Regnskabsmæssig behandling af personaleydelser IAS 19 og årsregnskabsloven

Regnskabsmæssig behandling af personaleydelser IAS 19 og årsregnskabsloven April 2006 2. udgave

Regnskabsmæssig behandling af personaleydelser IAS 19 og årsregnskabsloven

Udgiver: PricewaterhouseCoopers Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: M&C 0044-05 Tryk: Schweitzer A/S Oplag: 3.000 ISBN: 87-91837-00-6 2. udgave 2006 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner den danske virksomhed af PricewaterhouseCoopers LLP.

Forord I Danmark er der pligt til ekstern afdækning dvs. indbetaling af pensionsforpligtelser over for en virksomheds medarbejdere. Denne afdækning skal foregå i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse. En sådan afdækning er imidlertid ikke udtryk for, at virksomheden også er frigjort fra risikoen på pensionsforpligtelsen, dvs. risikoen for at der ikke opnås et tilstrækkeligt afkast til at sikre medarbejderne den lovede pension. Formålet med afdækningen er derimod at sikre, at medarbejderne ikke helt fortaber deres ret til pension, hvis virksomheden går konkurs. Det er praktisk talt altid således, at virksomheder i Danmark ikke garanterer medarbejderen en bestemt pension. Måtte der blive udstedt en sådan garanti, overtages den stort set altid af et forsikringsselskab eller en pensionskasse, som derved overtager risikoen for, at ordningen er over- eller underdækket. I udlandet eksisterer der imidlertid ofte andre regler, som indebærer, at virksomheden selv står med risikoen for, at midlerne i ordningen er utilstrækkelige til at sikre udbetaling af de ydelser, som medarbejderne er blevet lovet. Ofte kan pensionsforpligtelser være meget væsentlige. Der er således set eksempler på, at indregning af den fulde pensionsforpligtelse efter IAS 19 har haft en betydelig indvirkning på udenlandske koncerners egenkapital. Endvidere kan der opstå væsentlige krav på indbetaling til ordningen, såfremt pensionsordningens aktiver ikke i tilstrækkeligt omfang dækker forpligtelserne. For danske virksomheder, som har dattervirksomheder i udlandet, er det nødvendigt at gennemgå disse virksomheders pensionsordninger, eftersom det danske koncernregnskab skal afspejle de pågældende ordninger. Enkelte danske virksomheder har tilknyttet en firmapensionskasse, hvori samtlige eller bestemte grupper af ansattes pensionsordninger er afdækket. Sådanne ordninger skal afhængig af konstruktionen indregnes i årsrapporten. Formålet med denne publikation er at beskrive reglerne om personaleydelser i IAS 19, Personaleydelser, herunder hvorledes reglerne kan udfyldes i praksis. Den skattemæssige behandling af personaleydelser er ikke behandlet. Endvidere behandler publikationen kort årsregnskabslovens regler om personaleydelser. Efter forarbejderne til årsregnskabsloven skal lovens rammeregler om personaleydelser i stort omfang udfyldes af reglerne i de internationale regnskabsstandarder. IAS 19 går imidlertid videre end årsregnskabsloven i sin regulering. Det kan derfor næppe kræves, at virksomhederne i alle tilfælde følger

de meget tekniske og detaljerede regler i IAS 19. Det gælder navnlig reglerne om ydelsesbaserede pensionsordninger. Vi håber, at publikationen kan være til hjælp for de virksomheder, der arbejder med IAS 19 i praksis. Ved førstegangsimplementering af de internationale regnskabsstandarder skal vi henlede opmærksomheden på IFRS 1, First Time Adoption of International Financial Reporting Standards. For en yderligere gennemgang af reglerne om førstegangsimplementering af IFRS henvises til PricewaterhouseCoopers publikation Førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS IFRS 1, First-time Adoption of International Financial Reporting Standards. Har De spørgsmål eller bemærkninger, er De velkommen til at kontakte PricewaterhouseCoopers Regnskabsfaglige Afdeling i København på telefon 3945 3945. PricewaterhouseCoopers

Indhold 1. IAS 19 et overblik over anvendelsesområdet... 7 2. IAS 19 indregning og måling af pensionsydelser og lignende ydelser... 11 2.1 Generelt om pensionsforpligtelser... 11 2.2 Generelt om pensionsforpligtelser efter IAS 19... 17 2.3 Bidragsbaserede ordninger... 19 2.4 Ydelsesbaserede ordninger... 20 3. IAS 19 øvrige personaleydelser omfattet af IAS 19... 57 3.1 Ydelser under ansættelsen løn, ferie, betalt fravær, sygesikring m.v. (kort- og langfristede ydelser)... 57 3.2 Ydelser ved fratræden fratrædelsesgodtgørelser... 60 4. IAS 19 oplysninger om personaleydelser... 63 4.1 Oplysninger vedrørende ydelser efter fratræden pensionsydelser og sygesikring... 63 4.2 Øvrige personaleydelser omfattet af IAS 19... 71 5. Et overblik over årsregnskabslovens regler om personaleydelser... 73 5.1 Indregning og måling af personaleydelser... 73 5.2 Klassifikation af personaleydelser... 76 5.3 Oplysninger om personaleydelser... 76 5.4 Regnskabsvejledning 17 om hensatte forpligtelser... 78 6. Implementering af IAS 19 ved overgang til IFRS og implementering af IAS 19 under årsregnskabsloven... 81 6.1 Førstegangsanvendelse af de internationale regnskabsstandarder... 81 6.2 Årsregnskabsloven... 82 7. Personaleydelser efter amerikanske regler (US GAAP)... 83 7.1 Generelt... 83 7.2 Ydelsesbaserede/bidragsbaserede pensionsordninger... 84 7.3 Ydelser under ansættelsen løn, ferie, sygesikring og betalt fravær... 87 7.4 Ydelser ved fratræden fratrædelsesgodtgørelser og lignende ydelser... 88

Appendiks 1 Eksempel på forpligtelse til at betale jubilæumsbonus... 91 Appendiks 2 Eksempel med kontering af en ydelsesbaseret pensionsordning (anvendelse af korridormetoden)... 99 Appendiks 3 Tjekliste vedrørende oplysningskrav efter IAS 19... 107 Appendiks 4 Oversigt over alle standarder og fortolkningsbidrag fra US GAAP... 115 Appendiks 5 Ordliste... 119 Andre regnskabspublikationer fra PricewaterhouseCoopers... 126 Udenlandske publikationer... 126 Danske publikationer... 127 Elektroniske produkter... 127 Kontaktpersoner i PricewaterhouseCoopers... 129

