Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Relaterede dokumenter
Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Drænafstrømning til Højvads Rende

Efterafgrøder strategier

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Muligheder og udfordringer i efter- og

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Rodudvikling og vand

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Emissionsbaseret regulering

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

Danske forskere tester sædskifter

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Foders klimapåvirkning

L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

klimatilpasning Steen Ravn Christensen

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Kamme et alternativ til pløjning?

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Flerårige energiafgrøder

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Efterafgrøder i praksis

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

MILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Hvor sker nitratudvaskning?

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Sådan styres kvælstofressourcen

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Afgrødernes næringsstofforsyning

Transkript:

Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk

Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet gennemføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Orbicon a/s, Wavin a/s og Videncentret for Landbrug. Formålet er at udvikle et frivilligt virkemiddel, der f.eks. kan erstatte efterafgrøder og reducerede N-normer.

Demonstrationsmarker med kontrolleret dræning Birkelse (2012) Sandjord. Drængrøft Bredkjaer (2012) Lerjord. Drænrør. Hedemark (2012) Lerjord. Drænrør. Hofmansgave (2012) Sandjord. Pumpet areal.

Udenlandske erfaringer med kontrolleret dræning Afprøvet i USA siden 1980 erne nu anbefalet metode til reduktion af N-udledning Finland tilskudsordning og ca. 30.000 ha med kontrolleret dræning. Sverige forsøg med gode resultater og tilskudsordning, men ingen udbredelse Store reduktioner i N-udledning (40-70 %) Holland nye undersøgelser 4... 28 November 2014

Spørgsmål projektet skal besvare Kan kontrolleret dræning kombineres med dyrkning af vinterhvede? Effekt på kvælstofudledning med drænvand? Effekt på afgrøden, herunder udbyttet? Vil kontrolleret dræning skade drænsystemet pga. øget sedimentation i dræn? 5...

Kontrolleret dræning hvad går det ud på? Mindre N Mindre P Øget denitrifikation Lattergas emission? Fastholde NH4-N Øget nedsivning Redoxgrænse Denitrifikation

Etablering af kontrolleret dræning 7...

Etablering af kontrolleret dræning 8...

9...

Reguleringsbrønd til kontrolleret dræning fra Finland 10...

Reguleringsbrønd til kontrolleret dræning fra USA 11...

Reguleringsbrønd - underjordisk Reguleringsbrønd ved markkant. Herfra reguleres vandstanden i hele drænsystemet. Underjordisk reguleringsbrønd inde på marken. Aktiveres, når vandstanden hæves af den forrige reguleringsbrønd. Underjordisk regulering, der markedsføres i USA. 12...

Demonstrationsmarken på Hofmansgave 13...

Drænsystemer på demonstrationsmarken 3 2 1 Måle- og reguleringsbrønde 14... Vandstand reguleret ved dræn 1 og 2 (5. nov. 7. mar.)

Hofmansgave demonstrationsmark 2012/13 var et referenceår med målinger uden regulering af dræningen Vinterhvede sået 25. sept. 2013 efter majs. Dræn løb fra 1. november 2013 Vandstand hævet til 60 cm under terræn ved dræn 1 og 2. Normal afdræning fra 7. marts Ingen synlig skade på afgrøden N-min prøver 8. november og 10. marts 15...

Drænafstrømning, mm pr. døgn Regulering start 5. nov. Regulering slut 7. marts 16...

Vandstand, cm under terræn (25 m fra reguleringsbrønden) Regulering start Regulering slut 17...

