Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Relaterede dokumenter
Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Thorakale og abdominale myogene

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Repetetion af 1. semester

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

MILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI

Bevægeapparatet del 3

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af Hvad forstår man ved pleura?

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Medicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole.

Anatomic SITT A/S, tlf.: ,

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

FUNKTIONEL ANATOMI og BIOMEKANIK. Af Dyrlæge Rikke Schultz 19. Februar 2014

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

Introduktion - Basal anatomi

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

Behandle m. erector spinae med et udspændende greb. Gør rede for dine overvejelser før du skal forflytte en patient. Vis et eksempel.

Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer

En samling af de bragte månedens muskel

Navn Udspring Insertion Virkning Innervation

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Store og lille kredsløb

Bækkenfrakturer. Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer. Eksempel på acetabulumfraktur. Eksempel på acetabulumfraktur

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

DHIF RaceRunning. Styrketræning

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

OVEREKSTREMITETENS SKELET. Henrik Løvschall, Lektor, IOOS

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

En samling af de bragte månedens muskel

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed

Nervesystemet. introduktion

PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne.

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Armen. Kapitel 14, 16, 17, 18, 19, 20 og 21 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Organ relaterede muskler

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet

Hjertet og kredsløbet

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

Anamnese - Columna Thoracalis

Årsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

Transkript:

Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg

Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner sammen med brystbenet, sternum, selve brystkassen, thorax. Thorax har som væsentligste funktion at beskytte pulmones og cor samt at udføre de bevægelser der er nødvendige for respirationen. Brystvæggens lag omfatter hud, subcutis, brystmuskulaturen, costae med interkostalmuskulatur, fascia endothoracica og lungehinden.

Brystkassen Brystkassen er konisk og smallest opadtil. Den øverste åbning, apertura thoracis superior, begrænses af 1. brysthvirvel, 1. ribben og incisura jugularis. Gennem åbningen passerer luftrør og spiserør samt talrige kar og nerver. Den nederste åbning, apertura thoracis inferior, er større og uregelmæssig. Den begrænses af de 6 nederste par ribben samt 12. brysthvirvel. Åbningen lukkes af mellemgulvet.

Brystbenet, sternum Brystbenet, sternum, er en uparret flad knogle som ligger i brystkassens forvæg. Manubrium sterni er bredt opadtil, smalt ved overgangen til corpus. Manubrium og corpus mødes i en primær synkondrose, anguli sterni, der begynder at forbene efter 30 år. Corpus sterni udvikles fra 4 sternebrae og er dobbelt så langt som manubrium og smallere og tyndere. Processus xiphoideus er den nedre del, kort og tilspidset, ofte enten gennemhullet eller spaltet som udtryk for manglende fusion mellem de 2 sternallister helt caudalt. Sternum består af spongiøst knoglevæv omgivet af en tynd skal af kompakt knoglevæv og indeholder røde knoglemarv gennem hele livet. Manubrium og corpus sterni har ledforbindelser til costa 1-7; processus xiphoideus har ingen costale forbindelser. Processus xiphoideus tjener som fæste for diafragma samt musculus rectus abdominis, som beklæder abdomen fortil.

Costae kort fortalt Der findes 12 par costae hos mennesket. Costae består af substantia spongiosa omgivet af en relativt tyk skal af substantia compacta. Disse er bagtil direkte ledforbindelse med vertebrae thoracales. Costa har 2 ledfacetter til ledforbindelse: capitulum costae, som danner led med corpus vertebrae; og tuberculum costae, der danner led med processus transversus. Ribbensstykket mellem disse 2 kaldes collum. Costae har et skråt forløb, således at de danner en vinkel på 30-45 grader med horisontalplanet. De 7 øverste costae er i direkte ledforbindelse med sternum, medens costae 8, 9 og 10 danner forbindelse til det overfor liggende costa. Costa 11 og costa 12 ender frit fortil i bugmuskulaturen. Deres bevægelser er typisk respirationsbevægelser. Ved fraktur kan de danne meget spidse og skarpe brudender.

Costae Costae består af: Et caput med to ledfacetter til artikulation med den nummerisk korresponderende hvirvel og hvirvlen ovenover En collum hvortil er hæftet lig. costotransversarium En tuberculum med en ledfacet til artikulation med processus transversus En angulus En corpus En fure, sulcus der rummer kar og nerver

Det costavertebrale led Det costavertebrale led Ægteled, kombineret led, drejeled Ledfacetter på siderne af corpora artikulerer med ribbenshovederne Ledfacetter på processus transversi artikulerer med ledfacetter på tubercula costae undtagen de to/tre nederste brysthvirvler De 2 ledhuler er funktionelt sammenhørende og bevægelsen er en drejebevægelse omkring en akse, der går gennem ribbenshalsen.

