figur 1.8: Antal indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der i 2001 blev gift med en person bosat i udlandet 2, opdelt på den herboendes alder 300 250 200 150 100 50 0 Under 18 år 18-20 år 21-23 år 24-26 år 27-29 år Mænd Kvinder Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar 2001. 2 Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar 2001. Figur 1.9 og 1.10 viser henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, opdelt efter deres alder og deres ægtefælles baggrund. Af figur 1.9 og 1.10 ses en klar tendens til, at alderen på vielsestidspunktet i 2001 spillede en rolle for, hvorvidt både mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere blev gift med en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark. 47 47

For begge køn kan det observeres, at andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en person bosat i udlandet i 2001, er højere blandt de yngre end blandt de ældre aldersgrupper. Derimod er andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en dansker, højere blandt de ældre end blandt de yngre aldersgrupper. Sandsynligheden for at blive gift med en person bosat i udlandet var således i 2001 generelt faldende, jo ældre indvandreren eller efterkommeren var. Figur 1.9 og 1.10 kan således underbygge indførelsen af 24 årsreglen, der netop var begrundet med, at jo ældre man er ved vielsen, jo bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab mod sin vilje. Blandt de 18 20-årige mænd indgik 78 pct. ægteskab med en person bosat i udlandet, mens den tilsvarende andel blandt de 21 23-årige og de 24 26-årige var henholdsvis 65 pct. og 64 pct. Andelen af mænd, der indgik ægteskab med en dansker, var 1 pct. blandt de 18-20-årige mod 8 pct. blandt de 21-23-årige og 11 pct. blandt de 24-26-årige. 4848 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Figur 1.9: Mandlige indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, opdelt på ægtefællens baggrund og den herboendes alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 18 år 18-20 år 21-23 år 24-26 år 27-29 år Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar 2001. Note: X-aksen viser den herboende indvandrers og efterkommers alder på vielsestidspunktet, mens Y- aksen illustrerer, hvor mange procent af de herboende indvandrere og efterkommere i den givne aldersgruppe, der blev gift med henholdsvis en person bosat i udlandet, en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. For de kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande viser figur 1.10, at 68 pct. af kvinderne i alderen 18-20 år blev gift med en person i udlandet, mens andelen blandt de 21-23-årige var 62 pct. og 55 pct. blandt de 24-26-årige. Sammenhængen mellem alderen på vielsestidspunktet og andelen af personer, der blev gift med en person i udlandet, er således lidt mere udtalt blandt de kvindelige end blandt de mandlige indvandrere og efterkommere. Ses på ægteskaber mellem kvindelige indvandrere og efterkommere og danskere, fremgår det af figuren, at 5 pct. af de 18-20-årige kvinder blev gift med en dan- 49 49

sker, mens den tilsvarende andel var 12 pct. blandt de 21-23-årige og 21 pct. blandt de 24-26-årige. Kvinder bliver således i højere grad end mandlige indvandrere og efterkommere gift med en dansker. Det er især kvinder fra Thailand, der bliver gift med danske mænd. Figur 1.10: Kvindelige indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, opdelt på ægtefællens baggrund og på den herboendes alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 18 år 18-20 år 21-23 år 24-26 år 27-29 år Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar 2001. Note: X-aksen viser den herboende indvandrers og efterkommers alder på vielsestidspunktet, mens Y- aksen illustrerer, hvor mange procent af de herboende indvandrere og efterkommere i den givne aldersgruppe, der blev gift med henholdsvis en person bosat i udlandet, en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. Tabel 1.7 og 1.8 belyser alderen ved indgåelse af ægteskab for indvandrere og efterkommere fra udvalgte oprindelseslande, der blev gift med en person bosat i udlandet i 2001. De oprindelseslande, der er angivet i tabel 1.7 og 1.8, er de tredjelande, hvorfra der i 2001 var flest indvandrere og efterkommere i Dan- 5050 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

mark. Oprindelseslandene er listet faldende efter antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fra det pågældende oprindelsesland. Betragtes de mandlige indvandreres og efterkommeres ægteskabsmønstre, ses det, at mænd fra Tyrkiet, Pakistan og Libanon, der blev gift med en person fra udlandet i 2001, i højere grad end mænd fra de øvrige oprindelseslande blev gift i en relativt ung alder. Således var henholdsvis 49 pct., 33 pct. og 31 pct. af de viede mænd fra disse lande under 24 år ved ægteskabets indgåelse, mens de tilsvarende andele var lavere blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra de øvrige tredjelande. Tabel 1.7: Aldersfordelingen blandt mandlige indvandrere og efterkommere 1 fra udvalgte tredjelande, der blev gift med en person bosat i udlandet i 2001 Under 18 år 18 20 år 21 23 år 24 26 år 27-29 år 30 år og derover Tyrkiet 2% 25% 21% 9% 6% 36% 100% Bosnien-Hercegovina 0% 0% 16% 8% 13% 63% 100% Libanon 1% 14% 17% 8% 17% 44% 100% Pakistan 0% 16% 17% 32% 5% 29% 100% Irak 0% 8% 8% 10% 16% 58% 100% Jugoslavien 2 1% 11% 18% 12% 10% 47% 100% Somalia 0% 9% 9% 4% 13% 65% 100% Iran 0% 0% 3% 7% 7% 83% 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar 2001. 2 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. I alt Ses på ægteskabsalderen for kvindelige indvandrere og efterkommere, viser tabel 1.8, at en stor andel af kvinderne fra en lang række tredjelande blev gift med en person bosat i udlandet i en ung alder, og at kvinderne blev gift i en yngre alder end mændene. Blandt de kvindelige indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet og Libanon, der blev gift med en person bosat i udlandet i 2001, var henholdsvis 73 51 51

pct. og 81 pct. under 24 år. Den tilsvarende andel blandt kvinder fra Pakistan og Irak var 62 pct. Tabel 1.8: Aldersfordelingen blandt kvindelige indvandrere og efterkommere 1 fra udvalgte tredjelande, der blev gift med en person bosat i udlandet i 2001 Under 18 år 18 20 år 21 23 år 24 26 år 27-29 år 30 år og derover Tyrkiet 9% 40% 25% 9% 6% 12% 100% Bosnien-Hercegovina 2% 17% 26% 24% 10% 21% 100% Libanon 21% 44% 16% 6% 5% 7% 100% Pakistan 4% 28% 31% 21% 6% 11% 100% Irak 6% 38% 18% 12% 4% 22% 100% Jugoslavien 2 1% 23% 28% 18% 12% 18% 100% Somalia 0% 14% 5% 10% 20% 51% 100% Iran 0% 12% 16% 8% 12% 52% 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar 2001. 2 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. I alt Ægteskaber indgået i halvåret henholdsvis før og efter lovændringen 1. juli 2002 I dette afsnit ses nærmere på, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med stramningerne i de danske familiesammenføringsregler pr. 1. juli 2002. Analysen foretages på baggrund af data for antallet af viede personer i henholdsvis første og andet halvår af 2002. Tabel 1.9 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift i henholdsvis første og andet halvår af 2002, giftede sig med en dansker, en indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark eller en person bosat i udlandet. Af tabellen fremgår det, at der i forbindelse med ændringerne i udlændingeloven er sket en ændring i udlændinges ægteskabsmønstre. Fra første til andet halvår af 2002 er antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik 5252 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

ægteskab med en person bosat i udlandet, faldet markant. I første halvår af 2002 blev 2.083 indvandrere og efterkommere fra tredjelande gift med en person bosat i udlandet, mens antallet var faldet til 289 i andet halvår af 2002. Dette svarer til et fald på 86 pct. Af tabel 1.9 fremgår det endvidere, at der fra første til andet halvår af 2002 forekom et kraftigt fald i andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en person bosat i udlandet. I første halvår af 2002 blev 66 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik ægteskab i dette halvår, gift med en person bosat uden for Danmark. I andet halvår af 2002 var denne andel faldet til 28 pct. Tabel 1.9: Indvandrere og efterkommere 1 fra tredjelande, der blev gift i 2002, opdelt på køn, ægtefællens baggrund og halvåret for vielsen Mænd Kvinder I alt 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Personer Person bosat i udlandet 2 1.289 153 794 136 2.083 289 Indvandrer 3 249 139 273 155 522 294 Efterkommer 3 49 51 34 42 83 93 Dansker 3 164 131 295 240 459 371 I alt 1.751 474 1.396 573 3.147 1.047 Procent Person bosat i udlandet 2 74% 32% 57% 24% 66% 28% Indvandrer 3 14% 29% 20% 27% 17% 28% Efterkommer 3 3% 11% 2% 7% 3% 9% Dansker 3 9% 28% 21% 42% 15% 35% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar 2002. 2 Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar 2002. 3 Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark den 1. januar 2002. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser. 53 53

Figur 1.11 og 1.12 viser henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2002, opdelt efter deres alder, deres ægtefælles baggrund og halvåret for vielsen. Blandt indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande har ægteskabsmønstrene for både personer under 24 år og for personer i alderen 24 år og derover ændret sig efter 1. juli 2002, jf. figur 1.11 og 1.12. Blandt begge aldersgrupper af udlændinge er der sket et kraftigt fald i andelen, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Dette fald blandt begge aldersgrupper kan bl.a. tænkes at hænge sammen med de skærpede krav i forbindelse med familiesammenføring, der gælder for udlændinge i alle aldre. Dette drejer sig bl.a. om tilknytningskravet og forsørgelseskravet. Betragtes gruppen af mandlige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, fremgår det af figur 1.11, at 80 pct. af de unge under 24 år, der blev gift i første halvår af 2002, giftede sig med en person bosat i udlandet. I andet halvår af 2002 var andelen faldet til 27 pct. Blandt mandlige indvandrere og efterkommere på 24 år og derover var de tilsvarende andele for første og andet halvår af 2002 henholdsvis 74 pct. og 32 pct. Blandt de mandlige indvandrere og efterkommere under 24 år er andelen, der er blevet gift med en efterkommer, steget kraftigt fra første til andet halvår af 2002, mens der blandt de mandlige indvandrere og efterkommere på 24 år og derover er sket en kraftig stigning i andelen, der er blevet gift med en dansker. 5454 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Figur 1.11: Mandlige indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2002, opdelt på ægtefællens baggrund, den herboendes alder og halvåret for vielsen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 24 år 1. halvår Under 24 år 2. halvår 24 år og derover 1. halvår 24 år og derover 2. halvår Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar 2002. Note: X-aksen viser den herboende indvandrers og efterkommers alder på vielsestidspunktet samt halvåret for vielsen, mens Y-aksen illustrerer, hvor mange procent af de herboende indvandrere og efterkommere i den givne aldersgruppe og i det givne halvår, der blev gift med henholdsvis en person bosat i udlandet, en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. For de kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande viser figur 1.12, at der i første halvår af 2002 var 76 pct. af de viede kvinder under 24 år, der indgik ægteskab med en person bosat uden for Danmark, mens andelen i andet halvår af 2002 var 38 pct. For de kvindelige indvandrere og efterkommere i alderen 24 år og derover var de tilsvarende andele 53 pct. og 23 pct. 55 55

Figur 1.12: Kvindelige indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2002, opdelt på ægtefællens baggrund, den herboendes alder og halvåret for vielsen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 24 år 1. halvår Under 24 år 2. halvår 24 år og derover 1. halvår 24 år og derover 2. halvår Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar 2002. Note: X-aksen viser den herboende indvandrers og efterkommers alder på vielsestidspunktet samt halvåret for vielsen, mens Y-aksen illustrerer, hvor mange procent af de herboende indvandrere og efterkommere i den givne aldersgruppe og i det givne halvår, der blev gift med henholdsvis en person bosat i udlandet, en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. Tabel 1.10 belyser, hvor stor en andel af indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande, der blev gift i 2002, som blev gift med en person bosat i udlandet, opdelt på aldersgrupper og halvåret for vielsen. Tabellen viser, at der blandt indvandrere og efterkommere fra alle oprindelseslande er sket et kraftigt fald i andelen, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Dette gælder både blandt indvandrere og efterkommere under 24 år og blandt indvandrere og efterkommere i alderen 24 år og derover. 5656 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Blandt unge tyrkere under 24 år er andelen, der er blevet gift med en person bosat uden for Danmark, faldet fra 79 pct. i første halvår af 2002 til 36 pct. i andet halvår af 2002. Blandt tyrkere på 24 år og derover er andelen faldet fra 70 pct. til 36 pct. Tabel 1.10: Andelen af indvandrere og efterkommere 1 fra udvalgte tredjelande, der blev gift i 2002, som blev gift med en person bosat i udlandet opdelt på den herboendes alder og halvåret for vielsen Under 24 år 24 år og derover 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Tyrkiet 79% 36% 70% 36% Bosnien-Hercegovina 38% 23% 60% 33% Libanon 84% 42% 77% 33% Pakistan 80% 35% 80% 26% Irak 70% 44% 73% 57% Jugoslavien 2 76% 30% 66% 30% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar 2002. 2 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. 1.8 Vandringer Sidste års årbog om udlændinge i Danmark indeholdt en analyse af omfanget af ind- og udvandring af personer til og fra Danmark. Analysen fokuserede særligt på, hvorvidt højtuddannede udlændinge i stort omfang udvandrer fra Danmark, dvs. om der sker et såkaldt brain drain blandt udlændinge i Danmark. Resultatet af sidste års udvandringsanalyse var, at antallet af højtuddannede udlændinge fra tredjelande, der udvandrede i 2001, var relativt begrænset, og at der derved næppe kan tales om et egentligt brain drain af højtuddannede udlændinge. Dette års analyse af ind- og udvandring til og fra Danmark følger op på sidste års analyse. Ud over at gøre status over antallet af udlændinge, der er indvandret og udvandret i 2002, vil der blive set nærmere på sammenhængen mellem udvan- 57 57

drede udlændinges uddannelsesniveau og deres beskæftigelsessituation forud for udvandringen. Analysen vil således give svar på, om henholdsvis højt- og lavtuddannede udlændinge, der forlader Danmark, har været i arbejde forud for deres udrejse, og om de således har været i stand til at gøre brug af deres uddannelse på det danske arbejdsmarked. Som noget nyt vil dette års årbog også indeholde en analyse af, hvilken opholdstilladelse de ind- og udvandrede indvandrere og efterkommere har. Årbogens opgørelse over indvandringer omfatter personer fra et EU- eller EØSland, som har anmeldt flytning til Danmark, hvilket, der er krav om skal ske, hvis opholdet varer mere end 6 måneder. Endvidere omfatter statistikken personer, som tilflytter fra det øvrige udland. Personer fra det øvrige udland har pligt til at anmelde flytningen til Danmark, hvis opholdet varer mere end 3 måneder. Hvis en person har opholdt sig i Danmark i disse henholdsvis 6 og 3 måneder, vil personen som udgangspunkt være CPR-registreret og dermed regnes som indvandret. Opgørelsen over indvandrere medtager ikke vandringer af asylansøgere, turister, personer med kortvarig opholdstilladelse under 3 måneder og nordiske statsborgere, der ikke tager fast bopæl i Danmark. Udvandringer omfatter personer med fast bopæl i Danmark, som rejser til udlandet og opgiver deres bopæl i landet. Både i indvandrings- og udvandringsstatistikken medregnes flytninger til og fra Færøerne og Grønland. Det skal bemærkes, at opgørelsen omfatter antallet af vandringer og ikke antallet af personer, som vandrer. Således vil en person, der flere gange i løbet af et år vandrer, optræde flere gange i statistikken. Hvis en person eksempelvis både er indvandret og udvandret inden for en given periode, tæller dette både som en indvandring og en udvandring. Omfanget af ind- og udvandring I tabel 1.11 ses en opgørelse over antallet af ind- og udvandringer i 2002 samt antallet af nettoindvandringer til Danmark. En positiv nettoindvandring er udtryk for, at antallet af indvandringer til Danmark er større end antallet af udvandringer fra Danmark. 5858 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

I 2002 blev der i alt foretaget 52.064 indvandringer til Danmark og 39.292 udvandringer fra Danmark, hvorved nettoindvandringen var 12.772. Det fremgår af tabellen, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande står for størstedelen af nettoindvandringerne til Danmark. I 2002 var nettoindvandringen blandt personer fra tredjelande på 10.963 vandringer svarende til 85,8 pct. af den samlede nettoindvandring til Danmark. Danskere har derimod en negativ nettoindvandring. Tabellen viser ligeledes, at der generelt er flere mænd end kvinder, der udvandrer fra Danmark, hvorimod der ikke er et klart mønster omkring køn og indvandring. Tabel 1.11: Antal vandringer til og fra Danmark opdelt på oprindelseslandegrupper og køn, 2002 Danskere Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika Indvandrere og efterkommere fra tredjelande Indvandring Mænd 9.804 5.011 11.064 25.879 Kvinder 9.651 4.746 11.788 26.185 I alt 19.455 9.757 22.852 52.064 Udvandring Mænd 10.629 3.798 6.191 20.618 Kvinder 9.650 3.326 5.698 18.674 I alt 20.279 7.124 11.889 39.292 Nettoindvandring Mænd - 825 1.213 4.873 5.261 Kvinder 1 1.420 6.090 7.511 I alt - 824 2.633 10.963 12.772 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 1. Note: Antallet af ind- og udvandringer foretaget af indvandrere og efterkommere omfatter også vandringer foretaget af personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. I alt I figur 1.13 vises udviklingen i antallet af vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere siden 1998. Af figuren ses det, at antallet af årlige nettoindvandringer var faldende i perioden 1998-1999, stigende i perioden 1999-2001 for derefter at falde igen fra 2001 til 2002. 59 59

Betragtes udviklingen i antallet af nettoindvandringer fra 2001 til 2002, har der været et fald i antallet af nettoindvandringer på 3.551. Dette svarer til et fald på 20,7 pct. Dette fald skyldes dels, at der i 2002 blev foretaget 685 flere udvandringer end året før, og dels, at antallet af indvandringer til Danmark er faldet fra 35.475 i 2001 til 32.609 i 2002. Faldet i antallet af indvandringer hænger bl.a. sammen med det faldende antal af meddelte opholdstilladelser fra 2001 til 2002, jf. kapitel 2 om asyl og ophold. Figur 1.13: Udviklingen i antallet af vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere, 1998-2002 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1998 1999 2000 2001 2002 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 1. Note: Antallet af ind- og udvandringer, foretaget af indvandrere og efterkommere, omfatter også vandringer foretaget af personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. Ind- og udvandredes opholdsgrundlag Figur 1.14 og figur 1.15 viser opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere, der henholdsvis indvandrede og udvandrede i 2002. Vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere, hvis opholdsgrundlag er ukendt, indgår ikke i figu- 6060 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

rerne. 3 For en nærmere beskrivelse af figurernes nævnte former for opholdsgrundlag henvises til kapitel 2 om asyl og ophold. Figur 1.14 og 1.15 viser, at de familiesammenførte står for hovedparten af indvandringerne til Danmark, mens personer med et EF/EØS-opholdsbevis står for langt den største del af udvandringerne. Således er 36,5 pct. af indvandringerne fortaget af familiesammenførte, mens personer med et EF/EØS-opholdsbevis står for 32,1 pct. af udvandringerne. De familiesammenførte står for 23,2 pct. af alle udvandringerne fra Danmark. Figur 1.14: Indvandringer foretaget af indvandrere og efterkommere i 2002 opdelt på kendt opholdsgrundlag 20,4% 0,4% 15,5% 7,1% 20,0% 36,5% Asyl mv. Familiesammenføring EF/EØS-opholdsbevis Arbejdsopholdstilladelse Andre særlige grunde Øvrige opholdstilladelser Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 1. 3 Blandt indvandrere og efterkommere, der vandrede i 2002, havde 47 pct. ukendt eller ingen opholdstilladelse. Denne høje andel skyldes bl.a. problemer med registrering af opholdsgrundlaget for visse indvandrere og efterkommere. 61 61

Betragtes gruppen af personer, der har fået flygtningestatus på baggrund af deres asylansøgning, står denne gruppe af udlændinge for 15,5 pct. af alle indvandringerne og 5,8 af alle udvandringerne. Figur 1.15: Udvandringer foretaget af indvandrere og efterkommere i 2002 opdelt på kendt opholdsgrundlag 22,1% 0,2% 5,8% 23,2% 16,6% 32,1% Asyl mv. Familiesammenføring EF/EØS-opholdsbevis Arbejdsopholdstilladelse Andre særlige grunde Øvrige opholdstilladelser Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 1. Udvandreres karakteristika I 2002 blev der foretaget 39.292 udvandringer fra Danmark. Heraf blev 20.279 udvandringer foretaget af danskere, og de resterende 19.013 blev foretaget af indvandrere og efterkommere. Dette svarer til henholdsvis 51,6 og 48,4 pct. af udvandringerne. Figur 1.16 viser udvandringer foretaget af personer i alderen 25-66 år 4, opdelt på oprindelseslandegrupper, herkomst og uddannelsesniveau. Højeste fuldførte uddannelse omfatter både den højeste fuldførte uddannelse, som indvandrerne 4 Den nedre aldersgrænse på 25 år er fastsat på baggrund af, at personer under 24 år som udgangspunkt ikke har nået en alder, hvor de kan have fuldført en lang videregående uddannelse. 6262 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

bringer med sig fra deres oprindelsesland, og den uddannelse, som indvandrerne har taget efter ankomsten til Danmark. 5 Af figuren ses det, at ca. 40 pct. af de danskere, der udvandrer, har en videregående uddannelse, mens andelen med en videregående uddannelse blandt indvandrere og efterkommere er langt lavere. Således har 23 pct. af indvandrerne og 19 pct. af efterkommerne fra Norden, EU og Nordamerika en videregående uddannelse, mens andelen blandt både indvandrere og efterkommere fra tredjelande er 19 pct. Blandt udvandrede indvandrere fra både Norden, EU og Nordamerika samt tredjelande er andelen med uoplyst/ingen uddannelse over 40 pct. På baggrund af figur 1.16 kan det således konkluderes, at andelen af højtuddannede udlændinge, der forlader Danmark, ikke er større end andelen af udvandrede lavtuddannede udlændinge. Endvidere er andelen af højtuddannede udlændinge, der forlader landet, langt lavere end andelen af højtuddannede danskere. Der er således ikke tale om et brain drain blandt højtuddannede udlændinge. 5 Statistikken om medbragt uddannelse indeholder ikke oplysninger om medbragt uddannelse for de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. For en nærmere beskrivelse af uddannelsesdata henvises til kapitel 4 om uddannelse. 63 63

Figur 1.16: Udvandringer foretaget af 25-66-årige opdelt på højeste fuldførte uddannelse, oprindelseslandegrupper og herkomst, 2002 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danskere Indvandrere: Norden, EU og Nordamerika Efterkommere: Norden, EU og Nordamerika Indvandrere: Tredjelande Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Grundskole Uoplyst/ingen uddannelse Efterkommere: Tredjelande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 5. Note: Udvandringer foretaget af personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik, indgår ikke i figuren, da disse vandringer ikke kan opdeles på gruppen af indvandrere og efterkommere. Tabel 1.12 viser arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere, der udvandrede i 2002, sammenlignet med arbejdsmarkedstilknytningen for alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Af tabellen ses det, at erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen er lavere for de udvandrede indvandrere og efterkommere end for den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark. Blandt udvandrede indvandrere og efterkommere var beskæftigelsesfrekvensen 37,3 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen til sammenligning var 52,2 pct. for alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 6464 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Tabel 1.12: Arbejdsmarkedstilknytning for udvandrede 16-66- årige indvandrere og efterkommere og alle 16-66-årige indvandrere og efterkommere i Danmark opdelt på oprindelseslandegrupper, 2002 Udvandrede fra Norden, EU og Nordamerika Erhvervsfrekvens 1 Beskæftigelsesfrekvens 2 Arbejdsløshed 3 40,3 % 38,2 % 5,2 % Udvandrede fra tredjelande 39,9 % 36,3 % 9,0 % Udvandrede indvandrere og efterkommere i alt 40,1 % 37,3 % 6,9 % Alle indvandrere og efterkommere i Danmark fra Norden, EU, og Nordamerika Alle indvandrere og efterkommere i Danmark fra tredjelande 67,0 % 63,8 % 4,7 % 53,4 % 47,7 % 10,7 % Alle indvandrere og efterkommere i Danmark 57,2 % 52,2 % 8,7 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 5 og Udd17. 1 Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen. 2 Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen. 3 Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Note: Antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere omfatter også personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. Tabel 1.13 viser sammenhængen mellem udvandrede udlændinges uddannelsesniveau og deres beskæftigelsessituation forud for udvandringen. Tabellen omfatter kun den højeste fuldførte uddannelse taget i Danmark. Det fremgår af tabellen, at udvandrede med en videregående uddannelse forud for deres udvandring havde en ringere tilknytning til det danske arbejdsmarked end den samlede gruppe af højtuddannede indvandrere og efterkommere i Danmark. Dette gælder både udvandrede fra Norden, EU og Nordamerika og udvandrede fra tredjelande. Blandt indvandrere og efterkommere med en erhvervsfaglig uddannelse ses samme mønster som blandt de højtuddannede, idet de udvandrede indvandrere og efterkommere havde sværere ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked end alle indvandrere og efterkommere med samme uddannelsesbaggrund. 65 65

Kun blandt de lavtuddannede udvandrede indvandrere og efterkommere med uoplyst eller ingen uddannelse samt grundskolen kan der opserveres en arbejdsløshedsprocent, der er den samme eller bedre end blandt alle indvandrere og efterkommere med samme uddannelsesniveau. Det kan således aflæses af tabellen, at de udvandrede udlændinge inden for stort set alle uddannelsesniveauer har en svagere tilknytning til det danske arbejdsmarked end gruppen af udlændinge generelt. 6666 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Tabel 1.13: Arbejdsmarkedstilknytning for udvandrede 16-66- årige indvandrere og efterkommere og alle 16-66-årige indvandrere og efterkommere i Danmark opdelt på højeste fuldførte danske uddannelse og oprindelseslandegrupper, 2002 Uoplyst/Ingen uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst/Ingen uddannelse Grundskole Udvandrede fra Norden, EU og Nordamerika Erhvervsfrekvens 1 Beskæftigelsesfrekvens 2 Arbejdsløshed 3 Erhvervsfrekvens 1 Udvandrede fra Tredjelande Beskæftigelsesfrekvens 2 Arbejdsløshed 3 29% 28% 3% 34% 32% 4% 43% 43% 1% 42% 38% 9% 58% 53% 8% 64% 62% 4% 74% 65% 13% 81% 63% 22% 74% 64% 13% 75% 66% 13% Alle indvandrere og efterkommere i Danmark fra Norden, EU, og Nordamerika Alle indvandrere og efterkommere i Danmark fra tredjelande 63% 60% 5% 47% 41% 12% 51% 48% 7% 57% 51% 9% Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse 71% 69% 4% 70% 67% 4% 75% 71% 5% 85% 77% 9% 84% 81% 4% 86% 80% 7% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 5 og udd22c. 1 Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen. 2 Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen. 3 Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Note: Antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere omfatter også personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. 67 67

2. Asyl og ophold I dette kapitel beskrives den statistiske udvikling på hhv. asyl- og opholdsområdet. Der vil blive foretaget sammenligninger i forhold til tidligere år, ligesom der vil blive foretaget sammenligninger mellem forskellige nationaliteter. Hvor det er relevant, er der foretaget en opdeling på henholdsvis før og efter den 1. juli 2002, hvor ændringen af udlændingeloven lov nr. 365 af 6. juni 2002 trådte i kraft. Afsnit 2.1 indeholder en præsentation af asyl- og opholdsstatistikken. I afsnit 2.2 beskrives i korte træk asylsystemet i Danmark samt den såkaldte Dublinprocedure, der går forud for en evt. egentlig asylsagsbehandling. I afsnit 2.3 beskrives udviklingen i antallet af personer, der søger om asyl i Danmark. Forskellige asylansøgertal introduceres og forklares. Udviklingen i ansøgertallene ses ligeledes i forhold til, hvilke lande ansøgerne kommer fra. I afsnit 2.4 beskrives antallet af opholdstilladelser samt udviklingen heri der gives på henholdsvis asyl- og opholdsområdet, herunder familiesammenføringsområdet. 2.1 Asyl- og opholdsstatistik Asyl- og opholdsstatistikken omfatter statistiske opgørelser over asylområdet, familiesammenføringsområdet, det øvrige opholdsområde (herunder praktikanter, specialister, forskere og uddannelsessøgende) samt EF/EØS-området. De statistiske opgørelser vedrører oplysninger om udlændinges adgang til og ophold i Danmark. Tallene opgøres ved hjælp af Udlændingeregistret, som er et elektronisk sags- og journaliseringssystem. Udlændingeregistret indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere, der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelser mv., frem til det tidspunkt, hvor de pågældende meddeles opholdstilladelse eller endeligt afslag. Udlændinge, der får opholdstilladelse, 6868 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

registreres i CPR-registret ved indrejse til Danmark og indgår herefter i det samlede befolkningstal i Danmark. 2.2 Asylansøgeres vej gennem systemet Udlændinge kan rejse ind i Danmark og søge om asyl her i landet. Disse asylansøgere kaldes spontane asylansøgere. Heri medregnes tillige personer, der allerede befinder sig lovligt i Danmark, men f.eks. ønsker beskyttelse som flygtninge i Danmark. Før den 1. juli 2002 havde udlændinge endvidere mulighed for at indgive ansøgning om asyl ved en dansk repræsentation i udlandet, såfremt de havde tilknytning til Danmark. Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren evt. skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Dublin-konventionen regulerer, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning og har til formål at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. Det fremgår af tabellen nedenfor, at Danmark i 1997-2002 har tilbagesendt markant flere asylansøgere til andre EU-lande i medfør af Dublin-konventionen, end Danmark har modtaget. 69 69

Tabel 2.1: Fremsættelse af anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen 1997 2002 (antal personer) 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Procent 2002 Dansk fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublinkonventionen 1997 2002 Fremsatte anmodninger i alt 195 2.152 3.790 5.230 7.257 8.555 100 % - Heraf accepteret 155 1.630 3.214 4.539 6.412 7.672 90 % - Heraf nægtet 10 296 435 547 624 707 8 % - Heraf vers. sager pr. 31.12. 30 226 141 144 221 176 2 % Anden EU-stats fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen 1997 2002 Fremsatte anmodninger i alt 47 329 846 1.416 1.817 2.497 100 % - Heraf accepteret 32 172 543 944 1.238 1.773 71 % - Heraf nægtet 5 147 270 415 519 647 26 % - Heraf vers. sager pr. 31.12. 10 10 33 57 60 77 3 % Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, 2003. Note: Dublin-konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. september 1997. De asylansøgere, der får deres sag realitetsbehandlet i Danmark, registreres som spontane asylansøgere. Figur 2.1 viser en oversigt over en spontan asylansøgers vej gennem asylproceduren fra det tidspunkt, hvor vedkommende henvender sig til myndighederne med henblik på at søge asyl, til sagen er endeligt afgjort. 7070 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

