Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side 169 6.2 Aftaler på DA/LO-området... side 175 6.3 Løn og indkomst... side 184 6.4 Arbejdsstyrke og beskæftigelse... side 194 6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet... side 206 6.6 Uddannelse... side 215

6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation, der også er tilsluttet en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den største hovedorganisation og repræsenterer virksomheder med ca. 50 pct. af den private beskæftigelse eller ca. 30 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 6.1. Figur 6.1 Arbejdsgiverorganiseringen Andel lønmodtagere, pct., 2004 Amter og kommuner 28 pct. DA 30 pct. Stat m.v. 7 pct. FA 3 pct. SALA 2 pct. Andre/uorganiserede 31 pct. ANM.: Figuren viser beskæftigelsen på virksomheder inden for arbejdsgiverorganisationer i pct. af den samlede private og offentlige beskæftigelse. KILDE: Danmarks Statistik, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og DA. På lønmodtagerside er der 2,1 mio. medlemmer af en fagforening. Den enkelte lønmodtager er organiseret i fagforbund, som forhandler nye overenskomster med arbejdsgiverne. De fleste fagforbund er medlem af en hovedorganisation, hvor Landsorganisationen i Danmark (LO) er den største og repræsenterer ca. 65 pct. af alle organiserede lønmodtagere. Hovedparten 85 pct. af alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er omfattet af en overenskomst. 169

Tabel 6.1 Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering 2004 Med overenskomst Uden overenskomst I alt Andel med overenskomst 1.000 fuldtidsbeskæftigede Pct. Privat sektor 1.087 325 1.412 77 DA 583 62 645 90 FA 53 4 57 93 SALA 38 2 40 95 Andre/Uorganiserede 413 257 670 62 Offentlig sektor 766-766 100 Stat 156-156 100 Amt og kommune 607-607 100 Offentlig virksomheder 2-2 100 I alt 1.853 325 2.178 85 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA, FA, SALA samt egne beregninger. Tabel 6.2 Hovedorganisationer på lønmodtagersiden Medlemmer pr. 1. januar 2005 1.000 personer Pct. Landsorganisationen i Danmark (LO) 1.369 65 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 361 17 Akademikernes Centralorganisation (AC) 163 8 Lederne 76 4 Uden for hovedorganisationerne 151 7 Medlemmer i alt 2.120 100 Arbejdsstyrken i alt (16-66 år) 2.766 - ANM.: Medlemmer i alt omfatter også personer uden for arbejdsstyrken i alderen 16-66 år. Arbejdsstyrken er opgjort pr. 1. januar 2004. KILDE: Danmarks Statistik (Statistisk Årbog og RAS). 170

Tabel 6.3 Arbejdsgiverorganisationer på DA-området 2005 Antal virksomheder Antal arbejdssteder Andel af lønsum, pct. Dansk Industri 4.189 8.911 50,7 HTS Arbejdsgiverforeningen 5.180 8.574 16,5 Dansk Handel & Service 2.902 7.255 11,0 Dansk Byggeri 5.749 6.840 10,1 TEKNIQ 2.777 3.419 4,4 Danske Mediers Arbejdsgiverforening 95 344 1,7 Grafisk Arbejdsgiverforening 680 762 1,6 Asfaltindustrien og Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening 47 802 1,1 Dansk Tekstil & Beklædning 235 273 1,0 Danske Malermestre 1.408 1.439 0,8 Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark 4.157 4.489 0,7 Rederiforeningerne 23 111 0,3 Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland 7 71 0,1 I alt - - 100,0 ANM.: Opgørelsen er baseret på faktiske lønsummer i 2004. Antal virksomheder/arbejdssteder er opgjort medio august 2005. Virksomheder/arbejdssteder kan optræde flere steder i statistikken, og I alt er derfor ikke opgjort. KILDE: DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 171

Tabel 6.4 Arbejdsstedernes størrelse i privat sektor Antal ansatte på arbejdsstedet 2004 0-19 10-19 20-49 50-99 100-199 200- I alt Antal arbejdssteder DA 23.822 4.636 3.939 1.456 720 483 40.442 Landbrug m.v. 210 22 21 6 3 1 275 Fremstilling 1.949 894 1.148 630 404 310 5.638 Bygge og anlæg 6.623 1.314 827 172 61 25 9.193 Service 14.762 2.401 1.937 644 252 147 21.801 Privat sektor 181.673 21.004 11.481 2.959 1.225 717 219.059 DA s andel af privat sektor, pct. 13,1 22,1 34,3 49,2 58,8 67,4 18,5 ANM.: Differensen mellem I alt og de enkelte kategorier vandret og lodret kan henføres til gruppen uoplyst. Antal arbejdssteder er opgjort august 2005, og arbejdsstedernes størrelse i den private sektor er opgjort november 2004 (RAS). KILDE: Danmarks Statistik og DA. Tabel 6.5 Beskæftigelsen på DA-området Antal ansatte på arbejdsstedet 2004 0-9 10-19 20-49 50-99 100-199 200- I alt Beskæftigede, 1.000 personer DA 60,0 53,5 96,1 75,6 76,2 321,0 703,2 Landbrug m.v. 0,3 0,2 0,2 - - - 2,6 Fremstilling 6,1 10,1 26,7 29,4 37,4 138,6 254,8 Bygge og anlæg 22,6 19,3 25,2 12,2 7,0 18,9 105,1 Service 31,1 23,9 43,9 34,0 31,8 163,6 340,6 ANM.: Fuldtidsbeskæftigelsen (ATP) er regnet om til antal personer vha. deltidsfrekvenserne (AKU). Tallene kan derfor ikke sammenlignes med tabel 6.1. Af diskretionshensyn offentliggøres tallene for nogle af kategorierne ikke, hvorfor tabellens inddelinger ikke nødvendigvis summerer til I alt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen og AKU) samt egne beregninger. 172

Tabel 6.6 Beskæftigelsesstruktur Antal ansatte på arbejdsstedet 2004 0-9 10-19 20-49 50-99 100-199 200- I alt Fuldtidsbeskæftigede, 1.000 personer DA 55,1 49,3 88,3 69,5 70,0 294,5 645,5 Landbrug m.v. 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 2,4 Fremstilling 5,8 9,7 25,5 28,1 35,7 132,3 243,4 Bygge og anlæg 22,0 18,8 24,6 11,9 6,9 18,4 102,4 Service 27,0 20,6 38,0 29,5 27,5 143,8 297,2 Privat sektor 267,6 137,9 191,5 130,0 120,1 531,6 1397,3 Landbrug m.v. 21,1 4,0 3,8 1,5 0,2 0,0 33,7 Fremstilling 27,9 25,0 45,5 41,8 46,0 184,2 374,5 Bygge og anlæg 40,9 25,6 29,9 13,5 8,1 21,6 139,5 Service 177,7 83,3 112,3 73,2 65,8 325,8 849,6 Procent DA s andel af privat sektor 20,6 35,8 46,1 53,5 58,3 55,4 46,2 Landbrug m.v. 1,1 5,6 6,0 0,0 0,0 0,0 7,2 Fremstilling 20,8 38,7 56,0 67,3 77,6 71,8 65,0 Bygge og anlæg 53,8 73,3 82,2 87,8 84,8 85,3 73,4 Service 15,2 24,8 33,9 40,4 41,8 44,1 35,0 ANM.: Se anm. til tabel 6.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) og egne beregninger. 173

Tabel 6.7 Lønsum på DA-området 2004 Lønsum, mio. kr. DA 221.393 Landbrug m.v. 1.146 Fremstilling 87.408 Bygge og anlæg 35.459 Service 97.380 DA/LO-området 156.573 ANM.: Lønsum er opgjort på baggrund af den samlede fortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 174