Det costavertebrale led Ribben nr. 1 danner en primær synchondrose med sternum, som kan forbene med alderen. På oversiden har den et fremspring hvor m. scalenus anterior hæfter. Foran dette fremspring passerer v. subclavia ribbenet. Bag fremspringet findes en fure, hvor a. subclavia og truncus inferior passerer ribbenet. Ribben 2-7 er forbundet anteriort via hyalin brusk og et ægte led til sternum, de costasternale led.

Det costavertebrale led Ribben nr. 2 danner ledforbindelse med sternum ud for angulus sterni, costa 2 kan således palperes lateralt for den fremstående kant mellem manubrium sterni og corpus sterni. Ribben nr. 6-7 danner ledforbindelse med sternum på overgangen mellem corpus sterni og processus xiphoideus. Brusken på 8-10 ribben artikulerer med brusken på det overliggende ribben via små ægte led 11. og 12. ribben ender frit anteriort

Thoraxmuskler De vigtigste thoraxmuskler har til opgave at fastholde scapula samt at bevæge overarmen. De er: M. pectoralis minor udspringer fra 2., 3., 4. og 5. costa og samler sig på processus coracoideus scapulae. M. pectoralis major dækker forsiden af brystet vifteformet, idet det går fra clavicula, sternum og forsiden af costae over på humerus, hvor den insererer sig proximalt. M. serratis anterior udspringer på costae 1.-9. eller 10. og fæster sig på scapula på plads og trækker scapula fremefter. Alle 3 innerveres af en gren fra plexus brachialis. Thorax indeholder desuden respirationsmusklerne, diafragma og mm. intercostales.

Ribbensmusklerne I brystvæggen er der 3 lag repræsenteret ved: Mm. intercostales externi forløber nedad-fremad Mm. intercostales interni forløber nedad og bagud Mm. intercostales intimi forløber nedad og bagud Helt profundt findes transversus thoracis (fortil) og mm. subcostales (bagtil). Fascia thoracica er bindevævslag, der beklæder thoraxvæggens inderside og som selv er beklædt med lungehinden.

Interkostale nerver og kar Interkostale kar og nerver ligger opadtil beskyttet mellem mm. intercostales interni og intimi: Venen øverst Arterien i midten Nerven nederst

Diaphragma Diaphragma er en tynd kuppelformet muskelbindevævsplade, som danner skillevæggen mellem brysthulen og bughulen. Den perifert del af kødet, mens den centrale del er senet (aponeurose). Den udspringer fra apertura thoracis inferior, der kan deles i 3 dele: Pars sternalis Pars costalis Pars lumbalis

Pars lumbalis Pars lumbalis udspringer med 2 crura og 3 bueformede ligamenter. Crus dextrum udspringer fra forfladen af de 3 øverste lumbalhvirvler og mellemliggende disci. Crus sinistrum udspringer fra de 2 øverste lumbalhvirvler og mellemliggende disci. De mediale rande på de 2 crura danner ud for 12. brysthvirvel en hesteskoformet senebue, ligamentum arcuatum medianum, som med hvirvellegemets forflade begrænser en osteofibrøs kanal, hiatus aorticus, hvorigennem aorta thoracica passerer. Foruden det ovenstående er der 2 andre bueformede ligamenter: ligamentum arcuatum mediale, der strækker sig fra corpus til processus transversus på vertebra lumbalis I; og ligamentum arcuatum laterale, der strækker sig fra processus transversus på vertebra lumbalis I til spidsen på costa 12. De 2 ligamenta kan betragtes som en fortykkelse i fascien over hhv. m. psoas major og m. quadratus lumborum.

Pars costalis og pars sternalis Pars costalis udspringer fra den indvendige flade af de 6 nederste ribben og ribbensbruske. Pars sternalis udspringer med 2 små snipper fra den indvendige flade af processus xiphoideus.

Passagesteder i diaphragma Der er 3 vigtige åbninger i diaphragma til passage af strukturer: Hiatus aorticus niveau med T12 Passage af aorta, ductus thoracicus og v. azygos Hiatus oesophageus niveau med T10 Passage af oesophageus, truncus vagalis ant. et post. og grene fra a. og v. gastrica sin Foramen venae cavae niveau med T8 Passage af v. cava inf. og n. phrenicus dxt.

Innervation af diaphragma Diaphragma bliver innerveret af n. phrenicus. Læsion af nerven kan medføre lammelse og elevation af den samsidige diaphragmahalvdel.

Muskelfunktion Bevægelse af thorax skelet er grundlaget for åndedrættet, respiration. Under inspiration vil bevægelserne af brystkassen og diaphragma resultere i en øgning af hele brystkassens diameter. Der ses løftning af costae. Dette medfører en udvidelse af lungevævet og øgning i det negative interpleurale tryk. Under eksspiration vil afslapning af brystkassen og diaphragma, og der ses sænkning af costae. Dette medfører reduceret lungevolume, og luft presses ud af lungerne.