Udvalg: Socialudvalget

Transkript

1 Udvalg: Socialudvalget Socialområdets samlede i 2016 forventes at vise et underskud på 17,1 mio. kr., der dog kan reduceres til godt 5 mio. kr. ved de foreslåede omplaceringer af på knap 12 mio. kr. fra beskæftigelsesområdet (4 mio. kr.) og fra overskud på anlægsprojekt (5 mio. kr.) samt vedr. konkret sag fra familieafdelingen (3,1 mio. kr.). Servicerammen Forebyggende foranstaltninger korr og forv Særlige dagtilbud og klubber -3,0-2,4-1,5 0,9 0,0 Døgninstitutioner,opholdssteder mv. 13,4 8,8 6,6-2,2 0,0 Plejefamilier/opholdssteder, handicap 19,8 19,1 19,8 0,7 0,0 Forebyggende foranstaltninger, handicap 21,1 23,6 19,7-3,9 0,0 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 7,0 13,8 13,6-0,2 0,0 Servicerammen i alt 58,3 62,9 58,2-4,7 0,0 Tilbud til voksne med særlige behov korr og forv BPA 27,7 23,9 25,0 1,1 0,0 Udlejningsboliger 1,3 1,3-0,8-2,1 0,0 Voksen Bo 253,5 248,9 263,2 14,3 11,8 Midlertidige botilbud 4,8 9,7 7,9-1,8 0,0 Bostøtte 36,4 36,1 56,2 20,1 0,0 Kontaktperson og ledsageordning 7,5 5,3 5,5 0,2 0,0 Beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud 57,1 60,4 54,6-5,8 0,0 Kompensernede specialundervisning 2,1 3,0 0,8-2,2 0,0 Alkoholbehandling og behandlingshjem 4,9 4,7 15,9 11,2 0,0 Behandling af stofmisbrugere 13,3 14,4 1,2-13,2 0,0 Øvrige udgifter 2,3 2,4 2,1-0,3 0,0 Øvrige sociale formål 9,3 8,1 7,4-0,6 0,0 Servicerammen i alt 420,3 418,2 440,0 21,8 11,8 Bemærkninger bevilling 4.1 Forebyggende foranstaltninger og anbringelser Børn og unge Det er forventningen at området i 2016 samlet set vil udvise et mindreforbrug på ca. 4,7 mio. kr. Det forventede mindreforbrug levner dog et meget begrænset råderum, hvis der kommer nye særligt dyre enkeltsager på området.

2 På børne-handicapområdet er der stort set balance eller små mindreforbrug på de fleste områder. De senere års tendens med faldende brug af døgnpladser og stigende brug af forbyggende foranstaltninger og plejefamilier ser ud til at fortsætte. Dette afspejler Randers Kommunes målsætning om at børn så vidt muligt skal have hjælp i deres nærmiljø, dvs. som forebyggende foranstaltninger frem for anbringelse. Denne målsætning har i de senere år også afspejlet sig i lavere udgifter til døgnforanstaltninger. Tilsvarende situation i forhold til døgnforanstaltninger forventes i Mindreforbruget indgår i det samlede billede af økonomien, hvor der er et forventet merforbrug på Voksenområdet, som uddybes nærmere i bemærkninger til bevilling 4.2. Bemærkninger bevilling 4.2 Tilbud til voksne med særlige behov (handicap, misbrug, psykiatri) Der forventes et merforbrug på i alt 21,8 mio. kr. i Der foreslås dog flytninger for 11,8 mio. kr. flytning af overskud på anlæg af psykiatriens hus 5 mio. kr. retur fra beskæftigelsesområdet vedr. mentor/bostøtte på 4 mio. kr. og tilførsel af fra Børn og Skole vedrørende udgifter til en konkret borger på 3,1 mio. Samt aflevering af til Ejendomsservice på 0,3 mio., hvilket giver et forventet merforbrug på 10 mio. i forhold til nyt korrigeret jf. tabel nedenfor. Merforbrug, voksne med særlige behov 21,8 Finansiering Overskud på anlæg vedr. psykiatriens hus overføres til drift -5,0 Overskud vedr. foranstaltninger/tilbud/mentor overføres fra beskæftigelsesområdet til socialområdet -4,0 Overførsel fra Børn og Skole vedr. udgifter til en konkret borger -3,1 Budget til ejendomsservice 0,3 Finansiering i alt -11,8 Merforbrug efter finansiering (overføres som underskud til 2017) 10,0 Flytningen af overskud fra anlæg af psykiatriens hus er en tilbageførsel af driftsmidler, der i forbindelse med overførselssagen for 2014 blev overført til anlægstet Flytningen af fra beskæftigelsesområdet til socialområdet er på samme måde en tilbageførsel af beløb, der tidligere er flyttet væk for socialområdet i 2012 for at kunne lave mentorstøtte i stedet for bostøtte. Da det ikke længere er muligt at lave denne mentorstøtte foreslås tet tilbageført til socialområdet. Merforbruget på voksenområdet vedrører primært stigende udgifter til eksterne døgntilbud og 85 bostøtte både eksternt og internt. Der er blevet visiteret til og købt et større antal specialiserede pladser end tidligere fra efterår/sommer 2015 og frem til marts måned Pladserne er købt ved Regionen og andre kommuner med særlige tilbud. Da det er dyre døgntilbud, der ofte koster fra en halv til en hel million kr. pr. år, skal der kun købes forholdsvis få af disse pladser til før det giver stigende udgifter og problemer. Det andet område med problemer - 85 bostøtte både eksternt og internt er ramt af meget store aktivitetsstigninger, hvor efterspørgslen efter bostøtte er steget eksplosivt.