6.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne for ansattes løn- og arbejdsforhold. På DA-området blev der i 2004 indgået 3-årige overenskomster, som udløber i 2007. På Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningers (SALA) områder samt det offentlige område blev der i foråret indgået nye overenskomster. På de to sidstnævnte områder er aftalerne 3-årige, mens der inden for FA er indgået overenskomster af både to og tre års varighed. Blandt de ansættelsesvilkår, der fastlægges i overenskomsterne på DA/LO-området, er lønmodtagernes ret til løn under sygdom. Dette punkt blev udbygget ved overenskomstfornyelsen i foråret 2004. Alle lønmodtagere på DA/LO-området vil i 2007 modtage sygeløn i mindst fire uger, og mere end 60 pct. i ni uger eller derover, jf. figur 6.2. Figur 6.2 Løn under sygdom for arbejdere 70 60 50 40 30 20 10 0 Andel af arbejdere på DA/LO-området, pct. 2004 2007 2-3 uger 4 uger 5 uger 6-8 uger 9 uger eller mere 70 60 50 40 30 20 10 0 ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LO-området. Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. KILDE: DA. 175

Hovedorganisationerne DA og LO har indgået rammeaftaler for de branchevise overenskomster. Hovedaftalen er den grundlæggende blandt disse aftaler. Det er centralt i hovedaftalen, at parterne har fredspligt. Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter forpligtet til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig. I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst, når den tidligere er udløbet. Antallet af overenskomststridige strejker svinger meget fra år til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau end i slutningen af 1980 erne og 1990 erne. I 2004 var der omkring 700 strejker på DA-området, jf. figur 6.3. Figur 6.3 Overenskomststridige strejker 1.800 1.500 Antal strejker Antal tabte arbejdsdage, 1.000 180 150 1.200 900 600 300 Strejker Tabte arbejdsdage 120 90 60 30 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 0 ANM.: Kun overenskomststridige strejker er inkluderet. KILDE: DA (KonfliktStatistik). Disse strejker medførte i 2004 i alt godt 66.000 tabte arbejdsdage. Det svarer til ca. 300 fuldtidsansatte. 176

Tabel 6.8 Lønsystemer på DA/LO-området Pct. 1991 1993 1995 1997 2000 2004 Normalløn 19 16 16 16 15 16 Minimalløn 37 13 12 21 23 27 Mindstebetaling 40 67 61 46 42 35 Uden lønsats 4 4 11 17 20 22 I alt 100 100 100 100 100 100 KILDE: DA. Tabel 6.9 Pensionsbidrag på DA/LO-området Samlet bidrag, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af ansatte, pct. 9,9 pct. 7 10,8 pct. 93 ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LOområdet. KILDE: DA. Tabel 6.10 Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af arbejdere, pct. 4 uger 23 5 uger 0 6-8 uger 16 9 uger eller mere 61 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. 177

Tabel 6.11 Løn under barsel på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct. 18 uger 2 uger 6 uger 98 28 uger 12 uger - 2 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. Tabel 6.12 Arbejdstid og ferie på DA/LO-området Aftalt arbejdstid pr. uge, timer Ferieuger pr. år Ferie-fridage pr. år 1920 48,0 - - 1958 47,0 3-1959 46,0 3-1960 45,0 3-1966 44,0 3-1968 42,5 3-1970 41,8 3-1974 40,0 4-1986 39,0 5-1987 38,5 5-1988 38,0 5-1989 37,5 5-1990 37,0 5-1998 37,0 5 1 1999 37,0 5 2 2001 37,0 5 4 2003 37,0 5 5 2005 37,0 5 5 ANM.: De aftalte arbejdstider er gældende for flertallet på DA/LO-området. KILDE: DA. 178

Tabel 6.13 Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede 1955 2.284 1960 2.164 1965 2.149 1970 2.006 1975 1.848 1980 1.840 1985 1.808 1990 1.687 1995 1.680 2000 1.658 2005 1.650 ANM.: På grund af forskydelige helligdage kan den aftalte årlige arbejdstid variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede. KILDE: DA. Tabel 6.14 Varierende arbejdstid på DA/LO-området Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge, andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang 7 5 2 3-4 uger 6 2 0 2½-4 måneder 18 16 7 6 måneder 9 10 15 10 måneder 4 0 0 12 måneder eller mere 56 67 77 ANM.: Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal være 37 timer om ugen. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. 179

Tabel 6.15 Adgang til deltid på DA/LO-området Andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang 22 7 3 Delvis adgang 48 59 46 Fri adgang 30 34 51 ANM.: Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte. I gruppen Ingen adgang kan der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. Tabel 6.16 Arbejdstid og ferie 2004 Arbejdstid Ferie Ekstra ferie-/ fridage Helligdage Normal arbejdstid Timer pr. uge Dage pr. år Timer pr. år Japan - - - - 2.013 USA 40,0 12,0-10,0 1.920 Holland 38,5 25,3 4,2 7,1 1.736 Finland 40,0 25,0 12,5 8,0 1.732 Norge 37,5 25,0-7,0 1.725 Sverige 37,5 25,0-9,0 1.710 UK 37,1 24,4-8,0 1.704 Danmark 37,0 25,0 5,0 7,0 1.665 Frankrig 35,0 25,0-7,0 1.610 Tyskland, vest 35,9 30,0-9,0 1.601 KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (International Working Time Comparison, 2004). 180

Tabel 6.17 Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Central forhandling, DA og LO Branchevise forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb 1952 h 1954 h 1956 h h h 1958 h 1961 h h h 1963 h h h 1965 h 1967 h 1969 h 1971 h 1973 h h h 1975 h h h 1977 h h h 1979 h h h 1981 h 1983 h 1985 h h h 1987 h 1989 h 1991 h 1993 h 1995 h 1997 h 1998 h h h 2000 h 2004 h KILDE: DA. 181

Tabel 6.18 Overenskomststridige strejker på DA-området 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Antal strejker 999 713 813 585 932 608 741 Antal personer (gennemsnit) 73,2 55,1 60,6 46,5 65,9 61,3 87,7 Varighed i dage (gennemsnit) 1,2 1,1 1,6 1,3 1,2 1,1 1,0 Antal tabte arbejdsdage (1.000) 85 44 78 34 71 43 66 Konfliktårsag Procent Løn 36,1 49,0 58,0 51,1 30,0 43,8 32,7 Afskedigelse og ansættelse 18,9 16,6 7,1 12,0 7,0 8,1 6,9 Politiske og fagpolitiske spørgsmål 27,8 3,5 6,5 5,5 32,1 4,8 28,3 Andre årsager 17,8 30,9 28,5 31,5 30,9 43,4 39,1 Dage pr. 10.000 arbejdsdage Tabte arbejdsdage 5,9 2,9 5,1 2,3 4,4 2,8 4,3 Fremstilling 11,1 5,6 8,0 3,6 8,0 5,0 9,4 Bygge og anlæg 3,4 1,2 1,4 1,3 2,0 2,1 1,4 Service 1,3 0,9 3,2 1,2 2,0 1,0 1,2 Heraf lønkonflikter 2,1 1,4 3,2 1,3 1,3 1,1 1,5 Fremstilling 4,4 3,2 6,6 2,6 2,6 2,2 3,3 Bygge og anlæg 0,8 0,3 1,0 0,7 0,7 1,1 1,0 Service 0,2 0,1 0,4 0,2 0,4 0,1 0,1 ANM.: I foråret 1998 var der en lovlig storkonflikt, der omfattede ca. 400.000 ansatte og betød et tab på ca. 3 mio. arbejdsdage. KILDE: DA (KonfliktStatistik), Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger. 182

Tabel 6.19 Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt Tabte arbejdsdage pr. 1.000 beskæftigede 1970-79 1980-89 1990-99 2000-03 Norge 45 99 82 77 Finland 613 408 167 56 Danmark 261 178 169 44 Sverige 46 182 49 42 Frankrig 286 119 25 34 UK 569 332 29 31 USA 507 123 40 15 Tyskland 52 28 11 4 Japan 124 10 2 0 ANM.: Antal tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter Tyskland kun Vesttyskland. De seneste tal for UK dækker perioden 2000-02 og for Frankrig 2000-01. KILDE: Institut der Deutschen Wirtschaft Köln (Economic Trends 1998), ILO (Yearbook of Labour Statistics 2002), Eurostat (Labour Force) og OECD (Economic Outlook). 183

6.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere inden for DA-området steg med 2,6 pct. på årsbasis fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal 2005. Det er en forholdsvis lav stigningstakt sammenlignet med de senere år, hvor lønstigningstakten typisk har ligget omkring 4 pct., jf. figur 6.4. Figur 6.4 Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere Pct. 5 4 3 2 1 0-1 Genetillæg Arbejdsgiverpension Feriefridage Individuel aflønning Lønstigning i alt 5 4 3 2 1 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 KILDE: DA (KonjunkturStatistik). Cirka ¾ af væksten i den gennemsnitlige arbejders timefortjeneste udgøres af stigning i den individuelle aflønning, mens omkostningsbidrag fra de øvrige omkostningselementer i overenskomsterne som f.eks. ferie-/fridage, arbejdsmarkedspensionsbidrag og genebetalinger tegner sig for resten. Nogle af fortjenestens omkostningselementer kan falde mellem to perioder, hvilket også fremgår af figur 6.4. De negative bidrag fra genebetalingerne skyldes hovedsageligt, at omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvartalerne. Størrelsen i vækstbidraget fra genebetalinger kan bl.a. afspejle niveauet for den generelle erhvervsaktivitet. 184

De negative bidrag fra pension kan især henføres til suspensionen af SP-bidraget. Denne suspension medførte isoleret set, at ændringen i pensionsbetalingerne faldt med ca. et pct.point fra 2003 til 2004. I beregningerne påvirker suspensionen udelukkende løndelene pension og individuel aflønning, mens den samlede stigning i fortjenesten er upåvirket. Tabel 6.20 Udviklingen i arbejdsomkostninger Årlig ændring, pct. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Danske arb.omk. 4,2 4,7 4,2 3,8 4,7 4,3 3,9 3,2 Fortjeneste 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 Øvrige arb.omk. 0,2 0,3-0,2 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 Udenlandske arb.omk. 2,9 2,5 2,6 3,6 3,0 2,9 3,0 2,6 ANM.: De årlige ændringer er beregnet som gennemsnittet af de kvartalsvise årsstigningstakter. KILDE: DA (KonjunkturStatistik), OECD (Main Economic Indicators, 2004) samt egne beregninger. 185

Tabel 6.21 Lønudviklingen i udlandet Årlig ændring, pct. 2004 2005 Vægt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 2005 Tyskland 2,4 1,6 1,9 1,5 0,9 21,0 UK 2,5 2,9 2,6 3,0 1,3 10,4 Sverige 4,4 3,5 3,3 3,5 2,8 9,0 USA 2,6 2,6 2,6 2,7 2,7 8,6 Frankrig 2,6 2,9 2,7 2,7 2,9 6,4 Holland 1,5 1,9 1,4 0,6 0,5 5,3 Italien 1,1 1,3 1,3 1,3 0,4 5,1 Belgien 2,8 2,8 4,1 2,2 1,5 4,1 Japan 2,3 2,2 2,4 2,3 2,6 3,9 Norge 4,1 4,3 3,9 4,2 3,8 3,7 Øvrige 2,8 3,2 3,9 4,4 2,6 9,1 Alle lande 2,6 2,4 2,6 2,5 1,9 86,6 Euro-området 2,4 2,1 2,5 2,1 1,5 50,3 Danmark 3,9 2,9 2,6 2,9 2,6 - ANM.: Øvrige lande omfatter Canada, Østrig, Spanien, Irland og Finland, som hver især indgår i det effektive kronekursindeks med en vægt på under tre pct. Portugal og Grækenland indgår ikke i opgørelsen. Som indikator for udviklingen i de udenlandske arbejdsomkostninger anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed. KILDE: OECD, DA (International Lønstatistik) og Danmarks Nationalbank. 186

Tabel 6.22 Arbejdsomkostninger i fremstilling 2003 Arbejdsomk., kr. pr. time Direkte, pct. Indirekte, pct. Danmark 212,1 90,5 9,5 Norge 207,9 82,7 17,3 Tyskland 197,1 76,2 23,8 Finland 179,0 77,3 22,7 Holland 176,9 78,5 21,5 Sverige 165,9 71,7 28,3 USA 144,8 77,9 22,1 Frankrig 139,2 69,0 31,0 UK 134,2 81,4 18,6 Japan 132,4 83,0 17,0 ANM.: Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle betalinger til lønmodtageren inkl. gene-, ferie-, sygdoms- og pensionsbetalinger. Indirekte arbejdsomkostninger omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige med tabel 6.24. KILDE: Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly Compensation Costs 1975-2003), Nationalbanken samt egne beregninger. 187

Tabel 6.23 Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger År Væsentligste ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger og bidrag til ændring i samlede arbejdsomkostninger, pct. 1988 AMBI erstatter en række arbejdsmarkedsafgifter, kompensationen for ATP-bidraget samt arbejdsskadesforsikringspræmie -5,1 1989 Arbejdsgiverbetaling for 1. ledighedsdag indføres (et overhæng fra 0,0 omlægningen i 1988 resulterer i et nul for kalenderåret 1989) 1990 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring falder 0,1 1991 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring bortfalder, 1,0 det direkte AER-bidrag genindføres 1992 AER-bidraget stiger 0,3 1993 AER-bidraget stiger, arbejdsgiverbetaling også for 2. ledighedsdag, 0,3 ATP-kompensationen reduceres sidst i året (finansiering af ATP til syge og ledige dagpengemodtagere) 1994 Kompensationen for ATP lavere end sidste år som følge af nedsættelsen 0,1 i 1993 1995 Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidraget sættes 0,2 ned 1996 Præmien til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensationen 0,1 forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter 1997 Arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. indføres (0,19 pct. netto for tilbageføring 0,2 af grønne afgifter), ATP-kompensationen nedsættes (finan- siering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.) 1998 Arbejdsmarkedsbidraget forhøjes til 0,6 pct. (0,33 netto for tilbageføring 0,3 af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidraget forhøjes, præmien til arbejdsskadeforsikringen falder 1999 Sygeskatten afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af -0,2 grønne afgifter øges, ATP-kompensationen øges, erhvervssygdomspræmien øges 2000 ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter 0,1 øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et nyt arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebetalingerne øges, VEU-reform, AER-bidraget øges 2001 AER-bidraget øges, ny arbejdsmiljøafgift, ATP-kompensationen 0,2 nedsættes 2002 Øget bidrag til AES, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af 0,1 AER-bidraget 2003 Bortfald af ATP-kompensationen og arbejdsmiljøafgiften, øget LGbidrag, 0,1 AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES bidrag 2004 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1 2005 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1 ANM.: Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft. KILDE: DA. 188

Tabel 6.24 Arbejdsomkostninger på DA-området 2005 Arbejder, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Funktionær, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Fortjeneste 318.573 134,2 420.420 132,6 Løn for arbejdet tid 237.429 100,0 316.982 100,0 Ferie og SH-dage 42.319 17,8 62.262 19,6 Betalinger ved fravær 19.050 8,0 18.540 5,8 Arbejdsgivers pension 17.928 7,6 20.846 6,6 Arbejdsgivers ATP 1.847 0,8 1.789 0,6 Øvrige arbejdsomkostninger 4.314 1,8 1.537 0,5 Lovbestemte Arbejdsskadeforsikring 3.105 1,3 1.396 0,4 BST 422 0,2 - - 1. og 2. ledighedsdag 290 0,1 - - AER-bidrag 1.480 0,6 1.480 0,5 Finansieringsbidrag 838 0,4 838 0,3 Refusioner ved fravær -2.264-1,0-2.632-0,8 Aftalebestemte Uddannelsesfonde 443 0,2 455 0,1 Virksomhedens arbejdsomkostninger i alt 322.887 136,0 421.956 134,4 ANM.: Tallene i tabellen er skøn for 2005. Arbejdsomkostninger er opgjort netto for tilbageføring af grønne afgifter. Arbejdsskadeforsikring, bedriftssundhedstjeneste (BST) og udgifter til 1. og 2. ledighedsdag varierer betydeligt mellem brancher. Udgifter til overenskomstaftalte pensionsbidrag og uddannelsesfonde varierer også fra overenskomst til overenskomst. KILDE: DA. 189