Figur 2.1: En spontan asylansøgers vej gennem systemet Ankomst 1. Udlændingestyrelsen vurderer, om Danmark eller et andet EU-land er ansvarlig for asylansøgningens behandling efter Dublin-konventionen. Hvis asylansøgeren er kommet til Danmark fra et ikke-eu-land, undersøger Udlændingestyrelsen, om asylansøgeren kan afvises til dette land. Afvisning kan kun ske til sikre lande. Dublin-konventionen A. Hvis asylansøgeren er indrejst fra et EU-land, retter Udlændingestyrelsen henvendelse til det relevante EUland med anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse af asylansøgeren. B. Asylansøgeren overføres til dette land, hvis landet accepterer. C. Asylansøgeren kan klage over en afgørelse efter Dublin-konventionen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen. Indrejse og indkvartering 2. Asylansøgere, der ikke afvises, registreres af Udlændingestyrelsen som asylansøgere og overføres til modtagecenter Sandholm, som drives af Dansk Røde Kors. Asylansøgere kan også indkvarteres privat. 3. Udlændingestyrelsen viser asylansøgeren en video om asylproceduren. Samtidig får asylansøgeren udleveret en vejledning om asylproceduren og om asylansøgeres rettigheder og pligter i Danmark. Efter at have set asylvideoen udfylder asylansøgeren et skema, som danner grundlag for den senere asylsamtale. eller Afvisning A. Udlændingestyrelsens beslutning om afvisning meddeles asylansøgeren. B. Asylansøgeren kan klage over afvisningen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen. C. Asylansøgeren har altid mulighed for at søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Åbenbart grundløs-proceduren Asylsamtale 4. Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgeren på baggrund af oplysningerne i det udfyldte skema. Herefter afgøres det, om sagen skal fortsætte i normal procedure eller i åbenbart grundløs-procedure. Normal asylsagsbehandling 5. Udlændingestyrelsen vurderer, om sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag, eller om der skal indhentes flere oplysninger. Der meddeles enten tilladelse eller afslag med klageadgang til Flygtningenævnet. A. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgningen er udsigtsløs eller grundløs, sendes sagen til Dansk Flygtningehjælp. B. Er Dansk Flygtningehjælp enig i styrelsens vurdering, får asylansøgeren afslag uden mulighed for at klage og skal udrejse straks. Er Dansk Flygtningehjælp uenig, kan sagen indbringes for Flygtningenævnet som normalt, jf. pkt. 6.b-9. C. Asylansøgere har altid mulighed for at søge opholdstilladelse af humanitære grunde. Afslag 6b. Hvis asylansøgeren får afslag, sendes sagen automatisk for Flygtningenævnet. 7. Asylansøgeren får en beskikket advokat. Opholdstilladelse 6.a. Hvis asylansøgeren får asyl, beslutter Udlændingestyrelsen, i hvilken kommune vedkommende skal bo. Kommunen står herefter for integrationen af flygtningen og er ansvarlig for f.eks. at tilbyde flygtningen et introduktionsprogram. 8. Møde i Flygtningenævnet. Sagen forelægges som udgangspunkt mundtligt for nævnet. 9. Flygtningenævnet kan fastholde afgørelsen om afslag, og asylansøgeren kan således udrejse straks. Nævnet kan også ændre den og meddele asyl. Humanitær opholdstilladelse 10. Asylansøgeren kan søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Integrationsministeriet behandler sådanne ansøgninger. Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, 2003. 71 71

2.3 Asylansøgere i Danmark Bruttoansøgertallet Bruttoansøgertallet angiver samtlige personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark inkl. de personer, der allerede har et andet opholdsgrundlag (f.eks. familiesammenførte). Af tabel 2.2 fremgår udviklingen i bruttoansøgertallet fra 1998 til 2002. Tabel 2.2: Bruttoansøgertallet fordelt på nationalitet 1998-2002 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 412 994 1.570 2.713 1.186 Bosnien-Herc. 447 406 1.619 1.450 186 Forb. Jugoslavien 1 1.457 1.682 1.824 1.166 1.030 Irak 3.001 4.265 2.596 2.724 1.045 Rusland 102 183 269 302 198 Somalia 771 652 552 701 391 Øvrige 3.180 4.149 3.770 3.456 2.032 I alt 9.370 12.331 12.200 12.512 6.068 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, 2003. 1 Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede den 4. februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Som det fremgår af tabel 2.2, er bruttoansøgertallet mere end halveret fra 2001 til 2002. Især blev der indgivet færre asylansøgninger fra personer fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. I nedenstående tabel 2.3 er bruttoansøgertallet for 2002 opgjort på månedsbasis. Tabellen viser, at bruttoansøgertallet generelt er faldet fra primo 2002 til ultimo 2002. Tabel 2.3: Bruttoansøgertallet på månedsbasis 2002 2002 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 779 652 673 574 470 408 382 378 397 506 422 427 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, 2003. 7272 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

Indrejsetallet Bruttoansøgertallet kan opdeles på personer med og uden forudgående opholdsgrundlag i Danmark. Indrejsetallet omfatter samtlige personer, som uden forudgående opholdsgrundlag er rejst ind over den danske grænse for at søge om asyl. Indrejsetallene for 1998 til 2002 fremgår af tabel 2.4. Som det fremgår, har der været et markant fald i indrejsetallet fra 2001 til 2002 fra 10.352 til 4.341 personer svarende til et fald på 58 pct. Faldet i indrejsetallet kan især henføres til færre indrejste fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Tabel 2.4: Indrejsetallet fordelt på nationalitet 1998-2002 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 296 828 1.339 1.747 223 Bosnien-Herc. 412 387 1.606 1.401 154 Forb. Jugoslavien 1 1.430 1.664 1.319 1.084 964 Irak 2.145 3.672 2.132 2.109 682 Rusland 100 181 266 297 195 Somalia 312 449 358 465 226 Øvrige 2.691 3.849 3.546 3.249 1.897 I alt 7.386 11.030 10.566 10.352 4.341 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, 2003. 1 Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede den 4. februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Af nedenstående figur fremgår indrejsetallene i 2001 og 2002 samt første halvår af 2003 opgjort på ugebasis. I de første ni måneder af 2001 lå indrejsetallet på ca. 200 om ugen, hvorefter det har været jævnt faldende. Ultimo 2002 indrejste 50 om ugen, mens det ugentlige antal af indrejste i 2003 har svinget mellem 50 og 100. 73 73

Figur 2.2: Antal personer uden opholdsgrundlag, som har søgt asyl, opgjort uge for uge i 2001 og 2002 og første halvår af 2003 350 300 250 200 150 100 50 0 1 11 21 31 41 51 Uger 2001 2002 2003 Kilde: Rigspolitiet. Registreringstallet Bruttoansøgertallet og indrejsetallet angiver ikke, hvor mange der får deres asylsag realitetsbehandlet i Danmark. Nogle personer udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublin-konventionen eller forsvinder/frafalder deres ansøgning i den indledende asylfase. Registreringstallet angiver antallet af personer, som får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark. Tabel 2.5: Registreringstallet 1993-2002 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 14.347 6.651 5.104 5.893 5.092 5.702 6.530 10.347 8.385 6.660 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, 2003. 7474 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

Antallet af registrerede spontane asylansøgere lå i perioden 1994 1999 på omkring 5.000 6.000 pr. år. I 2000 var antallet af registrerede spontane asylansøgere steget til 10.347, jf. tabel 2.5. I 2002 var antallet af registrerede asylansøgere faldet til 6.660. De nuværende tendenser for 2003 tyder på, at registreringstallet for 2003 kommer til at ligge omkring 3.500. I 2002 blev der indgivet 354 ansøgninger om asyl på en dansk repræsentation i udlandet heraf vedrører 231 Afghanistan. Muligheden for at indgive ansøgning om asyl på en dansk repræsentation i udlandet bortfaldt som tidligere nævnt pr. 1. juli 2002 som følge af en ændring af udlændingeloven. Sammensætningen af gruppen af registrerede spontane asylansøgere Asylansøgere i Danmark kan inddeles i ansøgere med og uden forudgående opholdsgrundlag. Visse spontane asylansøgere har i forvejen et andet opholdsgrundlag i Danmark end asyl, f.eks. i medfør af familiesammenføring. De bor således allerede i landet, når de søger om asyl. Andre asylansøgere har ikke noget opholdsgrundlag, når de søger om asyl. Kategorien uden opholdsgrundlag omfatter således udlændinge, der ikke i forvejen er meddelt opholdstilladelse på andet grundlag i Danmark på tidspunktet for registrering af deres asylansøgning. Heri indgår også personer med gyldigt visum eller personer på visumfrit ophold i Danmark. Denne inddeling i ansøgere henholdsvis med og uden opholdsgrundlag muliggør en registrering af, om meddelelse af opholdstilladelse medfører en ny indvandring i landet. Tabel 2.6 viser en oversigt over indrejsegrundlaget for registrerede spontane asylansøgere i 2001. 75 75

Tabel 2.6: Indrejsegrundlag for registrerede spontane asylansøgere fordelt på nationalitet i 2002 Nationalitet Alle registrerede spontane asylansøgere Heraf personer uden opholdsgrundlag Afghanistan 1.698 716 42 % Bosnien-Hercegovina 1 215 176 82 % Forb. Jugoslavien 831 728 88 % Irak 1.603 1.118 70 % Iran 231 214 93 % Rusland 113 109 96 % Somalia 495 291 59 % Statsløse palæstinensere 168 123 73 % Tyrkiet 76 70 92 % Øvrige 1.230 1.094 89 % I alt 6.660 4.639 70 % Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, 2003. 1 Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede den 4. februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Det fremgår af tabel 2.6, at ca. 30 pct. af de registrerede spontane asylansøgere i forvejen havde et andet opholdsgrundlag på ansøgningstidspunktet i 2002. Blandt de største befolkningsgrupper var det særligt ansøgere fra Afghanistan og Somalia, der i forvejen havde et andet opholdsgrundlag i Danmark. Således havde henholdsvis 58 pct. og 41 pct. af de registrerede spontane asylansøgere fra Afghanistan og Somalia i forvejen et andet opholdsgrundlag. 2.4 Meddelte opholdstilladelser Det samlede antal meddelte opholdstilladelser i 2002 udgjorde 37.252 mod 38.591 i 2001, jf. tabel 2.7. Heraf blev 4.069 opholdstilladelser meddelt i asylsager, mens 12.040 blev meddelt i familiesammenføringssager. Desuden blev der meddelt 15.102 andre opholdstilladelser, mens der blev udstedt 6.041 EF/EØSopholdsbeviser. Tabel 2.7 viser en samlet oversigt over antallet af meddelte opholdstilladelser i Danmark i perioden 1998 2002, og i det følgende er kategorierne nærmere forklaret. 7676 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

Tabel 2.7: Antal meddelte opholdstilladelser fordelt på kategori 1998 2002 Kategori 1998 1999 2000 2001 2002 (A) Asyl mv. 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 Flygtningestatus 4.442 4.223 4.388 5.742 3.489 - heraf konventionsstatus 1.102 1.105 1.327 2.020 1.267 - heraf b-status - - - - 3 - heraf de facto-status 2.862 2.584 2.541 3.116 1.686 - heraf kvoteflygtninge 444 501 464 531 490 - heraf asylans. indgivet i udlandet 34 33 56 75 43 Andet grundlag 316 220 768 521 580 - heraf humanitær opholdstilladelse 42 39 31 83 45 - heraf ganske særlige grunde 83 79 389 100 78 (B) Familiesammenføring 9.687 9.422 12.571 13.187 12.040 (C) Andre opholdstilladelser 10.488 9.674 11.229 13.191 15.102 - heraf arbejde 3.256 3.074 3.620 5.132 4.814 - heraf uddannelse 3.254 3.658 4.239 3.724 5.317 (D) EF/EØS-opholdsbeviser 6.101 5.706 5.925 5.950 6.041 I alt (A + B + C + D) 31.034 29.245 34.881 38.591 37.252 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, 2003. De statistiske opgørelser over antallet af opholdstilladelser kan ikke direkte sammenlignes med indvandringsstatistikken dvs. hvor mange personer, der indrejser til Danmark. Dels kan der være en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for tilladelsen og det faktiske tidspunkt for indvandringen, dels vil en opholdstilladelse ikke betyde en merindvandring i de tilfælde, hvor personen i forvejen er meddelt opholdstilladelse efter en anden bestemmelse i udlændingeloven. Dette gælder f.eks. personer, som har fået opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, og som senere søger om et selvstændigt opholdsgrundlag. Opholdstilladelser i asylsager mv. Asylansøgere, som har søgt om asyl inden den 1. juli 2002, kan få opholdstilladelse som konventionsflygtning eller som de facto-flygtning. Asylansøgere, som har søgt om asyl fra og med den 1. juli 2002, kan få opholdstilladelse som konventionsflygtning eller opholdstilladelse med beskyttelsesstatus. Herudover gives der 77 77

efter aftale med UNHCR konventionsstatus til et nærmere fastsat antal kvoteflygtninge hvert år. Konventionsflygtninge omfatter asylansøgere, der opfylder de betingelser, der er opstillet i FN s Flygtningekonvention for, hvornår en person er flygtning. Lovændringen pr. 1. juli 2002 indebærer ikke ændring af konventionsflygtningebegrebet. De facto-flygtninge omfatter asylansøgere, der ikke opfylder betingelserne i FN s Flygtningekonvention, men som kan få asyl af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde end dem, der er nævnt i Flygtningekonventionen, hvis de nævnte grunde medfører en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Opholdstilladelse med beskyttelsesstatus omfatter asylansøgere, der ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Lovændringen indebærer ikke ændringer af konventionsflygtningebegrebet. Der henvises til bilag A1. Såfremt en asylansøger meddeles endeligt afslag på en asylansøgning, er der mulighed for at udstede opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig blandt andet om humanitær opholdstilladelse samt opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde (som f.eks. til uledsagede mindreårige asylansøgere og til visse asylansøgere på grund af udsendelseshindringer). 7878 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

Figur 2.3: Meddelte opholdstilladelser i asylsager mv., 1993-2002 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Konventionsstatus De facto-status Kvoteflygtninge Beskyttelsesstatus Andet grundlag Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, 2003. Figur 2.3 viser en samlet oversigt over antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv. i perioden 1993 2002. Det fremgår af tabel 2.7 og figur 2.3, at langt størstedelen af det samlede antal meddelte opholdstilladelser i 2002 blev udstedt til personer med flygtningestatus, hvilket omfatter konventionsstatus, de facto-status, beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge, mens kun en mindre andel af det samlede antal opholdstilladelser blev udstedt på andet grundlag. Således blev der i 2002 i alt meddelt 3.489 opholdstilladelser med flygtningestatus og 580 på andet grundlag i asylsager mv. Af de 3.489 meddelte opholdstilladelser med flygtningestatus blev 1.267 meddelt til personer med konventionsstatus, 1.686 blev meddelt til personer med de facto-status og 3 til personer med beskyttelsesstatus. Endvidere blev der meddelt 490 opholdstilladelser til kvoteflygtninge. Den danske flygtningekvote fastsættes hvert år af Folketinget i tilknytning til finansloven. 79 79

Familiesammenføringer En herboende person uanset om den pågældende er flygtning, indvandrer eller dansk eller nordisk statsborger kan få sine nærmeste familiemedlemmer her til landet. Det drejer sig om ægtefæller, registrerede partnere, faste samlevere og mindreårige børn. Reglerne for familiesammenføring blev ændret pr. 1. juli 2002. Det har bl.a. medført, at retskravet på familiesammenføring er afskaffet, og at adgangen til familiesammenføring med forældre over 60 år er ophævet. Som tidligere nævnt i afsnit 1.7 om udlændinges ægteskabsmønstre, er betingelserne for at få ægtefællesammenføring endvidere blevet skærpet. Blandt andet gives der som udgangspunkt ikke længere tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis én af ægtefællerne er under 24 år. Dog vil der i visse undtagelsesvise tilfælde kunne være ganske særlige forhold, der bevirker, at der må gives tilladelse til ægtefællesammenføring, selvom parterne ikke opfylder betingelsen om, at begge parter skal være fyldt 24 år. Som eksempel herpå kan nævnes en herboende person med opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, som inden udrejsen var og fortsat er gift med en person fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse eller dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. De ændrede regler for familiesammenføring beskrives nærmere i bilag A1. Figur 2.4 viser en oversigt over det samlede antal af familiesammenføringstilladelser i perioden 1993 2002. 8080 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

Figur 2.4: Familiesammenføringstilladelser, 1993 2002 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ægteskab eller fast samlivsforhold Forældre over 60 år Mindreårige børn Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, 2003. Det fremgår af figuren, at antallet af familiesammenføringstilladelser er steget fra 9.422 tilladelser i 1999 til 13.187 tilladelser i 2001, hvorefter antallet af tilladelser i 2002 faldt til 12.040. Stigningen fra 1999 til 2000 og 2001 kan primært tilskrives en teknisk ændring i reglerne for opholdstilladelser til børn født i Danmark af herboende udenlandske statsborgere. Ændringen betyder, at alle børn født her i landet af udlændinge med permanent opholdstilladelse fra maj 2000 i modsætning til tidligere skal have en særskilt opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen skønner, at ca. 2.550 af det samlede antal familiesammenføringstilladelser i 2000, 2.237 i 2001 og 3.889 i 2002 kan forklares ved denne tekniske ændring. Tabel 2.8 viser en oversigt over antal familiesammenføringstilladelser fordelt på udvalgte nationaliteter i perioden 1998 2002. 81 81

Tabel 2.8: Familiesammenføringstilladelser fordelt på udvalgte nationaliteter, 1998 2002 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 218 279 856 1.726 959 Bosnien-Hercegovina 152 91 322 318 377 Forb. Jugoslavien 1 255 172 246 290 450 Irak 1.228 1.041 2.010 2.000 2.070 Iran 216 227 292 265 258 Marokko 273 223 231 203 187 Pakistan 363 323 436 297 392 Polen 300 202 179 228 160 Rusland 227 267 289 316 244 Somalia 707 885 1.171 1.152 1.467 Statsløse palæstinensere 166 188 182 173 165 Thailand 444 588 604 701 549 Tyrkiet 1.509 1.146 1.578 1.466 1.400 USA 309 263 211 212 192 Øvrige 3.727 3.790 4.532 4.448 3.170 I alt 9.687 9.422 12.571 13.187 12.040 Justerede tal (i alt) 2 --- --- 10.021 10.950 8.151 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, 2003. 1 Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede den 4. februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. 2 Ekskl. børn født af udlændinge her i landet. Det fremgår af tabel 2.8, at det især var personer fra Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia og Thailand, der fik familiesammenføringstilladelse i 2002. Tabel 2.9 viser antal afgørelser om familiesammenføring i 2002 fordelt på lovgivningsgrundlag gældende hhv. før og efter 1. juli 2002. 8282 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

Tabel 2.9 Antal afgørelser om familiesammenføring i 2002 fordelt på kategori Ans. efter 1/7-2002 (dvs. ny lov) Ans. før 1/7-2002 (dvs. tidl. lov) Kategori Tilladel. Afslag Tilladel. Afslag Tilladel. Afslag (A) Ægteskab eller fast samlivsforhold I alt 63 370 4.817 2.104 4.880 2.474 - heraf til herboende flygtning 15 74 1.198 387 1.213 461 - heraf til herboende indvandrer 14 128 284 907 298 1.035 - heraf til herboende dansk/nordisk 34 168 3.335 810 3.369 978 (B) Mindreårige børn 866 25 6.075 624 6.941 649 - heraf børn i udlandet af herboende flygtning 53 7 1.706 279 1.759 286 - heraf børn i udlandet af andre 91 18 1.202 345 1.293 363 - heraf børn født i Danmark 722 -------- 3.167 -------- 3.889 -------- (C) Forældre over 60 år -------- -------- 219 408 219 408 - heraf til herboende flygtning -------- -------- 50 250 50 250 - heraf til herboende indvandrer -------- -------- 0 0 0 0 - heraf til herboende dansk/nordisk -------- -------- 169 158 169 158 I alt (A+B+C) 929 395 11.111 3.136 12.040 3.531 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, 2003. Det fremgår af tabel 2.9, at ud af de i alt 15.571 afgørelser om familiesammenføring i 2002 blev de 14.247 afgørelser, svarende til 91 pct., truffet efter den tidligere lovgivning fra før 1. juli 2002. Det fremgår ligeledes, at ud af det samlede antal familiesammenføringer i 2002 er 4.880, svarende til ca. 41 pct., af tilladelserne efter den tidligere og den nye lovgivning meddelt til ægtefæller/faste samlevere og 6.941, svarende til ca. 58 pct., meddelt til mindreårige børn. 219 tilladelser er meddelt til forældre over 60 år. Med ændringerne af udlændingeloven gives der ikke længere tilladelse til familiesammenføring med forældre over 60 år. Som supplement til det officielle familiesammenføringstal anvender Udlændingestyrelsen et justeret tal for familiesammenføringstilladelser, hvor tilladelser til børn født i Danmark er fratrukket. Det fremgår af tabel 2.8, at de justerede tal for 2000, 2001 og 2002 er henholdsvis 10.021, 10.950 og 8.151 tilladelser til fami- 83 83

liesammenføring, hvilket kan sammenlignes med tallene i perioden til og med 1999, jf. tabel 2.8. Andre opholdstilladelser Ud over opholdstilladelser i asylsager og førnævnte familiesammenføringssager giver udlændingeloven visse muligheder for, at udlændinge kan rejse ind i Danmark og opholde sig her med forskellige formål. Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet (ikke-asyl) kan f.eks. gives til personer med tidligere dansk indfødsret, med nær familiemæssig o.l. tilknytning eller adoption. Desuden kan andre opholdstilladelser udstedes af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, f.eks. til specialister mv./jobkort-ordning, musikere og artister, montører mv., undervisere, ansatte med arbejdsmarkedsrådets godkendelse og ambassadepersonale. Pr. 1. juli 2002 blev der endvidere indsat en bestemmelse i udlændingeloven om opholdstilladelser på grund af beskæftigelse til flygtninge og familiesammenførte, som har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse. Herudover kan der gives opholdstilladelse af ganske særlige grunde, f.eks. uddannelse, au pair, praktikanter, missionærer, dansk afstamning og danske mindretal mv. Det skal bemærkes, at praktikanter før 1. juli 2002 blev meddelt opholdstilladelse på erhvervsområdet, men i dag bliver meddelt af ganske særlige grunde. Tabel 2.10 viser en oversigt over andre afgørelser på indvandringsområdet opdelt efter ansøgningstidspunkt - hhv. før og efter 1. juli 2002 dvs. før og efter lovændringen. 8484 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

Tabel 2.10: Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet 2002 fordelt på kategori (førstegangsansøgninger, ikke-asyl) Ans. efter 1/7-2002 (dvs. ny lov) Ans. før 1/7-2002 (dvs. tidl. lov) Kategori Tilladel. Afslag Tilladel. Afslag Tilladel. Afslag (A) Tidligere dansk indfødsret 18 0 43 1 61 1 (B) Familiemæssig o.l. tilknytning -------- -------- 9 791 9 791 (C) Adoption -------- -------- -------- -------- 606 5 (D) Beskæftigelses-/erhvervshensyn 1.812 186 3.002 798 4.814 984 - heraf til praktikanter -------- -------- 1.317 197 1.317 197 - specialister/jobkortordning 226 6 579 19 805 25 (E) Ganske særlige grunde 4.316 181 5.296 1.377 9.612 1.558 - heraf til uddannelse 2.430 39 2.887 193 5.317 232 - heraf til au pair 500 44 656 90 1.156 134 - heraf til praktikanter 520 39 -------- -------- 520 39 I alt (A+B+C+D+E) 6.146 367 8.350 2.967 15.102 3.339 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, 2003. I alt I 2002 blev ca. 64 pct. af opholdstilladelserne på indvandringsområdet (ikke-asyl) meddelt af ganske særlige grunde. Det fremgår af figur 2.10, at 5.317 opholdtilladelser, svarende til 35 pct. af kategorien andre opholdstilladelser, blev givet til uddannelse. Endvidere blev 4.814 opholdstilladelser, hvilket svarer til 32 pct. af andre opholdstilladelser, meddelt af beskæftigelses-/erhvervshensyn. Godt 5 pct. af det samlede antal andre opholdstilladelser blev givet til specialister/jobkortordning mv. Ud over disse opholdstilladelser er der givet en række EF/EØS-opholdsbeviser, jf. nedenfor. EF/EØS-opholdsbeviser Statsborgere fra medlemsstater af EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til 3 måneder. Hvis de ønsker at opholde sig i Danmark ud over 3 måneder, skal de søge om opholdstilladelse. Såfremt de er arbejdssøgende, har de dog ret til at opholde sig i Danmark i op til 6 måneder. EU/EØS-statsborgere vil kunne få udstedt et særligt EF/EØS-opholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Dan- 85 85

mark, eller hvis de er omfattet af opholdsdirektiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer. Figur 2.5 illustrerer antallet af udstedte EF/EØS-opholdsbeviser i perioden 1993 2002. Figur 2.5: Antallet af udstedte EF/EØS-opholdsbeviser, 1993 2002 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 EF/EØS-opholdsbeviser Kild Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, 2003. Det fremgår af figur 2.5, at antallet af udstedte EF/EØS-opholdsbeviser er steget fra knap 3.000 i 1993 til omkring 6.000 i 2002. I perioden 1996 2002 har antallet dog ligget relativt stabilt omkring 6.000 opholdsbeviser. 8686 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

3. Bosætning Dette kapitel fokuserer på indvandreres og efterkommeres bosætning i Danmark. I kapitlet belyses den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Desuden analyseres boligplaceringen af nyankomne flygtninge, siden integrationsloven trådte i kraft i 1999, bl.a. for at vise lovens effekt på bosætningen. Endvidere gives der en kort karakteristik af de flygtninge, der blev boligplaceret i landets kommuner i 2002. Afslutningsvis vil der være en kort analyse af boligforholdene for indvandrere fra tredjelande. 3.1 Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere Kort 3.1 viser antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i pct. af kommunernes befolkning. Kortet viser, at der bor flest indvandrere og efterkommere fra tredjelande i hovedstadsområdet og de største bykommuner. Det skyldes, at hovedparten af de indvandrere, der kom til Danmark, før integrationsloven trådte i kraft, bosatte sig her. 87 87

Kort 3.1: Indvandrere og efterkommere fra tredjelande i pct. af kommunens befolkning pr. 1. januar 2003 0-2,5 pct. 2,6-3,8 pct. 3,9-6,6 pct. 6,7-8,2 pct. 8,3-24,3 pct. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk. Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af danmarkskortet. I dag har i alt 70 kommuner en befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande på under 2 pct., 137 kommuner har fra 2 til 3,99 pct., 47 kommuner har fra 4 til 7,99 pct., 8 kommuner har fra 8 til 9,99 pct., og 9 kommuner har en befolkningsandel på over 10 pct. Samlet set har 88 pct. af landets kommuner således en befolkningsandel på under 6 pct. 8888 KAPITEL 3. BOSÆTNING

Tabel 3.1 viser de ti kommuner, hvor befolkningsandelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande er størst. Tabel 3.1: De ti danske kommuner med den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 2003 Kommune Andel af kommunens samlede indbyggertal Ishøj 24,3 % Brøndby 20,3 % Albertslund 19,2 % København 14,1 % Karlebo 14,0 % Høje-Taastrup 14,0 % Herlev 11,2 % Farum 11,1 % Hvidovre 10,3 % Rødovre 9,5 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13. Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner er de tre kommuner, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til indbyggertallet i kommunen. Derimod har de samme tre kommuner, som det fremgår af næste afsnit, modtaget færrest boligplacerede flygtninge, siden integrationsloven trådte i kraft. 3.2 Boligplacering af flygtninge 1999-2002 Integrationsloven fastsætter nærmere regler for fordelingen af nyankomne flygtninge i landets nu 271 kommuner. Formålet med loven er at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af flygtninge i alle landets kommuner. Reglerne for fordelingen af flygtningene på landets kommuner beskrives i faktaboks 3.1. 89 89

Faktaboks 3.1: Boligplacering af flygtninge i Danmark Fordelingen mellem kommunerne tager udgangspunkt i Udlændingestyrelsens skøn over, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres det såkaldte landstal. Når Udlændingestyrelsen har fastsat landstallet, skal kommuneforeningerne søge at indgå aftale om fordelingen af flygtninge mellem amterne. På baggrund af amtskvoterne skal kommunalbestyrelserne i hvert amt søge at aftale fordelingen mellem kommunerne. Hvis der ikke opnås enighed om fordelingen, fastsættes amts- og kommunekvoterne af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen fastsætter amtskvoterne ved en matematisk fordeling, som beregnes med udgangspunkt i en opgørelse fra Danmarks Statistik over antallet af udenlandske statsborgere med bopæl i amtet, bortset fra statsborgere fra Norden, EU og EØS, pr. 1. januar. Denne beregningsmetode anvendes også, hvis der ikke opnås enighed om fordelingen mellem kommunerne i amtet. Idet kvoterne fastsættes på baggrund af antallet af udenlandske statsborgere, der er CPR-registreret i kommunen, får de kommuner, der i forvejen har mange udlændinge, en lavere eller ingen kvote til boligplacering medmindre der er særlige årsager, der gør, at dette er nødvendigt, herunder en flygtnings særlige tilknytning til en kommune. Kommuner, der har mange udlændinge i dag, vil dog fortsat opleve en tilgang af nye udlændinge i form af familiesammenførte til flygtninge og indvandrere. Samlet set er der i perioden 1999-2002 i alt blevet boligplaceret 14.087 flygtninge: 2.956 personer i 1999, 3.901 personer i 2000, 4.549 i 2001 og 2.681 i 2002. Udlændingestyrelsens skøn over antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i 2003, er 1.800. Kort 3.2 viser fordelingen af boligplacerede flygtninge i landets kommuner, siden integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999, dvs. i årene 1999-2002. 9090 KAPITEL 3. BOSÆTNING