1. IAS 19 et overblik over anvendelsesområdet IAS 19 omfatter alle former for vederlag, som virksomheden giver for ansattes arbejdsydelser. Den ansatte kan være medlem af ledelsen eller være almindelig ansat. Den ansatte kan også være på fuld tid, deltid eller midlertidigt ansat. De pågældende personaleydelser, disses regnskabsmæssige behandling og eksemplerne i denne publikation kan opdeles således: Hovedtyper Eksempler Indregning og måling i hovedtræk Eksempler i nærværende publikation Pensionsordninger og lignende ydelser, der ydes efter ansættelsesforholdets ophør Pensionsordninger bidragsbaserede Pensionsordninger ydelsesbaserede Bidragsbaserede ordninger indregnes som omkostning i takt med, at virksomheden forpligtes til at betale bidraget. Ydelsesbaserede ordninger indregnes i takt med, at medarbejderne leverer arbejdsydelser. Indregningen sker ved brug af aktuarmæssige metoder. Der er særlige regler for udskydelse af indregningen af ændringer i pensionsforpligtelser som følge af aktuarmæssige udsving og som følge af ændringer i pensionsaftalen. Behandles i afsnit 2. Der gives følgende eksempler: Boks 2: Illustration af princippet i Projected Unit Credit Method. Det er forudsat, at de lagte forudsætninger ikke ændrer sig hen over perioden (side 22) Boks 4: Eksempel på anvendelse af Projected Unit Credit Method (side 26-28) Boks 5: Eksempel til illustration af korridormetoden (side 35) Boks 6: Eksempel på indregning af virkningen af en ændring af pensionsaftalen (side 40-41) Boks 7: Eksempel på nedskæring af en pensionsordning (side 43-44) Afsnit 2.4.9.1. Eksempel: Brug af korridormetoden i en ydelsesbaseret pensionsordning (side 47) Afsnit 2.4.9.2. Eksempel: Brug af straksindregning i en ydelsesbaseret pensionsordning (side 52) Afsnit 2.4.9.3. Eksempel: Indregning af aktuarmæssige gevinster og tab over egenkapitalen i en ydelsesbaseret pensionsordning (side 53-54) 7

Hovedtyper Eksempler Indregning og måling i hovedtræk Eksempler i nærværende publikation Livsforsikringer Sygeforsikringer Læge- og hospitalsophold Øvrige ydelser efter fratræden indregnes efter samme regler som pensionsordninger. Ydelser under ansættelsen (kort- og langfristede ydelser) Løn og gager Feriepenge Betalt fravær (sygefravær) Bonus Sundhedssikring Jubilæumsgratiale Invaliditetsydelse Indregning i takt med erhvervelsen. Forfalder betalingen mere end et år efter balancedagen (langfristet), skal forpligtelsen tilbagediskonteres til nutidsværdi. I andre tilfælde indregnes den til nominel værdi. Jubilæumsgratiale og andre lignende langfristede ydelser indregnes efter aktuarmæssige metoder. Korridormetoden og andre udskydelsesmetoder kan dog ikke benyttes for disse ordninger. Behandles i afsnit 3.1. Der gives følgende eksempler: Boks 8: Eksempel på indregning af jubilæums bonus. (side 59) Ydelser ved fratræden Fratrædelsesgodtgørelser Indregnes på tidspunktet for: virksomhedens beslutning om at afskedige en ansat før den normale pensionsalder, eller afgivelse af bindende tilbud om en frivillig fratrædelse til gengæld for en godtgørelse. Behandles i afsnit 3.2. Forfalder betalingen mere end et år efter balancedagen, skal forpligtelsen tilbagediskonteres til nutidsværdi. I andre tilfælde indregnes forpligtelsen til nominel værdi. Som det ses af tabellen, omfatter standarden alle ydelser, der leveres af virksomheden, under og efter at medarbejdernes ansættelsesperiode er ophørt. Det kan f.eks. dreje sig om pensioner, læge- og hospitalsophold og livsforsikringer. Standardens mest komplicerede regler knytter sig til indregning og måling af pensionsordninger, primært til såkaldte ydelsesbaserede pensionsordninger. Det 8

er ordninger, hvor virksomheden ved aftalens indgåelse stiller den ansatte en bestemt ydelse i udsigt ved pensionen, eventuelt kombineret med andre ydelser, og hvor virksomheden bærer risikoen for, at pensionsforpligtelsen bliver større eller mindre, end det oprindeligt var forventet. Den anden type pensionsordninger, som standarden omhandler, er bidragsbaserede ordninger. Det er ordninger, hvor virksomheden løbende indbetaler et på forhånd fastsat bidrag til en af virksomheden uafhængig pensionsordning (typisk et forsikringsselskab eller en pensionskasse), som derved overtager alle forpligtelser over for medarbejderen, når den aftalte pensionsalder indtræder. I sådanne situationer garanterer virksomheden ikke den ansatte en fast ydelse og har dermed ikke yderligere forpligtelser. Den ydelse, som den enkelte medarbejder får, afhænger alene af, hvad forsikringsselskabet eller pensionskassen måtte have forpligtet sig til over for medarbejderen. 9

2. IAS 19 indregning og måling af pensionsydelser og lignende ydelser Pensionsydelser er ydelser, som den ansatte først modtager efter sin fratræden. Fratrædelsesgodtgørelser anses dog normalt ikke for pensionsydelser, men reguleres i stedet særskilt i standarden, jf. afsnit 3.2. 2.1 Generelt om pensionsforpligtelser Ved opgørelse af en virksomheds pensionsforpligtelser skal der i mange tilfælde fastlægges en række forudsætninger om det fremtidige forløb for en række faktorer. Alle disse forudsætninger har hver især en betydning for den endelige pensionsudbetaling og dermed for størrelsen af pensionsforpligtelsen. Afviger de opstillede forudsætninger fra det forventede, vil pensionsudbetalingerne og dermed den enkelte periodes pensionsomkostning blive anderledes end forudsat. Jo flere faktorer der indgår som forudsætninger i en pensionsordning, jo mere kompleks er beregningen, og jo større er sandsynligheden for, at opgørelsen efterfølgende må korrigeres. Disse korrektioner vil således påvirke beregningen af årets pensionsomkostning og derved også den hensatte forpligtelse til pension fra det ene år til det andet. En række af de faktorer, der typisk indgår i en pensionsordning, og som derved påvirker beregningen af pensionsomkostningen og den hensatte forpligtelse til pension, er beskrevet i hovedtræk nedenfor. 2.1.1 Bidragsbaserede pensionsordninger Den mest simple form for pensionsordning er en ordning, der alene indeholder et opsparingselement med et fast årligt beløb i en på forhånd fastlagt periode, og med en udbetaling svarende til det opsparede beløb på et på forhånd fastlagt tidspunkt, uanset om personen er i live på dette tidspunkt, eller om personen bliver invalid. I en sådan ordning opgøres pensionen løbende til værdien af det opsparede beløb. Værdien af pensionsordningen på balancedagen er derved ikke påvirket af fremtidige forudsætninger. Beregningen af pensionsordningen fra primo til ultimo i regnskabsåret kan illustreres med nedenstående eksempel. Det er forudsat, at forrentningen er bestemt af et 11

