EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 28.02.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 0141/2006 af Jean Noël, fransk statsborger og Gaby Hantscher, tysk statsborger, om de tyske skattemyndigheders manglende hensyntagen til børnebidrag betalt i Frankrig 1. Sammendrag af andragende Andragerne, der bor i grænsebyen Kehl i Tyskland, hævder, at de tyske skattemyndigheder i forbindelse med behandlingen af deres selvangivelse har undladt at tage højde for de børnebidrag, som Gaby Hantscher, der arbejder i Frankrig, har betalt vedrørende to børn fra et tidligere ægteskab, som bor sammen med deres mor i Frankrig, og at det i deres tyske selvangivelser ikke er tilladt at foretage fradrag for uddannelsesudgifter for deres to fælles børn, der går i skole i Strasbourg. De gør gældende, at dette er i strid med EU's princip om arbejdstagernes frie bevægelighed og rimelig beskatning, og anmoder følgelig om, at Europa- Parlamentet griber ind. 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 21. juni 2006). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 192, stk. 4). 3. Kommissionens svar, modtaget den 28. februar 2007 I. Baggrund/sammendrag af de faktiske omstændigheder/historie 1. SAMMENDRAG AF DE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER CM\656918.doc PE 386.440v01-00
Andragerne, Jean Noël og Gaby Hantscher, bor i grænsebyen Kehl i Tyskland. Gaby Hantscher arbejder i Frankrig, men betaler skat af sin arbejdsindtægt i Tyskland i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsaftalen mellem Tyskland og Frankrig. Andragernes klage vedrører følgende: 1. De får ikke de fradrag og lempelser vedrørende børn, som en familie med alle deres interesser i og tilknytning til Tyskland ville få. 2. De tyske skattemyndigheder har afvist at tage højde for det børnebidrag, som Gaby Hantscher har betalt vedrørende to børn fra sit første ægteskab, der bor sammen med deres mor i Frankrig. 3. Det er dem ikke tilladt at foretage fradrag i deres tyske skattepligtige indkomst for uddannelsesudgifterne for deres to fælles børn, der går i skole i Strasbourg. 4. Mr. På trods af at han beskattes af sin indtægt i Tyskland får Gaby Hantscher ikke gavn af en Riester-Rente-opsparingsplan, da han arbejder i Frankrig. De gør gældende, at dette udgør en krænkelse af EU's principper om arbejdstagernes frie bevægelighed og rimelig beskatning. 2. DEN TYSKE LOVGIVNING Udgifter til privatskoler berettiger til et fradrag på 30 % af udgiften (som en særudgift) ( 10, stk. 1, nr. 9, i Einkommensteuergesetz (den tyske lov om indkomstskat)). Alle skatteydere er berettiget til et bundfradrag (Grundfreibetrag). Der er et børnefradrag (Freibetrag für Kinder) på 2 904 EUR for hvert barn, som fordobles for børn af ægtepar, der har valgt at blive beskattet sammen. Der er ligeledes et månedligt børnetilskud (Kindergeld) i form af et skattefradrag. Dette skattefradrag kan ydes for hjemmeboende børn under 18 år, som forsørges af skatteyderen, men gælder ligeledes for uforsørgede børn mellem 18 og 27 år. I forbindelse med denne bestemmelse anses "børn" for at være skatteyderens egne børn, adopterede børn, stedbørn og plejebørn. Skatteyderen indrømmes et skattefradrag på 154 EUR for de første tre børn og 179 EUR for hvert barn ud over dette antal. Skattefradraget gives kun til skatteydere med bopæl i Tyskland, men med hensyn til børn, der bor i Tyskland eller i et andet EØS-land. Ved udfyldelse af selvangivelsen fratrækkes børnetilskuddet børnefradraget. II. Kommissionens bemærkninger til andragerens argumenter 1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Andragerne hævder, at de udsættes for forskelsbehandling i fire forskellige situationer. Fællesskabslovgivningen indeholder forskellige bestemmelser, hvori der nedlægges forbud mod forskelsbehandling, og for så vidt angår de fire forskellige situationer kunne følgende bestemmelser tages i betragtning: EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens frie PE 386.440v01-00 2/5 CM\656918.doc
