Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) m.fl. 20-04-2015 Sagsnr. 15/137 Bodil Egelund Christensen Tel.: 3529 8181 E-mail: bec@regioner.dk Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) fredag den 6. marts 2015 kl. 12.30 Deltagere: Afbud: Jens Stenbæk Flemming Knudsen Anne Møller Ronex Lene Madsen Milner Per Serup Knudsen Sonny Berthold Jørn Lehmann Petersen Lasse Krull Henrik Thorup Ursula D Petersen Kristoffer H. Storm Ida Damborg Annemarie Knigge Erik Vinther Gæster: Mette Rose Skaksen, branchedirektør, DI (pkt. 3) Johannes Gaub, Formand, for Den Nationale Videnskabsetiske Komité (pkt. 4) Deltagere fra sekretariatet: Gitte Bengtsson Ole Ravnholt Sørensen (referent) Ann Vilhelmsen (pkt. 4) Asger Andreasen (pkt. 5)
Side 3 1. Meddelelser, sagsnr. 15/137 Formanden orienterede om deltagelsen i Erhvervs- og Vækstministeriets opfølgningsmøde vedrørende regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger fra juni 2013. Her deltog en række ministre bag vækstplanen. På mødet gav de en opdatering på fremdriften i forhold til vækstplanens 27 initiativer. 2. Godkendelse af referat af USE mødet 6. februar 2015, sagsnr. 15/137 Udvalget godkendte referatet, der tidligere har været sendt til udvalget. 3. Oplæg ved branchedirektør, Mette Rose Skaksen, DI, sagsnr. 15/137 Øget konkurrenceudsættelse og udbud er for DI et af de væsentlige redskaber til at opnå en velfungerende offentlig sektor, der løbende gøres mere effektiv og samtidig er åben for et tæt samspil med private virksomheder. Det gælder i forhold til indkøb, udbud af varer og tjenesteydelser samt udvikling af nye produkter og services i tæt samspil med offentlige parter. Mette Rose Skaksen nævnte, at DI generelt er tilfredse med regionernes indsats for at konkurrenceudsætte relevante opgaver. Mange gode tiltag bliver taget i disse år; senest med regionernes nye indkøbsstrategi frem mod 2020. Fra DI lyder der stor ros for ambitionen om at spare 1 milliard kr. på indkøb de kommende 5 år. Strategiens fokus på større udbud kan ifølge DI givetvis give mindre virksomheder udfordringer. Ikke desto mindre er opfordringen fra DI at regionerne fortsætter ad samme spor med større udbud, skalafordele og professionalisering af indkøbsfunktionerne. Samlet bidrager det til en mere effektiv offentlig sektor. Med til det samlede billede hører dog også, at DI på nogle områder stadig ser stilstand. Dét gælder navnligt mindre opgaver, hvor regionernes konkurrenceudsættelse er moderat.
Side 4 Også mange af hospitalernes støttefunktioner vurderer DI er egnede til øget konkurrenceudsættelse (eksempelvis serviceopgaver, Facility management/bygningsvedligeholdelse mv.). Derfor ønsker DI også, at en kommende ny regering opstiller nye og mere ambitiøse IKU-måltal (indikator for konkurrence-udsættelse i den offentlige sektor) Rigspolitiet blev nævnt som et eksempel på en offentlig aktør, der med succes har konkurrenceudsat mange støttefunktioner. Det har frigjort megen arbejdskraft til Rigspolitiets kerneopgaver. Samtidig er der ifølge DI opnået besparelse på driftsomkostningerne i nærheden af 30 pct. (svarende til besparelser på 75 mio. kr. årligt). Om casen fra Rigspolitiet bemærkede formanden, at regionerne de senere år hvert år har hentet produktivitetsgevinster på ca. 5 procent årligt. Der var en diskussion om mindre virksomheders vanskeligheder ved at matche stigende krav i forbindelse med stadigt større udbud; disse kan virke hæmmende for små og mellemstore virksomheders vækst. Her er DI s holdning imidlertid, at man som udbyder ikke skal tage særskilte erhvervspolitiske hensyn. I stedet skal mindre virksomheder ifølge DI blive bedre til at placere sig som underleverandører på større udbud. Ny udbudslov Ligeledes bør man i dialogen med potentielle leverandører i større grad bruge branchemøder som en af vejene til en bedre forudgående dialog. Med den nye udbudslov er der skab nye og bedre rammer herfor. Hidtil har der været stor usikkerhed om hvilke skridt man som udbyder, måtte tage i dialogen med markedet. På en række områder udrydder den nye lov disse usikkerheder. Det sker bl.a. via de såkaldte innovationspartnerskaber som loven skaber basis for. Også når det gælder konkurrencepræget dialog rummer loven fremskridt omend der stadig er elementer der stadigvæk kræver præciseringer. DI er også tilfreds med, at den nye lov åbner gradvis op for anvendelse af såkaldte totalomkostnings-vurderinger, der bygger på TCO (total cost of ownership). Dog mangler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stadig at lave en brugbar vejledning som klart og enkelt beskriver rammerne for at bruge TCOvurderinger. Der var en diskussion om det rummelige arbejdsmarked, sociale klausuler, eksplicitte krav om lærlinge-pladser og de udfordringer som kan opstå i forbin-
