TEAMARBEJDE Når specialister GØR en forskel Lene Baungaard Gode erfaringer med et forsøgsprojekt får Aalborg Kommune til at videreføre et børnepsykologisk team med tre psykologer. Specialistkompetencer, en klart defineret målgruppe og opbakning fra ledelsen har været afgørende. S tor var glæden hos de tre psykologer i det børnepsykologiske team, da Aalborg Kommune i efteråret 2011 besluttede at videreføre det børnepsykologiske team efter udløbet af den forsøgsperiode, der begyndte med penge fra satspuljen i 2007. At kommunen besluttede at videreføre enheden for egne midler, ser de som en anerkendelse af deres faglige indsats og en erkendelse af, at teamet har særlige kompetencer, som der har vist sig at være stor efterspørgsel efter. Kommunens beslutning kommer endda på et tidspunkt, hvor budgetterne er under hårdt pres og mange kommuner er nødt til at skære ned over en bred kam. - I en tid, hvor selv basale tilbud i kommunerne bliver skåret væk, var vi bestemt ikke sikre på, at vi ville få lov til at fortsætte. På et tidspunkt anså vi det for noget urealistisk, selv om alle syntes, det vi gjorde, var godt, og vi har mødt god opbakning fra ledelsen, siger de. Men de tre psykologer Mette Sand Alstrup, Lone Lindbjerg og Lene Baungaard fik altså lov at fortsætte arbejdet med deres speciale: børn mellem tre og 13 år med lettere psykiatriske eller psykologiske problematikker. Det vil typisk sige børn med angst, tvangstanker/-handlinger, udviklingsforstyrrelser og andre problematikker, der ikke skyldes belastende opvækstforhold. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR. 6 2012
Fotos: Lars Horn, Baghuset Mette Sand Alstrup Lone Lindbjerg En klar målgruppe De tre psykologer er naturligvis meget glade for og stolte over, at de nu kan fortsætte deres arbejde med målgruppen, der har vist sig at være meget større, end de havde forestillet sig. - Vi troede, der var tale om et lille sund, men der har vist sig at være et kæmpe hav af børn med medfødte neuropsykologiske eller -psykiatriske problemstillinger. Desuden har vi fundet ud af, at mange af disse børn ikke har en sag hos en rådgiver eller i PPRsystemet. Derfor er det så afgørende, at forældre selv kan henvende sig til os, siger Lene Baungaard. Teamet ser selv det præcise fokus for deres arbejde som en af de styrker, der ligger til grund for de gode resultater. - Vores målgruppe er de børn, der ligger tæt på børnepsykiatriens målgruppe. Og det, vi kan gøre for disse børn, er at udrede dem og tilbyde rådgivning og behandling målrettet mod barnets problematik. Udgangspunktet er, at det er børn med egne vanskeligheder, vi har med at gøre. Det er altså ikke børn, som har deres problemer på baggrund af belastende opvækstvilkår eller aktuelle belastninger, fortæller Lone Lindbjerg. Målgruppen er også defineret på kommunens hjemmeside, og teamet afviser børn i de situationer, hvor deres vurdering er, at der fx er behov for, at en socialrådgiver først går ind og laver en grundig undersøgelse af familiens problematik. De børn, teamet tager i behandling, kommer til dem ad flere kanaler: via rådgivere i socialforvaltningen, via PPR-psyko loger eller via skolernes sundhedsplejersker. Men også ved at forældre til børn med vanskeligheder ringer direkte til psykologerne. - Forældre hører ofte om os via mund-til-mund-metoden, og vi har oplevet en stigning i andelen af henvendelser, der kommer direkte fra forældrene. Vi er meget tilfredse med, at forældrene har denne mulighed, siger Mette Alstrup. Alligevel formår den lille enhed at holde ventetiden nede på aktuelt to-tre måneder, før et barn kan komme til den første samtale med en af psykologerne. En medvirkende årsag er den lidt PSYKOLOG NYT NR. 6 2012 SIDE 5
