MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

Relaterede dokumenter
MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen

KONKLUSIONER SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 26. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr.

Sundhedsaftale

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe :00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

Fra Ældresagen: Kai Nørrung, Ældresagens sygehusudvalg Region Hovedstaden

SUNDHEDSAFTALE

Sundheds it under sundhedsaftalen

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget :00. Mødelokale på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Referat fra møde i arbejdsgruppen vedr. genoptræning den 3. september 2015

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

SUNDHEDSAFTALE

Arbejdsgruppen om samarbejdet på børneområdet

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 28. september Kl på Regionsgården i H6. Møde nr. 6. Medlemmer:

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Sundhedspolitisk Dialogforum 9. marts 2017

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Status på forløbsprogrammer 2014

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET :00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedsudvalget - mødesager

Den nye sundhedsaftale

Region Hovedstaden. Sundhedsaftale

Gennemgang af indsatser i sundhedsaftalen , der vurderes at have et finansieringsbehov

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget.

Resume af forløbsprogram for depression

2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Møde i Følgegruppe for Genoptræning og Rehabilitering

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes

Malene Madsen, Nyreforeningen (afbud) Annette Rolsting, Bedre Psykiatri/LMS Jette Bay, Scleroseforeningen

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Udvalget for værdibaseret styring :00. Regionsgården, mødelokale H6 og H7

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

Sundhedsaftaler

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget :30. Mødelokale H3 på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Ekstraordinært møde i Praksisplanudvalget :00. Mødelokale H6/H7 på regionsgården

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Hvad er en sundhedsaftale?

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale

Sundhedsaftalen

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Kommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget :00. Mødelokale H6-H7-H8. Praksisplanudvalget - mødesager

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen


Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Patientinddragelsesudvalget

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Forretningsudvalget (Direktørforum) Møde 6. marts 2017

Kl på regionsgården i mødelokale H 5

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale

Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg. Tid 25. maj 2018, kl Sted Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø.

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Arbejdsgruppen vedr. nye samarbejdsformer 12. februar 2016 Kl Regionsgården, H5

Transkript:

BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 11-12-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Per Seerup Knudsen Formand Deltog Ninna Thomsen Næstformand Deltog Erik Sejersten Rådsmedlem Deltog Annie Hagel Rådsmedlem Deltog Lene Kaspersen Rådsmedlem Deltog Pia Illum Rådsmedlem Afbud Helle Moesgaard Adelborg Rådsmedlem Afbud Birgit Roswall Rådsmedlem Deltog Ib Terp Rådsmedlem Afbud Jørgen Glenthøj Rådsmedlem Afbud Flemming Skovsgaard Rådsmedlem Deltog Line Soot Rådsmedlem Deltog Side 1 af 15

INDHOLDSLISTE 1. Temadrøftelse om aktivt samarbejde med borgere og pårørende 2. Godkendelse af dagsorden 3. Drøftelse af ønsker til temadrøftelser på udvalgets møder i 2016 4. Udmøntning af midler fra Pulje til tværsektorielle udviklingsprojekter 5. Drøftelse af samarbejde i forhold til specialiseret rehabilitering 6. Meddelelse - status for indsats vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser 7. Eventuelt Side 2 af 15

1. TEMADRØFTELSE OM AKTIVT SAMARBEJDE MED BORGERE OG PÅRØRENDE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedskoordinationsudvalget har besluttet, at der skal være en temadrøftelse på hvert møde. Emnet for temadrøftelsen på dette møde er aktivt samarbejde med borgere og pårørende. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedskoordinationsudvalget med afsæt i de to oplæg drøfter aktivt samarbejde med borgere og pårørende. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Sundhedskoordinationsudvalget og medlemmer fra Patientinddragelsesudvalget drøftede - med afsæt i de to oplæg - aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Sundhedskoordinationsudvalget tilkendegav, at man i forhold til det videre arbejde ønsker, at der sættes særligt fokus på: At der arbejdes for at udvikle indikatorer for inddragelse og tilfredshed hermed ifht borgerens samlede forløb inden for sundhedsvæsenet At ønsker om opfølgning via kvantitative data, ikke må bremse igangsættelse af nye initiativer vedr. aktivt samarbejde med borgeren At indsatser, der kan fremme aktivt samarbejde med borgeren, ikke skal bremses pga manglende klinisk evidens At det aktive samarbejde med borgeren skal tage afsæt i borgerens ønsker og ressourcer Sundhedskoordinationsudvalget tilkendegav endvidere, at udvalget lægger stor vægt på, at der snarest muligt udvælges konkrete metoder, der understøtter det aktivt samarbejde med borgerne - herunder pårørende. Sundhedskoordinationsudvalget anmodede den administrative styregruppe om at sikre at ovenstående fokusområder medtages i det videre arbejde med indsatsen. I forbindelse med oplæggene blev det anbefalet at kigge nærmere på Nyreskolens film fra Herlev Hospital, der netop er med til at understøtte patientens eget valg med afsæt i personlige fortællinger. Filmene kan ses her: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/nefrologisk/hjaelp-og-stoettetil-dig-og-din-paaroerende/sider/nyreskole.aspx SAGSFREMSTILLING Emnet for temadrøftelsen på dette møde er aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Medlemmerne af Patientinddragelsesudvalget er inviteret til at deltage i temadrøftelsen. Aktivt samarbejde med borgere og pårørende er et af de fire visionsområder i Sundhedsaftalen for 2015-2018. Det fremgår af den administrative del af Sundhedsaftalen, at det konkrete arbejde med realisering af visionen, skal ske gennem tre indsatser: Side 3 af 15

1. Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksisterende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. 2. Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed. 3. Arbejde for en styrkelse af den systematiske involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. I denne temadrøftelse er fokus rettet mod indsats 1 og 3. Indsatserne indgår i sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 og det forberedende arbejde med de to indsatser er henlagt til arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgerne. Temadrøftelsens oplæg: Der vil som inspiration til temadrøftelsen være to oplæg. Oplæg v. enhedschef Marie Fuglsang, Enhed fra Brugerundersøgelser. I oplægget vil Marie Fuglsang give en præsentation af, hvordan der bliver arbejdet med borgerinddragelse generelt i sundhedsvæsenet. Oplæg v. formandsskabet for arbejdsgruppen om aktivt samarbejde. Formandskabet består af: Anette Rolsting (udpeget af Danske Patienter), Eva Borg, Ballerup Kommune samt Jan Toft Andersen, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital. I oplægget vil formandskabet fortælle om status på gruppens arbejde. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES JOURNALNUMMER Side 4 af 15

2. GODKENDELSE AF DAGSORDEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedskoordinationsudvalget godkender den foreliggende dagsordenen som grundlag for mødets afvikling. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den foreliggende dagsordenen som grundlag for mødets afvikling. SAGSFREMSTILLING TIDSPLAN OG VIDERE PROCES JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag Årsplan - SKU - 2015 Side 5 af 15

3. DRØFTELSE AF ØNSKER TIL TEMADRØFTELSER PÅ UDVALGETS MØDER I 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedskoordinationsuddvalget har aftalt, at udvalget skal have en temadrøftelse på hvert møde. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter forslag til emner for temadrøftelser på udvalgets møder i 2016. POLITISK BEHANDLING Sundhedskoordinationsudvalget drøftede forslag til emner for temadrøftelser på udvalgets møder i 2016. Sundhedskoordinationsudvalget tilkendegav, at udvalget ønsker temadrøftelser om: Temadrøftelse om det nære sundhedsvæsen Temadrøftelse om demens Temadrøftelse om borgere med samtidig somatisk og psykiatrisk sygdom Temadrøftelse om status på børneområdet Temadrøftelse om telemedicin Temadrøftelse om samordningsudvalgenes arbejde med implementering af sundhedsaftalen Udvalget tilkendegav, at der som udgangspunkt ønskes en temadrøftelse per møde. Herudover tilkendegav udvalget, at temadrøftelse om det nære sundhedsvæsen samt temedrøftelse om demens, bør ligge i andet halvår af 2016. Der blev endvidere fremsat forslag om at "samarbejde omkring kompetenceudvikling" drøftes under den ordinære dagsorden på udvalgets møde den 27. maj 2015. Sundhedskoordinationsudvalget anmodede den administrative styregruppe om, at udarbejde en revideret forslag årsplan for temadrøftelserne i 2016. Planen fremlægges på udvalgets møde den 5. februar 2015. SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget har aftalt, at der på hvert møde skal afholdes en temadrøftelse, hvortil der kan inviteres en eller flere oplægsholdere. Planlægningen af temadrøftelserne sker gennem en årsplan. Det er aftalt, at årsplanen skal fremlægges på hvert møde, og at der løbende kan tilføjes nye emner. Den administrative styregruppe har drøftet forslag til temadrøftelser i 2016, og forslår følgende emner: Temadrøftelse om udspil om det nære sundhedsvæsen fra hhv. Danske Regioner og KL Temadrøftelse om demens Temadrøftelse om borgere med samtidig somatisk og psykiatrisk sygdom Temadrøftelse om status på børneområdet. Side 6 af 15