bevægelighed, EF-traktatens artikel 18 om unionsborgernes frie bevægelighed eller EFtraktatens artikel 49 om fri udveksling af tjenesteydelser. Andragerne kan imidlertid ikke henholde sig til nogen af disse bestemmelser med hensyn til disse fire situationer. 2. ANALYSE AF FORSKELSBEHANDLING 2.1. Børnefradrag (Freibetrag für Kinder) og børnetilskud (Kindergeld) Andragerne hævder, at de ikke har modtaget fuldt børnetilskud, men at et beløb svarende til fuldt børnetilskud ikke desto mindre er blevet fratrukket familiens børnefradrag. I henhold til andragerne beløber differencen sig til 1 703 EUR. Fratrækningen af dette ekstrabeløb fra deres børnefradrag har medført, at andragerne har skullet betale mere i skat. Det forhold at andragerne ikke har modtaget fuldt børnetilskud, skyldes at Gaby Hantscher og hans tidligere kone har fælles forældremyndighed over de to børn. Det har tilsyneladende ingen indvirkning på børnetilskuddets størrelse, at andragerens tidligere kone er fransk statsborger. Der synes ikke at være forskel på behandlingen af andrageren og en familie, hvor begge forældre arbejder i Tyskland, men hvor betingelserne ellers er ens. Som følge heraf foreligger der tilsyneladende ikke en overtrædelse i andragerens tilfælde. Kommissionen har ikke til opgave at anvende den tyske skattelovgivning for at foretage en vurdering af, hvorvidt beregningen af børnetilskuddet er korrekt. 2.2 Fradrag for børnebidrag I henhold til Tysklands indkomstskattelovgivning ( 33a, stk. 1) er det muligt at fratrække særlige udgifter. Disse fradrag indrømmes som supplement til det ovenstående børnefradrag og børnetilskud.. Disse særlige udgifter kan omfatte den type underholdsydelse for børn, som andragerne har gjort gældende. I tysk lovgivning sondres der ikke mellem underholdsydelser betalt i Tyskland og underholdsydelser betalt i udlandet. Det er Kommissionens opfattelse, at underholdsydelser i henhold til tysk lovgivning vil berettige til et fradrag, ligeledes hvis betaling foregår til modtagere med bopæl i en anden af EU's medlemsstater. 2.3 Fradrag for uddannelsesudgifter Spørgsmålet om fradrag for skoleafgifter til privatskoler i medfør af den tyske lov om indkomstskat ( 10, stk. 1, nr. 9) har allerede vakt Kommissionen opmærksomhed. Faktisk er der blevet anlagt to sager ved Domstolen om dette spørgsmål. En af sagerne (C-318/05) er blevet anlagt af Kommissionen i medfør af EF-traktatens artikel 226, og den anden er en anmodning om en præjudiciel afgørelse, der er indgivet af en tysk domstol (C-76/05). Kommissionens holdning i de ovenstående sager, som støttes af generaladvokat Stix-Hackl i hendes forslag til afgørelse af 21. september 2006, er at de tyske bestemmelser udgør en overtrædelse af EF-traktatens artikel 12, 18 og 49, da det i henhold til loven forholder sig CM\656918.doc 3/5 PE 386.440v01-00
