Nybyggere side 12 Plads til at leve side 14

LEJEPLADSEN Nybyggere side 12 Plads til at leve side 14 nr. 13 november 2005

2 LEJEPLADSEN Hvad er Dan-Ejendomme as rolle? Vi modtager ofte henvendelser fra lejere, der har svært ved at forstå Dan-Ejendomme as rolle. Når vi nu ikke ejer ejendommene, hvilke forpligtelser har vi så over for ejer/investor og lejer? Helt overordnet skal vi løse to opgaver. Først og fremmest skal vi give vores kunder ejerne et tilfredsstillende afkast af deres investering. Derfor ser vi løbende ejendommenes økonomi efter i sømmene såvel indtægter som udgifter for på den måde at forbedre driften. Dernæst skal vi også sikre os, at vores kunders kunder lejerne får en god oplevelse ud af at bo til leje, og at de føler, at de får en kvalitet og en service, der står i forhold til den leje, de betaler. Alt sammen inden for de rammer, som lovgivningen, den enkeltes lejekontrakt og ejendommens økonomi giver mulighed for. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at begge hovedopgaver fra tid til anden kan give anledning til lidt meningsudveksling. Specielt når vi på ejernes vegne foretager os noget, der kan gøre lidt ondt på lejerne. I disse tider fx varsling af lejestigning, ændringer i viceværtnormering og serviceordninger, udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner eller lignende. For det kan være vanskeligt at se det positive i den slags tiltag, når man er den, der skal betale, og når det drejer sig om beslutninger, der berører ens hjem. Omvendt forstår de fleste nok godt, at det er nødvendigt for ejerne, at ejendommene giver afkast, der kan begrunde, at ejerne har valgt at investere i ejendomme i stedet for i værdipapirer. Derfor ser vi det som vores fornemmeste opgave at finde frem til løsninger, der tilgodeser såvel langsigtede ejerinteresser som lejerinteresser. Og det lykkes som regel, fordi ejer og lejer langt hen ad vejen faktisk har fælles interesser. En veldreven ejendom kommer også lejerne til gode, ligesom tilfredse lejere kommer ejerne til gode. Der er altså ikke nødvendigvis tale om enten eller-, men både og-løsninger. Samtidig er det vigtigt for os, at vi løser vores opgaver med respekt for de fem kerneværdier, der kendetegner os dygtig, handlekraftig, værdiskabende, visionær og tilgængelig. Men hvor gode er vi egentlig til vores arbejde? Det er blot en af de ting, vi søger svar på i en ny, stor runde af tilfredshedsundersøgelser. I undersøgelserne spørger vi vores lejere, hvad de synes om os, deres bolig og den service, de får. Alt sammen for at blive klogere på de krav, der stilles til moderne lejeboliger. Du kan blandt andet læse meget mere om denne undersøgelse på de næste sider. God fornøjelse. Henrik Dahl Jeppesen, direktør Lejepladsen er er et informationsmagasin til alle boliglejere i Dan-Ejendomme as. Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as,tuborg Boulevard 12, DK-2900 Hellerup, + 45 39 46 60 00 (tlf.), + 45 39 46 60 01 (fax) / Dan-Ejendomme as, Saralyst Allé 53, 8270 Højbjerg, + 45 87 36 16 00 (tlf.), + 45 87 36 16 01 (fax), info@dan-ejendomme.dk, www.dan-ejendomme.dk. Ansvarshavende redaktør Henrik Dahl Jeppesen, direktør. Redaktionsudvalg Birthe Clement, erhvervschef / René Larsen, kundechef / Jeppe Lynge Larsen, kundeansvarlig / Jan Fabricius Bjerre, kundeansvarlig / Peter Jørgensen, jurist / Kristine M. Hansen, jurist / Ole Tange, projektleder / Kitt Westh, kommunikationsmedarbejder. Fotos Steffen Roland Nielsen + Mikal Schlosser og egne. Layout og produktion Boje Mobeck as. Oplag 31.400 stk. Eftertryk kun ifølge aftale - og med kildeangivelse.

3 Tema: Fokus på forbrug I dette nummer af Lejepladsen har vi sat fokus på forbruget. Hvad bruger vi danskere egentlig af el og vand, og hvad gør man generelt for at sænke energiforbruget? Læs mere i temaet side 6 Nybyggerierne trækker Boligmarkedet i København er i rivende udvikling både når det gælder ejer- og lejeboliger. Vi har besøgt en nyopført ejendom på Islands Brygge. Læs mere side 12 Vintapperhus I sidste nummer af Lejepladsen besøgte vi en ejendom, som stod foran en stor renovering. Men hvordan er det gået? Læs mere side 16 Lejertilfredshedsundersøgelse på vej måske til din ejendom? Dan-Ejendomme as gennemfører inden årets udgang en måling af lejertilfredsheden i en lang række ejendomme. Undersøgelsen gennemføres på tværs af geografisk placering og ejendommens alder og størrelse. Vi gennemfører undersøgelsen, fordi vi gerne vil høre din mening vel vidende, at mange af vores lejere sagtens kan leve deres liv uden at have en mening om os. Dog er vi medvirkende til at skabe rammerne omkring din bolig blandt andet gennem vores prioriteringer og servicering. Op mod et par tusinde af vores lejere får mulighed for at deltage i dette års tilfredshedsundersøgelse. Praktisk foregår det ved, at vi i midten af november måned sender spørgeskemaer til de godt to tusinde af de cirka 30.000 lejere, der bor i ejendomme administreret af os. Fokus på fire områder I undersøgelsen har vi fokus på fire områder. Først og fremmest handler undersøgelsen om ejendommen, du bor i. Hvordan vurderer du vedligeholdelsesstanden, parkeringsmulighederne, ordensreglerne og ejendommen generelt? Dernæst handler undersøgelsen om boligen. Hvordan var boligens stand ved indflytning, hvordan er fx køkkenforhold, og hvordan oplever du fx sammenhængen mellem boligens kvalitet og lejeniveau? Mens de to første punkter mest omhandler emner, hvor vores arbejde indirekte betyder noget, omhandler de sidste to områder den direkte kontakt med os. Her handler det først og fremmest om kontakten til viceværten, som er vores daglige ansigt hos lejerne. Her vil vi gerne høre lejernes mening om blandt andet viceværtens service over for lejerne, hans evne til at løse problemer og give kvalificerede svar mv.»