Kort 3.2: Antal boligplacerede flygtninge 1999 2002 fordelt på kommuner 0-5 6-25 26-50 51-100 101-150 151-280 Kilde: Udlændingestyrelsen. De tre kommuner, der har modtaget flest flygtninge til boligplacering i løbet af de fire år, er Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner. Disse tre kommuner har modtaget henholdsvis 280, 235 og 207 flygtninge til boligplacering i perioden 1999 2002. Derimod har bl.a. Ishøj, Brøndby, Albertslund, Karlebo, Høje- Taastrup, Herlev og Farum Kommuner modtaget færre end fem personer i samme periode, især fordi befolkningsandelen af udenlandske statsborgere i disse kom- 91 91

muner er høj. Boligplaceringen sikrer således en mere jævn fordeling af udlændinge i landet. Tabel 3.2: Antal boligplacerede flygtninge fordelt på kommunestørrelse 1999-2002 Antal indbyggere Antal kommuner Antal boligplacerede I alt pr. 1.000 indb. 1999 2000 2001 2002 I alt 0-4.999 16 109 88 107 50 354 5,8 5.000 9.999 113 749 1.232 1.329 742 4.052 4,8 10.000 14.999 53 788 754 927 547 3.016 4,7 15.000 24.999 44 424 791 1.007 536 2.758 3,3 25.000 49.999 28 474 474 569 378 1.895 1,8 50.000 99.999 13 251 408 483 325 1.467 1,8 100.000 + 4 161 154 127 103 545 0,5 I alt 271 2.956 3.901 4.549 2.681 14.087 2,6 Kilde: Udlændingestyrelsen og Danmarks Statistik. Det fremgår af tabel 3.2, at det er de helt små kommuner med under 5.000 indbyggere og de store kommuner med over 100.000 indbyggere, der har fået boligplaceret færrest nyankomne flygtninge. Halvdelen af de boligplacerede er blevet bosat i kommuner med 5.000 til 14.999 indbyggere. Af tabel 3.3 fremgår fordelingen af flygtninge for 1999, 2000, 2001 og 2002 på de 13 amter, Bornholms Regionskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner. 9292 KAPITEL 3. BOSÆTNING

Tabel 3.3: Antal boligplacerede flygtninge fordelt på amter 1999-2002 Amter 1999 2000 2001 2002 I alt Københavns Kommune 27 22 26 21 96 Frederiksberg Kommune 12 47 5 9 73 Københavns Amt 281 327 323 201 1.132 Frederiksborg Amt 173 268 336 199 976 Roskilde Amt 93 174 210 124 601 Vestsjællands Amt 202 252 324 172 950 Storstrøms Amt 217 236 289 161 903 Bornholms Regionskommune 63 46 34 10 153 Fyns Amt 331 374 403 253 1.361 Sønderjyllands Amt 205 259 354 213 1.031 Ribe Amt 161 195 252 149 757 Vejle Amt 215 275 347 212 1.049 Ringkøbing Amt 137 247 308 158 850 Århus Amt 321 453 485 314 1.573 Viborg Amt 167 233 263 165 828 Nordjyllands Amt 351 493 590 320 1.754 I alt 2.956 3.901 4.549 2.681 14.087 Kilde: Udlændingestyrelsen. Det fremgår af tabellen, at kommunerne i Nordjyllands Amt har modtaget flest flygtninge i perioden 1999-2002 efterfulgt af kommunerne i Århus og Fyns Amter. Københavns og Frederiksberg Kommuner har modtaget færrest flygtninge i den fireårige periode, hhv. 96 og 73 personer. 3.3 Karakteristika for de boligplacerede i 2002 I 2002 blev der boligplaceret 2.681 personer fra 46 forskellige oprindelseslande. Fordelingen på oprindelseslande fremgår af figur 3.1. Den største gruppe af flygtninge var fra Irak, som udgjorde 22 pct. af de boligplacerede flygtninge. 93 93

Figur 3.1: Boligplacerede flygtninge fordelt på oprindelseslande i 2002 21% 21% 9% 15% 11% 11% 12% Irak Somalia Jugoslavien Bosnien Iran Afghanistan Øvrige Kilde: Udlændingestyrelsen. 64 pct. af de boligplacerede flygtninge i 2002 blev boligplaceret sammen med et eller flere familiemedlemmer. De resterende 36 pct. blev boligplaceret alene i en kommune, heraf havde 55 pct. familiemedlemmer uden for Danmark. I 2002 blev der boligplaceret 121 uledsagede mindreårige flygtninge til kommunerne. Heraf var 34 børn ledsaget af anden familie (f.eks. søskende) end forældremyndighedsindehaverne. Ud af de 121 børn havde 70 familie i Danmark. De yngste uledsagede børn var 3 år. 27 pct. af de uledsagede mindreårige flygtninge kom fra Afghanistan og 21 pct. fra Somalia. Udlændingestyrelsen har indsamlet oplysninger vedrørende uddannelsesmæssig baggrund og erhvervsmæssige forhold for de boligplacerede flygtninge i 2002. Oplysningerne vedrører alene de 1.743 personer, der var fyldt 18 år på tidspunktet for boligplaceringen. 37 pct. af mændene over 18 år har oplyst, at de har en 9494 KAPITEL 3. BOSÆTNING

uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt kvinder er 25 pct. Som det fremgår af figur 3.2, har 32 pct. af de boligplacerede flygtninge en uddannelse, heraf har 10 pct. en lang videregående uddannelse. Personer, der har påbegyndt, men endnu ikke afsluttet en uddannelse, er ikke omfattet heraf. Samlet har 64 pct. af de boligplacerede flygtninge over 18 år ingen uddannelse. Figur 3.2: Medbragt uddannelse blandt boligplacerede flygtninge over 18 år i 2002 10% 1% 4% 10% 3% 8% 64% Uden uddannelse Håndværksudd. Kort udd. Mellemlang udd. Lang videreg. udd. Ikke-civil udd. Uoplyst Kilde: Udlændingestyrelsen. 1.118 personer, eller 64 pct., af alle de boligplacerede flygtninge over 18 år har erhvervserfaring inden for faglært arbejde, ufaglært arbejde eller militæret (ikke-civil), jf. figur 3.3. 33 pct. har ingen erhvervserfaring, mens erhvervserfaringen er uoplyst for 3 pct. Blandt personer med en videregående uddannelse har 79 pct. haft et arbejde, der var relateret til deres uddannelse. 95 95

Figur 3.3: Erhvervsmæssig baggrund blandt boligplacerede flygtninge over 18 år i 2002 3% 22% 33% 1% 41% Faglært Ufaglært Ikke-civil Uden arbejde Uoplyst Kilde: Udlændingestyrelsen. 3.4 Boligens art og størrelse 69 pct. af indvandrerne bor i etageboliger og 27 pct. i parcelhuse, jf. figur 3.4. Således bor langt hovedparten af indvandrerne fra tredjelande i etageboliger, men i forhold til 1999, hvor der var 71 pct. i etagebolig og 24 pct. i parcelhuse, er der sket et lille fald i etagebeboelsen og en stigning i andelen, der bor i parcelhuse. 9696 KAPITEL 3. BOSÆTNING

Figur 3.4: Indvandrere fra tredjelande fordelt på boligtyper i 2002 1% 1% 2% 27% 69% Parcelhuse mv Kollegieboliger Uoplyst Etageboliger Fælleshusholdning - helårsbolig Kilde: Udlændingestyrelsen. Som det fremgår af figur 3.5, bor 80 pct. af alle indvandrere på 1-50 m 2 pr. person. 19 pct. bor på 1-19 m 2 pr. person, 31 pct. bor på 20-29 m 2 pr. person, mens 19 pct. bor på 30-39 m 2 pr. person. 97 97

Figur 3.5: Indvandrere fra tredjelande fordelt på antal m 2 pr. beboer i 2002 7% 3% 2% 1% 19% 7% 12% 30% 19% 1-19 kvm. 20-29 kvm. 30-39 kvm. 40-49 kvm. 50-59 kvm. 60-79 kvm. 80-99 kvm. 100-149 kvm. Uoplyst Kilde: Udlændingestyrelsen. 9898 KAPITEL 3. BOSÆTNING

4. Uddannelse I juni 2003 fremlagde regeringen rapporten Regeringens vision og strategier for bedre integration, hvori regeringen fremhæver, at det er vigtigt, at indvandrere og efterkommere får bedre uddannelse og gode danskkundskaber. Uddannelse åbner ikke alene vigtige indgange til arbejdsmarkedet. Det øger også mulighederne for at deltage som aktiv medborger i sociale og demokratiske sammenhænge og for at forstå og tilslutte sig det samfund og det fællesskab, som den enkelte er en del af. I dette kapitel belyses udlændinges uddannelsesniveau og deres uddannelsesadfærd. I kapitlet sættes både fokus på udlændinges medbragte uddannelse, på udlændinges deltagelse i det almindelige danske uddannelsessystem samt på de særlige danskundervisningstilbud, der tilbydes til udlændinge. Ud over at gøre status over udlændinges integration i uddannelsessystemet indeholder kapitlet en analyse af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. Kommunernes indsats vurderes på baggrund af, hvor stor en andel af kommunernes udlændinge der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. 4.1 Indvandreres og efterkommeres fuldførte uddannelse I dette afsnit præsenteres indvandreres og efterkommeres fuldførte uddannelse. Indvandrernes uddannelsesressourcer kan belyses ved både at se på den uddannelse, som indvandrerne har taget i deres oprindelsesland og den uddannelse, som de har taget efter ankomsten til Danmark. Derfor belyses først indvandrernes højeste fuldførte medbragte uddannelse, og dernæst sættes fokus på indvandrernes og efterkommernes højeste fuldførte danske uddannelse. Medbragt uddannelse Dette afsnits oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indvandrere i Danmark i 1999 og 2000 samt efterfølgende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddan- 99 99

nelse. For en nærmere beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragte uddannelse henvises til faktaboks 4.1. Statistikken om medbragt uddannelse indeholder ikke oplysninger om medbragt uddannelse for de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige, at en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i statistikken altid har forrang for en udenlandsk uddannelse, også i de tilfælde, hvor den medbragte uddannelse formelt set er på et højere niveau end uddannelsen taget i Danmark. 100 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Faktaboks 4.1: Beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragte uddannelse I løbet af 1999 2000 blev Danmarks Statistiks registre opdateret med oplysninger om udlændinges medbragte uddannelse, hvor de tidligere kun indeholdt oplysninger om uddannelse taget i Danmark. Undersøgelsen af indvandreres medbragte uddannelse er blevet til i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stået for den konkrete udformning og gennemførelse af undersøgelsen. Indvandreres medbragte uddannelse blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen 18-59 år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, blev dog ikke medtaget i undersøgelsen. Målgruppen omfattede 159.029 indvandrere. 6.848 af disse udgik af undersøgelsen. De fleste fordi de ikke kunne opspores på den senest opgivne adresse, eller fordi de i mellemtiden havde fået ny adresse i udlandet. Fra de 152.181 indvandrere, som modtog et spørgeskema, blev der opnået gyldige besvarelser fra 75.560 personer, svarende til 49,7 pct. Danmarks Statistik har derfor foretaget en statistisk korrektion for de manglende besvarelser via en særlig imputeringsmetode, hvormed der bl.a. er taget højde for en højere svarprocent blandt de bedre uddannede. Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik indeholder således uddannelsesoplysninger for alle indvandrere, idet det dog bemærkes, at den anvendte metode sandsynligvis gør, at omfanget af medbragt uddannelse overestimeres. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op med løbende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse, således at registret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse løbende er blevet opdateret. Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrernes uddannelse, 2000. 101

Tabel 4.1 viser niveauet for medbragt uddannelse hos 25-64-årige 1 indvandrere fra tredjelande, der ikke har fået en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Af tabellen fremgår det, at hele 30 pct. af indvandrerne fra tredjelande har grundskolen som højeste fuldførte medbragte uddannelse, og 19 pct. har uoplyst/ingen uddannelse. Kun 39 pct. af indvandrerne har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i deres oprindelsesland. Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. Af tabellen fremgår det endvidere, at der er forskel på mænd og kvinders uddannelsesressourcer, idet de mandlige indvandrere generelt har opnået et højere uddannelsesniveau i oprindelseslandet end kvinderne. Blandt de mandlige indvandrere har 43 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse fra hjemlandet, mens andelen af kvinder med en medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse er 34 pct. Tabel 4.1: Højeste medbragte uddannelse 1 for 25 64-årige indvandrere fra tredjelande pr. 1. januar 2002 Mænd Kvinder I alt Ingen uddannelse/uoplyst 18% 20% 19% Grundskole 2 27% 33% 30% Gymnasial uddannelse 12% 12% 12% Erhvervsfaglig uddannelse 24% 19% 22% Videregående uddannelse 19% 15% 17% I alt 100% 100% 100% Antal 61.954 65.901 127.855 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24d. 1 Oplysningerne om medbragt uddannelse inkluderer ikke personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Det totale antal personer udgør således ikke hele populationen af 25-64-årige indvandrere fra tredjelande. 2 Det skal bemærkes, at grundskole i denne sammenhæng dækker over 1-10 års skolegang. Det fremgår af figur 4.1, at der er betydelig variation i det medbragte uddannelsesniveau blandt indvandrere fra forskellige tredjelande. Af figuren ses det bl.a., 1 Den nedre aldersgrænse på 25 år er fastsat på baggrund af, at personer under 24 år som udgangspunkt ikke har nået en alder, hvor de kan have fuldført en lang videregående uddannelse. 102 KAPITEL 4. UDDANNELSE

at der blandt personer med tyrkisk oprindelse er den højeste andel af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således har 84 pct. af tyrkerne ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt indvandrere fra Libanon og Somalia er andelen af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse henholdsvis 78 pct. og 75 pct. Figur 4.1: Andelen af 25-64-årige indvandrere uden en medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på oprindelsesland pr. 1. januar 2002 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54% 84% 41% 75% 61% 62% 78% 72% Jugoslavien Tyrkiet Bosnien-Hercegovina Somalia Irak Iran Libanon Pakistan Andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24d. Note: Det skal bemærkes, at oplysningerne om medbragt uddannelse ikke er opgjort for personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Figuren viser således de 25-64-årige indvandrere uden en medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse som en procentvis andel af alle indvandrere fra det pågældende oprindelsesland uden dansk uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse omfatter de erhvervsfaglige og de videregående uddannelser. Indvandrere, hvis højeste fuldførte uddannelse er ingen uddannelse/uoplyst, grundskole eller gymnasial uddannelse, hører således under kategorien uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. 103

Dansk uddannelse Fokus flyttes nu fra indvandreres højeste medbragte uddannelse til indvandreres og efterkommeres højeste fuldførte danske uddannelse. Tabel 4.2 giver en oversigt over uddannelsesniveauet hos 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere. Det er vigtigt at bemærke, at efterkommerne i tabellen kun omfatter 4.402 personer, hvilket skyldes, at gruppen af efterkommere er karakteriseret ved en markant høj andel af børn og unge. Som nævnt i kapitel 1 om befolkningsstatistik er 93,9 pct. af efterkommerne fra tredjelande under 25 år. Det fremgår af tabel 4.2, at indvandrere fra tredjelande i alderen 25-64 år har et lavere uddannelsesniveau end danskere. Blandt indvandrere fra tredjelande har 12 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den tilsvarende andel for danske mænd og kvinder er henholdsvis 66 pct. og 62 pct. Efterkommere i alderen 25-64 år med baggrund i tredjelande er betydeligt bedre uddannet end deres forældre, men andelen af efterkommere med en erhvervskompetencegivende uddannelse er dog mindre end andelen blandt danskere. Således har 40 pct. af de mandlige efterkommere og 44 pct. af de kvindelige efterkommere en erhvervskompetencegivende uddannelse. Forskellen mellem indvandreres og efterkommeres uddannelsesniveau skal bl.a. ses i sammenhæng med, at efterkommerne er født i Danmark og dermed er vokset op i det danske uddannelsessystem, mens indvandrerne derimod ikke har levet hele livet i Danmark og dermed ikke har haft mulighed for at følge et almindeligt dansk skoleforløb. Det skal bemærkes, at de kvindelige indvandrere generelt har et lavere dansk uddannelsesniveau end de mandlige indvandrere, mens de kvindelige efterkommere generelt er bedre uddannet end de mandlige efterkommere. 104 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Tabel 4.2: Højeste fuldførte danske uddannelse for 25 64- årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere pr. 1. januar 2002 Indvandrere fra tredjelande Efterkommere fra tredjelande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ingen uddannelse/uoplyst 1 79% 84% 6% 6% 2% 2% Grundskole 8% 5% 37% 30% 26% 30% Gymnasial uddannelse 1% 1% 17% 18% 6% 6% Erhvervsfaglig uddannelse 6% 5% 21% 24% 43% 35% Videregående uddannelse 6% 5% 19% 20% 23% 27% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal 78.536 78.098 2.273 2.129 1.500.815 1.469.234 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24d, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, Hfu2. 1 Personer i denne kategori kan have en medbragt (udenlandsk) uddannelse. 4.2 Indvandreres og efterkommeres igangværende uddannelse I det foregående afsnit blev der sat fokus på indvandreres fuldførte uddannelse fra oprindelseslandet og indvandreres og efterkommeres højeste fuldførte danske uddannelse. I dette afsnit vendes blikket mod de unge indvandrere og efterkommere, der stadig er undervejs i det danske uddannelsessystem. Dette drejer sig både om indvandrere og efterkommere, der er i gang med grundskolen, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det skal bemærkes, at det pga. frafald ikke er alle indvandrere og efterkommere, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, som fuldfører deres uddannelse. Integrationsministeriets Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark er i færd med at udarbejde en rapport om uddannelse, der bl.a. omhandler indvandreres og efterkommeres frafald i uddannelsessystemet. Folkeskolen På de følgende sider, der omhandler udlændinge i folkeskolen, anvendes begrebet tosprogede elever frem for begreberne indvandrere og efterkommere. Dette 105

skyldes, at der ikke forefindes registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i folkeskolen forud for 8. klassetrin. Analysen af tosprogede elever i folkeskolen er baseret på data fra Undervisningsministeriet og omfatter alle elever i folkeskolen, der kommer fra et hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk. 2 Folkeskolen dækker over skoleundervisningen i den offentlige grundskole og omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Tosprogede elever har i de senere år udgjort en stadig større andel af eleverne i folkeskolen, jf. figur 4.2. I skoleåret 1995/1996 3 udgjorde de tosprogede elever 7,0 pct. af det samlede antal elever i folkeskolen, en andel, der er steget til 9,6 pct. i skoleåret 2002/2003. I skoleåret 2002/2003 udgør de tosprogede elever i folkeskolen 55.812 personer ud af folkeskolens samlede elevtal på 584.589 personer. 2 Om en elev er tosproget eller ej, er således ikke knyttet til herkomsten, men bestemmes af, hvilket sprog der primært tales i elevens hjem. 3 Antallet af tosprogede elever er opgjort ved skoleårets begyndelse. 106 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Figur 4.2: Andelen af tosprogede folkeskoleelever ud af det samlede elevtal i folkeskolen opgjort pr. skoleår 1995/1996-2002/2003 Procent 10 8 7,0 7,6 7,9 8,3 8,6 9,0 9,3 9,6 6 4 2 0 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 Kilde: Undervisningsministeriet. Note: Folkeskolen omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Af kort 4.1 fremgår det, at de tosprogede elever i folkeskolen i skoleåret 2002/2003 er koncentreret i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer. I skoleåret 2002/2003 har 36 af landets 271 kommuner en større andel af tosprogede elever end gennemsnittet på 9,6 pct. I 6 kommuner udgør de tosprogede folkeskoleelever mere end 20,0 pct. af det samlede elevtal, mens andelen af tosprogede elever ikke overstiger 5,0 pct. i 173 kommuner. Til trods for, at integrationsloven fra 1999 har betydet, at nyankomne flygtninge er blevet mere jævnt fordelt mellem kommunerne, er de tosprogede folkeskoleelever således fortsat koncentreret i få kommuner. 107

Kort 4.1: Andelen af tosprogede elever ud af det samlede elevtal i folkeskolen fordelt på kommuner, skoleåret 2002/2003 0-4,3 pct. 4,4-6,0 pct. 6,1-11,1 pct. 11,5-14,9 pct. 15,0-45,7 pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af danmarkskortet. Tabel 4.3 viser koncentrationen af tosprogede elever i de ti kommuner, der har den største andel af tosprogede folkeskoleelever. Af tabellen fremgår det, at Ishøj Kommune, med 45,7 pct. tosprogede folkeskoleelever, er den kommune, der har den største koncentration af tosprogede elever. I folkeskolerne i Brøndby 108 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Kommune er 35,6 pct. af eleverne tosprogede, mens den tilsvarende andel i Københavns Kommune er 30,6 pct. Af tabel 4.3 fremgår endvidere den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af tosprogede i kommunerne i perioden 1993/1994 til 2002/2003. Blandt de ti listede kommuner har Rødovre Kommune, med en gennemsnitlig årlig vækst på 8,3 pct., oplevet den største stigning i antallet af tosprogede elever, mens Albertslund Kommune, med en gennemsnitlig årlig vækst på 2,8 pct., har haft den laveste stigning. Tabel 4.3: Tosprogede elever i folkeskolen i de ti kommuner der har den største andel af tosprogede folkeskoleelever, skoleåret 2002/2003 Antallet af tosprogede, 2002/2003 Andelen af tosprogede, 2002/2003 Gennemsnitlig årlig vækst 1993/1994 til 2002/2003 Ishøj Kommune 1.220 45,7% 5,3% Brøndby Kommune 1.478 35,6% 5,2% Københavns Kommune 9.191 30,6% 5,5% Albertslund Kommune 982 25,6% 2,8% Høje-Taastrup Kommune 1.225 23,8% 4,7% Karlebo Kommune 550 23,4% 5,0% Frederiksberg Kommune 909 19,6% 3,9% Rødovre Kommune 606 19,0% 8,3% Århus Kommune 5.054 17,5% 7,2% Slagelse Kommune 637 17,3% 7,8% Kilde: Undervisningsministeriet. De tosprogede elever i den danske grundskole har generelt ringere læsefærdigheder end de danske elever. Ifølge en omfattende OECD-undersøgelse 4 har en meget stor del af de tosprogede elever læsefærdigheder på et niveau, som internationalt anses for utilstrækkeligt til at kunne klare en senere uddannelse samt 4 OECD-undersøgelsen benævnes også PISA-undersøgelsen, idet det er PISA (Program for International Student Assessment), der er et program under OECD, som har stået for undersøgelsen. PISA har til formål at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne fra informationssamfundet. I 32 lande undersøges 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag. 109

udfordringerne på arbejdsmarkedet. Samtidig har elever med indvandrerbaggrund i gennemsnit svagere matematikfærdigheder end danske elever. Danmark er det eneste OECD-land, hvor andengenerationsindvandrere ikke i gennemsnit har bedre matematikkundskaber end førstegenerationsindvandrere. Der er dog tale om små stikprøver, og forskellene er ikke statistisk signifikante. Desuden tog elever med meget ringe sprogkundskaber ikke testen og indgår derfor ikke. Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet har i bogen "Tosprogede og dansksprogede - forskelle mellem faglige og sociale færdigheder for de 15-16 årige unge" analyseret resultaterne fra OECD-undersøgelsen. Analysen viser, at de tosprogede elever i Danmark i gennemsnit er væsentligt dårligere til at læse end deres dansksprogede jævnaldrende. 18 pct. af de danske elever, der er omfattet af undersøgelsen, har læsefærdigheder på et sådant niveau, at de ikke er i stand til at leve op til de krav, der stilles i forbindelse med ungdoms- og erhvervsuddannelserne. For de tosprogede drejer det sig om hele 49 pct. 110 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Faktaboks 4.2: Sprogundervisning i folkeskolen Tosprogede elever i folkeskolen tilbydes støtte i dansk som andetsprog i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse, hvis de har behov herfor. Elever, som har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog på hold eller lignende, eller der etableres støtteundervisning i klassen. Timetallet til undervisningen fastsættes efter elevens behov. Elever, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til undervisning uden for klassens rammer. Dette kan eksempelvis dreje sig om undervisning i modtagelsesklasser eller enkeltmandsundervisning. I folkeskolen tilbydes der i begrænset omfang modersmålsundervisning til tosprogede elever. Med en ændring af folkeskoleloven i juni 2002 blev kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning delvis ophævet, idet kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til alle tosprogede elever i folkeskolen blev afskaffet og erstattet af en pligt til alene at tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede børn fra EU- og EØS-lande samt Grønland og Færøerne. Kommunerne kan frit vælge, om kommunen skal tilbyde modersmålsundervisning til børn fra øvrige lande. Såfremt kommunerne vælger at tilbyde modersmålsundervisning til børn fra øvrige lande, skal kommunerne selv afholde udgifterne hertil. Kilde: Bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog samt bekendtgørelse nr. 618 af 22. juli 2002 om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne består af de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser. De almengymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus og højere forberedelseseksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Uddannelserne fører ikke i sig selv til erhvervskompetence, men giver adgang til de videregående uddannelser. De erhvervsgymnasiale uddannelser er HHX og HTX samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. Ligesom de almengymnasiale uddannelser giver disse ikke erhvervskompetence, men adgang til videregående uddannelse. 111

De erhvervsfaglige uddannelser er som de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompetencegivende. De dækker over faglige uddannelser, hvoraf flere er afløsere for de traditionelle mesterlære-uddannelser. De erhvervsfaglige uddannelser omfatter skoleforløb og hovedforløb, hvor skoleforløb ofte har længere teoretisk præget undervisning, mens hovedforløb overvejende består af praktik. Dette forhold varierer dog væsentligt inden for de enkelte områder på de erhvervsfaglige uddannelser. I tabel 4.4 vises, hvor stor en andel af de 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande der ved starten af skoleåret 2001/2002 var indskrevet på en ungdomsuddannelse. Tabellen viser, at indvandrere er betydeligt svagere repræsenteret på ungdomsuddannelserne end danske unge, mens efterkommere i lidt mindre omfang end danskere er i gang med en ungdomsuddannelse. Således er kun ca. halvdelen af de unge indvandrere i gang med en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt efterkommere og danskere er henholdsvis 70 pct. og 75 pct. Det skal bemærkes, at andelen af kvindelige efterkommere i alderen 16-19 år, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er større end andelen af danske kvinder. Det skal dog bemærkes, at der kun er få kvindelige 16-19-årige efterkommere fra tredjelande, idet denne persongruppe, som anført i tabellen, kun omfatter 1.953 personer. 112 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Tabel 4.4: Andelen af 16 19-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på køn og uddannelsestype, skoleåret 2001/2002 Indvandrere fra tredjelande Efterkommere fra tredjelande Danskere Almengymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Ikke i gang med en ungdomsudd. 1 I alt Antal personer Mænd 16% 10% 23% 51% 100% 5.316 Kvinder 25% 7% 15% 52% 100% 5.116 I alt 20% 9% 19% 52% 100% 10.432 Mænd 24% 16% 28% 32% 100% 2.027 Kvinder 37% 14% 21% 28% 100% 1.953 I alt 30% 15% 25% 30% 100% 3.980 Mænd 24% 18% 32% 26% 100% 83.404 Kvinder 44% 14% 16% 25% 100% 79.336 I alt 34% 16% 25% 25% 100% 162.740 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2001 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2002. 1 Inklusive uoplyst. Note: De 16-19-årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få 16-19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de 16-19-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller kunne have været det. Opdeles på oprindelsesland, fremgår det af tabel 4.5, at kun en lille andel af indvandrerne og efterkommerne fra Somalia og Irak er i gang med en ungdomsuddannelse sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra de øvrige oprindelseslande. Blandt somaliere er kun 28 pct. i gang med en ungdomsuddannelse, og blandt irakere er andelen 34 pct. Til sammenligning er 79 pct. og 69 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra henholdsvis Bosnien-Hercegovina og Pakistan i færd med at tage en ungdomsuddannelse. 113

Tabel 4.5: Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande, der er i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsestype, skoleåret 2001/2002 Almen gymnasial uddan. Erhvervsgymnasial uddan. Erhvervsfaglig uddan. Ikke i gang med en ungdomsuddan. 1 I alt Antal personer Tyrkiet 18% 10% 27% 45% 100% 2.657 Irak 17% 5% 12% 66% 100% 921 Libanon 19% 9% 26% 46% 100% 984 Bosnien-Hercegovina 28% 15% 36% 21% 100% 1.164 Pakistan 35% 15% 19% 31% 100% 1.030 Somalia 5% 4% 18% 72% 100% 652 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b. 1 Inklusive uoplyst. Note: De 16-19-årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få 16-19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de 16-19-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller kunne have været det. Som det fremgår af figur 4.3, er andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget i løbet af en tiårig periode. I skoleåret 1992/1993 var 34 pct. af indvandrerne og efterkommerne i gang med en ungdomsuddannelse, mens denne andel er steget til 54 pct. i skoleåret 2001/2002. I løbet af ovennævnte tiårige periode er der særligt sket en stigning af andelen af indvandrere og efterkommere, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Således er andelen af indvandrere og efterkommere på de erhvervsfaglige uddannelser steget fra 11 pct. til 21 pct. i perioden fra 1992/1993 til 2001/2002. I samme periode er andelen af unge indvandrere og efterkommere under uddannelse på de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne øget fra henholdsvis 18 og 5 pct. til 23 og 10 pct. 114 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Figur 4.3: Udviklingen i andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleåret 1992/1993-2001/2002 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 Almengymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b. Note: De 16-19-årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få 16-19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Figur 4.4 og tabel 4.6 illustrerer indvandreres og efterkommeres valg af faglig retning på de erhvervsfaglige uddannelser. Som det fremgår af den første søjle i figur 4.4, udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande 6,8 pct. af alle eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser. Denne andel dækker dog over betydelige forskelle mellem de forskellige faglige områder. I 2001/2002 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande overrepræsenteret inden for servicefagene, hvilket bl.a. omfatter fagene frisør, tandklinikassistent, beklædningshåndværker og optometrist. Her udgør indvandrere og efterkommere 9,7 pct. af eleverne. Desuden er indvandrere og efterkommere overrepræsente- 115

ret inden for teknik og industrifag samt handel og kontor, hvor de udgør henholdsvis 9,5 pct. og 8,7 pct. af eleverne. Figur 4.4: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande ud af samtlige studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2001/2002 Procent 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Alle eud Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv. Sundhed Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2001 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2002. Af tabel 4.6 fremgår det, at knap halvdelen af de kvindelige indvandrere og efterkommere fra tredjelande på erhvervsuddannelserne er i gang med en uddannelse inden for handel og kontor, mens en fjerdedel af kvinderne er under uddannelse inden for sundhedsområdet. Til sammenligning er 42 pct. og 23 pct. af de danske kvinder i gang med henholdsvis en handels- og kontoruddannelse og en sundhedsuddannelse. 116 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Blandt de mandlige indvandrere og efterkommere er 25 pct. i gang med en handels- og kontoruddannelse, og 34 pct. er i gang med en uddannelse inden for jern og metal. Betragtes gruppen af mandlige danskere, er de tilsvarende andele inden for disse fag 16 pct. og 29 pct. Tabel 4.6: Indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere fordelt på køn og faglig retning ved de erhvervsfaglige uddannelser, skoleåret 2001/2002 Indvandrere og efterkommere fra tredjelande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Pædagogisk 0% 4% 0% 3% Handel og kontor 25% 49% 16% 42% Bygge og anlæg 20% 1% 34% 4% Jern og metal 34% 2% 29% 3% Grafisk 2% 1% 3% 2% Teknik og industri i øvrigt 2% 3% 1% 2% Service 2% 9% 1% 7% Levnedsmiddel og husholdning 7% 6% 8% 11% Jordbrug og fiskeri 1% 1% 3% 3% Transport mv. 3% 0% 4% 1% Sundhed 2% 25% 1% 23% Total 100% 100% 100% 100% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2001 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2002. Videregående uddannelser De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. De videregående uddannelser omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. De korte videregående uddannelser (kvu) varer ofte 1-3 år. Herunder befinder sig tillige kortere former for efteruddannelser såsom merkonom osv. 117