Teamet ser selv det præcise fokus for deres arbejde som en af de styrker, der ligger til grund for de gode resultater. skrappe visitation, som teamet anvender for at sikre et konstant fokus på målgruppen. Andet fokus end psykiatrien Når teamets fokus er børn med problemer, der grænser tæt op til psykiatrien, melder det spørgsmål sig, om det så ikke lige så godt kunne være psykiatere, der tog vare på disse børn. Men de tre psykologer understreger, at de har en anden tilgang. - Vi laver et psykologisk udredningsarbejde og derpå et rådgivningsforløb eller et terapeutisk forløb, som har et meget bredere perspektiv end blot diagnostisk afklaring. Mange af disse børn ville jo formentlig få en diagnose i et psykiatrisk system, men det er ikke nødvendigvis det, der skal til, for at barnet kommer til at fungere bedre. For os at se er der ingen tvivl om, at vi tager sager, som hvis vi ikke eksisterede ellers ville havne i psykiatrien, siger Mette Alstrup. Vel vidende at en psykologisk udredning tager tid, så tager teamet den tid, der skal til for at komme til bunds i barnets situation. Også her adskiller deres arbejdsmetode sig fra den, man møder i andre dele af sundhedssektoren. - Det, der er skønt, er, at vi fra starten ikke ligger under for et pres, der fx dikterer os, at dette skal klares på fire gange. Sådan er det mange steder. For os betyder det, at når vi fx har sager, hvor det er hensigtsmæssigt med hyppige sessioner, så kan vi gøre det. Vi har faktisk tid til at gøre tingene grundigt, siger Lone Lindbjerg. Psykologerne formår ikke desto mindre at gennemføre de fleste forløb i løbet af 6-10 kontakter, hvad de ikke mindst tilskriver de kompetencer og den erfaring, de har oparbejdet som speciali- Fik ny tro på sig selv Af hensyn til sønnen ønsker Lea ikke at blive genkendt. Hendes og sønnens identitet er redaktionen bekendt. 12-årige Martin har efter få måneders behandling hos Børnepsykologisk Team i Aalborg Kommune fået ny tro på sig selv og på livet, fortæller hans mor. Selv om både hun og Martin er klar over, at der endnu forestår meget arbejde, så kalder Lea Olsen sønnens udvikling nærmest mirakuløs. Allerede i børnehaven begyndte Martins vanskeligheder med spisevaner og angst at tage til og nåede til et niveau, hvor det endte med at være en stor belastning for hele familien. - Hans tvangssymptom omkring spisning har betydet, at han har et meget indsnævret spisemønster med faste regler for, hvordan hans mad skal være tilberedt, og hans angst har betydet, at han i lange perioder ikke har kunnet sove i sin egen seng eller være alene hjemme, fortæller Lea. Martins vanskeligheder gælder også i skolen, hvor han har haft svært ved at følge med. Manglende selvtillid, en del fravær og generelt ulyst til at lave lektier er også taget til gennem årene trods familiens utallige forsøg på at hjælpe ham. Martins læge ville gerne indstille ham til børnepsykiatrisk afdeling, men ventetiden der er så enormt lang, at det ikke rigtig gav nogen mening. Også på børneafdelingen viste ventetiden sig urealistisk lang, og det endte med, at skolepsykologen anbefalede Lea at henvende sig til Børnepsykologisk Team. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR. 6 2012
