Idræt i udsatte boligområder Præsentation på netværksmøde i netværket for leg og legelandskaber, Rudersdal Kommune, 24. april 2012

Idræt i udsatte boligområder Præsentation på netværksmøde i netværket for leg og legelandskaber, Rudersdal Kommune, 24. april 2012

Undersøgelsens formål Opnå viden om eventuelle barrierer for socialt udsatte og idrætssvage gruppers deltagelse i idræt og andre bevægelsesaktiviteter. At beskrive, hvordan omfanget og karakteren af idræts- og bevægelsesfaciliteter påvirker kropsudfoldelsen hos beboere i udsatte boligområder. At fremsætte forslag til, hvordan vilkårene for socialt udsatte og idrætssvage grupper kan ændres, så deres aktivitetsniveau hæves.

Hvad består undersøgelsen af? Analyse af litteratur samt evalueringer Kortlægning af seks boligområders idræts- og bevægelses-muligheder Undersøgelse af skoleelevers og voksnes idrætsdeltagelse i de seks boligområder

Afviger idrætsdeltagelsen i udsatte boligområder fra landsgennemsnittet?

VOKSNES idrætsdeltagelse (pct.) Landsgennemsnittet Udsatte boligområder

VOKSNES deltagelse i forskellige idræts- og motionsformer(pct.) Landsgennemsnittet Udsatte boligområder

SKOLE-ELEVERS idrætsdeltagelse (pct.) Gennemsnittet for fire kommuner Udsatte boligområder Hele landet

Andel af 5. og 6. klasses elever i Rudersdal Kommune, der går til idræt, sport, motion eller anden form for fysisk aktivitet, og andel der går til sådanne aktiviteter i en idrætsforening, sportsklub eller spejdergruppe (anført i parentes), fordelt efter skole (i pct.) Kajerød 89% Sjælsø (76%) 92% (86%) Høsterkøb 89% (89%) Vedbæk 90% (82%) Parkvej 85% (80%) Toftevang 87% (80%) Trørød 89% (75%) Bistrup 94% (87%) Dronninggård 89% (84%) 86% (75%) Skovly 90% (82%) 95% (87%) Vangebo 90% (81%) Nærum Ny Holte

10 12åriges deltagelse i forskellige idrætsgrene (pct.) Gennemsnittet for fire kommuner Udsatte boligområder

FORKLARINGER Kultur / etnicitet Socioøkonomisk baggrund Tilgængelighed

Analyse: KONKLUSION >> Forholdsvis høj idrætsdeltagelse i de udsatte boligområder, men lav deltagelse i idrætsforeninger og en række idrætsgrene >> Store forskelle mellem de seks boligområder, men forskellen er især stor blandt de voksne >> Den lavere idrætsdeltagelse i de undersøgte boligområder skyldes primært socioøkonomiske forhold >> Når idrætsdeltagelsen trods den relative høje andel af beboere, der er social udsatte i disse boligområder, er forholdsvis høj, skyldes det mange og gode faciliteter til idræt >> Kulturelle (etniske) forskelle er en medvirkende forklaring på - pigernes og kvindernes lave idrætsdeltagelse - den lave deltagelse i foreningsidræt - den lave deltagelse i visse idrætsformer >> Forskellene mellem boligområderne skyldes primært forskelle i mulighederne for at dyrke idræt

Benyttelse af grønne områder Syddansk Universitet & Bascon

Aldersrogade, København

Tingbjerg, København

Gellerup, Århus

Vollsmose, Odense

Stengaardsvej, Esbjerg

Sundparken, Horsens

Tre typer af grønne områder Naturområder Gellerup/Toveshøj Byparker Aldersrogade Grønt i boligområdet Sundparken

VOKSNE Gang og løb (pct.)

VOKSNE Benytter grønne områder til idræt og motion (% af idrætsaktive)

Skoleelever Er ude i naturen (pct.)

Skoleelever Benytter grønne områder til idræt og motion (pct. af idrætsaktive)

Hvad har betydning for benyttelsen af grønne områder til idræt og motion? >> Beliggenhed og tilgængelighed > En integreret del af boligområdet > Vejen dertil er tryg velkendt > Et sted på vejen til et andet > Den oplevede afstand fx Utterslev Mose og Brandbrand Sø >> Aktiviteter og traditioner > Området er kendt som udflugtsmål > Mange faciliteter og udfoldelsesmulighed - fx Fælledparken > Området er aktiveret til idræt

Forslag: De store grønne områder >> Aktiver de grønne områder og skab tradition for at bruge dem >> Skab tryghedsfølelse ved de store grønne områder >> Skab gode adgangsforhold mellem boligområdet og det grønne område