H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

Relaterede dokumenter
H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Bent Haller Af Louise Molbæk

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Periode Emne Beskrivelse Mål

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Årsplan for 4.klasse i dansk

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan for dansk i 4.klasse

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Årsplan for dansk i 6.A 2012/13 af Dorthe Duvander

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan for dansk 7.x SJ

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan 7.x. dansk TG

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Årsplan i dansk for 8.klasse

Dansk. Status. Evaluering

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse

Årsplan 9.kl. 2018/2019

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Årsplan for 5.a. Dansk 2010/11

Årsplan for mellemste klasse, dansk 2012/2013

Undervisningsplan dansk 9. klasse

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan for dansk i kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London Lytte aktivt til andre og

Årsplan for dansk 8.y SJ

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan 7. b, dansk 2011/2012 ret til ændringer forbeholdes

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne

Fablen Af Anders Korsgaard Pedersen

Årsplan 5. A og B, skoleåret 2012/13

Selam Friskole Fagplan for Dansk

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole

Animeret til læsning

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Læseplan for dansk klassetrin

Årsplan for 0.x i dansk

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev.

Transkript:

1/7 H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne lære Danmarks største forfatter at kende gennem tre udvalgte eventyr og en personlig skildring af hans liv og forfatterskab. Igennem eventyrene kommer de til at blive klogere på, hvilke kvaliteter hans forfatterskab rummer. Et af hovedformålene med dette forløb er, ud over at introducere H. C. Andersen, også så småt at træne dem i at fortolke eventyr på et højere niveau for, at de derved i sidste ende bl.a. får mere ud af deres læsning. Til sidst skal de, som deres mesterstykke, selv skrive et tingseventyr inspireret af H. C. Andersen og forløbet med hjælp fra en interaktiv assistent. Eleverne skal Stifte bekendtskab med forfatteren og digteren H. C. Andersen samt hans skrivestil, univers og liv Læse og fortolke et af hans folkeeventyr, eksistenseventyr og tingseventyr Producere et tingseventyr inspireret af H.C. Andersen Faglig baggrund Meget er blevet sagt og skrevet om H. C. Andersen (1805-1875), men utvivlsomt må alle anerkende hans kanoniske placering i dansk (og i verdens) litteratur. Hans betydning har været enorm som ingen før eller siden. Dette berettiger ham i særdeleshed til at være genstand for danskundervisningen. Men hvordan gøres dette, så eleverne får en fornemmelse for ham og hans arbejde? I dette forløb er der truffet en række valg i forsøget på at introducere H. C. Andersen bedst muligt. For det første var det af afgørende betydning, at eleverne mødte forfatteren selv. Hvordan får de lov til det, når han har været død i snart 140 år? Denne udfordring blev overvundet ved at skrive en biografisk tekst i jeg-form med udgangspunkt i et stort researcharbejde omkring forfatteren. Dog er det vigtigt i denne anledning at påpege, at denne tekst ikke kan opfattes som H. C. Andersens egne ord helt igennem (selvom han skrev sit liv flittigt ned på papir i detaljer og i alle mulige skrivegenrer) de er et udtryk for undertegnedes forståelse af hans væsen og person. Dermed får teksten