Mellemlange videregående uddannelser (mvu) tager mellem 3 og 4 år. De mellemlange uddannelser omfatter bl.a. pædagogiske og sundhedsmæssige uddannelser såsom seminarieuddannelserne og sygeplejeuddannelsen. Lange videregående uddannelser (lvu) er kandidatuddannelser, som tages på universiteter og højere læreanstalter. Tabel 4.7 viser, at indvandreres og efterkommeres repræsentation på de videregående uddannelser i høj grad afspejler forholdene på ungdomsuddannelserne, idet efterkommerne både på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser er langt bedre repræsenteret end indvandrere, men dog fortsat er lidt dårligere repræsenteret end danskerne. I skoleåret 2001/2002 var 12 pct. af de 20-24-årige indvandrere indskrevet på en videregående uddannelse. Til sammenligning var 26 pct. af efterkommerne og 33 pct. af danskerne i færd med at tage en videregående uddannelse. Både blandt indvandrere, efterkommere og danskere er en større andel af kvinder end mænd i færd med at tage en lang videregående uddannelse. Forskellen mellem kønnene gør sig imidlertid særligt gældende blandt efterkommerne. Således er 16 pct. af de kvindelige efterkommere i gang med en lang videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt mændene er 11 pct. 118 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Tabel 4.7: Andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der er i gang med en videregående uddannelse fordelt på køn og uddannelsestype, skoleåret 2001/2002 Indvandrere fra tredjelande Efterkommere fra tredjelande Danskere Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ikke i gang med en videregående uddan. 1 I alt Antal personer Mænd 3% 3% 6% 88% 100% 8.399 Kvinder 2% 3% 7% 88% 100% 10.740 I alt 2% 3% 7% 88% 100% 19.139 Mænd 5% 5% 11% 78% 100% 2.450 Kvinder 5% 10% 16% 69% 100% 2.282 I alt 5% 8% 13% 74% 100% 4.732 Mænd 5% 6% 17% 73% 100% 116.918 Kvinder 4% 17% 19% 61% 100% 114.644 I alt 4% 11% 18% 67% 100% 231.562 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b, samt særkørsel af Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2001 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2002. 1 Inklusive uoplyst. Note: De 20-24-årige, der er i gang med grundskolen eller en ungdomsuddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de 20-24-årige, der er i gang med en videregående uddannelse eller kunne have været det (herunder personer, der er i beskæftigelse). Personer, der er i gang med en bacheloruddannelse, indgår i kategorien lang videregående uddannelse. Det fremgår af tabel 4.8, at indvandrere og efterkommere fra Bosnien- Hercegovina og Pakistan har stor søgning til de videregående uddannelser sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra de øvrige lande. I skoleåret 2001/2002 er 23 pct. af de 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra Bosnien-Hercegovina og 22 pct. af de pakistanske indvandrere og efterkommere indskrevet på en videregående uddannelse, mens andelen af somaliske indvandrere og efterkommere på de videregående uddannelser kun er 2 pct. 119

Tabel 4.8: Andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande, der er i gang med en videregående uddannelse fordelt på uddannelsestype, skoleåret 2001/2002 Kort videregående uddan. Mellemlang videregående uddan. Lang videregående uddan. Ikke i gang med en videregående uddan. 1 I alt Antal personer Tyrkiet 2% 4% 4% 90% 100% 5.176 Irak 1% 2% 5% 92% 100% 1.184 Libanon 1% 3% 4% 92% 100% 1.209 Bosnien-Hercegovina 3% 7% 13% 77% 100% 1.220 Pakistan 5% 6% 10% 78% 100% 1.914 Somalia 0% 1% 1% 98% 100% 966 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b. 1 Inklusive uoplyst. Note: De 20-24-årige, der er i gang med grundskolen eller en ungdomsuddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de 20-24-årige, der er i gang med en videregående uddannelse eller kunne have været det (herunder personer, der er i beskæftigelse). Personer, der er i gang med en bacheloruddannelse, indgår i kategorien lang videregående uddannelse. 4.3 Udlændinges overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne De foregående afsnit har belyst udlændinges deltagelse i det danske uddannelsessystem fra folkeskolen til de videregående uddannelser. I forlængelse heraf sættes i dette afsnit fokus på overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, idet afsnittet indeholder en analyse af, hvor stor en andel af de unge udlændinge der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Analysen adskiller sig fra tidligere analyser af overgange mellem uddannelsesniveauerne, idet denne analyse særligt fokuserer på, hvor stor en andel af de unge udlændinge i kommunerne og inden for forskellige kommunegrupper der forsætter på en ungdomsuddannelse. Analysen er således et forsøg på at sammenligne effekten af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. Kommunernes indsats kan bl.a. være udtryk for det faglige niveau i kommunens skoler, kvaliteten af vejledningen af de unge udlændinge i forbindelse med deres valg af uddannelse efter grundskolen samt kvaliteten og omfanget af dialog med de unge udlændinges forældre. Analysen tager dog ikke højde for, at kommunerne har forskellige 120 KAPITEL 4. UDDANNELSE

betingelser for deres indsats, herunder f.eks. at elevernes forudsætninger kan variere mellem kommunerne, ligesom sammensætningen af udlændingegruppen (oprindelsesland, opholdstid, social og økonomisk baggrund) kan være med til at forklare forskellene mellem kommunerne. Kommunernes indsats på uddannelsesområdet vurderes på baggrund af såkaldte overgangsfrekvenser, der viser, hvor stor en andel af kommunens afgangselever, herunder indvandrere og efterkommere, der starter på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af grundskolen. Beregningerne er baseret på data fra Undervisningsministeriet og omfatter personer, der har afsluttet enten 9. eller 10. klasse i 1999 og 2000. For at skabe et bredt statistisk grundlag omfatter analysen således afgangselever fra 1999 og 2000. Analysen omfatter alene elever fra folkeskolen. Analysen indeholder således ikke andelen af unge, der fortsætter i uddannelsessystemet efter friskoler, private grundskoler og efterskoler. Det skal i den forbindelse bemærkes, at andelen, der går i frie grundskoler, varierer mellem kommunerne og er særligt høj i bl.a. hovedstadsområdet. I 1999 og 2000 afsluttede i alt 58.736 danskere og 6.578 indvandrere og efterkommere grundskolen fra folkeskolen. Af de 6.578 indvandrere og efterkommere var 6.261 fra tredjelande. I analysen vil der primært blive sat fokus på disse 6.261 indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Overgangsfrekvenserne fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne I tabel 4.9 illustreres overgangsfrekvensen for indvandrere og efterkommere samt danskere, der afsluttede folkeskolen i 1999 og 2000. Det fremgår af tabellen, at 93 pct. af alle unge, der forlod folkeskolen i 1999 og 2000, startede på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Blandt de danske folkeskoleelever er overgangsfrekvensen 95 pct. Til sammenligning er overgangsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og 121

Nordamerika 90 pct. og 87 pct. for indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Af tabellen fremgår det endvidere, at andelen af indvandrere fra tredjelande, der starter på en ungdomsuddannelse, er væsentligt lavere end den tilsvarende andel af efterkommere fra tredjelande, der starter på en ungdomsuddannelse. Således går 84 pct. af folkeskolens indvandrere videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, mens det samme gør sig gældende for 93 pct. af efterkommerne. Tabel 4.9: Andelen af indvandrere og efterkommere samt danskere, der starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen Danskere 95% Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika 90% Indvandrere og efterkommere fra tredjelande 87% - Heraf indvandrere fra tredjelande 84% - Heraf efterkommere fra tredjelande 93% Total 93% Kilde: Undervisningsministeriet samt egne beregninger. Note: Tabellen omfatter personer, der har afsluttet enten 9. eller 10. klasse i folkeskolen i 1999 og 2000, og som er startet på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Kommunernes indsats på uddannelsesområdet Tabel 4.10 viser andelen af indvandrere og efterkommere samt danskere, der starter på en ungdomsuddannelse, opgjort for de ti kommuner, der har flest tosprogede folkeskoleelever. 5 Som det fremgår af tabellen, er der stor variation i indvandreres og efterkommeres overgangsfrekvenser mellem kommunerne. I Brøndby Kommune går 96 pct. af de unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande videre til en ungdomsuddannelse, mens andelen kun er 80 pct. i Århus Kommune. I Ishøj Kommune, der 5 I mange kommuner er det kun et relativt lille antal af indvandrere og efterkommere, der afsluttede enten 9. eller 10. klasse i 1999 og 2000. Derfor viser tabel 4.10 kun overgangsfrekvensen for indvandrere og efterkommere i de ti kommuner, hvor der er flest tosprogede elever. 122 KAPITEL 4. UDDANNELSE

er den kommune, der har den største andel af tosprogede elever i folkeskolen, er overgangsfrekvensen for de unge udlændinge 91 pct. Det skal bemærkes, at overgangsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Brøndby og Frederiksberg Kommuner er højere end kommunernes overgangsfrekvenser for de danske elever. Tabel 4.10: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen opgjort for de ti kommuner, der har flest tosprogede folkeskoleelever Indvandrere og efterkommere Danskere fra tredjelande Ishøj Kommune 91% 96% Brøndby Kommune 96% 91% Københavns Kommune 86% 92% Albertslund Kommune 85% 92% Høje-Taastrup Kommune 85% 94% Karlebo Kommune 93% 98% Frederiksberg Kommune 93% 92% Rødovre Kommune 93% 95% Århus Kommune 80% 94% Slagelse Kommune 85% 94% Kilde: Undervisningsministeriet samt egne beregninger. Note: Tabellen omfatter personer, der har afsluttet enten 9. eller 10. klasse i folkeskolen i 1999 og 2000, og som er fortsat på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Af figur 4.5 fremgår overgangsfrekvenserne for indvandrere og efterkommere samt danskere i landkommuner og bykommuner. 123

Landkommunerne er opdelt i henholdsvis udkantskommuner og øvrige landkommuner, mens bykommunerne er opdelt i henholdsvis bykommuner i hovedstadsregionen og øvrige bykommuner. 6 Figuren viser, at der er forskel på indvandreres og efterkommeres overgangsfrekvenser kommunegrupperne imellem. I bykommunerne i hovedstadsregionen går 89 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilket er den højeste andel blandt de fire kommunegrupper. Til sammenligning går 85 pct., 85 pct. og 88 pct. af eleverne i henholdsvis øvrige bykommuner, udkantskommunerne og de øvrige landkommuner videre i uddannelsessystemet. Overgangsfrekvensen for danske unge er nogenlunde den samme i de fire kommunegrupper. Samlet set er der ingen forskel i overgangsfrekvensen mellem land- og bykommuner. I begge kommunegrupper starter 87 pct. af indvandrerne og efterkommerne på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. 6 Landkommunerne afgrænses som kommuner, hvis største by pr. 1. januar 1994 havde mindre end 3.000 indbyggere. De øvrige kommuner afgrænses som bykommuner. Landkommunerne er opdelt i udkantskommuner og øvrige landkommuner. Udkantskommunerne afgrænses, hvor ikke andet er nævnt, som landkommuner, hvis største by havde mindre end 3.000 indbyggere i 1994, som er beliggende mere end 40 km fra nærmeste stærke geografiske center, og som er beliggende mere end 30 km fra nærmeste geografiske center i øvrigt. Desuden er landkommuner, der er mindre ø-kommuner, med undtagelse af Fanø Kommune, afgrænset som udkantskommuner. Bykommunerne er opdelt i henholdsvis bykommuner i hovedstadsregionen og øvrige bykommuner. Hovedstadsregionen omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt. Landkommunerne omfatter i henhold til afgrænsningen 109 kommuner, heraf 33 udkantskommuner, mens bykommunerne omfatter 166 kommuner, heraf 44 bykommuner i hovedstadsregionen. Denne afgrænsning af land- og bykommuner stammer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 124 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Figur 4.5: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, fordelt på kommunegrupper 96% 94% 95% 95% 95% 94% 94% 94% 92% Ki 90% 88% 89% 87% 88% 87% 86% 84% 85% 85% ilde: Integrationsministeriets 82% danskundervisningsdatabase. 80% Indvandrere og efterkommere Danskere Bykom. i hovedstadsreg. Øvrige bykommuner Bykom. i alt Udkantskommuner Øvrige landkommuner Landkom. i alt Kilde: Undervisningsministeriet samt egne beregninger. Note: Figuren omfatter personer, der har afsluttet enten 9. eller 10. klasse i folkeskolen i 1999 og 2000, og som er fortsat på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. 4.4 Danskundervisning for voksne udlændinge Det er afgørende for en vellykket integration af udlændinge i det danske samfund, at udlændinge har de nødvendige danskkundskaber til at klare sig på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Danskundervisning er derfor et vigtigt element i indsatsen for at integrere udlændinge i samfundet. I dette afsnit sættes fokus på danskundervisningen til voksne udlændinge, og på de følgende sider vil lovgivningen på danskundervisningsområdet samt aktiviteten på de danske sprogcentre blive belyst nærmere. 125

Danskundervisningsloven Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre trådte i kraft den 1. januar 1999. Lovens overordnede formål er at sikre, at udlændinge har mulighed for at lære det danske sprog, således at de kan indgå i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked på lige fod med danskere. Danskundervisningen skal gennemføres i overensstemmelse med Integrationsministeriets model for det samlede undervisningstilbud i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. (undervisningsmodellen), jf. figur 4.6. Indtil 1. januar 2003 har det alene været sprogcentre, som kunne udbyde danskundervisning i henhold til loven. Fra 1. januar 2003 har regeringen gennemført en lovændring, der betyder, at kommunerne også kan indgå aftale med andre udbydere af danskundervisning, når der er tale om at kombinere undervisningen med kursistens beskæftigelse, uddannelse eller aktivering. Som illustreret i figur 4.6 er danskundervisningen efter undervisningsmodellen tilrettelagt i spor, trin og niveauer. Undervisningen på de tre spor tilrettelægges i forhold til kursisternes forudsætninger og mål med undervisningen. Undervisningen på spor 1 er tilrettelagt for analfabeter, mens undervisningen på spor 2 og 3 er tilrettelagt for personer, der vurderes at have henholdsvis en kortere og længere uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet. Undervisningen er som udgangspunkt vederlagsfri for kursisterne og finansieres af kursistens bopælskommune. Den enkelte kursist skal henvende sig til sin kommune og derfra henvises til danskundervisning. Forsikrede ledige kan henvises til danskundervisning fra AF som en del af et aktiveringstilbud. Folketinget har vedtaget en ny lov (Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.), der med virkning fra 1. januar 2004 afløser danskundervisningsloven. Denne nye lov vil blive beskrevet senere i dette afsnit om danskundervisning for voksne udlændinge. 126 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Figur 4.6: Illustration af undervisningsmodellen 1999-2003 Kilde: Integrationsministeriet. Note: Danskprøve 2 er med virkning fra prøveterminen maj/juni 2002 ændret til Studieprøven. Aktiviteten på sprogcentrene i 2001 Som tidligere beskrevet har undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. indtil 1. januar 2003 alene været gennemført af sprogcentre. Der 127

er i dag i alt 51 sprogcentre, hvoraf flere tilrettelægger undervisningen på undervisningssteder placeret forskellige steder geografisk. Sprogcentrene administreres af centerkommunerne. Der findes 43 centerkommuner i Danmark. Centerkommunerne har ansvaret for tilsynet med undervisningen på egne sprogcentre og på sprogcentre, som centerkommunalbestyrelsen har indgået driftsoverenskomst med. Aktivitetsoplysningerne vedrørende danskundervisningen er baseret på statistiske indberetninger fra centerkommunerne i 2001, som er de senest opdaterede tal på området. Af tabel 4.11 fremgår antallet af kursister og kursistårsværk fordelt på de tre spor. Tabel 4.11: Antal kursister og kursistårsværk fordelt efter undervisningsspor, 2001 Undervisningsspor Antal kursister Antal kursister i pct. Kursistårsværk Kursistårsværk i pct. Spor 1 6.200 14 % 2.772 14 % Spor 2 13.712 30 % 7.122 36 % Spor 3 23.747 52 % 9.135 47 % Andet/uoplyst 2.202 5 % 612 3 % I alt 45.861 100 % 19.641 100 % Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Note: Tallene giver et statusbillede af aktiviteten og vedrører den senest observerede indplacering på spor. Der er således ikke taget højde for eventuelle sporskift inden for det pågældende år. Som det kan ses af tabellen, udgør kursisterne på spor 3 52 pct. af det samlede antal kursister, mens kun 47 pct. af det samlede undervisningsomfang (kursistårsværk) 7 foregår på spor 3. Omvendt udgør kursisterne på spor 2 30 pct. af det samlede antal kursister, mens undervisningsomfanget på spor 2 udgør 36 pct. Dette kan hænge sammen med, at der er langt flere selvforsørgende kursister på spor 3, som har et arbejde ved siden af danskundervisningen, og som derfor føl- 7 Et kursistårsværk (fuldtidskursist) defineres som en kursist, der deltager i undervisning 18 lektioner om ugen i 42 uger pr. år. Et kursistårsværk er således 756 undervisningslektioner. Ved at opgøre undervisningsomfanget i antal kursistårsværk fås et mere korrekt billede af tyngden i undervisningen, da der er store forskelle på, hvor mange undervisningslektioner den enkelte kursist deltager i. 128 KAPITEL 4. UDDANNELSE

ger undervisningen i færre timer om ugen. Antallet af kursister på spor 1 udgør 14 pct. af det samlede antal kursister på sprogcentrene. Ligeledes udgør undervisningsomfanget på spor 1 14 pct. Fordelingen af kursister på de tre spor svarer nogenlunde til fordelingen i 2000. Der er således ikke sket nogen ændring af kursisternes fordeling på spor i forhold til året før. Fra 1995 til 1997 er antallet af kursister steget fra 40.186 til mere end 50.000 kursister, jf. tabel 4.12. Denne udvikling er siden 1997 vendt, og i 2001 var der i alt 45.861 kursister, som i løbet af året har fulgt undervisningen i dansk på sprogcentrene. Samtidig er der fra 1995 til 2001 sket en stigning i det samlede antal af tilbudte lektioner, hvilket kan ses som et udtryk for, at den enkelte kursist i gennemsnit har fået tilbudt flere undervisningslektioner. I 2001 blev der således i alt tilbudt knap 15 mio. undervisningslektioner, svarende til 19.641 kursistårsværk. Der er således gennemsnitligt blevet tilbudt 324 undervisningslektioner pr. kursist i 2001. Tabel 4.12: Aktiviteten på sprogcentrene fra 1995 til 2001 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Antal kursister 40.186 43.802 51.214 49.884 43.595 45.982 45.861 Tilbudte lektioner pr. kursist Årsværk (tilbudte lektioner/756) Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. 257 280 238 250 300 316 324 13.646 16.214 16.141 16.340 17.223 19.225 19.641 Kursisternes henvisningsbaggrund mm. En udlænding kunne i 2001 blive henvist til undervisning i dansk på et sprogcenter fra kommunen i medfør af integrationsloven eller af lov om aktiv socialpolitik (tilbudet om danskundervisning bliver i dag givet i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Ligeledes kan forsikrede ledige blive henvist til danskundervisning fra AF. Kom- 129

munen kan derudover henvise selvforsørgere til danskundervisning, ligesom private virksomheder eller lignende kan rekvirere undervisning hos sprogcentrene. Figur 4.7: Kursister fordelt efter henvisningskategori, 2001 45% 42% 40% 35% 30% 25% 36% 27% 28% 33% 20% 15% 15% 10% 5% 0% 6% 6% 4% 3% 0% 0% Kursister Lektioner Rekvireret undervisning Henvist af AF Øvrige og uoplyst Integrationsloven Selvforsørger Aktiv socialpolitik Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Af figur 4.7 ses det, at langt den største andel af kursisterne på sprogcentrene er henvist til danskundervisning efter integrationsloven. Denne gruppe af kursister udgør 36 pct. af alle kursisterne på sprogcentrene. Men også kursister henvist efter lov om aktiv socialpolitik samt selvforsørgere udgør to store grupper af kursister. Disse grupper udgør henholdsvis 28 og 27 pct. af det samlede antal kursister på sprogcentrene i 2001. Opgjort ud fra antallet af lektioner er det også de kursister, som er henvist efter integrationsloven, samt de kursister, som er henvist efter lov om aktiv socialpolitik, som modtager det største omfang af undervisningen. Omvendt ses det, at selvforsørgende kursister kun modtager 15 pct. af det samlede undervisningsom- 130 KAPITEL 4. UDDANNELSE

fang, selv om de udgør 27 pct. af det samlede antal kursister på sprogcentrene. Dette hænger sammen med, at de selvforsørgende typisk har færre ugentlige lektioner. Fravær fra danskundervisningen i 2000 Fravær fra danskundervisningen er opgjort som forholdet mellem antal tilbudte timer og antal fraværstimer. Det gennemsnitlige fravær fra danskundervisning udgjorde på landsplan 23 pct. i 2001 svarende til et fald på 1 procentpoint i forhold til året før. Hvis der ses på fraværsprocenterne fordelt på henvisningskategorier, kan det ses, at fraværsprocenterne varierer mellem 20,8 og 26,1 pct. på daghold og mellem 21,1 og 26,5 pct. på aftenhold. Det største fravær findes for kursister på aftenhold, som er henvist efter lov om aktiv socialpolitik, mens kursister på daghold, som er henvist fra AF, har det laveste fravær. Der synes ikke at være stor forskel på fraværet på henholdsvis dag- og aftenhold. Tabel 4.13: Fravær og antal kursister fordelt efter henvisningskategori og aften/daghold, 2001 Henvisningskategori Antal kursister Fravær i pct. Dag Aften Dag Aften Lov om aktiv socialpolitik 12.263 662 25,3 26,5 Selvforsørger 6.408 6.450 24,5 23,9 Integrationsloven 14.939 1.803 21,3 22,6 Henvist af AF 2.473 73 20,8 22,6 Rekvireret undervisning 5 0 23,9 - Øvrige kursister 624 271 22,7 21,1 Andet 899 71 26,1 24,3 Antal kursister i alt 37.611 9.357 Det gennemsnitlige fravær - - 23,2 23,7 Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase, 2003. Note: 46.969 kursister inkluderer 45.861 aktive studerende og 1.108 studerende, som enten slet ikke mødte op eller var i undervisning tilknyttet til danskundervisningsområdet, men ikke nødvendigvis gik til danskundervisning. Det kan f.eks. have været IT-undervisning. Dette gælder primært personerne i kategorien Andet. 131

Ny danskuddannelseslov fra 1. januar 2004 Fra 1. januar 2004 træder den nye danskuddannelseslov i kraft. Den nuværende forholdsvis detaljerede regelstyring af danskundervisningen afløses af friere rammer for udbydere og kommuner til at organisere og tilrettelægge danskuddannelserne. Som hidtil gives et tresporet tilbud om danskundervisning, men således, at de hidtidige tre undervisningsspor afløses af tre nye danskuddannelser, der benævnes Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Den nuværende niveau- og trinopdeling erstattes af en opdeling af uddannelserne på 6 moduler, jf. figur 4.8. Samtidig bliver udbyderkredsen udvidet, så danskuddannelserne kan udbydes af sprogcentre (kommunale og private), andre offentlige uddannelsesinstitutioner samt andre private udbydere, når der er tale om virksomhedsbaseret danskundervisning. Selvforsørgende, der ikke modtager aktiveringstilbud, får mulighed for selv at vælge udbyder. 132 KAPITEL 4. UDDANNELSE

Figur4.8: Illustration af den nye undervisningsmodel for 2004 Studieprøven Modul 6 Prøve i Dansk 3 Prøve i Dansk 2 Mundtligt Modul 5 Skriftligt Prøve i Dansk 1 Modul 6 Mundtligt Modul 6 Modul 5 Modul 4 Skriftligt Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 4 Modul 6 Modul 3 Modul 2 Modul 3 Modul 1, 2, Modul 2 Modul 2 3, 4 og 5 Modul 1 Modul 1 Modul 1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Kilde: Integrationsministeriet. 133

Danskuddannelserne sigter mod, at udlændinge kan opnå ordinær beskæftigelse, og på den baggrund er erhvervsretningen af uddannelsernes indhold styrket. De indholdsmæssige mål vil fortsat være så rummelige, at undervisningen på alle moduler vil kunne tilpasses kursisternes og virksomhedernes samt øvrige aktiveringssteders individuelle behov. Der forudsættes et tæt indholdsmæssigt, tidsmæssigt og geografisk samspil mellem danskundervisningen og den enkelte udlændings beskæftigelse eller aktivering. Alle tre danskuddannelser afsluttes med en centralt stillet prøve. Danskuddannelse 1 afsluttes med en nyudviklet Prøve i Dansk 1, Danskuddannelse 2 afsluttes med en justeret Prøve i Dansk 2, der erstatter den hidtidige Almenprøve 1, og Danskuddannelse 3 afsluttes efter modul 5 med Prøve i Dansk 3, der erstatter den hidtidige Almenprøve 2 og de to modulprøver DAF og DUF, medens modul 6 afsluttes med den hidtidige Studieprøve. Modulerne 1 og 2 på alle uddannelserne udgør introduktionsfasen, hvor den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark er koncentreret. Efter hvert modul skal udbyderne gennemføre en intern testning af de enkelte kursisters dansksproglige status, hvor læreren vurderer, hvorvidt bekendtgørelsens mål for modulet er nået. Integrationsministeriet udarbejder det nødvendige evalueringsmateriale, der kan danne baggrund for denne vurdering. Med den nye lov begrænses uddannelsesretten for alle til tre år som en hovedregel. Personer, der har været afskåret fra at deltage i uddannelsen på grund af sygdom, barsel mv. eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse, får forlænget treårsperioden. Danskuddannelse er efter 1. januar 2004 stadig gratis for udlændinge omfattet af integrationsloven, medens kommunalbestyrelsen kan pålægge andre udlændinge at betale et gebyr for at deltage i undervisningen efter regler fastsat af integrationsministeren. 134 KAPITEL 4. UDDANNELSE

5. Arbejdsmarkedet Som det bl.a. fremgår af regeringsudspillet Regeringens vision og strategier for bedre integration, er et af hovedformålene med integrationspolitikken i Danmark at skabe rammerne for, at alle har adgang til arbejdsmarkedet og dermed mulighed for ikke blot at være selvforsørgende, men også at bidrage til en positiv samfundsudvikling i bred forstand. I dette kapitel beskrives udlændinges tilknytning til det danske arbejdsmarked pr. 1. januar 2002 sammenholdt med arbejdsmarkedstilknytningen for danskere. Arbejdsmarkedstilknytningen beskrives ved at se på, hvor stor en andel af indvandrerne og efterkommerne der står til rådighed for arbejdsmarkedet, samt hvor stor en andel af disse der er i beskæftigelse. Arbejdsmarkedstilknytningen beskrives desuden i forhold til faktorer som køn, opholdstid og indvandringsalder, da disse faktorer alle har indflydelse på arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere. Kapitlet indeholder endvidere en forløbsanalyse over sammenhængen mellem indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning, opholdstid i Danmark samt deres uddannelsesbaggrund, som er inspireret af Rockwool Fondens Forskningsenheds analyse i bogen Mislykket integration, 2001. Forløbsanalysen er lavet ved at følge en kohorte af indvandrere, dvs. at den samme gruppe af indvandrere følges over en årrække. Denne analyseform gør det muligt at se, hvorvidt arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere bliver bedre, jo længere tid de har opholdt sig i Danmark, og hvorvidt opholdstiden har større betydning for indvandrere med ingen eller kun kort uddannelse set i forhold til indvandrere med en længerevarende uddannelse. Endelig indeholder kapitlet en forløbsanalyse over, hvorvidt indvandrere og efterkommere har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere, som er inspireret af AKFs analyse i bogen Etniske minoriteter, integration og mobilitet, 1995. Dette gøres ved at se på, hvorvidt kohorter af indvandrere og efter- 135

kommere i gennemsnit er tilknyttet arbejdsstyrken i kortere eller længere perioder end danskere, samt at se på, hvorvidt indvandrere og efterkommere i gennemsnit har flere ledighedsperioder inden for en given årrække. Kapitlet er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1. januar 2002 og AKF s forløbsregister over indvandrere og efterkommere i Danmark. 5.1 Definition af arbejdsmarkedsbegreber I arbejdsmarkedsstatistikkerne opereres der med en række begreber som beskæftigelsesfrekvens, erhvervsfrekvens og arbejdsløshed. I faktaboks 5.1 nedenfor er angivet, hvordan de mest almindelige begreber defineres. 136 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Faktaboks 5.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe f.eks. alle 16-66-årige udlændinge i Danmark pr. 1. januar 2002. Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. 5.2 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande Tabel 5.1 viser, hvor mange indvandrere og efterkommere i alderen 16-66 år fra henholdsvis tredjelande, Norden, EU og Nordamerika samt danskere som var enten beskæftigede, arbejdsløse eller stod uden for arbejdsstyrken den 1. januar 2002. Endvidere fremgår erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen samt arbejdsløshedsprocenten for de nævnte befolkningsgrupper. Af tabellen ses det, at erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande var 53 pct. den 1. januar 2002, svarende til at 53 ud af 100 indvandrere og efterkommere i alderen 16-66 år stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Blandt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika var erhvervsfrekvensen 67 pct., mens erhvervsfrekvensen blandt danskere var 80 pct. 137

