EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

Transkript

1 EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer en gang om måneden og er ganske gratis. Man kan tilmelde sig det på Anatomic SITTs hjemmeside: Samlingen med underarmen er ikke færdig. Den vil blive opdateret, når underarmen er færdig gennemgået i nyhedsbrevet. 1

2 Månedens muskel underarmen Nu skal vi i gang med at kigge på underarmen (antebrachium). Underarmen har en hel del muskler, hvor nogle virker på underarmens bevægelser og andre virker også på hænderne og fingrene. Musklerne er inddelt i tre loger, fleksorlogen, dorsale ekstensorloge og radiale ekstensorloge. Disse loger omslutter underarmens to knogler, Radius og Ulna. Da musklernes navne lægger sig op ad de latinske navne for disse knogler, vælger jeg at bruge disse for at gøre det lidt mere overskueligt. De danske navne for henholdsvis radius og Ulna er spoleben og albueben. I den anatomiske normalstilling, hvor armen hænger ned langs kroppen og håndfladen vender frem og tommelfingeren ud til siden, så ligger Radius og Ulna ved siden af hinanden, hvor Radius ligger yderst. Mellem de to knogler er en ligamentøs hinde membrana interossea, der holder de to knogler sammen. Yderst under huden er et senespejl, fascia antebrachii, der bl.a. er med til at adskille de tre loger. De tre loger bliver igen opdelt i fleksorer (bøjere) og ekstensorer (strækkere), superficielle (overfladiske) og profunde (dybe) og de radiale og dorsale ekstensorer. De fleste af disse har en relativt tyk muskelbug øverst på underarmen og fortsætter ned i slanke sener, så underarmen bliver omvendt kegleformet. Tyk foroven og slank forneden. For at lette lidt på forståelsen af nogle af musklernes forløb, så genopfrisker jeg lige et par begreber inden jeg lister underarmens muskler op. Pronator = indaddrejer Supinator = udaddrejer Palma = håndflade Pollex = tommeltot Digitus = finger Index = pegefinger Digitus minimus = lillefinger 2

3 Musklerne er: De superficielle fleksorer er: Musculus pronator teres Musculus flexor carpi radialis Musculus palmaris longus Musculus flexor carpi radialis Musculus flexor digitorum superficialis De profunde fleksorer er: Musculus flexor digitorum profundus Musculus flexor pollicis longus Musculus pronator quadratus De radiale ekstensorer er: Musculus bracioradialis Musculus extensor carpi radialis longus Musculus extensor carpi radialis brevis De dorsale ekstensorer er: Musculus extensor digitorum Musculus extensor digiti minimi Musculus extensor carpi ulnaris Musculus anconeus Musculus supinator Musculus abductor pollicis longus Musculus extensor pollicis longus Musculus extensor pollicis brevis Musculus extensor indicis 3

4 Næste gang går vi i gang med at kigge på fleksorerne og hvad de kan bruges til og ikke mindst hvilken ballade, de kan lave, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Månedens muskel Flektorer i underarmen Jeg vil begynde med det superficielle muskellag i fleksorlogen, der består af: Musculus pronator teres Musculus flexor carpi radialis Musculus palmaris longus Musculus flexor carpi ulnaris Musculus flexor digitorum superficialis Fælles for disse muskler er, at de blandt andet udspringer fra caput commune flexorum, der er et fremspring på den mediale, distale del af overarmsknoglen på den mediale epicondyl. Caput commune flexorum er dannet ved at fleksorerne danner en fælles sene til udspringet. Den mediale epicondyl er meget let at mærke på indersiden af albuen. Ud af alle fleksorerne er musculus pronator teres og musculus pronator quadratus og, som navnet antyder, også pronatorer. Det vil sige, at de roterer de to underarmsknogler, så hånden drejes indad i forhold til in situ stillingen, hvor tommelfingeren peger lateralt. For eksempel når man hælder indholdet ud af en flaske eller skal sætte sin hånd på et cykelstyr. 4

