Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE #2 2010 LIVTAG TEMA: FERIE En globetrotter kan sagtens sidde i kørestol Find inspiration til din næste ferie
MEDICAL DEVICE NETOP NU! kr.1.998 SPAR 50%
I INDHOLD TEMA: FERIE Pak kufferten og af sted Find inspiration til din næste ferie Paralympiske Lege 7 To danskere deltog ved dette års PL i Canada Tema: ferie 10 Pak kufferten og af sted Forskning 17 Gåden om den uforklarlige smerte Dacapo 22 PTU skal være en forening for alle PTU spørger medlemmerne 24 Ny brugerhåndbog 28 Sidder du godt? Hvert nummer Leder 5 Fra redaktøren 6 Opgavesiden 23 Brevkasse 26 Værd at vide 30 Kredsnyt 37 Om PTU 42
Når ulykken er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk. Gitte Møller Iversen Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning. Skjern www.kirklarsen.dk. Tlf. 70 22 66 60 Rikke Lenette Omme Erstatning og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Erstatningskrav ved ulykker Ulykkesforsikringer Personforsikringer Vi har tilknyttet egen speciallæge. Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf. 70 15 10 00 www.erstatningsspecialisten.dk mail@70151000.dk PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. ELMER ADVOKATAKTIESELSKAB STORE KONGENSGADE 23 BAGHUSET. 1264 KBH K & ADVOKATER PARTNERE TELEFON 3367 6767 TELEFAX 3367 6750 WWW.ELMER-ADV.DK 32 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st. 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk
LEDER // LIVTAG #2 2010 L 5 Nyt PTU Logo PTU skifter som bekendt ikke navn. Vi gjorde et forsøg, men det lykkedes desværre ikke. Navnet er stadig PTU, men fra nu af bruger vi tillige tilføjelsen Livet efter ulykken som en del af præsentationen. At lære andre en forkortelse er altid svært. Derfor må der noget mere til for, at de kan huske den og navnlig forbinde navnet med det, der er relevant, det arbejde vi udfører, de mennesker vi repræsenterer, og den mission organisationen har. Selvom al pædagogik består i gentagelser, får vi ikke mulighed for at få alle i tale mange gange gennem dyre marketingskampagner. Derfor må der også en fornyelse af vort logo til. Det er ikke kun indhold, der tæller. Det gør formen også. Vor nye strategi skal gøres synlig. Et nyt logo er det ultrakorte budskab i visuel form. Blot et enkelt blik er nok til at opfatte dette. PTU fremtræder nu i en ny tegnet typografi, der signalerer åbenhed, rummelighed og plads til alle. Kørestolene er udgået. Ikke alle vore medlemmer anvender kørestol, og ingen af os ønsker at være nødt til det. Derfor er der nu kun et symbol, et abstrakt billede tilbage i form af to cirkelrunde former, der symboliserer kørestolens hjul, bevægelse, mobilitet og samtidig ikke mindst fortsættelse og fremdrift. Det er et nyt og andet liv efter ulykken. Livet slutter ikke med den. Livet bliver anderledes, men det kan alligevel, trods bruddet, blive godt, blandt andet med hjælp fra PTU. PTU s farve er orangerød, en varm rød farve, der lyser af energi, gåpåmod og dedikation. Det er en moderne meget synlig farve med godt blikfang, som skal gøre det nye logo let genkendeligt. Hovedbestyrelsen har valgt det nye logo som et tegn på den fornyelse, vi er i fuld gang med at gennemføre. Tag også godt imod det nye image, som vi er ved at skabe. PTU er en gammel, men levekraftig og stærk organisation, nu med en ny strategi, et nyt logo og en ny companyfarve. Nyt indhold i en ny form, som passer sammen. Livet efter ulykken skal vi i forening gøre til en succes for medlemmerne, medarbejderne og for foreningen. H. Kallehauge Formand LIVTAG udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: fhv. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Grethe Anette Grønfeldt, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf. 36 73 90 00, fax 36 73 90 29, livtag@ptu.dk, www.ptu.dk Annoncetegning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K., tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, epost@dgmedia.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Kirsten K. Kester Oplag: 6.500 ISSN nr. 0901-7798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af LIVTAG udkommer 22.6.2010 Deadline: Redaktion 10.5.2010 Annoncer 14.5.2010.
R FRA REDAKTØREN // LIVTAG #2 2010 Velkommen til LIVTAG Du sidder nu med PTU s nye medlemsblad Livtag i hænderne. Meget er forandret, men forhåbentligt kan du alligevel godt genkende bladet. Formålet med forandringerne er at gøre din læseoplevelse større og skabe sammenhæng til PTU s nye logo og designlinje. Noget af det, der har forandret sig, er navnet. I stedet for PTU NYT hedder bladet Livtag. Det ligger godt i forlængelse af PTU s nye slogan Livet efter ulykken. Samtidig leder det tankerne hen på at tage fat i livet og prøve kræfter med det. Og ikke mindst at tage livtag med den svære situation, det er at være ulykkesramt og komme videre og genfinde livskvaliteten. Layoutet på bladet er også nyt. Det er nutidigt og enkelt, og der er lagt vægt på, at det skal være tilgængeligt og med mange indgange til teksterne. Layoutet er roligt og overskueligt, men også levende og livligt. Igennem hele bladet er der angivet typen af læsestof øverst på siden fx. Leder, Kredsnyt for at give dig som læser overblik og genkendelse af de forskellige typer artikler, der går igen som faste elementer i bladet. Sig din mening Jeg har glædet mig til at kunne præsentere Livtag for dig, og jeg håber, du kan lide, hvad du ser og læser. I dette nummer bringer vi blandt andet inspiration til de kommende ferier i et stort tema. Der er også en lang og spændende artikel om nordmanden Bertel Rune Kaales forskning i og behandling af Whiplash, og hvis du sidder i kørestol, finder du forhåbentlig artiklen om tryksår brugbar. Blot for at nævne lidt af det, du kan glæde dig til. Jeg vil meget gerne høre din mening om bladet og gode idéer på kso@ptu.dk God læselyst Venlig hilsen Kira S. Orloff Redaktør DET SKAL IKKE VÆRE NOGET HANDICAP AT FÅ NY BIL Specialist i indretning af alle typer handicapbiler Altid mere end 80 nye Minibusser på lager. Leveringstid 2-4 uger. KØBENHAVN ODENSE - ÅRHUS TLF 6315 2000 - www.motorbyen.dk
PORTRÆT // LIVTAG #2 2010 P 7 AF Per Vinther, journalist / Periskop FOTO Per Vinther / Periskop SEJ ELITEPIGE både sommer og vinter Selv med tydelige mærker på hagen efter et styrt i gårsdagens langrend, er Marianne Maibøll en positiv pige med et smil, der smitter. Hun har netop deltaget ved dette års PL i siddende langrend på tre distancer. Marianne begyndte træningen til de Paralympiske Lege i sommer, og flere gange har hun trænet i Norge sammen med nordmændene. Den danske trup havde sin egen træner med i Vancouver, og ham har Marianne hyret for egne penge flere gange op til PL. Jeg har selv betalt ham til træning, stævner og lejre, og det er jo en prioritering. Jeg har fået lidt penge fra fonde og legater, men ellers vil jeg sige, at jeg investerer i oplevelser, understreger Marianne med et smil. De fleste af hendes konkurrenter er professionelle på fuld tid, og de får pengepræmier på op mod 100.000 Euro for at vinde en medalje. Det er svært at konkurrere imod, men til gengæld nyder jeg det meget mere end f.eks. russerne og ukrainerne de smiler aldrig, og de snakker heller ikke med nogen. Min krop og mig PL er et stærkt fællesskab, hvor atleter fra mange lande