ster. De psykologiske kompetencer og erfaring med undersøgelser og terapi er det centrale. En nylig undersøgelse har vist stor tilfredshed blandt forældre til de børn, teamet behandler, og de tre psykologer slår samstemmende fast, at forældre sjældent efterlyser psykiatrisk vurdering i forbindelse med deres børns vanskeligheder. Forældre udstyres med redskaber I de fleste tilfælde begynder behandlingen med en undersøgelse af barnet, og den efterfølgende behandling kan både være med og uden forældre til stede eller alene med forældrene. - Vores erfaring er, at mange børn med angst har nogle grundlæggende kognitive vanskeligheder, som forstyrrer deres funktion. Dem skal vi forstå, før vi kan tilpasse angstbehandlingen, fortæller Mette Alstrup. Den efterfølgende behandling kan foregå alene med barnet, med barn og forældre sammen eller alene med forældrene. Om teamet Det børnepsykologiske team er en integreret del af Aalborg Kommunes børnerådgivning. Det blev etableret med midler fra satspuljen 2007-2011 med det formål at udvikle psykologiske udrednings- og behandlingstilbud i kommunalt regi til børn med lettere psykiatriske og psykologiske problematikker. Læs mere på www.dp.dk DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle temaer. - Det gjorde vi i marts sidste år, hvor jeg fik den første snak med psykologen. For første gang sad vi med en fornemmelse af, at her var en, der forstår, hvad vi taler om, og som var i stand til at se helheden i Martins vanskeligheder. Psykologen gennemførte en række test af Martin, og derpå begyndte et samtaleforløb. Vejen op ad trappen - Inden sommerferien fokuserede vi på problemerne med spisning, da det har givet anledning til mange konflikter gennem årene. Psykologens forslag var, at vi lavede en meget detaljeret madplan med de madvarer, Martin nu kan spise, og så tilstræbe en så stor variation inden for disse rammer. Resultatet er, at vi i dag har langt færre konflikter, siger Lea. - Der er stadig lang vej til, at Martin spiser almindelig kost. Men han er motiveret nu og vil gerne være som andre børn. Efter sommerferien flyttede behandlingens fokus mod drengens angst, der er taget til over årene. Især hans angst for mørke og for at være alene har gennem tiden givet anledning til mange vanskeligheder i hjemmet. I de næste par måneder oplever Lea, at psykologen over for Martin får visualiseret de ting, han er bange for. - Det betyder meget for ham at få sat nogle billeder på sin situation. For eksempel bruger psykologen et billede med en trappe og forklarer, at hvis målet er på toppen af trappen, så er der mange trin op, og at det er ok at tage to skridt op og ét tilbage. Det tager han til sig, og vi kan så bruge de samme billeder, når vi taler om tingene derhjemme. Ved at tale med Mikkel om de ting, der gør ham bange, har psykologen kunnet tilbagevise, at de rent faktisk vil kunne ske. - Ud over de redskaber, psykologen har givet os, har hun som udenforstående proppet noget tro i Martin på en måde, jeg som hans mor ikke kan. Tro på, at han godt kan. Jeg er tilbøjelig til at sige, at der er sket et lille mirakel, for vores liv er ændret fuldstændig. I løbet af efteråret var vi der, hvor han sover på sit eget værelse med slukket lys og lukket dør. Det havde ingen troet muligt. Han kan få et tilbagefald og sove en enkelt nat hos os. Så taler vi om, at det er ok at være bange en gang imellem, og dagen efter er han tilbage på sit eget værelse, siger Lea. Martins forbedrede situation afspejler sig i alt, han foretager sig. Samtidig med den bedre søvn er skolen blevet ok, og han er stolt af sit skolearbejde og kommer hjem og viser resultatet. - Vi kan godt putte nogle ekstra lektier på, for han er jo stadig fagligt bagud. Jeg håber, han med tiden kan nå på niveau i nogle fag, men det er noget, der kommer til at kræve meget arbejde og fokus på det faglige. Men nu klør han på med lek tierne og vil gerne lære, siger Lea. Hun pointerer, at det allervigtigste er, at familien nu har en dreng, der smiler og griner og har liv i øjnene. - Det er virkelig meget stort. Hvad var der mon hændt, hvis han ikke var havnet i Børnepsykologisk Team Kim Østrøm PSYKOLOG NYT NR. 6 2012 SIDE 7