afkast, som virksomheden selv opnår ved investering i aktiver, således at den ikke har nogen investeringsrisiko. År 1 År 2 Pensionsforpligtelse, primo 500 628 Optjent bidrag 100 100 Forrentning (år 1: 5%, år 2: 3,3%) 28 22 Pensionsforpligtelse, ultimo 628 750 Som det fremgår, er beregningen i en sådan ordning alene påvirket af det aktuelle afkast og det optjente beløb. 2.1.2 Ydelsesbaserede pensionsordninger Giver virksomheden i stedet tilsagn over for medarbejderne om et bestemt udbetalt beløb enten som et absolut beløb eller som en procentdel af et fremtidigt lønniveau vil beregningen være afhængig af fremtidige begivenheder, hvor en afvigelse i forhold til det forudsatte vil kunne påvirke værdien af forpligtelsen fra det ene år til det andet. Disse ændringer kan føre til, at de planlagte indbetalinger til ordningen må ændres, for at medarbejderne kan få udbetalt det lovede beløb. Derved kan ændringerne føre til gevinster og tab. Dette er illustreret i nedenstående eksempel, hvor pensionsordningen som beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.1 er ændret derved, at udbetalingen til den pensionsberettigede skal udgøre et fastsat beløb efter de 2 år. Dette fastsatte beløb udgør i eksemplet 800. Ved beregning af den årlige indbetaling er man derfor nødt til at forudsætte et fremtidigt renteafkast. I eksemplet er der forudsat en forrentning på 8,0%, hvilket medfører, at der årligt skal indbetales 100, for at beløbet udgør 800 ved slutningen af perioden. Den forudsatte og faktiske udvikling over de 2 år er sammenholdt i nedenstående tabel. År 1 År 1 År 2 År 2 (forudsat) (faktisk) (forudsat) (faktisk) Indestående primo 500 500 644 644 Indbetalt bidrag 100 100 100 100 Afkast (faktisk år 1: 5%, år 2: 3,3%) 44 28 56 23 Underdækning 16 33 Indestående ultimo 644 644 800 800 12

Det faktiske afkast i år 1 giver 28 med 5% i forrentning, mens det faktiske afkast i år 2 giver 23. Som det fremgår, resulterer denne garanterede udbetaling på 800 ved udgangen af år 1 og år 2 i en underdækning. Underdækningen ved udgangen af år 1 tilkendegiver, at virksomheden allerede i år 1 er bagud i forhold til de forventninger, der under hensyntagen til den lovede dækning er stillet op med hensyn til udviklingen i pensionsaktiverne. Indregning af denne underdækning får dels betydning for værdien af forpligtelsen, dels for årets pensionsomkostning. Underdækningen må enten inddækkes via ekstra indbetaling af det manglende beløb, eller ved at det fremtidige afkast overstiger det forventede. I eksemplet er det forudsat, at underdækningen inddækkes ved indbetaling. Forskellen mellem det forventede afkast og det faktiske afkast er udtryk for et såkaldt aktuarmæssigt udsving. Indregning af et sådant kan i visse tilfælde udskydes, jf. nærmere herom i afsnit 2.4.4.1. Baggrunden for at tage hensyn til et forventet afkast er, at det enkelte års pensionsomkostning ikke skal påvirkes af tilfældige udsving i det aktuelle afkast men i stedet af det langsigtede afkast. 2.1.3 Faktorer som påvirker værdien af pensionsforpligtelsen 2.1.3.1 Generelle bestemmelser i pensionsaftalen De faktorer, som typisk påvirker beregning af pensionsforpligtelsen i en pensionsordning, omfatter en række faktorer, der fastlægges ud fra pensionsordningens generelle bestemmelser, f.eks.: Pensionens størrelse, herunder bestemmelser om optjening i forhold til Antal år, hvor den pensionsberettigede er tjenestegørende Forventet pensionsalder Hvorvidt medarbejderen straks opnår en ubetinget ret til pension, eller om den først opnås på et senere tidspunkt, f.eks. efter et bestemt antal års ansættelse Pensionsdækning af enker og efterladte børn Dækningsperiode Offentlige ydelser, i det omfang de i henhold til ordningen modregnes i pensionen. Ovennævnte faktorer vil virksomheden i væsentligt omfang selv have indflydelse på, idet ændringer heri er resultat af virksomhedens egne beslutninger. Det gælder dog ikke for eventuelle ændringer i offentlige ydelser, som virksomheden naturligvis må indrette sig under. Det vil imidlertid ofte være muligt for virksomheden at kunne 13

bestemme, at der i eksisterende og fremtidige pensionsordninger ikke længere skal tages højde for offentlige ydelser. Derved påvirker ændringer i de offentlige ydelser ikke pensionsforpligtelsen. 2.1.3.2 Specifikke bestemmelser i pensionsaftalen Pensionsforpligtelsen påvirkes af en række faktorer, der løbende (typisk årligt) skal måles og vurderes i lyset af bl.a. samfundsudviklingen, f.eks.: Forrentning (afkast) af pensionsordningens aktiver (påvirker forpligtelsen) Forventet lønudvikling i det omfang pensionen fastsættes ud fra slutlønnen Invalidehyppighed i det omfang der er knyttet invalidedækning til ordningen Forventet levetid, både mens den pensionsberettigede er tjenestegørende, og mens den pensionsberettigede er pensionist. Der er således en række faktorer, som afhænger af den enkelte pensionsordnings karakteristika, hvor virksomheden er nødt til at opstille nogle forudsætninger. Stiger folks gennemsnitslevetid blandt de pensionsberettigede, kan det være nødvendigt at tilføre pensionsordningen yderligere midler, eftersom de pensionsberettigede bliver berettigede til pension i længere tid. Afvigelser mellem de opstillede forudsætninger og den faktiske udvikling i forudsætningerne giver anledning til løbende tab eller gevinster (aktuarmæssige udsving). Det er af stor betydning, at virksomheden løbende forholder sig til tab og gevinst for hver af de faktorer, der giver anledning hertil. For det første giver det en forståelse af, hvorledes den løbende pensionsomkostning fremkommer, da de konstaterede afvigelser umiddelbart vil påvirke det økonomiske forløb af pensionsordningen. For det andet og måske mere væsentligt giver det et indblik i, om der fremadrettet bør ændres i forudsætningerne med henblik på at opnå større sammenfald mellem forventningerne og det realiserede. Sådanne ændringer vil typisk ikke fremkomme årligt, idet et enkelt års afvigelse normalt ikke er tilstrækkeligt grundlag til at ændre i forventningerne. Når forudsætningerne ændres, vil de kunne have en ganske betydelig indvirkning på pensionsforpligtelsen. Det er derfor som oftest nødvendigt at vurdere ændringer som følge af afvigelse mellem det realiserede og det forventede separat (f.eks. forventet levetid i forhold til den faktiske levetid) adskilt fra effekten af ændrede beregningsforudsætninger. 2.1.3.3 Kritiske forudsætninger for værdien af pensionsforpligtelsen Grundlæggende ændringer i pensionsordningen kan som nævnt medføre betydelige ændringer i forpligtelserne. 14