5 Musculus pronator teres ligger på forsiden af underarmen og løber skråt nedad og udad. Den udspringer med to hoveder, hvor det ene hoved (caput humerale) kommer fra caput commune flexorum og den mediale epicondyl. Det andet hoved (caput ulnare) er noget mindre og udspringer fra processus coronoideus, der er et lille fremspring på forsiden af den øverste del af ulna. Den går ned og hæfter på ydersiden af radius, hvor denne er mest konveks og innerveres af nervus medianus. I kraft af, at pronator teres udspringer på overarmen, løber på forsiden og hæfter på underarmen, fungerer den som en fleksor, der bøjer albuen, men dens vigtigste funktion er pronation, hvor den er stærkest. Ved kontrakturer eller øget spænding i pronator teres vil albuen således være bøjet og håndfladen peger væk fra overarmen. 5

6 Månedens muskel - Musculus flexor carpi radialis Nu skal vi i gang med endnu en af underarmens yderste bøjere. Flexor carpi radialis er en lang og slank muskel med en lang sene, der løber ud over håndleddet. Senen kan mærkes på den laterale del af forsiden på håndleddet i in situ stillingen. Den udspringer sammen med andre fleksorer på caput commune flexorum på den mediale epicondyl på overarmen samt fascia antebrachii, der er en senet hinde på underarmen. Fascia antebrachii omgiver knogler, muskler, kar og nerver på underarmen og sidder blandt andet fast i fascia brachii på forsiden af overarmen og er også udspring for andre af underarmens superficielle flexorer. Flexor carpi radialis bliver som sagt til en lang sene, der løber radialt og distalt ned over håndleddet og hæfter på den øverste del af pegefingerens mellemhåndsknogle (os metacarpalis 2) og af og til også med en snip på langemandens mellemhåndsknogle. Flexor carpi radialis innerveres af nervus medianus og fungerer som fleksor i håndleddet. Den radialflekterer også håndleddet eller abducerer det, som er bevægelsen i tommelfingerens retning, når man vinker som dronningen. I og med, at den udspringer ovenfor albueleddet er den også med til at bøje albuen. Senen til flexor carpi radialis er let at finde på håndleddet, da den træder tydeligt frem, når man abducerer håndleddet. Der kan den mærkes som den tydeligste laterale sene og lige lateralt for senen kan artetia radialis mærkes, der ofte bliver brugt til at mærke efter puls i håndleddet. 6

7 Månedens muskel; Månedens muskel er Musculus flexor carpi ulnaris I dag skal vi kigge på endnu en af de superficielle fleksorer i underarmen. Vi skal have fat i musculus flexor carpi ulnaris, dersom navnet antyder findes på mediale eller ulnare side af underarmen. Den er lang og flad og kommer fra blandt andet overarmen og løber ned over håndleddet og har os pisiforme indlejret i sig som en sesamknogle (i stil med knæskallen). Den har to hoveder for udspring, hvor caput humerale udspringer fra caput commune flexorum samt fascia antebrachii, der er senehylsteret omkring musklerne på underarmen. Caput ulnare udspringer fra den øverste del af ulnas bagkant. Den løber ud og hæfter på os hamatum, der er en af håndrodens knogler og som sagt os pisiforme, der også er en af håndrodens knogler. Os pisiforme betyder ærteformet og den kan mærkes helt proximalt og ulnart på håndfladen. Derudover hæfter den også på den øverste del af lillefingerens metakarpalknogle. Flexor carpi ulnaris bøjer håndleddet og i og med at den udspringer over albuen, så fungerer den også som bøjer for albuen. Den adducerer eller ulnarflekterer også håndleddet, som er bevægelsen, når man vinkler håndleddet i lillefingerens retning og innerveres af nervus ulnaris. Musculus flexor carpi ulnarissenen kan tydeligt findes på den ulnare del af håndleddet ved at lave lidt modstand mod ulnarfleksion og er ofte medskyldig i golfalbuer. 7

