Benchmark på det specialiserede sociale område

Benchmark på det specialiserede sociale område 1. Indledning Økonomiudvalget har den 22. april 2014 besluttet, at der i Svendborg Kommune skal arbejdes systematisk og struktureret med benchmark analyser. Hvert år udpeges et antal områder, der analyseres. Det specialiserede socialområde for voksne er udvalgt som analysefelt i forbindelse med budget 2015. 2. Formål med analysen Det overordnede formål er at sammenligne nøgletal på tværs af kommuner. Formålet med nøgletal er således at give overblik og bevidstgøre om kommunens udgiftsniveau samt muligheder og prioriteringer. Social og sundhed Administration Svinget 14 5700 Svendborg jesper.due@svendborg.dk www.svendborg.dk 13. januar 2015 Sagsid: 14/24523 Afdeling: Administration Ref. Der udarbejdes derfor en benchmark analyse - via kommunale nøgletal - af driftsudgifterne på udvalgte områder. De områder, hvor Svendborg kommune umiddelbart har de højeste indekstal, udtages til yderligere analyse. Benchmark analysens store force er, at store og komplekse områder - og dermed data - kan sammenlignes relativt simpelt. Det betyder omvendt, at benchmark analyser ikke er eksakt videnskab. Der er en række forbehold i forhold til kontering og omsætning af lovgivningen, der har indflydelse på nøgletallene. De enkelte nøgletal kan sjældent fortolkes isoleret, men hænger sammen med andre nøgletal. Desuden er det også vigtigt at være opmærksom på, at brugen af færre eller flere ressourcer på et udgiftsområde end andre kommuner, kan være et udtryk for en politisk prioritering af et bestemt område. Endelig er det vigtigt at have for øje, at der er forskel på kvantitet og kvalitet. Nøgletal beskæftiger sig med målelige størrelser, og dette vil i vid udstrækning sige økonomiske forhold. Bruger en kommune således flere ressourcer på f.eks. dagtilbud end kommuner med tilsvarende udgiftsbehov, vil man ud fra en økonomisk kvantitativ betragtning sige, at den pågældende kommune har et højt serviceniveau på området. Dette siger dog ikke i sig selv noget om, hvad pengene bliver brugt til, og om de er anvendt effektivt. Kommunens evne til at løse opgaven effektivt (organisation, ledelse osv.) kan også have betydning. Afslutningsvis oplistes tre forhold, der generelt gør sig gældende for benchmark analyser. 1. Konteringspraksis kommuner konterer forskelligt. 2. Omsætning af lovgivning for eksempel om botilbud er oprettet efter lov om almene boliger eller serviceloven. Side 1 af 15

3. ECO sammenligner kommuners samlede regnskab på funktioner, i modsætning til kommuners myndighedsudgifter. To forhold er særligt relevante: a. Driftsherreperspektivet - Driver kommunen tilbud på funktionen, så påvirker leverandørernes samlede regnskabsresultat kommunens samlede regnskab på funktionen b. Takstprincipperne - Driver kommunen tilbud på funktionen, så påvirker leverandørernes regnskabsresultater det samlede regnskab på funktionen to år senere, jf. takstprincipperne. Overskud/underskud overføres til leverandøren to år senere og påvirker derfor det samlede regnskab. 3. Kort om det specialiserede sociale voksenområde I Svendborg Kommune er det specialiserede sociale voksenområde organisatorisk placeret i Socialafdelingen. Socialafdelingen leverer ydelser og tilbud til voksne borgere med funktionsnedsættelser. Målgruppen er handicappede, sindslidende og socialt udsatte borgere. Socialafdelingen er organiseret i en intern BUM-model. Afdelingen har fire centre Socialfagligt Center, Center for Handicap, Center for Socialpsykiatri og Center for Rusmidler og Forsorg. Socialfagligt Center har myndighedsansvaret og bestiller ydelser hos de tre leverandører. Socialafdelingen anvender desuden en række udenbys tild, der købes hos regionale, private eller kommunale leverandører. Det specialiserede socialområde refererer lovgivningsmæssigt til Serviceloven og består i grove træk af: Støtte i egen bolig Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud Stofmisbrugsbehandling Behandling af alkoholmisbrug Hjælperordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Handicapbiler Socialafdelingen har et samlet myndighedsbudget på 228,6 mio. kroner og ca. 1100 aktive sager. 70,5 % af myndighedsbudgettet anvendes på botilbudsområdet, som økonomisk er det største. Det antalsmæssigt største område er dagtilbudsområdet økonomisk udgør det 14,8 % af Socialafdelingens område. Side 2 af 15

Generelt for afdelingen gælder, at der hvert andet år udarbejdes kvalitetsstandarder for hovedparten af afdelingens bevillingsområder. Kvalitetsstandarderne fastsætter overordnede rammer for det serviceniveau, kommunen har fastsat. Kvalitetsstandarderne er vejledende, da tilbud og ydelser efter Serviceloven skal bero på en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Kvalitetsstandarderne godkendes politisk. Indholdet på afdelingens tilbud fastsættes i forbindelse med, at tilbuddene etableres og godkendes politisk. Der sker løbende tilpasninger af de overordnede og konkrete rammer på tilbud, for eksempel i forbindelse med budgetforlig, tilsyn og lignende. De konkrete rammer og måden, hvorpå tilbuddene leverer deres ydelser, aftales med borger og myndighedssagsbehandler i de konkrete sager. Socialafdelingen har en række strategier, der udgør afdelingens langsigtede styringsmærker fagligt og økonomisk. I 2014 har Social- og Sundhedsudvalget godkendt Socialafdelingens rehabiliteringsstrategi, der på sigt afløser nuværende strategier. Samlet overblik over udvikling fra 2012-2013 i Socialafdelingen Udgangspunktet for denne benchmark analyse er ECO-nøgletal. Analysen suppleres desuden med en analyse af handicapbilområdet, gennemført i foråret 2014. I nedenstående tabel er Socialafdelingens indekstal for det specialiserede sociale område indsat for årene 2012 og 2013. Indekset repræsenterer Svendborg kommunes samlede udgifter på området sammenlignet med de gennemsnitlige udgifter på landsplan. De gennemsnitlige udgifter på landsplan er fastsat som indeks 100. Side 3 af 15

Figuren viser to overordnede tendenser. For det første er Socialafdelingens indekstal lavere end landsgennemsnittet. For det andet ses det, at de omkostningsreducerende tiltag, der er iværksat, har medført et faldende udgiftsniveau fra 2012 til 2013. 4. Benchmark analyse på baggrund af udgiftsniveau i 2013 På baggrund af ECO-nøgletal for 2013 udvælges områder til yderligere analyse. De områder, hvor Svendborg Kommune umiddelbart har de højeste indekstal, udtages til yderligere analyse. På forhånd er handicapbil-området udvalgt til yderligere analyse, da Økonomiafdelingen og Socialafdelingen i foråret 2014 har sammenlignet udgiftsniveauerne på tværs af hele Fyn for 2013. I nedenstående tabel er Svendborg Kommunes ECO-nøgletal for 2013 indsat. Svendborg kommune Smnl. Gruppen Region Syddanmark Hele landet 5.32.32 Borgerstyret Personlig Assistance 96 samt valg af egen hjælper (ældreområdet) 325 448 369 417 5.32.33 Socialpædagogisk støtte 85 252 1083 511 1027 5.38.42 5.38.44 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 110 54 81 64 112 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 61 57 55 77 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 101 273 172 151 194 Side 4 af 15

5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 108 2065 1569 2058 1781 5.38.52 Botilbud til midlertidig ophold 107 1194 870 1060 932 5.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger 97 og 99 68 70 87 94 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 103 238 220 262 229 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 104 701 582 517 541 I alt excl. refusionsindtægter 5231 5152 5134 5404 Svendborg Kommunens indekstal er 96,8 set i forhold til landsgennemsnittet. Kommunens udgiftsniveau er således 3,2 procentpoint lavere end gennemsnittet på landsplan. Side 5 af 15

Af ECO-nøgletallene fremgår det at kommunens udgifter til hjælperordninger, ledsagerordninger, alkoholbehandling og botilbud til hjemløse er lavere end landsgennemsnittet. Disse områder udelades på den baggrund fra nærværende analyse. For at eliminere konteringsforskelle er det besluttet at samle alle udgifter vedr. botilbud (SEL 85, 107 og 108) i ét indekstal, og alle udgifter vedr. dagtilbud (SEL 103 og 104) i ét indekstal. I nedenstående graf er indekstallet for botilbud indsat for 2012 og 2013. Landsgennemsnittet er fastsat til indeks 100. Af grafen fremgår det, at Svendborg Kommune generelt har et lavt udgiftsniveau på området. Udgiftsniveauet er desuden faldende fra 2012 til 2013. Botilbudsområdet udgør det største område i Socialafdelingen rent økonomisk. Der har været iværksat en række initiativer for at reducere udgifterne på området. Som eksempler kan nævnes: - udarbejdelse af bolighandlingsplan for at sikre den nødvendige kapacitet - handicapstrategi for at udvikle de nødvendige kompetencer - gennemførte besparelser på egne botilbud - og etablerede forhandlerhold, der har genforhandlet særforanstaltninger. Grafen indikerer, at de iværksatte initiativer har haft den tilsigtede effekt, og på den baggrund ekskluderes området for denne benchmark analyse. Side 6 af 15

I nedenstående graf er indekstallet for dagtilbud indsat for 2012 og 2013. Landsgennemsnittet er fastsat til indeks 100. Nøgletallene viser, at kommunens udgifter til dagtilbud overstiger landsgennemsnittet markant. Desuden viser tallene, at udgiften er stigende fra 2012 til 2013. Tendensen i forhold til regionen og sammenligningskommunerne er den samme. I nedenstående graf er indekstallet for stofmisbrugsbehandling indsat for 2012 og 2013. Landsgennemsnittet er fastsat til indeks 100. Side 7 af 15

Af grafen fremgår det, at Svendborg Kommune ligger højt i forhold til hele landet. Desuden viser tallene, at udgiften er faldende fra 2012 til 2013. Indeks dækker over både dag- og døgntilbud. Udgiften til døgntilbud kan variere meget fra år til år. 5. Valg af områder til benchmark og valg af sammenligningskommuner På baggrund af ECO-nøgletal og analysen af handicapbilområdet på Fyn, er følgende områder udvalgt til yderligere analyse: Stofmisbrugsbehandling (Servicelovens 101) Dagtilbud (Servicelovens 103 og 104) Handicapbiler (Servicelovens 114) Som sammenligningskommuner er valgt Odense og Nyborg kommuner. Det har generelt været vanskeligt at finde kommuner, der har sammenlignelige data. De to valgte kommuner er valgt, fordi det har været muligt at sikre, at der kan genereres et relevant sammenligningsgrundlag. Specifikt i forhold til handicapbiler er sammenligningskommunerne udvidet til at omfatte alle kommuner på Fyn. Den eneste undtagelse er Ærø Kommune, der ikke har leveret data til sammenligningen. Fyn er valgt som sammenligningsgrundlag, da området i foråret 2014 har været genstand for en nærmere analyse. Området er, i modsætning til de to øvrige områder, kendetegnet ved, at der ikke er et kommunalt leverandørled. Det betyder, at nøgletallene for dette område er mere præcise, set i forhold til de andre udvalgte områder. 6. Benchmark af de udvalgte områder 6.1 Stofmisbrugsbehandling Socialafdelingen driver i dag to ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere. Kommunen køber desuden et mindre antal pladser på døgnbehandlingstilbud og eksterne ambulante behandlingstilbud. I nedenstående tabel er der indsat udgift pr. borger på 18 år og derover, antal ambulante behandlingsdage pr. 18+årig, antal behandlingsdage i alt Side 8 af 15

og pris pr. behandlingsdag for Svendborg kommune og sammenligningskommunerne. Udgift pr. 18+ årig i kr. Antal ambulante behandlingsd age pr. 18+årig Ambulante behandlingsdag e i alt Svendbor 273 1,63 75.539 167 g Odense 190 1,30 201.509 146 Nyborg 218 1,33 34.000 158 Pris pr. behandlingsdag i kr. Bemærkning: pris pr. behandlingsdag er et skøn. Det samlede regnskab på funktionen er divideret med antal købte ambulante behandlingsdage. Regnskabstal på funktionen indeholder udgifter til døgnbehandling. Tabellen viser, at Socialafdelingen generelt har større udgifter pr. indbygger end sammenligningskommunerne. Tabellen viser samtidigt, at Socialafdelingen har flere behandlingsdage pr. indbygger end sammenligningskommunerne. Det kan være et tegn på, at Svendborg kommune generelt set får flere borgere i behandling, men det kan også være et udtryk for, at Socialafdelingen har længere behandlingsforløb end sammenligningskommunerne. Tabellen indikerer, at den gennemsnitlige pris pr. behandlingsdag i Svendborg Kommune er højere end prisen i Odense og Nyborg kommuner. Det skal dog bemærkes, at købte døgnbehandlingspladser i denne beregning påvirker prisen pr. ambulant behandlingsdag. Dette er ikke optimalt, men da der ikke er mere præcise data til rådighed, har det været nødvendigt at lave et skøn over forskel i pris pr. behandlingsdag på denne måde. Særlige kendetegn ved behandlingstilbuddene i Svendborg Kommune Socialafdelingens samlede udgift til behandling af stofmisbrug i 2013 er på 13,1 mio. kr., hvilket svarer til ca. 5,7 % af den samlede myndighedsudgift på socialområdet. Svendborg Kommune har vedtaget en kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. I kvalitetsstandarden fastsættes bl.a. de tilbud, borgere med et behandlingskrævende stofmisbrug tilbydes. Svendborg Kommune har bl.a. et harm reduktions tilbud. Det er et tilbud, som ikke alle kommuner tilbyder. I forbindelse med vedtagelsen af kvalitetsstandarden er det desuden besluttet at etablere et udvidet pårørendetilbud. Side 9 af 15

Behandlingscenter Svendborg har generelt tilknyttet flere sundhedsfaglige ressourcer og kompetencer end det gennemsnitlige behandlingstilbud på landsplan. Det er valgt, da det er vurderingen, at det giver de bedste forudsætninger for vedvarende behandlingsresultater. Behandlingstilbuddene har til huse i lejede lokaler. Tilbuddene overgik til Svendborg Kommune fra Fyns Amt i forbindelse med strukturreformen. Fyns Amt havde indgået langtidslejemål. En forpligtigelse som Svendborg Kommune overtog. Lokalerne er uforholdsmæssigt dyre. Området er desuden kendetegnet ved to modsatrettede mål. På den ene side er der opsat en række målsætninger fra regeringens side, de såkaldte 2020-målsætninger. Målsætningerne handler bl.a. om effektivitet i behandlingen. Det er således også en målsætning, at flest mulige borgere med et behandlingskrævende stofmisbrug får et behandlingstilbud. Svendborg Kommune lever i dag op til 2020-målsætningerne. Visitationskompetencen til ambulant misbrugsbehandling er delegeret til de ambulante behandlingstilbud, bl.a. af hensyn til reglerne om behandlingsgaranti på 14 dage. Visitationen til døgntilbud varetages af Socialfagligt Center. 6.2 Dagtilbud Socialafdelingen driver otte dagtilbud. Pladsantallet varierer efter behov. Mere end 250 borgere benytter tilbuddene hver uge. Afdelingen køber desuden en række pladser hos andre kommuner og regioner. Socialafdelingen har en række mindre uvisiterede tilbud, en række tilbud, der er integreret på botilbud og tre større selvstændige dagtilbud - Grønnemoseværkstederne, Impuls og Café Aroma. Området er bl.a. kendetegnet ved, at borgere, der er visiteret til eller er brugere af de uvisiterede tilbud, benytter tilbuddene i varierende omfang. Det betyder, at der i denne benchmark analyse sammenlignes udgift pr. borger over 18 år. Talmaterialet er ikke opdelt i antal unikke individer, da det kan skævvride talmaterialet. I nedenstående graf sammenlignes Svendborg Kommunes udgift i 2013 pr. borger over 18 år med Odense og Nyborg kommuners udgifter. Side 10 af 15