4 LEJEPLADSEN Mange benytter lejligheden til at uddele roser, når de flytter fra lejligheden Vi har været så glade for at bo her, fordi... Vi vil gerne høre, hvad du mener her og nu. FAKTA Giv dit svar på internettet Er du en af de lejere, der i løbet af november måned modtager en henvendelse fra os, håber vi meget, at du vil afse den nødvendige tid til at udfylde skemaet og dermed hjælpe os til at blive bedre. Det er muligt at besvare tilfredshedsundersøgelsen via internettet. Det foregår ved, at du modtager et brev med en internetadresse samt en personlig kode. Når du besøger internetsiden, kan du logge dig på og besvare spørgsmålene direkte på siden. Der vil dog stadig være mulighed for at deltage i undersøgelsen på gammeldags vis, idet vi samtidig sender et skema, som du kan udfylde og indsende manuelt til os, hvorefter vi registrerer svarene i programmet. Vi gør opmærksom på, at der også på skemaet er en kode, som vi indtaster i systemet. Du har altså ikke mulighed for at få registreret dine svar flere gange.» Endelig kommer vi til os inde på kontoret. Vi undersøger blandt andet, hvor lette vi er at komme i kontakt med, kvaliteten i de svar og breve, du modtager fra os, hvor gode vi er til at yde service, og hvor hurtigt vi besvarer henvendelser. Herudover har vi nogle ekstra spørgsmål. Blandt andet omkring eventuelle gener i forbindelse med bygge- og moderniseringsarbejder på din ejendom. Endvidere vil vi gerne høre mere om, hvorvidt lejerne læser vores magasiner og pjecer fx det magasin du sidder med i hånden lige nu. Hvad bruger vi resultaterne til? Undersøgelserne skal først og fremmes give os et bedre grundlag for at bedømme, hvor der måtte være behov for en særlig indsats fra vores side. Eller kort sagt at finde områder, hvor vi kan gøre tingene bedre.

5 Hvorfor gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser? Som lejer hører du oftest fra os, når du formentlig godt kunne undvære det: Når vi varsler lejeforhøjelser, når vi rykker for betaling, når du flytter og skal have lavet din flytteopgørelse, når vi renoverer lejligheder/gennemfører større byggesager, eller når der i det hele taget er problemer med dit lejemål eller din ejendom. Den daglige kontakt er ofte koncentreret omkring løsning af konkrete problemer. Det kan derfor godt være vanskeligt for os at få tilbagemeldinger om, hvad vi i det daglige gør rigtigt eller kan gøre bedre. For os er det afgørende, at vi løbende vurderes på vores præstationer, og at vi kender kundernes krav til boligerne og vores services. Kun på den måde er vi rustet til at gøre vores arbejde bedre nu og i fremtiden. Det kan tilfredshedsundersøgelsen give os et mere præcist billede af. Det kan fx være omkring vores kommunikationsform, hvis vi får mange tilbagemeldinger om, at vores breve generelt er uforståelige. Faktisk er vi i fuld gang med at gennemføre en omfattende revision af vores breve netop på grundlag af konkrete tilbagemeldinger. Eller det kan fx være omkring renholdelsen på ejendommen, hvis mange lejere i en ejendom giver udtryk for, at trappevasken er for dårlig. Her vil vi tage kontakt med beboerrepræsentationen og tage en drøftelse med dem om, hvad der kan gøres inden for rammerne af ejendommens økonomi. Mange lejere benytter lejligheden til i forbindelse med udfyldelse af spørgeskemaet at give os en række kommentarer og idéer til, hvad vi kan gøre bedre. Enten generelt eller specifikt ude på den enkelte ejendom. Det er vi rigtig glade for og vi forsøger hurtigst muligt at følge op på de ting, lejerne fortæller os. Vores erfaringer I begyndelsen af 1990 erne gennemførte vi de første lejertilfredshedsundersøgelser. Dengang løftede flere af vores kolleger øjenbryn af initiativet, der ikke var almindeligt blandt private forvaltere af fast ejendom. Men mange undersøgelser gennem årene har givet os et værdifuldt indblik i, hvordan vores lejere bedømmer os og idéer til fornyelse dels generelt, dels på den enkelte ejendom. Undersøgelserne har også givet os et godt indblik i, hvilke forventninger lejerne har til os og ikke mindst, hvilke forventninger de ikke har. Det hjælper, når vi skal prioritere arbejdet. Blandt andet giver lejertilfredshedsundersøgelserne os et godt indblik i, hvor mange der er usikre på rettigheder og pligter i et lejeforhold.

6 TEMA / FOKUS PÅ FORBRUG Danskere er gode forbrugere også når det kommer til el og vand Du kender det sikkert vandhanen løber, mens du laver mad, tv et er tændt både i stuen og køkkenet, og lyset brænder i alle rum. Vi danskere er gode forbrugere også når det kommer til el og vand. Den gennemsnitlige fordeling af vandforbruget i de danske husholdninger ser sådan ud: Når vandet løber Hver dansker bruger i gennemsnit mellem 110 og 125 liter vand om dagen, og en familie på to voksne og to børn har således et forbrug på godt 160-184 kubikmeter vand om året. I gennemsnit bruger en typisk dansk familie for over 5.500 kr. om året på vand. Det koster at skylle Toiletskyl er den næststørste synder, når det gælder vandforbrug. 27% af vandforbruget i en husstand skyldes toilettet. Gennemsnitligt bruger én person et toilet seks gange i døgnet. For en familie på fire personer ser økonomien således ud: 12 liter pr. skyl: ca. 2.700 kr. pr. år. 9 liter pr. skyl: ca. 2.100 kr. pr. år. 6 liter pr. skyl: ca. 1.350 kr. pr. år. 13% 10% 7% 7% bad og personlig hygiejne Hvis toiletcisternen er utæt, går der vand til spilde. Herunder kan du se, hvor meget vand du mister, hvis toiletcisternen løber: toiletskyl tøjvask opvask og rengøring 27% 36% drikke og madlavning øvrigt Kilde: SAES-NVE (www.seas-nve.dk)

7 FAKTA Viden om vand En hurtigt dryppende vandhane lækker cirka 82 liter i døgnet. Det koster cirka 1.050 kr. om året. Et toilet, der løber, kan bruge op til 400 m 3. Sæt et stykke toiletpapir på kummens bagvæg bliver papiret vådt, er toilettet utæt. Luk for vandet under tandbørstning. Herved sparer du cirka 5 liter vand. I en ejendom med 200 beboere svarer det til cirka 13.000 kr. om året. Det koster cirka 600 kr. om året at tage brusebad hver dag. Hvis man slukker for vandet, når man sæber sig ind, kan man spare 50%. Forbrug Vandet løber, så det er svært at se op til 100 m 3 Vandet løber, så det ses op til 200 m 3 Vandet løber, så der er uro på overfladen op til 400 m 3 Et toilet, der løber, kan i værste fald koste op til 12.000 kr. om året. Derfor er det naturligvis vigtigt, at du omgående kontakter din vicevært, hvis toilettet løber. Prisen på vand Prisen på vand er sammensat af en række afgifter, herunder faste afgifter, variable afgifter, vandledningsafgifter, VOMS og moms. VOMS er grøn statsafgift, som er indført for at øge vores bevidsthed om vandforbruget. Spørgsmål fra lejer: Hvorfor udskifter Dan-Ejendomme as ikke bare toilettet, hvis det løber? Svar: Det er helt klart, at et toilet, der løber, skal repareres eller udskiftes hurtigst muligt. Derfor skal vi opfordre dig til straks at kontakte viceværten, hvis du opdager problemer med dit toilet. Der er stor forskel på vandprisen pr. kubikmeter afhængig af, hvor du bor i Danmark. Prisen varierer mellem 18 og 59 kr./m 3 inklusive moms. Viceværten vil kunne fortælle dig, om toilettet skal udskiftes, samt om det er dig eller udlejer, der skal betale for det. Du og viceværten aftaler herefter, hvordan det praktisk skal foregå, hvordan håndværkerne får adgang til lejligheden mv.

