MedCom og den nye IT strategi

Relaterede dokumenter
Skitse til Nationalt Patient Indeks (NPI) - en genvej til landsdækkende kommunikation på tværs? HBJ

MedComs understøttelse af den kommende IT strategi på sundhedsområdet

- Bilag 1: Notat om Sundhedsdatanettet og den Nationale Serviceplatform - Bilag 2: Notat om Den gode webservice og den Nationale Serviceplatform

Styregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC)

7. maj 2012/Lars Hulbæk. Status på Sundhedsdatanettet (SDN)

Der gives i dag internetadgang for borgere, sygehuslæger og praksislæger til en række patientdata fra forskellige IT-systemer:

IT infrastruktur og standarder

Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne for 2015.

Infrastrukturgruppe 25/ Kl max 14

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside

Affødte krav til SDN fra Arkitekturen. Ved Esben P. Graven, Digital sundhed (SDSD)

Fælles medicingrundlag - etablering af et énstrenget, landsdækkende og tværsektorielt ordinationsgrundlag.

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

NPI, MedCom, sundhed.dk og økonomiaftalen

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

4. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 27. november Ad Nationalt program for telemedicin og hjemmemonitorering

Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne.

POC modernisering af MedCom infrastruktur. Bilag 1: Projektplan

SDN temadag 30. september Velkommen! Lars Hulbæk

POC modernisering af MedCom infrastruktur. Bilag 1: Projektplan

Status på opkoblinger til SDN I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDNs knudepunkt.

Notat om teknisk opgradering af sundhed.dk til MedComs kommunikation-standard for Den Gode Webservice

Temadag om Sundhedsdatanettet (SDN) 5. oktober 2011 VELKOMMEN

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

Kvalitetsstyringssystem for test af leverandørernes implementering af MedCom s profiler

EDI Portalen. Guide til opsætning EDI. Guide til opsætning. Portalen december Side 1

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Forslag til MedCom6-projekt: SIP: Standardiseret Indberetning fra Primærsektoren

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

SOA infrastruktur og Meddelelseshotel teknologisk modernisering der rykker!

MedCom7 koordineringsgruppemøde. Tema Sundhed.dk Præciseret fokus

FAME Forberedelsesgruppe

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temadag om sundhedsdatanettet (SDN) 1. oktober 2009 VELKOMMEN! Lars Hulbæk

Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer

Hvad er Fælles Medicinkort?

National Kroniker Infrastruktur Udkast 30/

Teletolkeprojektet Implementeringsmøde d. 22. april v/ Lone Høiberg

Aktstykke nr. 92 Folketinget Afgjort den 23. marts Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011.

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

2. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 29 maj Ad Budgetrammer og projektbeskrivelser for MedCom6.

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering

Fælles Medicinkort (FMK)

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce

Temadag om sundhedsdatanettet (SDN) 22. september 2010 VELKOMMEN! Lars Hulbæk

Forslaget skal godkendes på MedCom styregruppemøde d. 6. marts, 2008.

Funktionsevne Sundhedsaftaler

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk september 2007

Shared Care Service- I

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

DSKS-årsmøde. Workshop Fælles Medicinkort (FMK) ved Projektleder Annette Pontoppidan og Implementeringsansvarlig Mette Vaabensted Region Hovedstaden

Notat. vedr. informationssystem til understøttelse af samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis i Region Syddanmark

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Åtkomst till läkemedelsinformation hur hanteras frågan av våra grannländer? Ivan Lund Pedersen, Chefkonsulent, Statens Serum Institut, Danmark

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK

De tre nationale initiativer er udmøntet i tre MedCom9 projektlinjer med i alt syv del-projekter:

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. Teknisk Delprojekt Jan Petersen MedCom

MedCom. Danish Centre for. Health Telematics. Velkommen. Lars Hulbæk

Temadag om MedCom11 VELKOMMEN!