sådan, at forældre med børn i udenlandske skoler behandles anderledes end forældre med børn i tyske skoler. Kommissionens synspunkt er, at det bør være tilladt at foretage fradrag for uddannelsesudgifter i en anden medlemsstat, hvis man havde kunnet foretage dette fradrag, hvis udgiften var blevet afholdt i Tyskland. Den ovenstående sag, der verserer for Domstolen, omhandler et fradrag for afgifter til privatskoler, som indrømmes i forbindelse med betaling af afgifter til tyske privatskoler, men ikke for afgifter, der betales til udenlandske privatskoler. I deres andragende henviser andragerne imidlertid ikke til afgifter til en privatskole, som berettiger til et fradrag i Tyskland på 30 % af udgiften, men til øgede udgifter i forbindelse med børnene, som skyldes at de går på kostskole. Som Kommissionen forstår sagen, kunne denne situation ligeledes opstå i Tyskland, men at den tilsyneladende ikke ville være forbundet med en fradragsret, såfremt sagen udelukkende var et indenrigsanliggende. Der er således ikke tale om forskel i behandlingen i de to situationer. Som følge heraf foreligger der tilsyneladende ikke en overtrædelse i andragerens situation. 2.4 Fordel forbundet med særlig opsparingsplan (Riester-Rente) Andragerne klager over, at Gaby Hantscher ikke er berettiget til at deltage i den supplerende alderspensionsordning i Tyskland (Riester-Rente) som følge af hans beskæftigelse i Frankrig, selv om han betaler indkomstskat i Tyskland. Den tyske regering tilskynder til, at man tegner denne form for supplerende pension som supplement til den lovpligtige pension (søjle 1), som er blevet sænket. Det synes derfor at forholde sig således, at enhver person, der er forsikret inden for rammerne af den lovpligtige pensionsordning i Tyskland - såsom arbejdstagere - og som er fuldt ud skattepligtig, er berettiget til at deltage i denne supplerende alderspensionsordning. Den supplerende alderspension udbetales som et engangsbeløb eller kan medføre en skattefordel. Selv om Kommissionens tjenestegrene har indledt en overtrædelsesprocedure mod Tyskland (nr. 2003/2067) vedrørende bestemmelser om den geografiske anvendelse af Riester-Renteordningen og den 4. juli 2006 besluttede at indbringe sagen for Domstolen (jf. pressemeddelelse IP/06/919) fremgår det ikke af andragerens sag, at der foreligger en overtrædelse af fællesskabsrettens bestemmelse om arbejdstagernes frie bevægelighed. Det synes faktisk at forholde sig sådan, at andrageren frem for alt ikke er berettiget til at erhverve retten til den supplerende alderspension, da han ikke er beskæftiget i Tyskland. I denne situation finder fællesskabsrettens bestemmelser, der beskytter vandrende arbejdstagere, som arbejder i en anden medlemsstat (EF-traktatens artikel 39 om arbejdstagernes frie bevægelighed eller forordning nr. 1612/68, der yderligere omhandler denne grundlæggende rettighed, idet den indeholder bestemmelser om ligebehandling af vandrende arbejdstagere med hensyn til sociale fordele i den medlemsstat, hvor de arbejder), ganske enkelt ikke anvendelse i forbindelse med en medlemsstat, hvori en person ikke arbejder. I henhold til disse bestemmelser er Tyskland derfor ikke forpligtet til at give personer, der arbejder i en anden medlemsstat, mulighed for at deltage i den supplerende pensionsordning. III. Konklusioner PE 386.440v01-00 4/5 CM\656918.doc
Andragerne tilrådes at indgive deres klager til de kompetente nationale myndigheder eller domstole, hvis de mener, at den tyske lovgivning er blevet anvendt forkert. Selv om det er sandt, at der i forbindelse med grænseoverskridende situationer kan forekomme manglende overensstemmelse mellem de forskellige juridiske, sociale og skatterelaterede systemer, mener Kommissionen ikke, at der er et særligt behov for at fremsætte forslag til retsakter om de aspekter, der er beskrevet i dette andragende. I lyset af vanskelighederne med at træffe enstemmige rådsafgørelser, hvilket er påkrævet i forbindelse med skattelovgivning i EU, slår Kommissionen til lyd for en bedre samordning af medlemsstaternes skattepolitik. CM\656918.doc 5/5 PE 386.440v01-00