Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Relaterede dokumenter
Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Effektmålsmodifikation

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Epidemiologiske metoder

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

AARHUS AU UNIVERSITET

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Population attributable fraction

Effektmålsmodifikation

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Epidemiologiske metoder

Traumatologisk forskning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske hyppighedsmål

Studiedesigns: Alternative designs

Komorbiditet og operation for tarmkræft

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

Epidemiologisk evidens og opsummering

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Analyse af binære responsvariable

Epidemiologiske metoder

Fejlkilder i epidemiologiske undersøgelser

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

ASCO Brystkræft

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Epidemiologiske associationsmål

Fra protokol til fondsansøgning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Evidensbaseret praksis Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Epidemiologiske associationsmål

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Introduktion til epidemiologi

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

Eksperimentelle undersøgelser

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

Transkript:

Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations studier korrelations studier tids serie analyser analytiske (individer) tværsnits studier follow-up studier case-kontrol studier

Epidemiologiske studier Eksperimentelle follow-up studier Ikke-randomiserede ( observerende undersøgelser) Randomiserede studier Parallelle studier Faktorielle studier Overkrydsnings studier

Randomiserede studier Design elementer Randomisering Blinding Placebo behandling

Follow-up studier Selv-selektion eller ikke-tilfældig fordeling af eksponering Eksempel blod transfusion, colorektal cancer prognose confounding by indication Sammenlignelighed ved prognose studier individer sygdomme behandlinger

Follow-up studier Selektions problemer Videnskabeligt problem restriktion - ekstern validitet Potentielle deltagere repræsentativitet ekstern validitet Deltagere sammenlignelighed - confounding Eksponerede Ueksponerede Bortfald - tilfældigt - mindre studie - associeret med både eksponering og risiko for udfald

Randomisering I Formål Sammenlignelige undergrupper Undgå confounding fra kendte og ukendte confoundere Hvis ikke eksponeringen har betydning, forventes samme udfaldshyppighed i de sammenlignede grupper Exchange ability

Randomisering II Sammenlignelighed Deltagere køn alder livsstil Sygdomme histologi stadie/sværhedsgrad Behandling alle aspekter

Randomisering III Randomisering af enkeltpersoner simpel randomisering stratificeret randomisering blok randomisering kombination stratificeret og blok Randomisering af grupper

Simpel randomisering Randomisering af enkeltpersoner Plat og krone Tilfældige tal Små studier Ikke-sammenlignelige studiegrupper Forskelligt antal personer i hver gruppe Større studier Sammenlignelige studiegrupper Lige mange personer i hver gruppe

Blok randomisering Blokke af deltagere randomiseres efter et på forhånd defineret system AABB, ABAB, ABBA, BBAA, BABA, BAAB Ved større blokke ikke gennemskueligt Lige mange deltagere i hver gruppe Tilfældig fordeling af potentielle confoundere

Randomisering af grupper Individer ikke uafhængige Samme praktiserende læge Aktiv og placebo gruppe deler information Randomiseringsenheden er en gruppe af personer Styrkeberegning Sammenlignelighed Data analyse

Validitet Til overvejelse selektions problemer informations problemer confounding

Follow-up studier Selektions problemer Videnskabeligt problem restriktion - ekstern validitet Potentielle deltagere repræsentativitet ekstern validitet Deltagere sammenlignelighed - confounding Eksponerede Ueksponerede Bortfald - tilfældigt - mindre studie - associeret med både eksponering og risiko for udfald

Blinding Formål At sikre sammenlignelig information fra grupperne Forebygge informations bias (follow-up study, informationen vedrører udfald)

Randomiserede studier Information bias Information information vedrørende udfald Information bias oplysninger om udfald af forskellig kvalitet afhængig af eksponering Eksempler objektive udfald subjektive udfald Forebygge informations bias objektiv undersøgelse af alle kun svære tilfælde (ikke til diskussion) blinding

Blinding Enkelt blindet deltagerne Dobbelt blindet deltagerne personalet Triple blindet deltagerne personalet de som monitorerer

Placebo behandling Formål Sammenlignelige behandlinger Nødvendigt for blinding Problemer Relevant placebo? Patienterne ved det godt

Potentielle deltagere Inklusions kriterier Mange restriktioner homogen population god intern validitet Begrænset ekstern validitet Eksklusions kriterier ekskluder patienter med andre sygdomme (confounding) relativt godt helbred (langtidsstudier) kontra-indikation overfor behandlingen indkøringsperiode (compliance/på prøve)

Styrkeberegninger Grundlag Primære udfald Hyppigheden af det primære udfald i referencegruppen Forventet effekt af interventionen Bortfald under follow-up Tidligere erfaringer Sikkerhedsintervaller fra tidligere studier

Faktorielle studier Two eller flere interventioner testes på samme tid Flere parallelle studier i et studie Behandling A Behandling B - + - - - - + + + - + + Formål to studier, hvis ikke der er interaktion at studere interaktion

Overkrydsnings studier Placebo behandling Aktiv behandling Run-in periode Randomisering Udvaskning Aktiv behandling Placebo behandling

Overkrydsnings studier Forudsætninger Stabile kroniske sygdomme Ingen ændring i sygdomsstatus efter behandling

Overkrydsnings studier Eksempel Koffein og gangdistance ved Claudicatio Intermittens Eksponering: koffein/placebo Udfald: ændring i gangdistance Udvaskningsperiode?

European Coronary Surgery Group: Coronary artery bypass surgery in stable angina pectoris; Survival at two years. Lancet 1979; i:369-73 Treatment results Randomized to medical treatment Randomized to surgical treatment Surgery Medicine Surgery Medicine Survived 48 296 354 20 Died 2 27 15 6 Total 50 323 369 26

Data analyse Strategier for data analyse Intention-to-treat analysis begrænser confounding Per protokol analyse Ingen randomiseringsgevinst Selektionsbias Management analyse Som observerende studie

Randomiserede kliniske studier Fordele Mindsker risikoen for bias Begrænsninger Kan kun bruges i forbindelse med forebyggelse og behandling Ressource krævende Begrænset generaliserbarhed

CONSORT 2010 Statement

CONSORT 2010 Statement

CONSORT 2010 Statement

CONSORT 2010 Statement

CONSORT 2010 Statement

CONSORT 2010 Statement

CONSORT 2010 Statement

CONSORT 2010 Statement

CONSORT 2010 Statement

CONSORT 2010 Statement

CONSORT 2010 Statement