30. okt. 13. nov. 27. nov. 11. dec. 2. jan. 18. jan 29. jan 12. feb 26. feb. 21. mar. 2. apr. 18. apr. 12. nov. 3. dec. 17. dec. 30. dec. 14. jan. 4. feb. 18. feb. 11. marts 25. marts Total-N, mg/l 30 Kvælstof i drænvandet på Hofmansgave Efter majs 25 20 15 10 5 2013-14 efter hvede 0 18... Dræn 1 Dræn 2 Dræn 3

30. okt. 13. nov. 27. nov. 11. dec. 2. jan. 18. jan 29. jan 12. feb 26. feb. 21. mar. 2. apr. 18. apr. 12. nov. 3. dec. 17. dec. 30. dec. 14. jan. 4. feb. 18. feb. 11. marts 25. marts Total-N, mg/l 30 Kvælstof i drænvandet på Hofmansgave 25 20 15 10 5 2013-14 efter hvede 2014-15 efter majs 0 19... Dræn 1 Dræn 2 Dræn 3

kg N/ha 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Dræn3 Nov13 N-min i november 2013 (lige før hævning af vandstanden) Størst udvaskningspotentiale ved dræn 1+2 Dræn3 Mar14 Dræn2 Nov13 Dræn2 Mar14 Dræn1 Nov13 Dræn1 Mar14 0-25 25-50 50-75 75-100 20...

Plantedække efterår 2013 Vinterhvede Olieræddike Vinterhvede 3 2 1 21...

kg N/ha kg N/ha 60 50 40 30 20 10 0 60 50 40 30 20 10 0 22... N-min i 0-50 cm og 50-100 cm Dræn3 Nov13 Dræn3 Nov13 Dræn3 Mar14 Dræn3 Mar14 Dræn2 Nov13 Dræn2 Nov13 Dræn2 Mar14 Dræn2 Mar14 Dræn1 Nov13 Dræn1 Nov13 Dræn1 Mar14 Dræn1 Mar14 0-25 25-50 50-75 75-100

Afstrømning, m3 Afstrømning gennem dræn (vandmængde) 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 2012-13 2013-14 4.000 2.000 0 Dræn 3 Dræn 2 Dræn 1 23...

Afstrømning, m3 Afstrømning gennem dræn (vandmængde) 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 2012-13 2013-14 4.000 2.000 0 Dræn 3 Dræn 2 Dræn 1 24...

Udledning, kg N 300 Kvælstofudledning gennem dræn 250 200 150 100 2012-13 2013-14 50 25... 0 Dræn 3 Dræn 2 Dræn 1

Udledning, kg N 300 Kvælstofudledning gennem dræn 250 200 150 100 2012-13 2013-14 50 26... 0 Dræn 3 Dræn 2 Dræn 1

Konklusioner efter 2013-14 Flere effekter af kontrolleret dræning Effekt på N-udledning kan ikke opgøres præcis. 27...

Drænsystem og målebrønde - Bredkjærvej 2 drænfelter Kontrolleret dræning i 2013/14 på drænfelt 1201.

mm pr døgn mm pr døgn Drænafstrømning Bredkjærvej Dræn 1201 (Styret) og 1101 (Traditionel) 10 2012/13 8 6 4 2 0 1201 1101 S T 10 8 6 4 2 0 2013/14 1201 1101 S T

Udledning af nitrat-n, kg N pr. ha Bredkjærvej 2012/13 2013/14 Drænfelt 11 7 11 Drænfelt 12 23 26 Kontrolleret dræning i 2013/14 på drænfelt 12. 30...

NO3- (mg/l) Nitrat i drænvandet 18 Bredkærvej 1201 (S) og 1101 (T) 16 14 12 10 8 1201 (S) 1101 (T) 6 4 2 0 Dec '12 Jan '13 Feb '13 Dec '13 Jan '14 Feb '14

Drænsystem og målebrønde - Hedemarksvej 4 drænfelter Kontrolleret dræning i 2013/14 på drænfelt 2101 og 2201.

mm pr døgn mm pr døgn Drænafstrømning Hedemarksvej Dræn 2101 (S) og 2401 (T) 12 10 8 6 4 2 0 2012/13 2101 2401 S T 12 10 8 2013/14 2101 2401 S T 6 4 2 dræn åbnet 2101: dræningsniveau hævet 0