P PORTRÆT // LIVTAG #2 2010 8 De Paralympiske Vinterlege Blev afholdt i dagene 12.-21. marts 2010 i Vancouver og Whistler. Legene er sammen med De Paralympiske Lege det største eliteidrætsstævne for handicappede idrætsudøvere. Legene er for fysisk handicappede og synshandicappede f.eks. amputerede, kørestolsbrugere, spastikere og blinde. De første Paralympiske Vinterlege fandt sted i Örnsköldsvik, Sverige, i 1976. I alt konkurrerede 505 atleter fra 44 nationer i fem idrætsgrene ved PL i Vancouver: alpinski, langrend, biathlon (skiskydning), kørestolscurling og kælkehockey. Rusland var stærkeste nation med flest vundne medaljer. Det danske hold: ANNE-METTE BREDAHL OG MONICA BERGLUND (GUIDE) Synshandicappede Anne-Mette Bredahl stillede op i skiskydning på to distancer sammen med sin guide, norske Monica Berglund. Det var Anne- Mettes sjette PL hun har tidligere vundet medaljer ved PL i 1994 og 1998. Hun endte som nr. 7 og 8. MARIANNE MAIBØLL er kørestolsbruger, og hun deltog i siddende langrend på tre distancer. Det var Mariannes første Vinter PL, og hun var dansk fanebærer ved åbningsceremonien i Vancouver. Hun endte som nr. 10, 13 og 11. mødes omkring den samme passion: sporten. Men det kræver viljestyrke og ikke mindst en masse træning at nå så langt. Jeg kan li at træne, og jeg har siddet mange, mange timer i træningslokalet, mens vennerne skulle noget, der var meget sjovere. Men jeg får flyttet personlige grænser, min krop bliver stærkere, og jeg arbejder sammen med min krop. Vi bliver stærkere sammen, pointerer Marianne og fortsætter: Jeg kan bruge det i min hverdag, og jeg bliver bedre til mange ting som handicappet. Jeg elsker at presse mig til det yderste, og jeg har det fedt bagefter. Hun understreger, at det ikke er for alle handicappede at dyrke eliteidræt. I den sammenhæng ser hun sig mere på lige fod med raske. Hun er jævnligt ude at holde foredrag for virksomheder og i handicaporganisationer. Jeg udstråler, at idrætten giver mig overskud, og mit budskab er, at selv om der lukkes nogle døre, er der andre, der åbnes. Sådan her er mine rammer, og jeg må få det bedste ud af det. Man må lære at leve med det, og idrætten har ændret mit liv og åbnet mange døre for mig, siger hun. Opture og nedture Det er ikke kun opture, Marianne har oplevet. Sidste år havde jeg to diskosprolapser og var indlagt. Da havde jeg det rigtig skidt, og jeg havde ikke overskud til noget PL er et stærkt fællesskab, hvor atleter fra mange lande mødes omkring den samme passion: sporten. som helst. Jeg måtte begynde forfra og lå på hospitalet og tænkte på, at jeg skulle i gang igen. Kærligheden til sporten fik mig op igen, og jeg føler mig tilpas og hjemme i idrætten. Marianne håber, hun kan nedbryde barrierer, og hun vil gerne fortælle, at man ikke behøver at give op eller føle sig lænket til en kørestol som handicappet. Når folk lærer mig at kende, ser de mig som almindeligt menneske og topidrætsudøver. Marianne ser allerede frem mod næste PL, som er 2012 i London, hvor hun satser på kørestolsræs. Næste Vinter PL er i Sochi i Rusland i 2014, og det er også i kikkerten for Marianne. Mine konkurrenter er oppe i alderen, så jeg har nogle gode år endnu foran mig. Og måske en medalje, så det vil jeg da satse på. // Se mere på: www.paralympic.dk www.vancouver2010.com/paralympic-games
Tenerife HandiTours er nu Danmarks største rejsebureau for personer med et funktionshandicap. HandiTours har også fået et tillægsnavn FamilieRejser. Det betyder at vi kan arrangerer din rejse samme med din familie uanset alder og handicap. Ring til os få planlagt din næste ferie på 70227252 eller send en e-mail på info@handitours.dk Syd Afrika HANDITOURS APS FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B DK-2700 BRØNSHØJ DANMARK TLF: 70 22 72 52 FAX: 70 22 72 62 INFO@HANDITOURS.DK WWW.HANDITOURS.DK
TEMA: FERIE PAK KUFFERTEN OG AF STED AF Kira S. Orloff, journalist Dørene er for smalle til, at kørestolen kan komme igennem. Der er masser af trapper og ingen elevatorer. Sengen er for lav. I det hele taget er den ferie, man har glædet sig til i lang tid, fyldt med forhindringer. Sådan behøver det heldigvis ikke at være, for det kan sagtens lade sig gøre at rejse, selvom man er handicappet. Livtag bringer på de kommende sider forskellig inspiration til ferien. Uanset om du er til den danske sommer eller en tur til udlandet, om du foretrækker camping eller hotel, kan du forhåbentligt blive inspireret til din kommende ferie. Tag kørestolen med kloden rundt Et liv i en kørestol eller som handicap- pet skal ikke være en hindring for at opleve verden. Den filosofi ligger bag rejsebureauet HandiTours, der både arrangerer grupperejser og ture for individuelle. I første omgang tiltrak især feriedestinationer tæt på Danmark og i Sydeuropa flest af selskabets rejsende. Men siden er udvalget udvidet til hele kloden fra safarirejser i Sydafrika, oplevelser på Galapagos-øerne til bl.a. Kina, Bali, Thailand eller krydstogter. Seneste tiltag fra HandiTours er vinrejser til Ungarn for danskere med funktionshandicap. Deltagerne kan bl.a. i efteråret selv være med i vinhøstens drueplukning: "Rejserne går til en vinbonde-familie i Ungarn, der har ombygget vingården, -kælderen og restauranten, så alt er fuldt tilgængeligt for kørestolsbrugere", siger Christel Clausen fra HandiTours. www.handitours.dk HANDI-TRAVEL-INFO En gruppe handicappede, der selv har rejst meget, har oprettet Handi-Travel- Info, hvor målet er at viderebringe egne rejseerfaringer til ligestillede, så negative oplevelser mindskes. På hjemmesiden kan man blandt andet finde opdaterede informationer om handicapturisme f.eks. overnatningssteder, rejsearrangører m.v. www.handi-travel-info.dk. Sportsferie på Mallorca Et fysisk handicap skal ikke være nogen hindring for at komme ud at køre i firhjulstrækker i vanskeligt terræn, mener den spanske stiftelse Fundación Handisport på Mallorca. Stiftelsen har lanceret en tjeneste med såkaldte SuperFour-køretøjer, der er specielt konstrueret til fysisk handicappede. Der er kun få af den slags køretøjer i verden, og hovedparten er i privat eje. www.handisportmallorca.org Kilde: JP/Explorer Ferie i Vestjylland tilgængelig for alle Turistgruppen Vestjylland har et mål om at gøre Vestjylland tilgængelig for alle. Derfor har de allieret sig med en gruppe handicappede, der har været rundt for at besøge en bred vifte af indkvarterings- og oplevelsessteder. Grupperne har beskrevet stedernes tilgængelighed ud fra detaljerede registreringsskemaer. De indsamlede skemaer danner baggrund for oplysningerne, som findes på www.visithandicapguide.com. Alt fra adgangsforhold til dørbredder og lysforhold m.v. er registreret, så du trygt og roligt selv kan vurdere, om stedet er tilgængeligt. Siden opdateres i takt med, at brugergrupperne registrerer flere steder. www.visithandicapguide.com
LIVTAG #2-2010 11 AT REJSE MED KØRESTOL Camping i ind- og udland Aase Viberg Hansen har rejst Europa tyndt for at besøge handicapegnede campingpladser i sin ombyggede kassevogn. Hun har samlet stort set alt, hvad der er værd at vide om campinglivets glæder og genvordigheder som handicappet på www.handicap-camping.dk. Klik på Artikler, rul ned og find Campingpladser. Her kan du læse bedømmelserne af en lang række både danske og udenlandske campingpladser, ligesom du også finder bedømmelser af egnede autocampere. www.handicap-camping.dk. God adgang Du kan også finde hjælp til at arrangere ferien på hjemmesiden www.godadgang.dk, som Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA) står bag. Foreningen blev stiftet i 2003 af VisitDenmark, HORESTA (Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet) og Danske Handicaporganisationer (DH). Formålet er at drive og udvikle Mærkeordningen for Tilgængelighed. På www.godadgang.dk finder du information om tilgængelighed fra en lang række virksomheder og kommuner. www.godadgang.dk Når man tager på ferie og en del af transporten skal foregå med fly, kan der være nogle forbehold, man skal tage højde for. Kan du / I sidde i en transportstol af lufthavnens? Har du / I brug for et ekstra bælte under transporten? Skal du / I have bæreassistance til at komme ombord i flyet? Kan du / I sidde i et 45 cm bredt flysæde? Er det en manuel kørestol? Kan den klappes sammen? Har den mange løsdele? Er det en EL kørestol? Hvilket batteri har el-kørestolen? Hvilke mål har din kørestol? Højde, bredde, længde og vægt? Har du / I ekstra bagage med? Er din kørestol forsikret? Kilde: www.handitours.dk Rejsevenlige hjælpemidler Rejsevenlig bade- og toiletstol Chameleon er en bade- og toiletstol, der kan bruges både hjemme og ude. Den har sin egen rejsetaske og er derfor nem at have med på rejser. Med sin max. bredde på 54 cm kan Chameleon nemt passere igennem en standard toiletdør. Sædehøjden kan indstilles efter brugerens ønske og toiletkummens højde. Den kan også anvendes som bruse-/ badestol. Pris 6.995 kr. Se mere på www.borringia.com. Sammenklappelig lift Flex-Lift er en sammenklappelig personløfter med el-løft, som kan foldes sammen, lægges i bagagerummet på bilen og kan bæres som rygsække med en vægt på 13 og 14 kg. Den kan skilles og samles uden brug af værktøj. Elektrisk løfte på max 130 kg brugervægt. Pris 15.495 kr. Se mere på www.borringia.com. Kørestol der er nem at bære Compax transportstol kan klappes helt sammen og vejer 12 kg. Brugervægt op til 110 kg. Pris 9.750 kr. Se mere på www.borringia.com.
TEMA: FERIE Globetrotter i kørestol AF Dorte Schmidt, journalist FOTO Kirsten K. Kester Uanset hvilke forhindringer du møder på din vej, er der altid en løsning og masser af mennesker, som gerne hjælper dig, siger Kirsten K. Kester, der har rejst i over 60 lande med sin kørestol. Og der er vel at mærke ikke tale om charterferier. Som regel er hun og hendes mand på farten i flere måneder ad gangen. 40-årige Kristen K. Kester er født med stive led i arme og ben, og har derfor altid brugt kørestol. Men det har aldrig stoppet hendes eventyrlyst. Som barn rejste hun Europa tyndt sammen med sin far, der solgte tyggegummiautomater. Og allerede som 12-årig var hun på sin første store udenlandsrejse alene. Nemlig til England, hvor hun deltog i en international lejr for spejdere fra hele verden. Jeg har altid elsket at møde nye mennesker og nye kulturer. For mig venter der altid nye fantastiske oplevelser lige rundt om næste hjørne, siger hun. Alt kan lade sig gøre Kirsten har inviteret til en kop te i køkkenet i lejligheden i Århus. Væggen bag hende er prydet med et verdenskort fyldt med små nipsenåle. Hendes mand Dieter, som hun har rejst sammen med gennem de seneste 20 år, har trukket sig tilbage til stuen. Ud over at være gift med Kirsten, arbejder han også som en af hendes hjælpere. Deres fælles rejser går til hele verden gerne til varmere himmelstrøg og de varer som regel i flere måneder ad gangen. Parrets længste rejse varede næsten 2 år. Der er stort set ikke det, der ikke kan lade sig gøre, hvis man vil og i øvrigt er parat til at slække lidt på kravene til komfort mod til gengæld at få oplevelser for livet, siger hun. Når hun ikke er ude at rejse, holder hun foredrag og rådgiver andre, der har lyst til at se noget mere af verden om, hvordan de bærer sig ad. Alle kan komme ud og rejse, hvis de vil. Uanset hvilke handicaps de så ellers har, siger hun. Jeg kan jo ikke sidde her og vente på, at verden bliver tilgængelig. Og selv om man møder masser af forhindringer på sin vej, kan de altid overvindes, lyder hendes erfaring. Ser stort på tilgængelighed Selv om hendes elektriske kørestol er den mest behagelige for hende at bruge, har Kirsten den kun meget sjældent med, når hun rejser. Den er for tung og besværlig. Så i stedet rejser jeg
LIVTAG #2-2010 13 Hvem siger, man ikke kan se på koralrev og strålende fisk og sejle på tømmerflåde i Thailand som kørestolsbruger? med en manuel kørestol. Med de ulemper det så giver, fortæller hun. At ikke bare Danmark, men også resten af verden i høj grad er svært utilgængelig for kørestolsbrugere, ser hun stort på. Jeg kan jo ikke sidde her og vente på, at verden bliver tilgængelig. Og selv om man møder masser af forhindringer på sin vej, kan de altid overvindes, lyder hendes erfaring. Som eksempel fortæller hun om dengang Dieter tog sædet af en stol og satte en spand under som erstatning for et tilgængeligt toilet. Eller dengang de blaffede sig til en tur med skib i Indonesien med kurs mod Australien. Da skibet nåede frem til havnen, kom det til at ligge yderst i en række på fem fragtskibe, der skulle forceres, før Kirsten var i land. Det klarede et hold af stærke søfolk, som bar både hende og stolen hele vejen. Men sådan er det jo også, hvis jeg skal besøge en ven her i Danmark, der bor på 3. sal, siger hun. Danmark er værst I det hele taget er det hendes oplevelse, at resten af verden ofte ser betydeligt mere positivt på tilgængelighed, end man gør i Danmark. I en by i Mexico fandt vi et par skønne restauranter, som havde trapper ved indgangen. Vi var der kun i halvanden uge, men inden vi rejste igen, havde de begge bygget ramper. Jeg nævnte det bare for tjeneren, og så gik de ellers i gang. Beder man danske forretningsdrivende om at gøre noget ved adgangsforholdene, ser de på en som om, man havde bedt dem om at få den næste million, de tjener, siger Kirsten, som også fremhæver de engelske pubber som et glimrende eksempel på, at tilgængelighed sagtens kan lade sig gøre også i gamle fredede bygninger. Jeg har ikke været på en eneste pub, som ikke også har et handicaptoilet, siger hun. Vores eget ansvar Som foredragsholder og rådgiver møder Kirsten mange med handicap, der lader følelserne blokere for deres handlinger. Vi har selv ansvaret for vores eget liv. Og selv om man som handicappet ikke kan ændre på de fysiske begrænsninger, så kan man sagtens lave om på de mentale, siger hun, der heller ikke forstår, at mange ser på deres kørestol som et problem. Jeg ser på kørestolen som det hjælpemiddel, det er. For uden den ville jeg jo ikke komme nogen steder, påpeger hun.
TEMA: FERIE Kirsten på besøg hos et af verdens ældste stammefolk ovahimbaerne i Namibia i 2004 Man bliver simpelthen en bedre handicappet af at rejse, siger hun med et smil. Ud i det blå Kirsten hjælper gerne andre med at finde både rejser og hoteller, der er fuldt tilgængelige. Men når hun og Dieter rejser, planlægger de så lidt som muligt. På den måde kan vi gøre, hvad vi vil og tage imod de tilbud, der nu byder sig undervejs, lyder forklaringen. Og ja hun har oplevet at komme til en by, hvor der bare er trapper op til alle hoteller og derfor umuligt at finde et sted at sove. Men så møder vi nogen, der siger, at vi da bare kan komme og sove hjemme hos dem. Eller vi finder et sted på gaden, hvor vi kan tilbringe natten, forklarer hun. Det værste Kirsten har også overlevet flere eventyr, som hun godt kunne have undværet. En af de værste var dengang parret kørte rundt i bushen i Australien. Bilen ramte et hul, og da Kirsten ikke havde sikkerhedssele på, ramlede hun ikke alene hovedet ind i forruden. Hun brækkede også begge ben. Det tog 12 timers kørsel i uvejsomt terræn, før de fandt en asfaltvej med forbindelse til lægehjælp. En anden grim oplevelse havde hun i Zimbabwe, hvor Dieter havde fået malaria og var indlagt på hospitalet. Imens boede hun hos en af de lokale, som parret var blevet venner med. En aften trængte der pludselig fire voldelige røvere med pistoler, macheter og knive ind i huset og truede Kirsten og vennen til at udlevere alt. Den oplevelse har givet på sjælen, erkender hun. Vigtigt at handle Fuldt tilgængelige boliger, hvor mennesker med handicap kan leve sammen, er slet ikke noget for hende. Jeg vil gerne træde ud af de faste trygge rammer. Helst hver dag. Og i øvrigt bryder jeg mig heller ikke om, at handicappede skal leve som en isoleret gruppe. Vi er en naturlig del af samfundet, siger hun. Når hun hjælper andre med at komme ud og opleve verden, er det med ønsket om at ruste dem til en bedre selvudvikling og selvrespekt. For når man vælger selv at handle, bliver man også stærkere. Man bliver simpelthen en bedre handicappet af at rejse, siger hun med et smil. // Læs mere om Kirsten K. Kester på www.kester.dk og på www.kesters-kunst.dk, hvor du kan se hendes malerier.
LIVTAG #2-2010 Det skal være nemt at være hotelgæst AF Kira S. Orloff, journalist Alle gæster skal kunne nå kaffekopperne på morgenmadsbuffeten. Der skal være teleslynger til udlån. Hånd- tagene skal sidde i en passende højde så man kan lukke efter sig, selvom man sidder i kørestol. Der skal være stokkeholdere i receptionen og vibrerende vækkeure til folk med nedsat hørelse. Det er blot nogle af de 93 punkter, der udgør den standard, Scandic har udviklet for at gøre hotellerne i kæden mere attraktive for handicappede. 77 af punkterne er obligatoriske for alle hoteller i kæden, og samtlige medarbejdere skal på kursus i tilgængelighed for at kende standarderne. Alle medarbejdere i kørestol Handicapambassadør Magnus Berglund blev ansat i 2003. Noget af det første, han gjorde, var at anskaffe tre kørestole til hovedkontoret. De gik på skift mellem samtlige 100 medarbejdere, der hver især tilbragte to timer i kørestolen for at opleve livet fra det perspektiv. Det bragte en masse spørgsmål frem, som Magnus Berglund lyttede til. Han mødtes ligeledes med flere gæster med funktionsnedsættelser og forskellige handicaporganisationer for at diskutere, hvad der var vigtigt. Det er nu blevet til de 93 punkter, som gerne skal gøre, at det er en fornøjelse at komme på Scandics hoteller uanset om man har en funktionsnedsættelse eller ej. På hjemmesiden kan du finde svar på de 80 mest handicaprelaterede spørgsmål. Det kan f.eks. være, hvor langt der er fra parkeringspladsen til hotellets indgang, om der er teleslynge, eller hvor bred døråbningen ind til værelset er. Læs mere på www.scandichotels.dk. Gå ind under menuen om os og vælg miljø og bæredygtighed. Der finder du punktet tilgængelighed for alle. 15 Tag kørestolen med til søs AF Kira S. Orloff, journalist Nu behøver du ikke længere fravælge ferien på havet, fordi det er for besværligt at få kørestolen ombord på en båd. På den nye svenske båd Fred 25 kan du køre lige ombord. Nøgleordet er tilgængelighed på motorbåden Fred 25, som blev præsenteret på bådmessen i Göteborg i begyndelsen af februar 2010. Vores båd skal kunne sejles af en enkelt skipper, selvom han har et bevægelseshandicap, fortæller Jonas Nilsson, der sammen med Fred Berqvist står bag båden. Fred Berqvist fik idéen til båden, da han blev ramt af Parkinsons sygdom for tre år siden. Indtil da havde han brugt meget tid på havet og kunne ikke holde tanken ud om en dag ikke længere at kunne komme til søs. Sammen med Jonas Nilsson, der er lam efter en motorcykelulykke, kastede han sig ud i projektet med at tegne en tilgængelig båd. Klar til produktion En kørestol kan køre lige ombord på båden, og inden afgang kan man med en fjernbetjening hejse rampen i skibets bov og lette anker. Dækket er helt plant, så man kan komme rundt over det hele på fire hjul. Samtidig er der plads til at have syv gæster med ombord. Det er muligt at købe en kahyt som ekstra udstyr, så man kan stå i ly for regn og vind. Pris 895.000 svenske kr. Læs mere om båden: www.hanterbarabatar.se
LIVTAG #2 2010 16 TLF: 70 22 72 52 FAX: 70 22 72 62 INFO@HANDITOURS.DK WWW.HANDITOURS.DK en selvfølgelighed hos Scandic! Alle skal kunne bo på Scandic også selv om man evt. har nogle helt særlige behov. Derfor har vi siden 2003 tænkt i tilgængelighed og det ned til mindste detalje. Udover udnævnelsen af vores handicapambassadør Magnus Berglund, som siden har uddannet vores medarbejdere har vi i samråd med handicaporganisationer og hotelgæster udarbejdet 93 tilgængeligheds punkter, der gør det nemmere for dig at vælge Scandic næste gang! Se mere på scandichotels.dk In-Mind
FORSKNING // LIVTAG #2 2010 F 17 Gåden om den uforklarlige smerte Smerter i nakke og hoved. Svimmelhed, kvalme og synsforstyrrelser. Hvert år rammes omkring 15.000 danskere af piskesmæld. De fleste bliver raske, men nogle af dem, mellem 5 og 10 procent, får så alvorlige skader i nakken, at de bliver invaliderede. Problemet for disse mennesker er ofte, at lægevidenskaben ikke er i stand til at diagnosticere årsagerne til deres smerter. Nu har en norsk manuelterapeut måske svar på gåden omkring de smertefulde nakkeskader. AF Ulla Kusnitzoff, journalist (Tidligere bragt i Fysioterapeuten) FOTO Paal Audestad
F FORSKNING // LIVTAG #2 2010 18 Den 13. november 2009 forsvarede den norske manuelterapeut Bertel Rune Kaale sin doktordisputats Clinical aspects in the late stage of whiplash injury på Universitetet i Bergen. Og selvom hans kliniske arbejde og forskning længe har skabt stærke diskussioner for og imod i det norske forskermiljø, kan hans arbejde vise sig at blive banebrydende for videre forskning på dette område, mener flere eksperter. De fleste skader går over af sig selv, men mellem 5 og 20 procent af de skadede får erhvervsevnestab. Det har hidtil været meget vanskeligt at finde fysiske tegn, som indikerer en organisk skade hos patienter med whiplash symptomer, og megen forskning på området har været psykologisk eller psykosomatisk orienteret. Men Bertel Rune Kaale har med sit arbejde vist, at det er muligt at diagnosticere selv meget alvorlige ligamentskader i den øverste del af nakken alar ligamentet og transvers ligamentet hos patienter med whiplashsymptomer. Det betyder, fortæller Kaale, at de symptomer og smerter, som personer med nakkeskader klager over, kan have en sammenhæng med skader i ligamenter og membraner i overgangen mellem nakke og hoved. Kvindesygdommen Whiplash eller nakkeskade er ikke en ny lidelse, men det var først i 1980 erne, at antallet af rapporterede tilfælde steg så voldsomt, at det blev bemærkelsesværdigt. Folk i mange lande, blandt andet i Danmark og Norge, begyndte at strømme til lægen, fysioterapeuten og andre behandlere med deres nakkesmerter. Langt de fleste blev friske og smertefrie, men mange nakkesager endte som tvister i retssystemet, fordi de skadede og deres forsikringsselskaber var uenige om, hvorvidt der var tale om en reel fysisk skade som følge af en ulykke, eller om smerterne og symptomerne havde andre årsager, for eksempel psykologiske. Sådan er situationen for så vidt den dag i dag. Sygdommen, der ikke eksisterer og kvindesygdommen er etiketter, der er blevet og stadig bliver hæftet på folk, der hævder, at de har en nakkeskade. Der findes ikke præcise tal på hvor mange, der pådrager sig whiplashskader, for langt fra alle skader bliver anmeldt. Men ifølge statistik fra whiplashforskning.dk, er der cirka 15.000 nye tilfælde i Danmark hvert år. De fleste skader går over af sig selv, men mellem 5 og 20 procent af de skadede får erhvervsevnestab. Forsikring & Pension oplyser, at danske forsikringsselskaber i 2007 fik 4.800 indberetninger om piskesmældsskader. Hvor stor en del, der fik udbetalt skadeserstatning oplyser Forsikring & Pension ikke. Men antallet af skadede nordmænd er omtrent det samme som i Danmark hvert år bliver godt 1300 varigt invalide og cirka 400 bliver helt uarbejdsdygtige. Ifølge Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO) udbetaler norske forsikringsselskaber årligt over en milliard kroner i erstatning i forbindelse med påkørsler bagfra. Det betyder ikke, at de norske forsikringsselskaber anerkender lidelsen som en konsekvens af en trafikulykke. Slet ikke. Norske forsikringsselskaber er, ligesom de danske, meget optaget af, at det kan være vanskeligt at dokumentere en sammenhæng mellem symptomer og trafikulykke. Således siger den rådgivende læge i Forsikringsselskabet If, Norge, Marit Krohg: Det vil ofte være nødvendigt at bede om information om tidligere helbredsforhold, og om der er andre forhold, som kan være årsag til plagerne. Dette er både tids- og ressourcekrævende for selskaberne og en belastning for den skadede. En diagnostisk metode, som kan skille nakkeplager, der skyldes ydre skade fra øvrige nakkeplager, er derfor meget vigtig. Ingen seriøs forskning Lige siden Bertel Rune Kaale begyndte sine studier i manuelterapi i 1980 erne, har han været glødende optaget af, hvorfor det var så vanskeligt at give en fysisk forklaring på de lidelser, folk havde som følge af, at de havde pådraget sig en nakkeskade. De fleste forskningsprojekter om nakkeskader eller whiplash, har haft en psykologisk eller psykosomatisk orientering, og derfor er der kun få forskere, som har søgt efter organiske kilder til de plager, folk går rundt med, siger manuelterapeuten og Ph.d. Bertel Rune Kaale. Nu har han undersøgt og behandlet folk med nakkeskader i tyve år i sin egen klinik i Sandane, en lille by på den norske vestkyst i Sogn & Fjordane. Patienterne er både kvinder og mænd, gamle og unge nogle er ofre for trafikulykker, andre har fået arbejdsskader eller været udsat for faldulykker. Mange har været syge i flere år, før de kommer til Kaale, og mange har prøvet alt, hvad der findes af fysioterapi-behandling, smertebehandling, kiropraktik og psykologi uden, at det har hjulpet. 92 af hans patienter med diagnosen whiplash-lignende symptomer i 2. grad, udgør det videnskabelige grundlag for afhandlingen. Fælles for de 92 er, at de alle har været impliceret i bilkollisioner. Målet med mit forskningsarbejde var at undersøge, om der var forskel på de symptomer, folk med nakkeskader rapporterede om, sammenlignet med normalbefolkningen. Og jeg ønskede at undersøge, om der var en sammenhæng mellem stigende grad af plager og stigende grad af MRI-fund, forklarer Bertel Rune Kaale.
LIVTAG #2-2010 Firda fysikalskmedisinsk senter 19 Firda fysikalsk-medisinsk senter i Sandane i Sogn og Fjordane er et rehabiliteringscenter for patienter med nakkeskader. Patienter fra hele landet bliver henvist til klinikken med henblik på at blive diagnosticeret og rehabiliteret efter akutte traumer i nakke-hovedregioner. Bertel Rune Kaale ejer og driver klinikken sammen med fem ansatte. Diagnoseprogrammet er delvis udviklet i samarbejde med Dr. Kråkenes fra Haukeland Universitetssykehus i Bergen, samt BTE Techologies i Baltimore, USA. Klinikken har fem ansatte. www.firdafysmed.no Og min forskning viser, at der er sammenhænge, fortsætter han. Bertel Rune Kaale forklarer videre: Jeg ønskede desuden at undersøge, om der var sammenhæng mellem typen af skade, lokaliseret ved MRI og hvorvidt patienten var blevet påkørt forfra eller bagfra, og om patienten sad med hovedet neutralt eller roteret. Næsten to tredjedele af patienterne med roterende halsholdning ved ulykken, havde ændringer i det alare ligament mod kun fire procent i den patientgruppe, som havde indberettet en neutral hoved- og halsposition, forklarer Kaale. Det er altså hans eget kliniske arbejde, som danner grundlag for de fire videnskabelige artikler om whiplashassocierede sygdomme, han har publiceret, og som nu er sammenskrevet til doktorafhandlingen. Kaales revolutionerende fund For 15 år siden tog Kaale kontakt til overlæge Dr.med Jostein Kråkenes fra Nevroradiologisk afdeling på Haukeland Universitetssykehus i Bergen. Kaale mente, at han ved klinisk undersøgelse kunne mærke forskel på forandringer i ligamenter i den øverste del af nakken på nakkepatienter og spurgte Kråkenes, om det var muligt at udvikle en metode således, at disse forandringer kunne vises på MRI. Det viste sig at være muligt. Kråkenes og Kaale er de første i verden, som har været i stand til at påvise små ligamentskader i overgangen mellem nakke og hoved, C1 og C2 både ved klinisk undersøgelse og ved hjælp af MRI. Skader, som normalt ikke er synlig ved normale MR-scanninger, der typisk viser et billede fra 3. hvirvel og ned til 7. Jostein Kråkenes tog doktorgrad på dette arbejde i 2004. De fysiske fund, som Bertel Rune Kaale siden har gjort, og som er beskrevet i hans afhandling, stemmer overens med de fund Jostein Kråkenes har vist med sine MRI-billeder af C1 og C2. Effektiv behandling i stolen Men selvom Kråkenes og Kaale nu var i stand til at påvise skader i øvre nakkeregion hos patienter med whiplashsymptomer, manglede Kaale stadig en behandlingsterapi til de mange patienter, som sad i venteværelset. Han fandt den på en rejse til Canada for ti år siden. Her købte han en såkaldt Multi-Cervical Unit (MCU). Der er tale om en stol, der er indrettet som en datastyret objektiveret nakketestmaskine. 1.450 nakkeskadede patienter er siden blevet diagnosticeret ved hjælp af MCU-stolen, og 450 har været i hans behandling de seneste ti år. De øvrige får behandling lokalt, hvor de bor på baggrund af hans undersøgelser og diagnoser. For nylig købte klinikken endnu en MCU-stol i USA.
F FORSKNING // LIVTAG #2 2010 20 Ligamentskader i nakken udløser ofte stærke smerter, som gør, at patienten automatisk forsøger at undgå at udføre de bevægelser, som udløser smerten, forklarer Kaale. Denne inaktivitet kan i længden føre til muskelsvind i nakkeregionen med det resultat, at patientens tilstand forværres. Diagnosticeringen og rehabiliteringen foregår ved, at patienten spændes fast i MCU-stolen med et sæt bøjler rundt om hovedet. Med nøjagtig præcision finder Kaale ved hjælp af MCU en det punkt i nakken, som er skadet. MCU en viser graden af tabt muskelfunktion og type og omfang af funktionsreduktionen. De præcise positioner og en profil af hver enkelt patient bliver lagret i datamaskinen og bruges i det videre behandlingsforløb. Derpå starter selve behandlingen. Patienten bevæger nakken i forskellige positioner med en lille belastning, som gradvis øges i takt med, at behandlingen skrider frem. En behandling varer typisk to uger. Muskulaturen rundt om de skadede ledbånd styrkes Med Jostein Kråkenes MRI-metode blev det muligt med det blotte øje at se skader i de små ledbånd øverst i nakkehoved regionen. Med Bertel Rune Kaales MCU er det muligt at se en sammenhæng mellem skader i ledbåndene eller membranerne øverst i nakken og de symptomer, som nakkepatienterne klager over. Og ifølge Kaale er det altså også muligt at behandle patienten. Fælles for dem med høj cervical skade er, at de har risiko for, at de ligamenter, som skal stabilisere hovedet, er blevet delvist overrevet ved ulykken, fortæller Kaale: Vi har defineret fra 0 til 3, hvor 3 betyder, at mere end 75 procent af strukturen er skadet. Derved er nakkemuskulaturen ikke længere i stand til at bære vægten af hovedet. De fris ke muskler bliver overanstrengte, og så kommer smerterne, forklarer Kaale. Studier af nakkeskadede viser også, at mange desuden har alvorlige skader på rygsøjlen og dermed er der risiko for, at der kan dannes alvorlige skader på det centrale og perifere nervesystem. Vi finder ud af nøjagtigt, hvor skaden sidder, og så laver vi et træningsprogram, som styrker netop de små muskler i det skadede område Skadede ledbånd i den øverste del af nakken kan ikke opereres, fordi de ligger utilgængeligt, og derfor er den eneste løsning, ifølge Bertel Rune Kaale, at træne muskulaturen omkring dem. Og det er det, der sker i hans Multi-Cervical Unit stol. Rehabiliteringsarbejdet går ud på at styrke muskulaturen rundt om de skadede ledbånd og erstatte deres funktion ved hjælp af isometrisk og dynamisk træning. Vi finder ud af nøjagtigt, hvor skaden sidder, og så laver vi et træningsprogram, som styrker netop de små muskler i det skadede område, og derved kompenserer vi for skaden i ledbåndene. Og behandling og diagnose virker tilsyneladende oppe i Sandane: I en behandlingsstatistik fra 2004, som ligger hos det norske Helsedirektorat, fremgår det, at ud af 103 personer, som blev behandlet hos Kaale dengang, rapporterede 70 procent, at de havde forbedret deres arbejdsevne og 90 procent meddelte, at de oplevede stærk forbedring med hensyn til smerte og fysisk funktion. // Læs en længere version af artiklen på www.ptu.dk. Her kan du blandt andet læse om kritikken af Bertel Rune Kaales arbejde, om hans visioner og du kan se den danske adjunkt, kiropraktor og ph.d., Lars Uhrenholts kommentarer til Bertel Rune Kaales forskningsarbejde Kaales afhandling Afhandlingen kan rekvireres hos Bertel Rune Kaale: bertel@firdafysmed.no
Borgerstyret Personlig Assistance VI GØR DET MEGET NEMMERE Hvis du er visiteret til hjælp efter 95 eller 96, har du nu mulighed for at overdrage dit arbejdsgiveransvar. Men du behøver ikke opgive din frihed, selv om du gerne vil slippe for at holde styr på løn, forsikring og arbejdsgiverregler. Med BPAssistent planlægger du selv din hverdag, men overlader de administrative byrder til os og det hele foregår nemt og effektivt via internettet. Se hvordan BPAssistent virker på www.formidlingen.dk eller ring til os på 36 34 79 00
LIVTAG #2 2010 22 DER SKAL VÆRE PLADS TIL ALLE AF Mette Lundstrøm Jørgensen, projektleder PTU FOTO PTU PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med nedsat fysisk funktionsevne som følge af ulykke eller sygdom. Dette gælder alle personer uanset køn, alder og etnicitet. Alligevel er der relativt få medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund i organisationen. Det vil vi gerne lave om på, for PTU skal være en organisation for alle! Ricardo Lemus er født i Chile og er aktiv i flere danske foreninger. I starten af januar igangsatte PTU projektet DACAPO, som skal sætte fokus på inklusion af mennesker med etnisk minoritetsbaggrund i organisationen. Dette gøres ved at formidle viden til etniske minoriteter om de muligheder, som et medlemskab af PTU giver. Projektet er finansieret af SATSpuljen og vil løbe fra januar 2010 til januar 2011. Medlemskab gør en forskel Flere andre handicaporganisationer, heriblandt Gigtforeningen, Landsforeningen Autisme og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), har tidligere gennemført projekter med fokus på etniske minoriteter. Erfaringen fra disse organisationer viser, at inklusion af mennesker med etnisk minoritetsbaggrund i organisationerne kan danne baggrund for spændende erfaringsudvekslinger og nye oplevelser. Ricardo Lemus, som har været involveret i SUMH s projekt: Handicaporganisationer for alle også etniske minoriteter, fortæller, at mange mennesker med etnisk minoritetsbaggrund oplever en stor social og faglig berigelse ved at blive medlemmer af en handicaporganisation. Chilenskfødte Ricardo har også selv oplevet de fordele, som et medlemskab af en handicaporganisation giver. Han lider af sygdommen Gorhams Disease en aggressiv form for knogleskørhed og har prøvet den udfordring, det kan være at flytte til at nyt land. Når man kommer til Danmark som handicappet, kan det være vanskeligt at finde ud af de regler, der gør sig gældende og hvilke rettigheder, man har. Handicaporganisationer tilbyder fællesskab og den viden, man har behov for, fortæller Ricardo. PTU vil gøre en forskel At der i dag er relativt få medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund i PTU, er dog ikke en enestående situation. Det samme billede tegner sig i størstedelen af landets andre handicaporganisationer. Det betyder, at mange mennesker med etnisk minoritetsbaggrund går glip af den sociale og faglige berigelse, der følger med et medlemskab af en handicaporganisation. Etniske minoriteter med handicap har et meget begrænset kendskab til de danske handicaporganisationer. Hvor etniske danskere er vant til den danske foreningstradition, er foreningslivet for mange mennesker med etnisk minoritetsbaggrund en relativt ukendt størrelse, siger Ricardo. Derfor vil projekt DACAPO i det kommende år arbejder på at synliggøre de muligheder, der eksisterer i PTU, blandt etniske minoriteter. For PTU skal være en organisation for alle. // Vil du vide mere Er du interesseret i at høre mere om projekt DACAPO, er du velkommen til at kontakte projektleder Mette Lundstrøm Jørgensen på mlj@ptu.dk eller tlf. 36739056.
OPGAVESIDEN // LIVTAG #2 2010 O 23 UROLIGT VERDI- OPERA NUMMER FORSÆNK- NING SVERIGE AFLØB GRÆSK GUDINDE MESTER- SKAB BEKLÆD- NINGS- DELEN PRODUKTET FLÆNGE EFTER H TILBAGE- HOL- DENDE KROPS- DELEN FINE STRØMME SMIT- STOFFER SÅ PÅ HAVFUGL PSYKO- ANA- LYTISK BEGREB STIL- LING LAND I ASIEN 3 DEL AF SKE TONE NATRIUM KØRE 90'ERNE GUITAR- STRENG FORAR- GELIGE FOR- VANDLE SUND FORNUFT 2 VIN- UDTRYK KATEGO- RIEN AF- FOLKET VUGGER BORTSET FRA 4 TRONER VEJR RENDER I LISTE SPIRI- TUS SMULE FRA TIRANA BÆST FOR- LANGER VÆRK- TØJER TÆTSLUT- TENDE BETALT 10 1 BOLD- KLUB SVIP ÆRLIGT RØD HEST ÆTSE SLAGTE- DYRET PULSÅRE IKKE ÆLDST TRÆKKE 7 GULV- OPLYS- TÆPPE NINGER HYPPIGT SENERE OMFANGS- RIGE SPISE FODER- PLANTE 8 FOR- MORET 9 TRYDE SIG TRÆSORT -? GORE MUSIK- STYKKE SKYDE- MÅLET REKOM- MAN- DERET GÅ AMOK MEGET SKRÅ PLAN 5 BOLIG- BLOKKE PERIODE STEDORD SO- MIKKEL TONE 6 'JA' PÅ ENGELSK DYR TYSK- LAND BE- HOLDER BEKRÆF- TELSE CIRKA RADIUM GRÆSK BOGSTAV ILDSTED SOLDAT URAN SLÅ ELLER HØSTE MINDSKE SEJL KINE- SEREN ]]]]]]]]] 6 4 8 9 ]]]]]]]]] 3 9 4 7 6 ]]]]]]]]] 7 2 3 9 ]]]]]]]]] 6 4 ]]]]]]]]] 7 8 5 ]]]]]]]]] 1 2 5 7 4 3 ]]]]]]]]] 4 3 ]]]]]]]]] 8 1 7 4 ]]]]]]]]] 2 6 6 9 7 3 1 1 3 8 7 6 8 5 9 9 1 8 2 5 3 4 2 5 1 2 7 INDSEND KUPONEN PÅ SIDE 45 ELLER SEND LØSNINGEN TIL PTU@PTU.DK
LIVTAG #2 2010 24 PTU spørger medlemmerne AF Kira S. Orloff, journalist ILLUSTRATION Essensen Det er ikke nok at tro, man ved, hvad medlemmerne gerne vil have. Ind i mellem bliver man nødt til at spørge for at blive klogere. PTU har spurgt om jeres holdning til foreningens arbejde i en grundig medlemsundersøgelse. Når man spørger medlemmerne, skal PTU blandt andet bruge kræfter på at få en ny og skarpere identitet, og foreningen skal være mere synlig i medierne. Mange flere danskere skal kende PTU, så de ved, hvor de kan gå hen, når de kommer i en situation, hvor de har brug for den ekspertise, foreningen råder over. En af de målgrupper, medlemmerne peger på, der især skal gøres en indsats overfor, er rygmarvsskadede og tilskadekomne generelt. Der er mange mennesker i den målgruppe, der kunne have gavn af PTU, og derfor skal der gøres en indsats for at udbrede kendskabet til foreningen blandt trafik- og ulykkesofre. Spørgsmålene i undersøgelsen kommer vidt omkring, og helt overordnet udtrykker de interviewede medlemmer stor tilfredshed med foreningen. PTU opleves som en professionel organisation, der tilfører sine medlemmer meget positivt. Viden og støtte er vigtig For rigtig mange medlemmer er en af de væsentlige grunde til at være medlem, at de får viden om udviklingen inden for behandling og forskning. Samtidig lægger mange meget vægt på det rygstød, de kan få, når de skal finde ud af hvilke rettigheder, de har, og hvordan de skal finde rundt i junglen af love og regler. Derfor må der gerne prioriteres endnu flere kræfter her, mener de adspurgte medlemmer. De yngre medlemmer, der er interviewet, oplever, at der er en overvægt af ældre medlemmer til kredsarrangementerne, og de fravælger dem, fordi de ikke synes, de har noget udbytte af at deltage. Mange fremhæver, at de ikke har brug for at fællesskab, hvor sygdom er udgangspunktet. De vil hellere have tilbud om at deltage i f.eks. koncerter eller teaterforestillinger, som ligger uden for foreningen. Undersøgelsen skal bruges De pointer, der er kommet frem i interviewene med medlemmerne, skal bruges fremadrettet. Noget er kommet med i strategien for det kommende år, andet skal med i overvejelserne på længere sigt. Vi er selvfølgelig meget glade for, at der overordnet er så stor tilfredshed med vores arbejde. Jeg synes, den helt store udfordring er synligheden. Vi vidste det godt, og synlighed udgør derfor også en selvstændig indsats i strategien, der blev vedtaget i december 2009. PTU kommer ikke på forsiden af aviserne hver uge, men mindre kan også gøre det. Allerede efter sommerferien vil vi helt systematisk have mere kontakt med pressen om aktuelle emner. PTU vil også annoncere mere i forbindelse med f.eks. stillingsopslag og konferencer. Også gerne i forbindelse med lokale arrangementer. Vi vil udarbejde helt nye brochurer, der kommer ud til de professionelle. Det arbejde er så småt begyndt, og det vil blive intensiveret. En anden vigtig opgave er at få mulighed for at behandle flere. Vi vil meget gerne have den økonomiske ramme forøget, men det har Region Hovedstaden hidtil pure afvist. Så vi er i færd med at udvikle nogle andre tilbud, som kan finansieres af kommunerne. Vi er på forsøgsstadiet men det lover særdeles godt, siger PTU s direktør Philip Rendtorff. // Læs hele undersøgelsen på www.ptu.dk
Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 4 huse i Trend ved Limfjorden. 2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 6 huse i Marielyst på Falster. 3 huse i Vig ved Sjællands Odde. Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde. Feriehusene er 108-124 m2 + 6-20 m2 overdækket terrasse. Plads til 6-12 personer, heraf 2-6 kørestolsbrugere. Husene i Vig er 170 m2 med 10-12 sovepladser. Godkendt af Dansk Handicap Forbund Priser fra kr. 3.900/uge Cimbria Ferie Linåvej 59 Linå 8600 Silkeborg Tlf. 86 84 58 18 Mobil 26 73 69 22
B BREVKASSE // LIVTAG #2 2010 26 BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU s medlemmer og andre, der søger viden på PTU s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Livtag bringer hver gang et udpluk af spørgsmålene. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk under medlemmer. BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk Erstatning når gerningsmanden er ukendt Jeg har haft polio, siden jeg var barn, men har hidtil været forskånet for de værste følger af sygdommen og har i dag et fleksjob. Jeg har imidlertid for ganske nylig været udsat for et voldeligt overfald. Jeg har været på sygehuset og regner med at skulle være sygemeldt i en længere periode. Politiet har ikke fundet ham, der gjorde det. Jeg har været til afhøring hos politiet, men forstod ikke alt, hvad der blev sagt. Jeg kan forstå, at jeg kan få erstatning fra staten, hvis gerningsmanden ikke bliver fundet. Hvilke ydelser kan jeg få? Venlig hilsen medlem Kære medlem. Det er rigtigt, at offeret for et voldeligt overfald kan få erstatning fra staten, hvis gerningsmanden er ukendt eller ikke kan findes. Det fremgår af Voldsoffererstatningsloven. For at kunne få erstatning fra staten, er det dels en forudsætning, at der er tale om personskade, dels at der ved overfaldet er sket en overtrædelse af den Danske Straffelov. Bliver den person, man har udpeget som gerningsmand, senere fundet, kan man således ikke få erstatning, hvis vedkommende frifindes for at have begået en straffelovsovertrædelse. Man kan til gengæld godt få erstatning, hvis gerningsmanden ikke kan straffes, fordi denne er under den kriminelle lavalder, eller fordi vedkommende er utilregnelig. Det tilsvarende gælder, hvis gerningsmanden ikke er i stand til at betale erstatningen. Det er Erstatningsnævnet for voldsofre, www.erstatningsnaevnet.dk, der behandler sagen. Krav skal normalt fremsættes overfor erstatningsnævnet senest 2 år efter, overfaldet er begået. Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne få erstatning fra staten, at overfaldet uden unødigt ophold dvs. normalt indenfor 24 timer er anmeldt til politiet. Finder man gerningsmanden, er det endvidere en betingelse, at man fremsætter krav overfor pågældende, hvis sagen kommer for retten. Jeg vil mene, at følgende ydelser er relevante i dit tilfælde, jfr. reglerne i Lov om erstatningsansvar (EAL) samt i Voldsoffererstatningsloven: Godtgørelse for svie og smerte: Godtgørelsen ydes, så længe man er sygemeldt og med en fast takst pr. sygedag i 2010 kr. 170. Méngodtgørelse: Et fast beløb pr. méngrad, der ligger over 5% i 2010 kr. 7.520. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste: Kan ydes, indtil man kan genoptage sit arbejde i samme omfang som før, eller indtil det er muligt at opgøre et varigt erhvervsevnetab. Erstatning for tab af erhvervsevne: Ydelsen forudsætter, at man varigt har mistet mindst 15% af sin evne til at skaffe sig indtægt. Helbredelsesudgifter: Man kan få dækket rimelige og nødvendige udgifter til behandling, transport til og fra behandlingen samt lignende udgifter. Tingsskade, jfr. Offererstatningsloven 1: Erstatning for mistet eller ødelagt tøj samt andre personlige ejendele, herunder mindre kontantbeløb. Andet tab: Fx være rensning af det tøj, man havde på, da overfaldet skete. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist