Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Af Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Der er nok at tage fat på Cystenematoder af racen Pallida Resultater af BJ-Agros sortsforsøg 2012 DB Kalkuler for stivelse, chips og pulver Høje udbytter hvor svært kan det være! Gødskning af stivelse- og chipskartofler for seriøse avlere!! Grubning i kartofler Bejdsning hvordan gør vi
Cystenematoder Det vi kender og har haft i mange år Globodera rostochensis (Ro) 1,4 Det nye vi ser Pa 2, Pa 3 (Globodera pallida) Hvordan ved vi så det Vi ser cystenematoder i Ro 1,4 resistente sorter Vi har fået analyseret en af fundene Typer vi ikke har (endnu): Ro 2,3
Hvor har BJ-Agro fundet Pallida
Pallida på Kardalrødder
Plet i Kardal
Hvad gør vi så Hvis du har fundet mistænkelige pletter Dyrk resistente/tolerante sorter fremadrettet Sorterne ikke så resistente som mod Ro 1,4 Hvis du ikke har fundet Pallida endnu Dyrk resistente sorter i 25 30 pct af arealet Det vil forlænge livet for Kuras, Kardal mm. Nye sorter vil stort set alle være resistente I chips og pulver er de resistente sorter på vej Men kan de bruges
Sortsforsøg stivelse og chips 2012 41000 Planter pr ha (30 cm) Gødningsplan Gødning N P K 14-3-15 (Placeret) 133 29 142 Patentkali 88 14-3-15 (eftergød.) 40 8 43 I alt 173 37 273 Så sultne ud allerede i starten af september Det høje kaliniveau har sikret lang vækst Lagt 2. maj
Avarna Avenance Aventra Aviala Eurogrande Caruso Energi Kuras Oleva Stayer Burana Hkg knolde pr ha Hkg stivelse pr ha Sortsforsøg 2012 stivelse 900 800 Udbytte stivelseskartofler BJ-Agro, 2012 Hkg knolde / ha Hkg stivelse / ha 250 700 600 500 667 707 603 557 764 542 629 761 712 643 691 200 150 400 300 100 200 50 100 0 149 154 126 119 182 112 129 160 132 134 154 0 Nyt læggemateriale Egen opformering
% stivelse Sortsforsøg 2012 stivelse 25,0 Stivelsessorter BJ-Agro, 2012 24,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 22,3 21,8 20,9 21,4 23,9 20,7 20,5 21,0 20,9 22,2 18,0 17,0 Avarna Avenance Aventra Aviala Eurogrande Caruso Energi Kuras Oleva Stayer Burana 18,6 Nyt læggemateriale Egen opformering
Hkg knolde pr ha Hkg stivelse pr ha Stivelsessorter 2007-2012 Stivelsessorter gennemsnit 2007-2012 BJ-Agro, 2012 800 700 600 500 400 300 200 100 0 647 689 620 589 130 133 118 107 108 109 129 Burana (10-12) Kuras (07-12) Kardal (07-09+11) Hkg knolde /ha Eurostarch (09-10) 640 Oleva (07-09, 11,12) 537 Signum (09-11) 652 Stayer (10-12) 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0
Nematoderessistente sorter Ro 1,4 Ro 2,3 Pa 2 Pa 3 Melkartofler Avarna X X X X Festien X X X X Seresta X X X X Avenance X X X X Aventra X X X X Aviron X X X X Avano X X X Energie X X X Signum X X X Sofista X X X Wisent X X X Eurogrande X X X X Amado X X X X Chipskartofler Arsenal X X X X
Hkg nettoudbytte pr ha % Netto udbytte Chips/pulver sorter 2012 Pulver/chips sorter, BJ-Agro 2012 Netto udbytte 38-75 mm 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 35-75 mm % nettoudbytte 494 445 520 573 655 582 590 768 509 457 698 Chrisper Opal Polaris Royal Rumba Saturna Tivoli Triumph Verdi Madison YP 04 88 100 95 90 85 80 75 70 65 60