8 Månedens muskel er Musculus flexor digitorum superficialis. Nu skal vi i gang med den næstsidste af de overfladiske fleksorer i underarmen. Musculus flexor digitorum superficialis er, som navnet antyder en overfladisk bøjemuskel for fingrene og den er en flad og stor muskel. Lige som de andre fleksorer, vi har kigget på, udspringer denne også fra caput commune flexorum på humerus, men den her flere udspring. Udover caput commune flexorum udspringer caput humeroulnare fra processus coronoideus, der er forkanten af den lille klo på ulna, der danner led med humerus. Caput radiale er forbundet med caput humeroulnare med en senebue, der også fungerer som udspring for musklens fibre. Caput radiale udspringer fra den øverste skrå del af forkanten på radius. Den løber gennem canalis carpi eller carpaltunnellen med fire sener og hæfter på den mellemste fingerknogle på de fire ulnare fingre, pegefinger til lillefinger. Senen til hver finger deler sig i to snipper og hæfter på hver side af den øverste del af knoglen på bøjesiden af fingrene. I mellem hver snip løber senen til musculus flexor digitorum profundus, som er en del af de dybe flexorer. Den innerveres af nervus medianus og kan bøje både i håndleddet, de fire ulnare fingres grundled og mellemled og kan tydeligt mærkes på den øverste mediale del af underarmen, når man bøjer fingrene med håndfladen fremad. 8

9 Månedens muskel er musculus flexor digitorum prufundus. Månedens muskel er musculus flexor digitorum prufundus. I naturlig forlængelse af sidste uges muskel skal vi denne gang have fat i en af de dybe fleksormuskler i underarmen. Vi skal have kigget på musculus flexor digitorum prufundus, der er den muskel, der løber gennem spalten ved tilhæftningen for musculus flexor digitorum profundus. Det er den største af de dybe fleksormuskler og den ligger mest ulnart (tættest på kroppen, når armen hænger nedad og håndfladen vender frem) af dem. Den har en relativt stor muskelbug, der distalt går over i en seneplade, der deler sig i fire og løber ud til pegefinger, langemand, ringefinger og lillefinger. Flexor digitorum profundus udspringer på øverste ¾ af forfladen på ulna og den mediale side af ulna, samt membrana interossea, der er den flade af ligament, der holder radius og ulna sammen. Så løber den gennem karpaltunnellen og ud og hæfter på den øverste del af de yderste fingerknogler på de fire ulnare fingre. Lidt specielt ved denne muskel er, at den bliver innerveret af to nerver. Nervus medianus innerverer den radiale del af musklen og derved anden og tredje finger. Den ulnare del af musklen bliver derimod innerveret af nervus ulnaris, der dermed styrer fjerde og femte finger. Da musculus flexor digitorum profundus strækker sig over mange led, kan den bøje i både håndleddet og alle de fire ulnare fingerled. Det er den eneste, der bøjer i de yderste fingerled og man kan let mærke senen på den mellemste fingerknogle, når man bøjer fingrene og også tydeligt mærke muskelbugen øverst og medialt på forsiden af underarmen, når man bøjer de yderste fingerled. Det er en meget vigtig muskel at være stærk i, hvis man gerne vil hænge i fingerspidserne. 9

10 Månedens muskler er musculus flexor pollicis longus og musculus pronator quadratus I det dybe fleksorlag i underarmen findes yderligere to muskler, hvor den ene strengt taget ikke er en fleksor, men mere om det senere. De to yderligere muskler er: musculus flexor pollicis longus og musculus pronator quadratus. Flexor pollicis longus er som navnet antyder en lang bøjemuskel til tommelfingeren og den udspringer på forpladen af radius og den yderste del af membrana interossea. Den løber gennem karpaltunnellen og ud og fæster på tommelfingerens yderste knogle på håndfladens side. Musklen innerveres af nervus medianus og er semipennat, hvilket vil sige, at senen sidder i den ene side af musklen og alle fibrene i musklen løber ind mod senen. Musculus flexor pollicis longus bøjer i alle tommetottens led og håndleddet og supplerer musculus flexor digitorum profundus, når man skal lave en knytnæve. Den sidste muskel i det dybe flexorlag er som sagt ikke en flexor, men som navnet også her antyder en pronator. En pronator drejer underarmen, så håndfladen fra in situ går fra at vende fremad til at vende bagud. Det er også en lille smule misvisende, at den hedder quadratus, da den nærmere har form som et parallellogram. Det er den dybeste muskel i fleksorlaget og den udspringer på den nederste fjerdedel på forsiden af ulna og løber skråt nedad og hæfter på den nederste fjerdedel af forsiden af radius og innerveres også af nervus medianus. Funktionen af musculus pronator quadratus er faktisk kun, at den pronerer underarmen og derved hånden og er derved væsentlig for at kunne hælde kaffe i koppen. 10