8 TEMA / FOKUS PÅ FORBRUG Få energi til mere I gennemsnit har en familie på fire personer i en lejlighed et årligt energiforbrug på 3.000-3.500 kwh uden elvarme. Forbruget varierer naturligvis efter boligens og familiens størrelse, antal af apparater og energivaner. Børn får typisk energiforbruget til at stige med 500-1.000 kwh pr. barn om året. Tallene er baseret på en typisk sammensætning af apparater i en lejlighed. Vaske- og opvaskemaskiner er slået sammen, fordi der gennemsnitligt er få opvaskemaskiner specielt i mindre lejligheder. Ud over energiforbrug til husholdning skal der lægges energiforbrug til opvarmning af det varme vand og opvarmning af boligen. Sammenligner man en familie i et parcelhus med en familie i en lejlighed, bruger familien i parcelhuset typisk 2.000 kwh mere om året, end familien i lejligheden. Med helt enkle ændringer i de daglige energivaner kan du let skære 10% af elforbruget væk uden at det går ud over familiens komfort i det daglige. Til gengæld kan det betyde en besparelse på 300-700 kr. om året. Læs mere på www.seas-nve.dk eller www.sparenergi.dk. Byggesektoren sætter også fokus på forbruget Det er ikke kun det offentlige, der sætter forbruget i højsædet. Også byggesektoren melder sig ind i kampen om i fremtiden at skaffe mere energirigtige boliger. Det sker med et udspil til energieffektivisering af alle ejendomme. Og formålet er klart: I løbet af de næste 20 år skal forbruget inden for byggesektoren halveres. Analyser viser nemlig, at der kan gennemføres energibesparende bygningsindgreb, som er rentable for brugerne. På den baggrund har boligsektoren i samarbejde med en række arkitekter, ingeniører og forskningsinstitutioner udarbejdet et udspil til effektivisering af energiforbruget 1. Nybyggerier går forrest Nybyggerier har i flere år været underlagt omfattende energikrav, som har bevirket, at ener- FAKTA Byggesektoren peger selv på fire typer af forbedringer, som sikrer et lavere energiforbrug: 1. Klimaskærm (energitab ved fundament, ydervægge, tage samt vinduer) 2. Varmefordelende systemer (varmetab ved rør mv.) 3. Varmeproducerende systemer (energitab fra kedel, røggas, tomgang mv.) 4. Ventilations- og kølesystemer.

9 FAKTA Apparater på standby bruger penge på ingenting! I Danmark udgør standbyforbruget ca. 10% af det samlede elforbrug i private hjem. Det svarer til 500-700 kr. om året pr. bolig. En typisk bolig har 10-15 apparater på standby, men en familie med børn har typisk flere, og så kan udgiften til standbyforbrug være langt større. Drop dit standbyforbrug og spar på elregningen. I en lejlighed fordeler elforbruget sig typisk på denne måde: 12% 22% 13% 16% 20% belysning køleskab og fryser madlavning underholdning (tv, stereo, pc) diverse (støvsuger, hårtører m.m) vaskemaskine 17% giforbruget pr. arealenhed gennem de sidste 45 år er halveret. Desværre har den høje standard, der er i moderne nybyggerier de seneste år, resulteret i, at energiforbruget pr. person er stagneret en udvikling, man nu arbejder på at vende ved fx at opføre såkaldte intelligente huse. Eksisterende byggerier Nybyggeri udgør knapt 1% af den samlede bygningsbestand i Danmark, og det er således i det eksisterende byggeri, der for alvor er behov for at iværksætte en målrettet indsats for at forbedre energiforbruget. I Dan-Ejendomme as gennemfører vi typisk mange af disse forbedringsarbejder på ældre ejendomme. Det gælder alt fra opdatering af varmecentraler, tagrenoveringer og store facade- og vinduesudskiftninger. Det er vores erfaring, at varmetabet gennem ældre vinduer typisk svarer til cirka 20% af ejendommens samlede energiforbrug derfor er der virkelig noget at hente her i besparelse og øget komfort. FAKTA Kilde: SAES-NVE (www.seas-nve.dk) Fordeling af forbrug Den energi, der anvendes til benyttelse af bygninger, fordeler sig med 70% til rumopvarmning, 10-15% til opvarmning af vand, 5% til ventilation og 10% til belysning. 75% af energiforbruget for bygninger bruges i boligejendomme, mens erhvervs- og offentlige bygninger står for de sidste 25%. Energiforbruget, der benyttes i bygninger, udgør næsten halvdelen af det samlede danske energiforbrug og koster forbrugerne over 50 mia. kroner om året. Målsætningen inden for en 20-årig periode er at gennemføre en halvering af det nuværende energiforbrug. 1 Energieffektivisering af byggebestanden er byggesektorens udspil til, hvordan det offentlige, byggeriets parter og byggeforskningen kan bidrage til udviklingen af mere energieffektiv bygningsbestand. Læs mere på www.sbi.dk.

