Pensionsbeskatning og dobbeltbeskatningsoverenskomster

Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Juridisk Institut Forfatter: Natalia N. Olekhnik Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Pensionsbeskatning og dobbeltbeskatningsoverenskomster Handelshøjskolen, Århus Universitet 2009

Summary The subject of this thesis is taxation of pensions in compliance with the Danish law as well as in compliance with double tax treaties in a more international perspective. The thesis presents a detailed account of regulatory scope for private pension schemes both arisen from a former employment and those established individually. These pension plans are characterized by tax concessions or taxation on a concessional rate of pension contributions, taxation of pension savings yield, and finally taxation of pension payments. The tax benefit in Danish pension system is thus a tax deferral, which stimulates pension savings incentive. The ruling of the European Court of Justice in case C-150/40 Commission vs. Denmark on inconsistency of Danish pension regulations with the purpose of EU resulted in the adjustments of tax legislation. Now it is possible to achieve deduction in a Danish income for contributions to pension plans established in other EU/EEA countries provided an approval agreement with the Danish Tax Authorities. Elimination of the double taxation, when an individual changes the state of residence, as well as prevention of fiscal evasion is addressed in bilateral income tax treaties between the countries. The international income tax treatment of pensions is examined as based on provisions of OECD Model Tax Convention on Income and on Capital, which in Art. 18 allocates the sole taxing right of pensions to the state of residence. Absence of pension definition, variety of pension forms, and how countries classify them complicate attribution of a certain pension scheme to a certain article. There is therefore a number of border cases between Art. 18 on pensions in consideration of past employment, Art. 19 on pensions arisen from government services, and Art. 21 on other income covering individual pension schemes. Relief from juridical double taxation can be achieved by the methods of exemption or credit. Provisions in Art. 18 on taxation of pension payments in most of the double tax treaties, which Denmark has signed, deviate considerably from Model Tax Convention, allocating the taxing right to the country, where contributions to the pension schemes were made.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Disposition... 4 1.3 Afgrænsning... 6 1.4 Metodevalg... 7 2 Beskatning af pensionsordninger... 8 2.1 Betingelser for oprettelse af opsparing i pensionsøjemed... 8 2.1.1 Kapitalpension... 9 2.1.2 Ratepension... 10 2.1.2.1 Gældende regler... 10 2.1.2.2 Lovforslag... 10 2.1.3 Pensionsordninger med løbende udbetalinger... 11 2.1.4 Krav til pensionsudbyderen... 11 2.1.5 Overførsel mellem pensionsordninger... 13 2.2 Fradragsret og bortseelsesret for indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed... 14 2.2.1 Kapitalpension... 15 2.2.2 Ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger... 16 2.2.2.1 Gældende regler... 16 2.2.2.2 Lovforslag... 17 2.3 Beskatning af pensionsafkast... 19 2.3.1 Anbringelse af opsparingsmidler... 19 2.3.2 Skattepligten... 21 2.3.3 Opgørelse af beskatningsgrundlag og skattesats... 22 2.3.4 Ophævelse af pensionsordning... 23 2.4 Beskatning af udbetalinger... 24 2.4.1 Beskatning af kapitalpensionsopsparinger... 24 2.4.1.1 Gældende regler... 24 2.4.1.2. Lovforslag... 25 2.4.2 Beskatning af ratepensionsopsparinger og pensionsordninger med løbende udbetalinger... 25 2.4.3 Beskatning af pensionsopsparinger ved dødsfald... 26 2.4.4 Beskatning ved udbetaling af pensionsopsparinger før tid... 26 2.4.5 Beskatning ved udbetaling af pensionsopsparinger i utide... 27 3 Beskatning af pensionsordninger i til- og fraflytningssituationer... 29 3.1 Skattepligt til Danmark... 29 3.1.1 Ubegrænset skattepligt... 29 3.1.2 Ophør af skattepligt... 30 3.1.3 Begrænset skattepligt... 31 3.2 Tilflytningssituationer... 31 3.2.1 Oprettelse af en ny pensionsordning i udlandet... 32 3.2.2 Godkendelse af eksisterende pensionsordning i udlandet... 34 3.2.3 Overførsel af pensionsordninger mellem Danmark og udlandet... 35 3.3 Fraflytningssituationer... 36 3.3.1 Beskatning ved begrænset skattepligt... 36 3.3.2 Efterbeskatning ved fraflytning... 37 4 Beskatning af pensioner i OECD s modeloverenskomst... 40 1

4.1 Anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster... 40 4.2 Lempelsesmetoder... 41 4.2.1 Eksemptionsmetode... 41 4.2.2 Creditmetode... 42 4.3 Pensioner i art. 18 i OECD s modeloverenskomst... 43 4.3.1 Definition af begrebet pension... 43 4.3.2 Afgrænsning mellem art. 18, art. 19 og art. 21... 43 4.3.3 Fordeling af beskatningsretten... 44 5 Beskatning af pensioner i danske dobbeltbeskatningsoverenskomster... 47 5.1 Skatter omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomster... 47 5.2 Lempelsesregler... 48 5.3 Beskatning af pensionsafkast... 49 5.4 Fordeling af beskatningsretten til pensionsudbetalinger... 50 6 Konklusion... 55 Litteraturliste... 60 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 2