11 Månedens muskler er underarmens ekstensorer Nu skal vi til at kigge på underarmens ekstensorer. De er delt op i de radiale og de dorsale ekstensorer, hvor de dorsale ekstensorer yderligere er delt op i superficielle (overfladiske) og profunde (dybe). De radiale ekstensorer løber på ydersiden af underarmen, når armen hænger langs kroppen og håndfladen vender fremad, hvor de dorsale løber på bagsiden af underarmen. Vi starter med de radiale ekstensorer, der består af tre muskler: Musculus brachioradialis Musculus extensor carpi radialis longus Musculus extensor carpi radialis brevis Af disse muskler fungerer extensor carpi radialis longus og brevis på håndens bevægelser, hvor musculus brachioradialis kun virker over albueleddet. Hvis vi starter med musculus brachioradialis, så er det den mest laterale muskel på underarmen. Som navnet antyder, så går den mellem brachium (overarmen) og radius (laterale knogle i underarmen). Den er ret kraftig og udspringer på margo lateralis humeri, der er en kant på overarmen lige ovenfor den laterale epicondyl (det lille knoglefremspring på ydersiden af albuen). Den udspringer også fra septum intermusculare laterale, der er den hinde, der adskiller musklerne i overarmen. Den løber ned og hæfter på processus styloideus, der er det laterale fremspring på radius lige ovenfor håndleddet og innerveres af nervus radialis. Musculus brachioradialis flekterer over albuen, men bidrager også til at underarmen proneres halvvejs fra fuld supination. Altså fra håndfladen peger fremad til tommeltotten peger frem. Den er let at mærke på underarmen, hvis man forsøger at løfte noget, hvor tommelen peger opad, da den tydeligt springer frem øverst på underarmen og bliver ofte øm, hvis man laver mange armhævninger. 11

12 Musculus extensor carpi radialis longus og brevis. Nu skal vi have kigget på de to andre radiale ekstensorer på underarmen. Den første vi skal se på er musculus extensor carpi radialis longus, der er den lange af de resterende radiale ekstensorer. Selve muskelen ligger medialt eller ulnart for brachioradialis på bagsiden af underarmen og udspringer på caput commune extensorum lateralt på humerus og den nederste del af den laterale kant på humerus. Den går fra muskelbug til sene midt på underarmen og løber ned over håndleddet og hæfter på den øverste del af pegefingerens metacarpalknogle på håndryggen. Den innerveres af nervus radialis. Da extensor carpi radialis longus udspringer på overarmen og hæfter på hånden, fungerer den både over albuen og håndleddet, hvor den kun har en lille smule funktion som fleksor over albuen. Derimod virker den både som ekstensor/dorsalfleksor over håndleddet, hvor den løfter håndryggen opad som hvis man skal give high five, men har ingen effekt på fingrene. Derudover virker den sammen med musculus abductor pollicis longus og musculus flexor carpi radialis som adbduktor for hånden, hvor den bøjer i håndleddet i tommelfingerens retning. Musculus extensor carpi radialis brevis er den sidste af de radiale ekstensorer, der ligger medialt for extensor carpi radialis longus i in situ stillingen. Den er en lang og slank muskel, der også udspringer på caput commune extensorum på overarmen samt på den hinde, der omgiver de radiale ekstensorer. Den løber ned og hæfter på langemandens mellemhåndsknogle på den øverste del af denne på håndryggen med en lille snip på pegefingerens tilsvarende knogle sammen med extensor carpi radialis longus. Da extensor carpi radialis brevis også løber over albuen har den også en teoretisk bøjefunktion af denne, men dens primære funktion er ekstension/dorsalfleksion over håndleddet. 12

13 Begge disse muskler innerveres af nervus radialis og deres sener kan ret tydeligt mærkes på håndryggens side af håndleddet, hvis man følger pegefingerens og langefingerens mellemhåndsknogler op mod håndleddet og bøjer håndleddet opad (dorsalflekterer) med fingrene bøjet. De dorsale ekstensorer Nu skal vi i gang med de dorsale ekstensorer, der er strækkemusklerne på bagsiden af underarmen. Vi har her med ni muskler at gøre, der er inddelt i de superficielle (tæt på overfladen) og de profunde (dybe). Hvis vi begynder med de superficielle, så er der fire muskler i denne gruppe. De er: Musculus extensor digitorum Musculus extensor digiti minimi Musculus extensor carpi ulnaris Musculus anconeus De tre første muskler i denne gruppe udspringer på overarmen og løber helt ned og hæfter på hånden, hvor musculus anconeus udspringer på overarmen, men hæfter på underarmen. Hvis vi begynder med musculus extensor digitorum, så siger navnet lidt, at vi har med en muskel, der strækker fingrene. 13