10 TEMA / FOKUS PÅ FORBRUG Viceværter med god energi FAKTA Mindst én gang om måneden befinder viceværten sig dybt begravet i ejendommens kældergange og varmerum. Årsagen er enkel han sparer på energien. Beboerne kan også gøre en indsats Mens vi overvåger ejendommens samlede forbrug, er det naturligvis op til den enkelte beboer at spare på energien inden for hjemmets fire vægge. Det gælder uanset, om vandet betales via et fællesregnskab, eller om du skal punge ud for dit personlige forbrug. Har du en dryppende vandhane, et toilet, der løber, eller vasker du en hel maskine med kun en bluse, er du med til at øge ejendommens energispild. På ejendommens hjemmeside har du mulighed for at se dit forbrug sammenlignet med hele ejendommens forbrug. Det kræver dog, at vi har registreret mindst to års forbrug for dit lejemål. I 1997 indførte man krav om energiledelse i store udlejningsejendomme. Ordningen kaldes i daglig tale for ELO-ordningen og går ud på, at en specialuddannet konsulent én gang om året udarbejder et energimærke for ejendomme. Ud over den årlige energimærkning har mange ejendomme en aftale om løbende energistyring. Det vil sige, at vi holder øje med forbruget fra måned til måned. Praktisk foregår det ved, at viceværten hver den første i måneden går en runde på ejendommen, hvor han aflæser el-, vand- og varmemålere. Herefter sender han resultaterne ind til en energistyringskonsulent i Dan-Ejendomme as, som registrerer forbruget i et specielt energistyringsprogram. Når forbruget er registreret, bliver der udskrevet en rapport for ejendommen, som fx viser, om der har været store udsving i forbruget. Ud fra nogle nøgletal er det derefter muligt at vurdere, om der er rentable besparelsesmuligheder. Vi ved, når toilettet løber Idéen med energistyringen er hele tiden at have et vågent øje med ejendommens for- Ny energimærkning af udlejningsejendomme Fra den 1. januar 2006 skal alle ejendomme energimærkes efter en ny lov. Ordningen er en del af en ny lov om fremme af energibesparelser i ejendomme. Loven blev vedtaget i Folketinget kort før sommerferien. Energimærkningen af huse har i flere år været en realitet samtidig med krav om mærkning af ejendomme ved salg. Men med den nye lov bliver alle ejendomme over 1.000 m 2 omfattet af ordningen. Den nye energimærkning kan sammenlignes med den ordning, vi i dag kender fra fx køleskabe, vaskemaskiner mv. Det skal være let at se, om ejendommen har et sundt energiforbrug, eller om der er områder, hvor udlejer og lejer i fællesskab kan gøre noget for at nedbringe forbruget. De endelige retningslinjer for den nye energimærkning kendes endnu ikke. Efter vedtagelsen af lovforslaget arbejder energistyrelsen nu på, hvordan loven i praksis skal udformes, og en bekendtgørelse for energimærkning af bygninger er sendt til høring blandt Folketingets medlemmer og hos en lang række interessegrupper i øvrigt.

11 brug, fortæller vicevært Claus Andersen og fortsætter: Er der fx en måned et stort udsving i vandforbruget, kan det skyldes en læk i et vandrør eller lignende, og vi kan nå at lokalisere og udbedre skaden, inden den får voldsomme konsekvenser for driftsudgifterne. I ejendomme, hvor energistyringen fungerer, og forbruget ligger stabilt, plejer vi at sige til lejerne, at vi kan se det på energistyringen, når toilettet løber. Giver os mulighed for at sammenligne Energistyringen giver også en enestående mulighed for at sammenligne ejendommenes forbrug. Ved at føre specifikke målinger over de enkelte ejendomme har vi mulighed for at sammenligne ejendommenes forbrug. Er der en ejendom, som bruger væsentlig mere energi end tilsvarende ejendomme med samme alder, beliggenhed og antal lejere, har vi mulighed for at undersøge, om der bør sættes ind med forbedringsarbejder fx på ejendommens klimaskærme, vinduer eller lignende, fortæller energistyringskonsulent Ingrid Kallesøe. Vicevært Claus Andersen Umiddelbart består den nye ordning af tre energimærker: 1. Energimærkning af parcelhuse og lejligheder. 2. Energimærkning af flerfamiliehuse. 3. Energimærkning af ejendomme til handel og service og offentlige bygninger. Forslaget går på, at der minimum hvert 5. år skal udføres en ny energimærkning af ejendommene. Det bliver udlejers ansvar at få ejendommen energimærket, så lejerne kan orienteres om ejendommens energistatus. Udlejer har fra 1. januar 2007 pligt til at informere alle nye lejere om ejendommens energimærke, inden lejeaftalen bliver underskrevet. KOMMENTAR Afdelingschef, ingeniør Erik W. Bundesen, Dan-Ejendomme as: Endnu kender vi desværre ikke fuldt ud omfanget af det arbejde, der skal udføres i forbindelse med energimærkningen. Det ligger først fast, når de endelige rammer for energimærkningen er på plads. Men der er ingen tvivl om, at vi hilser det nye tiltag velkommen. Vi er positive over for de nye energimærkningsregler, der giver os mulighed for at vurdere, om der kan udføres rentable forbedringer i ejendommene, som kan medvirke til et lavere energiforbrug. Det er naturligvis en økonomisk afvejning, som går på, at udgifterne til forbedringerne skal kunne indhentes i de besparelser, lejerne får, når ejendommens forbrug falder. Læs mere om den nye energimærkning på www.energiledelsesordningen.dk.

12 LEJEPLADSEN Nybyggere på Islands Brygge... Fra du drejer ned ad Axel Heides Gade, fornemmer du allerede stemningen. Nyopførte bygninger stråler om kap med efterårssolen, byggekranerne vejrer i vinden og vidner om den udvikling, der startede for få år siden. Vi er taget på besøg i Bassinhusene en ny udlejningsejendom på Islands Brygge i København. Midt i byens puls, omkredset af byggekraner og kun få minutters gang fra havnebadet, er det som at træde ind i et minisamfund, hvor stemningen får én til at glemme alt omkring sig. På legepladsen i byggeriets midte forsøger en pige at bryde tyngdeloven ved at springe ud fra rutschebanen, mens faren sidder i haven bagved og observerer det dristige spring. Hunden løber snusende omkring vores ben, og folk kommer hjem fra arbejde, hilser pænt over hækkene, inden de forsvinder ind i opgangene. Vi møder Dorte Hansen en af de første indflyttere i Bassinhusene : Der er ingen tvivl om, at den brede beboersammensætning gør stemningen her helt speciel. Det er livsbekræftende at se børnene lege i haven og ægteparret nyde morgenkaffen på terrassen. Jeg tror, at folk her sætter pris på, at man på den ene side kan være sig selv og på den anden side kan deltage i fællesskabet, når man ønsker det. Ægte nybyggere Mens Dorte viser os rundt i ejendommen, støder vi på hendes nabo Susse Lund. Det er tydeligt, at der er en speciel kemi mellem de to naboer.