2/7 umiskendeligt, om end det er blevet forsøgt at undgå dette så vidt muligt, et fiktivt præg. Det er derfor vigtigt, at læreren fortæller eleverne dette. Dog synes denne type introduktion langt mere interessant og spiselig for mindre børn end en lang traditionel biografisk tekst. Der bliver i dette forløb fokuseret udelukkende på hans eventyr, da de synes velvalgte til målgruppen, og samtidig er det uden sammenligning dem, der har gjort ham udødelig i litteraturen. Groft inddeles eventyrene, for overblikkets skyld, i tre undergenrer: De folkeeventyr-inspirerede, tingseventyrene og eksistenseventyrene. Som eksempler på de tre undergenrer introduceres følgende tekster: Folkeeventyr-inspireret: Fyrtøjet (1835). Dette eventyr har på magisk vis fortryllet børnegeneration efter børnegeneration, men de færreste børn ved, at det er et eventyr kraftigt inspireret af Brødrene Grimms folkeeventyr Det blå lys (1821). Eventyret rummer meget mere end blot en sjov børnefortælling om en soldat, der pludseligt får alt, hvad han vil have. Tingseventyret: Kærestefolkene (toppen og bolden) (1843). Dette eventyr er valgt, da det er et fremragende eksempel på et af H. C. Andersens tingseventyr, hvor der bliver blæst liv og sjæl i døde genstande. I dette tilfælde er det to stykker legetøj, der kommer til live. At legetøjet er i centrum gør det nemt for børnene at identificere sig med eventyret. Eventyret fortæller også en anden historie end den på det umiddelbare plan. Så småt trænes eleverne i at analysere en fortællings forskellige niveauer. Eksistenseventyret: Den lille pige med svovlstikkerne (1845). På det her tidspunkt er H. C. Andersen holdt op med at skrive til børn. I stedet går han nu efter at skildre skæbner. Oftest ulykkelige skæbner. Det mærkes tydeligt i denne hjerteskærende historie om en lille fattig pige. Det er vigtigt, at eleverne ved, at Andersens værker strækker sig meget længere end eventyr for børn og, at han også kommenterede sin samtid. Til slut i forløbet skal eleverne selv producere et tingseventyr inspireret af H. C. Andersen. Dette gøres ved hjælp fra udvalgte billeder af døde genstande - og ved hjælp fra en interaktiv assistent. Kompetencen til at kunne indleve sig i andre menneskers opfattelser og følelser og bruge denne indlevelse i vurderinger af situationer og problemstillinger og handle hensigtsmæssigt i lyset af dette.

3/7 Overblik over forløbet Faglige mål Indledning: En digters eventyrlige livshistorie Fyrtøjet Kærestefolkene (toppen og bolden) Den lille pige med svovlstikkerne Produkt Evaluering: Præsentation af de faglige mål for forløbet I dette kapitel introduceres forfatteren og digteren H. C. Andersen. På vedkommende måde fortæller han selv sin livshistorie alle op og nedturene. I dette kapitel arbejdes der med H. C. Andersens eventyr Fyrtøjet (1835). Der er fokus på folkeeventyr og Fyrtøjet (1835) sammenlignes med Brødrene Grimms Det blå lys (1821). I dette kapitel arbejdes der med H. C. Andersens eventyr Kærestefolkene (toppen og bolden) (1843). Der er fokus på tingseventyr. I dette kapitel arbejdes der med H. C. Andersens eventyr Den lille pige med svovlstikkerne (1845). Der er fokus på eksistenseventyr. I kapitlet kommer eleverne til at tage stilling til bl.a. fattigdom. De skal med hjælp fra assistenten skriv-dit-eget-tingseventyr skrive et tingseventyr ud fra udvalgte billeder af genstande. De skal slutteligt læse det højt for klassen. Oplæg til evaluering Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Skriv-dit-eget-tingseventyr Evt. forslag til videre læsning Andersen, H. C. (introduktion af Johannes Møllehave): Eventyr og historier, Sesam, 1993 Handesten, Lars: Guld og grønne skove, Alinea, 2011 Fibiger, Johannes & Rydahl, John: Realiteternes verden, Alinea, 2001 Wullschlager, Jackie: H. C. Andersen en biografi, 2002, Hans Reitzel andersenstories.com

4/7 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: Dette forløb fokuserer på følgende Fælles Mål: Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd argumentere, debattere og informere udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

5/7 Det skrevne sprog - læse beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster.

6/7 Det skrevne sprog - skrive strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning.

7/ 7 Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form søge information på en systematisk og kritisk måde forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed.