Bilag Nej Økonomisk risiko? Ja Bilag 1 vurdering af indkomstmodtager 117 Ansættelsesforhold? - arbejdsgivers anvisninger - arbejdsgivers regning og risiko - løbende arbejdsydelse - fastsat rammer for arbejdsforhold Virksomheden intens og seriøs? -drevet sædvanligt og forsvarligt -faglige forudsætninger - aktiviteten har sammenhæng til øvrig aktivitet -drevet regelmæssigt -tilstrækkeligt omfang Ja Virksomheden rentabel? Ja Nej Nej Nej - positivt resultat - udsigt til rentabel drift - udarbejdet budgetter mv. - utilregnelige årsager til et dårligt resultat Ja Lønmodtager Honorarmodtager Ikke-erhvervsmæssig virksomhed (herunder hobbyvirksomhed) Erhvervsmæssig virksomhed Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Selvstændig virksomhed 117 https://www.skat.dk/front/appmanager/skat/ntse?_nfls=false&_nfpb=true&_pagelabel=erhverv_vejledning_side&childoid=1716030&parentoid=1715985&versionid=201738 70
Bilag 2 - lempelsesberegninger 118 I nedenstående er der opsat to scenarier med lønindkomst optjent i to kontraherende stater. Disse to indkomster holdes op imod om det er artikel 15 og 17 der gør sig gældende på lønindkomsten. Hvor artikel 17 anvendes, vises desuden beregningen af lempelse ved de fire gennemgåede lempelsesmetoder: Indkomst i domicilland 500.000 Indkomst i kildeland 100.000 Domicillandsskatte- % 40% Kildelandsskat- % 20% Eksemption med progression Fuld ek- semption Fuld credit Almindelig credit Lempelsesberettiget indkomst 100.000 0 100.000 100.000 Skattepligtig globalindkomst 600.000 500.000 600.000 600.000 Domicilland Eksemption med Fuld ek- Almindelig progression semption Fuld credit credit Ingen lem- pelses Ingen lem- pelses Kildeland Lempelse Samlet skat Artikel 15 240.000 0 0 240.000 Artikel 17, eksemption med progression (1) 240.000 20.000 40.000 220.000 Artikel 17, fuld eksemption (2) 200.000 20.000 0 220.000 Artikel 17, fuld credit 240.000 20.000 20.000 240.000 Artikel 17, almindelig credit 240.000 20.000 20.000 240.000 Når man ser på ovenstående beregninger kan man se, at der betales mindst skat, når eksemption-metoden anvendes, hvilket skyldes to forhold: (1) at der ved eksemption med progression modtages større lempelse på indkomst fra kildeland end der reelt er betalt i skat (2) at der ved fuld eksemption ikke medregnes indkomst fra kildelandet i den skattepligtige globalindkomst. 118 Beregningerne er egen tilvirkning. 71
Indkomst i domicilland 500.000 Indkomst i kildeland 100.000 Domicillandsskatte- % 40% Kildelandsskat- % 50% Eksemption med progression Fuld ek- semption Fuld credit Almindelig credit Ingen lem- pelse Lempelsesberettiget indkomst 100.000 0 100.000 100.000 0 Skattepligtig globalindkomst 600.000 500.000 600.000 600.000 600.000 Domicilland Kildeland Lempelse Samlet skat Eksemption med progression Fuld ek- semption Fuld credit Almindelig credit Ingen lem- pelse Artikel 15 (1) 240.000 0 0 240.000 Artikel 17, eksemption med progression 240.000 50.000 40.000 250.000 Artikel 17, fuld eksemption 200.000 50.000 0 250.000 Artikel 17, fuld credit (2) 240.000 50.000 50.000 240.000 Artikel 17, almindelig credit (3) 240.000 50.000 40.000 250.000 Når man ser på ovenstående beregninger kan man se, at der betales mindst skat, når fuld credit-metoden anvendes, hvilket skyldes tre forhold: (1) at der ved anvendelse af artikel 15 kun betales dansk skat, da artikel 15 giver domicillandet fuld beskatningsret på indkomst fra ansættelsesforhold (2) at der ved fuld credit modtages fuld lempelse på betalt skat i kildelandet, på trods af at denne overstiger den beregnede danske skat (3) at der ved almindelig credit kun modtages lempelse på den beregnede danske skat på indkomst fra kildelandet, og ikke den fulde betalte skat i kildelandet. 72