Projektlinje FMK og DDV

National Kroniker Infrastruktur. Oplæg til teknikgruppe Aarhus den 30. april 2012

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

MedCom s SUP-Projekt. Projekt Standardiseret

Interoperabilitet - hvor dybt

Sundhedsdatanetværket Regionsnettene

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP

Notat om Single sign-on for kliniske brugere af telemedicinsk sårvurdering i det nationale projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

National infrastruktur

NATIONAL SERVICEPLATFORM

Kommentar til Amtsrådsforeningen / H:S rapporten om Fælles arkitekturprincipper for EPJ

Primærsektorens leverandørforum. Mult1 Med. Indlæg vedr. PL

til digitalisering af sundhedsvæsenet

Dagsorden og indstillinger for 7. møde i styregruppen for MedCom VI

Blanketdokumentation LÆ 221 & 225 v1.0 Februar 2011

Elektronisk samarbejdsplatform til sundhedskommunikation

Notat om status for pilotprojekt om udvikling af et fælles medicinkort

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

E-Journal fra pilot til. Konsulent Jens Rahbek Nørgaard, MedCom

Styregruppen for MedCom. Dagsorden og indstillinger for 3. møde i styregruppen for MedCom 7

SDSD: Projektrelevante emner og problemstillinger. Workshop om sikkerhed og privacy 5. december 2007

Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Krav til SDN i forbindelse med Det Fælles Medicingrundlag

Funktionsevne Sundhedsaftaler

Det er projektets formål at sikre fuld udbredelse af Fælles Medicinkort i alle kommuner i 2014 og fuld anvendelse i alle kommuner medio 2015.

Introduktiontil. Oplæg på Ålborg Universitet 15. Juni 2011 Kundechef Ivan Pedersen NSI

Workshop: Kommunikationsbehov mellem privathospitaler og øvrige aktører i sundhedsvæsenet

Strategi Danmarks Miljøportal

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011

Indblik fra Danmark: Serviceharmonisering och Caremobil i äldrevården

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

at skabelonen senere tilpasses til kommende afrapporterings- og monitorerings skabeloner fra RSI og NSI.

National infrastruktur - nu skal den implementeres. Flemming Christiansen kst. direktør, National Sundheds-IT

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Transkript:

23. maj 2007/Lars Hulbæk/HBJ MedCom og den nye IT strategi Notat om potentielle MedCom opgaver i lyset af rapporten Strategiske udviklingsveje for EPJ eksternt review af det hidtidige EPJ arbejde MedCom og den nye IT strategi...1 1. Baggrund og sammenfatning...1 2. Den nationale serviceplatform baseret på service orienteret arkitektur (SOA)...3 2.1 Koordinering og fælles brugersupport for den nationale serviceplatform...3 2.2 Opgradering af sundhedsdatanettet (SDN2)...3 2.3 Dokumentation af webservices og leverandør test- og certificering...4 3. Implementering og udrulning af den on-line nationale it infrastruktur (FAME projektet)...6 4. Etablering af et Nationalt Patient Indeks (NPI) i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner...8 1. Baggrund og sammenfatning Bestyrelsen for den nationale epj-organisation offentliggjorde den 24. april 2007 rapporten Strategiske udviklingsveje for EPJ eksternt review af det hidtidige EPJ arbejde (herefter EPJ-reviewet). Rapporten indeholder konkrete forslag til den fremtidige nationale indsats på sundheds IT området: 1. Nationale fælleskrav til sundhed IT systemer 2. National serviceplatform/teknisk infrastruktur 3. Nationale portaler 4. Klinisk infrastruktur 5. Nationalt patientindeks 6. Nationale services En væsentlig del af rapporten beskriver opbygningen af en fælles, national on-line serviceorienteret infrastruktur i sundhedssektoren. Nærværende notat har til formål at skitsere hvorledes MedComs erfaringer fra etablering og drift af den gamle meddelelsesbaserede infrastruktur kan genbruges ved opbygning af en moderne, on-line national serviceplatform til brug for tværsektoriel kommunikation mellem sundhedssektorens parter. 1

