7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket. Hjortetaksalt er et tilladt tilsætningsmiddel. Det betegnes med E 503. Træklemme To reagensglas Termometer ph-indikatorpapir Ammoniumhydrogencarbonat (hjortetaksalt), NH 4HCO 3 1. Hæld to spatelfulde hjortetaksalt i et reagensglas. Hold glasset med en træklemme, og varm det op. Varm kun i bunden af glasset. Hvad ses på indersiden af glasset i den øverste del af reagensglasset Hvilket stof kan I lugte under opvarmningen Bliver der en rest af hjortetaksalt tilbage i glasset Ved opvarmning af hjortetaksalt dannes de tre luftarter ammoniak, vanddamp og carbondioxid. Gør reaktionsskemaet færdigt. NH 4HCO 3 + + Er dit reaktionsskema afstemt Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 2. Fyld et nyt, koldt reagensglas med hjortetaksalt til en højde på 3 cm. Brug et termometer til at finde den temperatur, hvor saltet spaltes. C 3. Under opvarmningen skal I holde et stykke indikatorpapir, der er vædet i vand, ind over åbningen af glasset. Hvad ser I, og hvad har I hermed påvist Find ud af, hvorfor saltet kaldes hjortetaksalt C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 181
7.13 Gæring (1) I skal undersøge, hvordan gæringen afhænger af temperaturen, og I skal fremstille en dej, der hæver. Ved gæring spalter gæren sukkeret i melet til carbondioxid, CO 2, og alkoholen ethanol, C 2H 5OH. Reaktionen kan skrives: C 6H 12O 6 2 C 2H 5OH + 2 CO 2 Forsøg 1 Gæringen afhænger af temperaturen Hvert hold skal vælge en temperatur, ved hvilken gæringen skal foregå, fx 20, 30, 40, 50 eller 60 C. Læreren koger vand i en elkedel. 1. Hvert hold skal have 10 g sukker og 10 g gær, der smuldres. Sukker og gær lægges ned i en 250 ml kolbe. 2. Fyld et stort bægerglas halvt op med vand. Sæt bægerglasset på en trefod med keramisk trådnet, og opvarm vandet til den valgte temperatur. Elkedel Gærlås (gærrør) Termometer Stort bægerglas 250 ml konisk kolbe Prop med hul Trefod Keramisk trådnet Spatel Lille cylinderglas Millimeterpapir Bagegær Sukker Hvedemel Salt 3. Når vandet har den ønskede temperatur, skal I hælde ca. 100 ml af vandet ned i kolben. Sæt gærlåsen i en prop, og sæt proppen ned i kolben. Hæld lidt koldt vand i gærlåsen. Sæt kolben ned i vandet i bægerglasset. Det gør ikke noget, at kolben ligger lidt skråt. Noter tidspunktet. 4. I skal holde vandbadet på den valgte temperatur. Efterfyld med lidt varmt vand fra elkedlen, hvis temperaturen falder for meget. 5. Efter fem minutter skal I begynde at tælle, hvor mange bobler der kommer i gærlåsen pr. minut. Indsæt værdierne i skemaet, og tegn undervejs i forsøget en graf over udviklingen. Tid/minutter 5-6 6-7 7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 Antal bobler Hvordan så graferne fra de forskellige hold ud Hvilken konklusion kommer der ud af jeres fælles forsøg C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 182
7.13 Gæring (2) Forsøg 2 Fremstilling af en dej 1. Opløs 1 g gær i 10 ml lunkent vand. Bland derefter i en skål gæren med 20 g hvedemel, 10 ml lunkent vand og 0,5 g salt. 2. Tryk, rul og pres dejen, til den er smidig, skinnende og glat. Hvis dejen klistrer til fingrene, skal der blandes lidt mere mel i. Når dejen ikke mere klistrer, er den færdig. 3. Rul dejen sammen til en tyk pølse, der netop kan glide ned i et lille cylinderglas. Pres dejen helt i bund med en spatel. Dejen skal nå op til cylinderglassets øverste rand. 4. Sæt cylinderglasset ned i et stort bægerglas fyldt med vand ved ca. 40 C. Vandet må ikke løbe ind i cylinderglasset. Forklar og lav en tegning, der viser situationen efter et stykke tid: C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 183
7.14 Bagepulveret natron I skal undersøge virkningen af bagepulveret natron. Det er et tilsætningsstof. Natron har E-nummer E 500. Forsøg 1 Natron og syre Stativ Muffe og klemme Tre reagensglas Reagensglasstativ Ballon Teske 250 ml bægerglas Fyrfadslys Langt, bøjet glasrør Eddike Natriumhydrogencarbonat (natron), NaHCO 3 Mættet kalkvand (evt. CO 2-indikator) Hæld et par dråber eddike i et reagensglas. Hæld en teskefuld natron i en ballon, og sæt den på reagensglasset uden at spilde noget af pulveret. Udfør forsøget, som vist på tegningen. Hvad viser dette forsøg Forsøg 2 Hvilken luftart dannes Sæt et fyrfadslys ned i et bægerglas. Hæld to teskefulde natron ned omkring lyset. Tænd stearinlyset. Udfør forsøget, som vist på tegningen. Hvad viser dette forsøg Forsøg 3 Opvarmning af natron Byg denne opstilling. Der er natron i det venstre glas og mættet kalkvand i det højre. Udfør forsøget, som tegningen viser. Fjern glasset med kalkvand, inden I fjerner bunsenbrænderen. Hvad viser dette forsøg C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 184
7.15 Kemisk vulkan I skal fremstille en vulkan og lave et udbrud med kemisk lava. Vulkanmateriale: Gips eller dekorationsler Lille plastflaske Maling Lak Lavamateriale: Natriumhydrogencarbonat (natron), NaHCO 3 Eddike Rød og gul frugtfarve Sulfosæbe I skal først bygge en vulkan. Inde i vulkanen skal magmakammeret være en lille plastflaske. Åbningen i halsen af flasken skal være krateret øverst i vulkanen. Luk hullet i flasken med en prop, så I ikke taber materiale ned i flasken. I kan bygge vulkanen ved at støbe med gips eller forme den i ler. Bagefter kan I male vulkanen og evt. til sidst lakere den. Et udbrud laves således: Stil vulkanen på et stort stykke plast. Hæld to skefulde natron ned i flasken. Tilføj 10 dråber sulfo, nogle dråber rød og gul frugtfarve og omkring 50 ml vand. Hæld derefter 20 ml eddike ned i krateret. Udbruddet kan blive mere voldsomt, hvis man i stedet for koldt vand bruger lunkent vand. Forklar kemien, der frembringer "lavaen": C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 185