Der er således stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt de nævnte befolkningsgrupper i Danmark. Tabel 5.1: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-66-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper samt danskere pr. 1. januar 2002 Tredjelande Norden, EU og Nordamerika Indvandrere og efterkommere i alt Danskere Beskæftigede 99.641 52.327 151.968 2.540.572 Arbejdsløse 11.937 2.587 14.524 95.977 Uden for arbejdsstyrken 97.422 27.088 124.510 676.981 Personer i alt 209.000 82.002 291.002 3.313.530 Erhvervsfrekvens 53 % 67 % 57 % 80 % Beskæftigelsesfrekvens 48 % 64 % 52 % 77 % Arbejdsløshed 11 % 5 % 9 % 4 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger arbejdsmarked, 2003:13. Arbejdsløsheden blandt danskere var den 1. januar 2002 på 4 pct., hvilket er uændret i forhold til 2001. Arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika var 5 pct., hvilket ligeledes er samme niveau som året før. Derimod er der sket et fald i arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande, idet arbejdsløsheden er faldet fra 13 pct. i 2001 til 11 pct. i 2002, altså et fald på 2 procentpoint. Som det fremgår af figur 5.1, beregnes arbejdsløshedsprocenten som de arbejdsløses andel af den gruppe, der er aktive på arbejdsmarkedet som enten beskæftigede eller arbejdsløse. En ændret arbejdsløshedsprocent kan således opstå alene ved, at andelen af personer, som er aktive på arbejdsmarkedet, ændres, uden at der nødvendigvis er sket en ændring i det faktiske antal arbejdsløse. Herudover er en stor andel af kontanthjælpsmodtagerne mv. ikke registreret som arbejdsløse, f.eks. fordi de har andre problemer end ledighed eller er i gang med et uddannelsestilbud. Det giver således et forkert billede af arbejdsmarkedssituationen, hvis der konkluderes på arbejdsløshedsprocenten alene. 138 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Beskæftigelsesfrekvensen giver et mere præcist billede af arbejdsmarkedssituationen blandt en gruppe personer, da beskæftigelsesfrekvensen beregnes som de beskæftigedes andel af hele befolkningsgruppen. Af tabel 5.1 ses det, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika var 64 pct. den 1. januar 2002, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande var 48 pct. Mindre end halvdelen af indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande mellem 16 og 66 år, som boede i Danmark den 1. januar 2002, var således i beskæftigelse. Dette er dog en stigning på 1 procentpoint i forhold til 2001. For danskere var beskæftigelsesfrekvensen 77 pct. den 1. januar 2002 svarende til en stigning på 1 procentpoint i forhold til 2001. Forskellen på arbejdsmarkedstilknytningen blandt de tre befolkningsgrupper er illustreret grafisk i figur 5.1. Her ses det klart, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt danskere er forholdsvis høj, mens den for indvandrere og efterkommere fra tredjelande er væsentligt lavere. Arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika ligger på et niveau, som er nogenlunde midt imellem de to øvrige grupper. 139

Figur 5.1: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-66-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper samt danskere pr. 1. januar 2002 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 80% 77% 67% 64% 53% 48% 11% 5% 4% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Tredjelande Danskere Norden/EU/Nordamerika Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger arbejdsmarked, 2003:13. 5.3 Arbejdsmarkedspolitiske tiltag Med regeringens nye integrationspolitik og arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde har regeringen foretaget en lang række ændringer i integrationsloven, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. kapitel 4 om uddannelse, samt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som dels skal øge kommunernes incitament til at styrke integrationsindsatsen og dels skal give kommunerne forenklede og harmoniserede redskaber til den arbejdsmarkedsrettede indsats. Lovændringerne indebærer bl.a., at kommunerne og arbejdsformidlingen fremover har tre redskaber, der er fælles for hele den arbejdsmarkedsrettede indsats, jf. faktaboks 5.2. Formålet er at skabe en større overskuelighed samt at lette mulighederne for at inddrage virksomhederne i opkvalificeringen af ledige. Formålet er således at forbedre mulighederne for at finde beskæftigelse til såvel de arbejdssøgende som dem, der står midlertidigt uden for arbejdsmarkedet. 140 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Faktaboks 5.2: De tre redskaber De tre redskaber er vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud. Vejledning og opkvalificering: Kan f.eks. bestå i danskundervisning, herunder fagspecifik danskundervisning, AMU-kurser eller andre uddannelsestilbud. Virksomhedspraktik: Foregår på en privat eller offentlig virksomhed og har til formål at træne den enkelte lediges faglige og sproglige kvalifikationer mv. ved introduktion til en arbejdsplads. Ansættelse med løntilskud: Tilbydes bl.a. til ledige, der har behov for et oplæringsforløb på en arbejdsplads for at gøre den pågældende kvalificeret til at varetage et job uden tilskud. Kommunerne har samtidig fået mulighed for at yde tilskud til opkvalificering og til mentorer til ledige udlændinge, der ansættes uden løntilskud eller deltager i tilbud under integrationsloven. Regeringen har endvidere skabt økonomisk mulighed for, at kommunerne kan give virksomhedsbaserede tilbud til selvforsørgende udlændinge, herunder familiesammenførte udlændinge, som i langt højere grad end danskere er hjemmegående. Denne gruppe har ikke pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men udgør en stor arbejdskraftreserve, hvorfor gruppens arbejdsmarkedstilknytning skal styrkes. Endelig medfører integrationslovens ændrede finansieringsregler, at kommunerne vil få et større økonomisk incitament til at styrke den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats. Staten yder således fremover et resultattilskud til kommunerne, når nyankomne indvandrere er kommet i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder inden for den treårige introduktionsperiode, samt et resultattilskud, når de har bestået deres danskprøve på et individuelt fastsat niveau. 141

5.4 Arbejdsmarkedstilknytning over tid Figur 5.2 nedenfor viser arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande i årene 1992 til 2002. Af figuren ses det, at den registrerede arbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande er faldet kraftigt siden 1994. Figur 5.2: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 1992-2002 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd27 og Udd6b. Af figuren fremgår det ligeledes, at der i årene 1992-2002 er sket en stigning i beskæftigelsesfrekvensen, som er udtryk for den faktiske beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Stigningen i beskæftigelsen har dog ikke været helt så kraftig som faldet i arbejdsløsheden. Beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere afhænger af en række forskellige faktorer. Dette fremgår bl.a. af en analyse i Årbog om udlændinge i Danmark 2002, som viste, at faktorer som oprindelsesland, indvandringsalder, 142 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

uddannelse mv. har stor betydning for, hvorvidt indvandrere deltager på arbejdsmarkedet. De samme faktorer har ligeledes stor betydning for sandsynligheden for at være i beskæftigelse blandt de indvandrere, som er aktive på arbejdsmarkedet. Samspillet mellem beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere og enkelte af disse faktorer beskrives i det følgende. 5.5 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og generationer Der er stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen mellem mænd og kvinder og ligeledes mellem generationer af udlændinge. Dette ses af tabel 5.2. Generelt står mænd i højere grad end kvinder til rådighed på arbejdsmarkedet. Det gælder både blandt danskere og blandt indvandrere og efterkommere. Hvor stor forskellen er mellem kønnene varierer dog mellem de forskellige befolkningsgrupper. Mens forskellen i erhvervsfrekvensen mellem danske mænd og kvinder er 7 procentpoint, er forskellen blandt indvandrede mænd og kvinder væsentligt større. Blandt indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika er forskellen mellem mænd og kvinder på 8 procentpoint, mens der er en forskel på 15 procentpoint mellem indvandrede mænd og kvinder fra tredjelande. Den store forskel mellem mænd og kvinder fra tredjelande skyldes, at en stor andel af kvinderne fra tredjelande ikke er repræsenteret på arbejdsmarkedet. Efterkommerne er i højere grad repræsenteret på arbejdsmarkedet end deres forældre. Dette gælder både blandt mænd og kvinder og blandt efterkommere fra tredjelande og fra Norden, EU og Nordamerika. Især kvindelige efterkommere er i højere grad repræsenteret på arbejdsmarkedet end kvindelige indvandrere, og der er ikke nævneværdigt stor forskel på erhvervsfrekvenserne mellem mandlige og kvindelige efterkommere. Dette viser en tendens til, at det har stor betydning for arbejdsmarkedstilknytningen, om en person er født og opvokset i Danmark. I denne forbindelse skal det dog bemærkes, at gruppen af efterkommere i Danmark endnu ikke er så stor, jf. tabel 5.2, samt at efterkommerne har en lav gennemsnitsalder. Pr. 1. januar 2002 var kun 18 pct. af efterkommerne fra tredjelande over 15 år. Der vil som følge af forskellen i gennemsnitsalderen være en større andel af efterkommerne, som står uden for arbejdsmarkedet, end blandt danskere, da en større andel f.eks. er i gang med en uddannelse. 143

Tabel 5.2: 16 66-årige indvandreres og efterkommeres samt danskeres arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn, oprindelseslandegrupper og herkomst pr. 1. januar 2002 Indvandrere Tredjelande Norden, EU og Nordamerika Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens 60 % 45 % 70 % 62 % - - Beskæftigelsesfrekvens 53 % 40 % 67 % 59 % - - Arbejdsløshed 11 % 11 % 5 % 5 % - - Personer i alt 96.309 97.574 38.645 36.693 - - Efterkommere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens 69 % 66 % 79 % 75 % - - Beskæftigelsesfrekvens 65 % 62 % 75 % 72 % - - Arbejdsløshed 6 % 6 % 5 % 4 % - - Personer i alt 7.748 7.369 3.516 3.148 - - Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens - - - - 83 % 76 % Beskæftigelsesfrekvens - - - - 80 % 73 % Arbejdsløshed - - - - 3 % 4 % Personer i alt - - - - 1.685.162 1.650.149 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger arbejdsmarked, 2003:13. Af tabel 5.2 fremgår endvidere arbejdsløsheden, blandt indvandrere og efterkommere, som opgøres ud fra antallet af tilmeldte ledige. Blandt indvandrerne er arbejdsløsheden højest blandt gruppen fra tredjelande for både mænd og kvinder. For begge køn var der 11 procents arbejdsløshed den 1. januar 2002, hvilket er et fald på 2 procentpoint for mænd i forhold til 2001 og et fald på 3 procentpoint for kvinder. Blandt mandlige og kvindelige indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika var arbejdsløsheden på 5 pct., mens den for danske mænd og kvinder var henholdsvis 3 og 4 pct., hvilket er uændret i forhold til 2001. 144 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

5.6 Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder Som tidligere angivet er indvandringsalderen en væsentlig faktor for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere i Danmark, og indvandringsalderen har vist sig at have betydning for, hvorvidt indvandrere er tilknyttet arbejdsmarkedet, og for indvandrernes sandsynlighed for at finde beskæftigelse. Analysen i Årbog om udlændinge i Danmark 2002 viste, at jo yngre en person var på indvandringstidspunktet, jo større er sandsynligheden for, at den pågældende er tilknyttet arbejdsmarkedet og er i beskæftigelse. Figur 5.3 giver et billede af denne sammenhæng for gruppen af indvandrere fra tredjelande. Figur 5.3: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-66-årige danskere og indvandrere fra tredjelande fordelt på indvandringsalder pr. 1. januar 2002 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danskere 0-5 år 6-12 år 13-17 år 18-25 år 25-29 år 30-59 år Over 60 år Uoplyst Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd21. Det fremgår af figuren, at de indvandrere fra tredjelande, som er indvandret, før de var 12 år, havde den største andel i beskæftigelse. Ca. 60 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse den 1. januar 2002. Det er ligeledes denne gruppe, som 145

har den mindste andel arbejdsløse. Andelen i beskæftigelse blandt de indvandrere, som var i alderen 13-29 år på indvandringstidspunktet, var ca. 50 pct., mens andelen i beskæftigelse af de indvandrere, som var mellem 30 og 59 år på indvandringstidspunktet, var ca. 35 pct. 5.7 Arbejdsmarkedstilknytning og brancher I tabel 5.3 nedenfor ses hvilke brancher danskere og indvandrere og efterkommere fra tredjelande er beskæftigede inden for. Som det fremgår, er der stor forskel på, i hvilke brancher de to grupper er beskæftiget. Blandt danske mænd i beskæftigelse er 11 pct. beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, 10 pct. er beskæftiget inden for jern- og metalindustri, og 9 pct. er beskæftiget inden for forretningsvirksomhed. Blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande er 9 pct. beskæftiget inden for jern- og metalindustrien, mens kun 3 pct. er ansat inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Derimod er 12 pct. af de beskæftigede mænd blandt indvandrere og efterkommere beskæftiget inden for forretningsservice, og 11 pct. er beskæftiget inden for hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Blandt kvinder er billedet anderledes. Danske kvinder er hovedsageligt ansat inden for social- og sundhedsområdet. Således er 22 pct. af danske kvinder i alderen 16-66 år beskæftiget inden for sociale institutioner mv., mens 10 pct. er beskæftiget inden for sundhedsvæsenet. Blandt kvindelige indvandrere og efterkommere er 14 pct. ansat inden for sociale institutioner, mens 5 pct. er ansat inden for sundhedsvæsenet. Både forretningsvirksomhed samt hotel- og restaurationsvirksomhed er brancher, hvor en stor del af kvindelige indvandrere og efterkommere er beskæftiget, ligesom det er gældende for mandlige indvandrere og efterkommere. Således er 18 pct. at de beskæftigede kvinder fra tredjelande beskæftiget inden for forretningsvirksomhed, og 7 pct. er beskæftiget inden for hotel- og restaurationsvirksomhed. 146 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Tabel 5.3: Beskæftigede indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere fordelt på erhverv pr. 1. januar 2002 Indvandrere og efterkommere fra tredjelande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Landbrug, gartneri og skovbrug 2 % 2 % 4 % 1 % Fiskeri mv. 0 % 0 % 0 % 0 % Råstofudvinding 0 % 0 % 0 % 0 % Nærings- og nydelsesmiddelindustri 5 % 5 % 3 % 3 % Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 1 % 1 % 0 % 1 % Træ-, papir- og grafisk industri 2 % 1 % 3 % 2 % Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. 3 % 2 % 2 % 2 % Sten-, ler- og glasindustri mv. 1 % 0 % 1 % 0 % Jern- og metalindustri 10 % 5 % 10 % 4 % Møbelindustri og anden industri 1 % 1 % 1 % 1 % Energi- og vandforsyning 0 % 0 % 1 % 0 % Bygge- og anlægsvirksomhed 3 % 0 % 11 % 1 % Handel m. biler, autorep., servicestationer 2 % 0 % 3 % 1 % Engros- og agenturhandel undt. m. biler 5 % 3 % 8 % 4 % Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 9 % 9 % 5 % 8 % Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. 12 % 8 % 2 % 3 % Transportvirksomhed 9 % 2 % 7 % 2 % Post og telekommunikation 3 % 1 % 2 % 2 % Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1 % 1 % 3 % 3 % Udlejning og ejendomsformidling 1 % 1 % 2 % 1 % Forretningsservice mv. 14 % 20 % 9 % 9 % Offentlig administration mv. 2 % 3 % 6 % 6 % Undervisning 4 % 7 % 6 % 9 % Sundhedsvæsen mv. 2 % 6 % 2 % 10 % Sociale institutioner mv. 4 % 16 % 3 % 22 % Renovation, foreninger og forlystelser mv. 3 % 4 % 5 % 5 % Uoplyst erhverv 0 % 0 % 1 % 1 % Andet 2 % 2 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd50. 147

5.8 Gruppen uden for arbejdsstyrken Som beskrevet tidligere i kapitlet er en stor andel af indvandrerne og efterkommerne uden for arbejdsmarkedet, og dette gør sig især gældende for indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande var der 97.422 personer mellem 16 og 66 år, som stod uden for arbejdsmarkedet den 1. januar 2002, svarende til, at næsten halvdelen af denne befolkningsgruppe mellem 16 og 66 år ikke er aktive på arbejdsmarkedet. På samme tidspunkt stod lidt mere end 3 ud af 10 indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika uden for arbejdsmarkedet, mens 2 ud af 10 danskere mellem 16 og 66 år stod uden for arbejdsmarkedet. Både blandt danskere og blandt indvandrere og efterkommere er færre kvinder end mænd tilknyttet arbejdsmarkedet. Som det fremgik af tabel 5.2, er forskellen mellem mænds og kvinders erhvervstilknytning dog væsentligt større blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande end blandt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og danskere. Af tabel 5.4 fremgår det, at mere end halvdelen af danske mænd og kvinder uden for arbejdsstyrken enten er gået på pension eller har trukket sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er således ikke en målsætning, at personer i denne gruppe på et tidspunkt skal vende tilbage til arbejdsmarkedet. Andelen af pensionerede/tilbagetrukne indvandrere og efterkommere er derimod væsentligt mindre. Især blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande gør dette billede sig gældende. Det skal dog ses i lyset af, at gruppen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Danmark gennemsnitligt er yngre end de øvrige befolkningsgrupper. Der er således forholdsvis færre indvandrere og efterkommere fra tredjelande, som har nået en alder, hvor pension eller tilbagetrækning er en mulighed. 148 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Tabel 5.4: 16-66-årige indvandrere og efterkommere samt danskere uden for arbejdsstyrken fordelt på køn og oprindelseslandegrupper pr. 1. januar 2002 Tredjelande Norden, EU og Nordamerika Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Antal uden for arbejdsstyrken 41.353 56.069 12.248 14.840 289.444 387.537 Andel uden for arbejdsstyrken 40 % 53 % 29 % 37 % 17 % 24 % Heraf: Uddannelsessøgende 1 12 % 10 % 12 % 11 % 17 % 15 % Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 2 19 % 20 % 6 % 6 % 9 % 11 % Tilbagetrækning 3 5 % 2 % 11% 14 % 27 % 25 % Pensionister 4 15 % 9 % 14 % 18 % 31 % 33 % Øvrige uden for arbejdsstyrken 5 49 % 59 % 58 % 51 % 17 % 17 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger - Arbejdsmarkedet, 2003:13. 1 Studerende, der tjener over 8.022 kr. om året, bliver kategoriseret som beskæftigede og indgår derfor ikke i denne kategori. 2 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter beskæftigede uden løn, orlov, arbejdsmarkedsaktivering, uddannelsesforanstaltning, særlig aktivering, anden aktivering, barselsdagpenge, sygedagpenge samt revalidering. Gruppen omfatter ikke personer, der har en formel tilknytning til et job, mens de er på orlov eller fraværende på grund af sygdom, dvs. at de f.eks. modtager løn eller har en formel aftale om at vende tilbage til jobbet. Ligeledes omfatter gruppen ikke de revaliderede og aktiverede, der får udbetalt løn i ansættelsesforholdet. De to sidste grupper indgår i stedet i gruppen af beskæftigede. 3 Tilbagetrækning omfatter efterlønsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere. 4 Pensionister omfatter tjenestemandspensionister og førtidspensionister. 5 Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter modtagere af kontanthjælp eller introduktionsydelse med problemer ud over ledighed, integrationsuddannelse (undervisning på sprogcentrene for udlændinge omfattet af integrationsloven) samt hjemmegående. Det ses af tabel 5.4, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande i højere grad er repræsenteret i gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken end danskere. Knap 2 ud af 10 indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken indgår i denne gruppe. Gruppen omfatter bl.a. aktiveringsforanstaltninger, revalidender, barsels- og sygedagpengemodtagere, og gruppen omfatter således personer, som forventes at træde ind på arbejdsmarkedet igen. 149

Ligeledes er mere end halvdelen af alle indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken repræsenteret i gruppen øvrige uden for arbejdsstyrken. Dette gælder både indvandrere og efterkommere fra tredjelande og indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika. Gruppen omfatter bl.a. kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af introduktionsydelse, som ikke er tilmeldt AF som ledige. Gruppen omfatter således personer, som enten er i gang med et integrationsforløb med danskundervisning mv., eller som er i gang med et aktiveringsforløb, som har til formål at forbedre den enkeltes kvalifikationer, således at pågældende vil få bedre muligheder for at finde beskæftigelse. Denne gruppe omfatter således også personer, som forventes at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 5.9 Sammenhængen mellem opholdstidens længde og beskæftigelse Som det fremgik af figur 5.3, afhænger arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere meget af indvandringsalderen. Tilsvarende er det velkendt, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere afhænger af, hvor længe de har været i Danmark. Efterhånden som indvandrere tilbringer tid i Danmark, hvor de har mulighed for at tilegne sig kvalifikationer, såsom færdigheder i at tale og skrive dansk og kendskab til institutionelle forhold, vil deres mulighed for at finde beskæftigelse alt andet lige blive forbedret. Det må derfor antages, at forskellen mellem indvandreres og danskeres arbejdsmarkedstilknytning bliver mindre med opholdstidens længde. Opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere I det følgende afsnit beskrives, hvilken betydning opholdstiden i Danmark har for indvandrernes beskæftigelse. Analysen er foretaget af AKF på baggrund af beregninger, der viser, hvordan beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere afhænger af opholdstiden i Danmark. Analysen er inspireret af Rockwool Fondens Forskningsenheds analyse i bogen Mislykket integration, 2001. I analysen ses alene på gruppen af indvandrere fra tredjelande i alderen 16-66 år. I analysen er indvandrerne desuden fordelt efter indvandringstidspunkt, hvor indvandringstidspunktet er opdelt i intervaller på 5 år. Tidligste indvandringstidspunkt er 1973. 150 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Beskæftigelsesfrekvensen 1 er beregnet fra det år, indvandrerne første gang fik opholdstilladelse i Danmark. For indvandrere, der ankom før 1984, har det dog kun været muligt at beregne beskæftigelsesfrekvensen fra 1984 og frem. Figur 5.4: Opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen for 16-66-årige indvandrere fra tredjelande Beskæftigelsesfrekvens 75% 50% 25% Indvandringstidspunkt 73-75 76-80 81-85 86-90 91-95 96-00 0% Opholdstid (år) 0 5 10 15 20 25 30 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. Figur 5.4 viser sammenhængen mellem beskæftigelsesfrekvensen og opholdstiden for forskellige kohorter 2 af indvandrere fra tredjelande. Som det fremgår af figuren, er der en tydelig positiv sammenhæng mellem opholdstiden og beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra tredjelande, idet beskæftigelsesfrekvensen er stigende med opholdstiden i Danmark. Indvandrere, der kom til Danmark i perioden 1981-1985, har f.eks. en beskæftigelsesfrekvens på 17 pct. på indvandringstidspunktet, mens beskæftigelsesfrekvensen for gruppen efter 15 års ophold i Danmark er steget til 49 pct. Sammenligner man de forskellige kohorter ved samme opholdstid, er det vanskeligt at se, hvorvidt de kohorter, der ankom senest til Danmark, klarer sig bedre eller dårligere efter en vis opholdstid end kohorter, som er kommet tidligere. 1 Beskæftigelsesfrekvensen er her beregnet som antal beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i forhold til antal personer i alt. 2 En kohorte af indvandrere er defineret som en gruppe indvandrere, som alle er indvandret inden for den samme periode. 151

Konjunkturerne har en stor betydning for beskæftigelsen, og det slører således billedet, når konjunkturerne ændrer sig. Hvis man f.eks. ser på kohorten af indvandrere, der indvandrede i årene 1976-1980, falder deres beskæftigelsesfrekvens fra det tidspunkt, hvor de har været i Danmark i 9 år, og frem til det tidspunkt, hvor de har været i Danmark i 15 år. Årsagen er, at denne periode falder sammen med lavkonjunkturen i sidste del af 1980 erne og i begyndelsen af 1990 erne. Modsat finder man, at kohorten, der indvandrede i årene 1981-1985, oplevede en kraftig stigning i beskæftigelsesfrekvensen for de samme opholdstider (9-15 år), idet perioden her er sammenfaldende med højkonjunkturen, der startede i 1994. Herudover er sammensætningen af udlændingegruppen i de enkelte kohorter ret forskellig. Eksempelvis omfatter gruppen af indvandrere, der kom til Danmark i perioden 1991-95, især flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, mens perioden 1996-2000 især har været præget af flygtninge fra Irak og Afghanistan. Kohorteanalysen kan således alene illustrere, hvordan den overordnede sammenhæng er mellem opholdstiden og beskæftigelsen i perioden, idet man for de samme opholdstider har personer, der på det givne tidspunkt befinder sig i forskellige konjunkturfaser. Det overordnede billede er, at opholdstiden har en klar positiv indflydelse på beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra tredjelande i Danmark. Effekten er umiddelbart størst i de første år, indvandrerne er i Danmark, og aftager derefter gradvis. Uddannelsens og opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen Uddannelse har en stor betydning for, hvor hurtigt indvandrernes beskæftigelsesfrekvens stiger i takt med, at opholdstiden stiger. Beskæftigelsesprofilerne for indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er vist i figur 5.5. Tilsvarende viser figur 5.6 beskæftigelsesprofilerne for indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse, mens figur 5.7 viser beskæftigelsesprofilerne for indvandrere med en videregående uddannelse. 152 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Af figurerne ses det, at indvandrere fra tredjelande med en erhvervsfaglig uddannelse har lettere ved at komme i beskæftigelse end de øvrige uddannelsesgrupper. De har således en højere beskæftigelsesfrekvens allerede det første år, de er i Danmark. Figur 5.5: Opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen for 16-66-årige indvandrere fra tredjelande uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 75% Indvandringstidspunkt Beskæftigelsesfrekvens 50% 25% 73-75 76-80 81-85 86-90 91-95 96-00 0% Opholdstid (år) 0 5 10 15 20 25 30 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. Indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har sværest ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er den uddannelsesgruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen stiger mindst, når opholdstiden forøges. 153

Figur 5.6: Opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen for 16-66-årige indvandrere fra tredjelande med en erhvervsfaglig uddannelse Beskæftigelsesfrekvens 75% 50% 25% Indvandringstidspunkt 73-75 76-80 81-85 86-90 91-95 96-00 0% Opholdstid (år) 0 5 10 15 20 25 30 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. Indvandrere med en videregående uddannelse er karakteriseret ved at være den gruppe af indvandrere, hvor beskæftigelsesfrekvensen er lavest i begyndelsen af opholdet i Danmark. Beskæftigelsesfrekvensen stiger dog lige så hurtigt for denne gruppe som for indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse. Sammenfattende viser analysen, at indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse har forholdsvis lettere ved at komme i beskæftigelse end de øvrige uddannelsesgrupper. Derimod har indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse sværest ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. På alle figurerne ses endvidere, at konjunkturerne har stor betydning for beskæftigelsesfrekvenserne blandt indvandrere i Danmark. For alle grupperne er der således sket en næsten parallel stigning i beskæftigelsesfrekvenserne i slutningen af 1990 erne uafhængigt af, hvor længe de pågældende grupper har opholdt sig i Danmark. 154 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Figur 5.7: Opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen for 16-66-årige indvandrere fra tredjelande med en videregående uddannelse Beskæftigelsesfrekvens 75% 50% 25% Indvandringstidspunkt 73-75 76-80 81-85 86-90 91-95 96-00 0% Opholdstid (år) 0 5 10 15 20 25 30 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. 5.10 Arbejdsløshed og tilknytning til arbejdsstyrken I dette afsnit beskrives, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere fra tredjelande er tilknyttet arbejdsstyrken sammenlignet med danskere. Desuden ses der på, i hvor høj grad de, der er i arbejdsstyrken, er arbejdsløse. Analysen er inspireret af AKFs analyse i bogen Etniske minoriteter, integration og mobilitet, 1995. Analyserne er foretaget ved dels at se på, hvor mange dage om året indvandrere og efterkommere gennemsnitlig er i arbejdsstyrken, samt hvor mange dage om året de gennemsnitlig er arbejdsløse sammenlignet med danskere. Endvidere belyses det, hvor lange perioder ad gangen indvandrere og efterkommere er arbejdsløse, samt i hvor mange perioder de har været arbejdsløse i årene 1995 til 2000 sammenlignet med danskere. Formålet med analysen er at se på, hvorvidt indvandrere og efterkommere har en løsere tilknytning til det danske arbejdsmarked end danskere. Datagrundlaget for analysen i dette afsnit er månedsfordelte oplysninger om arbejdsmarkedstilknytning, som AKF har konstrueret på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Fordelen ved disse data er, at det er muligt at analysere, 155

hvor lang en sammenhængende periode en person f.eks. er arbejdsløs. Denne information er vigtig, når man skal analysere arbejdsløsheden, idet mange analyser peger på, at varigheden af ledighedsperioden i sig selv har betydning for mulighederne for at komme i beskæftigelse igen. En af årsagerne hertil er, at langvarig arbejdsløshed kan blive opfattet som et negativt signal af potentielle arbejdsgivere og derfor mindske beskæftigelsesmulighederne. En anden årsag er, at langvarig arbejdsløshed bevirker, at den lediges arbejdsmarkedsmæssige kvalifikationer alt andet lige vil være faldende i takt med, at den ledige tilbringer længere og længere tid i ledighed. En person, der har en lang sammenhængende ledighedsperiode, vil derfor være dårligere stillet på arbejdsmarkedet end en person, der over en periode har en række korterevarende ledighedsperioder. Dertil kommer, at korterevarende ledighedsperioder kan være mere eller mindre almindelige inden for visse brancher og derfor ikke i sig selv er et stort problem for den enkelte. Data for ledighedsperioderne er konstrueret således, at en ledighedsperiode ikke brydes, hvis den ledige deltager i aktiveringsforanstaltninger. Årsagen til dette valg er, at det ikke er varigheden indtil første aktivering, der er i fokus, men derimod varigheden indtil pågældende kommer i ordinær beskæftigelse. Derfor regnes perioder i aktivering med som en del af ledighedsperioden. Med samme argument medregnes perioder på sygedagpenge i ledighedsperioden, hvis sygedagpengeperioden ligger i forlængelse af en ledighedsperiode. Valget af datagrundlag bevirker dog også, at det ikke er muligt direkte at sammenligne med de officielle arbejdsstyrketal og de officielle ledighedstal. Dage i arbejdsstyrken fordelt på uddannelse Danskere er gennemsnitligt længere tid i arbejdsstyrken end indvandrere, men forskellen er blevet mindre i perioden fra 1995 til 2000, jf. tabel 5.5. 156 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Tabel 5.5: Det gennemsnitlige antal dage i arbejdsstyrken pr. år for 16-66-årige indvandrere fra tredjelande og danskere fordelt på uddannelse, 1995-2000 Uden erhvervskompetencegivende uddannelse 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Årligt gennemsnit Danskere 235 233 232 231 227 223 230 Indvandrere 191 198 202 206 210 210 203 Erhvervsfaglig uddannelse Danskere 310 307 304 304 301 302 305 Indvandrere 252 259 261 266 266 265 262 Videregående uddannelse Danskere 323 322 321 319 317 317 320 Indvandrere 244 253 257 263 266 264 258 Alle Danskere 276 274 273 273 271 270 273 Indvandrere 210 218 222 227 230 230 223 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. En mulig forklaring kan være, at en del af de indvandrere, som ikke tidligere var registreret som en del af arbejdsstyrken idet de modtog kontanthjælp uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen i højere grad er kommet ind på arbejdsmarkedet under højkonjunkturen. Ser man på forskelle mellem uddannelsesgrupper, har personer med en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse gennemgående tættere tilknytning til arbejdsmarkedet målt ud fra det gennemsnitlige antal dage i arbejdsstyrken om året, mens personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette gør sig gældende både blandt indvandrere og danskere. Sammenlignet med indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse var indvandrere med en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse gennemsnitligt ca. 27-29 pct. længere i arbejdsstyrken i perioden 1995-2000. Af tabel 5.6 fremgår det, at efterkommere ligeledes generelt har en mindre tilknytning til arbejdsstyrken end unge danskere. Forskellen er mindst for efter- 157

kommere med en erhvervsfaglig uddannelse, mens den er ganske betydelig både blandt personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og blandt personer med en videregående uddannelse. En del af forklaringen kan være, at efterkommere generelt er meget unge sammenlignet med danskere. Selv inden for aldersgruppen 16-30-årige er der en betydelig overrepræsentation af personer under 20 år blandt efterkommere. Det betyder, at en meget stor del af de personer, der er registreret uden en kompetencegivende uddannelse, stadig kan være under uddannelse og derfor ikke indgår i arbejdsstyrken. Det er dog langtfra sikkert, at dette er hele forklaringen. Tabel 5.6: Det gennemsnitlige antal dage i arbejdsstyrken pr. år for 16-30-årige efterkommere fra tredjelande og danskere fordelt på uddannelse, 1995-2000 Uden erhvervskompetencegivende uddannelse 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Årligt gennemsnit Danskere 236 235 233 231 225 212 229 Efterkommere 176 183 185 191 196 188 188 Erhvervsfaglig uddannelse Danskere 339 340 338 338 332 333 337 Efterkommere 320 324 323 324 326 322 323 Videregående uddannelse Danskere 324 323 320 319 316 313 319 Efterkommere 278 263 279 281 273 259 270 Alle Danskere 272 272 269 268 262 254 266 Efterkommere 185 192 195 202 209 202 199 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. Dage i ledighed Ud over at indvandrere i mindre omfang indgår i arbejdsstyrken, er de indvandrere, der er i arbejdsstyrken, i højere grad end danskere arbejdsløse. Af tabel 5.7 fremgår det, at mens danskere gennemsnitligt er arbejdsløse i 32 dage om året, er indvandrere gennemsnitligt arbejdsløse i 94 dage om året, altså i tre gange så lang tid. 158 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Tabel 5.7: Det gennemsnitlige antal dage i ledighed pr. år for 16-66-årige indvandrere fra tredjelande og danskere fordelt på uddannelse, 1995-2000 Uden erhvervskompetencegivende uddannelse 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Årligt gennemsnit Danskere 48 43 39 35 27 30 37 Indvandrere 106 106 101 93 87 81 96 Erhvervsfaglig uddannelse Danskere 40 37 33 29 21 24 31 Indvandrere 109 109 105 94 85 75 96 Videregående uddannelse Alle Danskere 25 24 22 19 14 16 20 Indvandrere 93 94 91 85 76 66 84 Danskere 41 37 34 30 22 25 32 Indvandrere 104 105 100 92 85 77 94 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. Både blandt danskere og indvandrere er ledighedsomfanget mindst for personer med en videregående uddannelse. Blandt indvandrere er der ingen forskel på ledighedsomfanget for indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse og indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens danskere med en erhvervsfaglig uddannelse har et ledighedsomfang, der er lidt mindre end for danskere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Af tabel 5.8 fremgår det gennemsnitlige antal dage i ledighed for 16-30-årige efterkommere og danskere. Efterkommerne har gennemsnitligt flere ledighedsdage end unge danskere, men forskellen mellem de to grupper er mindre end forskellen mellem 16-66-årige indvandrere og danskere. Specielt efterkommere med en erhvervsfaglig uddannelse er ledige i flere dage end unge danskere. 159