1 Indledning Jeg er født og opvokset i Rusland. I 1997 flyttede jeg til Danmark. Næste år flytter jeg til Italien, hvor min mand bor. Beslutningen var naturligvis anledning til mange indgående overvejelser og udfordrende spørgsmål. Pludselig midt i disse filosofiske og livsforandrende tanker sneg der sig overraskende et helt uforventet spørgsmål ind - Hvad med min pensionsopsparing? Hvad hvis vi flytter til Danmark igen? Eller hvis jeg en dag ønsker at flytte tilbage til Rusland? Disse spørgsmål blev inspirationen til denne afhandling. Pensionsopsparing til alderdom er et emne, som bliver mere og mere aktuelt. Europas befolkning bliver ældre. I 2050 forventes det, at der vil være to personer i den erhvervsaktive alder per en pensionist, sammenlignet med forholdet fire til en i dag 1. Der er flere og flere mennesker, der ikke er indstillet på kun at leve af offentlige pensioner. Man er nødt til selv at spare op for ikke at få en stor indkomstnedgang, når man går fra den erhvervsaktive tilværelse til pensionisttilværelsen. Denne udviklingstendens stiller naturligvis større krav til pensionssystemerne, og der bliver specielt lagt vægt på arbejdsmarkedsaftaler og privat pensionsopsparing. I relation hertil er beskatningen den afgørende faktor. Skatteregler skal blandt andet skabe incitament til at få befolkningen til at spare op til pensionsformål, og det er væsentligt, at der ikke er for megen turbulens omkring skattereglerne, når disse skal anvendes i planlægningsøjemed. Pensionsbeskatningen begrænser sig ikke kun til de nationale danske regler. 3,5 mio. personer bosatte sig i de 27 EU-medlemslande i 2006, hvoraf 34% flyttede fra andre medlemslande, 14% flyttede tilbage til deres lande, og 52% kom fra 3.lande 2. Som følge af at flere og flere skifter bopælsland på et eller flere tidspunkter i deres liv, vil der være tiltagende opmærksomhed omkring, hvorledes danske pensionsordninger behandles i udlandet, og hvorledes udenlandske pensionsordninger behandles her i landet. Interessen 1 Adequate and sustainable pensions Synthesis report 2006. European Communities, 2006, s. 11 2 Herm, Anne: Recent migration trends: citizens of EU-27 Member States become ever more mobile while EU remains attractive to non-eu citizens. Eurostat Statistics in focus 98/2008, Population and social conditions, s. 3 3

for at undersøge pensionsbeskatningen set i et mere internationalt lys fører frem til følgende problemformulering. 1.1 Problemformulering Formålet med denne afhandling er at fremstille den skattemæssige behandling af pensionsopsparinger i Danmark og ved fysiske personers fraflytning og tilflytning henholdsvis til og fra Danmark. Følgende overordnede spørgsmål søges derfor besvaret: Hvordan behandles skattemæssigt indbetalinger, afkast og udbetalinger af pensionsopsparinger i Danmark? Hvordan behandles skattemæssigt pensionsopsparinger ved fraflytning og tilflytning til og fra Danmark? Hvordan behandles pensionsbeskatning i OECD s modeloverenskomst? Hvordan behandles beskatning af pensionsopsparinger i henhold til danske dobbeltbeskatningsoverenskomster? 1.2 Disposition Der tages i afhandlingen udgangspunkt i en systematisk gennemgang af eksisterende regler på pensionsbeskatningsområdet omfattet af pensionsbeskatningsloven. Indledningsvis vil der blive opregnet, hvilke love der regulerer den skattemæssige behandling af pensionsopsparinger. Først gennemgås betingelserne for oprettelse af diverse pensionsopsparinger, herunder kapitalpension, ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger. Her vil de krav der stilles til pensionsudbyderen blive beskrevet, især når pensionsordninger oprettes i andre EU/EØS-lande. Tilsvarende vil regler for overførsel mellem pensionsordninger blive beskrevet. Derefter ses der på fradragsregler for indbetalinger til diverse pensionsopsparinger. Det næste afsnit fokuserer på beskatningen af pensionsafkast. Der vil blive set på muligheder for 4

anbringelse af opsparingsmidler, hvem skattepligten påhviler, og hvordan beskatningsgrundlag opgøres. Endeligt vil der blive undersøgt, hvordan udbetalinger fra diverse pensionsopsparinger beskattes, når udbetalingen sker ifølge aftale, som følge af dødsfald, før tiden, og i utide. Ved gennemgang af de eksisterende regler vil regeringens seneste forslag til ændringer i pensionsbeskatningsloven løbende blive inddraget og diskuteret. I det næste kapitel begreberne ubegrænset og begrænset skattepligt samt betingelserne for, at skattepligten helt ophører indledningsvis blive klarlagt. Med udgangspunkt i denne begrebsramme vil det blive undersøgt, hvilke muligheder en tilflytter har i forhold til sin pensionsopsparing fra udlandet. Endvidere vil der blive set på, om der er hjemmel i de danske skatteregler til at beskatte pensionsopsparinger, når pensionsopspareren ikke længere er ubegrænset skattepligtig til Danmark. Desuden vil efterbeskatnings- og fraflytningsregler blive analyseret med henblik på, hvordan de skal modvirke skatteflugt. Derefter dannes et overblik over OECD s modeloverenskomst, som middel til at løse de problemer, der opstår indenfor international juridisk dobbeltbeskatning, herunder hvilke skatter er omfattet, og eksisterende lempelsesmetoder. Efterfølgende søges det at fastlægge en definition af pension i modeloverenskomsten, og specifikt analyseres fortolkningen af modeloverenskomstens art. 18 Pensioner samt afgrænsning i forhold til art. 19 Offentligt hverv og art. 21 Andre indkomster. Endelig ses der på muligheder for fordeling af beskatningsraten med hensyn til pensionsudbetalinger. Afslutningsvis behandles bilaterale overenskomster mellem Danmark og andre lande med henblik på at undersøge tendenser i fordeling af beskatningsretten ved beskatning af pensionsydelser mellem kildeland og bopælsland. Reglerne for beskatning af pensionsopsparinger er helt grundlæggende for denne afhandling og samtidig så omfattende, at det afspejles dispositionsmæssigt, hvorfor kapitlet om beskatning af pensionsopsparinger i Danmark er det mest omfangsrige i forhold til de andre. 5

1.3 Afgrænsning Denne afhandling vil primært omhandle private pensionsordninger og arbejdsgiverordninger. Den afgrænses derfor fra behandling af offentlige pensioner og andre sociale pensioner, undtagen de tilfælde, hvor det er relevant at inddrage disse. Det er de tre mest udbredte typer af pensionsopsparinger: kapitalpension, ratepension og ordninger med løbende udbetalinger, som er i fokus i denne afhandling. Der vil blive set bort fra indeksordninger, særlige ordninger for tidligere selvstændige erhvervsdrivende og pensionsordninger for sportsudøvere. Pensionsopsparinger kan være skattebegunstigede og ikke-skattebegunstigede. Ved indbetalinger til ikke-skattebegunstigede ordninger 3 opnås der ikke fradrag for indbetalinger, beskatningen sker straks, og som følge heraf er der ingen beskatning på udbetalingstidspunktet. Disse ordninger vælges det at se bort fra, idet de ikke passer i afhandlingens struktur. De fleste pensionsopsparinger indeholder en forsikringsdel, som tegnes til at dække i tilfælde af dødsfald eller tabt/nedsat arbejdsevne. Regler vedrørende forsikringsdelen af pensionsordninger vil der blive set bort fra i afhandlingen, undtagen i afsnittet om udbetaling af pensionsopsparinger før tiden. For at gøre teksten lettere at læse og undgå for mange gentagelser vil rateforsikringer i pensionsøjemed og rateopsparinger i pensionsøjemed betegnes samlet som ratepensionsopsparinger; kapitalforsikringer i pensionsøjemed og opsparinger i pensionsøjemed betegnes samlet som kapitalpensionsopsparinger. Pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven set i historisk perspektiv vil ikke blive behandlet. Det er de gældende regler og det seneste lovforslag, der sandsynligvis vil blive vedtaget lige inden aflevering af denne afhandling, som afhandlingen er baseret på. 3 Omtales også som Afsnit II-ordninger, idet de behandles i Afsnit II af pensionsbeskatningsloven 6

Beskatning af pensionsopsparinger i bilaterale aftaler mellem Danmark og andre lande på indkomstskatteområdet behandles med udgangspunkt i OECD s modeloverenskomst, idet det er denne overenskomst, som de dobbeltbeskatningsaftaler Danmark har indgået med andre lande er baseret på. 1.4 Metodevalg I relation til den juridiske analyse vil afhandlingen baseres på den retsdogmatiske metode, hvor man indsamler alt relevant stof, afvejer de enkelte bidrag og når frem til en konklusion. For hver konkret problemstilling skal man først definere informationsbehovet for herefter at overveje, hvilke retskilder, der kan være relevante. De danske retskilder er hierarkisk opbygget som Grundloven Andre love Bekendtgørelser Praksis, domspraksis og administrativ praksis Cirkulærer og vejledninger 4. Afhandlingen involverer international skatteret, hvilken adskiller sig fra andre internationale retsområder ved, at den internationale skatteret ikke afgør, hvilket lands regler der skal anvendes i tvistsituationer 5. Derfor vil det hierarkiske samspilssystem Dansk udlandsskatteret Folkeret, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne EU-retten altid holdes for øje. Der vil i opgaven henvises til lærebøger, artikler osv. som informationskilder, men det er loven, som altid forbliver den primære retskilde. 4 Evald, Jens: Retskilderne og den juridiske metode. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2. udgave, 2000, s. 27-45 5 Michelsen, Aage: International skatteret. Forlaget Thomson, 3. udgave, 2003, s. 23 7

2 Beskatning af pensionsordninger OECD s undersøgelse i 2008 kårede det danske pensionssystem som det bedste i Europa. Danmark beskrives som det land i EU, der står bedst rustet til fremtidens udfordringer: The overall pension system is comprehensive and almost unique in achieving high levels of private pension provision without much legal compulsion 6. Topplaceringen skyldes en kombination af offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner. Endvidere bemærkes det, at the combination of pension tax concessions and generous tax deductibility of interest expenditure...mature tax planning 7. I dette kapitel vil det blive undersøgt, hvilke karakteristika ved den danske pensionsbeskatning, der gør investering i pension attraktivt for befolkningen. Den skattemæssige behandling af pensionsopsparinger reguleres af Bekendtgørelse af lov om beskatning af pensionsordninger mv., LBK nr. 1120 af 10. november 2006 og Pensionsafkastbeskatningslov, LOV nr. 1535 af 19. december 2007. I forbindelse med gennemførelse af skattereformen Forårspakke 2.0 er der af regeringen blevet fremsat Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, L 200 (se bilag 1). Forslaget skal i 3. behandling i Folketinget den 29. maj 2009 8. Det anses derfor for hensigtsmæssigt ved gennemgang af de gældende pensionsbeskatningsregler at inddrage kommende ændringer og analysere tilsigtede og muligvis utilsigtede konsekvenser deraf. Gennemgang af den skattemæssige behandling af pensionsordninger vil følge pensionens livscyklus : indbetaling, fradragsret, afkast, udbetaling. 2.1 Betingelser for oprettelse af opsparing i pensionsøjemed Regler i pensionsbeskatningslovens (PBL) Afsnit I indeholder de krav, der stilles til indholdet, for at en pensionsordning får en skattemæssig begunstigelse. Afsnittet omfatter 6 Econonomic Survey of Denmark, 2008. OECD Policy Brief, February 2008, s. 11 7 Ibidem 8 www.skm.dk: Folketingets behandlinger af Skatteministeriets lovforslag 2008/2009 8

forskellige typer af skattebegunstigede pensionsordninger. De tre mest udbredte grupper er: pensionsordninger med løbende udbetaling, ratepension og kapitalpension 9. 2.1.1 Kapitalpension Ved oprettelse af en kapitalpension sikres udbetaling af en samlet kapital. Ordningen må tidligst komme til udbetaling ved ejerens fyldte 60. år eller ved død forinden og skal senest udbetales ved fyldte 70. år. Ordningen kan oprettes enten som en kapitalforsikring i et livsforsikringsselskab og kaldes så en kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. PBL 10, eller som en opsparing i et pengeinstitut og kaldes da for en opsparing i pensionsøjemed, jf. PBL 12. Kapitalpension kan oprettes både som en privatordning og som en arbejdsgiverordning. Det er muligt at tegne en kapitalforsikring, hvor forsikringssummen udbetales under alle omstændigheder, uanset om ejeren er i live eller er død; eller en livsbetinget forsikring, hvor forsikringssummen kun udbetales, hvis den forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt, eller en ren dødsforsikring, hvor forsikringssummen kun udbetales, hvis den forsikrede dør inden en vis alder. En kapitalpension skal efter gældende regler oprettes inden opspareren fylder 60 år. Det er dog muligt at oprette ordningen efter det fyldte 60. år, hvis pensionsopspareren på oprettelsestidspunktet har en anden kapitalpensionsordning, og afgiftspligt eller skattepligt for denne anden ordning endnu ikke er indtrådt. Et af elementerne i L 200 er et forslag om at ophæve 60-års grænsen 10. Dette begrundes med, at den foreslåede ophævelse af mellemskatten og reduktionen af bundskatten medfører, at de skattemæssige fordele ved indskud på kapitalpensionsordninger reduceres noget, idet afgiftssatsen ved udbetaling fastholdes på 40%. Den skattemæssige fordel vil derfor være mere knyttet til den lave afkastbeskatning og skal ses i sammenhæng med to andre 9 Andre typer af pensionsopsparinger, der findes i pensionsbeskatningsloven, er rateforsikringer, jf. 8, indeksordninger, jf. 15, pensionsordninger for sportsudøvere, jf. 15 B, pensionsordninger for tidligere selvstændige erhvervsdrivende, ophørspensioner, jf. 15 A, og de bliver ikke behandlet i denne afhandling. 10 L 200: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove, s. 13-14 9

forslag om forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner og forenkling af reglerne for indskud på kapitalpension, som bliver gennemgået senere i afhandlingen. 2.1.2 Ratepension Ratepension er en kapitalopsparing, hvor det er aftalt, at den opsparede sum udbetales i rater over et vist åremål (mindst 10 år), og hvor raterne ikke bortfalder ved kontohaverens død. Ratepension kan oprettes enten som en rateforsikring i livsforsikringsselskab, jf. PBL 8, eller som en rateopsparing i et pengeinstitut, jf. PBL 11 A. Ratepension kan oprettes af alle personer under 60 år, jf. PBL 8 og 11 A. Rateopsparing kan oprettes både som en privatordning og som en arbejdsgiverordning. 2.1.2.1 Gældende regler Ligesom med kapitalpension er det kun muligt at oprette en rateopsparing efter en person er fyldt 60 år, hvis vedkommende på oprettelsestidspunktet har en anden rateopsparing i pensionsøjemed, og afgiftspligt eller skattepligt for denne anden ordning endnu ikke er indtrådt. Raterne udbetales tidligst ved det fyldte 60. år, og senest fra det fyldte 76. år. Raterne kan desuden først udbetales 5 år efter, at pensionsopsparingen er oprettet. Den sidste rate skal udbetales det år, hvor pensionsmodtageren fylder 85 år. Hvis en ratepension oprettes efter 60 år, gælder den såkaldte halvdelsregel. Efter denne regel er værdien af forhøjelsen begrænset til halvdelen af værdien af den eksisterende ordning. Formålet hermed var at udelukke ikke tilsigtet skattemæssig udnyttelse af reglerne. Aldersgrænsen skulle sikre, at midlerne, der blev anbragt i en rateopsparing, normalt var bundet i mindst 5 år. 2.1.2.2 Lovforslag Med det foreslåede loft på 100.000 kr. for årlige fradrags- og bortseelsesberettigede indskud på ratepensionsordninger (dette forslag behandles i afsnit 2.2.2.2 om fradragsret), er der ikke længere de samme skattemæssige betænkeligheder ved at lade en rateopsparing oprette efter 60 år. Det foreslåede loft for indskud forventes effektivt at varetage de hensyn, der ligger bag de gældende regler om oprettelsestidspunkt samt 5-års 10

kravet. På den baggrund foreslås disse bestemmelser ophævet 11. Derudover er de gældende regler især om halvdelsreglen ganske komplicerede, og derfor burde en ophævelse af reglerne om oprettelsestidspunkt og 5-års reglen medføre en betydelig forenkling af reglerne om ratepensionsordninger. 2.1.3 Pensionsordninger med løbende udbetalinger En pensionsordning med løbende udbetalinger, eller en renteforsikring, efter PBL 2 12 giver ret til løbende livsbetingede ydelser. Det vil sige ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Det betyder dog ikke, at ydelserne nødvendigvis skal være livsvarige. Ydelserne kan være aftalt til at ophøre efter eksempelvis 10 eller 15 år. Sådanne pensionsordninger betegnes som livrenter, jf. PBL 2, nr. 4, litra a 13. Pensionsordninger med løbende udbetalinger kan oprettes i livsforsikringsselskab eller pensionskasse, men ikke i pengeinstitut. Pensionsordninger med løbende udbetalinger kan både være arbejdsgiverordninger og private ordninger. Ifølge PBL 2, stk. 4 skal pensionsordningen gå ud på udbetaling af alderspension, der begynder tidligst ved det fyldte 60. år og sker over minimum 10 år, invalidepension, ægtefælle- og samleverpension, eller børnepension, som skal ophøre senest ved barnets fyldte 24. år. En pensionsordning oprettes ofte som en kombination af ovenstående forskellige former for pensioner med løbende udbetalinger. 2.1.4 Krav til pensionsudbyderen Opsparinger og forsikringer i pensionsøjemed kan oprettes i livsforsikringsselskaber, jf. PBL 4, i pensionskasser, jf. PBL 3 eller, for så vidt angår kapitalpensionsopsparinger og rateopsparinger, i pengeinstitutter, jf. PBL 11 A og 12. 11 L 200: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove, s. 13-14 12 Omfatter også tjenestemandspension, ATP-pension m.v. Disse bliver ikke behandlet i afhandlingen. 13 Andreasen, Ole m.fl.: Pensionsbeskatningsloven med kommentarer. Forlaget Thomson, 1. udgave, 2005, s. 91 11

Tidligere var det kun muligt at oprette skattebegunstigede pensionsordninger i pensionsinstitutter, som havde tilladelse til at drive sådan virksomhed i Danmark af Finanstilsynet. For udenlandske pensionsinstitutter var det kun muligt gennem et fast driftssted i Danmark. Som konsekvens af sag C-150/04 Kommissionen mod Danmark, har Danmark været nødsaget til at foretage ændringer i den dagældende pensionsbeskatningslov. Dommen af den 30. januar 2007 fastlagde, at de danske regler var i strid med EUtraktaten. Det blev fundet, at de daværende danske regler gik imod EU-traktatens artikel 49, princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, og artikel 39 og 56, der omhandler princippet om arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, endelig artikel 43, der omhandler forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. En af mulige løsninger var helt at fjerne fradragsret samtidig med ikke at beskatte pensionsudbetalinger 14. Ulempen ved dette forslag var, at det sandsynligvis ville fjerne incitamentet for danskerne til at oprette pensionsopsparinger. Skatteyderne bliver opmuntret til at opspare via en pensionsopsparing ved at beskatningen udskydes til udbetalingstidspunktet. Løsningen blev i stedet en udvidelse af den eksisterende pensionsbeskatningslov til også at omhandle udenlandske pensionsordninger. Der er i den nye pensionsbeskatningslov 3, nr. 3 tilføjet, at pensionsinstitutterne nu skal have fast driftssted i et land inden for EU/EØS og i dette land have tilladelse til at drive pensionsvirksomhed. Dermed er det muligt at opnå fradrag for indbetalinger til udenlandske pensionsselskaber. Dette er dog betinget. For det første skal den udenlandske pensionsudbyder opnå godkendelse fra SKAT, jf. PBL 15 C, stk. 2. For det andet skal udbyderen, jf. PBL 15 C, stk.1, nr. 4, forpligte sig til at afgive en række oplysninger til de danske skattemyndigheder, dvs. opfylde de samme forpligtelser som danske pensionsselskaber. En af de pligter der i loven tænkes på er, at de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske pensionsudbydere. Dette er en del af aftalemodellen, hvor både pensionsudbyderen og 14 Forrai, Claus: Afdansningsbal for ratepensioner. Penge & Privatøkonomi nr.12, december 2006 12

pensionsopspareren forpligter sig, hvis der skal opnås fradrag for indbetaling til pensionsopsparing. En mere detaljeret beskrivelse af reglerne kommer i kapitel 3. 2.1.5 Overførsel mellem pensionsordninger Beløb, der er opsparet i en pensionsordning, kan uden skattemæssige virkninger overføres til visse andre ordninger jf. PBL 41-44. Det er en betingelse, at overførslen sker mellem ordninger, som tilhører samme person, jf. PBL 1, stk.1. Beløbets overførsel betragtes ikke som en indbetaling til den ordning, hvortil det overføres, hellere ikke som udbetaling. Der opnås derfor ikke fradragsret for det overførte beløb eller indtræffes skattepligt. Overførslen skal ske, inden der er indtrådt skatte- eller afgiftspligt for nogen af ordningerne, jf. PBL 44. Som udgangspunkt skal hele ordningen overføres. Denne begrænsning er indsat for at imødegå forsøg på at minimere pensionsafkastskatten ved at overføre en del af ordningen til en anden ordning 15. Der gives kun adgang til deloverførsel i tilfælde, hvor der ikke er en risiko for misbrug, såsom deloverførsel af beløb til en ren risikoforsikring, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet, jf. PBL 41, stk. 3, nr. 1, eller deloverførsel ved jobskift, når lov eller vedtægter forhindrer pensionstageren i at overføre alle tidligere pensionsrettigheder til den nye pensionsordning, jf. PBL 41, stk. 3, nr. 2. Overførsel kan ske mellem følgende ordninger: mellem ordninger med løbende udbetalinger, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 1 fra en rateforsikring/rateopsparing til en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 2 fra en rateforsikring/rateopsparing til en anden rateforsikring/rateopsparing indtil der faktisk foretages udbetalinger fra en af ordningerne, eller når den ene eller begge ordninger er under udbetaling, under den betingelse, at påbegyndte rateudbetalinger fortsætter på samme vilkår, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 3 fra en kapitalforsikring/opsparing til en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 4 15 Andreasen, Ole m.fl.: Pensionsbeskatningsloven med kommentarer. Forlaget Thomson, 1. udgave, 2005, s. 372 13

fra en kapitalforsikring/opsparing til en anden kapitalforsikring/opsparing, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 5 fra en kapitalforsikring/opsparing til en rateforsikring/rateopsparing, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 60. år, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 6 Det er således ikke muligt at overføre pensionsordninger med løbende udbetalinger til ratepension eller kapitalpension, hellere ikke ratepension til kapitalpension. Dette kan forklares med de særlige begrænsninger, der er i adgangen til at indbetale på disse ordninger. Regler i forbindelse med overførsel af skattebegunstigede pensionsordninger mellem Danmark og udlandet vil blive gennemgået i kapitel 3. 2.2 Fradragsret og bortseelsesret for indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed Skattemæssig begunstigelse af pensionsopsparinger sker i form af enten fradrag i den personlige indkomst eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos arbejdstager. Det er først og fremmest en betingelse for fradrag, at opspareren er ubegrænset skattepligtig til Danmark, jf. PBL 54, stk. 1, med andre ord at man opfylder betingelser i Kildeskatteloven (KSL) 1. Der er endvidere forskel på, hvordan fradraget foretages, hvis ordningen er oprettet som en privat ordning, jf. PBL 18, eller som led i en ansættelsesaftale, jf. PBL 19. Ved en pensionsordning i et ansættelsesforhold er der såkaldt bortseelsesret, idet pensionsbidragene, selvom de er de facto en del af lønnen, ikke medregnes i lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Fradraget består i, at der ved beskatningen ses bort fra den del af indkomsten, som arbejdsgiveren indbetaler på en pensionsordning 16. Ved privattegnede ordninger kan præmier og indskud fradrages fuldt ud i den 16 Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 12. udgave, 2007, s.1154 14

skattepligtige indkomst. Uanset hvem der har foretaget indbetalinger, tilkommer fradragsretten ejeren af pensionsordningen jf. PBL 54, stk. 2. Hvis en person både har arbejdsgiverordninger og privattegnede ordninger, udgør beløbsgrænsen summen af det samlede fradrag. Det gælder dog, at indbetalingerne til en arbejdsgiverordning går forud for indbetalingerne til en privattegnet pensionsordning, jf. PBL 18, stk. 2. Fradrag for indbetalinger for forsikringer i pensionsøjemed, jf. PBL 8 og 9, opnås i det indkomstår, hvori indbetalingen forfalder til betaling, jf. PBL 18, stk. 1, 1. pkt. Indbetalinger til ratepensionsopsparinger og kapitalpensionsopsparinger, jf. PBL 12 og 13, kan kun fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingen faktisk sker, jf. PBL 12, stk. 1, 2. pkt. 2.2.1 Kapitalpension Indbetalinger til en kapitalpensionsordning er underlagt to helt fundamentale krav: en maksimal indskudsgrænse, jf. PBL 18, stk. 2, 1. pkt., og at fradrag skal rummes i den personlige indkomst, jf. PBL 18, stk. 2, 3. pkt. Størrelsen af maksimale årlige indskud er reguleret efter Personskatteloven (PSL) 20 og udgør 46.000 kr. i 2009 17. Overskrides grænsen, har ejeren af ordningen, jf. PBL 21 A, stk. 2, mulighed for, at det overskydende beløb tilbagebetales eller overføres til en anden (eksisterende eller nyoprettet) pensionsopsparing, uden at det betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Der stilles ikke krav i pensionsbeskatningsloven om faste indbetalinger. Der kan foretages engangsindskud, og indbetalingerne kan nedsættes eller standses uden skattemæssige konsekvenser. Den årlige indbetaling til kapitalpensionsordninger skal kunne rummes i den personlige indkomst, der opgøres efter reglerne i PSL 3. Dette betyder, at hvis man ikke kan rumme årets indskud i den personlige indkomst, kan der ikke gives fradrag for det overskydende beløb. Der gives således ikke mulighed for at fradrage overskydende beløb i kapitalindkomsten, ligesom der ikke gives mulighed for at fradrage i en ægtefælles uudnyttede personlige indkomst. 17 SKAT: Satser og beløbsgrænser 2008 + 2009 15

Endvidere tillægges indbetalinger til kapitalpensionsordninger ved beregning af topskat jf. PSL 7, stk. 1. I praksis betyder det, at der kun foretages fradrag i bund- og mellemskat, sundhedsskat og kommunal indkomstskat, hvilket gør kapitalpension mindre attraktiv for personer, der betaler topskat. 2.2.2 Ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger I forhold til fradrags- og bortseelsesret er ratepensionsordninger og pensionsordninger med løbende udbetalinger stort set identiske, hvilket fremgår af PBL 18, der beskriver reglerne fælles for de to former for pensionsordninger. 2.2.2.1 Gældende regler Der er fuld fradragsret ved opgørelsen af den personlige indkomst for bidrag til disse pensionsordninger både for privattegnede pensionsordninger og egne indskud m.v. i arbejdsgiveradministrerede ordninger, og fuld bortseelsesret for bidrag, som arbejdsgiveren foretager til de pågældende ordninger, hvor bidragene slet ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af hovedreglen i PBL 18, stk.1, at der ikke er begrænsninger for, hvor store bidrag, der kan foretages til ratepensionsordninger og pensionsordninger med løbende udbetalinger. Dette gælder såvel privattegnede ordninger som ordninger oprettet i et ansættelsesforhold. For privattegnede ordninger gælder der dog regler om fordeling af fradragsretten over en længere årrække, jf. PBL 18, stk. 3-5. Der er to situationer. Fordelingen af fradraget skal ske, hvis der foretages et kapitalindskud på en privattegnet ratepensionsordning eller pensionsordning med løbende udbetalinger. Fradragsretten for indskuddet fordeles over en periode på 10 år, således at beløbet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. Fordeling af fradraget skal ligeledes ske, hvis indbetalingsperioden for en privattegnet ratepensionsordning eller pensionsordning med løbende udbetalinger er mindre end 10 år. 16

Også i denne situation fordeles fradragsretten for bidragsbeløbet, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. Såfremt det samlede årlige fradrag beregnet efter fradragsfordelingsreglerne i 2009 udgør et beløb mindre end 46.000 kr. 18, kan pensionsopspareren foretage et såkaldt opfyldnings-fradrag op til den nævnte beløbsgrænse på 46.000 kr. Dette opfyldningsfradrag har den virkning, at pensionsopspareren altid kan fradrage op til dette beløb, selv om det egentlige fradragsfordelingsbeløb er mindre. Hvis ejeren af en pensionsordning har fortaget fradrag og senere nedsætter eller standser betalingerne til ordningen, omberegnes fradraget i forhold til de faktisk betalte bidrag, og indkomstansættelserne forhøjes i overensstemmelse hermed, jf. PBL 18 A. 2.2.2.2 Lovforslag Det er ændringer i regler for fuld fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til ratepensionsordninger og pensionsordninger med løbende udbetalinger, som anses for at være det mest dramatiske i Lovforslaget L 200. Ændringen gælder for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter. Der foreslås indført et årligt loft på 100.000 kr. (2010 niveau) for hvor meget der i alt kan indbetales til disse ordninger. Årsagen til, at fradragsretten for store indskud på netop disse ordninger foreslås begrænset, er at store indskud på sådanne ordninger i langt højere grad end store indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger må anses at tilgodese andre formål end egentlige pensionsformål. Endvidere skal indbetalinger til ophørende livrenter medregnes under loftet på 100.000 kr., idet disse ordninger har lighedstræk med ratepensionsordninger. Hvis livrenten derimod har karakter af en livsvarig alderspension, skal indbetalingerne ikke medregnes under loftet. Regeringens målsætning er i videst muligt omfang at fremme egenforsørgelse i hele alderdommen i form af livsvarige livrenter frem for egenforsørgelse alene i den første del 18 SKAT: Satser og beløbsgrænser 2008 + 2009 17

af alderdommen i form af ratepensioner og ophørende livrenter. Det begrundes med, at supplerende indkomster i form af ratepensioner og ophørende livrenter i mindre grad aflaster de offentlige udgifter end livsvarige livrenter gør, fordi modregningen i pensionsog boligydelserne begrænses til en kortere årrække, indtil den ophørende livrente eller ratepensionsudbetaling ophører. Den foreslåede beløbsgrænse på 100.000 kr. er en samlet beløbsgrænse, der omfatter bidrag til både ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Det vil sige, at de foreslåede regler får en tilsvarende virkning som de gældende regler om kapitalpension. Loftet skal efter forslaget derimod ikke gælde pensionsordninger med livsvarige løbende udbetalinger. Fradragsretten for indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter, berøres hellere ikke af forslaget 19. Selv om fokus på pensionsordninger med livsvarige udbetalinger, som dækker hele pensionisttilværelsen, betragtes positivt, bliver et 100.000 kr.-loft på ratepensioner betegnet af de fleste, ikke mindst pensions- og forsikringsbranchen, som et unødvendigt indgreb. Eksempelvis viser en analyse fra Forsikring og Pension 20, at loftet ingen finansiering giver til skattelettelser på arbejdsindkomst, da der typisk er tale om fremrykning af en udskudt skat, fordi en stor del af de personer, der indbetaler mere end 100.000 kr. på en pensionsordning, med stor sandsynlighed også betaler topskat som pensionister. Det vil siger, at fradragsværdien ved indbetaling svarer ved givne satser - til den efterfølgende beskatning ved udbetaling. Et 100.000 kr.-loft kan yderligere have utilsigtede virkninger, fordi udbredelsen af tilsagnspensioner i forbindelse med et ansættelsesforhold må forventes at vokse for vellønnede. En række lande har store problemer med den type pensionsordninger, da lønmodtagerens retsstilling kan være klar ved virksomhedslukninger og fusioner, og mobiliteten på arbejdsmarkedet reduceres 21. 19 L 200 af 22/4 2009: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove s. 8-10 20 Andersen, Jannik m.fl.: Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud. Forsikring & Pension, Analyserapport 2008:2, s. 6 21 Andersen, Jannik m.fl.: Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud. Forsikring & Pension, Analyserapport 2008:2, s. 21 18