13 FAKTA Bassinhusene er opført af SAMPENSION og består af 170 lejeboliger. Læs mere på www.bassinhusene.dk. Der er stadig få ledige lejligheder i Bassinhusene. Kontakt udlejningskonsulent Frank Rasmussen på mail fra@dan-ejendomme.dk eller telefon 39 46 61 42 (direkte). Det er en stor fordel for det sociale liv, at vi alle er flyttet ind på samme tid. Alle har en interesse i at lære hinanden at kende, og man kan vel nærmest kalde det for en ægte nybyggerstemning, smiler Dorte, og Susse fortsætter: I vores opgang endte det faktisk med, at vi hjalp hinanden med indflytningen. De fleste af os havde jo ventet flere måneder på, at byggeriet skulle blive færdigt, og vi glædede os til at se lejlighederne for første gang. Det giver et helt specielt sammenhold med naboerne, når alle er nye og har lyst til at lære hinanden at kende. Det gode naboskab giver tryghed Og netop det gode naboskab betyder meget for de to piger. Vi holder øje med hinanden. Er postkassen for fyldt, ordner naboen den, hvis man ikke lige kommer hjem. Når man bor alene, er det en god tryghed at vide, at naboen er der. Jeg har boet to år i en ejendom uden at vide, hvad mine naboer hed. Det er meget anderledes her, fortæller Dorte. Ude er inde Efter rundturen bliver vi inviteret inden for i Dortes lejlighed en toværelses på 75 m 2. Det første, man falder for, er de lyse rum og store glaspartier med udsigt til en skøn altan. De store altaner er helt sikkert årsagen til, at det ikke længere skræmmer folk at bo i byen. Jeg har brugt det meste af min sommer ude på altanen, hvor den har fungeret som et ekstra rum og min egen lille have. De store vinduespartier og den store skydedør gør, at man føler, at man tager miljøet uden for med ind. At bo på en byggeplads Fordelene er til at få øje på. Men mon ikke der også er ulemper ved at bo i nybyggerier? På mange måder bor vi på en byggeplads. På nabogrunden opføres der nye lejeboliger, de grønne områder og infrastrukturen er stadig ikke fuldt etablerede. Da vi flyttede ind i marts, havde vi ikke noget varme i to dage, og det var vild snestorm. Det var så koldt, at jeg måtte sove med strømper og varme trøjer om natten. Da tænkte jeg godt nok, om dette var det rigtige, fortæller Dorte, inden Susse afbryder: Men det gør det jo også spændende, at vi har været med til at starte stedet op og været en del af den udvikling, byggeriet og området gennemgår. Vi flyttede begge ind i 1. etape, og jeg tror, vi altid vil huske det som noget meget specielt.

14 LEJEPLADSEN Plads til at leve Det er ikke kun Islands Brygge, der kan bryste sig af de mange nybyggerier. Også Ørestad City blander sig aktivt i konkurrencen om at være byens mest attraktive boligområde. Hvor Ørestad indtil for få år siden mildest talt lå øde hen, er der i dag kommet gang i byggekranerne. Forskellige bygherrer har fået øjnene op for mulighederne i Ørestad, og især Ørestad City er i øjeblikket ved at udvikle sig til et spændende område med udfordrende arkitektur og rekreative byparker. Ørestad City Skandinaviens bedste vejkryds. Sådan kaldte en af investorerne området omkring Ørestad City og årsagen er til at få øje på. Med Metroen, Københavns Lufthavn og motorvejen til Sverige side om side med Øresundstoget åbner Ørestad muligheden for at bo i grønne områder 10 minutter fra Kongens Nytorv. Al boligjord er solgt i Ørestad City, og de første beboere er flyttet ind i Parkhusene og VM husene. Omkring den store Bypark er adskillige ejer-, lejer-, almen- og andelsbolighuse på vej, og de fleste af de udbudte lejligheder er revet væk. Folk har virkelig fået øjnene op for Ørestads værdier, fortæller Carsten Aalund, projektchef Ørestadsselskabet. Bo i Horisonten En af de aktive bygherrer i Ørestad City er PensionDanmark, der netop har taget hul på byggeriet af i alt 182 spændende boliger. Byggeriet hedder Horisonten og henviser til den fabelagtige udsigt, der bliver ud over golfbanen og Byparken. Med Horisonten skabes et byggeri, som ligger ud over det sædvanlige. Der er lagt vægt på kvalitet i alle detaljerne, så lejlighederne er gennemtænkte både i forhold til lys og udsigt uanset hvilken etage du befinder dig på, fortæller udlejningschef Birgitte Barclay Bille, Dan-Ejendomme as, der skal stå for salg og udlejning af boligerne. Byggeriet består af tre sammenkædede bygninger, der smyger sig om hjørnet langs Byparken og den nyetablerede golfbane. De tre bygninger har hver især forskelligt udtryk med lyse og mørke facader, der skaber et unikt samspil med de grønne områder og de store altaner. FAKTA Dan-Ejendomme as står for salg og udlejning af Horisonten Du er også velkommen til at kontakte statsautoriseret ejendomsmægler Pia Frandsen på telefon 39 46 62 05 (direkte) / mail pfr@dan-ejendomme.dk eller statsautoriseret ejendomsmægler Tina Vestergaard på telefon 39 46 60 22 (direkte) / mail tvc@dan-ejendomme.dk. Omkring udlejningen gør vi opmærksom på, at medlemmer af Pension- Danmark har fortrinsret til at leje boligerne frem til 1. marts 2006. Læs mere om byggeriet, herunder om priser på lejlighederne www.horisonten-boliger.dk. Der er for alvor skabt plads til at leve i Horisonten. Lejeboligerne i Horisonten varierer i størrelse fra ca. 84 til 102 m 2 ekskl. altan. Hele tanken med Ørestad City er at skabe et unikt miljø med en kombination af ejer-, andelsboliger og lejeboliger. Vi synes, det er en spændende udvikling at samle flere boligformer i et byggeri og ser frem til, at 1. etape bliver klar november 2006. Det er vores forventning, at området med de rekreative områder, daginstitutioner, skoler og gode indkøbsmuligheder ved Field s vil tiltrække et meget bredt publikum, slutter Birgitte Barclay Bille.

15 Når huslejen stiger For langt de fleste ejendomme gælder reglerne om omkostningsbestemt husleje. Det vil helt enkelt sige, at når udgifterne stiger, så stiger lejen også. Hvis du bor i en privat udlejningsejendom, må din husleje som hovedregel ikke være højere end lejlighedens værdi. Du skal altså som udgangspunkt ikke give mere i husleje end det, man normalt betaler for en tilsvarende lejlighed i dit område. Men lejelovgivningen indeholder mange forskellige regler for, hvordan huslejen fastsættes og reguleres. Omkostningsbestemt husleje For langt de fleste ejendomme gælder boligreguleringslovens regler om omkostningsbestemt husleje. Det betyder, at din udlejer kan kræve huslejen sat op, når ejendommens driftsudgifter stiger. Der vil altså være en klar sammenhæng mellem ejendommens udgifter og huslejens størrelse. Når udgifterne stiger, gør huslejen det også. Udgifterne, der indgår i den omkostningsbestemte husleje, er fx ejendomsskatter, afgifter, forsikringer, renholdelse, fælles vand- og elfor- Dialog med beboerrepræsentationerne Allerede inden du modtager huslejevarslingen, er beboerrepræsentation i ejendommen blevet forelagt et detaljeret budget sammen med dokumentation for udgifterne. Beboerrepræsentationen bliver også inviteret til et møde med Dan-Ejendomme as, hvor budget og udgifter bliver gennemgået og drøftet. Dette foregår typisk i løbet af september måned, men da det foregår i en hektisk periode, indgår vi i nogle tilfælde aftale med beboerrepræsentationerne om, at møderne kan sker over telefon eller e-mail. Forud for mødet har beboerrepræsentanterne udført et stort arbejde med at gennemgå det materiale, der ligger til grund for varslingen. Det sikrer en god og saglig dialog omkring huslejeforhøjelsen. brug samt hensættelse til ejendommens vedligeholdelse. En stor del af de udgifter, der indgår i huslejen, er betalinger til det offentlige. Disse udgifter forhøjes ofte med virkning fra 1. januar, men vi kender ikke størrelsen af udgiftsstigningen før i det nye år. Derfor vil der ofte være tale om en yderligere regulering af den såkaldte skatte- og afgiftsstigning, som først gennemføres, når de årlige opkrævninger kommer fra kommunerne. Besked om huslejestigning I september måned oplevede du måske ligesom mange andre lejere at få en huslejevarsling ind ad brevsprækken. For at have rimelig tid til at indstille sig på en huslejestigning har man nemlig som lejer krav på at blive oplyst om stigningen tre måneder før, den træder i kraft. Regulering af indskud Når din husleje bliver reguleret, kan det også have indflydelse på det indskud, du betalte, da du overtog lejligheden. Det virker måske ikke indlysende, men udlejer har ret til at regulere, så indskuddet altid svarer til den aktuelle husleje for det antal måneder, du indbetalte ved overtagelsen af lejligheden. Depositum og forudbetalt leje Indskuddet består dels af et depositum, dels af en forudbetalt leje. Indskuddet må højst udgøre tre måneders leje i depositum og tre måneders forudbetalt leje, altså i alt op til seks måneders nettohusleje. At indskuddet er opdelt i to forskellige typer, skyldes, at der er forskel på formålene med dem. Depositummet er udlejers sikkerhed for dine forpligtelser som lejer, hvis du vælger at flytte fra lejligheden. Er der fx noget i lejligheden, der er blevet slidt eller beskadiget, mens du har boet der, vil der blive taget fra depositum til istandsættelsen. Derfor er det praktisk, at depositum reguleres med tiden, så det kan dække eventuelle omkostninger. Er der depositum til overs, får du det naturligvis tilbage. Den forudbetalte leje kan du bo op i opsigelsesperioden, altså fra du har opsagt lejligheden, og til du flytter. Derfor er det naturligt, at denne del af indskuddet også løbende tilpasses lejeudviklingen. Læs mere i pjecen Ændring af lejen

16 LEJEPLADSEN Formand for beboerrepræsentationen Benny Hansen (th.) og kundechef René Larsen, Dan-Ejendomme as En byggesag i praksis I forårsnummeret af Lejepladsen fortalte vi om ejendommen Vintapperhus i Gentofte, som stod over for at skulle gennemgå en stor renovering. Ejendommens tag og vinduer skulle udskiftes, og altanerne skulle renoveres og forsynes med glasinddækninger. En meget stor sag, som ikke kan undgå at give beboerne gener i form af støj, mindre plads til parkering og ophold i haven på grund af byggepladsen og opbevaring af materialer, håndværkere, der skal ind i alle lejligheder, og almindelig uro i dagligdagen i det hele taget. Byggesagen startede i det tidlige forår og har stået på lige siden. Taget er færdigt, mange af vinduerne skiftet, men der mangler i flertallet af lejlighederne stadig udskiftning af de store vinduer mod gården samt montering af de nye altaner med glasinddækning. Vi har besøgt ejendommen og talt med beboerrepræsentationens formand Benny Hansen om, hvordan han og beboerne har oplevet hele forløbet. Mange gener i dagligdagen Dagligdagen har naturligvis været præget af mange gener, mens arbejderne har stået på, fortæller Benny Hansen og fortsætter: Dele af vores parkeringsarealer har været anvendt til byggeplads og til opbevaring af materialer, og beboerne har ikke kunnet benytte vores dejlige grønne have hele sommeren. Det har ikke kunnet undgås, når så stor en sag skal gennemføres. Vedrørende haven er vi her i ejendommen dog så heldige, at vi for enden af grunden har et ekstra stykke haveareal, som ikke har været berørt af byggesagen. Det har så til gengæld været ekstra benyttet hele sommeren. Der har også været en del trafikproblemer, når der typisk om morgenen bliver leveret byggematerialer. Generelt har håndværkerne dog været meget flinke til at flytte sig, når beboerne skal ud. Kun en enkelt gang har den tekniske rådgiver måttet ud og bede den pågældende chauffør om at flytte sig. Kom med indenfor Da håndværkerne skal ind i samtlige lejligheder, har Dan-Ejendomme as allerede i vinter varslet adgang til vores lejligheder, således som de skal i henhold til lejeloven. Planen var så, at

17 Ejendommen Vintapperhus gennemgår en meget stor og omfattende renovering, som vi på forhånd godt vidste, ville kunne mærkes af beboerne i deres dagligdag. Det kunne simpelthen ikke undgås. Støj, byggerod, manglende plads, håndværkere i lejlighederne mv. har været en del af dagligdagen for beboerne gennem mange måneder. Alle har været berørt, men specielt beboerne i øverste etage har på grund af tagudskiftningen været særligt plaget. Hvert år gennemfører vi et antal af den type sager for vores kunder, og det kan ikke undgås, at det giver problemer for beboerne. Vi har valgt at fortælle om Vintapperhus her i Lejepladsen for at vise, hvad en sådan sag i praksis betyder for beboernes dagligdag. I Dan-Ejendomme as lægger vi meget vægt på, at beboerne modtager en korrekt advisering, når håndværkere skal ind i lejlighederne. Derfor ærgrer det os lidt, at der har været problemer på Vintapperhus. Det skyldes imidlertid altovervejende, at håndværkerne har forsøgt at være fleksible, hvis en lejer trods advisering har meddelt, at det alligevel ikke passede så godt med det varslede tidspunkt, fx på grund af sygdom. Det har så medført en kædereaktion, hvor tidspunkterne er blevet forrykket for en række øvrige lejere. Til gengæld glæder vi os over, at både beboere og håndværkere har gjort en stor indsats for at finde frem til løsninger, og at der i det hele taget har været en god, løbende dialog undervejs i processen. Vi har slidt godt på beboernes tålmodighed og ligesom dem, glæder vi os til, at det hele er overstået, og at de til næste år forhåbentlig rigtig kan få glæde af de arbejder, der er gennemført. KUNDECHEF RENÉ LARSEN entreprenøren bagefter med mindst tre dages varsel skulle give os besked, når de kendte den konkrete dato, fortæller Benny Hansen, inden han med et suk fortsætter: Det er dog langt fra sket i alle tilfælde, og det har da givet anledning til problemer fra tid til anden. Dog ikke værre end at vi har kunnet løse dem på stedet. Håndværkerne har været meget søde og fleksible, og har det ikke lige passet med et bestemt tidspunkt, har de bare fundet en anden dag, hvor det passede bedre. Både håndværkerne og vi beboere har jo fra starten vidst, at sagen skulle gennemføres, og alle har derfor været indstillet på at få det til at glide. Tiden løber Efter den første tidsplan burde byggesagen have været færdig. Som det fremgår, er det dog ikke tilfældet, oplyser Benny Hansen. Og her har den arkitekt, som har været teknisk rådgiver, ikke altid været på forkant med at give os information. Vi har to gange fået reviderede tidsplaner, som har vist sig ikke at holde stik, fortæller Benny Hansen og viser os planerne. Dette er virkelig et område, hvor vi godt kunne have ønsket os lidt mere løbende information. Til gengæld afholdt entreprenøren før sommerferien en lille havefest, hvor alle bebo- erne en eftermiddag fik lejlighed til at møde alle håndværkerne, arkitektens folk og Dan- Ejendomme as projektleder. Det var et rigtig godt initiativ, hvor alle fik lejlighed til at møde hinanden uden for de normale rammer og få en snak om projektet og eventuelle problemer over en håndbajer og en pølse. Beboerrepræsentationen en aktiv deltager Beboerrepræsentationen har deltaget i de ugentlige byggemøder, og det har været spændende at opleve. Der er mange detaljer, der Beboerrepræsentationen har deltaget i de ugentlige byggemøder, og det har været spændende at opleve. hele tiden skal tages stilling til, og det har været lærerigt løbende at kunne følge processen på så tæt hold. Her har vi også haft mulighed for at bringe spørgsmål frem på alle beboeres vegne. Referaterne fra byggemøderne har nogen gange været lidt længe undervejs. Det har givet os lidt problemer i beboerrepræsentationen, ikke mindst fordi vi på grund af vores erhvervsarbejde og ferier har måttet skiftes til at deltage. Men ellers har det været spændende at opleve. Undervejs i byggeriet har vi oplevet, at der er ting i udførelsen, som er lavet forkert,»

18 LEJEPLADSEN» og som efter vores mening burde have været undgået allerede under projekteringen. Nu bliver det til fejl, som skal rettes under mangelgennemgangen efter byggesagen. Det er lidt ærgerligt, synes vi, men til gengæld har vi på grund af vores deltagelse i byggemøderne løbende kunnet drøfte dem med arkitekt og håndværkere, så de skal nok blive løst, fortæller Benny Hansen. Det har været og er en hård proces at komme igennem, men vi glæder os til, at vi næste sommer kan nyde det færdige resultat. Det færdige resultat Inden starten var vi fra beboerside noget skeptiske med hensyn til den løsning, som er blevet valgt. At taget ville blive flot, var vi godt klar over på forhånd, men vi er også blevet positivt overrasket over, hvor pæn en løsning, der er valgt med hensyn til altanerne. Efter altanerne nu er kommet op, kan vi se, at de kommer til at klæde huset meget flot, og vi må nok indrømme, at mange beboere faktisk kommer til at have gavn af glasinddækningerne. De kommer til at forlænge vores altan-sæson med en måned i hver ende af sommeren, og når inddækningen kan skubbes så langt til side, som tilfældet er, vil vi stadig kunne sidde i fri luft om sommeren, hvor inddækningen ikke er nødvendig. Vi er også glade for, at udlejer besluttede at droppe de solskodder, som oprindelig var planlagt. De ville kun være til gene, men nu kan vi nyde vores altaner uden hindringer, siger Benny Hansen og opsummerer: Det har været og er en hård proces at komme igennem, men vi glæder os til, at vi næste sommer kan nyde det færdige resultat. Spørgehjørnet send dit spørgsmål til info@dan-ejendomme.dk Har du et spørgsmål til vores jurister, er du meget velkommen til at sende en e-mail til info@dan-ejendomme.dk. Spørgsmål: Jeg har hørt, at udlejer, uanset at han ikke udfører de arbejder, der bliver pålagt lejer i forbindelse med en fraflytning, har ret til at kræve beløbet betalt af lejer. Er det korrekt? Svar: Det er korrekt, at udlejer har ret til at kræve beløbet betalt, uanset om han efterfølgende anvender beløbet til at istandsætte lejemålet. Dette følger af fast nævns- og landsretspraksis. Således har Ankenævnet for de københavnske Huslejenævn flere gange fastslået, at lejer hæfter for fraflytningskrav uanset, at lejligheden efterfølgende renoveres og moderniseres af udlejer jf. senest Ankenævnets afgørelse fra 14. februar 2005 (210-17519 2/04). I afgørelsen henvises der endvidere til Vestre Landsret dom fra 2. oktober 2000. I dommen fastslår Landsretten ligeledes, at lejer hæfter for istandsættelse af lejemålet, uanset at lejligheden efterfølgende renoveres og moderniseres. Årsagen hertil er, at udlejer har lidt et tab, hvis lejemålet ikke afleveres kontraktmæssigt af lejer. Vælger udlejer på den ene side ikke at anvende beløbet til at istandsætte lejemålet efter lejers fraflytning, kan han som følge heraf måske ikke opkræve en så høj leje, som hvis han havde valgt at bruge beløbet til at istandsætte. Udlejer taber på den måde lejeindtægt hver måned, såfremt han vælger at gemme beløbet til senere renoveringer. Udlejer bliver således ikke stillet bedre ved at undlade at istandsætte og gemme de af lejer indbetalte beløb.