Specifikt peges på muligheden for at MedCom kan bidrage til følgende opgaver i den nationale IT struktur: 1) Den nationale serviceplatform baseret på service orienteret arkitektur (SOA) a. Koordinering og national supportorganisation b. XML webservices snitflader og test og certificering c. Opgraderet sundhedsdatanet 2) Implementering og udrulning af den nationale serviceplatform a. Gennemførelse af FAME projektet og dermed implementering af SOA infrastrukturen bredt i sundhedssektoren b. Genbrug af SOA principperne i efterfølgende, tværsektorielle implementeringsprojekter 3) Etablering af et Nationalt Patient Indeks (NPI) i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og DR a. Genbrug af eksisterende MedCom meddelelser b. Genbrug af elpr data (Sundhedsstyrelsen) c. Erfaringerne fra ejournal/sup projektet (Danske Regioner) Varetagelse af de nævnte opgaver på et professionelt niveau vil stille krav om tilførelse af yderligere ressourcer til MedCom i form flere ansatte og flere ressourcer til udlicitering af opgaver til private underleverandører. 2

2. Den nationale serviceplatform baseret på service orienteret arkitektur (SOA) Etablering af en national serviceplatform baseret på SOA principper rummer helt overordnet tre del elementer: 1) Koordinering og fælles brugersupport for den nationale serviceplatform 2) Opgradering af sundhedsdatanettet (SDN) 3) Dokumentation af webservice snitflader og leverandør test- og certificering 2.1 Koordinering og fælles brugersupport for den nationale serviceplatform Den nationale serviceplatform vil være opbygget af en lang række delelementer, herunder lokalnet (fx regionsnet), sundhedsdatanet, lokalt placerede servere (fx sygehus EPJ), centralt placerede servere (fx sundhed.dk) og en række nationale services. Såvel under etablering som efterfølgende udbygning vil dette kræve en stram koordinering og planlægning på tværs af alle platformens ydelser. Koordineringen af den nationale serviceplatform skal således sikre, at den kommende infrastruktur kommer til at fremstå udadtil som en fælles, gennemskuelig og sammenhængende national løsning for tværsektoriel kommunikation for såvel brugere som sundhedsinstitutioner. Da det for brugeren vil være vanskeligt at gennemskue hvem der varetager hvilke funktion i den tekniske infrastruktur vil der være behov for at oprette en professionelt drevet fælles brugersupport der skal - have opdateret overblik over den samlede nationale serviceplatform - kunne håndtere basale brugerproblemer ( first line support ) - via overvågningsfaciliteter kunne visitere svære brugerproblemer til relevant sted ( second line support ) fx support af regions net, lokal EPJ eller sundhed.dk 2.2 Opgradering af sundhedsdatanettet (SDN2) En overgang fra meddelelsesbaseret til on-line kommunikation i sundhedssektoren vil i sagens natur stille store og stadigt stigende krav til kapacitet, stabilitet, hastighed og mulighed for central overvågning af det samlede net. Det vil derfor være nødvendigt med en væsentlig opgradering af det nuværende Sundhedsdatanet. Arbejdet med opgradering kan opdeles i tre konkrete opgaver 3

a) Net opgradering b) Drift og vedligehold af SDN c) Understøttelse af den sundhedsfaglige anvendelse af SDN Net opgradering indebærer etablering af større kapacitet i SDNs knudepunkt, fælles anskaffelse af faste højhastighedsforbindelser til fx regioner og udvidede krav til driftsoperatørs overvågning og support af knudepunkt, forbindelser til knudepunkt og løsninger tilsluttet SDN. Drift og vedligehold af SDN kan som i dag udmøntes i daglig kontakt til ekstern driftsleverandør, facilitering af infrastrukturgruppe, håndtering af samarbejdsaftaler om nye parters tilslutning til SDN, udvidede tilgængelighedskrav til tilsluttede services og opfølgning på anvendelsen af SDN. Understøttelse af den sundhedsfaglige anvendelse af SDN omfatter den ikke-tekniske vejledning i forbindelse med tilslutning af nye parter og services, erfaringsopsamling, kursusvirksomhed og udarbejdelse af informationsmateriale. 2.3 Dokumentation af webservices og leverandør test- og certificering Fælles dokumentation af webservices, ledsaget af leverandør test- og certificering, er en forudsætning for at sikre en landsdækkende ensartet sundhedsfaglig og teknisk implementering af en serviceorienteret arkitektur, der gør det muligt at udveksle sundhedsfaglige informationer mellem alle relevante aktører og leverandører i Danmark. Arbejdet med webservices kan opdeles i fire konkrete opgaver a) Definition af service funktionalitet b) Test og certificering af IT leverandører (Compliance) c) Versionsopdatering af webservices d) Understøttelse af den sundhedsfaglige anvendelse af etablerede webservices Opgaverne vil i modsætning til i dag í det væsentlige være rettet mod at understøtte brug og udbredelse af andre sundhedsparters webservices, typisk services der udbydes af styrelser, regioner og kommuner. Webservices kan bl.a. udvikles indenfor rammerne af Den gode webservice, Den Dynamiske Blanket, De gode XML breve og De gode EDI breve. Definitionen af en konkret webservice indebærer sundhedsfaglig og teknisk konsensus om dataindhold, forsendelsesmetode og sikkerhedsniveau. Hertil kommer elektronisk publicering af webservices i OIOs nationale database. Test og certificering af IT leverandører (compliance) indebærer tilvejebringelse af on-line testværktøj til brug for programmører, gennemførelse af afsender- og modtagertest, 4