Det fremgår af tabellen, at Svendborg Kommunens udgifter pr. indbygger er markant højere end sammenligningskommunerne. Særlige kendetegn ved dagtilbuddene i Svendborg Kommune Socialafdelingens samlede udgift til dagtilbud i 2013 er på 33,8 mio. kr., hvilket svarer til ca. 14,8 % af den samlede myndighedsudgift på socialområdet. Socialafdelingens tilbud kan kategoriseres i to grupper visiterede og uvisiterede tilbud. De uvisiterede tilbud har et rammebudget, og de visiterede tilbud har aktivitetsbestemte budgetter. Det højere udgiftsniveau relaterer sig generelt til de aktivitetsbestemte tilbud Grønnemoseværkstederne, Impuls og Café Aroma, da det er her, der er flest udgifter. Serviceniveauet på de uvisiterede steder er generelt fastsat politisk. Der er fastsat en kvalitetsstandard for visitation til dagtilbud. Generelt for Svendborg Kommune gælder, at kommunen har et bredt udbud af tilbud. Det er ligeledes kendetegnende for Svendborg Kommune, at serviceniveauet er højt. Kompetencen til bevilling af dagtilbud er delegeret til den enkelte sagsbehandler. Der tilstræbes en høj grad af fleksibilitet i forhold til op- og nedskrivninger på dagtilbud. Der tages i udvidet omfang hensyn til borgernes ønsker i sagsbehandlingen på dette område. Side 11 af 15

6.3 Handicapbiler Området har generelt været et prioriteret fokusområde i Socialafdelingen i 2014 grundet en betragtelig udgiftsstigning i 2013. Der er derfor gennemført en sammenligning af regnskab og bevillinger på Fyn i 2013. Der er desuden gennemført en række administrative ændringer på området. I nedenstående tabel sammenlignes alle fynske kommuners samlede bevillinger, pris pr. bevilling samt udgift pr. indbygger. Prisen pr. indbygger er desuden indekseret. Kommunernes gennemsnitlige udgift er indeks 100. Kommune Bevillinger Pris pr. bevilling i gennemsnit i kr. Udgift pr. indbygger i kr. Indeks: udgift pr. borger Assens 9 193.170 21 29 Faaborg- 33 104 144 Midtfyn Kerteminde 12 267.037 98 135 Langeland 5 309.717 71 98 Middelfart 10 196.704 41 57 Nordfyns 7 216.995 36 50 Nyborg 19 237.715 99 137 Odense 52 204.177 43 59 Svendborg 43 269.537 139 192 Gennemsnit 21 236.882 72 100 250 200 150 100 50 0 Udgift til handicapbiler i 2013 Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Gennemsnit Indeks Side 12 af 15