Herudover vil den mest kritiske og væsentligste forudsætning normalt være den valgte forrentning, idet rente-/diskonteringselementet har en meget væsentlig påvirkning på størrelsen af pensionsforpligtelsen. Det skyldes den lange tidshorisont, der er knyttet til pensioner. Problemstillingen kan anskueliggøres ved at sammenligne nutidsværdien af en betaling på 100 om 25 år ved en diskonteringsrente på henholdsvis 3%, 5% og 7%: Udbetalt beløb Diskonteringsrente Nutidsværdi Indeks nutidsværdi 100 3% 25 år 47,76 259 100 5% 25 år 29,53 160 100 7% 25 år 18,42 100 En ændring i diskonteringsrenten fra 7% til 3% øger således nutidsværdien af forpligtelsen med 159%. Lønudviklingen kan ligeledes være en kritisk faktor, idet en systematisk højere lønudvikling end forudsat kan få væsentlig indvirkning på de fremtidige pensionsudbetalinger og dermed på pensionsforpligtelsen. Populært kan man sige, at 1% højere lønudvikling end forudsat svarer til en reduktion i diskonteringssatsen på 1% og en deraf følgende højere forpligtelse. Invalide- og dødsfaldshyppigheder vil typisk have en beløbsmæssig mindre væsentlig effekt. Som oftest vil generelle samfundsforudsætninger vedrørende disse hyppigheder kunne anvendes i det beregningsgrundlag, der anvendes ved opgørelsen af pensionsforpligtelsen. I Danmark anvendes typisk det såkaldte G82-grundlag. Der kan dog være tilfælde og brancher, hvor der må indregnes højere (eller lavere) hyppigheder, f.eks. i brancher med hårdt fysisk arbejde, hvor de generelle invalidehyppigheder oftest ikke er tilstrækkelige. Endvidere har der over de senere år for alle grupper vist sig en tendens til, at pensionister lever længere, end G82-grundlaget angiver. Det har foranlediget en række pensionskasser til at indregne lavere dødelighed blandt pensionisterne og dermed forøge pensionsforpligtelsen. 2.1.4 Oversigt over årets bevægelser Det vil normalt være hensigtsmæssigt at opdele årets ændringer af pensionsforpligtelsen på de komponenter, den består af. Bevægelse mellem primo og ultimo vil typisk indeholde følgende elementer: 15

Pensionsforpligtelse, primo 625 Årets optjente beløb (almindelig lønregulering forudsat) 35 Årets udbetalte beløb -12 Årets forrentning, forudsat 31 Stigning i pensionsforpligtelse som følge af lønregulering ud over det forudsatte 10 Tab/gevinst invaliditet (- = gevinst) -2 Tab/gevinst dødsfald (- = gevinst) -2 Pensionsforpligtelse, ultimo 685 Pensionsforpligtelsen er generelt opgjort under forudsætning af, at der anvendes en diskonteringsrente svarende til det fremtidige forventede investeringsafkast. Såfremt denne sammenhæng ikke er til stede, vil dette give anledning til tab eller gevinst. Det vil ligeledes give anledning til tab eller gevinst, hvis den forudsatte invaliditet eller den forudsatte dødelighed ikke svarer til den faktiske. Det fremgår af ovenstående eksempel, at årets forudsatte forrentning udgør 5,0% af pensionsforpligtelsen primo. Det forudsættes altså, at aktivernes investeringsafkast er minimum 5,0%, da der ellers vil blive underskud i ordningen. Hvis investeringsafkastet eksempelvis kun er 3% svarende til et afkast på 19 vil underskuddet og dermed den yderligere omkostning for virksomheden blive 12. Ved fastsættelse af det årlige beløb, der optjenes, er indlagt forudsætninger om de lønreguleringer, som virksomheden forventer. Såfremt der i året fremkommer lønreguleringer ud over det forudsatte, vil dette ligeledes kunne føre til en yderligere omkostning for virksomheden. I ovenstående eksempel har årets lønstigninger medført en stigning i pensionsforpligtelsen på 10 ud over den almindelige lønstigning, som er forudsat af virksomheden. Tab/gevinst vedrørende invaliditet kan opstå, såfremt der under pensionsordningen er dækning i tilfælde af den ansattes invaliditet. En sådan dækning kan eksempelvis være, at der udbetales en årlig invalideydelse under invaliditeten. Såfremt flere ansatte end forudsat i beregningsforudsætningerne for pensionsforpligtelsen modtager en sådan invalideydelse, vil der konstateres et tab og vice versa. 2.1.5 Ledelsesmæssige overvejelser vedrørende pensionsordninger En virksomhed, der selv påtager sig pensionsforpligtelser over for medarbejderne dvs. garanterer medarbejderne en bestemt pension uden selv at indgå en ordning med f.eks. et forsikringsselskab om, at det overtager denne risiko er selv disponeret over for udsving i værdien af pensionsforpligtelsen. Herunder 16

er virksomheden påvirket af værdiændringer på de aktiver, som er indskudt i pensionsfonden. Det er ikke ualmindeligt, at værdien af pensionsforpligtelsen og af de indskudte aktiver er betydelige i forhold til virksomhedens markedsværdi. Det er derfor helt afgørende, at ledelsen er opmærksom på tilstedeværelsen af og udviklingen i de pensionsordninger, som virksomheden tilbyder. I nogle lande har virksomheden selv indflydelse på indholdet i pensionsordninger og i de aktiver, som er indskudt i pensionsfonden. I andre lande er virksomhedens indflydelse begrænset som følge af detaljeret lovgivning på området. Med henblik på at sikre en betryggende formueforvaltning i virksomheden bør ledelsen i det omfang det er relevant tage stilling til bl.a. følgende forhold: Sikre at samtlige pensionsordninger i virksomheden identificeres og defineres korrekt Investeringsstrategi vedrørende pensionsmidlerne (aktier, obligationer, ejendomme m.v.) Geografisk placering af midlerne (f.eks. amerikanske aktier/obligationer, europæiske aktier/obligationer eller nordiske aktier/obligationer), herunder valutaeksponering Hvilke pensionsordninger tilbyder koncernen findes der en politik herfor, så vidtløftige tilsagn i dattervirksomhederne undgås? Kan de nuværende pensionsordninger ændres, så risikoen reduceres? Kan virksomheden komme ud af ordningerne? Kan det betale sig? Matching af løbetid og afkast på pensionsforpligtelser og -aktiver med henblik på at reducere virksomhedens risiko Hvad koster det at etablere egen pensionsfond i forhold til at lade et forsikringsselskab forestå administrationen? Benyttes pensionsordningerne aktivt som et led i virksomhedens personalepolitik? Det er i alle tilfælde relevant, at virksomheden etablerer relevante rapporteringssystemer, så udviklingen i pensionsforpligtelserne løbende kan følges. 2.2 Generelt om pensionsforpligtelser efter IAS 19 Pensionsforpligtelser defineres som forpligtelser til at udbetale ydelser til ansatte efter deres fratræden. Af eksempler på ydelser, som IAS 19 anser som pensionsydelser, kan nævnes: 17

