Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer



Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

SKORSTENSFEJERFAGETS PRAKTIKERKLÆRING

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Bedømmelse og karakterer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for lufthavnsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktionsgartner

Transkript:

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 8 Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling 1.1 Formålet med skorstensfejeruddannelsen er, at uddanne skorstensfejere med en general viden om teoretiske og praktiske forhold inden for skorstensfejerfagets arbejdsområder. Herudover specialviden om, fyringstekniske, love, bygnings- og miljømæssige forhold. 1.2 De i bekendtgørelsen nævnte love og bestemmelses omfatter blandt andet Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder, bygningsreglementets bestemmelser samt arbejdsmiljøbestemmelser, og disse regler skal indgå i såvel teoretiske som praktiske fag, således at eleven får reel viden / kompetencer inden for disse bestemmelser. 1.3 Uddannelsen skal ved skole- og praktikophold medvirke til udvikling af gode holdninger til kvalitet, personlig udvikling, sikkerhed og arbejdsmiljø, samt give mulighed for videreuddannelse og fremme lysten for videreudvikling af elevens personlige, teoretiske og faglige kompetencer. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Uddannelse til Kedelanlægstekniker Grundforløb Hovedforløb 1 Hovedforløb 2 Hovedforløb 3 Hovedforløb 4 Uddannelse til Skorstensfejer Praktik i virksomhed Skoleperiode Til Afsnit 3 særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Ingen yderlige bemærkninger. Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet 4.1 Skorstensfejeruddannelsen er en 4 årig uddannelse med mulighed for en aftrædelsesmulig som kedelanlægstekniker efter 1 år og 6 måneder. 4.2 Undervisningen skal desuden tilrettelægges således, at der gives eleven mulighed for personlig udvikling i henhold til målene for de faglige og personlige kvalifikationer. Således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre, møder personligt og fagligt udviklende problemstillinger. 4.3 Uddannelsen byder på muligheder for videreuddannelse. Det er væsentlig, at eleven gøres opmærksom på de uddannelsesmuligheder, der er i forlængelse af uddannelsen og hvilke specialer, påbygningsfag og valgfag der kan være hensigtsmæssigt at vælge. 1

Til understøtning af elevernes opnåelse af Kompetencemålene, omfatter skoleundervisningen i hovedforløbet grundfag, områdefag, specialefag, erhvervsrettet påbygning og valgfag. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/ praktikmål understøtter. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetancemål Præstationsstandard for faget Vejledende tid i uger H1 H2 H3 H4 Grundfag 3,0 19 Matematik (1 uge taget på grundforløbet) F 1,0 18 Dansk F 2,0 Område/specialefag 4,0 15-17 Forbrændingsteknik Avanceret 1,0 1-4-7-8- 12-13- Fyringsteknik olie Avanceret 1,5 16-1-2-9-17 Elteknik Begynder 0,5 1-2-3-4-5 Kedelanlægstekniker Avanceret 0,5 3-10-11- Grundlæggende lovgivning 13-14- 16-18 Begynder 0,5 Bundne specialefag 10,0 8-12-15- Forebyggende miljøforanstaltninger 18 Rutineret 1,0 3-10-11-12-13- Love og bestemmelser Avanceret 2,5 14-16-18 5-7-9-19 Ventilationsteknik Rutineret 2,0 6-12-19 Gasteknik Begynder 0,5 4-6-7-15- Fyringsteknik biobrændsel 17- Avanceret 1,5 3-10-11-13-14- Faglig dokumentation Avanceret 0,5 16-18 5-6-12-13-16- Skorstensteknik Avanceret 1,0 2-5-6-9 Renseteknik Avanceret 1,0 Valgfri specialefag 1,0 1-6-7-8- 12-15- 16-17- Indregulering af ildsteder Avanceret 1,0 4-5-8-16- Optimering af skorstene Avanceret 1,0 4-5-7-9- 12-16- Ventilationsteknik Avanceret 1,0 3-8-16-19 Varmeanlægsforståelse Avanceret 1,0 x Valgfag 2,0 2

Følgende af fagene/niveauerne i fagene i skemaet har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centrale for opnåelse af uddannelsens kernekompetencer. Ét af disse kan derfor udskiftes af eleven, jf. hovedbekendtgørelsens 4, stk. 3: Indregulering af ildsteder Optimering af skorstene Ventilationsteknik Varmeanlægsforståelse Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål H1 H2 H3 H4 Trin 1 og specialet 1-4 Oliefyr Kedelrensning x 1 Rensning af kedler til forsilt brændsel 1-2-3 Måling af oliefyr og forsilt brændselsfyr 1 Kontrol af måleudstyr 2-18 Indraportering af måleresultater 1-3-7 Fejlfinding på oliefyr 13 Vejledning/rådgivning om kedelanlæg 1-3-11 Kedelanlægs forståelse 4 Kvalitetssikring af eget arbejde x 18 Rapportering 18-16 Dokumentation 4 Miljø og kvalitetsmæssig rensning x 18 Eleven kan kommunikere med kunder og samarbejdspartnere. 1-4-5 værktøjsvalg og kendskab x 6 Brændeovnsrensning x 6-4 Skorstensfejning 6 Røgrørsrensning 9 Rensning af ventilation 17 Indregulering af biobrændselsfyr 15 4-6 Hensigtsmæssig valg af miljørigtige forbrændinger Udfræsning af skorstene og kendskab til metoder hertil 6 Rensning af biobrændselskedler 1-3 Måling af biobrændselsfyr 17 Fejlfinding på biobrændsels anlæg 7 Fejlfinding på ventilationssystemer 1 Rensning af gaskedler og aftræk x 3

6-4 Rensning af Halmfyr 14-18 10-11-13-14 6-10-11-12-16 Vejledning /rådgivning om skorstene og røgrør Tildmelding af ildsted og skorstene Fejlfinding på skorstene og røgrør 6 Fejlfinding på andre kedelanlæg 10-14 Brændpræventivt tilsyn 14 Vejledning om fyrrumsindretning 11 Kendskab til Ekspansionsforhold og akumuleringsbeholdere 12 Tæthedsprøvning af skorstene 6-13 Bygning af skorstene 6 Renovering af skorstene Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1 Virksomheden skal forud for hvert hovedforløb afgive praktikerklæring på de praktikkompetencer der er opnået i forhold til skema 3 i uddannelsesordningen. Endvidere skal virksomheden afgive erklæring til skolen på elevens svage sider i forhold til praktikkompetencerne. Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. 6.1 skolen afholder mod slutningen af uddannelsen til kedelanlægstekniker trin 1 en censor bedømt eksamen hvor 2 censorer er udpeget af skorstensfejerfagets faglige udvalg. 6.1.1 Formålet med eksamen til kedelanlægstekniker er, at vise at eleven har opnået de i bekendtgørelsens beskrevne kompetencemål. 6.1.2 Den afsluttende prøve til kedelanlægstekniker afholdes over tre dage. Som eksaminator fungere den lærer der har undervist eleverne, med deltagelse af fagets censorer. Prøverne indeholder følgende: 1. Skriftlig / teoretisk prøve. Prøverne afholdes i teorilokale, som en enkeltmandsprøve. Prøvernes varighed er maksimalt 2 timer. Ved prøven må ikke anvendes kompendier, egne notater eller andre støttematerialer. 2. Praktisk / mundlig prøve i gul og blåflammeanlæg. Prøven afholdes i praktiklokale, som enkeltmandsopgave. Prøvens praktiske opgaver fordeles ved lodtrækning ved eksaminandens ankomst i praktiklokalet. Eksaminator og censorer observerer eksaminandens gennemførelse af den praktiske opgave hvor der lægges vægt på: - Rensning af oliefyrskedel - Den praktiske kontrol af måleudstyr - Måleudstyrets praktiske anvendelse - Terminaladfærd under den praktiske prøve - Den elektroniske indberetning af måleresultater Efter den praktiske prøve forestår den lære der har undervist eleven som eksaminator. Under afhøringen kan censorerne stille supplerende spørgsmål. Eleven skal mundtligt kunne gøre rede for. 4

