Af Cand.mag. Lars Grundvad

Beretning for større forundersøgelse HBV 1335 Cykelsti Skodborg-Vejen. Vejen og Skodborg Sogn Sogn, Malt Herred, Tidl. Ribe Amt. KUAS J.nr. 2008-7.24.02/HBV-0013. SB. nr. 190308-160, 190308-172 og 200105-62 Undersøgelse af bebyggelsesspor fra yngre jernalder, senmiddelalder og nyere tid. Udført af museumstekniker Jacob Brønd for Museet på Sønderskov i nov. 2008 til jan. 2009. Af Cand.mag. Lars Grundvad Indhold Abstract s. 1 Undersøgelsens forhistorie s. 2 Administrative data s. 2 Øvrige data s. 2 Topografi, terræn og undergrund s. 4 Lokalitetens placering i forhold til minder fra forhistorisk og historisk tid s. 4 Målesystem s. 5 Udgravningsmetode s. 5 Udgravningens resultater s. 5 Ny Skodborghus s. 6 Toldstedet s. 8 Diskussion s. 9 Fremtidigt arbejde s. 9 Fundliste s. 10 Fundbeskrivelse s. 12 Fotoliste s. 13 Anlægsliste s. 14 Bilag I s. 15 Abstract I forbindelse med anlæggelsen af cykelsti mellem Skodborg og Vejen langs vestsiden af Skodborghusvej blev der foretaget arkæologiske forundersøgelser på udvalgte dele af den samlede strækning. I den forbindelse blev der erkendt anlæg og bebyggelse i form af stolpehuller yngre jernalder, senmiddelalder og historisk tid. Dateringerne beror på typologiske studier af de erkendte konstruktioner samt enkelte fund. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 1

Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 2

Undersøgelsens forhistorie Undersøgelsen blev foretaget, som en følge af anlæggelsen af en længe ønsket cykelsti vest for Skodborghusvej mellem Skodborg og Vejen. Den arkæologiske forundersøgelse af dette forløb blev foretaget på baggrund af tidligere registrerede fortidsminder langs strækningen. Således findes der endnu umiddelbart øst og vest for Skodborghusvej endnu tydelige gravhøje og desuden er voldstedet Skodborghus velkendt. I alt er der registreret to gravhøje nær ved denne strækning (Sb. 39 i Vejen Sogn og SB. 13 i Skodborg Sogn), og dertil kommer lokaliteten Ny Skodborghus (Sb. 112 i Vejen Sogn). Med udgangspunkt i disse gravminders, Skodborghus og Ny Skodborghus beliggenhed blev forundersøgelserne foretaget med ønsket om at erkende bebyggelse eller produktionsanlæg, der muligvis kunne relateres til de kendte levn. Endvidere blev tracéet betragtet, som en mulighed for at erkende levn efter bebyggelse fra perioder, der endnu ikke var erkendte i området. Udgravningen var betragtet som prøvegravning, men blev på flere måder anset som en følgegravning. Administrative data Forundersøgelsen blev foretaget på foranledning af Vejen Kommune, som følge af cykelstianlæggelse (jvf. Museumsloven á 2001 27, stk. 4). Således var ovenfornævnte instans også ansvarlig for finansieringen af projektet og fremstod som bygherre. Al originaldata ligger på Museet på Sønderskov under Journalnummer HBV1335 Cykelsti Skodborg-Vejen. Alle fund ligger på magasin og kan rekvireres ved samme journalnummer. Den museale sagsbehandling blev foretaget af forhenværende museumsleder, Svend Aage Knudsen, forhenværende museumstekniker Jacob Brønd og Vejen. Flg. sagsgang blev foretaget forud for og efterfølgende denne forundersøgelse: 25. nov. 2008: Forundersøgelsen indledes i felten. 8. jan. 2009: Forundersøgelsen afsluttes i felten. April 2010: Oprindelig udgravningsleder, Jacob Brønd, fratræder sin stilling. 12. nov. 2012: Undertegnede, Cand.mag. Lars Grundvad, overdrages beretningsansvaret. 19. nov. 2012: Undertegnede, Cand.mag. Lars Grundvad, afslutter beretningsarbejdet. Øvrige data Den arkæologiske forundersøgelse startede d. 25. nov. 2008. På grund af vejrlig måtte undersøgelsen opgives enkelte dage under forløbet. Daglig leder var oprindeligt museumstekniker, Jacob Brønd. Følgende personer var hver medvirkende mindst én dag ved undersøgelsen: Cand.mag. Lars Grundvad, Mag.art. Martin E. Poulsen og Ba. Maria Wehde samt arbejdsmand Christoffer Hall. Jacob Brønd var oprindeligt beretningsansvarlig for projektet, men nåede ikke at Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 3