Almindelig pension i form af en løbende betaling af ydelser efter pensioneringen Livsforsikringer Sygesikringsordninger. IAS 19 indeholder detaljerede regler om indregning og måling af pensionsydelsen. Det skyldes, at deres langfristede karakter indebærer væsentlig usikkerhed vedrørende opgørelsen af værdien. Pensionsydelser opdeles efter standarden i to grupper: Bidragsbaserede ordninger Ydelsesbaserede ordninger. Bidragsbaserede ordninger er ordninger, hvor virksomheden ikke påtager sig nogen risiko for pensionens størrelse. Virksomhedens forpligtelse er i princippet ophørt ved indbetaling af bidraget til pensionsselskabet, mens risikoen for pensionsydelsens størrelse ligger hos den ansatte eller hos pensionsselskabet. Se afsnit 2.1.1, hvor en sådan bidragsbaseret ordning er illustreret. Alle andre ordninger er ydelsesbaserede ordninger. De er karakteriseret ved, at virksomheden garanterer pensionstager en bestemt ydelse i pension. Risikoen bæres derfor helt eller delvist af virksomheden. Se afsnit 2.1.2. hvor en sådan ydelsesbaseret ordning er illustreret. Den afgørende forskel mellem en bidragsbaseret ordning og en ydelsesbaseret ordning er, hvorvidt risikoen for at skulle indbetale yderligere bidrag er løftet ud af virksomheden, såfremt pensionsaktiverne på pensionstidspunktet ikke viser sig at være tilstrækkelige. Det afgørende for om risikoen er løftet ud af virksomheden er, at virksomheden ikke længere har nogen retlig eller faktisk forpligtelse til at dække eventuelle tab i pensionsordningen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses den forsikringsmæssige afdækning for værende en investering til indfrielse af pensionsforpligtelsen frem for en indfrielse af pensionsforpligtelsen. De to typer af ordninger er defineret nærmere i Boks 1. 18

I bidragsbaserede pensionsordninger: (a) begrænses virksomhedens juridiske eller faktiske forpligtelse til det beløb, den har aftalt at indskyde i pensionsselskabet/forsikringsselskabet. Derfor bestemmes den beløbsmæssige størrelse af pensionsydelser, som den ansatte modtager, af den beløbsmæssige størrelse af bidragene fra virksomheden (og eventuelt fra den ansatte) til en pensionsordning eller et forsikringsselskab, med tillæg af investeringsafkastet fra bidragene, og (b) bærer den ansatte (eller pensionsselskabet/forsikringsselskabet) derfor den aktuarmæssige risiko (for at ydelserne vil blive mindre end forventet) og investeringsrisikoen (for at forrentningen af aktiverne vil være utilstrækkelig til, at de forventede ydelser rent faktisk opnås). I ydelsesbaserede pensionsordninger: (a) er det helt eller delvist virksomhedens forpligtelse at stille de aftalte ydelser til rådighed for nuværende og tidligere ansatte og (b) bæres den aktuarmæssige risiko (for at ydelserne bliver større end forventet) og investeringsrisikoen (for at forrentningen af aktiverne vil være utilstrækkelig til, at de forventede ydelser rent faktisk opnås) af virksomheden. Hvis det aktuarmæssige eller investeringsmæssige forløb er ringere end forventet, kan virksomhedens forpligtelse blive forøget. Boks 1: Definition af bidragsbaserede og ydelsesbaserede pensionsordninger. En pensionsordning skal klassificeres som enten en bidragsbaseret eller en ydelsesbaseret ordning ud fra det reelle indhold i ordningen. Reglerne om opgørelse af ydelsesbaserede pensionsforpligtelser er de mest omfattende. Det hænger sammen med, at de fremtidige udbetalinger på en ydelsesbaseret forpligtelse afhænger af en række fremtidige begivenheder, herunder dødelighed, invaliditet og af det forventede afkast på de aktiver, som virksomheden har henført til at skulle afdække ordningerne. 2.3 Bidragsbaserede ordninger Bidragsbaserede ordninger anses fra virksomhedens synsvinkel for at være fuldt afdækkede, eftersom virksomheden ikke risikerer at skulle betale yderligere midler ind. Ordningerne kan som i Danmark være defineret under lokal lovgivning/ overenskomster, men kan også være et valg, som virksomheden har truffet. Virksomhedens omkostning til bidragsbaserede ordninger følger de normale regler for indregning af personaleydelser. Omkostningen skal indregnes på det tidspunkt, hvor medarbejderen leverer sin arbejdsydelse. Forfalder bidragene efter 19

12 måneder efter det regnskabsår, hvor den ansatte har udført den tilknyttede arbejdsydelse, skal de tilbagediskonteres til nutidsværdi. I andre tilfælde behandles de som kortfristede personaleydelser, dvs. at de indregnes til deres nominelle og udiskonterede værdi. Forudbetales bidraget helt eller delvist, skal det indregnes som et aktiv (forudbetaling). En speciel problemstilling opstår i de tilfælde, hvor virksomheden har tilknyttet en firmapensionskasse. I princippet skal alle virksomhedernes indbetalinger til sådanne ordninger fuldt og helt dække virksomhedernes forpligtelser over for de medarbejdere, som deltager i pensionsordningerne. Ordningen kan derfor ved første øjekast synes at være en bidragsbaseret ordning. I praksis kan der imidlertid opstå tilfælde, hvor virksomheden faktisk indbetaler yderligere bidrag, såfremt det viser sig, at pensionskassen ikke har tilstrækkelig dækning for forpligtelserne over for medarbejderne. De faktiske omstændigheder herunder virksomhedernes eventuelle stiltiende accept af forpligtelsen bør undersøges i hvert enkelt tilfælde. Hvis der reelt foreligger en situation, hvor virksomheden har en yderligere forpligtelse i medfør af en sådan ordning, skal den behandles som en ydelsesbaseret pensionsordning, jf. afsnit 2.4 nedenfor. 2.4 Ydelsesbaserede ordninger 2.4.1 Generelt om ydelsesbaserede ordninger Ydelsesbaserede ordninger vil normalt være retlige forpligtelser for virksomheden, eftersom ordningen typisk er en del af ansættelsesaftalen eller krævet af lokal lovgivning, overenskomster eller praksis. Til forskel fra bidragsbaserede ordninger påhviler risikoen for pensionsordningen fortsat virksomheden. Disse ordninger kan være fuldt eller delvist afdækkede, dvs. at der løbende indbetales beløb til en fond til sikkerhed for, at der vil være midler til rådighed til at dække forpligtelserne til at betale pension. Lokal lovgivning kræver ofte, at der skal ske fuld eller i hvert fald rimelig afdækning i forhold til lokale beregningsregler. Det skyldes naturligvis hensynet til arbejdstager, der normalt har en forventning om, at pensionen er sikret, og ikke ønsker at løbe risikoen for, at virksomheden ikke kan indfri sin forpligtelse. De lokale beregningsregler, som ligger til grund for afdækningen, vil imidlertid ofte afvige fra de beregningsregler, der er opstillet i IAS 19. Derfor vil en forpligtelse i henhold til IAS 19 ikke nødvendigvis føre til krav om indbetaling af det beløb, som forpligtelsen regnskabsmæssigt er opgjort til. 20