afholdelse af udviklerkurser og endelig certificering. Test og certificering er en løbende opgave som følge af nye systemleverandører og nye systemer til den danske sundhedssektor. Versionsopdatering af Webservices er en nødvendig opgave som følge af fejl og mangler, brugerønsker om marginale tilføjelser i snitfladerne og nationale krav om markante ændringer, hvor sidstnævnte har karakter af udarbejdelse af helt ny webservices. Alle store og små ændringer af Webservices afføder behov for ny test og cerfiticering. Understøttelse af den sundhedsfaglige anvendelse af Webservices omfatter den ikketekniske vejledning i forbindelse med anvendelse af de udstillede services, herunder kursus og konference aktivitet, deltagelse i brugermøder og udarbejdelse af informationsmateriale. 5

3. Implementering og udrulning af den on-line nationale it infrastruktur (FAME projektet) Udover etableringen af den nationale serviceplatform er der behov for en markant indsats for sikre en udbredt og rutinemæssige anvendelse af de nye tekniske on-line muligheder. Medicin området er oplagt til dette formål. Dels fordi der er stor sundhedsfaglig efterspørgsel efter forbedrede elektroniske løsninger på området. Dels fordi mange af sundhedssektorens parter, og dermed også deres IT leverandører, vil være berørt af nye løsninger, hvorved de grundlæggende elementer i en SOA baseret national serviceplatform vil være implementeret til gavn for efterfølgende projekter og løsninger. Implementering og udrulning af anvendelsen af den nationale serviceplatform rummer derfor to elementer 1) gennemførelse af FAME projektet og dermed implementering af SOA principperne 2) Genbrug af SOA principperne i efterfølgende, tværsektorielle implementeringsprojekter FAME projektet forfølger nedenstående vision: Patienter skal altid modtage rigtig og dermed også sikker lægemiddelbehandling i det danske sundhedsvæsen. Det gælder lægemiddelbehandling på sygehus, ved egen læge, i hjemmeplejen, på plejehjem eller i forbindelse med aftalt og planlagt egenbehandling. Derfor skal: Sundhedspersonalet have let adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger om de patienter, som personalet skal behandle og pleje. Lægen have nem adgang til komplet og let tilgængelig information om lægemidler, deres anvendelse og virkning i forbindelse med ordination af medicin. Patienten have let adgang til korrekte og opdaterede oplysninger om egen medicin samt rigtig indtagelse heraf. Den konkrete løsning i FAME projektet baseres på, at hjemmeplejen, sygehuse, lægepraksis, apoteker samt og mange andre typer institutioner i sundhedssektoren anvender IT systemer indholdende et medicinkort (en medicinliste), hvor den enkelte patients medicinoplysninger løbende ajourføres. Indførelse af fælles medicindata vil indebære at disse lokale medicinkort opdateres online med aktuel medicinering fra et medicinkort placeret på en central server. Tilsvarende vil det indebære, at data fra de lokale medicinkort overføres til den centrale løsning. 6