I forslag til årsplanen for 2016 er ovenstående emner indarbejdet. Herudover indeholder forslaget til årsplan en oversigt over emner, der skal skal drøftes i 2016, jf. tidligere beslutninger i Sundhedskoordinationsudvalget. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES JOURNALNUMMER 14012317 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag Årsplan - SKU - 2016 Side 7 af 15

4. UDMØNTNING AF MIDLER FRA PULJE TIL TVÆRSEKTORIELLE UDVIKLINGSPROJEKTER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog den 19. maj 2015 at etablere en ny ansøgningspulje fra 2016 til tværsektorielle udviklingsprojekter. Puljen er i 2016 på 2,8 mio. kr. Sundhedskoordinationsudvalget drøftede kriterier for puljen på udvalgets møde den 13. maj 2015. Denne sag handler om udmøntning af puljen for 2016. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedskoordinationsudvalget godkender, at der fra ansøgningspuljen til tværsektorielle udviklingsprojekter udmøntes 0,5 mio. kr. i 2016 til projekt A "Din Sundhed ved psykisk sygdom". at Sundhedskoordinationsudvalget godkender, at der fra ansøgningspuljen til tværsektorielle udviklingsprojekter udmøntes 1,1 mio. kr. i 2016 til projekt B "Opsporing af børn med prædiabetes" samt at udmøntningen af disse midler sker under forudsætning af, at der tidligt i projektforløbet udarbejdes fyldestgørende beskrivelser af projekt-interventionernes konkrete indhold. POLITISK BEHANDLING Sundhedskoordinationsudvalget godkendte, at der fra ansøgningspuljen til tværsektorielle udviklingsprojekter udmøntes 0,5 mio. kr. i 2016 til projekt A "Din Sundhed ved psykisk sygdom". Sundhedskoordinationsudvalget godkendte envidere, at der fra ansøgningspuljen til tværsektorielle udviklingsprojekter udmøntes 1,1 mio. kr. i 2016 til projekt B "Opsporing af børn med prædiabetes" samt at udmøntningen af disse midler sker under forudsætning af, at der tidligt i projektforløbet udarbejdes fyldestgørende beskrivelser af projekt-interventionernes konkrete indhold. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet vedtog den 19. maj 2015, at etablere en ny ansøgningspulje fra 2016 til tværsektorielle udviklingsprojekter. Puljen omfatter tværsektorielt samarbejde inden for hele sundhedsområdet, men der skal hvert år udpeges særlige temaområder. Puljens kriterier og fokusområder blev drøftet på Sundhedskoordinationsudvalget møde den 13. maj 2015. Puljens temaområder i 2016 omfatter: Indsatser på børne/unge området samt udvikling eller implementering af indsatser, der styrker samarbejdet mellem borgere og fagprofessionelle. Herudover er der fastlagt en række andre kriterier for tildeling af midler fra puljen. Herunder er der krav om, at kommunerne bidrager med 50 % af finansieringen af de projekter, som de indgår i. Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Region Hovedstadens Budget for 2016, at Ansøgningspuljen til tværsektorielle udviklingsprojekter udgør 2,8 mio. kr. i 2016 Der var ansøgningsfrist til puljen den 1. oktober 2015, og der var ved ansøgningsfristens udløb modtaget 5 ansøgninger. Heraf er 1 ansøgning efterfølgende blevet trukket tilbage af ansøgeren, idet det viste sig, at Side 8 af 15