NO3- (mg/l) Nitrat i drænvandet, Hedemarksvej Dræn 2101 (S), 2201 (S), 2301 (T) og 2401 (T) 14 12 10 8 6 4 St.2101 St.2201 St.2301 St.2401 S S T T 2 0

Udledning af nitrat-n, kg N pr. ha Hedemarksvej 2012/13 2013/14 Drænfelt 21 14 8 Drænfelt 22 13 9 Drænfelt 23 17 14 Drænfelt 24 11 10 Kontrolleret dræning i 2013/14 på drænfelt 21 og 22. 35...

NO3- (mg/l) Nitrat i drænvandet Hedemarksvej 2101 (S) og 2401 (T) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2101 (S) 2401 (T) 0 Dec '12 Jan '13 Feb '13 Mar '13 Dec '13 Jan '14 Feb '14 Mar '14

Fosfat-tab (g/ha) PO 3-4 tab g/ ha 2012/13 2013/14 Hedemarksvej Hedemarksvej Bredkjærvej 2401 (T) 14,3 8,5 2101 (S) 12,4 6,7 2301 (T) 8,5 8,0 2201 (S) 6,3 4,4 1101 (T) 7,7 6 1201 (S) 36,5 37

Emission af lattergas - Hedemarksvej Åbent hus 27-11-14 2013-2014 38

Plantevækst og udbytter målt i småparceller 39...

Udbytte i småparceller, hkg pr. ha Kerneudbytte (hkg 85% tørstof/ha) 140 120 100 80 60 40 20 0 Bredkjærvej Runde 1: 2012-13 Runde 2: 2013-14 Uden kontrolleret dræning Med kontrolleret dræning 11 12 11 12 Mark 11 12 11 12 Ugødet Gødet Ugødet Gødet Kerneudbytte (hkg 85% tørstof/ha) 140 120 100 80 60 40 20 0 Hedemarksvej Runde 1: Høst 2013 Runde 2: Høst 2014 Uden kontrolleret dræning Med kontrolleret dræning 23 24 21 22 23 24 21 22 Mark 23 24 21 22 23 24 21 22 Ugødet Gødet Ugødet Gødet

Udbyttemåling med mejetærsker Bredkjærvej Hedemarksvej 41...

hkg pr. ha hkg pr. ha hkg pr. ha Udbytter med udbyttemåler på mejetærsker 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hedemarksvej R R 2012 2013 2014 Dræn 1 Dræn 2 Dræn 3 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Bredkjærvej 2012 2013 2014 R Dræn 1 Dræn 2 42... Hofmansgave R = dræn med kontrolleret dræning 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2012 2014 R R Dræn 1 Dræn 2 Dræn 3

Sedimentation i dræn Langsom vandstrømning i dræn øger risikoen for sedimentation i drænrørene. Ved hurtig sænkning af vandstanden skylles drænsystemet trækker sediment ud. Har kun målt 5-10 kg sediment udledt pr. ha uden kontrolleret dræning. Drænsystemerne undersøges ved TV-inspektion før og efter regulering af vandstanden. 43...

Foreløbige resultater Effekt på kvælstofudledning foreløbig beskeden Måske 10-30 % reduktion i nitrat-udledning Foreløbig størst effekt på Hofmansgave på sandjord Reguleringsniveau (vandstand) har betydning for effekten men hvor meget kan vandstanden hæves? Foreløbig ingen skade på afgrøde og ingen sikker effekt på udbyttet Ingen eller ubetydelig effekt på P-udledning Ingen effekt på emission af lattergas Foreløbig ingen sikre tegn på ændret sedimentation i dræn 44...

Tur til demonstrationsmarken på Hedemarksvej 18 8 km fra Odder. Kontrolleret dræning i 2014/15 på drænfelt 2101 og 2201. 45...