påbegynde eller afslutte sit beretningsarbejde inden sin fratrædelse primo april 2010. Beretningsansvaret overgik derefter til Cand.mag. Lars Grundvad d. 12. nov. 2012. Ved undertegnedes overdragelse af projektet forelå der intet tilgængeligt materiale fra registreringsprocesserne ved projektet. Råmåledata fra GPS-indmålingerne ved undersøgelsen blev dog reddet fra en formateret harddisk af Maria Wehde inden denne fratrådte sin stilling. Det må antages at Jacob Brønd ved et uheld havde formateret alle sine harddiske, førend disse blev afleveret til Museet på Sønderskov d. 1. april 2010. Fra mundtlig overlevering fra Mag.art. Martin E. Poulsen, vides det, at flere anlæg blev undersøgt arkæologisk i dec. 2008, men al registrering heraf, er forsvundet umiddelbart omkring april 2010. Digitaliseringsprocessen blev foretaget af undertegnede og denne beror, som skrevet, på originalopmålingerne fra undersøgelserne. Det er dog beklageligt, at så megen primær data gik tabt i det logistiske kaos, der opstod umiddelbart inden både museumstekniker Jacob Brønd og Museumsleder Svend Aage Knudsen fratrådte deres respektive stillinger. Alt maskinarbejde såsom muldafrømning eller dozerarbejde foregik ved entreprenør Chr. Brink & Søn. Maskinen blev ført af Karsten Jensen. Øvrigt materiel blev leveret af museet. Udgravningsholdet var ikke på udgravningen hver dag, da undersøgelsen havde karakter af forundersøgelse, hvilket betød, at udvalgte lavninger blev forundersøgelsesmæssigt fravalgt. Vejret var i det sene efterår og vinter 2008 stærkt præget af vand, og da vinteren satte meget hårdt ind i dec. 2008 måtte arbejdet indstilles. Vinteren 2009 var så hård, at feltarbejdet først kunne genoptages primo januar 2009. Topografi, terræn og undergrund Arealerne omkring Kongeåen og ned lang Hærvejen er præget af vandskellet, der bevæger sig parallelt med den Jyske højderyg. Langs skellets højderyg ses endnu lange rækker af gravhøje fra yngre stenalder og/eller bronzealder. Den Jyske højderyg kendetegnes geologisk ved at være dannet af den sidste istids hovedopholdslinje, og den landskabstype, der dominerer langs hovedopholdslinjen betegnes også randmorænebakker. Mere specifikt er Malt Herred karakteriseret ved et jævnt bølget bakkeøterræn med op til 70 m høje bakker. Dette kuperede landskab er flere steder skåret af å- og bækforløb. Undergrunden langs og i det udgravede areal var kendetegnet ved at være hyppigt varierende. Undergrundsmaterialet var flere steder bestående af fint sand med karakteristiske rødbrune aftegninger, andre steder bestod undergrundsmaterialet af gruset sand, leret sand, og få steder var undergrunden nærmest udelukkende bestående af ler. Ingen steder kom vi i kontakt med vådbundsaflejrede lag. Langs kortere strækninger op mod Skodborghusvej, synes der at have været en vis utilsigtet terrænregulering, som var foregået ved plov som følge af landbrug. Muldlagets tykkelse varierede stærkt over den 2,8 km lange strækning, hvilket kun var at forvente. Gennemsnitstykkelsen var dog omkring 60 cm. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 4