Side 5 delse med stadig større udbud af offentlige opgaver. Her fremhævede DI operationel service som et af de områder, der traditionelt har været gode til at integrere personer med nedsat erhvervsevne mv. DI s advarer dog mod, at man som led i udbud blander for mange forskelligt rettede målsætninger sammen. Det er aftalt, at branchedirektør hos DI, Mette Rose Skaksen, deltager som oplægsholder i forbindelse med USE-mødet fredag den 6. marts (fra 12.45 til 13.30. I DI har Mette Rose Skaksen ansvaret for områderne service, sundhed og offentlig-privat samspil. DI har oprindeligt selv foreslået dialogen med USE. Efterfølgende har sekretariatet lagt op til at et oplæg bl.a. kan fokusere på DI s syn på offentlig-privat samarbejde med regionerne f.eks. i relation til indkøb, OPI, OPP, de nye sygehusbyggerier, samarbejde om sundhedsforskning m.m. Hvad fungerer godt i DI s optik? Hvad ser DI gerne forbedret? Og; er der udfordringer, som kan løftes i fællesskab? På USE-mødet den 6. februar var der også et ønske om at høre DI s syn på nye udbudsmodeller, herunder fokus på fordele og ulemper for særligt de små og mellemstore virksomheder ved større regionale udbud. Dette ønske er formidlet videre til DI. 4. Implementering af EU-forordning om kliniske forsøg med lægemidler, sagsnr. 15/285 Formanden for Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Dr. med. Johannes Gaub, var inviteret til at holde oplæg. Baggrunden var implementeringen af den nye EU-forordning om kliniske forsøg med lægemidler. Forordningen indebærer, at EU samlet set skal kunne tiltrække flere lægemiddelforsøg. For Danmark betyder dét større koordination med snævrere tidsfrister mellem Sundhedsstyrelsen og det videnskabsetiske komitésystem, samt mellem de berørte EU-lande. Sundhedsministeriet har derfor foreslået, at den videnskabsetiske vurdering af lægemiddelforsøg tages ud af de regionale videnskabsetiske komiteer og i stedet samles i særskilte videnskabsetiske komitéer, som sekretariatsbetjenes af (DNVK s) sekretariat. Sekretariaterne for de regionale komiteer har bakket op om at samle den videnskabsetiske vurdering af lægemiddelforsøg i komiteer, som sekretariatsbe-
Side 6 tjenes af DNVK, da den nye forordning medfører stigende krav til vurderingsprocessen. Sundhedsministeriet har dog i deres forslag lagt op til, at de nye komiteer skal sammensættes med et flertal af eksperter. I dag har de regionale komiteer et flertal af lægmænd. Sekretariatet havde på den baggrund indstillet, at de nye komiteer som minimum sammensættes med en ligelig fordeling mellem lægmænd og eksperter. I sit oplæg gennemgik Johannes Gaub den nuværende opbygning af det videnskabsetiske komitésystem. Johannes Gaub beskrev desuden, at hvis Danmark fortsat vil fremstå som et konkurrencedygtigt land, når det gælder kliniske forsøg med lægemidler, vil det være fornuftigt at placere den videnskabsetiske vurdering centralt. For de regionale videnskabsetiske komiteer betyder det et frafald af opgaver. Dog vil de regionale videnskabsetiske komiteer fortsat deltage i vurderingen af andre typer sundhedsforskning (fx forsøg med medico-tekniske produkter), hvis andel af sundhedsforskningen er stigende. Efterfølgende diskuterede udvalget sagsfremstillingen og de foreslåede ændringer i det videnskabsetiske komitesystem. Udvalget efterspurgte i den sammenhæng, at sekretariatet forud for bestyrelsens behandling af sagen den 19. marts indhenter Sundhedsministeriets uddybning af, hvorfor forholdet mellem lægmæng og eksperter i komiteernes sammensætning skal ændres. Dette tog sekretariatet med videre. På den baggrund kunne udvalget godkende indstillingerne i sagsfremstillingen. Europa-Parlamentet og Ministerrådet vedtog i foråret 2014 en ny forordning om kliniske forsøg med lægemidler. Formålet med forordningen er bl.a. at tiltrække flere kliniske forsøg med lægemidler til Europa. Forordningen forventes at træde i kraft fra maj 2016. Forordningen stiller nye krav til proceduren for vurdering af lægemiddelforsøg, herunder bl.a. snævrere tidsfrister og tættere koordinering mellem Sund-