Den gennemførte analyse af handicapbilområdet viste, at Svendborg Kommune har flere bevillinger og en højere gennemsnitlig pris pr. bevilling end sammenligningskommunerne. Indekseres tallene for udgift pr. borger ses det, at Svendborg Kommunes udgiftsniveau er ca. dobbelt så højt som gennemsnittet på Fyn. Samlet set har serviceniveauet i 2013 umiddelbart været højere end minimumskravet i lovgivningen. Særlige kendetegn ved bilområdet i Svendborg Kommune Området adskiller sig generelt fra de andre områder i nærværende analyse ved, at Svendborg Kommune yder et økonomisk tilskud til borgerne. Der er ikke fastsat en kvalitetsstandard for området, da hver sag skal behandles med udgangspunkt i den enkelte ansøgers konkrete behov, og lovgivningen fastsætter, hvor stor støtte kommunen kan bevillige. Selve sagsbehandlingen består af en række afgrænsede sagsbehandlingsskridt. Svendborg Kommune har i denne sammenhæng valgt at købe gangtest samt råd og vejledning i forhold til valg af billigst egnede busser hos Center for Rehabilitering (CRS). Den øvrige sagsbehandling fandt indtil maj 2014 sted i Socialafdelingen. Flere kommuner har valgt at hjemtage opgaverne fra CRS og varetage dem selv. Her adskiller Svendborg Kommune sig fra øvrige kommuner. Fra maj 2014 blev der etableret et udvidet samarbejde mellem Socialafdelingen og Hjælpemiddelafdelingen med henblik på at kvalitetssikre sagsbehandlingen, således at der afsættes flere ressourcer til sagsbehandlingen. Modellen er med succes afprøvet og implementeret i Odense Kommune. Initiativet har på nuværende tidspunkt medført faldende udgifter i 2014. Ultimo 2014 udvides arbejdet til også at omfatte Sundhedsafdelingens træningsområde. Med det udvidede samarbejde varetager Svendborg Kommune selv gangtest. Det forventes, at initiativet generelt vil understøtte den iværksatte indsats for at kvalitetsudvikle området, og specifikt vil det reducere sagsbehandlingstiden på området. På bilområdet er der nedsat et biludvalg, der har kompetencen til at bevilge biler. Kompetencen til at bevilge særlig indretning er delegeret til den enkelte bilsagsbehandler. Side 13 af 15

Potentialer og handlemuligheder Den gennemførte analyse har bl.a. vist, at Svendborg Kommunes samlede udgiftsniveau, på det specialiserede sociale område, er lavere end landsgennemsnittet. Analysen viste, at især på botilbudsområdet (SEL 85, 107 og 108) har kommunen et markant lavere udgiftsniveau end landsgennemsnittet. Botilbudsområdet er det klart største bevillingsområde, set ud fra en rent økonomisk betragtning. Analysen viste også, at kommunen har et højere udgiftsniveau end landsgennemsnittet på tre bevillingsområder. De tre områder er stofmisbrugsbehandling, dagtilbud (SEL 103 og 104) og handicapbiler. Udgiftsniveauet relaterer sig generelt til det politiske fastsatte serviceniveau. Da årsagerne til det relative højere udgiftsniveau generelt skyldes serviceniveauet på kommunens dagtilbud og behandlingstilbud til stofmisbrugere, vil det kræve en politisk godkendelse af eventuelle serviceforringelser. Skal der gennemføres yderligere udgiftsreducerende tiltag, anbefales det at der udarbejdes konkrete spareforslag, som kan indgå i kommende budgetforhandlinger. For at belyse et økonomisk potentiale er Svendborg Kommunes udgiftsniveau i 2013, på de tre områder, sammenlignet med landsgennemsnittet. Udgiften til handicapbiler er sammenlignet med gennemsnittet på Fyn. Handlinger og potentialer Niveau i Svendborg kommune i analysen i regnskab 2013 Handling Handicapbiler 139 pr. indbygger Reducere udgiften til den gennemsnitlige udgift på 72 pr. indbygger i de fynske kommuner Økonomisk potentiale ved sænkelse til gennemsnitsnivea u 3,9 mio. kr. Dagtilbud efter 103 og 104 Stofmisbrugsbehandling 939 pr. 18+ årig Reducere udgiften fra indeks 121,9 til indeks 100, svarende til 169 pr. 18+ årig 7,8 mio. kr. 273 pr. 18+ årig Reducere udgiften fra indeks 140,7 til indeks 100, svarende til gennemsnitlig udgift på 194 pr. 18+ årig 3,6 mio. kr. Side 14 af 15

Potentiale samlet 15,3 mio. kr. Tabellen viser potentialet på baggrund af regnskab 2013. I regnskabet for 2014 og i budgettet for 2015 er der gennemført besparelser og effektiviseringer på områderne. Konkret er der gennemført følgende besparelser: Stofmisbrugsbehandlingen ca. 200.000 kr. i 2015 Dagtilbudsområdet ca. 100.000 kr. i 2015 Endvidere skal det bemærkes, at udgiften til Handicapbiler er 3,1 mio. kr. lavere i 2014 i forhold til 2013. Side 15 af 15