Lokalitetens placering i forhold til minder fra forhistorisk og historisk tid Området omkring det nuværende Vejen har siden Ældre Bronzealder været beboet i en endnu uvis grad. Arkæologiske undersøgelser det forløbne årti har påvist bronzealderbebyggelse ved Kongehøj og Mannehøj, kontinuerlig bebyggelse fra førromersk jernalder til germansk jernalder få hundrede meter vest for nærværende undersøgelser (også på Vejen Vestermark), 900-tals bebyggelse ved Grethenlund og Dalhus og tidlig middelalderlig landsbybebyggelse på Vejen Vestermark. Alle disse lokaliteter, på nær Grethenlund, ligger inden for det nuværende Vejens bygrænse. Årsagen til denne lange bebyggelseskontinuitet skal søges i områdets landskabstyper. Vandskellet der bevæger sig parallelt med den Jyske højderyg afgrænser tydeligt alle disse bebyggelser På den jyske højderyg opstod der senest i vikingetiden et vejsystem. Vejforløbet blev placeret dér, da dette forløb kun meget få store forstyrres af vådområder, som besværliggjorde transporten. Omkring 950 fremstod Hærvejen således i den form, vi kender den dag. Hærvejen krydser Kongeåen ved Skodborghus lige syd for Vejen og bevæger sig vest om byen. Denne jyske hovedfærdselsåre, der forbandt Jylland med de nordtyske markeder, har ført overskud og aktivitet til Vejen området, såvel som til regionerne langs hele dens udstrækning til Viborg. Egnens betydning allerede i vikingetiden ses bl.a. ved Klebæk Høje, og ved Malt Runestenen. Denne betydning fortsatte de følgende århundreder, hvor eksempelvis Skodborghus kontrollerede overfarten ved Kongeåen. Netop Skodborghus kan muligvis spores tilbage til 1000-tallet, hvor Kongeåen første gang benævnes Skodborg å. Lokalt for cykelstistraceet er de fysiske fortidsminder endnu mange og ofte står levnene endnu tydeligt. Således ses endnu de to førnævnte højtomter, og fra det historiske kortmateriale kendes lokaliteten Ny Skodborghus, som var bygget af tegl fra det nedrevne Skodborghus. Voldstedet Skodborghus ses endnu også tydeligt, dog ligger der i dag et mindre hus på voldstedet. Målesystem Desværre er store dele af de oprindelige data, som forklaret tidligere, gået tabt. Det vides dog, at selve registreringsprocesserne foregik efter flg. metoder: Horisontalt: Udgravningsgrøfterne blev udlagt i et 2,5 m bredt tracé, som blev afsat af bygherrer. De udgravede arealer og de i fladen erkendte anlæg blev indmålt af museumstekniker Jacob Brønd med nærpræcisions GPS i UTM zone 32 Ed 50 Jylland. Fejlmargenen var med denne GPS nede på 2-5 cm afvigelse. Vertikalt: Al kotemåling foregik ved hjælp af nærpræcisions-gps. Dataene blev dog ikke efterfølgende anvendt, da ingen processer i udgravningen nødvendiggjorde dette. Således blev alle anlægsdybder målt ved tommestok fra den erkendte undergrundsflade. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 5