Tabel 5.8: Det gennemsnitlige antal dage i ledighed pr. år for 16-30-årige efterkommere fra tredjelande og danskere fordelt på uddannelse, 1995-2000 Uden erhvervskompetencegivende uddannelse 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Årligt gennemsnit Danskere 51 46 39 34 26 28 38 Efterkommere 53 49 43 39 37 36 42 Erhvervsfaglig uddannelse Danskere 52 48 42 36 26 30 40 Efterkommere 99 94 99 83 67 62 78 Videregående uddannelse Danskere 40 38 32 27 18 20 29 Efterkommere 46 43 48 47 33 27 37 Alle Danskere 50 46 39 33 25 28 37 Efterkommere 55 52 47 42 39 38 44 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. Ledighedsperiodernes længde i perioden 1995-2000 Som det fremgår af tabel 5.9, er indvandrere generelt arbejdsløse i længere perioder ad gangen end danskere. Den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder er for danskere 290 dage i perioden fra 1995 til 2000, mens den er 460 dage for indvandrere. Forskellen i varigheden af ledighedsperioder mellem indvandrere og danskere er relativt større for mænd end for kvinder, hvilket umiddelbart er lidt overraskende. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at en større andel af kvinderne er uden for arbejdsmarkedet og derfor ikke optræder i ledighedsstatistikken. Det ses endvidere af tabel 5.9, at der stort set ingen forskel er på længden af ledighedsperioder mellem de tre uddannelsesgrupper. 160 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

Tabel 5.9: Ledighedsperioders gennemsnitlige længde i dage i perioden 1995 2000 for 16-66-årige indvandrere fra tredjelande og danskere fordelt på køn og uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Mænd Kvinder I alt Danskere 245 337 294 Indvandrere 420 508 461 Erhvervsfaglig uddannelse Danskere 226 351 284 Indvandrere 443 479 457 Videregående uddannelse Danskere 289 291 290 Indvandrere 465 461 463 Alle Danskere 242 336 290 Indvandrere 431 497 460 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. Både blandt danskere og indvandrere har kvinder generelt meget længere ledighedsperioder end mænd. Dette gør sig dog ikke gældende for de personer, der har en videregående uddannelse. Af tabel 5.10 ses det, at efterkommere har længere ledighedsperioder end unge danskere, men forskellen er betydelig mindre end forskellen mellem indvandrere og danskere. 161

Tabel 5.10: Ledighedsperioders gennemsnitlige længde i dage i perioden 1995-2000 for 16-30-årige efterkommere fra tredjelande og danskere fordelt på køn og uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Mænd Kvinder I alt Danskere 214 273 245 Efterkommere 254 347 291 Erhvervsfaglig uddannelse Danskere 171 297 233 Efterkommere 261 411 334 Videregående uddannelse Danskere 185 212 201 Efterkommere 174 304 234 Alle Danskere 202 276 240 Efterkommere 253 354 294 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. Den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder er på 294 dage for efterkommere, mens den er 240 dage for unge danskere. Både blandt efterkommere og unge danskere synes der at være en stor forskel mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Efterkommere med en videregående uddannelse har i gennemsnit kortere ledighedsperioder end efterkommere i de øvrige grupper. Antal ledighedsperioder i perioden 1995-2000 Ovenstående afsnit om ledighedsperiodernes længde viste, at der stort set ingen forskel er på længden af ledighedsperioder for henholdsvis danskere og indvandrere med forskelligt uddannelsesniveau. Årsagen til, at personer med en erhvervsfaglig uddannelse og personer med en videregående uddannelse alligevel har en mindre samlet ledighed end personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, er, at disse grupper har mindre sandsynlighed for at blive ledige. Dette bekræftes af tabel 5.11, der viser antallet af ledighedsperioder i årene 1995-2000 for henholdsvis indvandrere og danskere mellem 16 og 66 år. Af tabellen fremgår det, at indvandrere med en videregående uddannelse i gennemsnit har færrest ledighedsperioder af de tre uddannelsesgrupper. Således har 162 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

indvandrere med en videregående uddannelse 1,10 ledighedsperioder i gennemsnit i perioden 1995-2000, mens indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse har 1,27 ledighedsperioder, og indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har 1,41 ledighedsperioder. Forskellene i antal ledighedsperioder mellem de forskellige uddannelsesgrupper er dog mindre blandt indvandrerne end blandt danskerne. Tabel 5.11: Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder 1995-2000 for 16-66-årige indvandrere fra tredjelande og danskere fordelt på køn og uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Mænd Kvinder Samlet Danskere 0,88 0,87 0,88 Indvandrere 1,53 1,30 1,41 Erhvervsfaglig uddannelse Danskere 0,61 0,71 0,65 Indvandrere 1,34 1,17 1,27 Videregående uddannelse Danskere 0,37 0,47 0,42 Indvandrere 1,19 0,99 1,10 Alle Danskere 0,68 0,74 0,71 Indvandrere 1,43 1,23 1,33 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. Tabel 5.12 viser antallet af ledighedsperioder for henholdsvis efterkommere og danskere mellem 16 og 30 år. Det ses, at efterkommere med en videregående uddannelse har 0,85 ledighedsperioder i perioden 1995-2000, mens efterkommere med en erhvervsfaglig uddannelse har 1,45 ledighedsperioder, og efterkommere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har 1,44 ledighedsperioder. De efterkommere, som har en videregående uddannelse, har således i gennemsnit færrest ledighedsperioder. Det samme billede gør sig gældende blandt unge danskere. 163

Blandt unge danskere har kvinder samlet de fleste ledighedsperioder, mens dette billede er omvendt blandt efterkommere. Dette skal igen ses i sammenhæng med, at en større andel af kvinder blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere står helt uden for arbejdsmarkedet og derfor ikke fremgår i arbejdsløshedsstatistikken. Tabel 5.12: Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder 1995-2000 for 16-30-årige efterkommere fra tredjelande og danskere fordelt på køn og uddannelse Mænd Kvinder Samlet Uden erhvervskompetencegivende udannelse Danskere 1,17 1,24 1,20 Efterkommere 1,59 1,28 1,44 Erhvervsfaglig uddannelse Danskere 0,98 1,20 1,08 Efterkommere 1,60 1,33 1,45 Videregående uddannelse Danskere 0,83 0,96 0,90 Efterkommere 0,76 0,93 0,85 Alle Danskere 1,09 1,20 1,14 Efterkommere 1,56 1,27 1,42 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003. Sammenfattende viser ovenstående analyse af indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning samt ledighed, at indvandrere og efterkommere i gennemsnit har flere ledighedsperioder end danskere. Desuden er indvandrere og efterkommere i gennemsnit ledige i flere dage ad gangen end danskere. Dette antyder, at indvandrere og efterkommere generelt har vanskeligere ved at fastholde en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Efterkommere synes dog, at have en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres forældre. Analysen viser ligeledes, at uddannelse har en væsentlig betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. Dette gør sig også gældende for danskere. 164 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

6. Indkomst og indkomsterstattende ydelser I dette kapitel ses nærmere på udlændinges indkomstforhold og typer af indkomst. Udlændinges indkomst er en indikator for udlændinges integration i det danske samfund, herunder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette afspejles bl.a. i, at et af de overordnede formål i integrationsloven er, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Kapitlet belyser indvandreres og efterkommeres gennemsnitlige indkomstniveau sammenlignet med danskeres gennemsnitlige indkomstniveau, og forskellige forklarende variable inddrages, herunder socioøkonomisk status, uddannelsesbaggrund og branche. I forlængelse af afsnittet om indkomst belyses indvandreres og efterkommeres repræsentation blandt personer, som modtager indkomsterstattende ydelser. Repræsentationen blandt personer, som modtager indkomsterstattende ydelser, afspejler i et vist omfang forskelle i indkomstniveauet, som belyses først i kapitlet. Indvandrere og efterkommere er især overrepræsenteret blandt modtagere af kontanthjælp. Sidst i kapitlet ses der derfor nærmere på indvandrere, som modtager kontanthjælp, og forskellige variable såsom oprindelsesland og opholdslængde i Danmark inddrages. Kapitlet tager udgangspunkt i indkomststatistikken, sammenhængende socialstatistik samt kontanthjælpsstatistikken fra Danmarks Statistik. Indkomststatistikken vedrører indkomståret 2002, mens den sammenhængende socialstatistik og kontanthjælpsstatistikken vedrører 2001. 6.1 Indkomststatistik Indkomststatistikken, som anvendes i dette kapitel, bygger på Danmarks Statistiks registre og omfatter personer, som ved årets slutning var fyldt 15 år. I ind- 165

komststatistikken er det centrale begreb personindkomsten, der beregnes ud fra de indkomsttyper, der entydigt kan henføres til enkeltpersoner inden for familien. Formueindkomster, børnetilskud og boligstøtte medtages derfor ikke i personindkomsten. Personindkomsten omfatter løn mv. som ansat, overskud af selvstændig virksomhed samt overførselsindkomster, bortset fra boligstøtte og børnetilskud. I faktaboks 6.1 er persongruppen, som indgår i opgørelsen af personindkomsten, nærmere afgrænset. Indkomstniveauet vil bl.a. afhænge af uddannelsesniveau, alder, tilknytningen til arbejdsmarkedet samt konjunkturerne i samfundet. Gruppen af indvandrere og efterkommere adskiller sig som belyst i de foregående kapitler fra den øvrige danske befolkning på en række af de ovenfor nævnte områder. Dette giver anledning til, at indvandrere og efterkommere generelt har en lavere gennemsnitlig indkomst sammenlignet med danskerne. Ved sammenligninger af indkomster skal man være opmærksom på, at indvandrere og efterkommere har en anden alderssammensætning end danskerne. Som belyst i kapitel 1 om befolkningsstatistik er ca. 74 pct. af indvandrerne fra tredjelande i alderen 15-49 år, mens ca. 95 pct. af efterkommerne er under 25 år. Heraf er 80 pct. under 15 år, og de indgår derfor ikke i indkomststatistikken. Grundet gruppens begrænsede størrelse skal statistikken tolkes med varsomhed. Blandt udlændinge fra EU, Norden og Nordamerika er der dog relativt mange personer i alderen 25-64 år, og disse indgår typisk i arbejdsstyrken. Denne gruppe har en højere gennemsnitlig personindkomst sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra tredjelande, hvilket bl.a. afspejler et højere uddannelsesniveau, men også de store forskelle i aldersfordelingen. 166 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

Faktaboks 6.1: Afgræsning af personkreds, som indgår i opgørelsen af personindkomsten Persongruppen, som indgår i opgørelsen af personindkomsten, omfatter følgende: - Personer med fast bopæl her i landet. - Personer, der inden for de seneste 4 år har haft bopæl i Danmark, medmindre de er undergivet indkomstbeskatning til en fremmed stat, Grønland eller Færøerne. - Personer, der uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i mindst 6 måneder. - Danske statsborgere, der gør tjeneste på eller varigt opholder sig på danske skibe, medmindre de har bopæl i udlandet eller aldrig har haft bopæl i Danmark. - Danske statsborgere, som af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget. Kilde: Varedeklaration for indkomststatistik, Danmarks Statistik. 6.2 Gennemsnitlig personindkomst i 2002 Personindkomst, herkomst og oprindelseslandegrupper I tabel 6.1 ses den gennemsnitlige personindkomst i 2002 fordelt på indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og fra tredjelande samt danskere. Tabel 6.1: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på herkomst og oprindelseslandegrupper, kr. pr. år Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Norden, EU og Nordamerika 88.795 193.676 7.417 221.491 - - Tredjelande 205.248 134.970 16.392 108.226 - - Danskere - - - - 4.035.020 215.910 I alt 294.043 152.698 23.811 143.538 4.035.020 215.910 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 167

Tabel 6.1 viser overordnet, at indvandrere og efterkommere har en lavere gennemsnitlig personindkomst end danskerne, dog bortset fra efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika. Samlet set er danskernes gennemsnitsindkomst 30 pct. større end indvandrernes og 34 pct. større end efterkommernes. Den gennemsnitlige indkomst for efterkommere må dog ses i sammenhæng med, at kun ganske få efterkommere er over 25 år. Indvandrere fra tredjelande har en personindkomst, der er 37 pct. mindre end danskernes, mens indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika har en personindkomst, der er 10 pct. mindre end danskernes. Forskellen i den gennemsnitlige personindkomst mellem indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika og indvandrere fra tredjelande udgør ca. 30 pct. og afspejler dels tilknytningen til arbejdsmarkedet, dels hvilke jobtyper de enkelte grupper varetager. Forskellen skal bl.a. ses på grundlag af baggrunden for opholdet i Danmark. Indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika tager typisk ophold i Danmark med henblik på at arbejde eller at uddanne sig, mens baggrunden for opholdet i Danmark blandt indvandrerne fra tredjelande i stigende grad er flugt fra hjemlandet eller familiesammenføring i Danmark. Endvidere har indvandrere fra tredjelande generelt et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og danskere, jf. kapitel 4 om uddannelse. Efterkommere fra tredjelande har en gennemsnitlig personindkomst, der er ca. 50 pct. mindre end danskernes, mens den gennemsnitlige personindkomst blandt efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er 2,5 pct. større end danskernes. Som nævnt i indledningen til kapitlet har efterkommere fra tredjelande en meget lav gennemsnitsalder, og der er forholdsvis få personer, som indgår i indkomststatistikken, ligesom en stor del fortsat er under uddannelse og har begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til Årbog om udlændinge i Danmark 2002, som baserede sig på indkomståret 2001, er den gennemsnitlige personindkomst når der korrigeres for pris- og lønudviklingen blandt indvandrere fra tredjelande vokset med 2,6 pct., 168 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

mens indkomsten for indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika samt danskere er vokset med gennemsnitligt 1,7 pct. Den gennemsnitlige personindkomst blandt efterkommere fra tredjelande er vokset med 7,9 pct. Udviklingen i den gennemsnitlige personindkomst siden 2001 afspejler, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande nu indgår på arbejdsmarkedet i lidt større omfang end i 2001, hvilket bekræftes i faldet i ledigheden og den stigende beskæftigelse, jf. kapitel 5 om arbejdsmarkedet. Personindkomst og udvalgte oprindelseslande Tabel 6.2 viser den gennemsnitlige personindkomst i 2002 opdelt på en række udvalgte oprindelseslande. 169

Tabel 6.2: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på udvalgte oprindelseslande, kr. pr. år Indvandrere Antal personer Gnsnt. indkomst Efterkommere Antal personer Gnsnt. indkomst Tyrkiet 29.277 140.196 5.534 86.452 Pakistan 9.825 132.608 3.267 99.737 Jugoslavien 1 11.314 161.954 1.889 139.999 Efterfølgerstater til det tidl. Jugoslavien 2 18.581 133.365 205 141.079 Afghanistan 4.612 87.022 23 70.067 Irak 13.668 106.539 40 42.678 Iran 10.685 142.264 106 37.980 Libanon 11.036 113.067 97 29.646 Somalia 9.216 103.324 36 82.675 Øvrige Afrika 10.239 147.267 441 98.772 Øvrige tredjelande 87.034 142.552 5.195 127.661 Norden 17.662 177.675 1.479 226.123 EU-lande 64.324 199.714 5.195 222.825 Nordamerika 6.809 178.141 745 203.681 I alt 294.043 152.698 23.811 143.538 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. 2 Efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien omfatter Kroatien, Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien samt Forbundsrepublikken Jugoslavien. Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede den 4. februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Tabel 6.2 viser, at den gennemsnitlige personindkomst svinger meget mellem de forskellige oprindelseslande, og desuden fremgår det af tabellen, at indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika har en markant højere gennemsnitlig personindkomst sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra tredjelande, jf. også tabel 6.1. Indvandrere fra Afghanistan, Somalia og Irak har den laveste gennemsnitlige personindkomst blandt de listede oprindelseslande, mens indvandrere fra Jugoslavien har den højeste gennemsnitlige personindkomst. Forskellene i den gennemsnitlige personindkomst kan bl.a. forklares ved opholdslængden i Danmark samt 170 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

den uddannelsesmæssige baggrund fra hjemlandet, jf. nedenfor. Indvandrere fra Somalia og Irak har ofte ingen eller kun meget begrænset uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet, jf. også kapitel 4 om uddannelse. Indvandrere fra Afghanistan, Somalia og Irak optræder samtidig hyppigt blandt kontanthjælpsmodtagere, jf. afsnit 6.6. Personindkomst og højeste fuldførte uddannelse Som nævnt ovenfor kan indkomstforskelle bl.a. forklares med forskelle i uddannelsesniveau. I tabel 6.3 er den gennemsnitlige personindkomst opdelt efter herkomst og uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet er opgjort ved den højeste fuldførte uddannelse, hvori er medregnet indvandreres højeste fuldførte medbragte uddannelse fra hjemlandet for personer, der er fyldt 15 år. Tabel 6.3: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på herkomst og højeste fuldførte uddannelse, kr. pr. år Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Grundskole 86.624 125.793 11.947 88.944 1.424.614 152.597 Gymnasial 27.319 134.039 2.823 129.436 219.826 171.906 Erhvervsgymnasial 1.854 144.347 1.084 139.629 83.459 203.953 Erhvervsfaglig 62.024 185.180 3.174 225.475 1.319.246 244.145 Kort videregående uddannelse 13.671 192.406 526 238.723 136.547 280.067 Mellemlang videregående uddannelse 24.404 216.404 1.082 304.540 409.900 296.524 Bachelor 1.273 176.945 356 179.813 40.045 215.315 Lang videregående uddannelse 17.097 267.729 888 436.216 175.747 445.270 Uoplyst 59.777 98.264 1.931 112.021 225.636 134.051 I alt 294.043 152.698 23.811 143.538 4.035.020 215.910 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Statistikken stammer fra BUE-databasen, som indeholder data over befolkning og erhverv. Indvandrere og efterkommere omfatter personer fra Norden, EU, Nordamerika samt tredjelande. 171

Tabellen viser, at indkomstniveauet generelt er stigende med uddannelsesniveauet. På næsten alle uddannelsesniveauer har danskerne den højeste gennemsnitlige personindkomst. Endvidere ses, at for de laveste uddannelsesniveauer har indvandrere en højere gennemsnitlig personindkomst end efterkommerne, mens efterkommerne når uddannelsesniveauet overstiger det erhvervsgymnasiale niveau har en højere gennemsnitlig personindkomst end indvandrerne. Der er en betydelig forskel i indkomstniveau imellem persongrupperne inden for de forskellige sammenlignelige uddannelsesniveauer. En indvandrer med en erhvervsfaglig uddannelse tjener ca. 75 pct. af den gennemsnitlige indkomst for en dansker på det tilsvarende uddannelsesniveau. Indvandrere med en lang videregående uddannelse tjener ca. 60 pct. af den gennemsnitlige indkomst for en dansker med en lang videregående uddannelse. Efterkommere med en lang videregående uddannelse tjener i gennemsnit stort set det samme som danskere, der har en lang videregående uddannelse. Generelt ses dog, at forskellene i indkomstniveau mellem de forskellige persongrupper ikke indsnævres med stigende uddannelsesniveau. Personindkomst og socioøkonomisk status Som beskrevet tidligere er indkomstniveauet også afhængigt af, i hvilket omfang man deltager på arbejdsmarkedet, herunder om man er under uddannelse. I tabel 6.4 er den gennemsnitlige personindkomst fordelt på herkomst og socioøkonomisk status. 172 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

Tabel 6.4: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på herkomst og socioøkonomisk status, kr. pr. år Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Alle beskæftigede 139.522 220.584 15.022 188.587 2.612.296 266.484 Heraf: Selvstændige 15.579 196.830 885 256.122 192.961 347.010 Lønmodtagere 123.044 224.239 14.122 184.408 2.408.698 260.557 Arbejdsløse 1 13.669 142.819 854 144.600 95.977 169.208 Heraf: 140.852 86.412 7.935 58.140 1.326.747 119.712 Under uddannelse 22.330 68.666 3.048 33.669 125.701 53.354 Uddannelsessøgende 10.463 30.509 2.869 28.682 107.822 39.642 Uden for arbejdsstyrken Uddannelsesforanstaltninger 5.983 122.395 164 119.755 17.875 136.061 Integrationsuddannelse 5.884 81.884 15 46.409 4 80.899 Pensionister 39.174 120.527 1.169 134.001 981.378 132.977 Førtidspensionister 15.196 105.150 539 134.719 205.428 132.976 Folkepensionister 18.842 124.893 550 130.350 620.853 126.795 Efterlønsmodtagere 5.136 150.006 80 154.268 155.097 157.722 Øvrige uden for arbejdsstyrken 79.348 74.563 3.718 54.349 219.668 98.421 Hele befolkningen 294.043 152.698 23.811 143.538 4.035.020 215.910 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort pr. 1. januar 2002. 1 Arbejdsløse omfatter modtagere af kontanthjælp og dagpenge, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uddannelsesforanstaltninger omfatter personer i aktivering i en uddannelsesforanstaltning. Integrationsuddannelse omfatter undervisning på sprogcentrene for udlændinge omfattet af integrationsloven. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, som er på orlov fra ledighed, revalidering, aktivering ud over uddannelsesforanstaltninger, personer på overgangsydelse, modtagere af kontanthjælp med problemer ud over ledighed samt hjemmegående og skjulte ledige. Note: Indvandrere og efterkommere omfatter personer fra Norden, EU, Nordamerika og tredjelande. Tallene hidrører fra RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik), hvor den enkelte person optræder én gang i statistikken efter den primære status. Tabel 6.4 viser med få undtagelser at danskerne har en højere gennemsnitlig personindkomst inden for de forskellige socioøkonomiske grupper. Forskellene i den gennemsnitlige personindkomst er mere markant inden for visse socioøkonomiske grupper end andre. Selvstændige blandt indvandrere har en indkomst, der er lavere end selvstændige efterkommeres og danskeres. Således 173

har indvandrere med status som selvstændige en gennemsnitlig personindkomst, der udgør ca. 57 pct. af den gennemsnitlige personindkomst blandt selvstændige fra den danske del af befolkningen. På pensionsområdet gælder, at indvandrere har en gennemsnitlig pensionsindtægt, der udgør ca. 90 pct. af den gennemsnitlige pensionsindtægt blandt danskere, mens efterkommernes gennemsnitlige pensionsindtægt stort set svarer til danskernes. Denne forskel kan primært henføres til forskelle i, hvor mange i gruppen som er tilkendt højere førtidspension. Personindkomst og branche Indkomstniveauet vil også afhænge af, hvilken branche man er beskæftiget inden for. I tabel 6.5 fremgår den gennemsnitlige personindkomst fordelt på herkomst og branche. 174 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

Tabel 6.5: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på herkomst og branche i 2002, kr. pr. år Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst 3.864 203.180 146 232.508 97.029 291.769 Industri 24.862 243.394 1.768 208.009 421.570 276.817 Energi- og vandforsyning 288 307.483 28 318.309 14.018 324.999 Bygge- og anlægsvirksomhed Handel-, hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed mv. og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser 3.604 243.199 471 222.977 168.896 271.860 30.157 176.451 4.514 130.992 456.857 228.448 10.167 249.155 1.140 210.149 166.402 286.131 24.230 235.585 2.705 224.246 345.963 322.471 39.766 228.803 4.125 209.234 929.632 252.686 Uoplyst erhverv 157.105 91.895 8.914 67.491 1.434.653 123.565 I alt 294.043 152.698 23.811 143.538 4.035.020 215.910 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Uoplyst erhverv omfatter arbejdsløse samt personer uden for arbejdsstyrken (herunder personer under uddannelse og pensionister). Tabel 6.5 viser, at danskerne har en højere gennemsnitlig personindkomst inden for samtlige brancher sammenlignet med både indvandrere og efterkommere. For såvel indvandrere og efterkommere som for danskere optræder den laveste gennemsnitlige personindkomst inden for handel, hotel og restaurationsvirksomhed, når der ses bort fra uoplyst erhverv. Inden for denne branche har danskerne en gennemsnitlig personindkomst, der er 29 pct. højere end indvandrernes og 74 pct. højere end efterkommernes. Det kan hænge sammen med, at indvandrere og efterkommere inden for denne branche generelt har et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med danskernes og derfor i højere grad er beskæftiget i ufaglærte job. 175

Den højeste gennemsnitlige personindkomst optræder for såvel indvandrere og efterkommere som for danskere inden for energi- og vandforsyning. Det er samtidig inden for denne branche, at der er den mindste forskel i personindkomsten mellem de tre persongrupper, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at få indvandrere og efterkommere er beskæftiget inden for denne branche. 6.3 Indkomsterstattende ydelser I ovenstående afsnit er vist, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande har en væsentligt lavere gennemsnitsindkomst end indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika samt danskere. Samtidig er det vist, at især indvandrere fra tredjelande optræder hyppigt i gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. omfatter kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Til nærmere belysning af indvandreres og efterkommeres indkomstforhold er det derfor interessant at se på den del af gruppen, der modtager indkomsterstattende ydelser. Indkomsterstattende ydelser defineres som en overførsel fra det offentlige til den enkelte person eller familie, der har til formål at sikre opretholdelsen af personens eller familiens økonomiske grundlag ved indkomstbortfald. De indkomsterstattende ydelser vedrører en persongruppe, som er midlertidigt eller varigt uden beskæftigelse, og opdeles derfor i midlertidige og varige indkomsterstattende ydelser 1, jf. faktaboks 6.2. 1 Det bemærkes, at alle ordninger, som har til formål at sikre personen eller familien et økonomisk grundlag ved indkomstbortfald, er omfattet af statistikkens område, hvorimod en række supplerende tilskudsordninger som f.eks. børnefamilieydelse og boligstøtte falder uden for statistikken. 176 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

Faktaboks 6.2: Indkomsterstattende ydelser i 2001 Varige indkomsterstattende ydelser omfatter folkepension, førtidspension og efterløn/overgangsydelse. Midlertidige indkomsterstattende ydelser omfatter arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp (forsørgelse, herunder introduktionsydelse), revalideringsydelser, kommunal aktivering, AF-aktivering, orlovsydelser og ledighedsydelse. Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2002: 22. De varige ydelser skal dække et varigt indkomstbortfald, som f.eks. opstår som følge af invaliditet, alderdom eller et ønske om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Berettigelsen til at modtage folke- og førtidspension er reguleret i lov om social pension, mens betingelserne for at modtage efterløn og overgangsydelse er reguleret i lov om arbejdsløshedsforsikring. De midlertidige ydelser skal dække et midlertidigt indkomstbortfald, og størstedelen af ordningerne har derfor til formål at bidrage til, at modtageren efter et stykke tid atter kan forsørge sig selv. Kontanthjælp, revalideringsydelser, kommunal aktivering og ledighedsydelse 2 reguleres i lov om aktiv socialpolitik, og disse ydelser er ikke betinget af en tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er disse ydelser af særlig relevans for en stor del af de udlændinge, som får opholdstilladelse i Danmark, hvis de ved meddelelsen af opholdstilladelse ikke har et forsørgelsesgrundlag i Danmark. I forhold til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge må det som udgangspunkt forventes, at der blandt de nyankomne udlændinge er en vis overrepræsentation blandt modtagerne i forhold til deres andel af befolkningen. Tallene vedrørende indkomsterstattende ydelser er baseret på den sammenhængende socialstatistik fra 2001, som er en årlig opgørelse over personer, som har 2 Ledighedsydelsen er en ny ydelse i opgørelsen. Den gives til personer i forbindelse med fleksjob, hvor der af en eller flere årsager ikke opnås indkomst i en given periode. 177

modtaget en indkomsterstattende ydelse i året. I statistikken kan en person optræde som modtager af flere forskellige ydelser i løbet af året. Med henblik på at få et overblik over antallet af modtagere af indkomsterstattende ydelser ses der i det følgende alene på den dominerende ydelse, som er den ydelse, personen har modtaget i længst tid inden for året. Dette udelukker således, at en person kan tælle med i statistikken mere end én gang. 6.4 Det lovgivningsmæssige grundlag Introduktionsydelse, kontanthjælp og dagpenge Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark kan, såfremt de opfylder betingelserne herfor, modtage ydelser fra det offentlige. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse før den 1. januar 1999, modtager hovedsageligt ydelser efter lov om aktiv socialpolitik (ikke-forsikrede ledige) eller lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (forsikrede ledige). Udlændinge uden for Norden, EU og EØS over 18 år, som har fået asyl eller er blevet familiesammenført i Danmark, og som har fået opholdstilladelse efter den 1. januar 1999, er som udgangspunkt omfattet af integrationsloven og modtager fortrinsvis ydelser efter denne lov i de tre første år af deres ophold i Danmark. Udlændinge omfattet af integrationsloven, som tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke er selvforsørgende eller forsørges af andre, er berettiget til at modtage introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret ifølge integrationsloven overgår til kommunalbestyrelsen. Udlændinge, som opfylder betingelserne for at modtage Statens Uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse. Pr. 1. juli 2002 trådte nye regler i kraft, hvorefter udlændinge omfattet af integrationsloven, som kommunerne har overtaget ansvaret for den 1. juli 2002 eller senere, er berettiget til en introduktionsydelse svarende til niveauet for starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. I sager om familiesammenføring til en herboende udlænding vil der som regel blive stillet krav om, at den herboende ægtefælle skal kunne forsørge den fami- 178 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

liesammenførte. Såfremt der i en familiesammenføringssag er stillet forsørgelseskrav, er den familiesammenførte ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse eller kontanthjælp mv. Pensioner En person har ret til folkepension i Danmark, hvis den pågældende enten er dansk statsborger, har flygtningestatus eller har boet i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og 65. år. Af disse 10 år skal personen mindst have boet 5 år i landet, umiddelbart før folkepensionen ydes. Danmark har herudover indgået aftale med flere lande, hvorefter visse udenlandske statsborgere kan få udbetalt folkepension, hvis ansøgeren opfylder særlige betingelser. 3 For alle andre borgere end flygtninge afhænger retten til fuld folkepension af antallet af år, den pågældende person har haft fast bopæl i Danmark. Det er dermed uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller indbetalt skat. For at få ret til fuld folkepension er det en betingelse, at den pågældende har haft 40 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves for at kunne få en fuld folkepension, kan der udbetales en brøkpension. Brøkpensionen bliver fastsat efter forholdet mellem antallet af bopælsår og 40 års fast bopæl. Disse optjeningsprincipper gælder ikke for flygtninge, idet bopælstiden i oprindelseslandet sidestilles med bopæl i Danmark. 4 Betingelserne for at modtage folkepension kan betyde, at visse udlændinge ikke er berettiget til at modtage folkepension, selv om de ud fra et aldersmæssigt kriterium ville være berettiget hertil. I disse tilfælde vil udlændinge være henvist til andre ydelser, oftest kontanthjælp eller starthjælp. 3 Statistikken vedrører året 2001, hvor lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 var gældende. I dag gælder lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 om lov om social pension. 4 Såfremt flygtningen er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, skal den pågældende være fyldt 67 år for at kunne modtage folkepension. Såfremt flygtningen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 eller senere, skal den pågældende være fyldt 65 år for at kunne modtage folkepension. 179

6.5 Modtagere af indkomsterstattende ydelser i 2001 I tabel 6.6 ses antallet af udlændinge over 17 år, som modtog en indkomsterstattende ydelse i 2001. Tallene i tabel 6.6 og de senere figurer og tabeller tager ikke højde for, at en del af indvandrerne kun har opholdt sig i Danmark i en kort periode, ligesom der ikke tages højde for aldersforskellene mellem persongrupperne. Såfremt integrationen har været vellykket, må det forventes, at andelen af modtagere af indkomsterstattende ydelser vil falde med længden af opholdstiden i Danmark. Som anført i indledningen til kapitlet har indvandrere og især efterkommere fra tredjelande en lavere gennemsnitsalder sammenlignet med danskerne. Grundlaget for at drage konklusioner om efterkommere, som modtager indkomsterstattende ydelser, er derfor begrænset. De personer, som indgår i tabel 6.6 og de senere figurer og tabeller, er antallet af personer, som i en kortere eller længere periode i 2001 har modtaget en indkomsterstattende ydelse. Der skelnes således ikke mellem, om den enkelte har modtaget en eller flere ydelser. Udlændinge uden flygtningestatus, som er omfattet af integrationsloven, og som aldersmæssigt er i pensionsalderen, men som grundet optjeningsreglerne ikke er berettiget til at modtage folkepension, kan i stedet være berettiget til at modtage introduktionsydelse. 180 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

Tabel 6.6: Modtagere af indkomsterstattende ydelser over 17 år, 2001 Tredjelande Antal personer Pct. af alle Norden, EU og Nordamerika Antal personer Pct. af alle Antal personer Danskere Pct. af alle Indvandrere 125.508 62,8% 37.909 42,9% - - Efterkommere 4.858 35,4% 2.901 40,3% - - Den øvrige befolkning - - - - 2.025.375 51,3% I alt 130.366 61,0% 40.810 42,7% 2.025.375 51,3% - heraf 17-64- årige 1 120.282 59,4% 26.114 32,8% 1.303.672 41,1% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, soc2, Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2002: 22, samt Integrationsministeriets egne beregninger. 1 Det samlede antal danskere, som modtog indkomsterstattende ydelser i 2001, er her opgjort for alderskategorien 17-66 år, hvorfor også personer i alderen 65 og 66 år inkluderes i opgørelsen, mens indvandrere og efterkommere kun inkluderer personer i alderen 17-64 år. Note: Pct. af alle angiver antallet af modtagere i pct. af alle personer over 17 år i samme persongruppe. Af tabel 6.6 ses det, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande i større grad modtager indkomsterstattende ydelser end indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og danskere. Således modtager 6 ud af 10 indvandrere fra tredjelande indkomsterstattende ydelser, mens godt hver anden person blandt danskerne modtager indkomsterstattende ydelser. Andelen af indvandrere, der modtager indkomsterstattende ydelser i forhold til alle indvandrere, er inden for de seneste par år faldet, mens det faktiske antal af modtagere er steget ca. 8 pct. Med henblik på at udskille efterlønsmodtagere og modtagere af folkepension er persongruppen i tabel 6.6 begrænset til kun at omfatte personer i alderen 17-64 år. Herved ses, at en forholdsvis stor andel af danskerne samt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika modtager efterløn og alderspension (varige ydelser), mens indvandrere og efterkommere fra tredjelande kun modtager efterløn og alderspension i noget mindre omfang, jf. også nedenstående afsnit. 181

Både for så vidt angår indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og danskerne, er antallet af personer, som har modtaget indkomsterstattende ydelser, faldet både absolut og relativt siden 1999. Endvidere modtager både indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika indkomsterstattende ydelser i mindre omfang end danskerne. Denne tendens har været gældende over en årrække, men synes sammenlignet med tidligere års statistik at være blevet forstærket siden 1999. Som tidligere nævnt kan de indkomsterstattende ydelser opdeles i varige og midlertidige ydelser, og af figur 6.1 fremgår fordelingen af varige og midlertidige ydelser for henholdsvis indvandrere og efterkommere med forskellig oprindelse og danskere. Figur 6.1: Indvandrere, efterkommere og danskere over 17 år, der modtog varige og midlertidige indkomsterstattende ydelser i 2001 100% Indvandrere Efterkommere 80% 60% 40% 20% Kilde: 0% Indenrigsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2 og Bef20 samt egne beregninger Tredjelande Norden, EU, Nordamr. Tredjelande Norden, EU, Nordamr. Danskere Varige Midlertidige Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2 og Bef20, samt egne beregninger. 182 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

Af figur 6.1 fremgår det, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande fortrinsvis modtager midlertidige ydelser, mens indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika samt danskerne overvejende modtager varige ydelser. Fordelingen mellem varige og midlertidige ydelser er desuden mere ligelig for danskerne. Der er flere forhold, som er relevante i forbindelse med at forklare ovenstående figur. Længden af indvandrernes opholdstid i Danmark spiller en vigtig rolle, idet denne bl.a. er afgørende for, hvorvidt den enkelte er berettiget til fortrinsvis de varige ydelser, jf. ovenstående afsnit om det lovgivningsmæssige grundlag. Det betyder således, at nogle indvandrere grundet utilstrækkelig opholdstid i Danmark ikke kan efterkomme optjeningsprincipperne i pensions- og tilbagetrækningsordningerne. Det betyder sammen med eventuelt manglende medlemskab af arbejdsløshedskasse - at de i stedet er henvist til ydelser af midlertidig karakter, typisk kontanthjælp. Som nævnt adskiller den demografiske sammensætning af indvandrer- og efterkommergruppen fra tredjelande sig væsentligt fra sammensætningen af indvandrer- og efterkommergruppen fra EU, Norden og Nordamerika samt danskerne. Indvandrer- og efterkommergruppen fra tredjelande har en markant lavere gennemsnitsalder. Dette vil i forbindelse med de indkomsterstattende ydelser afspejle sig i, at relativt flere modtager midlertidige ydelser sammenlignet med de varige ydelser, som det netop fremgår af figuren. Samtidig er opholdsgrundlaget ofte forskelligt for persongrupperne. Indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika tager som oftest ophold i Danmark af erhvervsmæssige årsager mv. og har dermed oftest et indkomstgrundlag. Indvandrere fra tredjelande tager oftest ophold i Danmark som følge af flugt fra hjemlandet eller med henblik på familiesammenføring i Danmark, og denne gruppe har som oftest intet indkomstgrundlag. Indkomsterstattende ydelser opdelt efter ordning Som tidligere beskrevet består de varige indkomsterstattende ydelser af pensioner og efterløn, mens de midlertidige ydelser bl.a. består af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. I tabel 6.7 er de forskellige ydelser, som 183

enten er af varig eller midlertidig karakter, opdelt efter ordning. Tabel 6.7: Ydelser fordelt på ordning for personer over 17 år i 2001 Tredjelande Norden, EU og Nordamerika Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Danskere Varige ydelser i alt 21.829 224 20.150 1.035 1.137.478 Heraf: Folkepension 32% 13% 61% 53% 62% Førtidspension 53% 85% 21% 39% 22% Efterløn/overgangsydelse 15% 1% 17% 8% 16% Midl. ydelser i alt 103.679 4.634 17.759 1.866 887.897 Heraf: AF-dagpenge 17% 26% 32% 31% 31% Sygedagpenge 9% 14% 27% 24% 33% Barselsdagpenge 3% 8% 9% 9% 10% Kontanthjælp 1 43% 25% 14% 18% 9% Uddannelse/revalidering 5% 2% 2% 3% 3% Ledighedsydelse 0% 0% 0% 0% 0% Kommunal aktivering 2 15% 17% 7% 8% 6% AF-aktivering 5% 3% 5% 3% 4% Orlovsydelser 2% 5% 4% 4% 4% Modtagere i alt 125.508 4.858 37.909 2.901 2.025.375 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2, Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2002: 22, samt Integrationsministeriets egne beregninger. 1 Kontanthjælp angiver passiv forsørgelse og indeholder derfor ikke personer, som aktiveres efter lov om aktiv socialpolitik. 2 Kommunal aktivering indeholder både personer, som er i aktivering, og personer, som efter lov om aktiv socialpolitik skal deltage i aktivering, men som grundet ventetid, barsel og andet endnu ikke er påbegyndt aktiveringen. Kommunal aktivering indeholder desuden kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF. Note: Introduktionsydelsen opgøres ikke selvstændigt i statistikken, men er placeret under kommunal aktivering. 184 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

Tabellen viser, at fordelingen af de varige ydelser for de forskellige persongrupper er meget varieret. Således modtager 62 pct. af danskerne, som har modtaget en varig indkomsterstattende ydelse i 2001, folkepension. Nogenlunde tilsvarende tendens kan registreres for udlændinge med oprindelse i EU, Norden og Nordamerika, men for indvandrerne med oprindelse i et tredjeland er det kun godt halvdelen, nemlig 32 pct., der modtager folkepension. Endvidere har hele persongruppen med oprindelse i tredjelande en meget klar overrepræsentation i forhold til danskere samt indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika, når det drejer sig om modtagelse af førtidspension. Fordelingen af de varige indkomsterstattende ydelser har ikke ændret sig nævneværdigt mellem de tre persongrupper siden 1999. Tilsvarende er der i forhold til de midlertidige ydelser heller ikke registreret væsentlige forskydninger iblandt de tre persongrupper. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande modtager fortrinsvis kontanthjælp, hvilket er en ydelse, som angiver passiv forsørgelse. 5 Både kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og kommunal aktivering reguleres i lov om aktiv socialpolitik, hvilket betyder, at 63 pct. af modtagerne af midlertidige ydelser blandt indvandrerne fra tredjelande ydes hjælp efter denne lov, mens den tilsvarende andel udgør 23 pct. blandt indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika og 18 pct. blandt danskerne. Den store forskel mellem grupperne afspejler forskelle i graden af tilknytning til arbejdsmarkedet. Når persongruppen med oprindelse i tredjelande fortrinsvis modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, kan det tyde på, at de som gruppe i et vist omfang står uden for arbejdsmarkedet. Dette understreges af den store andel, der modtager kontanthjælp som passiv forsørgelse. Persongruppen med oprindelse i EU, Norden og Nordamerika modtager derimod midlertidige ydelser, som i langt højere grad svarer til danskerne. Begge disse grupper modtager hyppigst arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Disse to ydelser afspejler en højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet end ydelser, som ydes efter lov om aktiv socialpolitik. 5 Modtagere af passiv forsørgelse deltager ikke i aktive tilbud efter lov om aktiv socialpolitik, jf. også noten til tabel 6.7. 185

Langvarige indkomsterstattende ydelser Tallene, som er præsenteret i de tidligere tabeller, er opgjort således, at hvis en person modtager en indkomsterstattende ydelse, vil denne person tælle med i denne opgørelse én gang uafhængigt af, hvor længe personen har modtaget den pågældende ydelse. Som nævnt i det foregående afsnit er der stor forskel på, hvilken type ydelser de forskellige persongrupper modtager. Eftersom udlændinge med oprindelse i tredjelande i højere grad modtager ydelser, som betragtes som passiv forsørgelse og ofte forbindes med en lang tidshorisont for ydelsens udbetaling samt løs tilknytning til arbejdsmarkedet, er det interessant at se på, hvor længe en modtager rent faktisk har modtaget en given ydelse. En langvarig ydelse defineres som en ydelse, der ydes i 10-12 måneder inden for et år. I dette afsnit ses alene på langvarige midlertidige ydelser, idet pensioner mv. (dvs. varige ydelser) pr. definition er langvarige og allerede er blevet beskrevet ovenfor. En svaghed ved denne opgørelsesmetode er dog, at kun langvarige modtagere af samme type ydelse registreres som langvarige modtagere, fordi det ikke opgøres, om en modtager har modtaget forskellige ydelser i 10-12 måneder inden for et år og på den måde i princippet er en langvarig modtager. 186 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

Tabel 6.8: Udvalgte midlertidige ydelser for personer over 17 år fordelt på varighed 10-12 måneder inden for året 2001 Tredjelande Norden, EU, Nordamerika Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Danskere Midlertidige ydelser i alt 103.679 4.634 17.759 1.866 887.897 Heraf 10-12 mdr. 40% 13% 15% 15% 26% Heraf: AF-dagpenge 18.035 1.201 5.768 570 271.850 - heraf 10-12 mdr. 9% 5% 8% 5% 20% Sygedagpenge 9.550 644 4.750 445 294.614 - heraf 10-12 mdr. 12% 5% 7% 5% 10% Kontanthjælp 44.081 1.160 2.434 337 82.797 - heraf 10-12 mdr. 58% 23% 37% 39% 57% Uddannelse/revalidering 5.073 101 393 61 24.997 - heraf 10-12 mdr. 67% 51% 62% 56% 78% Kommunal aktivering 15.117 607 1.096 120 51.861 - heraf 10-12 mdr. 51% 15% 33% 31% 54% AF-aktivering 4.738 154 836 61 31.610 - heraf 10-12 mdr. 22% 18% 20% 15% 64% Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2, Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2002: 22, samt Integrationsministeriets egne beregninger. jf. endvidere anmærkninger til tabel 5.4. Note: For den øvrige befolkning er opgørelsen for 18 år og derover, mens opgørelsen for indvandrere og efterkommere er for 17 år og derover. I tabel 6.8 ses det, at indvandrere fra tredjelande adskiller sig væsentligt fra de fire andre grupper ved at modtage langvarige midlertidige ydelser i større omfang. For så vidt angår modtagere af revalideringsydelse, må der her tages højde for, at revalideringsforanstaltninger ofte er af længerevarende karakter, ligesom revalidering først er et relevant tilbud, når andre muligheder er udtømte, herunder aktivering, hvilket forklarer den store andel, som optræder under uddannelse/revalidering. 187

Endvidere ses, at danskerne i højere grad er langvarige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge (AF-dagpenge og AF-aktivering). Dette skyldes, at der er visse betingelser for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, som bl.a. kræver en vis forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. 6 Disse krav for at modtage dagpenge understreger, at indvandrere generelt har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Endelig kan det nævnes, at som det gjorde sig gældende i tabel 6.7, er der siden 1999 ikke forekommet nævneværdige forskydninger blandt andelen af modtagerne af langvarige midlertidige ydelser. 6.6 Kontanthjælp I de foregående afsnit om indkomsterstattende ydelser fremgik det bl.a., at indvandrere fra tredjelande især er overrepræsenteret blandt personer, der modtager kontanthjælp (herunder introduktionsydelse). Antallet af kontanthjælpsmodtagere opgøres her som antallet af modtagere af hjælp til forsørgelse, som omfatter passiv forsørgelse, kontanthjælp i forbindelse med aktivering samt revalidering. Denne opgørelse af modtagere af hjælp til forsørgelse sikrer, at en modtager kun optræder i statistikken én gang, selv om vedkommende har modtaget såvel passiv forsørgelse som forsørgelse i forbindelse med aktivering i løbet af året. Kontanthjælp og oprindelsesland I tabel 6.9 ses dels antallet af modtagere af hjælp til forsørgelse blandt indvandrere og efterkommere, dels antallet af modtagere af langvarig hjælp til forsørgelse som her er defineret ved at modtage hjælp i 10-12 måneder i året, jf. også afsnittet om langvarige ydelser. Antallet af modtagere er herefter sat i forhold til alle indvandrere og efterkommere i de enkelte grupper i alderen 17-64 år. 6 En forudsætning for at modtage dagpenge er, at man er optaget i en arbejdsløshedskasse enten på baggrund af beskæftigelse eller på baggrund af en erhvervsuddannelse af mindst 18 måneders varighed. Såfremt man optages på baggrund af beskæftigelse, skal man have været medlem i mindst 1 år. Optages man på baggrund af en erhvervsuddannelse, kan der tidligst udbetales dagpenge en måned efter uddannelsens afslutning. 188 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

Tabel 6.9: Modtagere af hjælp til forsørgelse i 2001 fordelt på oprindelsesland Modtagere af hjælp til forsørgelse, 16-66 år Heraf langvarige, 16-66 år Modtagere i pct. af indvandrere 17-64 år Langvarige i pct. af alle modtagere Øvrige EU 2.223 917 5,5% 41,3% Norden 1.916 723 7,2% 37,7% Nordamerika 271 103 5,0% 38,0% Udvalgte indvandrerlande Tyrkiet 6.268 3.166 23,2% 50,5% Pakistan 1.959 1.128 21,3% 57,6% Jugoslavien 2.748 1.754 26,8% 63,8% Udvalgte flygtningelande Efterfølgerstater til tidl. Jugoslavien 6.122 4.056 39,0% 66,3% Somalia 5.738 4.164 70,5% 72,6% Sri Lanka 1.675 874 28,6% 52,2% Irak 5.597 4.135 52,1% 73,9% Iran 3.229 1.961 33,2% 60,7% Libanon 5.873 4.350 59,8% 74,1% Vietnam 1.768 1.078 25,0% 61,0% Øvrige tredjelande 12.674 7.454 19,7% 58,8% I alt 58.061 35.863 23,2% 61,8% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Kon13 og Bef20, samt Integrationsministeriets egne beregninger. Note: Det har kun været muligt at opgøre modtagere af hjælp til forsørgelse i alderen 16-66 år, mens antallet af indvandrere og efterkommere er opgjort i alderen 17-64 år. Disse forskelle vurderes dog ikke at påvirke resultaterne nævneværdigt. Se bilag A1 for en afgrænsning af henholdsvis indvandrer- og flygtningelande. Af tabel 6.9 ses, at det især er indvandrere fra flygtningelandene, som modtager kontanthjælp, mens indvandrere fra de udvalgte indvandrerlande modtager kontanthjælp i lidt mindre omfang. Opgøres antallet af de langvarige modtagere i forhold til alle modtagere, ses der at være mindre forskel mellem de udvalgte indvandrerlande og de udvalgte flygtningelande. 189

Indvandrere fra Norden, øvrige EU og Nordamerika modtager kun kontanthjælp i beskedent omfang, men til gengæld udgør de langvarige modtagere heraf ca. 40 pct. Tabellen viser, at blandt indvandrere fra visse oprindelseslande er der dels en meget stor andel, som modtager kontanthjælp, og ud af disse er langt den overvejende andel langvarige modtagere. Dette ses f.eks. for indvandrere fra Somalia, hvor 70,5 pct. modtager kontanthjælp, hvoraf 72,6 pct. modtager langvarig hjælp. Tilsvarende for indvandrere fra Libanon. 59,8 pct. af alle libanesere modtager således kontanthjælp, hvoraf 74,1 pct. modtager langvarig hjælp. Tallene i tabel 6.9 er et klart udtryk for, at det for visse indvandrere er svært at komme ind på det danske arbejdsmarked. Tallene siger ikke noget om årsagerne til forskellene imellem indvandrerne fra de forskellige oprindelseslande. I forhold til gennemgangen i de foregående kapitler er der dog ingen tvivl om, at eksempelvis uddannelseskvalifikationer, danskkundskaber og den kulturelle baggrund spiller en væsentlig rolle i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet. Kontanthjælp og opholdslængde i Danmark I tabel 6.10 er antallet af indvandrere, som modtager hjælp til forsørgelse, opdelt efter herkomst og opholdslængde i Danmark. 7 Endvidere er antallet af modtagere af langvarig kontanthjælp sat i forhold til det samlede antal modtagere af hjælp til forsørgelse med samme opholdstid. Det bemærkes, at der her er valgt at se bort fra de tre første år, hvor flygtninge og familiesammenførte fra tredjelande som udgangspunkt vil være omfattet af integrationsloven og derfor ikke modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. 7 Også her vælges udelukkende at se på indvandrere. Gruppen af efterkommere har en så begrænset størrelse, at der ikke kan drages konklusioner om gruppens repræsentation i kontanthjælpsstatistikken. 190 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

Tabel 6.10: Modtagere af hjælp til forsørgelse i 2001 fordelt på oprindelseslandegrupper og opholdstid i Danmark Modtagere af hjælp til forsørgelse 16-66 år Tredjelande I pct. af alle 16-66-årige indvandrere Norden, EU og Nordamerika Modtagere af hjælp til forsørgelse 16-66 år I pct. af alle 16-66-årige indvandrere Modtagere i alt 53.651 29,4 % 4.410 5,9 % - heraf 10-12 måneder i pct. 63,6 % 18,7 % 39,5 % 2,3 % Opholdstid 3-6 år 13.490 38,1 % 612 7,2 % - heraf 10-12 måneder i pct. 71,1 % 27,1 % 31,9 % 2,3 % Opholdstid 6-9 år 11.801 63,2 % 451 8,3 % - heraf 10-12 måneder i pct. 67,4 % 42,6 % 37,0 % 3,1 % Opholdstid over 9 år 26.577 27,0 % 2.596 5,7 % - heraf 10-12 måneder i pct. 60,8 % 16,4 % 48,6 % 2,3 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Kon17, og Udd6 samt egne beregninger. Note: Tabellen omfatter kun indvandrere og ikke efterkommere. I pct. af alle er antallet af modtagere sat i forhold til det samlede antal indvandrere i alderen 16-66 år. Tabel 6.10 viser ud over de markante forskelle mellem indvandrere fra tredjelande og indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika at selv efter 9 års opholdstid i Danmark udgør de langvarige modtagere blandt indvandrere fra tredjelande en forholdsvis stor andel af alle modtagere af hjælp til forsørgelse. Andelen af langvarige modtagere fra tredjelande ses dog at falde med opholdstidens længde. Tabellen viser dog ikke, om det er de samme personer, der modtager hjælp til forsørgelse år efter år. Endvidere ses der at være en forholdsvis stor andel af indvandrere fra tredjelande med 6-9 års ophold, som modtager indkomsterstattende ydelser (63,2 pct.). Opgjort i forhold til alle indvandrere fra tredjelande i alderen 16-66 år med en opholdstid på 6-9 år modtager 42,6 pct. langvarig hjælp til forsørgelse. 191

Bilag A1: Definitioner og begreber i udlændingestatistikken I dette bilag introduceres udlændingestatistikken generelt, og der redegøres nærmere for de definitioner og begreber, der anvendes i udlændingestatistikken. Bilaget indeholder bl.a. en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber ved opgørelsen af antallet af udlændinge i Danmark og antallet af udlændinge, der ansøger om ophold i Danmark. Hvad er udlændingestatistik? Udlændingestatistik er en fællesbetegnelse for statistiske oplysninger vedrørende på den ene side udlændinges adgang til Danmark (blandt andet antallet af asylansøgninger og andre ansøgninger om opholdstilladelse) og på den anden side oplysninger om antallet af og karakteristika for udlændinge i Danmark. Omfang og kvalitet af statistikker på udlændingeområdet Adgangen til tal på udlændingeområdet i Danmark bygger på systemer baseret på CPR-registreringen, hvilket gør det muligt at koble oplysninger fra forskellige registre og dermed opnå et mere detaljeret kendskab til sammenhængen mellem forskellige fænomener, f.eks. uddannelse og arbejdsløshed. I Danmark findes derfor i modsætning til hovedparten af de øvrige europæiske lande et meget bredt udbud af statistikker på udlændingeområdet. Hvilke typer af statistik findes på udlændingeområdet? Man kan sondre mellem flere typer af statistikker på udlændingeområdet. Statistikkerne stammer fra følgende kilder: 1. Udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (baseret på Udlændingeregistret (UR), som anvendes som arbejdsregister af udlændingemyndighederne). Statistikkerne indeholder blandt andet oplysninger om antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte. 192 BILAG A1-A3

2. Statistik over antal udlændinge i Danmark (baseret på CPR-registret). Statistikkerne indeholder tal vedrørende antallet af udenlandske statsborgere, f.eks. opdelt på køn, alder, kommune mv. 3. Statistik om indvandrere og efterkommere. Der er tale om statistiske begreber, der defineres ved hjælp af oplysninger i CPR-registret om personers fødested, statsborgerskab og forældres fødested og statsborgerskab. Statistikkerne belyser f.eks. antallet af indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. 4. Integrationsrelateret statistik (baseret på en kobling mellem CPR-registret og andre registre). Disse statistikker indeholder bl.a. tal vedrørende udenlandske statsborgeres, indvandreres og efterkommeres bolig, uddannelse, indkomst og arbejdsløshed. Hvilke myndigheder mv. udarbejder statistikker på udlændingeområdet? Oplysningerne i denne publikation er primært hentet fra Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og Udlændingestyrelsen. Herudover råder enkelte andre myndigheder mv. over statistiske oplysninger vedrørende udlændinge, som er anvendt i publikationen. Det gælder blandt andet Rigspolitiet (f.eks. visse asyltal og tal vedrørende udsendelse af afviste asylansøgere), Dansk Flygtningehjælp (repatrieringstal) og Undervisningsministeriet (tal om tosprogede elever). Oversigt over begreberne i udlændingestatistikken Definitioner af de forskellige udlændingebegreber varierer efter, hvilken sammenhæng de anvendes i. Der kan skelnes mellem definitioner baseret på bestemmelser i udlændingeloven om udlændingens opholdsgrundlag, på udlændinges statsborgerskab (udenlandske statsborgere) eller på udlændinges herkomst (indvandrere og efterkommere). I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, hvor udlændinge afgrænses som indvandrere og efterkommere. I figur A1 ses en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber ved opgørelsen af antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i 193

Danmark, og antallet af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark. Figur A1: Oversigt over begreber i udlændingestatistikken Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR. Ikke ophold i Danmark Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR. Ophold i Danmark Tilmeldt CPR Ansøgninger om ophold i Danmark Udenlandske statsborgere Danske statsborgere Asylansøgninger fra udlandet Spontane asylansøgere Asyl mv. Indvandrere Ansøgninger om familiesammenføring Familiesammenføring EF/EØS-opholdsbeviser Ansøgninger om EF/EØS-opholdsbeviser Andre opholdstilladelser Andre ansøgninger om ophold Nordiske statsborgere Efterkommere Kilde. Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, 2003. Note: UR er en forkortelse for Udlændingeregistret. Figuren kan læses vertikalt og horisontalt. Den vertikale opdeling afspejler, hvorvidt der er tale om ansøgninger om ophold i Danmark, udenlandske statsborgere eller danske statsborgere med udenlandsk baggrund. Kun udenlandske statsborgere og danske statsborgere med opholdstilladelse i Danmark indgår i CPRregistret, mens personer, der søger om opholdstilladelse i Danmark, indgår i Udlændingeregistret, men ikke i CPR-registret. 194 BILAG A1-A3