3 Generelt har socialområdet igennem en årrække og særligt fra 2014 til 2016 oplevet en stigning i antallet af borgere med behov for socialområdets tilbud jf. figuren nedenfor. Det har længe været muligt at opveje tilgangen ved at sænke gennemsnitspriserne på ydelserne indhentet ved besparelser og effektiviseringer. På taksterne svarer det til en reduktion på ca %. Det er dog efterhånden mere begrænsede effektiviseringer, der kan opnås, og derfor bliver det sværere, at give flere og flere borgere tilbud for færre penge. Det kræver nogle mere grundlæggende strukturelle/organisatoriske forandringer og en vurdering af sammenhængen mellem kvalitetsstandarderne på området og ressourcerne. Endvidere skal der fokuseres på visitationen til ydelser, da det er her ressourcerne bruges og fordeles. Samtidig har der været nogle konkrete sager, hvor Socialtilsynet har givet kritik af bemanding og bevilgede antal timer til borgerne i psykiatriens støttecentret. Det har derfor været nødvendigt, at hæve serviceniveauet i de pågældende tilbud svarende til 1,5 til 2,0 mio. kr. Der bliver ved med at komme nye sager til området og analyser af hvor borgerne kommer fra viser, at der især er 4 forhold der gør sig gældende: Arbejdsmarkedsreformerne generelt har givet et pres på især bostøtten i socialafdelingen. Der blev i 2011/12 flyttet på 4 mio. kr. fra socialafdelingen til beskæftigelsesudvalget med det formål at lave mere mentorstøtte og mindre bostøtte. Situationen er nu vendt fuldstændig rundt og det er bostøtte der bliver bevilget i stor målestok. Derfor foreslås tet på 4 mio. kr. flyttet tilbage til socialafdelingen. Børn der bliver voksne fra både børnehandicap og fra familieafdelingen. Hvis de fortsat har behov for hjælp er det fra socialafdelingen, de skal have den. Regionspsykiatriens hurtige udskrivninger giver øget pres på socialpsykiatrien i kommunen Tilgangen af nye målgrupper vedr. udviklingsforstyrrerede og autismeområdet og ikke tilsvarende afgang fra de gamle målgrupper som tilsvarende resten af befolkningen bliver ældre. Udover at der er behov for at iværksætte tiltag til at imødegå det forventede merforbrug i 2016 er der behov for at arbejde med en række initiativer, som har til formål at sikre mere robuste rammer for opgaveløsningen nu og på længere sigt. Det drejer sig bl.a. om følgende initiativer: Konsolidering af den nye centerstruktur så der både kan findes bedre og billigere løsninger vha. det tætte samarbejde. Ekstra grundig gennemgang af alle sager ud fra spørgsmål som: Hvorfor stigninger? I antal? I enhedspriser? Hvorfor benytter vi flere tilbud uden for kommunen? Opfølgning og fokus fra forvaltningen på at regionen og øvrige kommuner overholder aftalen om, at der skal spares 3% frem til 2018 på det specialiserede socialområde Vurdering af om der skal laves egne tilbud i endnu højere grad end nu, da der særligt for enkelte målgrupper (autisme-området og psykiatrien) er et stigende køb af specialiserede pladser ved andre kommuner/regionen/private opholdssteder. Der er målrettet blevet arbejdet med ovenstående initiativer og mere konkrete driftsrettede initiativer for hvert center siden de første opfølgninger og prognoser i 2016 viste problemer på området. De konkrete initiativer har ikke kunnet vende udviklingen og de negative økonomiske forventningerne helt i forhold til Det er dog lykkedes at få stoppet op, så det samlede socialområde forventeligt kommer ud med et merforbrug i størrelsesordenen 5 mio. kr. i 2016, under forudsætning af at terne tilføres fra anlæg, beskæftigelsesområdet og Børn og Skole.

4 Arbejdet med initiativerne igangsat 2016 vil fortsætte i 2017, og vil blive suppleret med nogle af de mere langsigtede ændringer, der skal give mere robuste rammer for opgaveløsningen. Det forventes derfor, at ubalancerne vil være fortsat faldende i Den grundige sagsgennemgang har samtidig sat fokus på, at der er brug en nytænkning af opgaveløsningen på nogle områder. Der er bl.a. behov for at se på organiseringen af bostøtteområdet, hvor der udover de mange nye borgere, der er kommet til i 2014 og 2015, samtidig fra slutningen af 2015 og i 2016 er sket en stigning i visitationen af antallet af timer pr. borger i gennemsnit. Der skal arbejdes med at skabe en organisering og struktur, hvor incitamenterne vender rigtigt, således at borgerne får det de har brug for, men at der samtidig er en tilskyndelse til at få borgerne videre i deres liv, så de ikke længere har behov for bostøtte eller i hvert fald i mindre omfang. Der vil på den baggrund blive udarbejdet en særskilt byrådsindstilling i 2016 om overgang fra BUM-model til rammestyringsmodel for bostøtteområdet med virkning fra De mere langsigtede strukturelle tiltag med en ændret organisering af bostøtten, udvikling af egne tilbud på autisme-området m.v. forventes på lidt længere sigt at kunne spille positivt ind og begrænse udgiftsudviklingen. I følgende figur ses udviklingen i årspladser til borgere med behov for støtte til at bo og leve. Antallet af pladser er endvidere fordelt mellem botilbud og bostøtte i egen bolig. Som det fremgår, har der været stigning på begge områder, og en særlig stor stigning i antallet af borgere, der får bostøtte. Årspladser 85, 107 og 108 fordelt på bostøtte og botilbud 1.500, , ,0 Antal årspladser 900,0 700,0 500,0 300, mar 16 jun 16 sep 16 Botilbud 85, 107, ,1 525,2 532,6 537,8 539,0 Bostøtte ,3 661,3 771,1 829,6 840,4 Bostøtte og bostilbud i alt 1.012, , , , ,4

5 Indkomstoverførsler m.m. Samlet set for alle indkomstoverførsler, refusion og ældreboliger er der tale om et lille mindreforbrug. Indkomstoverførsler bevilling 4.1 Forebyggende foranstaltninger og anbringelser Børn og unge Indkomstoverførsler korr og forv 4.1 Forebyggende foranstaltninger Sociale formål 10,0 11,5 14,2 2,7 0,0 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 5,1 0,8 0,6-0,2 0,0 Driftsudgifter i alt 15,1 12,3 14,8 2,5 0,0 Der forventes et merforbrug vedr. tabt arbejdsfortjeneste på 2,5 mio. Der er igangsat en undersøgelse af, hvorfor forbruget stiger på området. Indkomstoverførsler bevilling 4.2 Tilbud til voksne med særlige behov (handicap, misbrug, psykiatri) Indkomstoverførsler 4.2 Tilbud til voksne med særlige behov korr og forv Merudgiftskompensationer 0,0 1,5 1,3-0,2 0,0 Driftsudgifter i alt 0,0 1,5 1,3-0,2 0,0 Området forventes stort set at være i balance i Ældreboliger bevilling 4.2 korr og forv 4.2 Tilbud til voksne med særlige behov Udlejningsboliger -4,5-7,5-7,9-0,4 0,0 Driftsudgifter i alt -4,5-7,5-7,9-0,4 0,0

6 Området forventes stort set at være i balance i Refusion særligt dyre enkeltsager bevilling 4.1 Refusion særligt dyre enkeltsager 4.1 Forebyggende foranstaltninger korr og forv 4.1 Forebyggende foranstaltninger -5,0-5,0-4,3 0,7 0,0 Driftsudgifter i alt -5,0-5,0-4,3 0,7 0,0 Der forventes mindreindtægter på 0,7 mio. kr. Det skyldes fortsat fald i døgnanbringelser og dermed ikke så mange særligt dyre sager. Refusion særligt dyre enkeltsager bevilling Tilbud til voksne med særlige behov korr og forv 4.2 Tilbud til voksne med særlige behov -6,8-6,8-10,0-3,2 0,0 Driftsudgifter i alt -6,8-6,8-10,0-3,2 0,0 Der forventes merindtægter på 3,2 mio. kr. Det skyldes de store udgiftsstigninger, der afspejler sig i opfølgningen herunder stigende enhedspriser på en række borgere, der er blevet betydeligt dyrere, det seneste år.