I nedenstående tabel vises et scenarie, hvor beskatningsret sker efter reglerne i artikel 17, men hvor der anvendes to forskellige lempelsesmetoder ved indkomst optjent i kildelandet. Lempelsesberegningen er vist ud fra to forskellige skattesatser i kildelandet: 1 2 3 4 Indkomst i domicilland 500.000 500.000 500.000 500.000 Indkomst i kildeland, almindelig credit 50.000 50.000 200.000 200.000 Indkomst i kildeland, fuld exemption 50.000 50.000 50.000 50.000 Domicillandsskatte- % 40% 40% 40% 40% Kildelandsskat- % 20% 50% 20% 50% Lempelsesberettiget indkomst 50.000 50.000 200.000 200.000 Skattepligtig globalindkomst 550.000 550.000 700.000 700.000 Domicilland Kildeland, alm. credit Kildeland, fuld eks. Lempelse Samlet skat 1a Skat ved 20% kildeskat 220.000 10.000 10.000 10.000 230.000 1b Skat ved 20% kildeskat, uden lempelse 220.000 10.000 10.000-240.000 2a Skat ved 50% kildeskat 220.000 25.000 25.000 20.000 250.000 2b Skat ved 50% kildeskat, uden lempelse 220.000 25.000 25.000-270.000 3a Skat ved 20% kildeskat 280.000 40.000 10.000 40.000 290.000 3b Skat ved 20% kildeskat, uden lempelse 280.000 40.000 10.000-330.000 4a Skat ved 50% kildeskat 280.000 100.000 25.000 80.000 325.000 4b Skat ved 50% kildeskat, uden lempelse 280.000 100.000 25.000-405.000 Ovenstående viser effekten ved brug af lempelsesreglerne. Det væsentlige at bemærke af ovenstående er, at lempelsesreglerne i visse tilfælde er så gunstige, at de opvejer stigningen i skatteprocent fra 20% til 50%, når lempelsesreglerne ikke anvendes ved 20% kildelandsbeskatning sammenligning mellem scenarie 3b og scenarie 4a. 73
Bilag 3 - skatteberegning 119 Indkomst fra sportsaktivitet 500.000 Fagforeningskontingent 7.000 Agentudgifter 75.000 Max. Grænse, LL 13, stk. 1 6.000 Bundgrænser, LL 9, stk. 1 5.700 Personlig indkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Lønmodtager 500.000 75.300 424.700 Hobbyvirksomhed 425.000 6.000 419.000 Selvstændigt erhvervsdrivende 418.000 0 418.000 Ovenstående viser forskellene i, hvordan personlig indkomst, ligningsmæssigt fradrag og skattepligtig indkomst opgøres for de tre indkomstkategorier. For lønmodtageren er indkomsten fra sportsaktiviteten ført ind i personlig indkomst, og fagforeningskontingent og agentudgifter er ført ind som ligningsmæssige fradrag. Fagforeningskontingentet med en begrænsning på fradrag på kr. 6.000 og agenthonoraret, som reduceres med bundgrænsen på kr. 5.700. For hobbyvirksomheden er indkomst fra sportsaktivitet og udgiften til agenthonorar ført ind i personlig indkomst, og fagforeningskontingent, igen begrænset til kr. 6.000 ført ind som ligningsmæssigt fradrag. For selvstændigt erhvervsdrivende er indkomst fra sportsaktivitet, agenthonorar og fagforeningskontingent ført ind som personlig indkomst, og ingenting som ligningsmæssigt fradrag. Som det ses af ovenstående, så vil det resultere i, at den selvstændigt erhvervsdrivende vil have den laveste skattepligtige indkomst, og ligeledes den laveste personlige indkomst, hvilket vil resultere i den laveste beregnede skat. 119 Beregningerne er egen tilvirkning 74
Indkomst fra sportsaktivitet 50.000 Fagforeningskontingent 7.000 Agentudgifter 75.000 Max. Grænse, LL 13, stk. 1 6.000 Bundgrænser, LL 9, stk. 1 5.700 Personlig indkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Lønmodtager 50.000 75.300-25.300 Hobbyvirksomhed - 25.000 6.000-31.000 Selvstændigt erhvervsdrivende - 32.000 0-32.000 Ovenstående viser samme princip som den forrige tabel. Her er indkomsten fra sportsaktiviteten blot kr. 50.000. For lønmodtageren resulterer dette i et underskud i den skattepligtige indkomst, hvilket alt afhængig af de faktiske forhold kan føre til underskud til fremførsel eller reduktion i den betalte skat. For hobbyvirksomheden resulterer dette i underskud i både den personlige indkomst, og den skattepligtige indkomst. Underskuddet fra hobbyvirksomhed i den personlige indkomst, kan ikke anvendes til fradrag i anden personlig indkomst, men er kildeartsbegrænset, og kan derfor kun fradrages i fremtidige overskud. Det resterende underskud bliver behandlet på samme vis som lønmodtageren. For selvstændigt erhvervsdrivende resulterer dette i underskud i den personlige indkomst, som også er lig den skattepligtige indkomst. Underskuddet kan fradrages i anden personlig indkomst, såfremt dette foreligger. Ellers kan der fremføres til at fradrage i fremtidige overskud i virksomheden. Som det ses af ovenstående, så vil selvstændigt erhvervsdrivende her have det største underskud i skattepligtig indkomst, hvilket resulterer i at der er en større værdi at fremføre til reduktion i anden indkomst eller i fremtidige overskud. 75
Bilag 4 beregning af fri bil 120 Scenarie 1 Scenarie 2 Bilens købspris 325.000 Bilens købspris 275.000 Beskatning Skattepligtig værdi Beskatning Skattepligtig værdi Værdi > 300.000 25.000 20% 5.000 Værdi > 300.000 0 20% 0 Værdi < 300.000 300.000 25% 75.000 Værdi < 300.000 275.000 25% 68.750 Samlet beregningsgrundlag, før miljøtillæg 80.000 Samlet beregningsgrundlag, før miljøtillæg 68.750 Miljøtillæg 2.500 Miljøtillæg 2.500 Samlet beregningsgrundlag, efter miljøtillæg 82.500 Samlet beregningsgrundlag, efter miljøtillæg 71.250 Scenarie 3 Bilens købspris 150.000 Skattepligtig Beskatning værdi Værdi > 300.000 0 20% 0 Værdi < 300.000 160.000 25% 40.000 Samlet beregningsgrundlag, før miljøtillæg 40.000 Miljøtillæg 2.500 Samlet beregningsgrundlag, efter miljøtillæg 42.500 Ovenstående viser den skattepligtige værdi af en bil ud fra tre scenarier på bilens kostpris. I ovenstående eksempler er der sat i standard miljøtillæg ind, som skal korrigeres til faktiske forhold. I scenarie 1 bliver der beregnet en værdi ud fra en værdi på kr. 325.000, hvor der beregnes 25% af de første kr. 300.000 af bilens værdi, og 20% af den værdi bilen overstiger kr. 300.00 med, i dette tilfælde kr. 25.000. Scenarie 2 viser et tilfælde, hvor bilen ikke overstiger kr. 300.000. Scenarie 3 viser et tilfælde, hvor bilens værdi ikke overstiger kr. 160.000, som jf. LL 16, stk. 4, 2. pkt. er det mindste beregningsgrundlag. 120 Beregningerne er egen tilvirkning. 76
Bilag 5 beregning af fri bolig 121 Scenarie 1 2 3 4 5 6 Markedsleje pr. år 120.000 120.000 120.000 120.000 120.000 120.000 Forbrugsudgifter pr. år 24.000 24.000 24.000 24.000 24.000 24.000 Delvis leje betalt af sportsudøver 0 0-48.000 0 0-48.000 Samlet markedsleje pr. år 144.000 144.000 96.000 144.000 144.000 96.000 Årsløn 600.000 600.000 600.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 Tjenestebolig Ja Nej Nej Ja Nej Nej Reduktion 43.200 0 0 43.200 0 0 Skattepligtig værdi 100.800 144.000 96.000 100.800 144.000 96.000 Andel af årsløn 17% 24% 16% 10% 14% 10% Reduktion ved > 15% 10.800 54.000 6.000 0 0 0 Skattepligtig værdi efter 15% max. 90.000 90.000 90.000 100.800 144.000 96.000 Ovenstående seks scenarier viser beregningen af fri bolig ud fra forskellige kriterier. I scenarie 1-3 er vist scenarier med samme årsløn for sportsudøveren, men med tre forskellige scenarier omkring betragtning af tjenestebolig, egenbetaling og størrelse af reduktion. Som det kan ses, så ender alle tre scenarier ud i den samme skattepligtige værdi. I scenarier 4-6 er samme fordeling med tjenestebolig og egenbetaling, og her ses der pludselig en stor forskel i den skattepligtige værdi af fri bolig, hvilket skyldes den høje årsløn som sportsudøveren i disse tre scenarier modtager, og dermed sker der ingen reduktion, ved at den skattepligtige værdi overstiger 15% af den årlige kontakte løn, som det ses i scenarie 1-3. I scenarie 3 og 6 har sportsudøveren delvis betaling af leje, hvilket naturligvis nedbringer den skattepligtige værdi, men nedbringelsen er betalt med allerede beskattede penge. 121 Beregningerne er egen tilvirkning. 77