19 Kort nyt Velkommen til Pædagogernes Pensionskasse, PBU Pr. 1. januar 2006 har PBU og Dan-Ejendomme as indgået en samarbejdsaftale, der betyder, at vi pr. samme dato har fornøjelsen af at byde velkommen til alle lejerne i PBU s ejendomme. Der er tale om en portefølje på 18 ejendomme, bestående af 1.300 boliglejemål og 50 erhvervslejemål. Vi glæder os til samarbejdet. Ny lejelov på vej i Danmark? Professor, dr. jur. Peter Mortensen og professor, dr. jur. Ulrik R. Bang-Pedersen har på bestilling fra Ejendomsforeningen Danmark udarbejdet et forslag til en ny og forenklet lejelov. Dermed ligger der for første gang et forslag til en enkelt lov, der kan regulere lejeforholdene for de private udlejere og deres over 500.000 lejere. Den nuværende lovgivning er rodet og giver anledning til usikkerhed og ofte unødvendige stridigheder. Det nye lovforslag repræsenterer ikke en politisk ændret holdning fx en ændret byrdefordeling mellem udlejer og lejer. Udspillet sigter alene på at skabe bedre overblik og mere enkle regler. Lovforslaget lægger blandt andet op til en styrkelse af Huslejenævnene og en afskaffelse af Huslejeankenævnene. Dan-Ejendomme as mener: I Dan-Ejendomme as bakker vi op om arbejdet med en forenkling af lejeloven. Ønskeresultatet er efter vores opfattelse et ukompliceret og ubureaukratisk regelsæt, som gør, at samarbejdsrelationerne mellem lejer og udlejer i fremtiden bliver mere tillidsfulde så vi undgår de unødige tvister, som en uklar lovgivning i dag kan give. Du kan læse mere om udspillet på www.ejendomsf.dk. www.findbolig.nu en succes I sidste nummer af Lejepladsen fortalte vi om www.findbolig.nu. Det er gået rigtigt stærkt for boligportalen. I dag har vi mere end 1.500 besøgende dagligt og allerede 75.000 registrerede ansøgere. Læs mere på www.findbolig.nu. Nyt design Vores hjemmeside har for et par måneder siden fået helt nyt design, som også er blevet opbygget mere brugervenligt. Prøv at besøge den og lad os høre din mening. Du finder den på www.dan-ejendomme.dk. Har du mistet din adgangskode? Hvis du har mistet din adgangskode, der giver dig mulighed for at logge på www.dan-ejendomme.dk eller på din ejendoms hjemmeside, finder du koden på din huslejeopkrævning eller PBS-oversigt. Du kan også få koden sendt ved at trykke på Glemt adgangskode i loginboksen på vores hjemmeside. Det første OPP-projekt i Danmark Sammen med MT Højgaard og den tyske bank Nord LB deltager Dan-Ejendomme as i det første OPP-projekt i Danmark. OPP står for Offentlig Privat Partnerskab og betyder, at det offentlige lader private virksomheder opføre og drive offentlige bygninger i Danmark. Konkret handler projektet om opførelse og drift af en skole i Trehøje Kommune, Vildbjerg. I dette tilfælde skal konsortiet stå for selve skolebyggeriet, ligesom konsortiet skal sørge for finansieringen og driften af skolen i 30 år. Vores rolle er dels i byggefasen at være bygherrerådgiver, dels i selve driftsfasen at stå for administration samt drift og vedligeholdelse af bygningerne, inden de om 30 år skal afleveres til kommunen. Læs mere om OPP-projekter på www.ebst.dk. Lukket mellem jul og nytår Selv om efteråret endnu ikke har sluppet sit tag i os, er det snart tid til at se vinteren i øjnene og dermed også juletiden. Vi gør allerede nu opmærksom på, at Dan-Ejendomme as holder lukket mellem jul og nytår. Der er lukket for personlig og telefonisk betjening fra fredag den 23. december 2005, kl. 15.00 til mandag den 2. januar 2005, kl. 9.00. På den enkelte ejendom sørger viceværten som altid for en nødplan, ligesom du i nødstilfælde kan kontakte SikkerhedsPartner på telefon 70 113 113. Input til Lejepladsen Redaktionsudvalget søger idéer til indhold i Lejepladsen. Har du en god historie fra din ejendom, eller har du emner, du ønsker, vi skal behandle, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt kommunikationsmedarbejder Kitt Westh, 39 46 60 86/ kwe@dan-ejendomme.dk.

Hekla Husene nyt lejeboligprojekt på Islands Brygge Lærernes Pension har i september 2004 taget første spadestik til et nyt byggeri på Islands Brygge i København. Hekla Husene består af i alt 129 boliger indrettet med lyse rum, store altaner og alle moderne faciliteter. Visionen for byggeriet har været at skabe et boligområde for folk i alle aldre. Den skønne beliggenhed, grønne områder, elevatorer og gode parkeringsmuligheder skal gøre det attraktivt at bo i Hekla Husene, fortæller Henrik Walther Mogensen, underdirektør og investeringschef i Lærernes Pension. Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema og opføres af Sjælsø Gruppen A/S. Hekla Husene består af tre boligblokke, som er omkranset af Axel Heides Gade, Poul Hartlings Gade og Artillerivej. Byggeriet er nærmeste nabo til Bassinhusene og ligger i 4. række til havnefronten tæt på den blå kile og Amager Fælled. Der er tale om i alt 129 boliger på i alt 11.618 etagemeter med en gennemsnitsstørrelse på 90 m 2. Størrelsesmæssigt ligger lejlighederne mellem cirka 60 130 m 2 fordelt på to til fire værelser. For en gennemsnitslejlighed på 90 m 2 ligger den månedlige leje på cirka 9.400 kr. ekskl. varme mv. Indflytningen sker i tre etaper og er foreløbig planlagt til 1. maj 2006, 1. september 2006 og 1. december 2006. Fortrinsret til forsikrede i Lærernes Pension Udlejningen af Hekla Husene er allerede startet. Fra den 10. oktober 2005 til den 31. december 2005 har forsikrede i Lærernes Pension fortrinsret til boligerne. Herefter åbner udlejningen for alle interesserede. Vi oplever generelt stor efterspørgsel på lejeboliger i København, og Hekla Husene vil helt sikkert tiltrække mange interesserede lejere. Det er vores erfaring med nybyggerier, at henvendelserne starter længe inden, byggeriet er opført. Derfor har vi valgt, at interesserede FAKTA Venteliste til en bolig i Hekla Husene Du har allerede nu mulighed for at skrive dig op til en bolig i Hekla Husene. Se www.heklahusene.dk eller rekvirer materiale hos udlejningskonsulent Bente Foldskov på telefon 39 46 61 62 (direkte) / mail bfo@dan-ejendomme.dk. Åbent hus Der er åbent hus i Hekla Husene for alle interesserede søndag den 8. januar 2006, kl. 13.00 15.00 i prøvelejligheden på Poul Hartlings Gade 9, 1. th., 2300 København S. allerede nu kan skrive sig op til en bolig, selv om selve tildelingen af lejlighederne først sker, når vi ved, hvilke boliger der er lejet ud til medlemmerne, fortæller udlejningschef Birgitte Barclay Bille. Se byggeriet før det er færdigt Selv om byggeriet først bliver klar i løbet af 2006, kan du allerede nu danne dig et indtryk af lejlighederne. Der er nemlig udarbejdet en hjemmeside, som via 3Dvisualisering gør det muligt at se ejendommen og de enkelte boliger længe inden, de er opført. Se mere på www.heklahusene.dk.