projektet ikke - i den foreliggende form - kunne leve op til puljens krav. De 4 resterende ansøgninger omfatter følgende projekter: Projekt nr. A B C D Titel Ansøger og medansøger Samlet budget Ansøgt Indstilling beløb Mio. kr. Din sundhed ved Psykiatrisk Center Frederiksberg og psykisk sygdom Frederiksberg Kommune 1,0 0,5 0,5 Opsporing af børn Herlev og Gentofte Hospital samt med prædiabetes Ballerup og Gladsaxe kommuner 2,2 1,1 1,1 Telemedicinsk Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler indsats overfor (Videncenter for sårheling) samt en børn og unge med praksiskoordinator kronisk ødem 1,2 1,2 Sammenhængende Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler forløb til personer (Forskningsenheden for Kroniske med flere kroniske Sygdomme) 5,6 5,6 sygdomme I alt 10,0 8,4 1,6 Ansøgningerne er gennemgået af et fagligt/administrativt vurderingsudvalg med deltagelse af repræsentanter fra kommunerne og regionen. På baggrunden af gennemgangen anbefales, at der fra ansøgningspuljen til tværsektorielle udviklingsprojekter i 2016 i alt udmøntes 1,6 mio.kr. til projekterne A og B. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til anvendelse af den resterende del af puljen på 1,2 mio. kr. I det nedenstående gives et kort resume af de enkelte projekter. Der er som bilag vedlagt en mere deltaljeret gennemgang af de enkelte projekter og vurderingsudvalgets bemærkninger til projekterne. Projekt A Din Sundhed ved psykisk sygdom (anbefalet) Der er tale om et-årigt projekt med deltagelse af Frederiksberg Kommune og Psykiatrisk Center Frederiksberg (Distriktpsykiatrien) Projektets målgruppe er borgere/patienter med svær psykisk sygdom og somatiske problemstillinger som f.eks. hjerte-karsygdomme og diabetes. Baggrunden for projektet er, at Distriktspsykiatrisk Center Frederiksberg - som et ud af tre centre i regionen har tilknyttet en speciallæge i almen medicin, der undersøger alle nytilkomne patienter for somatiske problemstillinger. De foreløbige erfaringer viser, at 70% af de undersøgte borgere/patienter kan have behov for yderligere udredning. Disse borgere/patienter opfordres til at tage kontakt til egen læge, men mange får ikke taget denne kontakt, og udredes derfor ikke for deres somatiske problemstillinger. De nytilkomne patienter screenes også i forhold til KRAM-faktorerne. Undersøgelser viser, at mennesker med svær psykisk sygdom i lige så høj grad som den øvrige befolkning har ønske om at ændre deres livstil, men den samlede livssituation gør, at hovedparten ofte har meget svært ved gennemføre sådanne livstilsændringer. Formålet med projektet er at udvikle og afprøve en model for et styrket tværsektorielt samarbejde mellem kommune, almen praksis og psykiatrien, der kan understøtte / bedre opfølgning og compliance i behandling og rehabiliteringen af somatisk sygdom hos borgere, som samtidig har svær psykisk sygdom. Herunder er det en målsætning for projektet, at 80 % af inkluderede borgere/patienter, der identificeres med somatiske problemstillinger, kommer til egen læge, samt at 50 % gennemfører et forebyggelsesforløb, der øger deres sundhed og livskvalitet. I projektet vil der blive arbejdet ud fra en rehabiliterende og recovery-orienteret tankegang, hvor borgeren/patienten inddrages aktivt i udviklingen af modellen. Vurderingsudvalget anbefaler projektet, da projektet har fokus på en meget væsentlig sundhedsproblematik. Samtidig er projektbeskrivelsen vurderet som velbeskrevet, og Side 9 af 15