At indføre fælles medicindata vil derfor være et omfattende projekt der vil involvere stort set hele sundhedssektoren (mere end 4000 sundhedsinstitutioner) og over 30 forskellige IT leverandører. Hvis alle disse lokale IT systemer skal kunne benytte fælles medicindata forudsætter det etableringen af den ovenfor beskrevne Nationale Serviceplatform, hvor medicinoplysninger hurtigt, stabilt og sikkert kan opdateres mellem en central server og decentrale klientsystemer. På medicin området vil anvendelse af den Nationale Serviceplatform således indebærer At den centrale receptserver udstiller services for serviceaftagere (klientsystemer) på sundhedsdatanettet At dataudvekslingen foregår via standardiserede webservice snitflader At den samlede løsning er omfattet af en fælles brugersupport ( first line support ) Den on-line SOA infrastrukturen vil fremover kunne genbruges til mange andre kommunikationsformål i sundhedssektoren end medicinopdatering. På samme måde som den VANS-baserede meddelelses udveksling siden starten af 1990 erne har bredt sig fra anvendelse ifm. udveksling af epikriser, laboratoriesvar og recepter til lang række andre formål. 7

4. Etablering af et Nationalt Patient Indeks (NPI) i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner NPI har til formål at give web adgang til kliniske dokumenter og datasæt fra sundhedssektorens forskellige parter, f.eks. epikriser, røntgensvar, laboratoriesvar og diagnoser. Etablering af NPI er et eksempel på en fælles national service, der kan stilles til rådighed på den Nationale Serviceplatform. På grund af den store udbredelse af elektronisk kommunikation i den danske sundhedssektor vil det være muligt på kort sigt at etablere et indholdsrigt patientindeks. Et sådan dansk National Patient Indeks Vil være en klinisk relevant web baseret national basis EPJ med adgang for både borgere og behandlende sundhedspersonale. Vil samtidig være et skridt på vejen mod implementering af en landsdækkende, sammenhængende en Service Orienteret Arkitektur (SOA) i sundhedssektoren. For borgeren vil Nationalt Patientindeks betyde 1) Forbedret mulighed for aktivt at følge egen behandling, herunder kvalitetssikre registreringer og andet journalmateriale om egen helbredssituation 2) Større retssikkerhed gennem elektronisk indsigt i hvilket sundhedspersonale, der tilgår egne helbredsoplysninger. Nationalt Patientindeks vil således giver borgeren øget nytte af den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk, ved at supplere portalens generelle information og begyndende kommunikationsfaciliteter (e-mail konsultation, aftalebog og bookingfaciliteter) med et forbedret samlet overblik over borgerspecifikke helbredsoplysninger For klinikeren vil National Patientindeks betyde 1) National online adgang til patientinformationer i akutte situationer, uafhængig af tid og sted i i uforudsete og akutte tilfælde hvor behandleren ikke har adgang til patientens data. 2) Mulighed for på eget initiativ at tilgå yderligere patientoplysninger som supplement til fremsendte patientoplysninger. Nationalt Patientindeks vil supplere den allerede udbredte elektroniske kommunikation mellem sundhedssektorens parter og det vil være oplagt at indsætte links til relevante steder i Nationalt Patientindeks i fremtidige elektroniske meddelelser. 8

På sigt kan NPI videreudvikles til integrationsplatform hvor data videresendes til andre parter. Alle data i NPI er strukturerede XML dokumenter og kan derfor videresendes elektronisk via indekset til andre parter i sundhedssektoren. Implementering af NPI, Medicinprofilen og andre nationale services som både traditionelle web-sites ( hjemmesider ) og som udbydere af xml webservices vil gøre det væsentlig lettere at foretage en gradvis migration mod stadig større integration af IT systemerne i sundhedssektoren. Indholdsmæssigt kan arbejdet med NPI med fordel tage udgangspunkt i genbrug af eksisterende IT-løsninger der i dag varetages af hhv. MedCom (MedComs meddelelser), Sundhedsstyrelsen (elpr) og Danske Regioner (ejournal). Konkret kan indekset fra starten give adgang til MedCom s meddelelser og elpr og derefter gradvist udbygges med til data fra ejournal, praksislæge journaler, sygehus EPJ og omsorgs- og socialdata. 9