% Tørstof Tørstofprocent 30 Pulver/chips sorter, BJ-Agro 2012 Tørstof i % 25 20 15 10 5 0 22,5 23,1 26,4 23,9 23,3 24,2 22,0 22,3 28,1 24,4 16,4 Chrisper Opal Polaris Royal Rumba Saturna Tivoli Triumph Verdi Madison YP 04 88
Sortering Fordeling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Pulver/chips sorter, BJ-Agro 2012 Sortering Chrisper Opal Polaris Royal Rumba Saturna Tivoli Triumph Verdi Madison YP 04 88 Grønne Hkg 21 23 0 38 18 21 16 16 10 16 67 Deforme Hkg 37 30 17 108 15 41 14 11 5 0 5 >75 Hkg 12 4 0 27 0 0 0 0 0 3 61 60-75 Hkg 154 136 154 324 96 93 46 279 60 185 265 35-60 hkg 340 309 366 250 559 489 544 489 449 272 432 <35 hkg 35 43 25 13 25 52 63 20 34 15 48
Opsamling på sorter Stivelse Kuras er stadig svær at slå Der er dog sorter der kan være med Sortsvalg afhænger af om der er problemer med Cystenematoder Chips/Pulver Højtydende sorter findes Aftagerne bestemmer!! Ikke umiddelbart nogen løsninger på Cystenematoder
DB Stivelses, pulver, chips
DB2 Stivelsesindholdets betydning 35000 DB 2 ved stigende stivelsesindhold Brande 30000 25000 20000 15000 10000 700 600 500 400 5000 0-5000 17 18 19 20 21 22 23 24 25
Kommentarer til DB Med de indlagte forudsætninger er mel og chips fornuftig i forhold til vårbyg Falder efterbetalingen i melkartofler til under 50 øre begynder det at gøre ondt Reelt er der ikke plads til at have under 550 hkg i gennemsnit fremadrettet Pulver er bedre end det har været, men der er stadig udfordringer Chips er interessant for fokuserede avlere. Kvaliteten skal være i orden for at økonomien holder
Høje udbytter Den nemmeste måde at opnå en bedre økonomi er at hæve udbyttet Kig på jer selv, det er ikke andres skyld Hvis du gør som du plejer ja så går det som regel også som det plejer
Høje udbytter - Fokusér Sædskifte (20-40 hkg) (vigtig, pga. sygdomme rodfiltsvamp, knoldbægersvamp, skimmel mm, Stub-Set) Læggemateriale (50 hkg) (kan have meget stor indflydelse, koster ofte tabt udbytte, husk lugning) Tidligere lægning (kapacitet!, 50 100 hkg) Bejdsning (midler, mængde, metode) Gødskning (Placering giver nemt 20-60 hkg, ekstra kali, minimer organiske gødninger) Tilfør mikronærringsstoffer, jern, mangan, kobber, molybdæn, bor (vigtige) Jamen det har da aldrig været nødvendig før Jordløsning (kan gå begge veje) Omhyggelighed med pasning (ukrudt, svampe, vanding, mikronæring) Undgå tab pga. nattefrost (hvornår kommer frosten, kamstørrelse optagningskapacitet, opbevaring)
Gødskning Gødningsplacering burde indføres med lov!! Danske og tyske forsøg har vist merudbytter op til 80 hkg. I forhold til bredspredning De højeste udbytter er hos avlere der ikke anvender organisk gødning eller bruger begrænsede mængder biogas gylle eller slagtesvinegylle Andre organiske gødninger øger usikkerheden med hensyn til tilgængeligheden af nærringsstoffer på det rette tidspunkt. 60 pct. af Kalium er optaget 4 uger efter fremspiring! Hvornår er kalien mon tilgængelig i protamylasse, gylle, hønsemøg mm?