der er en klar tværsektoriel forankring af projektet. Projekt B: Opsporing af børn med prædiabetes (anbefalet) Der er tale om et 3-årigt projekt med deltagelse af Gladsaxe og Ballerup kommuner samt Herlev og Gentofte Hospital. Herudover er almen praksis indtænkt i projektet, men er ikke medansøger på projektansøgningen. Børne- og ungeafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital får et stigende antal henvisninger af børn med prædiabetes. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen systematik i samarbejdsstrukturerne mellem kommune, almen praksis og hospital i forhold til børn med prædiabetes. Projektets fokus er på udvikling og implementering af et struktureret samarbejde omkring opsporing, udredning og behandling af børn med prædiabetes. I projektet vil der blive arbejdet ud fra en tværfaglig og tværsektoriel familiebaseret indsats, hvor der lægges vægt på samtidig indsats i forhold til ernæring, sundere livsstil og medicinsk behandling. Målsætningen er, at interventionen skal føre til en reduktion i antallet af børn med prædiabetes. Projektet har overordnet set en velbeskrevet projektplan. Desuden har projektet fokus på en væsentlig problematik i forhold til børns sundhed. De konkrete interventioner på hospitalet og i kommunerne er imidlertid endnu kun beskrevet på et forholdsvis overordnet niveau. Vurderingsudvalget anbefaler derfor, at projektet støttes via ansøgningspuljen under forudsætning af, at der tidligt i projektforløbet udarbejdes fyldestgørende beskrivelser af interventionernes indhold. Projekt C: Telemedicinsk indsats overfor børn og unge med kronisk ødem (ikke anbefalet) Projektansøger er Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (videnscenter for sårheling) samt en praksiskoordinator. Formålet med projektet er at afprøve en telemedicinsk brugerflade (internetbaseret løsning), der kan understøtte at børn/unge med kronisk ødem eller egen læge kan få vejledning af speciallæge eller ekspertsygeplejerske i forhold til behandling og håndtering af kronisk ødem hos børn og unge. Projektet falder inden for puljens prioriterede indsatser. Vurderingsudvalget har imidlertid ikke anbefalet projektet. Det skyldes blandt andet, at projektet ikke vurderes at have en tilstrækkelig tværsektoriel forankring. Projekt D: Sammenhængende forløb til personer med flere kroniske sygdomme - Et randomiseret kontrolleret studie med brug af forløbskoordinatorer Ansøger er Forskningsenheden for Kroniske Sygdomme, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Formålet med projektet er at gennemføre et randomiseret kontrolleret studie målrettet personer med flere samtidige sygdom. Udgangspunktet er afprøvning af en intervention, hvor to casemanager/sygeplejersker fra hospital tilknyttes patienter med flere samtidige sygdomme. Case-manageren skal i tæt samarbejde med praktiserende læge koordinere det samlede patientforløb. Desuden gives patienter med flere samtidige sygdomme længere tid til konsultation i almen praksis. Vurderingsudvalget har ikke anbefalet projektet. Dette beror blandt andet på, at projektet falder uden for ansøgningspuljens prioriterede temaområder. KOMMUNIKATION Beslutning om udmøntning af midler fra ansøgningpuljen til tværsektorielle udviklingsprojekter offentliggøres på regionens hjemmeside. Herudover udsendes der orienteringsskrivelse til alle ansøgere. JOURNALNUMMER 14013967 Side 10 af 15

BILAGSFORTEGNELSE 1. Gennemgang af ansøgninger - Final Side 11 af 15

5. DRØFTELSE AF SAMARBEJDE I FORHOLD TIL SPECIALISERET REHABILITERING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kommunerne og regionen har drøftet regler og retningslinjer i forbindelse med rehabilitering på specialiseret niveau og kan på det administrative niveau ikke nå frem til enighed. Regionen og kommunerne har forskellige opfattelser af behandlings- og finansieringsansvaret i forbindelse med specialiseret rehabilitering. Uenighederne omhandler tre hovedtemaer: 1. Neuropsykologisk intervention 2. Genoptræningsplan fra tilbageløbsambulatorierne 3. Specialiseret rehabilitering ved specialsygehuse Parterne har udarbejdet en fælles henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på afklaring. Kommunerne har i perioden fra 1. januar 2015 frem til oktober 2015 modtaget 47 genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau INDSTILLING Det indstilles: at At Sundhedskoordinationsudvalget drøfter kommunernes og regionens uenigheder i forbindelse med rehabilitering på specialiseret niveau med henblik på at nå til enighed om, hvordan disse kan imødekommes At såfremt der ikke kan opnås enighed, godkender Sundhedskoordinationsudvalget, at det vedlagte fælles brev og notater fremsendes til Sundheds- og Ældreministeriet POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Sundhedskoordinationsudvalget godkendte, at det vedlagte fælles brev og notater fremsendes til Sundheds- og Ældreministeriet. SAGSFREMSTILLING Regionen og kommunerne i Region H. har forskellige erfaringer med implementeringen af rehabilitering på specialiseret niveau, der har ført til uenigheder i praksis på visse områder. Det drejer sig blandt andet om neuropsykologisk intervention, der indgår i genoptræningsplanerne til specialiseret rehabilitering. Uenigheden ligger i, hvorvidt neuropsykologisk intervention er en helt ny opgave eller en opgave, der er flyttet fra hospitalerne til kommunerne. Regionen og kommunerne er af forskellig opfattelse heraf. Regionen mener, at det er en opgave, der er ny for kommunerne, og som er opstået qua det stigende nationale fokus på den faglige kvalitet i genoptræning og rehabilitering af borgere med mentale og kognitive følgevirkninger af erhvervet hjerneskade, der ikke er løst tilstrækkeligt tidligere. Kommunerne mener, at disse borgere tidligere har været i behandling i regionen, og kommunerne derfor får en ny målgruppe, som de ikke tidligere har set via genoptræningsplanerne. Der er uenigheder om, hvorvidt neuropsykologisk intervention kan ydes under sundhedslovens 140. Der er endvidere uenigheder om de såkaldte tilbageløbsambulatorier, herunder hvilken betydning eller Side 12 af 15