Den anden ændring går ud på at ophæve fradragsfordelings- og efterbeskatningsreglerne for ratepensionsopsparinger og ophørende livrenter. Det skyldes, at loftet på 100.000 kr. skal varetage samme hensyn, som fradragsfordelingsreglerne gør nu. Som sideeffekt forventes det, at pensionsopsparerer kommer til at opleve en forenkling af pensionsbeskatningsreglerne 22. 2.3 Beskatning af pensionsafkast Udvidelsen af fradrags- og bortseelsesretten for pensionsbidrag som følge af Dom C- 150/04 i pensionsbeskatningsloven nødvendiggjorde en omlægning af pensionsafkastbeskatning. Dette blev gennemført ved lov nr. 1535 af 19. december 2007. I henhold til denne lov er afkast af pensionsordninger, der er oprettet i udenlandske pensionsselskaber, skattepligtigt, ligesom afkast af pensionsordninger oprettet i danske pensionsselskaber er skattepligtigt. Loven har først virkning fra og med indkomståret 2010, jf. pensionsafkastbeskatningslov (PAL) 36, stk. 1, da de danske pensionsinstitutter skulle have tid til de nødvendige omlægninger, som loven kræver. For udenlandske pensionsinstitutter er loven trådt i kraft allerede fra 2008, jf. PAL 36, stk. 3. 2.3.1 Anbringelse af opsparingsmidler Pensionsopsparinger forrentes igennem investering i f.eks. obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser, konvertible obligationer samt fast ejendom. Tidligere var børsnoterede selskaber den eneste mulighed, når man ønskede pensionsmidlerne investeret i aktier. Herved har der været tilstræbt en begrænsning af risikoen, ligesom børsreglerne har tilsikret likviditet i aktierne samt løbende information om væsentlige ændringer i selskabernes økonomiske forhold. For at stimulere danskernes aktiekultur og for at lette finansieringen af de mindre selskaber er det fra 2006 blevet muligt også at investere i 22 L 200 af 22/4 2009: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove s. 11-12 19

unoterede aktier og anparter i henhold til reglerne i Bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. Mulighederne for investering i unoterede aktier, anparter og andele i kommanditselskaber (unoterede kapitalandele) kan kun benyttes for rate- eller kapitalpensionsopsparinger i pengeinstitutter, jf. PBL 17 A. Der kan også investeres i kapitalandele i udenlandske selskabskonstruktioner, der svarer til de danske juridiske former, og det pågældende selskab skal have hjemsted inden for EU/EØS eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område. Betingelserne for at investere pensionsmidler i unoterede kapitalandele er, jf. Bekendtgørelsens 12 og PBL 30 B: Der skal minimum investeres 100.000 kr. i hvert selskab. Samlet ejerandel i det selskab, der investeres i, må ikke være 25% eller mere. For pensionsdepoter på under 2 mio. kr. må der maksimalt investeres 20% af midlerne i unoterede aktier. Har pensionsdepotet en værdi på mere end 2 mio. kr., men under 4 mio. kr., kan der investeres 20% af de første 2 mio. kr. og yderligere 50% af den overskydende del i unoterede aktier. Overstiger værdien af pensionsdepotet 4 mio. kr., kan investeringerne i unoterede aktier være 20% af de første 2 mio. kr., 50% af de næste 2 mio. kr. og endelig 75% af alt ud over 4 mio. kr. Den øvrige del af pensionsopsparingen skal bevare en værdi på minimum 350.000 kr., for at bevare investeringerne i unoterede aktier. Der må ikke investeres i aktier med brugsrettigheder, hvor disse nedsætter afkastet af investeringen. Overholdes de angivne grænser for ejerandel og værdi af øvrige placeringer i depotet ikke, er der 3 måneder til at afhænde de unoterede aktier. Hvis denne tidsmæssige frist overskrides, vil der blive opkrævet 60% i afgift af de midler, der er placeret i unoterede kapitalandele, jf. PBL 30 B, stk. 1. 20

Inden indførelse af disse regler udtrykte Finansrådet bekymring for, at unoterede aktier eller anparter vil bære en betydelig risiko for at tabe de investerede penge. Desuden er reglerne komplicerede og administrativt tunge, og vil også af denne grund give anledning til problemer 23. Der findes dog ingen opgørelse af, hvor mange pensionsmidler der siden er blevet investeret i unoterede kapitalandele og med hvilket resultat. 2.3.2 Skattepligten Skattepligten, jf. PAL 1, skal fremover som hovedregel 24 påhvile de enkelte indehavere af pensionsordningerne, som efter pensionsbeskatningsloven er skattebegunstiget ved, at indbetalinger til ordningerne kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det betyder omlægning af skattepligten til individniveauet for samtlige typer af pensionsordninger. Det gælder uanset, om pensionsordningen er oprettet i et pensionsinstitut med hjemsted i Danmark eller i et pensionsinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS. Skattepligten placeres således hos den enkelte pensionsopsparer. Dermed vil der gælde det samme beskatningsprincip for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, som i dag gælder for pengeinstitutter. Omlægningen betyder ikke nye administrative opgaver for pensionsopsparerne, da det fortsat er pensionsinstituttet, der skal beregne, indeholde og indbetale skatten. Efter regler i den nye pensionsafkastbeskatningslov er det kun fuldt skattepligtige til Danmark, der skal beskattes efter denne lov, jf. PAL 1, og begrænset skattepligtige efter KSL 2 er ikke længere skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, som tilfældet var tidligere. Denne ændring angående fuld skattepligt betyder eksempelvis, at udstationerede medarbejdere, der flytter til udlandet og herved bliver begrænset skattepligtige til Danmark, ikke længere skal betale skat efter 23 Du r heller ikke. Kapital Nyt, nr. 3 april 2005 24 Undtaget er bl.a. pensionsopsparinger i Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond samt hjælpe- og understøttelsesfonde, idet det ville være uhensigtsmæssigt at omlægge skattepligten for disse til individniveau. Samtlige undtagelser er opremset i PAL 1, stk. 1, nr. 1. Undtaget er derudover pensionskasser, der er etableret inden 28. november 2007, hvor det af vedtægterne fremgår, at der ikke kan optages nye medlemmer, også kaldet afviklingsselskaber. Ved disse pensionskasser er der dog valgfrihed mellem beskatning på institutniveau og individniveau, og valget er bindende i hele pensionskassens levetid, jf. PAL 1, stk. 2, nr. 9 21

pensionsafkastbeskatningsloven. Når de vender tilbage til Danmark, skal de så på ny betale skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, herunder af afkastet af de indbetalinger, der er foretaget til ordningen uden skattebegunstigelse 25. 2.3.3 Opgørelse af beskatningsgrundlag og skattesats Omlægning af skattepligten til individniveau indebærer behov for grundlæggende ændringer i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, idet beskatningsgrundlaget i henhold til de gamle regler forudsætter, at det er ejeren af pensionsformuen, der beskattes af denne, dvs. pensionsinstituttet. I stedet for skal beskatningsgrundlaget som udgangspunkt opgøres som det afkast, den enkelte pensionsopsparer får tilskrevet pensionsordningen. Herved sikres det, at der er umiddelbar sammenhæng mellem det afkast, der tilskrives den enkelte ordning, og den skat, der påhviler ordningen. I henhold til regler for beregning af beskatningsgrundlaget, som findes i PAL 13-16, opgøres pensionsafkast som forskellen mellem et korrigeret ultimodepot og et korrigeret primodepot. Afkastet skal først beskattes, når det overføres fra de ufordelte hensættelser (bonusreserver) til de enkelte pensionsopspareres ordninger. Ved at afkastet først beskattes på dette tidspunkt, udskydes beskatningstidspunktet for det afkast, der kan henføres til de ufordelte hensættelser i forsikringsordningerne. For at udskydelsen af beskatningstidspunktet for afkast, der henføres til de ufordelte hensættelser, ikke skal give pensionsinstitutterne incitament til at undlade at tilskrive en andel af de ufordelte hensættelser til opsparernes depoter, skal der indføres en særlig løbende beskatning af tilvæksten i ufordelte hensættelser i livsforsikringsselskaber, som efterfølgende ophæves, når afkastet endelig tilskrives individuelle pensionsordninger 26. Siden vedtagelse af pensionsafkastbeskatningsloven blev der eftersøgt en enklere metode til opgørelse af pensionsafkastgrundlaget 27. Ved Lov nr. 1339 af 19/12 2008 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven indføres bl.a. en 25 Hansen, Hanne Søgaard: Nyt om pensionsbeskatningen. SR-SKAT 1/2008, s. 43-44 26 Hansen, Hanne Søgaard: Nyt om pensionsbeskatningen. SR-SKAT 1/2008, s. 44 27 2008/1 BTL 41: Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven 22

alternativ opgørelsesmetode af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, der skal give pensionsinstitutterne mulighed for at opgøre beskatningsgrundlaget for de forsikrede på en mere enkel og direkte måde. Efter den alternative opgørelsesmetode sker der som udgangspunkt kun beskatning af kontorenten, dvs. aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den forsikredes depot. Satsen for pensionsafkastskat er 15%, jf. PAL 2. I beskatningsgrundlaget medregnes både positivt og negativt afkast, dvs. har der i et år været negativt afkast, f.eks. på grund af tab på aktier, fratrækkes tabet i beskatningsgrundlaget. I beskatningsgrundlaget kan fratrækkes eventuelle renteudgifter, der er påløbet i løbet af indkomståret, jf. PAL 9. Har der i løbet af året været afholdt udgifter til forvaltning af den skattepligtige formue, kan disse ligeledes fradrages, jf. PAL 9, stk. 2. Når beskatningsgrundlaget er negativt, beregnes der en negativ skat. Den negative skat kan fratrækkes i beskatningsgrundlaget i de efterfølgende indkomstår, hvor der er en positiv pensionsafkastskat, jf. PAL 17, stk. 1 28. Fra 2010 erstattes et særligt indkomstår for beskatning af pensionsafkast, der nu løber fra 1. december til 30. november, med kalenderåret, jf. PAL 11, stk.1. Skatten skal fremover betales senest den 15. januar i året efter indkomståret. 2.3.4 Ophævelse af pensionsordning Hvis en pensionsordning ophæves i løbet af indkomståret, skal pengeinstituttet eller forsikringsselskabet lave den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget og beregne den skattepligtige andel, jf. PAL 23. Pengeinstituttet hæver derefter skatten på kontoen og indbetaler den til SKAT senest tre bankdage efter udbetalingstidspunktet. Er der tale om en negativ skat ved ophævelsen af en pensionsordning, kan beløbet udbetales til pensionsordningen og dermed pensionsopspareren. Et værdipapir anses for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen, for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over de forfaldne renter 28 På nuværende tidspunkt er det praktisk vanskeligt at udnytte den negativ afkastskat, da pengeinstitutterne ikke kommunikerer det ud til kunderne. Se Verup, Søren: Kend og optimer din PAL-skat. Penge & Privatøkonomi, 2009, nr. 4 23

medregnes de renter, der på ophævelsestidspunktet er påløbne, men ikke forfaldne, jf. PAL 23, stk. 1, 6. pkt. Der er ikke tale om ophævelse af en pensionsordning, når der blot sker en overførsel af ordningen inden for samme forsikringsselskab. Ligeledes er der ikke tale om en ophævelse af en pensionsordning, når der sker en overførsel mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut, jf. PAL 23, stk. 4. 2.4 Beskatning af udbetalinger Aldersgrænsen for udbetaling af pensionsopsparinger i henhold til pensionsbeskatningsloven er 60 år. Ved Lov nr. 347 af 18/4 2007 blev aldersgrænsen, som en led i velfærdreformen, fastsat i forhold til efterlønsalderen for nytegnede pensionsordninger (se bilag 2). 2.4.1 Beskatning af kapitalpensionsopsparinger Efter opnåelse af pensionsalder udbetales pensionskapitalen, og der skal erlægges en afgift på 40% af ordningens værdi, jf. PBL 25. 2.4.1.1 Gældende regler Pensionsopspareren vælger selv, hvornår opsparingen skal udbetales. En kapitalpensionsordning skal dog senest være udbetalt 10 år efter, at opspareren når efterlønsalderen. Tidsrummet, inden for hvilket en kapitalopsparing skal udbetales, er således 10 år, dvs. fra det fyldte 60. til det fyldte 70. år for personer med efterlønsalder 60. Det er ikke længere et krav, at alle kapitalpensionsordninger skal ophæves samtidigt. Når en kapitalpensionsordning er ophævet, og der er betalt afgift med 40%, er der ikke fradragsret for indskud på sådanne ordninger i efterfølgende indkomstår. Reglen skal sikre, at der ikke kan foretages indskud på en kapitalpension med en fradragsværdi på mere end 40%, mens indskuddet straks vil kunne hæves til 40%. 24