14 Musculus extensor digitorum udspringer på Caput commune extensorum på den laterale epicondyl, der er et fremspring nederst på ydersiden af overarmsknoglen. Dette fremspring er meget let at mærke, da det er den yderste spids på albuen. Den udspringer ligeledes på fascia antebrachii, der er den hinde, der omslutter muskelgruppen.som tidligere nævnt, så løber den over albuen og håndleddet og hæfter på den dorsale fingeraponeurose. Denne aponeurose beskriver jeg yderligere under hånden, men den er egentligt en fælles samling af sener, der løber over håndryggen og ud til alle led på de fire ulnare fingre (pegefinger til lillefinger). Extensor digitorum innerveres af nervus radialis og i og med, at den løber over albuen, så kan den hjælpe med at strække albuen, om end kun svagt. Dens vigtigste funktion er over håndleddet og fingrene, hvor den strækker som hvis man skal lave en stop bevægelse. Hvis man for eksempel lægger håndfladen fladt på bordet er det let at se senerne fra musculus extensor digitorum, hvis man løfter de fire fingre fra underlaget. Hvis man blandt andet træner meget baghånd i tennis eller sidder meget med en mus, ser man ofte overbelastninger ved udspringet på netop denne sene. Det kaldes en tennis albue og kan fremkalde smerter på ydersiden af albuen og ned på ydersiden af underarmen, hvis man for eksempel strækker armen helt ud foran sig og laver stophånden - eventuelt med modstand på håndryggen. 14

15 Musculus extensor digiti minimi Nu skal vi have kigget på endnu en af de dorsale ekstensorer, nemlig Musculus extensor digiti minimi. Denne muskel er en lille slank muskel, der fra sit udspring løber skråt over bagsiden af underarmen og ud til lillefingeren. Det er ikke usædvanligt, at muskelbugen er vokset sammen med muskelbugen for extensor digitorum. Den udspringer på caput commune exstensorum på humerus og fascia antebrachii som musculus ekstensor digitorum og løber ned og hæfter på extensoraponeurosen på lillefingeren. Ekstensoraponeurosen eller den dorsale fingeraponeurose bliver beskrevet nærmere, når vi kommer til hånden. Den primære funktion for musculus extensor digiti minimi er som navnet antyder at ekstendere eller strække lillefingeren, men i og med, at den også løber over håndleddet, hjælper den også extensor digitorum med af bøje håndleddet opad og den innerveres af nervus radialis. Det er let at isolere funktionen af extensor digiti minimi, hvis man lægger håndfladen på bordet og løfter lillefingeren fra underlaget og den er uundværlig, hvis man har fine fornemmelser, når man drikker the. 15

16 Musculus extensor carpi ulnaris. Den næste muskel, vi skal have fat i, under de overfladiske dorsale ekstensorer i underarmen, er: Musculus extensor carpi ulnaris. Som navnet antyder, så ligger den ulnart og er også den af de overfladiske ekstensorer, der går over albuen. Den udspringer, som de to andre, på caput commune extensorum på humerus og på fascia antebrachii men også på den øverste del af margo dorsalis ulnae, der er den tydelige kant på bagsiden af ulna, der kan mærkes under albuen. Musculus extensor carpi ulnaris løber ned over den dorsale side af håndleddet som en sene og hæfter på den øverste del af mellemhåndsknoglen for lillefingeren. Dens virkning er, at den bøjer håndleddet opad (dorsalflekterer) og når den arbejder sammen med musculus flexor carpi ulnaris, så laver de en ulnarfleksion eller en adduktion, der er den bevægelse, man laver, når man laver et håndkantsslag. Da den også er en strækkemuskel for håndleddet fungerer den også som stabilisator, når antagonisterne arbejder og er derfor ofte udsat for overbelastning, hvor der for eksempel er arbejde med at gribe fast om større ting. Som de to andre dorsale ekstensorer i det overfladiske lag, så innerveres musculus extensor carpi ulnaris også af nervus radialis. 16