konsekvens tilbageløbsambulatorierne har i forhold til, om de medfører, at nye borgergrupper henvises til rehabilitering på specialiseret niveau i kommunerne. Kommunerne modtager planer på borgere med senhjerneskader, borgere, som tidligere har været igennem et rehabiliteringsforløb for samme skade. Regionen fremhæver, at der på nationalt niveau har været stort fokus på opsporing af patienter med behov for rehabilitering pga. senskader efter erhvervet hjerneskade, herunder også behov, som er opstået senere end et evt. tidligere rehabiliteringsforløb. Der er enighed om, at der er sammenfald i målgruppen af borgere og indsats, der får en genoptræningsplan til et specialiseret rehabiliteringsforløb under sundhedslovens 140, og borgere, der henvises til et forløb under fritvalgsrammen (sundhedslovens 79). Der er dog uenighed omkring, hvilken betydning det har, når borgere, får afslag på et forløb under fritvalgsrammen. Om det fører til en opgaveoverdragelse fra regionen til kommunen. Region vurderer, at de nu via fritvalgsrammen finansierer en del af den specialiserede rehabilitering efter Sundhedslovens 140, som skulle være varetaget af kommunen. Der er enighed om, at det skal afklares hvorvidt visse specialhospitaler kan henvise til eget tilbud, i kraft af at de opfylder kravene til at udarbejde genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Region H planlægger at indgå i dialog med regionens hospitaler og Center for neurorehabilitering med henblik på at understøtte anvendelse af ensartede kriterier for udarbejdelse af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Den videre proces vil afhænge af Sundhedskoordinationsudvalgets drøftelse. Såfremt sagen går videre til afklaring hos til Sundheds og ældreministeriet, vil den administrative styregruppe vende tilbage, når der foreligger et svar fra ministeriet. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Brev ministeriet - erhvervet hjerneskade -041215 2. Kommunerne i Region H's beskrivelse af udfordringer med specialiseret rehabilitering 041215 3. Genoptræning specialiseret niveau - bemærkninger fra Region Hovedstaden041215 Side 13 af 15

6. MEDDELELSE - STATUS FOR INDSATS VEDR. HURTIGERE FREMSENDELSE AF EPIKRISER MEDDELELSE Sundhedsaftalen indeholder følgende indsats vedrørende hurtigere fremsendelse af epikriser: Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren (indsats 61). Status for indsatsen på hospitalerne er: Direktørkredsen for hospitalerne i regionen har besluttet, at alle patientgrupper omfattes af sundhedsaftalens indsats omkring hurtigere fremsendelse af epikriser og der er i regionen stort fokus på at leve op til målsætningen om hurtigere fremsendelse af epikriser. Hospitalerne har foretaget en afdækning af hvilke udfordringer, der kan være forbundet med at udsende epikriser senest en dag efter udskrivelse. På baggrund heraf arbejdes der i samarbejde med afdelingerne på at finde løsningsmuligheder på de konkrete udfordringer. Nogle eksempler på tiltag: Informationsmøder mellem hospitalsdirektion og afdelingsledelser for at sætte fokus på hospitalernes mål om at udsende epikriser senest en hverdag efter udskrivelse. Lokal levering af data om epikriser på afdelings- eller afsnitsniveau. Data afrapporteres løbende og flere steder ugentligt. Epikriser indgår i mange afdelingers tavlemøder om driftsmål. Fokus på forbedring af udskrivelsesforløbet generelt, herunder ændrede arbejdsgange hos klinikere og ift. administrative procedurer Opprioritering af lægesekretærernes skrivning og udsendelse af epikriser frem for andre opgaver. Der følges systematisk op på målopfyldelsen i forhold til tidspunkt for afsendelse af epikriserne. Som det fremgår af vedlagte bilag er andelen af epikriser som udsendes inden for et døgn efter udskrivelsen steget fra 64,2 procent i januar 2015 til 72,2 procent i oktober 2015. Andelen af eprikriser der udsendes inden for tre døgn efter udskrivelsen er steget fra 76,2 procent i januar 2015 til 82,0 procent i oktober 2015. Den administrative styregruppe har aftalt, at styregruppen løbende vil følge udviklingen på området. BILAGSFORTEGNELSE 1. epikriser til SKU Side 14 af 15

7. EVENTUELT DER VAR INGEN PUNKTER UNDER EVENTUELT. Side 15 af 15