Teoretisk behov Næringsstofindhold ved 600 hkg, tallene i parentes er ved 450 hkg Optaget i alt (Kg pr ha) N P K Mg 269 (202) 43 (32) 391 (293) 43 (32) Fjernes fra mark (kg pr ha) N P K Mg 209 (157) 38 (28) 304 (228) 30 (23)
Kaliumtilførsel Kalium er vigtig for udbytte, tørkeresistens, nærringsstofoptag, ældning, holdbarhed mm. I stivelseskartofler Ved kalital på 7 tilføres 200 kg Kalium (forventet udbytte 525 hkg. Forventes 600 hkg tilføres 230. For hver enhed Kali ændres justeres med 15 kg Kalium (i de fleste andre afgrøder er det 25) I Chips-/pulverkartofler Ved kalital på 7 tilføres 250 kg Kalium (forventet udbytte 525 hkg) En af de store syndere i DK kartoffelavl er for lidt kalium
Kali og ældning
Kvælstofkilde og placering Kartofler elsker IKKE Ammonium kvælstof (NH4+) Påstås desværre af kollegaer i branchen! Den kan optage det, men det koster mere energi end optag af Nitrat (NO3-). (hives ind sammen med K+) Den kan ikke optage Ammonium i de første 4 uger efter fremspiring. Der er således problemer fra overgang fra medpakke til den kan få glæde af Ammoniak Medfører dårlig start og udbyttetab Placer altid mindst 600 kg 14-3-15 ved lægning. Det sikrer en god start. Det resterende kan der lidt bedre gås på kompromis med uden det koster alt for store udbyttetab.
Chips/pulver Her placeres en større del af gødningen min. 1000 kg Sorter som Saturna har væsentlig dårligere rodnet. Verdi tilføres klorholdig kali for at dæmpe tørstoffet. Husk dog at klor er gift for planter Hvorfor klarer Saturna sig oftest bedre efter grønjord Saturnas svage rodnet gør den meget følsom overfor rodfiltsvamp Det er glædeligt at vi er på vej væk fra Saturna Hvorfor skuffede udbyttet i Vedi mange steder i 2012 Sen mineralisering generede den Find bedre jord hvis muligt
Hvor finder vi egnet jord På nettet
God detaljeringsgrad Humusjord Jb 3 Jb 4 Jb 5 Jb 1
Opsummering gødning Pas på med organiske gødninger Nærringsstofferne er der ikke når de skal bruges Placer 14-3-15 Brødrene Price ville sige: husk rigelig Kali Mikronærring (det kommer ikke af sig selv!!)
Grubning Dem der har ret får ret Stor interesse efter positive erfaringer i svenske forsøg. Jordløsning i ca 50 cm dybde 3 års afprøvninger hos Erik Hyldtoft ved Ikast. Jordløsning i 30 cm dybde med Agrisem Cultiplov Omkostning til grubning ca 600 kr pr ha
Resultater af Svenske afprøvninger i forsøgsmark
Netto udb. Hgk/ha Stivelse hkg/ha Grubning dårlig sædskifte Grubning efter lægning - Kardal 2008 Stivelse: Kontrol: 22,0% Grubbet: 20,45% 600 124 550 500 450 470 557 114 119 114 109 104 400 103 99 350 94 300 Kontrol Grubbet 89 3. års kartofler ikke pløjet Stivelsesprocenten 1,5% lavere ved grubning
Hkg pr ha % stivelse Grubning normal sædskifte Grubning af kartofler efter lægning Kuras, pløjet efter frøgræs. BJ-Agro 2010 Hkg i alt pr ha. Hkg stivelse pr ha Stivelse 500 21,0 400 459 451 20,8 20,6 20,4 300 20,2 20,0 200 19,8 19,6 100 90 90 19,4 19,2 0 Grubning Ingen Grubning 19,0 Pløjet jord efter frøgræs normalt sædskifte Jord med begrænset strøm Bemærk igen et lavere stivelsesindhold ved grubning
Hvornår kan man med fordel undergrundsløsne? 2. års kartofler (Dem har vi jo ingen af!!!) Ubekvem og komprimeret jord (Pløjefri) Sammenkørte foragre Uvandede melkartofler Almindelig sædskifte pløjet jord uden strøm Jord med meget strøm (med strøm menes forfrugtsvirkning fra frøgræs, ærter, kløvergræs mm og gylle i sædskiftet).