Det forhold, at virksomheden har indbetalt et beløb til afdækning af den opgjorte forpligtelse indebærer således ikke automatisk, at ordningen skal klassificeres som en bidragsbaseret ordning. Hvis risikoen for den fremtidige pensionsydelse fortsat ligger hos virksomheden, er der tale om en ydelsesbaseret ordning. Forpligtelsen til at yde pension skal indregnes i årsrapporten. Efter IAS 19 skal der indregnes en omkostning i resultatopgørelsen i takt med, at medarbejderne udfører arbejdsydelserne for virksomheden (Projected Unit Credit Method). Dette gælder også, selvom medarbejderen ikke på balancedagen har opnået endelig ret til pensionsudbetalingen. Giver en ordning således medarbejderen ret til at modtage et beløb opgjort på grundlag af lønnen i hele ansættelsesperioden, men med den betingelse, at pensionen bortfalder, hvis medarbejderen vælger at fratræde inden et bestemt tidspunkt, f.eks. 5 år efter ansættelsen, påbegyndes indregning allerede fra år 1, dog under hensyntagen til at nogle medarbejdere vil forlade virksomheden, inden de opnår endelig ret. Eftersom det endelige afviklingstidspunkt først indtræder mange år ude i fremtiden, skal de forventede udbetalinger tilbagediskonteres, ligesom det skal vurderes, hvor mange personer der ender med at modtage ydelsen, henholdsvis hvor stor en ydelse de bliver berettiget til (f.eks. afhængig af, hvor stor en del, der fratræder eller er døde inden da). Indbetaling til en pensionsfond reducerer virksomhedens nettoforpligtelse, men fjerner ikke virksomhedens risiko. Bruttopensionsforpligtelsen på balancedagen er den aktuarmæssigt beregnede nutidsværdi af ordningens forventede ydelser, som kan henføres til regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Derved opbygges forpligtelsen hen over den periode, hvor medarbejderne erlægger deres arbejdsydelser. Princippet i Projected Unit Credit Method er illustreret i Boks 2. 21

Opgørelse af pensionsforpligtelse ud fra de fastsatte forudsætninger Nutidsværdi=100 Tilbagediskonteret andel af den samlede pensionsforpligtelse Periode 1 2 3 4 5 6 Omkostning 16,7 16,7 16,7 16,7 16,7 16,7 Forpligtelse 16,7 33,3 50 66,7 83,3 100 Boks 2: Illustration af princippet i Projected Unit Credit Method. Det er forudsat, at de lagte forudsætninger ikke ændrer sig hen over perioden. Ovennævnte eksempel inddrager ikke diskonteringseffekten, som medfører, at nutidsværdien af pensionsforpligtelsen stiger hen imod udbetalingstidspunktet. Det samme gælder periodens pensionsomkostninger, som også stiger hen imod udbetalingstidspunktet. 2.4.2 Indregning i balance og resultatopgørelse I balancen skal indregnes følgende som en nettopensionsforpligtelse: nutidsværdien af pensionsforpligtelsen (dvs. den bruttoforpligtelse, der kan opgøres før fradrag af pensionsaktiverne) (afsnit 2.4.3), +/- aktuarmæssige gevinster (+) og aktuarmæssige tab (-), der endnu ikke er indregnet (korridormetoden) (afsnit 2.4.4), - dagsværdien af pensionsaktiver, der kan henføres til pensionsordningen (afsnit 2.4.5), og - den endnu ikke indregnede del af forøgelsen af pensionsforpligtelsen vedrørende ændringer af pensionsordninger ( past service costs ) (afsnit 2.4.6.1). = Nettopensionsforpligtelse 22

Resulterer ovenstående i et aktiv (dvs. at det opgjorte tal er negativt), henvises til afsnit 2.4.7, hvor reglerne om indregning af pensionsaktiver er forklaret nærmere. I resultatopgørelsen indregnes følgende: - omkostninger til pensioner eller andre ydelser som vedrører det aktuelle regnskabsår (afsnit 2.4.3), - beregnede renteomkostninger, der beregnes som nutidsværdien af pensionsforpligtelsen primo året gange diskonteringssatsen (afsnit 2.4.3), + det forventede afkast af de aktiver, der er henført til ordningen, eller som knytter sig til en godtgørelsesret (afsnit 2.4.3.3.4), +/- aktuarmæssige gevinster og tab (afsnit 2.4.4), - omkostninger som vedrører ændringer af pensionsordninger (afsnit 2.4.6.1), +/- virkningen af eventuelle nedskæringer eller indfrielser (afsnit 2.4.6.2). = Samlede pensionsomkostninger Indregningen på resultatopgørelsen, pensionsaktiverne og pensionsforpligtelserne kan opsummeres således, idet det er forudsat, at korridormetoden benyttes, jf. afsnit 2.4.4.1: Resultatopgørelse Pensionsaktiver Nutidsværdi af pensionsforpligtelse Ikkeamortiserede gevinster/tab Ikke-amortiserede omkostninger vedrørende ændringer af pensionsordninger Indbetalinger til pensionsfonden Udbetalinger fra pensionsfonden Periodens pensionsomkostninger Beregnede renteomkostninger på pensionsforpligtelsen Forventet afkast på pensionsaktiver 23

Resultatopgørelse Pensionsaktiver Nutidsværdi af pensionsforpligtelse Ikkeamortiserede gevinster/tab Ikke-amortiserede omkostninger vedrørende ændringer af pensionsordninger Aktuarmæssige gevinster/tab på pensionsaktiver Aktuarmæssige gevinster/tab på pensionsforpligtelsen Amortisering af aktuarmæssige gevinster/tab Ændringer af pensionsordninger Amortisering af omkostninger ved ændringer af pensionsordninger Nedskæringer/ophør 2.4.3 Opgørelse af pensionsforpligtelsen og periodens pensionsomkostninger Værdien af forpligtelsen skal opgøres på balancedagen, ligesom årets omkostning skal opgøres. Til brug herfor skal der udarbejdes følgende: Et pålideligt skøn over størrelsen af de ydelser, som de ansatte har optjent, til gengæld for de arbejdsydelser de har leveret i det aktuelle og tidligere regnskabsår (periodisering af omkostningen i takt med at der leveres en arbejdsydelse). Opgørelsen skal laves ved brug af aktuarmæssige teknikker (Projected Unit Credit Method) En diskontering af de forventede fremtidige ydelser for at opgøre nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse og omkostningerne vedrørende det aktuelle regnskabsår. Diskonteringen omfatter hele pensionsydelsen, selvom en del heraf forfalder inden for et år En opgørelse af dagsværdien af de aktiver, som er henført til ordningen En opgørelse af de aktuarmæssige gevinster og tab i forhold til de indregnede pensionsomkostninger En opgørelse af omkostninger, som vedrører ændring af en pensionsordning ( past service costs ) En opgørelse af gevinster eller tab som følge af nedskæringer eller indfrielse af en pensionsordning. 24