Tabel 6.25 Helårsfortjeneste på DA-området Kr. pr. år, 2004 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Ledelsesarbejde på højt niveau 579.139 576.777 Højt kvalifikationsniveau 514.996 516.822 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 409.228 407.700 Kontorarbejde 314.062 301.686 Salgs- og servicearbejde 255.752 230.130 Arbejde i landbrug, gartneri m.v. 272.349 272.909 Håndværkspræget arbejde 325.346 321.749 Proces- og maskinoperatørarbejde 284.078 287.793 Andet arbejde 272.217 258.109 I alt 340.191 334.297 ANM.: Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension og under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2004 (bortset fra ferie- og søgnehelligdage). Den faktiske fortjeneste tager højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v., herunder betalinger i forbindelse hermed. Opgørelsen dækker voksne med mere end ti timer pr. uge. KILDE: DA (StrukturStatistik). Tabel 6.26 Helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper Fuldtidsløn, kr. pr. år, 2004 Funktionærer Funktionærlignende ansatte Arbejdere Almindelige lønmodtagere 356.863 295.213 287.139 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar 517.146 433.932 312.918 Elever og unge 135.119 135.363 128.536 I alt 385.986 287.678 279.407 ANM.: Kun personer med mere end ti timer pr. uge er med i beregningerne. En funktionærlignende ansat er en arbejder, for hvem det er aftalt, at dele af funktionærlovens vilkår finder anvendelse. KILDE: DA (StrukturStatistik). 190

Tabel 6.27 Løn, priser og skat Årlig ændring, pct. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Fortjeneste 4,0 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 - forbrugerpriser 2,1 2,2 1,8 2,5 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 Realløn 1,9 1,8 2,6 1,9 0,8 2,0 1,8 1,7 1,9 + skattesystemet 1 0,0-0,2 0,9 0,6 0,8 1,5 1,1 0,1 2,7 Realløn efter skat 1,9 1,6 3,5 2,5 1,6 3,5 2,9 1,8 4,6 - pension 2 0,9 0,6 0,5 0,4 0,7 1,6 0,7 1,2-0,5 Realløn efter skat, ekskl. pension 1,0 1,0 3,0 2,1 0,9 1,9 2,2 0,6 5,1 ANM.: 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat og den årlige ændring i årsløn ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig arbejder. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. 2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension og den årlige ændring i årsløn ekskl. pension for en gennemsnitlig arbejder. KILDE: Danmarks Statistik, DA (KonjunkturStatistik) og (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 191

Tabel 6.28 Indkomstudvikling Indkomsttype 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Lønindkomst inkl. pension 1.000 kr. pr. år Højt kvalifikationsniveau 404 425 441 462 482 502 515 Håndværkspræget arbejde 261 271 283 296 308 316 325 Salgs- og servicearbejde 206 215 220 227 236 247 256 Typisk mindsteløn 158 163 168 173 178 184 190 Lønindkomst ekskl. pension Højt kvalifikationsniveau 369 390 403 418 431 445 457 Håndværkspræget arbejde 247 255 265 272 282 286 295 Salgs- og servicearbejde 195 202 207 210 217 226 235 Typisk mindsteløn 149 153 156 158 162 165 171 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 191 200 208 218 227 234 249 Håndværkspræget arbejde 141 147 154 160 168 171 182 Salgs- og servicearbejde 116 121 125 129 135 140 149 Typisk mindsteløn 94 96 99 101 104 107 112 Lønindkomst ekskl. pension Årlig ændring, pct. Højt kvalifikationsniveau 3,5 5,6 3,3 3,8 3,0 3,2 2,8 Håndværkspræget arbejde 4,0 3,3 3,7 2,8 3,5 1,5 3,1 Salgs- og servicearbejde 2,7 3,7 2,3 1,5 3,5 3,8 3,9 Typisk mindsteløn 4,3 2,4 2,3 1,3 2,1 2,3 3,4 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 5,2 5,0 4,0 4,9 4,0 3,3 6,0 Håndværkspræget arbejde 5,0 4,0 4,4 4,3 4,6 1,8 6,8 Salgs- og servicearbejde 3,8 4,4 3,3 3,2 4,6 3,8 6,0 Typisk mindsteløn 4,9 2,8 2,7 2,4 3,0 2,5 5,0 Real lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 3,4 2,5 1,2 2,5 1,6 1,3 4,9 Håndværkspræget arbejde 3,2 1,6 1,6 2,0 2,3-0,2 5,7 Salgs- og servicearbejde 2,0 1,9 0,5 0,8 2,3 1,7 4,9 Typisk mindsteløn 3,1 0,4-0,1 0,1 0,6 0,4 3,9 ANM.: Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA s StrukturStatistik 2004, som tilbageskrives med stigningstakterne fra DA s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele året (bortset fra ferie- og helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbetaling og skat. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. KILDE: Danmarks Statistik og DA. 192

Tabel 6.29 Dækningsgrad ved ledighed Pct. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Bruttodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 37,4 36,4 36,3 35,8 35,7 35,7 36,1 Håndværkspræget arbejde 55,9 55,6 55,3 55,0 54,6 55,5 55,9 Salgs- og servicearbejde 70,9 70,1 70,8 71,3 70,7 70,3 70,3 Typisk mindsteløn 90,7 91,0 91,2 92,3 92,6 93,0 92,2 Nettodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 49,4 48,6 48,3 47,3 47,3 47,3 46,3 Håndværkspræget arbejde 66,6 66,1 65,5 64,4 64,1 64,9 63,2 Salgs- og servicearbejde 81,1 80,3 80,4 79,9 79,5 79,1 77,5 Typisk mindsteløn 91,8 92,3 92,3 92,5 92,7 93,1 91,0 ANM.: Bruttodækningsgraden er beregnet som dækningsgraden ekskl. ATP for en forsikret ledig i procent af lønindkomsten ekskl. pension for en beskæftiget. Nettodækningsgraden er beregnet som den disponible indkomst for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst for en fuldtidsbeskæftiget. KILDE: DA. 193

6.4 Arbejdsstyrke og beskæftigelse I de kommende år bliver der færre personer i den erhvervsaktive alder og væsentlig flere ældre uden for arbejdsstyrken. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil arbejdsstyrken falde med 360.000 personer frem til 2040, jf. figur 6.5. Figur 6.5 Befolkning og arbejdsstyrke 3.000 2.800 1.000 personer I arbejdsstyrken 3.000 2.800 2.600 2.600 2.400 2.200 Ikke i arbejdsstyrken 2.400 2.200 2.000 2.000 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 ANM.: Det er antaget, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser forbliver uændrede i forhold til i dag. KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet (DREAM) og egne beregninger. Om 20 år vil der for første gang være flere personer uden for arbejdsstyrken end i arbejdsstyrken. Med den nuværende erhvervsdeltagelse vil 210.000 flere personer være uden for arbejdsstyrken i 2040 sammenlignet med i dag. Siden begyndelsen af sidste århundrede er både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokset fra godt 1 mio. personer til over 2,7 mio. personer i 2004, jf. figur 6.6. 194

Figur 6.6 Beskæftigelse og arbejdsstyrke 1.000 personer 3.000 2.800 2.600 Arbejdsstyrke 2.400 2.200 2.000 1.800 Beskæftigelse 1.600 1.400 1.200 1.000 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 3.000 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 ANM.: 5 års glidende gennemsnit. KILDE: Rockwoolfondens Forskningsenhed, Danmarks Statistik og egne beregninger. Siden starten af 1990 erne har arbejdsstyrken været svagt faldende, især som følge af faldende erhvervsdeltagelse. Udviklingen i arbejdsstyrken er afgørende for beskæftigelsen. Et fald i arbejdsstyrken vil alt andet lige mindske beskæftigelsen. 195

Tabel 6.30 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 1.000 personer Arbejdsstyrke Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Samlet beskæftigelse Ledige 1994 2.857 760 1.753 2.514 343 1995 2.846 760 1.798 2.558 288 1996 2.837 770 1.821 2.591 246 1997 2.851 789 1.842 2.631 220 1998 2.855 805 1.868 2.672 183 1999 2.859 816 1.885 2.701 158 2000 2.868 815 1.902 2.717 151 2001 2.888 822 1.920 2.742 145 2002 2.884 833 1.907 2.739 145 2003 2.875 829 1.875 2.705 171 2004 2.883 833 1.874 2.707 176 2005, 1. kvt. 2.881 - - 2.718 163 2005, 2. kvt. 2.885 - - 2.725 160 ANM.: Arbejdsstyrken er her beregnet som beskæftigelse plus ledighed og adskiller sig dermed fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). For 1. og 2. kvartal 2005 er tallene sæsonkorrigerede. KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 196

Tabel 6.31 Privat beskæftigelse fordelt på brancher 1.000 personer Landbrug m.v. Fremstilling Bygge og anlæg Service Øvrige I alt 1994 117 456 142 899 139 1.753 1995 115 470 145 928 140 1.798 1996 112 465 148 953 143 1.821 1997 109 462 153 974 144 1.842 1998 105 460 157 1.001 145 1.868 1999 100 450 161 1.028 146 1.885 2000 98 443 166 1.048 148 1.902 2001 95 443 165 1.068 150 1.920 2002 94 432 163 1.067 150 1.907 2003 90 412 160 1.064 149 1.875 2004 88 400 161 1.074 151 1.874 ANM.: Service omfatter handel, hotel, transport, finansiering m.v. Det bemærkes, at denne opgørelse ikke er for fuldtidspersoner og derfor ikke kan sammenlignes med tabellerne i afsnit 6.1. KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 197

Tabel 6.32 Erhvervsfrekvens Pct. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Befolkningen i alt 78,3 78,5 78,7 78,5 78,8 78,8 77,8 77,6 15-24 år 69,6 69,4 69,9 69,2 68,6 67,5 65,2 63,6 25-49 år 87,4 87,5 87,5 87,3 87,4 87,2 86,0 86,0 50-59 år 76,8 78,0 79,0 79,7 81,1 81,9 81,9 82,5 60-64 år 33,9 33,0 32,4 32,0 33,6 35,2 37,0 37,8 Indvandrere Ikke-vestlige lande 50,7 50,7 51,3 50,1 50,7 50,4 50,1 52,2 Vestlige lande 59,2 60,4 61,8 62,0 63,1 63,3 62,7 62,5 Efterkommere Ikke-vestlige lande 51,7 54,6 58,3 59,9 61,0 60,4 57,9 56,3 Vestlige lande 74,1 74,8 75,4 76,5 76,9 76,2 74,0 73,8 ANM.: Opgørelsesmetoden er ændret i 2003. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). 198

Tabel 6.33 Personaleomsætning på DA-området Arbejdere Funktionærer I alt Pct., 2004 Tilgang Afgang Tilgang Afgang Tilgang Afgang Fremstilling 20,0 22,2 12,5 12,9 17,5 19,2 Nærings- og nydelsesmiddel 21,1 23,2 13,2 14,6 19,9 21,8 Tekstil og beklædning 13,2 17,3 11,5 17,1 12,6 17,2 Træ og papir 21,1 21,4 16,6 9,3 20,2 19,1 Grafisk 21,8 22,5 17,2 19,2 18,9 20,5 Kemisk, gummi og plast 15,9 19,6 10,2 10,4 13,0 15,0 Sten, ler og glas 22,7 23,9 14,5 13,5 20,8 21,4 Jern og metal 21,5 24,2 12,5 12,4 19,4 21,4 Maskine og elektronik 19,3 20,1 12,7 12,5 16,8 17,2 Transportmiddel 19,7 27,3 7,0 17,4 16,7 25,0 Anden fremstilling 18,8 24,7 11,0 12,4 15,3 19,2 Bygge og anlæg 30,9 30,2 15,6 14,6 28,4 27,6 Service 37,1 35,3 17,8 21,5 25,7 27,1 Engroshandel 27,0 27,3 14,9 19,9 17,7 21,6 Detailhandel 36,5 36,7 30,1 31,8 31,9 33,2 Hotel og restauration 39,2 42,1 25,1 28,4 36,0 39,1 Transport 23,9 22,3 12,4 19,7 16,5 20,6 Forretningsservice 52,9 46,9 15,2 14,3 36,0 32,3 DA 26,6 27,2 15,6 17,8 22,1 23,3 ANM.: Personaleomsætning belyser tilgang og afgang inden for et kalenderår blandt voksne lønmodtagere på DA-området, dvs. elever og unge indgår ikke. Alle til- og fratrædelsesprocenter beregnes ud fra antallet af tiltrådte, fratrådte og stabile medarbejdere inden for den enkelte virksomhed. En tiltrådt medarbejder defineres som en person, der ikke var på en given virksomhed i 2003, men var der i en kortere eller længere periode i 2004, og omvendt for en fratrådt. En stabil ansat var der i begge år. Ansatte på virksomheder, der startede/lukkede i 2004, indgår ikke. KILDE: DA (PersonaleomsætningsStatistik). 199

Tabel 6.34 Arbejdsstyrkeprognose 1.000 personer 2004 2010 2020 2030 2040 Arbejdsstyrken i alt 2.847 2.802 2.753 2.608 2.483 15-24 år 378 421 451 374 368 25-49 år 1.657 1.580 1.453 1.440 1.431 50-59 år 631 593 642 572 480 60-64 år 114 133 121 130 109 Over 64 år 66 76 86 93 94 Indvandrere Mindre udviklede lande 81 94 112 121 128 Mere udviklede lande 83 97 103 106 107 Øvrig arbejdsstyrke 2.683 2.612 2.539 2.381 2.248 Uden for arbejdsstyrken 2.551 2.622 2.635 2.741 2.774 Under 15 år 1017 961 826 847 855 15-64 år 795 869 862 847 804 Over 64 år 738 793 947 1.047 1.115 Andel uden for arbejdsstyrken 0,90 0,94 0,96 1,05 1,12 ANM.: Arbejdsstyrkefremskrivningen afspejler effekten af aldring, vandringer, fertilitet og dødelighed i DREAM s befolkningsfremskrivning ved fastholdte erhvervsfrekvenser. Opdelingen på mere og mindre udviklede lande bygger på FN s afgrænsning. KILDE: DREAM s Befolkningsfremskrivning, Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. 200

Tabel 6.35 Erhvervsdeltagelse i udvalgte lande Pct., 2004 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Ledighedsprocent Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Danmark 80,2 66,4 65,5 76,0 61,3 61,8 5,3 7,8 5,6 Norge 79,1 61,6 68,8 75,6 54,4 68,0 4,5 11,7 1,1 Sverige 78,7 51,5 73,1 73,5 42,8 69,5 6,6 17,0 4,9 Holland 76,6 72,0 46,3 73,1 66,2 44,6 4,7 8,0 3,6 UK 76,2 67,4 58,0 72,7 60,1 56,2 4,7 10,9 3,1 USA 75,4 61,1 62,3 71,2 53,9 59,9 5,6 11,8 3,8 Finland 73,8 48,1 55,0 67,2 38,1 51,0 8,9 20,8 7,3 Tyskland 72,7 47,5 44,2 65,5 41,9 39,2 9,9 11,7 11,3 Japan 72,2 44,2 66,0 68,7 40,0 63,0 4,9 9,5 4,4 Frankrig 69,5 37,5 39,6 62,8 29,5 37,1 9,6 21,3 6,3 OECD 70,1 49,9 53,1 65,3 43,2 50,7 6,9 13,4 4,7 ANM.: Unge omfatter 15-24-årige personer, dog er tallene for Norge, USA, Sverige og UK for 16-24-årige. Ældre omfatter 55-64-årige. Opgørelsesmetoden er en anden end for de nationale danske ledighedstal og erhvervsfrekvenser. KILDE: OECD (Employment Outlook). 201