Bejdsning Bejdsning mod Rodfiltsvamp er en vigtig parameter Ekstra vigtig i Chips/pulver I majssædskifter øges problemet med rodfiltsvamp Knoldsmitte klares af grundig bejdsning men hvad med jordsmitte, det er et stort problem
Rodfiltsvamp En af de helt store syndere ved avl af kartofler = let 5.000 kr/ha i tab (udbytte i mel, udbytte og kvalitet i Chips)
Rodfiltsvamp Bejdsning Produktliste: Kemi Monceren (flydende og Pulver) Prestige (flydende) Risolex (flydende og Pulver) Maxim (flydende).. Jordforbedringsmidler Proradix (flydende og pulver) Crop-Set (flydende) Stub-set (flydende)
Gør det ordentlig!!! Sørg for en grundig bejdsning De kemiske produkter, der er på markedet, er effektive mod det rodfiltsvamp, som sidder på knolden Problemet er dårlig dækning på knoldene og det rodfiltsvamp, der er i jorden Monceren og Prestige er bedste løsninger i Hardi anlæg.
Rodfiltsvamp - forebyggelse jordbåren smitte Ekstra dyser som sprøjter ud i jorden omkring læggeknolden
Hkg pr ha Behandling af jorden omkring læggeknolden - 2011 750 700 650 600 Bejdsning af læggeknolde og i jord Stub-Set til spisekartofler 550 500 450 400 350 300 250 Knoldantal *1000/ha Bruttoudbytte Nettoudbytte 28-60mm Nettoudbytte 28+ Ingen bejdsning (n=4) 502 417 306 337 Alm bejdse (n=12) 561 448 347 383 + 0,5 l Stub-set (n=4) 588 421 383 389 + 1,0 l Stub-set (n=4) 644 490 425 459
Behandling af jorden omkring læggeknolden - 2012 900 Bejdsning af læggeknolde og i jord Stub-Set til spisekartofler 2012 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Knolde pr ha Bruttoudbytte hkg/ha Netto 28-60 mm hkg/ha Ubehandlet 748 469 444 Alm. bejdse 744 480 462 + 1 l Stub-set 770 486 472 + 1,5 l Stub-set 775 480 467
Indeks (lavt indeks = ingen sclerotier/pæn kvalitet) Behandling af jorden omkring læggeknolden - 2012 50 Bejdseforsøg 2012 Kvalitetsvurdering 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1 l Stub-set 1,5 l Monceren 1,5 l Stub-set Alm. bejdse 60 g proradix 1 l Stub-set + 60 g Proradix Ubehandlet Indeks sclerotier 9 9 11 17 22 26 44 Indeks "Pænhed" 10 8 8 8 8 10 13
Opsummering bejdsning Der er udbytte at hente ved en koncentreret udsprøjtning af stubset i jorden omkring læggeknolden I områder med mange cikader viser forsøg sikre merudbytter med 1,2 l Prestige i stedet for 0,8. Omhyggelighed gælder også ved bejdsning Rullebordsbejdsning. pas på faldgrupperne
Konklusion Vi kan sagtens hæve udbytterne i melkartofler Med både nye og gamle sorter kan vi også blive bedre i Chips/pulver avlen Loftet for de sorter vi avler i dag er over 1000 hkg. De dygtigste avlere kan også hæve udbyttet. Fokus i alle led det kommer ikke af sig selv Husk Gør du som du plejer så går det som det plejer!
Tak for opmærksomheden God kartoffelsæson 2013