- De målte værdier og deres betydning i forhold til miljøet og målingens betydning for kedelanlægsøkonomien. - Anlæggets opbygning, driftsform og betjening. - Eleven skal kunne gennemgå og redegøre for målerapport. 3. Efter afsluttende prøver på mindre anlæg skal eleven eksamineres på store anlæg efter samme model som ovenfor anført. 4. Der er dog ikke noget krav til, at eleverne skal rense kedler på de store anlæg. Skolen træffer beslutning om rensning, af store kedler i samråd med det faglige udvalg. 6.1.3 Ved bedømmelsen afgiver eksaminator og hver censor en karakter for den skriftlige / teoretiske, den praktiske gennemførelse og den mundtlige prøve. 6.1.4 Eleven har bestået prøven til kedelanlægstekniker når alle prøver er bestået med mindstekarakteren 02. 6.1.5 Hvis ikke eleven opnår mindstekarakteren 02 ved samtlige prøver til kedelanlægsteknikker, skal eleven tilbydes deltagelse ved næstkommende prøve. 6.2 skolen afholder mod slutningen af uddannelsen til specialet skorstensfejer en censorbedømt eksamen hvor 2 censorer er udpeget af skorstensfejerfagets faglige udvalg. 6.2.1 Formålet med svendeprøven er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Eksamen tilrettelægges af skolen i samråd med det faglige udvalg. Eksamen består af en praktisk, teoretiske, skriftlig og en mundtlig prøve inden for grundfag, områdefag samt bundne specialefag. Svendeprøven er bestået, når den skriftlige, teoretiske / mundtlige og praktiske prøve hver især er gennemført til mindst karakteren 02. Reglerne i eksamensbekendtgørelsen finder anvendelse. 6.2.2 skolen tilrettelægger i samarbejde med det faglige udvalg spørgsmål til en multiple choice opgave. Disse skal være så bredt formuleret at de dækker hele uddannelsen. Prøverne afholdes i teorilokale, som en enkeltmandsprøve. Prøvernes varighed er maksimalt 2 timer. Ved prøven må ikke anvendes kompendier, egne notater eller andre støttematerialer. 6.2.3 Det teoretiske projekt tilrettelægger skolen i samarbejde med det faglige udvalg. Projektet skal være dækkende for de faglige mål jf. uddannelsesbekendtgørelsen. - Projektet skal udarbejdes så det fremstå overskueligt - Projektet skal som minimum opdeles i en problemformulering, problemundersøgelse og løsningsdel samt en konklusion, der skal forholde sig til projektets faglige indhold. - Elevens individuelle præstation skal fremgå af projektet. Projektet bedømmes ud fra elevens eget arbejde. Kopier af lærebøger, materialer fra Internettet, afskrifter m.v. betragtes ikke som eget arbejde, men som bilag. Det skriftlige projekt har en varighed på 15 timer. Opgavens indhold og sværhedsgrad skal modsvare uddannelses kompetencemål. 6.2.4 Ved den mundtlige prøve skal eleven forsvare det teoretiske projekt. Som eksaminator fungere den lære der har undervist eleven. Under overhøringen kan censorerne stille supplerende spørgsmål. 6.2.5 Ved bedømmelsen afgiver eksaminator og hver censor en samlet karakter for projektet og den mundtlige prøve. 5

6.3.1 Ved den praktiske prøve skal eleven vise, at de kan behandle faglige problemstillinger, fastsætte mål, planlægge og gennemføre en aktivitet indenfor rammerne af de beskrevne kompetencer for uddannelsen. 6.3.2 I forbindelse med den praktiske prøve stiller censorerne spørgsmål til eleven omkring praktiske og teoretiske forhold, formålet er at eleven kan vise at han er i stand til at omsætte lovgivning til praktiske forhold og forklare hvorledes man omsætter lovgivning til let forståeligt sprog. Prøven skal afspejle forholdet mellem kunden og skorstensfejeren. 6.4 Ved bedømmelse giver lærere og censorer en samlet karakter for den praktiske prøve. 6.4.1 Hvis ikke eleven opnår karakteren 02 ved samtlige prøver, skal eleven tilbydes deltagelse ved næstkommende svendeprøve. 6.5. Som bedømmelse bruges 7-trins-skalaen. Karakteren jf. 6.2.2, 6.2.5 og 6.4 udleveres i forbindelse med svendebrevet. 6.5.1 Resultatet af svendeprøverne jf. 6.2.2, 6.2.5 og 6.4 udtrykkes verbalt i henhold til bekendtgørelsens 6.5.2. Betegnelsen beregnes som et gennemsnit af de tre karakterer der gives jf. 6.2.2, 6.2.5 og 6.4 Resultatet af svendeprøven udtrykkes verbalt ved en af de betegnelser uden tal der er angivet i nr. 1-4. 1. under 02 = ikke bestået 2. 02 til 8,4 = Bestået 3. 8,5 til 11,5 = Bestået, veludført 4. 11,6 til 12,0 =Bestået, særdeles veludført 6