Side 7 hedsstyrelsen og det videnskabsetiske komitésystem, samt mellem de berørte EU-lande. I dag ansøges ved internationale forsøg særskilt i hvert land. Med henblik på at kunne levere bedst muligt på de nye krav i forordningen har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreslået, at den videnskabsetiske vurdering af lægemiddelforsøg tages ud af de regionale videnskabsetiske komiteer og samles i særskilt(e) videnskabsetiske komité(er), som sekretariatsbetjenes af Den Nationale Videnskabsetiske Komités (DNVK s) sekretariat. Ministeriet har desuden foreslået, at disse komitéer modsat de nuværende regionale komitéer har mindretal af lægmænd overfor fagpersoner. I forlængelse af forslaget om ekstra komitéer foreslår Danske Regioner, at udvalget drøfter en model, hvor de regionale videnskabsetiske komitéer igen skal behandle ansøgninger om registerforskning. Det kunne være en del af den etiske løsning i forhold til fremtidig forskning i sundhedsdata. 5. Danske Regioners EU-prioriteringer 2015 med fokus på persondatabeskyttelse, sagsnr. 15/237 EU-forordningen om persondatabeskyttelse skal fastlægge regler for brug af personlige data. Det er en lovgivning, som primært skal beskytte borgerne mod misbrug af deres personlige data på diverse digitale platforme, herunder sociale medier. Dog kommer EU-forordningen også til at få betydning for offentlige myndigheders behandling af persondata. EU-forordningen forventes at stille øgede krav til brug af samtykke ved tilgang til data. EU s justitsministre forhandler hen over foråret om den endelige tekst og herefter skal de blive enige med Europa-Parlamentet. En endelig tekst forventes vedtaget inden udgangen af 2015. Derefter har medlemsstaterne to år til at implementere forordningen. Det er uklart, hvad det kommer til at betyde for sundhedsområdet. Uanset hvad, får EU-persondataforordningen bindende retsvirkning i medlemsstaterne og det kan derfor medfører at processerne vedr. databehandling i regionerne skal ændres. Danske Regioner og regeringen har samme synspunkter på EU-forordningen. Den endelige tekst må ikke lægge hindringer i vejen for at anvende data til udvikling af et stærkt og moderne sundhedsvæsen og sam-tidig sikre beskyttelse af borgernes privatliv.
Side 8 Danske Regioner arbejder i øjeblikket på at få klarlagt relevante muligheder for at finde dette balancepunkt. Det sker bl.a. ved at se på relevante regelsæt vedr. anvendelse af data i forbindelse med hhv. behandling og forskning, herunder reglerne for samtykke mv. Danmark står heldigvis ikke alene når det handler om at få indarbejdet hensynet til sundhedsområdet i teksten til forordningen. Også lande som Sverige, Tyskland, Finland, Holland og Storbritannien deler vores synspunkt. Udvalget godkendte indstillingen i sagsfremstillingen. Danske Regioners EU-interessevaretagelse er målrettet de 21 indsatsområder, som bestyrelsen har udpeget i bestyrelsens strategi- og arbejdsprogram 2014-2018. Danske Regioner bruger sin interessevaretagelse i EU-systemet på de områder, hvor beslutninger i EU-systemet kan påvirke bestyrelsens indsatsområder i en positiv retning eksempelvis vedrørende udvikling af det regionale demokrati, men også på sager, hvor EU-lovgivning risikerer at lægge hindringer i vejen for nogle af Danske Regioner indsatsområder, f.eks. datadrevet kvalitetsudvikling. I bl.a. EU s Regionsudvalg er danske regionale politikere med til at behandle størstedelen af de EU-sager, Danske Regioner har interesser i. Det sker på de 35-40 møder årligt, hvor danske medlemmer af Regionsudvalget deltager. 6. Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, sagsnr. 13/1462 Formanden orienterede om Erhvervs- og Vækstministeriets opfølgningsmøde (afholdt den 17. februar, 2015) vedrørende regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger fra juni 2013. På mødet gav flere ministre en opdatering på fremdriften i forhold til vækstplanens 27 initiativer. Helt overordnet er der god fremdrift i samtlige initiativer. Status i forhold til regionerne er ligeledes, at der finder et godt samarbejde sted i forhold til relevante initiativer. Det forventes, at der i 2016 skal udarbejdes en opdateret version af vækstplanen. Flere fra udvalget gav udtryk for det positive i, at der er stor fokus på totaløkonomiske modeller i implementeringen af handlingsplanen. Orienteringen blev taget til efterretning.