- Der er to ting i det. Først at få forældrene til at forstå, hvad det er for nogle vanskeligheder og udfordringer, deres barn har. Hvad gør barnet angst? Når det er afdækket, kan vi dernæst hjælpe barnet og familien til at tackle den specifikke situation, siger hun. De tre psykologer slår fast, at forældrene som regel gør meget for selv at hjælpe deres barn. De tre er enige om, at en større udbredelse af psykologer med deres type specialistkompetencer vil kunne bidrage til at tage toppen af ventelisterne i psykiatrien. - Det, vi kan bidrage med, er at præcisere barnets problemer og målrette indsatsen i hjemmet. Vi oplever, at det giver mange forældre en ny retning på, hvordan de kan hjælpe deres barn. Vi lægger så at sige en ny forståelsesramme ned over familien. Dermed ikke sagt, at barnets vanskeligheder der jo i udgangspunktet kan være ganske alvorlige forsvinder. Men vi kan give familien nogle redskaber, der i hvert fald forbedrer barnets situation, siger Lone Lindbjerg. Hun fortæller, at psykologerne ofte oplever forløb, der slutter tidligere end forventet, fordi forældrene formår at tage ansvaret på sig og blive meget selvkørende. - Det bliver jeg imponeret af. Og det gælder alle forældretyper, ikke kun de mest ressourcestærke, siger hun. Og Lene Baungaard konstaterer, at de tilfælde er de bedste! Samarbejder med psykiatrien For at drage nytte af teamets faglige ekspertise deltager teamet i et etårigt forsøgsprojekt om visitation, der er etableret i fællesskab af Aalborg Kommune og psykiatrien i Region Nordjylland. - Formålet med samarbejdet er grundlæggende at optimere arbejdsgangene. Vi tager sagerne op og diskuterer i fællesskab, hvordan og af hvem de bliver håndteret mest hensigtsmæssigt. For- inden har vi lavet en forvisitation her i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, hvor alle sager, der skal henvises til psykiatrien, kommer igennem. Med andre ord har vi kvalitetssikret henvisningerne, og det betyder, at vi sjældent får afvisninger fra psykiatrien, siger Mette Alstrup. Forvisitationen giver samtidig psykologteamet lejlighed til at rådgive involverede kolleger, der er placeret andre steder i kommunen, og i det hele taget vurdere, om de konkrete sager hører til i psykiatrien. Afhængig af udfaldet af den igangværende forsøgsperiode er det tanken, at visitationsprojektet muligvis skal udbredes til hele regionen. - Vores kerneområde er jo de sager, der grænser op til børnepsykiatrien, og vi har den specialistviden, der gør, at vi kan bidrage med noget faglighed i dét udvalg og kan gå tilbage og rådgive i vores eget system. Den funktion har sikkert medvirket til, at man har ønsket at beholde os. Det har været svært at pege på andre end vores team til at repræsentere forvaltningen i denne sammenhæng, konstaterer hun. Specialistviden en forudsætning I det hele taget er de tre psykologer ikke i tvivl om, at deres specialistkompetencer er og har været en forudsætning for de positive resultater. Lene og Lone er specialpsykologer i klinisk børnepsykologi, og Mette er meget tæt på at være færdiguddannet som samme. - I praksis arbejder vi alle tre på specialistniveau. At det er vigtigt, har vi ikke forsømt at sige i nogle sammenhænge. Det er en forudsætning for, at det har kunnet fungere. Det samme er den opbakning, vi har haft fra kommunens ledelse og den måde, vi organisatorisk er placeret på i kommunen, siger de. De tre er enige om, at en større udbredelse af psykologer med deres type specialistkompetencer vil kunne bidrage til at tage toppen af ventelisterne i psykiatrien. De klarer ca. 80 procent af sagerne selv, mens blot 20 procent af de børn, de får henvist, går videre til psykiatrisk behandling. Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 6 2012