Aflæses figuren horisontalt, skelnes der inden for kolonnerne danske statsborgere og udenlandske statsborgere mellem indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere kan altså både være danske statsborgere og udenlandske statsborgere. Indvandreres opholdsgrundlag er opdelt i fem kategorier. Dette drejer sig om følgende kategorier: - Personer der meddeles asyl og får flygtningestatus. - Personer der meddeles opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. - Personer der får EF/EØS-opholdsbeviser (EU/EØS-statsborgere). - Personer der får andre typer af opholdstilladelser på opholdsområdet med henblik på et særligt tidsbegrænset ærinde i Danmark (blandt andet specialister, praktikanter, studerende og au pairer). - Nordiske statsborgere. Det bemærkes, at den statistiske definition af indvandrere i figuren adskiller sig fra den juridiske definition af indvandrere, idet den statistiske definition dels omfatter danske statsborgere, dels ikke er knyttet til udlændingens opholdsgrundlag. Efterkommere er født i Danmark og har derfor som udgangspunkt ikke noget opholdsgrundlag. Kolonnen ansøgninger om ophold i Danmark angiver, hvilke ansøgninger der kan indgives med henblik på at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark. Nogle få personer vil indgå i flere rubrikker i figuren. Hvis en person har opholdstilladelse, f.eks. efter familiesammenføringsreglerne, udelukker det ikke, at den pågældende tillige ansøger om og eventuelt bliver meddelt asyl. Tilsvarende udelukker det forhold, at en person er asylansøger, ikke nødvendigvis, at den pågældende tillige ansøger om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Efter en ændring af udlændingeloven i sommeren 1998 kan asylansøgere dog kun i ganske særlige tilfælde søge om familiesammenføring. Disse regler er yderligere skærpet ved en lovændring i sommeren 2002. I det følgende redegøres der nærmere for en række af begreberne i oversigten. 195

Asylansøgere En asylansøger er en person, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning. Udlændinge kan rejse ind i Danmark og søge om asyl her i landet. Før den 1. juli 2002 havde udlændinge endvidere mulighed for at indgive ansøgning om asyl ved en dansk repræsentation i udlandet, såfremt de havde tilknytning til Danmark. Denne adgang blev afskaffet med ændringerne af udlændingeloven (lov nr. 365 af 6. juni 2002 med virkning fra 1. juli 2002), således at det i dag kun er muligt at ansøge om asyl her i landet. Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren eventuelt skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Den aftale, der regulerer, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, der er indgivet i ét af medlemslandene, kaldes for Dublin-konventionen. Formålet med Dublin-konventionen er at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EUland. I praksis fungerer konventionen således, at når en udlænding søger om asyl i Danmark, iværksætter politiet en undersøgelse vedrørende den pågældendes identitet og rejserute. Såfremt der er en formodning om, at en asylansøger er indrejst fra et andet EU-land, skal efterforskningen vise, om ansøgeren er kendt i et af disse EU-lande og i bekræftende fald på hvilket grundlag. Hvis et andet EU-land som følge af kriterierne i Dublin-konventionen er ansvarligt for at behandle sagen, anmoder Udlændingestyrelsen dette land om at overtage/tilbagetage ansøgeren. Accepteres dette af det pågældende land, bliver asylansøgeren udsendt af Danmark til det pågældende EU-land, uden at der tages stilling til asylansøgningen i Danmark. Hvis der derimod ikke er andre EU-lande, som efter Dublin-konventionen er forpligtet til at behandle sagen, og hvis asylansøgeren ikke skal afvises til et sikkert 196 BILAG A1-A3

tredjeland uden for EU, påbegyndes asylsagsbehandlingen i Danmark. Ansøgeren bliver på dette tidspunkt registreret som asylansøger og indgår først på dette tidspunkt i statistikken over registrerede spontane asylansøgere. Under asylsagens behandling bor asylansøgeren som udgangspunkt i et asylcenter. I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat. Det er Udlændingestyrelsens opgave at sørge for indkvartering mv. af asylansøgere, indtil de pågældende enten får opholdstilladelse eller rejser ud af landet. Opgaven løses i samarbejde med en række operatører, der står for den daglige drift af asylcentrene. Dansk Røde Kors er den operatør, der driver de fleste centre. Endvidere driver Beredskabscenter Fyn et antal centre, ligesom Hanstholm Kommune har ansvaret for ét. Integrationsministeriet offentliggør på baggrund af tal fra Udlændingestyrelsen en gang årligt antallet af indkvarterede asylansøgere fordelt på kommuner i publikationen Udlændinge i danske kommuner og amtskommuner. Asyl En flygtning er en person, der har opnået asyl. For at få asyl, dvs. få opholdstilladelse efter udlændingelovens 7-8, skal man opfylde de betingelser, der er nævnt i FN's Flygtningekonvention, eller de betingelser, der er nævnt i udlændingeloven om beskyttelsesstatus. I Danmark gives opholdstilladelse til følgende grupper af flygtninge: - Konventionsflygtninge: En udlænding kan få opholdstilladelse, hvis udlændingen opfylder betingelserne i FN s Flygtningekonvention. Efter konventionen er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger. - Personer med beskyttelsesstatus: Der gives opholdstilladelse til en udlænding, der risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur, umenneskelig 197

eller nedværdigende behandling eller straf ved tilbagevenden til sit hjemland. Dette afspejler den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. - Kvoteflygtninge: Kvoteflygtninge er omfattet af FN s Flygtningekonvention og udvælges på baggrund af en henvendelse fra FN s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Når flygtningen udvælges, lægger Udlændingestyrelsen afgørende vægt på behovet for beskyttelse. Folketinget fastsætter hvert år i finansloven kvoten for antallet af kvoteflygtninge, Danmark skal modtage. Såfremt en asylansøger meddeles endeligt afslag på en asylansøgning, er der mulighed for at udstede opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig bl.a. om humanitær opholdstilladelse samt opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde (f.eks. på grund af udsendelseshindring) Før ændringerne af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 kunne der gives asyl til såkaldte de facto flygtninge, som ikke opfyldte betingelserne i FN s Flygtningekonvention, men som af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde havde en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen blev afskaffet med ændringerne af udlændingeloven og erstattet af den ovenfor nævnte beskyttelsesstatus. Asylansøgere, der har ansøgt om asyl før 1. juli 2002, vil fortsat kunne blive meddelt de facto-status. Familiesammenførte Udlændinge, som har familie i Danmark, har mulighed for at få opholdstilladelse her i landet efter reglerne om familiesammenføring i den danske udlændingelov. Opholdstilladelse kan, når visse betingelser er opfyldt, gives til: - Ægtefæller, samlevere og registrerede partnere - Børn under 18 år Familiesammenføring med forældre blev afskaffet ved ændring af udlændingeloven den 1. juli 2002. Ved samme lovændring blev der indført skærpede betingel- 198 BILAG A1-A3

ser for familiesammenføring i Danmark, og retskravet på familiesammenføring blev afskaffet. Der kan efter gældende regler gives tilladelse til familiesammenføring med ægtefælle, fast samlever eller registreret partner, hvis personen, der bor i Danmark, er dansk eller nordisk statsborger, har opholdstilladelse som flygtning eller har haft permanent opholdstilladelse i mere end de sidste tre år. Følgende krav skal være opfyldt, for at ægtefællesammenføring kan finde sted i Danmark: - Begge parter skal være fyldt 24 år. - Begge parter skal uden tvivl selv have ønsket at indgå ægteskabet. - Ægteskabet eller samlivsforholdet må ikke være etableret med det formål at få opholdstilladelse i Danmark. - Parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end tilknytningen til et andet land. - Personen, der bor i Danmark, skal tjene nok til at kunne forsørge sin ægtefælle/samlever. Den indkomst, som personen i Danmark har, skal mindst svare til det beløb, som de to parter ville være berettiget til at modtage i starthjælp. - Personen, der bor i Danmark, skal stille en bankgaranti på 51.600 kr. (pr. 1. januar 2003) til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til ægtefællen/samleveren. - Personen, der bor i Danmark, må ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på 1 år, inden ansøgning om opholdstilladelse indgives. - Personen, der bor i Danmark, skal råde over en bolig af rimelig størrelse. Flere af disse krav i forbindelse med ægtefællesammenføring kan ifølge udlændingeloven fraviges, hvis ganske særlige grunde taler herfor. Samtlige betingelser for ægtefællesammenføring gælder som udgangspunkt for alle, også danske statsborgere. 199

Familiesammenføring med mindreårige børn er muligt for personer, der bor i Danmark og enten er danske eller nordiske statsborgere, har opholdstilladelse som flygtning eller har permanent opholdstilladelse eller opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. Følgende betingelser gælder for familiesammenføring med børn: - Barnet skal være mindreårigt, dvs. under 18 år. - Barnet må ikke have stiftet egen familie. - Personen, der bor i Danmark, skal enten have forældremyndighed over barnet, være i færd med at adoptere barnet eller skal fungere som plejeforælder for barnet. I særlige tilfælde kan der ske familiesammenføring med nær familie, der ikke har forældremyndigheden. - Hvis særlige grunde taler for det, kan der stilles krav om, at personen, der bor i Danmark, har pligt til at forsørge barnet og skal råde over en bolig af rimelig størrelse. EF/EØS-opholdsbeviser Statsborgere fra medlemsstater af EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til 3 måneder. Hvis EF/EØS-statsborgeren leder efter et arbejde eller arbejder under opholdet, må han eller hun være her helt op til 6 måneder. Ophold ud over de 3 eller 6 måneder kræver et EF/EØS-opholdsbevis. EU/EØSstatsborgere vil kunne få udstedt et særligt EF/EØS-opholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark, eller hvis de er omfattet af opholdsdirektiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer. Andre opholdstilladelser Ud over opholdstilladelser i asylsager og familiesammenføringssager samt EF/EØS-opholdsbeviser giver udlændingeloven visse muligheder for, at udlændinge kan rejse ind i Danmark og opholde sig her med forskellige formål. Disse opholdstilladelser betegnes andre opholdstilladelser. Når begrebet andre op- 200 BILAG A1-A3

holdstilladelser anvendes i denne publikation, omfatter det følgende tilladelsestyper: - Opholdstilladelser til personer med tidligere dansk indfødsret. - Opholdstilladelser til personer med nær familiemæssig tilknytning. - Opholdstilladelser i forbindelse med adoption. - Opholdstilladelser af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. - Opholdstilladelser af ganske særlige grunde, f.eks. til uddannelse, au pair og praktikanter. Nordiske statsborgere Statsborgere fra de nordiske lande kan indrejse og opholde sig frit i Danmark uden særskilt tilladelse. Udenlandske statsborgere Udenlandske statsborgere er personer, som har statsborgerskab i et andet land, og som enten har opholdstilladelse i Danmark eller er fritaget fra krav om opholdstilladelse i Danmark. I gruppen findes således flygtninge, familiesammenførte, personer med opholdstilladelse på andet grundlag og personer omfattet af EF/EØS-opholdsreglerne. Endvidere indgår nordiske statsborgere. Når udlændinge får dansk indfødsret (dansk statsborgerskab), udgår de af opgørelsen over antallet af udenlandske statsborgere. Indvandrere og efterkommere En person betegnes efter den gængse statistiske definition som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 201

Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationer være efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab. Indvandrere og efterkommere sammenlignes oftest i denne publikation med danskere. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik betegner denne gruppe personer med dansk oprindelse. Det bemærkes endvidere, at personer, som Danmarks Statistik betegner andre personer med udenlandsk baggrund (f.eks. adoptivbørn), i denne publikation indgår i gruppen danskere. I nogle tilfælde sammenlignes indvandrere og efterkommere endvidere med hele befolkningen, dvs. summen af indvandrere, efterkommere og danskere. Udlændinge omfattet af integrationsloven Integrationsloven omfatter nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt andre familiesammenførte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse den 1. januar 1999 eller senere. Introduktionsprogrammet omfatter udlændinge, der på det tidspunkt, hvor kommunen overtager integrationsansvaret, er fyldt 18 år. Programmet kan dog tilbydes uledsagede flygtningebørn under 18 år. Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, er EU/EØS-statsborgere eller er omfattet af EU s regler om visumfritagelse. Det bemærkes, at personkredsen pr. 1. januar 2003 er ændret, således at familiesammenførte til udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål, heller ikke er omfattet af loven. 202 BILAG A1-A3

I Vejledning om ydelser efter integrationsloven m.m. (Integrationsministeriet, juli 2003) findes der i afsnit 1.3 en mere udførlig beskrivelse af, hvilke udlændinge der er omfattet af integrationsloven, og hvilke der ikke er. Tredjelande I nærværende publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende to landegrupper: - Norden, EU og Nordamerika. - Tredjelande, hvor tredjelande refererer til lande uden for Norden, EU og Nordamerika. I figur A2 findes en illustration af denne landeopdeling. Figur A2: Landeopdeling på Norden, EU, Nordamerika og tredjelande Finland Sverige Norden Danmark EU- lande Tredjelande Nordamerika 203

Flygtninge- og indvandrerlande Som nævnt i indledningen til årbogen kan det ikke opgøres præcist, hvor mange personer med opholdstilladelse som flygtning og hvor mange personer med opholdstilladelse som indvandrer, der har bopæl i Danmark. Det skyldes, at man ikke hidtil i CPR-registret har registreret, hvilket opholdsgrundlag udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, har. Af Udlændingeregistret fremgår det, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag. Derimod findes der ikke oplysninger om, hvad der videre sker: Om opholdstilladelsen bliver benyttet, og om personerne herefter bliver i landet, genudvandrer eller dør. Derfor er det ikke muligt at få et samlet overblik over antallet af flygtninge og indvandrere i Danmark på et bestemt tidspunkt. For at få et tilnærmet tal for, hvor mange flygtninge og indvandrere der er i Danmark, er der udarbejdet et nationalitetsbaseret flygtninge- og indvandrerbegreb. Det er baseret på følgende landegrupperinger: Flygtningelande omfatter Vietnam, Iran, Irak, Libanon, Sri Lanka, Etiopien, Afghanistan, Somalia, Rumænien, efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien samt statsløse. Indvandrerlande omfatter alle lande, som ikke tilhører Norden, EU, Nordamerika eller gruppen af flygtningelande. På baggrund af denne definition er det muligt f.eks. at opgøre antallet af udenlandske statsborgere eller antallet af indvandrere og efterkommere fra typiske flygtningelande og indvandrerlande. De nævnte flygtningelande er de lande, der inden for de sidste 10 år har været karakteriseret ved at have en høj andel af personer, som er blevet meddelt opholdstilladelse med flygtningestatus eller med andet opholdsgrundlag end asyl på asylområdet. Definitionen af, hvilke lande der skal indgå som flygtningelande, udarbejdes hvert år i forbindelse med opgørelse af tilskud til kommunal udligning 204 BILAG A1-A3

vedrørende flygtninge og indvandrere. Kommunerne modtager et tilskud pr. flygtning, som er afhængigt af opholdstiden. Ved opholdstider på over 10½ år modtager kommunen ikke længere tilskud. Kun de lande, som i et givent år udløser tilskud, er inkluderet som flygtningelande i denne definition. Definitionen af flygtningelande varierer derfor fra år til år. Således indgår Chile og Polen i modsætning til i 1998 ikke længere i definitionen, idet kommunerne ikke længere kan modtage tilskud for udenlandske statsborgere fra disse lande. Det skyldes, at det er over 10 år siden, der blandt de flygtninge, der har opnået asyl i Danmark, har været betydelige antal fra disse to lande. Fra og med den 1. januar 1999 har en systematisk overførsel af opholdsgrundlag fra Udlændingeregistret til CPR-registret fundet sted. Det vil således fremover være muligt for de personer, der har opnået opholdstilladelse efter den 1. januar 1999 at opgøre, på hvilket grundlag de pågældende opholder sig i Danmark. Det vil dog fortsat ikke være muligt præcist at opgøre det samlede antal af henholdsvis flygtninge og indvandrere i Danmark. Fra og med den 1. januar 1999 vil det tillige være muligt at opgøre antallet af børn, som er født i Danmark, men fritaget fra krav om opholdstilladelse. Det gælder eksempelvis børn, der fødes i Danmark af udenlandske forældre. Såfremt disse personer meddeles et selvstændigt opholdsgrundlag blandt andet i forbindelse med ansøgning om pas vil sådanne oplysninger bliver overført til CPRregistret. Generelle betegnelser på udlændingeområdet Ovenfor er der gennemgået forskellige juridiske og statistiske definitioner på udlændingeområdet. Herudover findes der forskellige betegnelser, som anvendes i daglig tale, men som hverken har en præcis juridisk eller statistisk definition. Det drejer sig f.eks. om betegnelserne udlændinge, nydanskere, andengenerationsindvandrere, etniske minoriteter, personer med en anden etnisk baggrund end dansk, fremmede og gæstearbejdere. Tilsvarende anvendes betegnelsen danskere også generelt for den gruppe af personer, som ikke er udlændinge. 205

Bilag A2: Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Faktaboks A1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe f.eks. alle 16-66-årige udlændinge i Danmark pr 1. januar 2002. Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. 206 BILAG A1-A3

Bilag A3: Danmarkskort I det følgende forklares konstruktionen af de fleste danmarkskort, der indgår i årbogen. Danmarkskortene inddeler kommunerne i fem grupper, i det følgende eksempel efter, hvor stor en andel af kommunens befolkning der er indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Den første inddeling (50-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 50 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Den anden inddeling (75-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 75 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande, fratrukket kommuner omfattet af 50-procentsfraktilen. Den tredje inddeling (90-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 90 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande, fratrukket kommuner omfattet af 75-procentsfraktilen. Den fjerde inddeling (95-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 95 pct. af kommunerne, der har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande, fratrukket kommuner omfattet af 90-procentsfraktilen. Den femte inddeling angiver intervallet med befolkningsandelen for de 5 pct. af kommunerne, der har den højeste befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande. 207

Bilag B1-B3: Statistiske baggrundstabeller Tabel B1: Indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 1980 og 1994 2003 1980 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Indvandrere og efterkommere i alt - Norden, EU og Nordamerika 152.958 266.069 278.459 308.723 330.292 347.033 363.422 378.162 395.947 415.331 430.689 90.359 89.904 92.292 94.959 97.996 100.242 102.063 102.573 103.263 103.962 104.985 - Tredjelande 62.599 176.165 186.167 213.764 232.296 246.791 261.359 275.589 292.684 311.369 325.704 Udvalgte lande og landegrupper - Tyrkiet 14.086 37.901 39.222 40.936 43.087 45.008 46.994 48.773 50.470 52.159 53.465 - Irak 160 5.585 6.415 7.521 8.816 10.327 12.751 14.902 18.097 21.555 24.025 - Øvrige Asien 6.382 13.230 13.955 14.726 15.536 16.517 17.701 19.032 20.299 21.737 23.435 - Libanon 222 14.205 15.110 15.957 16.857 17.634 18.368 19.011 19.839 20.566 21.202 - Bosnien- Hercegovina 0 69 119 15.714 17.740 19.130 19.480 19.727 19987 20.328 20.618 - Pakistan 7.845 14.237 14.692 15.229 15.827 16.353 16.969 17.509 18.143 18.623 19.049 - Somalia 133 3.789 5.280 7.091 9.885 12.113 13.535 14.856 16.209 17.299 17.849 - Jugoslavien 1 7.452 12.776 13.006 14.029 16.367 16.612 16.963 17.176 17.420 17.602 17.696 - Øvrige Afrika 3.274 7.679 8.315 8.949 9.778 10.511 11.266 12.056 12.914 13.814 14.634 - Iran 241 10.908 11.157 11.358 11.874 12.264 12.712 12.980 13.391 13.625 13.945 - Polen 6.467 11.079 11.263 11.464 11.694 11.888 12.106 12.290 12.385 12.624 12.805 - Vietnam 1.322 8.758 9.155 9.428 9.854 10.242 10.652 11.051 11.466 11.834 12.164 - Sri Lanka 259 6.620 7.162 7.804 8.301 8.790 9.189 9.515 9.788 9.997 10.168 - Afghanistan 35 957 1.183 1.470 1.841 2.195 2.664 3.275 4.834 7.901 9.360 - Marokko 2.104 5.685 5.955 6.230 6.645 6.983 7.422 7.813 8.104 8.404 8.644 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2003:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: Indvandrere og efterkommere i alt omfatter indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og tredjelande. 208 BILAG B1-B3

Tabel B1 (fortsat): Indvandrere og efterkommere i procent pr. 1. januar 1980 og 1994 2003 1980 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Indvandrere og efterkommere i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 - Norden, EU og Nordamerika 59,1 33,8 33,1 30,8 29,7 28,9 28,1 27,1 26,1 25,0 24,4 - Tredjelande 40,9 66,2 66,9 69,2 70,3 71,1 71,9 72,9 73,9 75,0 75,6 Udvalgte lande og landegrupper - Tyrkiet 9,2 14,2 14,1 13,3 13,0 13,0 12,9 12,9 12,7 12,6 12,4 - Irak 0,1 2,1 2,3 2,4 2,7 3,0 3,5 3,9 4,6 5,2 5,6 - Øvrige Asien 4,2 5,0 5,0 4,8 4,7 4,8 4,9 5,0 5,1 5,2 5,4 - Libanon 0,1 5,3 5,4 5,2 5,1 5,1 5,1 5,0 5,0 5,0 4,9 - Bosnien-Hercegovina 0,0 0,0 0,0 5,1 5,4 5,5 5,4 5,2 5,0 4,9 4,8 - Pakistan 5,1 5,4 5,3 4,9 4,8 4,7 4,7 4,6 4,6 4,5 4,4 - Somalia 0,1 1,4 1,9 2,3 3,0 3,5 3,7 3,9 4,1 4,2 4,1 - Jugoslavien 1 4,9 4,8 4,7 4,5 5,0 4,8 4,7 4,5 4,4 4,2 4,1 - Øvrige Afrika 2,1 2,9 3,0 2,9 3,0 3,0 3,1 3,2 3,3 3,3 3,4 - Iran 0,2 4,1 4,0 3,7 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 3,2 - Polen 4,2 4,2 4,0 3,7 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 3,0 - Vietnam 0,9 3,3 3,3 3,1 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9 2,8 2,8 - Sri Lanka 0,2 2,5 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 2,4 - Afghanistan 0,0 0,4 0,4 0,5 0,6 0,6 0,7 0,9 1,2 1,9 2,2 - Marokko 1,4 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,0 2,0 2,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2003:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: Indvandrere og efterkommere i alt omfatter indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og Tredjelande. 209

Tabel B2: Udenlandske statsborgere pr. 1. januar 1980 og 1994 2003 1980 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Udenl. Statsborgere i alt 99.796 189.014 196.705 222.746 237.695 249.628 256.274 259.357 258.629 266.729 265.424 - Norden, EU og Nordamerika 54.667 61.843 64.971 68.563 72.298 75.330 77.698 78.764 79.668 80.911 82.209 - Tredjelande 45.129 127.171 131.734 154.183 165.397 174.298 178.576 180.593 178.961 185.818 183.215 Udvalgte lande og landegrupper - Tyrkiet 14.086 34.658 34.967 35.739 36.835 37.519 38.055 36.569 35.232 33.383 31.898 - Irak 102 5.280 6.041 7.077 8.066 9.419 11.294 12.687 13.821 16.541 17.955 - Bosnien-Hercegovina 0 41 75 16.232 18.284 19.705 20.070 20.315 20.151 19.816 17.793 - Somalia 102 3.638 5.125 6.925 9.683 11.890 13.138 14.265 14.447 14.585 13.306 - Jugoslavien 1 7.126 11.311 10.800 11.073 12.804 12.759 12.495 12.137 11.530 11.474 10.840 - Øvrige Asien 3.717 6.522 6.849 7.226 7.613 8.118 8.415 8.835 8.994 9.760 10.598 - Afghanistan 26 835 1.038 1.296 1.637 1.982 2.357 2.878 4.200 7.061 8.220 - Øvrige Afrika 1.993 4.122 4.622 5.036 5.585 6.096 6.563 6.989 7.230 7.644 7.690 - Pakistan 6.400 6.368 6.401 6.552 6.736 6.934 7.135 7.115 7.071 7.160 6.917 - Polen 970 5.106 5.216 5.291 5.348 5.457 5.508 5.571 5.548 5.735 5.689 - Thailand 353 2.184 2.494 2.748 3.024 3.365 3.718 4.092 4.430 4.931 5.196 - Iran 215 7.939 7.678 7.363 7.029 6.844 6.330 5.702 5.013 4.906 4.797 - Vietnam 1.319 4.801 4.960 5.001 5.092 5.228 5.160 5.007 4.642 4.605 4.351 - Statsløse 965 10.427 10.421 10.452 10.166 9.902 8.721 7.588 5.532 5.020 4.214 - Sri Lanka 181 5.782 5.769 5.736 5.415 5.409 5.114 4.851 4.293 4.112 3.684 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2003:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1. 1 Statsborgere fra Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: Udenlandske statsborgere i alt omfatter udenlandske statsborgere fra Norden, EU og Nordamerika og Tredjelande. 210 BILAG B1-B3

Tabel B2 (fortsat): Udenlandske statsborgere i procent pr. 1. januar 1980 og 1994 2003 1980 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Udenl. statsborgere i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 - Norden, EU og Nordamerika 54,8 32,7 33,0 30,8 30,4 30,2 30,3 30,4 30,8 30,3 31,0 - Tredjelande 45,2 67,3 67,0 69,2 69,6 69,8 69,7 69,6 69,2 69,7 69,0 Udvalgte lande og landegrupper - Tyrkiet 14,1 18,3 17,8 16,0 15,5 15,0 14,8 14,1 13,6 12,5 12,0 - Irak 0,1 2,8 3,1 3,2 3,4 3,8 4,4 4,9 5,3 6,2 6,8 - Bosnien-Hercegovina 0,0 0,0 0,0 7,3 7,7 7,9 7,8 7,8 7,8 7,4 6,7 - Somalia 0,1 1,9 2,6 3,1 4,1 4,8 5,1 5,5 5,6 5,5 5,0 - Jugoslavien 1 7,1 6,0 5,5 5,0 5,4 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 - Øvrige Asien 3,7 3,5 3,5 3,2 3,2 3,3 3,3 3,4 3,5 3,7 4,0 - Afghanistan 0,0 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,1 1,6 2,6 3,1 - Øvrige Afrika 2,0 2,2 2,3 2,3 2,3 2,4 2,6 2,7 2,8 2,9 2,9 - Pakistan 6,4 3,4 3,3 2,9 2,8 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 2,6 - Polen 1,0 2,7 2,7 2,4 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,2 2,1 - Thailand 0,4 1,2 1,3 1,2 1,3 1,3 1,5 1,6 1,7 1,8 2,0 - Iran 0,2 4,2 3,9 3,3 3,0 2,7 2,5 2,2 1,9 1,8 1,8 - Vietnam 1,3 2,5 2,5 2,2 2,1 2,1 2,0 1,9 1,8 1,7 1,6 - Statsløse 1,0 5,5 5,3 4,7 4,3 4,0 3,4 2,9 2,1 1,9 1,6 - Sri Lanka 0,2 3,1 2,9 2,6 2,3 2,2 2,0 1,9 1,7 1,5 1,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2003:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1. 1 Statsborgere fra Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: Udenlandske statsborgere i alt omfatter udenlandske statsborgere fra Norden, EU og Nordamerika og Tredjelande. 211

Tabel B3: Meddelte opholdstilladelser 1993 2002 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Opholdstilladelser i absolutte tal Asyl mv. 3.424 2.818 20.347 8.717 5.925 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 Familiesammenføringer 5.033 6.017 6.327 8.727 7.708 9.687 9.422 12.571 13.187 12.040 EF/EØS-opholdsbeviser 2.825 4.342 3.780 5.887 5.919 6.101 5.706 5.925 5.950 6.041 Beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn Andre tilladelsestyper/uddannelse 2.058 2.124 2.232 2.750 3.062 3.256 3.074 3.620 5.132 4.814 4.273 4.967 5.193 6.251 6.891 7.232 6.600 7.609 8.059 10.288 I alt 17.613 20.268 37.879 32.332 29.505 31.034 29.245 34.881 38.591 37.252 Opholdstilladelser i procent Asyl mv. 19,4 13,9 53,7 27,0 20,1 15,3 15,2 14,8 16,2 10,9% Familiesammenføringer 28,6 29,7 16,7 27,0 26,1 31,2 32,2 36,0 34,2 32,3% EF/EØS-opholdsbeviser 16,0 21,4 10,0 18,2 20,1 19,7 19,5 17,0 15,4 16,2% Beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn 11,7 10,5 5,9 8,5 10,4 10,5 10,5 10,4 13,3 12,9% Andre tilladelsestyper 24,3 24,5 13,7 19,3 23,4 23,3 22,6 21,8 20,9 27,6% I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100,% Opholdstilladelser (indeks 1993=100) Asyl mv. 100 82 594 255 173 139 130 151 183 119 Familiesammenføringer 100 120 126 173 153 192 187 250 262 239 EF/EØS-opholdsbeviser 100 154 134 208 210 216 202 210 211 214 Beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn 100 103 108 134 149 158 149 176 249 234 Andre tilladelsestyper 100 116 122 146 161 169 154 178 189 241 I alt 100 115 215 184 168 176 166 198 219 212 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, 2003. Note: Opgørelsen vedrører kun opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger. Tallene vedrører alle instanser. Visumtilladelser er ikke medtaget i tabellen. Andre tilladelsestyper på indvandringsområdet kan f.eks. gives til personer med tidligere dansk indfødsret, til personer med nær familiemæssig tilknytning eller ved adoption. Nærmere definitioner findes i bilag A1. Fra maj 2000 skal alle børn født her i landet af udlændinge med permanent opholdstilladelse i modsætning til tidligere have en særskilt opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen skønner, at ca. 2.550 af det samlede antal familiesammenføringstilladelser i 2000, 2.237 i 2001 og 3.889 i 2002 kan forklares ved denne tekniske ændring. 212 BILAG B1-B3

Referenceliste Andersen, Annemarie Møller m.fl., Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning, 2001. Danmarks Statistik, Indvandrernes uddannelse, 2000. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2002:22. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2003:5. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Arbejdsmarked, 2003:13. Egelund, Niels, Tosprogede og dansksprogede forskelle mellem faglige og sociale færdigheder for de 15-16-årige unge, 2003. Hummelgaard, Hans m.fl., Etniske minoriteter, integration og mobilitet, AKF, 1995. Integrationsministeriet, Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling, 2002. Integrationsministeriet, Rapport om aktiviteten på sprogcentrene 2001, 2002. Integrationsministeriet, Udlændinge i danske kommuner og amtskommuner 2002, 2002. Regeringen, Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts 2003, 2003. Regeringen, Regeringens vision og strategier for bedre integration, 2003. 213

Regeringen, Handlingsplan for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber, 2003. Rockwool Fondens Forskningsenhed, Mislykket integration?, Spektrum, 2000. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Udlændinges integration i det danske samfund, 2001. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Befolkningsudviklingen 2001 2021 mulige udviklingsforløb, 2001. Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, 2003. 214 REFERENCELISTE

Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Bekendtgørelse nr. 618 af 22. juli 2002 om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring mv.). Lov nr. 412 af 6. juni 2002 om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler mv. (modersmålsundervisning og sprogstimulering). Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven. Lovbekendtgørelse nr. 793 af 18. september 2002 af repatrieringsloven. Lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003 af lov om dansk indfødsret, 2003. Lovbekendtgørelse nr. 316 af 28. april 2003 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). 215

Lovbekendtgørelse nr. 685 af 24. juli 2003 af udlændingeloven. 216 OVERSIGT OVER LOVE, BEKENDTGØRELSER ETC.