17 Månedens muskel er musculus anconeus Nu skal vi have fat i den sidste af de overfladiske dorsale ekstensorer, musculus anconeus. I forhold til de andre overfladiske ekstensorer ligger musculus anconeus længst ulnart, altså medialt mod lillefingeren på bagsiden af underarmen, når håndfladen vender fremad. Den er en kort trekantet muskel, der udspringer på den laterale epicondyl, der er knoglefremspringet på ydersiden af albuen. Den løber skråt nedad og hæfter på bagsiden af ulna bag på olecranon, der er den krog i toppen af ulna som danner hængselleddet i albuen og den tydelige spids bag på albuen. Den hæfter ligeledes på crista supinatoris, der er den kant, man tydeligt kan mærke på bagsiden af underarmen. Den fungerer som ekstensor over albuen og er med til at stabilisere albueleddet og ligger tæt på hæftet for musculus triceps. Den innerveres af nervus radialis. Næste gang burde vi egentligt tage fat i det dybe/profunde ekstensorlag, men på opfordring, så laver jeg en oversigt over monteringspunkter og trækretninger for h-seler og sternumseler i stedet. 17

18 Månedens muskel de dybe ekstensorer Nu skal vi i gang med underarmens dybe ekstensorer. Det profunde ekstensorlag. De dybe ekstensorer er: Musculus supinator Musculus abductor pollicis longus Musculus extensor pollicis brevis Musculus extensor pollicis longus Musculus extensor indicis Vi starter med musculus supinator, der er en lidt misvisende del af det dybe ekstensorlag, da den ikke fungerer synderligt meget som ekstensor over underarmen og slet ikke over håndleddet. Den er en flad muskel, der udspringer på den laterale epicondyl på humerus, på den øverste laterale kant af ulna, ligamentet, der går rundt om toppen af radius (ligamentum anulare radii) og ligamentum collaterale radii, der hæfter humerus med både radius og ulna. 18

19 Månedens muskel: Musculus abductor pollicis longus Nu skal vi have fat i musculus abductor pollicis, der er er en pænt stærk muskel og ligger lige lidt syd for musculus supinator i det dybe ekstensorlag. Den udspringer på bagsiden af ulna og radius, samt membrana interossea, der er det ligament, der binder ulna og radius sammen. Den løber ned og bliver til sene, der hæfter på den øverste radiale del af tommelfingerens mellemhåndsknogle og innerveres af nervus radialis. Musculus abductor pollicis longus er ret unik hos mennesker og ses kun som enkeltstående muskel hos mennesker og gibbonaber. Senen til musklerne løber på den yderste radiale del af håndleddet og er sammen med senen til musculus extensor pollicis brevis den laterale afgrænsning af tabatieren, der er den trekantede hulning ved roden af tommelfingeren, som opstår når man ekstenderer tommelfingeren. Det lille hul, der bruges til snus eller salt til tequila. Musculus abductor pollicis longus fungerer over flere led og virker som abduktor og ekstensor for tommelfingerens grundled, men også over håndleddet, hvor den bøjer håndleddet i tommelfingerens retning. Den er ret anvendelig, når man blaffer. Den løber rundt om radius og hæfter på facies lateralis på ydersiden af forsiden på radius og innerveres af nervus radialis som alle de andre ekstensorer i underarmen. Funktionen af musculus supinator ligger lidt i navnet, da den supinerer underarmen. Supination er en bevægelse, der gør at håndfladen vendes fremad. Når albuen er bøjet supinerer musculus supinator sammen med biceps brachii, hvor biceps er udelukket, når albuen er strakt. Jeg kan altid huske bevægelsen supination på, at man skal bruge den for at holde en skål sup-pe i hånden. 19

20 Hvis musculus supinator bliver sat ud af spillet ved for eksempel en skade, så er det meget svært at udføre supinationsbevægelsen, da biceps brachii ikke kan overtage jobbet alene. Hvis supinator bliver for stram kan det være svært at dreje håndfladen nedad for eksempel ved tastaturarbejde. 20