Tabel 6.36 Ledige fordelt på A-kasser og amter Ledige i pct. af arbejdsstyrken 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Forsikrede i alt 7,0 6,0 5,9 5,7 5,7 6,8 7,0 AC 6,0 5,1 5,0 4,7 5,3 6,4 6,7 HK 8,0 6,4 6,2 6,2 6,4 7,7 7,7 Bygge 5,5 5,5 5,2 5,3 5,7 7,3 6,8 Metal 5,1 5,4 5,4 4,6 5,0 6,5 6,5 3F 11,2 9,9 9,5 9,4 9,3 11,1 11,1 Øvrige 5,9 5,0 5,0 4,8 4,6 5,5 5,8 Ikke forsikrede i alt 4,9 4,4 3,5 3,4 3,5 4,0 4,4 Hele landet 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4 Københavns Kommune 9,1 7,0 5,8 5,4 5,9 6,9 7,1 Frederiksberg Kommune 7,5 5,8 5,3 4,8 5,1 5,9 6,0 Københavns Amt 5,6 4,4 4,2 3,9 4,1 4,8 5,3 Frederiksborg Amt 4,8 4,0 3,7 3,5 3,7 4,6 4,5 Roskilde Amt 4,9 4,1 3,8 3,6 3,8 4,4 4,6 Vestsjællands Amt 6,8 5,8 5,6 5,3 5,2 6,5 6,7 Storstrøms Amt 8,3 7,4 6,6 6,5 6,2 6,8 6,6 Bornholm 10,6 9,8 9,0 9,3 9,4 10,6 11,0 Fyns Amt 6,7 6,8 6,5 6,2 6,0 7,3 7,3 Sønderjyllands Amt 5,4 5,3 5,2 5,0 5,3 6,5 6,4 Ribe Amt 5,2 4,9 4,6 4,7 4,5 5,3 5,2 Vejle Amt 6,0 5,1 4,8 5,1 4,9 5,9 6,1 Ringkøbing Amt 4,8 4,2 4,1 4,1 4,1 4,9 5,3 Århus Amt 7,2 6,3 6,2 5,9 6,0 6,9 7,1 Viborg Amt 5,1 4,5 4,6 4,3 4,3 4,9 4,9 Nordjyllands Amt 8,1 7,2 7,2 7,1 6,8 8,0 8,7 ANM.: Ikke-forsikrede ledige i pct. af arbejdsstyrken er beregnet som antal ikke-forsikrede ledige ifølge CRAM sat i forhold til ikke-forsikrede i arbejdsstyrken, der er beregnet som totalen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fratrukket forsikrede ifølge CRAM. KILDE: Danmarks Statistik. 202

Tabel 6.37 Ledige fordelt efter alder 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Pct. af arbejdsstyrken I alt 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4 16-24 år 4,2 3,7 3,1 3,0 3,1 3,8 3,9 25-49 år 6,8 5,9 5,6 5,2 5,3 6,4 6,6 50-59 år 7,3 6,1 6,1 5,9 5,7 6,6 6,8 60-66 år 8,9 7,0 7,5 7,9 7,4 7,5 7,8 1.000 personer I alt 182,7 158,2 150,5 145,1 144,7 170,6 176,4 16-24 år 18,0 15,7 12,7 11,8 11,9 14,0 14,0 25-49 år 116,2 100,9 94,7 89,0 89,3 106,4 110,2 50-59 år 39,9 34,8 35,9 36,0 35,3 41,1 42,2 60-66 år 8,6 6,8 7,3 8,2 8,2 9,2 10,0 ANM.: Se anm. til tabel 6.36. KILDE: Danmarks Statistik. 203

Tabel 6.38 Offentligt forsørgede i og uden for arbejdsstyrken 16-66-årige, 1.000 personer 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken 190 179 172 172 196 205 Støttet beskæftigelse 32 28 27 28 25 29 Jobtræning 17 16 17 17 16 20 Puljejob/Servicejob 5 2 2 4 3 3 Etablering/Igangsætning 3 1 - - - - Voksenlærling 7 9 8 7 6 6 Ledige 158 150 145 145 171 176 Erhvervsdygtige uden for arb.styrken 315 305 299 302 301 280 Individuel jobtræning m.v. 22 23 24 29 27 8 Ledige i støttet uddannelse 43 34 32 29 23 20 Beskæftigede i støttet uddannelse 10 8 4 0 0 0 Orlov 57 57 56 58 60 60 Barselorlov 37 37 37 41 55 57 Børnepasningsorlov 20 20 19 17 5 3 Tidlig tilbagetrækning 183 183 183 186 191 192 Efterløn (inkl. delefterløn) 148 154 159 168 178 183 Delpension 4 4 3 3 2 1 Overgangsydelse 31 25 20 16 11 7 Ikke fuldt erhvervsdygtige 435 443 451 467 476 476 Sygedagpenge 57 62 69 73 76 74 Ikke-AF tilmeldte kont.hj.modtagere 66 68 65 69 70 70 Førtidspension (inkl. skånejob) 269 264 261 260 260 258 Introduktionsydelse 2 6 11 13 11 8 Fleksjob og ledighedsydelse 6 8 15 22 30 40 Revalidering 35 34 31 30 29 26 Offentligt forsørgede i alt 940 927 922 942 973 961 Andel af befolkningen, pct. 26 26 26 26 27 27 Befolkningen (16-66 år) 3.593 3.597 3.602 3.608 3.613 3.614 ANM.: Støttet uddannelse er eksklusiv personer på SU. Fra 2001 er den offentlige sektor med i sygedagpengestatistikken, derfor stiger antallet af sygedagpengemodtagere i 2001. KILDE: Danmarks Statistik. 204

Tabel 6.39 Udgifter til offentlig forsørgelse 16-66-årige, mia. kr. 2004 Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken 26,0 Støttet beskæftigelse 3,3 Jobtræning 2,6 Servicejob 0,4 Voksenlærling 0,2 Arbejdsløshedsdagpenge 22,8 Erhvervsdygtige uden for arbejdsstyrken 41,2 Støttet beskæftigelse og uddannelse for ledige 6,4 Barselsorlov 8,3 Børnepasningsorlov 0,3 Tidlig tilbagetrækning 26,1 Efterløn 25,1 Delpension 0,1 Overgangsydelse 1,0 Ikke fuldt erhvervsdygtige 61,2 Sygedagpenge 11,4 Kontanthjælp 10,3 Førtidspension 30,1 Skånejob 0,2 Fleksjob og ledighedsydelse 5,2 Revalidering 3,9 Udgifter til forsørgelse i alt 128,4 ANM.: Kontanthjælp indeholder udgifter til ikke-forsikrede ledige. KILDE: Forslag til Finanslov 2006, 15 og 17 og Danmarks Statistik. 205

6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,0 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2004. Heraf udgjorde sygefraværet 3,5 pct.point. Sygefraværet er faldet for tredje år i træk. Det skyldes hovedsageligt et fald for kvindelige ansatte. Fraværet er mere end dobbelt så højt for arbejdere som for funktionærer. For både arbejdere og funktionærer er sygefraværet lavere for mænd end for kvinder, jf. figur 6.7. Figur 6.7 Sygefravær på DA-området 8 6 4 2 0 Sygefravær i pct. af mulige arbejdsdage Kvindelige arbejdere Mandlige arbejdere I alt Kvindelige funktionærer Mandlige funktionærer 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 8 6 4 2 0 ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. KILDE: DA (FraværsStatistik). Personer ansat med håndværkspræget arbejde samt procesog maskinoperatorarbejde har typisk haft det højeste fravær, mens personer med kontorarbejde og ledelsesarbejde har haft mindst fravær, jf. tabel 6.41. 206

Der blev i 2004 anmeldt ca. 42.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det svarer til 15 anmeldte ulykker pr. 1.000 beskæftigede. Der er tale om et fald i antal anmeldte arbejdsulykker på knap 15 pct. gennem de seneste 5 år. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage på DA-området var knap 12 dage pr. ulykke i 2004. Tre ud af fire arbejdsulykker medfører et fravær på op til ti dage, hvoraf halvdelen har et fravær på en, to eller tre dage. Figur 6.8 Fravær ved arbejdsulykker på DA-området 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Fravær ved arbejdsulykker fordelt på dage, pct. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11-15 KILDE: DA (Arbejdsulykker 2004). 16-20 21-25 26-66- 65 Dage 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Branchemæssigt er der også forskel. Det gennemsnitlige antal fraværsdage ved ulykker i fremstillingssektoren i 2004 lå på lidt mere end ni dage, mens det i handels-, transportog servicesektoren lå på lidt mere end 14 dage i 2004. 207

Tabel 6.40 Fravær på DA-området Fraværsprocent 2000 2001 2002 2003 2004 Fravær i alt 5,8 5,9 5,5 5,2 5,0 Arbejdere 7,1 7,0 6,4 6,2 6,0 Mænd 6,0 6,1 5,4 5,1 5,1 Kvinder 10,1 9,3 8,9 9,1 8,0 Funktionærer 3,9 4,3 4,2 3,8 3,7 Mænd 2,0 2,4 2,6 2,6 2,2 Kvinder 6,6 7,0 6,6 5,6 5,8 Fordeling af fraværet på årsag Sygefravær 3,9 4,1 3,9 3,7 3,5 Børns sygdom 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Arbejdsulykker 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 Barsel 1,0 0,9 0,8 0,7 0,8 Andet 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 ANM.: Fraværsprocenten er beregnet som antal registrerede fraværsdage i pct. af mulige arbejdsdage, der i 2004 udgør 229 for arbejdere og 230 for funktionærer. KILDE: DA (FraværsStatistik). 208

Tabel 6.41 Fordeling af fravær på DA-området Fraværsprocent, 2004 Sygdom I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Branche Fremstilling 3,1 4,3 4,1 7,2 Bygge og anlæg 2,7 5,7 3,2 8,4 Service 3,0 4,5 3,5 6,1 Hovedarbejdsfunktion Ledelsesarbejde på højt niveau 0,9 1,9 1,1 3,7 Højt kvalifikationsniveau 1,2 2,4 2,3 7,2 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 1,7 3,0 2,4 5,9 Kontorarbejde 1,7 2,9 2,2 5,3 Salgs- og servicearbejde 2,2 4,3 2,4 6,5 Håndværkspræget arbejde 3,8 4,3 4,8 7,0 Proces- og maskinoperatør 4,3 5,9 5,3 8,5 Andet arbejde 4,2 5,7 5,1 7,3 Region Hovedstaden 3,5 4,2 4,2 7,0 Provinsen 3,0 4,3 4,0 6,8 ANM.: Fravær er målt som antallet af registrerede fraværsdage i pct. af mulige arbejdsdage. KILDE: DA (FraværsStatistik). 209

Tabel 6.42 Fraværets struktur på DA-området 2004 Arbejdere Funktionærer I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Procent Andel med fravær 64,5 67,0 65,2 45,2 60,1 50,9 59,4 Fordeling af sygefraværsdage 1 dag 8,7 9,4 8,9 16,5 15,0 15,9 11,9 2-10 dage 53,1 44,0 50,5 53,8 42,4 49,2 49,9 Over 10 dage 38,2 46,6 40,6 29,6 42,6 34,9 38,1 Dage Fraværsdage pr. besk. 11,8 18,4 13,6 5,1 13,3 8,4 11,4 Egen sygdom 9,6 13,2 10,6 3,3 6,7 4,7 8,0 Børns sygdom 0,3 0,6 0,4 0,2 0,5 0,4 0,4 Arbejdsulykker 0,5 0,4 0,5 0,0 0,0 0,0 0,3 Barsel 0,4 3,4 1,2 0,5 5,3 2,5 1,8 Andet 1,1 0,8 1,0 1,0 0,8 0,9 1,0 Sygefraværsdage pr. besk. 9,3 13,0 10,3 3,3 6,5 4,6 7,9 Under 19 år 6,7 6,2 6,6 - - - - 20-29 år 9,8 14,8 11,2 3,3 6,7 4,7 8,4 30-39 år 9,7 14,5 11,0 3,0 7,2 4,7 8,3 40-49 år 8,7 12,2 9,7 3,4 6,0 4,5 7,4 Over 50 år 9,3 12,2 10,1 3,4 5,9 4,4 7,7 KILDE: DA (FraværsStatistik). 210

Tabel 6.43 Sygefravær i sektorer Pct., 2004 Mænd Kvinder I alt DA 3,1 4,3 3,5 Arbejdere 4,2 5,8 4,6 Funktionærer 1,5 2,9 2,0 FA 1,9 3,2 2,5 Staten 3,0 4,4 3,6 ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. Tal for staten er inkl. arbejdsskader. KILDE: Personalestyrelsen, FA og DA. Tabel 6.44 Sygefravær i de nordiske lande Pct., 2003 Arbejdere Funktionærer I alt Norge - - 8,2 Sverige 9,1 3,3 6,1 Finland 6,1 1,9 - Danmark 5,0 2,3 3,8 ANM.: Fravær er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. Opgørelsen er inkl. fravær på grund af arbejdsulykker. KILDE: Næringslivets Hovedorganisasjon (Norge), Svensk Näringsliv (Sverige), Teollisuus ja Työnantajat (Finland) og DA. 211

Tabel 6.45 Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Antal sager 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Arbejdsulykker, anmeldt til Arbejdstilsynet 50.043 48.263 47.028 44.103 40.965 41.943 Arbejdsskadestyrelsen 19.847 19.958 20.436 20.183 19.752 20.479 Arbejdsulykker, anerkendte I alt 13.812 14.347 14.135 14.710 13.385 9.131 Heraf med erstatning 5.050 6.108 6.377 5.969 7.573 5.512 Erhvervssygdomme, anmeldt til Arbejdstilsynet 12.635 12.856 13.590 12.566 11.413 12.491 Arbejdsskadestyrelsen 13.207 13.676 13.503 12.551 12.401 14.055 Erhvervssygdomme, anerkendte I alt 2.178 3.136 2.399 2.433 3.042 2.295 Heraf med erstatning 1.626 2.450 2.053 1.955 2.659 2.062 ANM.: Ulykker, som anmeldes til Arbejdstilsynet, er opgjort for det år, hvor ulykken skete. Det betyder, at tallene løbende opjusteres. Arbejdstilsynet forventer, at der for 2004 vil blive anmeldt yderligere 2.000 ulykker. Til Arbejdstilsynet anmeldes alle ulykker, der fører til mindst en dags sygefravær ud over skadesdagen. Til Arbejdsskadestyrelsen anmeldes kun ulykker, hvortil der søges erstatning, og ulykkerne opgøres for året, hvor sagen oprettes. Ulykkesbegrebet er blevet udvidet i 2004, bl.a. til også at omfatte pludselige løfteskader, og derfor kan tallene ikke sammenlignes over tid. Alle erhvervssygdomme og anerkendelser er opgjort for anmeldelsesår og afgørelsesår. KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 2004 og Arbejdsbetingede Lidelser 1998-2003) og Arbejdsskadestyrelsen (Arbejdsskadestatistikken 2004). 212

Tabel 6.46 Anmeldte arbejdsulykker og ulykkesfrekvens 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Antal anmeldte arbejdsulykker 50.043 48.263 47.028 44.103 40.965 41.943 Landbrug m.v. 1.132 886 778 743 643 703 Fremstilling m.v. 17.206 16.398 16.049 14.439 12.850 12.581 Bygge og anlæg 5.009 4.673 4.323 4.314 4.179 4.126 Handel m.v. 4.289 4.049 3.946 3.777 3.750 3.716 Transport m.v. 4.788 4.391 4.381 4.300 4.145 4.144 Off. og pers. tjenester m.v. 7.953 8.807 8.950 8.676 7.441 7.962 Social og sundhed 9.393 8.002 7.700 7.315 7.185 7.744 Uoplyst 273 1.057 901 539 772 967 Anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede Ulykkesfrekvens 18 17 17 16 15 15 Landbrug m.v. 10 8 8 7 7 8 Fremstilling m.v. 34 34 33 30 28 28 Bygge og anlæg 30 28 25 25 25 25 Handel m.v. 9 9 8 8 8 8 Transport m.v. 26 24 24 24 24 25 Off. og pers. tjenester m.v. 10 10 10 10 9 9 ANM.: Off. og pers. tjenester m.v. er inkl. finansiel virksomhed. Ulykkerne er opgjort for det år, hvor ulykken er sket. KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 2004) og egne beregninger. 213

Tabel 6.47 Arbejdsulykker på DA-området Antal fraværsdage pr. ulykke Fremstilling Bygge og anlæg Handel, transport og service I alt 1995 10,1 13,0 13,7 10,9 1996 9,5 12,2 15,8 10,5 1997 9,3 11,7 13,5 10,1 1998 9,7 10,9 17,3 10,8 1999 10,2 10,0 13,5 10,5 2000 9,7 11,9 14,5 10,5 2001 10,6 11,4 17,3 12,0 2002 10,7 11,7 16,5 12,0 2003 9,8 11,8 14,2 11,0 2004 9,5 11,9 14,3 11,8 ANM.: Antal fraværsdage er opgjort som gennemsnit pr. ulykke. KILDE: DA (ArbejdsUlykker). 214

6.6 Uddannelse I 2004 var godt 226.000 personer i gang med en ungdomsuddannelse. Heraf var over halvdelen i færd med en erhvervsfaglig uddannelse. En del går først i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, efter at de er fyldt 25 år, og andelen er steget de seneste ti år. I de senere år er andelen dog faldet fra et niveau på 34 pct. i 1998, jf. figur 6.9. Figur 6.9 Voksne i de erhvervsfaglige uddannelser Andel over 24 år ved påbegyndelse af en erhvervsfaglig uddannelse, pct. 40 35 30 25 20 15 10 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 5 0 ANM.: De erhvervsfaglige uddannelser omfatter merkantile og tekniske erhvervsuddannelser (eud), grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (sosu), pædagogisk grunduddannelse (pgu), øvrige uddannelser inden for landbrug og søfart m.v. samt erhvervsgrunduddannelsen (egu). KILDE: Danmarks Statistik. I samme periode er tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser øget betydeligt til trods for faldende ungdomsårgange. Hvor tilgangen til en erhvervsfaglig uddannelse steg fra knap 60.000 i 1994 til godt 68.000 i 2004, faldt antallet af 18-årige personer i samme periode. 215

Figur 6.10 80 70 60 50 40 30 20 10 Erhvervsuddannelse og ungdomsårgange 1.000 personer Tilgang til en erhvervsfaglig uddannelse Antal 18-årige 80 70 60 50 40 30 20 10 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 KILDE: Danmarks Statistik. Erhvervsuddannelserne udgør størstedelen af de erhvervsfaglige uddannelser og består af et grundforløb og et hovedforløb. I hovedforløbet indgår i reglen et praktikforløb på en virksomhed. Antallet af praktikpladser har været stigende i de sidste par år. I 2003 blev der i perioden januar til august oprettet godt 20.000 praktikpladser. I samme periode i 2005 var antallet steget til knap 22.000. 216

Figur 6.11 Indgåede praktikaftaler 1.000 praktikaftaler 30 30 25 2004 25 20 15 2005 2003 20 15 10 10 5 5 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 0 KILDE: www.uddannelsesstatistik.dk Tabel 6.48 Befolkningens højeste uddannelsesniveau Pct., 2003 Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående Kort/Mellemlang Lang I alt Frankrig 36 41 9 15 100 Holland 34 42 3 22 100 Danmark 18 51 7 25 100 Finland 24 42 17 17 100 Sverige 17 49 15 18 100 UK 16 56 9 19 100 Tyskland 17 59 10 14 100 Norge 12 56 2 29 100 USA 13 49 9 29 100 ANM.: Tallene angiver uddannelsesniveauet for 25-64-årige personer i befolkningen. KILDE: OECD (Indicators 2005, Education at a Glance). 217

Tabel 6.49 Befolkningens uddannelse 2004 Grundskole Almengym. Erhv.- gym Erhv. udd. Kort Videregående Uoplyst Mellem Lang I alt Procent 1.000 pers. Beskæftigede 25 6 3 37 5 14 8 2 2.656 Landbrug 38 3 1 42 5 5 3 4 96 Fremstilling 32 3 2 43 6 6 4 3 414 Bygge og anlæg 28 1 1 59 5 4 1 1 165 Privat service 28 8 4 38 5 6 8 2 1.146 Off. erhverv 16 7 2 29 4 31 11 1 823 Uoplyst erhverv 28 7 2 33 5 12 9 4 12 Ledige 36 5 2 36 5 7 7 0 148 Arbejdsstyrken i alt Uden for arbejdsstyrken 26 6 3 37 5 13 8 2 2.803 25 3 1 10 1 3 1 56 1.895 Befolkningen 25 5 2 26 3 9 5 24 4.698 ANM.: Befolkningen er personer under 67 år pr. 1. januar 2004 fordelt efter højest fuldførte uddannelse. Dermed kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes med tabel 6.48, hvor befolkningen er afgrænset til 25-64-årige. Voksen- og efteruddannelse er udeladt, mens lange videregående uddannelser er inklusiv bachelorer. KILDE: Danmarks Statistik. 218

Tabel 6.50 Antal elever på de erhvervsfaglige uddannelser 1.000 personer 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 I alt 119,9 125,2 127,4 124,1 119,5 121,3 120,5 Pædagogisk 1,6 1,7 1,8 1,9 1,6 1,7 1,6 Handel og kontor 38,7 40,2 38,1 35,5 33,6 33,1 33,0 Bygge og anlæg 21,1 22,4 24,1 24,1 23,6 24,1 24,2 Jern og metal 20,4 21,9 22,3 21,8 20,8 20,4 19,6 Grafisk 1,8 2,2 2,7 2,8 2,5 2,3 2,1 Teknik og industri i øvrigt 2,2 2,3 2,5 2,6 2,7 2,6 2,3 Service 3,0 3,5 4,2 4,3 4,2 4,4 4,7 Levnedsmiddel og husholdning 10,4 10,8 11,4 11,2 10,9 10,8 10,7 Jordbrug og fiskeri 4,4 4,1 4,1 4,0 4,1 4,9 5,3 Transport m.v. 1,9 2,4 2,4 2,5 2,6 2,8 2,9 Sundhed 14,4 13,6 13,7 13,4 12,9 14,1 14,2 ANM.: Antal elever opgøres pr. 1. oktober i året. KILDE: Danmarks Statistik. 219

Tabel 6.51 Deltagelse i offentlig voksen- og efteruddannelse 2003 Årselever Kursister Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsst. Forberedende voksenundervisning Antal Procent 907 18.227 47 10 43 Almen voksenuddannelse 5.995 86.916 48 5 47 Gymnasiale og erhvervsfaglige enkeltfag 14.029 156.951 59 5 37 Hf 11.737 113.239 48 5 47 Hhx 272 1.852 74 3 23 Htx 82 991 84 3 13 Handel og kontor 964 17.750 87 4 10 Bygge og anlæg 8 66 83 0 17 Teknisk og industri 895 21.692 87 4 9 Levnedsmiddel og hush. 13 36 81 11 8 Jordbrug og fiskeri 26 435 82 0 18 Ikke områdespecifikke 32 890 97 1 2 Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 10.097 302.518 91 3 6 Industri 3.641 113.239 94 3 3 Bygge og anlæg m.v. 1.249 32.117 94 3 3 Handel og kontor m.v. 4.592 139.257 91 5 4 Offentligt område 615 17.905 97 1 2 Videreg. voksenuddannelse 3.742 27.625 79 3 17 Formidling og erhvervssprog 15 119 77 10 13 Samfundsfaglig 3.500 25.355 87 4 10 Teknisk 219 2.052 93 1 6 Levnedsmiddel og hush. 0 1 100 0 0 Jordbrug og fiskeri 8 98 67 1 32 I alt 34.770 568.929 76 5 20 KILDE: Danmarks Statistik. 220

Tabel 6.52 Deltagelse i privat voksen- og efteruddannelse 2004 Antal deltagere Ledelse og medarbejderudvikling 47.500 Jura, økonomi, forskning og finansiering 20.800 Køb, salg og service 31.600 Eksport 300 Edb 34.100 Præsentations- og undervisningsteknik 9.000 Kommunikation og medieteknik 11.500 Miljø og sikkerhed 5.100 Personlig udvikling og træning 21.800 Sprog 2.600 Politik, samarbejde m.m. 57.100 Andet, herunder fagtekniske 46.700 Almene 19.200 I alt 307.300 KILDE: Danmarks Statistik. 221