Har virksomheden mere end én ydelsesbaseret ordning, skal ovennævnte beregning foretages separat for hver ordning. Det er således ikke tilladt at lægge alle ordninger sammen i én pulje og blot beregne den årlige effekt på årsrapporten som et nettotal. Det fremgår ikke af IAS 19, hvorvidt afkastet (det forventede afkast hvis korridormetoden benyttes) af pensionsaktiverne og beregnede renteomkostninger som følge af, at man kommer nærmere forpligtelsens indfrielsestidspunkt, skal klassificeres som en personaleomkostning eller som renteindtægter henholdsvis renteomkostninger. Det er PricewaterhouseCoopers opfattelse, at der er valgfrihed mellem de to modeller for klassifikation. Den valgte klassifikation skal dog følges konsistent for alle pensionsordninger. 2.4.3.1 Aktuarvurderinger og brug af Projected Unit Credit Method Værdien af pensionsforpligtelsen skal opgøres ved brug af Projected Unit Credit Method. Metoden benyttes i mange andre sammenhænge til at opgøre værdien af pensionsforpligtelser, og den anses generelt for at være den mest hensigtsmæssige metode til opgørelse heraf. Metoden baserer sig på en række aktuarmæssige forudsætninger. Se Boks 3 herom. Aktuarmæssige forudsætninger er virksomhedens bedste skøn over de variabler, der bestemmer de endelige omkostninger tilknyttet pensionsydelser. Aktuarmæssige forudsætninger omfatter: (a) Demografiske forudsætninger om fremtidige karakteristika for nuværende og tidligere ansatte samt eventuelle pårørende, som er berettiget til ydelser. Demografiske forudsætninger omfatter eksempelvis: (i) Dødelighed, både under og efter ansættelsen (ii) Niveauet af personaleomsætningshastighed, invaliditet og førtidspension (iii) Andelen af deltagere i pensionsordningen med pårørende, som vil være berettiget til ydelser (iv) Hyppigheden af krav i henhold til sygesikringsordninger (b) Økonomiske forudsætninger, som eksempelvis omfatter: (i) Diskonteringssatsen (ii) Fremtidige løn- og ydelsesniveauer (iii) Fremtidige sygesikringsomkostninger for så vidt angår sygesikringsydelser, herunder væsentlige omkostninger til behandling af udbetalinger i forbindelse med krav på ydelser. Boks 3: Afgrænsning af aktuarmæssige forudsætninger. 25

Ovennævnte aktuarmæssige forudsætninger gennemgås nærmere i afsnit 2.4.3.2-2.4.3.3. De aktuarmæssige forudsætninger har stor betydning for opgørelsen af værdien af pensionsforpligtelsen. Det skyldes, at pensionsforpligtelsen såfremt den f.eks. er opgjort som en procentdel af den forventede slutløn skal opgøres ud fra en forudsætning om størrelsen af slutlønnen. Endvidere skal forpligtelsen opgøres under hensyntagen til, hvor mange personer der forventes at skulle modtage pension. Derfor er dødelighed, omfanget af personaleomsætning m.v. af betydning. Projected Unit Credit Method tager sit udgangspunkt i, at der i hver periode, hvor en medarbejder udfører arbejdsydelser, erhverves ret til yderligere en enhed af en pensionsydelse. Medarbejdernes ret til yderligere en enhed af pensionsydelsen skal afspejle sig som en forpligtelse og en omkostning i virksomheden. Derved forudsætter standarden, at pensionsforpligtelsen opbygges i takt med, at medarbejderen udfører arbejde for virksomheden, frem for den forpligtelse, der ville være til stede, hvis medarbejderen forlod virksomheden på balancedagen. Hvis der for eksempel udbetales en engangsydelse ved ansættelsens ophør svarende til en ekstra månedsløn på dette tidspunkt, skal der til hvert af de år, hvor medarbejderen har været ansat, henføres en andel af denne månedsløn. Derved har virksomheden en omkostning pr. periode svarende til en andel af den samlede omkostning. For at få tidselementet ind i beregningen tilbagediskonteres ydelsen til de enkelte perioder. I praksis betyder det, at omkostningerne (i løbende priser) pr. periode stiger henimod det tidspunkt, hvor pensionsydelsen forventes udbetalt. Den samlede forpligtelse vedrørende en ydelsesbaseret ordning er således nutidsværdien af den del af de totale beregnede ydelser, som kan henføres til de arbejdsydelser, der er udført indtil udgangen af regnskabsåret. I Boks 4 er vist et eksempel på brugen af Projected Unit Credit Method. Forudsætninger I det følgende eksempel udbetales en engangsydelse ved ansættelsens forventede ophør svarende til en ekstra måneds løn på dette tidspunkt. 1. Ansættelsesperiode 5 år 2. Nuværende månedsløn 25.000 3. Forventet lønstigning pr. år 3,5% 4. Diskonteringssatsen 7% 26

For overskuelighedens skyld antages, at de aktuarmæssige forudsætninger er uændrede gennem hele perioden, ligesom der ikke er medtaget de reguleringer, som skulle afspejle sandsynligheden for, at den ansatte forlader virksomheden på et tidligere eller senere tidspunkt. Beregninger Slutlønnen pr. måned forventes at udgøre Andel pr. år 28.690 kr. 5.738 kr. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Ydelser henført til: Tidligere regnskabsår 5.738 11.476 17.214 22.952 Aktuelle regnskabsår 5.738 5.738 5.738 5.738 5.738 Aktuelle og tidligere regnskabsår 5.738 11.476 17.214 22.952 28.690 Beregning af omkostningen og renten, som skal indregnes: Forpligtelse 1. januar 0 4.378 9.368 15.036 21.451 Renteomkostninger 7% 0 306 656 1.052 1.501 Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår 4.378 4.684 5.012 5.363 5.738 Forpligtelse 31. december 4.378 9.368 15.036 21.451 28.690 Rente- og pensionsomkostninger i alt 4.378 4.990 5.668 6.415 7.239 Som det ses, stiger den årlige pensionsomkostning fra 4.378 i år 1 til 5.738 i år 5. Omkostningen vedrørende det aktuelle år er nutidsværdien af den ydelse, der kan henføres til året, dvs. nutidsværdien af 5.738 kr. Desuden stiger renteomkostningerne fra 0 i år 1 til 1.501 i år 5. Renten beregnes som 7% af forpligtelsen ved periodens begyndelse. Forpligtelsen ved periodens begyndelse er udtryk for nutidsværdien af den ydelse, der vedrører tidligere regnskabsår. Samlet er stigningen i omkostningerne udtryk for, at virksomheden er ét år nærmere det tidspunkt, hvor den endelige ydelse skal betales. Som det ses, er der væsentlig forskel på de indregnede beløb i forhold til den situation, hvor omkostningerne havde været fordelt lineært hen over perioden. 27