Udgravningsmetode Forundersøgelsen foregik ved maskinel muldafrømning vha. af en larvefodsdrevet gravemaskine med et skovblad på 2,5 m. Undersøgelsesarealet var begrænset til en grøft 2,5 m i bredden, dog blev tracéet på udvalgte steder udvidet til 3 m. Som udgangspunkt blev hele cykelstistrækningen forundersøgt. Dog ophørte nedgravningen af cykelstien over kortere strækninger, hvor cykelstien krydsede indkørsler eller tilkørselsveje. Endvidere forløb strækningen gennem en række lavt beliggende arealer. Af disse lavt liggende områder, blev enkelte strækninger nedprioriteret og derfor ikke undersøgt. Området omkring stednavnet Mølleknuden, som var beliggende ca. 250 m nord for Skodborghus, blev dog opprioriteret med forhåbningen om at erkende et vandmølleanlæg. Der blev ikke anvendt metaldetektor ved undersøgelsen. Endvidere blev der ikke taget prøver eller erkendt materiale velegnet til naturvidenskabelige undersøgelser. Efter muldafrømningen blev alle anlæg GPS indmålt, som beskrevet ovenfor. Efter indmålingen blev dataene digitaliseret i GIS-programmet, Mapinfo 8,5. Endeligt blev udvalgte anlæg snittet med skovl, spade og graveske. Den tilgængelige information blev herefter registreret og beskrevet i målestok 1:20. Enkelte profiler af anlæg blev fotodokumenteret. Også flade- og arbejdsfotos blev taget. Desværre er denne data, som tidligere skrevet forsvundet. De udvalgte anlæg blev valgt med ønsket om at redegøre for evt. stratigrafi og dernæst ud fra placering og anlægstype. Endvidere ønskede vi at finde og registrere daterende materiale, hvorved især jernalderbebyggelsen kunne nærmere dateres. Slutteligt blev alt tilgængeligt data registreret i MUD af undertegnede. Udgravningsmetoden blev valgt ud fra topografiske vurderinger kombineret med det faktum, at udgravningsbudgettet var relativt begrænset. Traditionsvist antages det, at bebyggelse er placeret på et givent områdes højdedrag. Herved syntes det forsvarligt, at fraprioritere de lavest beliggende områder. I flere tilfælde var dette valg dog ikke truffet ud fra arkæologiske vurderinger, men udelukkende fordi cykelstien i disse områder skulle hæves fra det omgivende niveau. Endvidere blev ældre kortmateriale, som eksempelvis O1-kortene, anvendt til den topografiske analyse. Desværre var resultaterne af disse analyser ikke gode i arkæologisk øjemed. Desuden blev lasermålte højdekort anvendt under efterbehandlingen. Herved kunne traceets placering relativt simpelt ses i forhold til de i dag synlige minder i landskabet. Flere gang under udgravningsforløbet blev undersøgelsesgrøften, som før skrevet, udvidet fra 2,5 m til ca. 3 m. Dette skete med henblik på at afdække mere af det erkendte. Sådanne udvidelser blev foretaget 4 gange. Resultater Der blev på forhånd udvalgt 4 lokaliteter på cykelstitracéet, der efter vores vurdering var potentielle med hensyn til kulturhistoriske levn. Dette gælder for Vejen sogn: Sb. nr. 39; en sløjfet høj, Ny Skodborghus, Sb. nr. 112 Skodborghus samt for Skodborg sogn: Sb. nr. 13; Sortehøj. For højtomternes vedkommende, kunne der ikke erkendes levn, der kunne bidrage til ny viden om disse tomter. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 6

På konkrete lokaliteter kunne konstruktionsspor udskilles, og her blev der oprettet særskilte journalnumre. To af disse undersøgelser er afholdt indenfor budgettet for følgegravningerne. Det drejer sig om HBV 1356 Ny Skodborghus og HBV 1357 Toldsted. Den tredje lokalitet blev udskilt som en selvstændig systematisk udgravning med et særskilt budget til den systematiske undersøgelse. Det drejer sig om HBV 1355 Møllebakken, hvor der blev fundet mulige spor efter Skodborghus vandmølle eller et stemmeværk med bro. Strækningen mellem Skodborg og Vejen repræsenterer et vigtigt landskabeligt og topografisk forløb, der falder delvis sammen med en del af den gamle Hærvej. Der blev ved følgegravninger på hele strækningen gjort spredte iagttagelser af gruber, jordovne og andre aktivitetsspor. Større og mere betydningsfulde konstruktionsspor er vi dog ikke stødt på, når der ses bort fra Møllebakken og Ny Skodborghus. 1 Ny Skodborghus Det forventedes, at muldafrømningen ved lokaliteten Ny Skodborghus ville afgive munkesten og andet materiale, som oprindeligt stammede fra det nærliggende middelalderlige voldsted, Skodborghus. Siden Ny Skodborghus blev nedbrudt efter en brand i 1929, var der jævnligt oppløjet munkesten på og omkring hustomten. Det var således hensigten at indsamle et antal munkesten til museets samling og kortlægge eventuelle fundamentspor. Fra de skriftlige kilder var det kendt at Ny Skodborghus var opført omkring 1860 med rester af bygningsmateriale fra det kongelige slot Skodborghus, som fra slutningen af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet var i komplet forfald. Da den nord-syd-gående amtsvej blev anlagt i 1860 tværs over voldstedet, forsvandt den sidste synlige rest af slottet. Til vores overraskelse fandt vi ikke blot bygningsmateriale i mulden men ligeledes et udsnit af gavlen af et syldstensfundamenteret hus. Bygningen var øst-vest orienteret og mindst 4,5 meter bredt. Omtrent 1,8 meter af bygningen var synligt i tracéet, mens resten lå under den nordsydgående landevej Skodborghusvej mellem Vejen og Skodborg. Da udgravningen var begrænset til det ca. 2,5 meter brede tracé, var det en begrænset systematisk undersøgelse vi kunne udføre ved denne lokalitet. Vi kunne dog hurtigt konstatere, at der var tale om en stensat kældertomt. I hvilken konkret sammenhæng det påviste bygningsanlæg skulle indpasses kunne ikke umiddelbart udredes. Stensatte kældre var således atypiske i gårde i denne region, og derfor skulle kælderbygningen højst sandsynligt, ifølge Jacob Brønd og Svend Aage Knudsen, dateres til perioden omkring 1400-1500 tallet. 2 1 De spredte nedgravninger samt lokaliteten HBV 1357 Toldstedet blev ikke registreret i fladen. Årsagen hertil kendes ikke. Men det må formodes, at der var tale om et prioritetsspørgsmål for udgravningsleder, Jacob Brønd. 2 Undertegnede har ikke fundet belæg for denne datering, og den må regnes for usikker, da ingen fund eller naturvidenskabelige undersøgelser be- eller afkræfter det foreslåede. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 7

Figur 1. Placeringen for HBV 1356 Ny Skodborghus ses her markeret ved Pil. Det ses at lokaliteten var anlagt ved et transportmæssigt knudepunkt, der hvor Kolding/Ribe landevejen møder Hærvejen. Grafik: Museet på Sønderskov. Figur 2. Den erkendte kælder efter endt tømning. Stenene til højre i fotoet blev alle fundet i opfyldsmaterialet. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 8

Figur 3. Hjemtagne fund fra Ny Skodborghus. Til venstre div. knogler formentligt fra ko. Til Højre ses en munkesten, som mest sandsynligt oprindeligt var anvendt ved byggeriet af det middelalderlige Skodborghus. Fotos: Museet på Sønderskov. Toldstedet Ved rastepladsen lige syd for Kongeåen (fig. 5) blev der erkendt konstruktionsspor af en stolpebygget konstruktion, som formodentligt fortsatte ind i marken vest for cykelstien, som dermed lå udenfor det aktuelle undersøgelsesområde. Der kunne være tale om en ret væsentlig konstruktion fra jernalder, vikingetid eller middelalder. Anlæggene kunne tolkes som stolpehuller tilhørende en smedje. Der blev således fundet jernslagger i store mængder i stolpehullerne. Desværre var undersøgelserne begrænset til det beskedne areal i cykelstien, hvilket blot dokumenterede en lille del af et større stolpebygget øst-vest orienteret hus. Figur 4. To stolpehuller fra HBV 1357 Toldstedet. Bemærk de store slaggemængder, som er lagt på fladen bag tommestokkene. Fotos: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 9

Figur 5. Placeringen for HBV 1357 Toldstedet ses her præciseret. Placeringen er interessant, da der topografisk er tale om et lavtplaceret areal. Få hundrede meter mod syd ses omtalte Sortehøj. Grafik: Museet på Sønderskov. Diskussion Forundersøgelsen blev på baggrund af de erkendte lokaliteter et solidt supplement til vores viden om arealerne langs Hærvejen i lokalområdet mellem Skodborg og Vejen. Til trods for et meget snævert tracée (2,5-3 m), gav undersøgelsen gode resultater i form af små klynger med anlæg, såsom affaldsgruber og jordovne. På et lokalt plan er undersøgelsen ligeledes af stor bebyggelseshistorisk og formidlingsmæssig betydning. Resultatet af forundersøgelserne på lokaliteten Møllebakken, HBV 1355 formidledes ikke i denne rapport, da alle væsentlige data knyttedes til den efterfølgende systematiske udgravning. Der udarbejdes en særskilt bygherrerapport og beretning for denne lokalitet Fremtidigt arbejde Museet på Sønderskov betragter hermed de arkæologiske forundersøgelser ved nærværende cykelstiprojekt for afsluttet. Arealerne er frigivet til bygherrer. Undertegnede vurderer dog, at yderligere undersøgelser bør foretages i området hvor jernalderbebyggelsen og den stenmurede kælder blev erkendt, hvis muligheden opstår. Kun herved kan værdien og omfanget af de erkendte levn vurderes i det deres fulde perspektiv. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 10

Fundliste Indledende note: X1-X12 blev alle erkendt ved HBV 1356 Ny Skodborghus. X13 og X14 er løsfund mens X15 og X16 hidrører fra HBV 1357 Toldstedet. Listerne er her sammenført, da disse undersøgelser blev foretaget som en del af de samlede forundersøger. Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X1 Knogle/tak/tand Affald Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X2 Bygningskeramik Tegl, munkesten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X3 Bygningskeramik Tegl, munkesten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X4 Bygningskeramik Tegl, munkesten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X5 Bygningskeramik Tegl, munkesten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X6 Bygningskeramik Tegl, munkesten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X7 Bygningskeramik Tegl, munkesten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X8 Bygningskeramik Tegl, munkesten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X9 Bygningskeramik Tegl, munkesten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X10 Bygningskeramik Tegl, munkesten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X11 Bygningskeramik Tegl, munkesten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X12 Bygningskeramik Tegl, tagsten Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. X13 Kobberlegering betalingsmiddel, Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Løsfund Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 11

mønt X14 Kobberlegering betalingsmiddel, mønt Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Løsfund X15 Slagge jern, ubestemt Jernalder-Ældre Middelalder (1066-1300) X16 Slagge jern, ubestemt Jernalder-Ældre Middelalder (1066-1300) A1 A3 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 12

Fundbeskrivelse X1 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Div. dyreknogler fra større dyr - formentligt ko. X2 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Munkesten m mørk blå glasur (28x14x10 cm). Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, X3 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Munkesten. Ikke intakt (29x14x9 cm). Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, X4 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Munkesten. Delvist dækket af kalkning (28x14x9 cm). Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, X5 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Munkesten. Ene smalside afknækket (27x14x8 cm). Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, X8 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Halv munkesten m. smeltet fastbrændt materiale (16x12x7 cm). Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, X9 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Halv munkesten m. spor efter ramme (17x13,5x8,5 cm). Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, X10 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Halv munkesten m spor efter ramme og 7-tal (16x12x8 cm). Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, X11 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Halv mursten (16x10x5 cm). Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, X12 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Tagstensfragment. Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, X6 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Munkesten. Ene hjørne afknækket (27x12x8,5). Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, X7 Nyere tid (1661 - )-1914-18, 1. Munkesten. Ene langside afbrækket (27x13x7,5 cm). Formentligt er der tale om genbrugssten fra det nedrevne Skodborghus, Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 13

Fotoliste Billed Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 1/1 Tildækning med fiberdug af areal omkring formodet vandmølle. 1/2 Digital oversigt over tracefoløb. digitalt foto digitalt foto 01-12-2009 Jacob Brønd 01-12-2009 Jacob Brønd 1/3 Første reg. af Ny Skodborghus. 1/4 Første reg. af Ny Skodborghus. A2 digitalt foto 01-12-2009 Maria Wehde A2 digitalt foto 01-12-2009 Maria Wehde 1/5 Fundfoto - Munkesten fra Ny Skodborghus. 1/6 Fundfoto - knoglemateriale fra Ny Skodborghus digitalt foto digitalt foto 01-12-2009 Martin Egelund Poulsen 01-12-2009 Martin Egelund Poulsen 1/7 Stolpehul med slagge. 1/8 Stolpehul med slagge. A1 digitalt foto 01-12-2009 Martin Egelund Poulsen A3 digitalt foto 01-12-2009 Martin Egelund Poulsen Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 14

Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering A1 Stolpehul Jernalder-Ældre Middelalder (1066-1300) A2 Bygningsdel Kælder Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) A3 Stolpehul Jernalder-Ældre Middelalder (1066-1300) Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 15

Bilag I Bilag I. Forundersøgelsens og cykelstiens samlede forløb ses hér markeret med rød. Grafik: Museet på Sønderskov, Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 16