Side 9 Erhvervs- og Vækstministeren afholdt den 17. februar 2015 et opfølgningsmøde vedrørende regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. Det forventes, at alle vækstplanens 27 hovedinitiativer gennemføres i løbet af 2015. De væsentligste emner på dialogmødet omhandlede mere innovativ offentlig efterspørgsel, herunder brugen af totaløkonomiske modeller, hurtigere udbredelse af nye løsninger samt koncepteksport. Erhvervs- og Vækstministeriet vil indhente input fra interessenterne, herunder via dialogmøder i 2015 til brug for en ny vækstplan inden for området. Vækstplanen skal udarbejdes i 2016. 7. Udvidelse af Én Indgang-samarbejdet i.f.t. medicoområdet, sagsnr. 14/2082 Sekretariatet gennemgik en række af initiativerne, der samlet skal skabe bedre adgang for medico-tekniske virksomheder til den kliniske viden hospitalerne besidder. Bedre rammer for samarbejde skal her hjælpe virksomhederne til at få testet og afprøvet kommende produkter i de tidlige og indledende udviklingsfaser. Når det gælder senere klinisk afprøvning af det endelige produkt, vil alle virksomheder fortsat skulle betale hospitalet for at få gennemført klinisk forsøg. Enkelte i udvalget udtrykte bekymring over, at klinisk personale fremadrettet skal bruge ressourcer på at servicere medico-virksomheder. Sekretariatet kunne hertil svare, at det formentligt vil være et meget begrænset antal medicotekniske virksomheder, der kommer til at benytte sig af de nye muligheder; det vil primært være de mindre virksomheder. Udvalget godkendte, at der arbejdes videre med de foreslåede initiativer i forbindelse med udvidelse af Én Indgang -samarbejdet i forhold til medicoområdet. På den baggrund kunne udvalget godkende indstillingen i sagsfremstillingen.
Side 10 Én Indgang for industrien til kliniske forsøg har siden 2012 dannet ramme om et velfungerende samarbejde om at tiltrække kliniske lægemiddelforsøg til Danmark. Én Indgang har derimod ikke haft megen fokus på det medico-tekniske område. Danske Regioner og Sundhedsministeriets Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning lægger derfor op til, at der frem mod foråret 2015 skal ses på mulighederne for at udvide Én Indgang til også at omfatte medicoindustrien. Derfor har Danske Regioner og MedicoIndustrien indledt en dialog om hvordan Én Indgang kan udvides. På baggrund af dialogen tegner der sig et første og indledende billede af hvilke syv initiativer, som fremadrettet kan være med til at sikre den efterspurgte udvidelse af Én Indgang -samarbejdet. Det er planen at disse initiativer foreligger primo maj 2015. 8. Status vedr. USE's studietur til Skotland 8-10 April, 2015, sagsnr. 14/3467 Sekretariatet gennemgik den seneste version af programmet for studieturen. I god tid inden afrejse vil sekretariatet udarbejde baggrundsmateriale om det skotske sundhedssystem samt de steder udvalget skal besøge på studieturen. På mødet den 18. september 2014 besluttede udvalget, at Skotland skal være destinationen for udvalgets kommende studietur. Studieturen er berammet til at finde sted fra onsdag den 8. april til fredag den 10. april, 2015. Efterfølgende har sekretariatet været i dialog med National Health Service (NHS) Scotland, der aktuelt hjælper med at sammensætte og tilrettelægge et program for studieturen med besøg i både Edinburgh og Glasgow. Det endelige program foreligger først medio marts. Hovedelementerne i programmet tegner sig dog allerede nu, jf. sagsfremstillingen nedenfor. I alt 12 ud af udvalgets 14 medlemmer har tilmeldt sig studieturen. Dertil kommer deltagere fra sekretariatet fra Danske Regioner. Der er bestilt flytransport tr/r til Edinburgh (fra henholdsvis København, Billund og Aalborg).
Side 11 9. Eventuelt, sagsnr. 15/137 Der var intet til dette punkt. 10. Næste møde, sagsnr. 15/137 Næste USE-møde er torsdag den 21. maj fra 14.00 til 17.00. Næste møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde afholdes i Regionernes Hus torsdag den 21. maj 2015 kl. 14.00-17.00