Det skal bemærkes, at der i eksemplet ikke er taget hensyn til afkastet af pensionsaktiver. Hvis virksomheden hvert år indbetalte den beregnede pensionsomkostning til en pensionsfond, og afkastet heraf svarede til diskonteringsfaktoren, ville afkastet svare nøjagtigt til den beregnede renteomkostning. De samlede årlige omkostninger ville herefter stige med diskonteringssatsen, 7%. Tidselementet påvirkes af forskellige alderssammensætninger af arbejdsstyrken. Hvis mange medarbejdere er tæt på pensionering/ansættelsens ophør, vil forpligtelsen være betydeligt større, end hvis medarbejderne er yngre. Tilsvarende kan der også ske store udsving, hvis de aktuarmæssige forudsætninger, herunder de demografiske, ændres. Boks 4: Eksempel på anvendelse af Projected Unit Credit Method. IAS 19 opfordrer til men kræver ikke at virksomheden anvender en kvalificeret aktuar til måling af alle væsentlige forpligtelser vedrørende ydelsesbaserede ordninger. Ved væsentlige forpligtelser må det kraftigt anbefales, at der inddrages en aktuar, eftersom der indgår mange og komplicerede variabler i beregningerne. Af praktiske årsager kan forpligtelsen vurderes umiddelbart før eller efter balancedagen. Vurderingen skal imidlertid justeres, så der tages højde for væsentlige transaktioner eller andre væsentlige ændringer i forholdene (f.eks. ændringer i markedsværdier på ordningens aktiver og rentesatser) mellem vurderingstidspunktet og balancedagen. Aktuarberegningerne skal som udgangspunkt opdateres årligt for at sikre, at alle væsentlige forudsætninger for beregningerne ajourføres. Det skyldes, at der kan være sket ændringer i f.eks. sammensætningen af arbejdsstyrken, dødsfaldsrisikoen, aldersfordelingen af medarbejderne, lønniveau m.v. I en given virksomhed eller i særdeleshed i en koncern kan der forekomme mange forskellige ordninger med hver deres individuelle karakteristika. Ved hver regnskabsaflæggelse må det ud fra et væsentlighedskriterium skønnes, hvilke aktuarberegninger der skal udarbejdes på ny ved hver balancedag, og hvilke der kan gennemføres med større mellemrum, f.eks. hvert 3. år. 2.4.3.2 De demografiske forudsætninger ved opgørelsen af pensionsforpligtelsen De demografiske forudsætninger omfatter bl.a. dødelighed, personaleudskiftningshastighed og antal personer, der går på førtidspension. Se Boks 3 ovenfor. De demografiske forudsætninger ændrer sig sædvanligvis ikke i samme takt som de i næste afsnit omtalte økonomiske forudsætninger. I praksis opdateres statistikker over dødelighed m.v. heller ikke regelmæssigt, og der kan således 28

ofte gå 5 eller 10 år, før nye anvendelige opgørelser fremkommer. Hvis f.eks. befolkningens levetid forlænges, vil det få væsentlig indflydelse på beregningen, men indvirkningen indregnes derved springvist. Indvirkningen af de demografiske forudsætninger vil normalt ikke være så væsentlig i forhold til opgørelsen af værdien af pensionsforpligtelsen, som tilfældet er med de økonomiske forudsætninger. Forskellen mellem de forventede og de faktiske demografiske aktuarmæssige forudsætninger er en aktuarmæssig gevinst eller et aktuarmæssigt tab. Se afsnit 2.4.4.1 vedrørende muligheden for at udskyde indregning af en del af de aktuarmæssige udsving ved brug af korridormetoden. 2.4.3.3 De økonomiske forudsætninger ved opgørelsen af pensionsforpligtelsen De økonomiske forudsætninger omfatter bl.a. diskonteringsfaktor, fremtidig løn- og ydelsesniveau og forventet afkast af ordningens aktiver. Se Boks 3 ovenfor. Normalt vil de økonomiske forudsætninger ændre sig fra periode til periode. De vil derfor indebære ændringer i værdien af pensionsforpligtelsen. Fastlæggelsen af disse forudsætninger skal basere sig på balancedagens forventninger til udviklingen heri over den periode, hvor forpligtelserne skal indfries. Da disse kan ændres væsentligt fra periode til periode, kan vurderingen have væsentlig indvirkning på forpligtelsens værdi og vil derved også have væsentlig indvirkning på, hvor store omkostninger der indregnes i den enkelte periodes resultatopgørelse. Forskellen mellem de forventede og de faktiske økonomiske aktuarmæssige forudsætninger er en aktuarmæssig gevinst eller et aktuarmæssigt tab. Se afsnit 2.4.4.1 vedrørende muligheden for at udskyde indregning af en del af de aktuarmæssige udsving ved brug af korridormetoden. 2.4.3.3.1 Diskonteringssatsen Diskonteringssatsen benyttes til at tilbagediskontere værdien af pensionsforpligtelsen til nutidsværdi. Eftersom der kan være tale om betydelige beløb, som ligger langt ude i fremtiden, kan selv en mindre justering af diskonteringssatsen have ganske betydelige konsekvenser for værdien af pensionsforpligtelsen. Justeringen af diskonteringssatsen kan imidlertid ofte have en tilsvarende effekt på det forventede afkast på pensionsordningens aktiver, således at den samlede effekt på pensionsordningen reduceres. 29

Diskonteringssatsen opgøres med udgangspunkt i markedsafkastet på balancedagen af erhvervsobligationer med lav risiko. I lande, hvor der ikke er et effektivt marked for sådanne erhvervsobligationer, skal den effektive rente på statsobligationer anvendes. Statsobligationer har normalt et lavere afkast end erhvervsobligationer. Det er derfor af stor betydning for værdien af pensionsforpligtelsen, om der i det pågældende land findes et velfungerende marked for erhvervsobligationer. Realkredit- eller realkreditlignende obligationer bør i den forbindelse også kunne anvendes, dog skal renten i givet fald reduceres med det risikotillæg, der måtte være på sådanne obligationer som følge af en konverteringsrisiko. Det er PricewaterhouseCoopers opfattelse, at den effektive rente på obligationer, der er rated som AA eller derover, vil kunne benyttes. Diskonteringssatsen afspejler ikke den aktuarmæssige risiko eller den risiko, der er på de pengestrømme (investeringsrisiko), som indgår i nutidsværdiberegningen. Diskonteringsfaktoren skal ikke afspejle virksomhedens kreditrisiko, ligesom den heller ikke skal tage højde for risikoen for, at de faktiske forhold i fremtiden afviger fra de aktuarmæssige forudsætninger. Indregnes sådanne forhold i diskonteringsfaktoren, risikerer man dobbeltregning. Diskonteringssatsen skal fastsættes individuelt, så der tages hensyn til afviklingsprofilen af pensionsforpligtelsen i forhold til løbetiden på de værdipapirer, det er muligt at investere i. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at obligationens varighed og valuta svarer til den varighed og valuta, som pensionsydelsen dækker. Dette er dog ofte i praksis ikke muligt for så vidt angår løbetid. Hvis det ikke er muligt at investere i værdipapirer med en passende lang løbetid, kræver IAS 19, at virksomheden ved hjælp af ekstrapolering skal fastsætte en diskonteringssats. 2.4.3.3.2 Fremtidige løn- og ydelsesniveauer Inddragelse af de fremtidige løn- og ydelsesniveauer sker for at tage hensyn til, at den årlige pensionsomkostning og pensionsforpligtelsen der jo kan afhænge af disse lønstigninger allerede fra starten beregnes under hensyntagen til forventede stigninger i lønniveauet. Baggrunden for at indregne sådanne fremtidige omkostninger er, at den samlede pensionsomkostning skal periodiseres hen over den periode, hvor medarbejderne leverer deres arbejdsydelser. Ved opgørelsen af pensionsforpligtelsen skal der tages hensyn til følgende: Skønnede fremtidige lønstigninger Ordningens vilkår, som de er på balancedagen, herunder såvel de formelt aftalte vilkår som de faktiske forpligtelser, virksomheden via sin handlemåde forpligter sig til 30