Tilsyn: Plejecenter Nylars - 05. januar 2016 Samtale med lederen Resumé Tilsynets bemærkninger Punkter der indgår i samtalen: - Personalesituationen Teamleder gav udtryk for at der er tale om dygtige medarbejdere, der er i en proces med praktisk at arbejde sig ind i tankerne omkring leve- og bomiljø, og de tanker der beskrevet i Ældrepolitikken for BRK. Det er teamleders opfattelse at medarbejderne arbejder på tværs af huset, hvorved kendskabet til den enkelte beboer bliver meget bredere. Der overvejes en ændring i vagtdækningen, således at der bliver en større dækning omkring aftenvagter først på måneden. Der er fokus på fremadrettet og løbende at sikre en så bred faglig personalemæssig dækning/tilgang som muligt. Meget lav personalegennemstrømning. - Sygefravær - Beboersammensætningen Over et helt år et lavt sygefravær. Der har i december været et højt sygefravær, som dog ikke i al væsentlighed har været arbejdsrelateret. Teamleder redegjorde for hvordan der følges op jf. sygefraværspolitikken (1-5-15), og hvordan hun overfor personalet praktisk håndterer denne. Betegnes af teamleder som værende stabil siden sidste tilsyn en beboer afgået ved døden og en beboer fraflyttet. Beboergruppen er primært kendetegnet ved at have svære misbrugsproblematikker. Der er en fortsat udfordring omkring afholdelse af beboermøderne. Beboerne giver udtryk for at de gerne vil deltage i disse møder, men når dagen oprinder, er det småt med fremmødet. Teamleder redegjorde for
hvordan man påtænker at få disse møder til at fungere. - Opfølgning på tidligere tilsyn Tilsynet drøftede med teamleder på hvilken måde man har arbejdet med anbefalingen omkring hvordan man arbejder i forhold til hverdagsrehabiliteringen. Teamleder fortalte at der er et væsentligt fokus at involvere og delagtiggøre den enkelte beboer i dagligdagen og eget liv. I forhold til anbefalingen omkring arbejdsmiljø, er der fulgt op gennem udarbejdelsen af APV målrettet det psykiske arbejdsmiljø, og det er teamleders opfattelse at de efterfølgende drøftelser omkring APV en har været positive, og har kastet nogle gode tiltag og ændringer af sig. - Samarbejde og kommunikation internt og eksternt - Medarbejderkompetencer Det er teamleders mål at man som medarbejder og leder tilstræber en åben og ærlig dialog. Der er formaliserede personalemøder, samt beboerkonferencer. Teamleder betegnede samarbejdet med eksterne samarbejdsparter som værende godt, og fra medarbejderne på Nylars kun foregår med den enkelte beboers samtykke og inddragelse. Tilsynet drøftede med teamleder at hvis man skal leve op til ældrepolitikken, så bør man ikke holde møder(beboerkonferencer) uden at beboerne er med. Teamleder betegner medarbejderkompetencerne som værende grundlæggende gode. Ønsket er på sigt, at have fokus på en styrkelse af de kognitive tilgange, samt fokus på vold og konfliktløsning. Der er etableret eksterne faglige samarbejder. Tilsynet anbefaler, at teamleder fremsender en redegørelse til tilsynsmyndigheden, omhandlende de tanker, der ligger bag beslutningen om at afholde beboerkonferencer uden deltagelse af beboere.
- Visitation og indflytning - Udarbejdelse af døgnrytmeplanplan - Håndtering af elektronisk omsorgsjournal - Hverdagen på Plejecentret - Samarbejdet med de pårørende - Beboerindflydelse Teamleder har siden sin ansættelse ikke haft indflytninger, men er vidende om at der ligger procedurer for dette. Teamleder oplyste at der er fokus på at sikre en ajourført borgerdokumentation. Tilsynet talte med teamleder om vigtigheden i at borgerdokumentationen er ajourført. Teamleder gennemgår hver 3. måned borger dokumentationen på en beboer, og gennemgår en gang årligt den samlede borgerdokumentation. Der er et arbejdsmæssigt fokus på den enkelte beboer og hvor denne er i sit liv og vil /ønsker at bevæge sig hen. Det betyder således også at der arbejdes på at sikre den enkeltes selvbestemmelse. Tilsynet drøftede med teamleder tankerne omkring den praktiske udførsel af tilbuddet omkring indkøb, herunder hvilket serviceniveau /inddragelse dette medfører. Meget lille samarbejde med pårørende, da beboerne stort set aldrig er i kontakt med deres pårørende. Se under: Opfølgning på sidste års tilsyn - Overholdelse af reglerne vedr. magtanvendelse Teamleder redegjorde for tankerne omkring indgreb i selvbestemmelsen, hvor det indtil videre er lykkes, ikke at bruge magt, da man har haft succes med at løse konflikterne verbalt og ad pædagogisk vej inden der har været brug at lave en magtanvendelse. Det er teamlederes opfattelse at medarbejderne har kendskab til regler og procedurer omkring magtanvendelse.
- Sundhedsydelser, herunder medicinhåndtering og sygeplejerskenormering Der er en sygeplejenormering på 24 timer. Medicin opbevares i beboers eget hjem i aflåst medicinskab. Der er lavet individuelle aftaler med den enkelte beboer i forhold til at medicin er låst inde. Teamleder redegjorde for tanker og procedurer omkring dette. Utilsigtede hændelser (uth) registres. Der følges op på disse registreringer i forbindelse personalemøder. Teamleder udfører egenkontrol på medicin, via FMK - Opfølgning på embedslægetilsyn Der har i 2013-14-15, ikke været udført Embedslægetilsyn (Slottet B2 og Nylars Plejecenter)
Samtale med medarbejdere Punkter der indgår i samtalen: - Hverdagen for beboerne - Beboernes indflydelse på deres hverdag - Hjælpen i hverdagen 83 - Tilbud om træning 86 - Håndtering af elektronisk omsorgsjournal Resumé Det er medarbejders opfattelse at målet er at give beboerne en så god hverdag som muligt på flere planer. Med fokus på de problemer af mere personlig karakter beboerne har, tilbydes indhold i hverdagen gennem ture og aktiviteter. Det er opfattelsen at man forsøger at motivere, involvere og inddrage den enkelte beboer i dagligdags gøremål. Det er opfattelsen at den enkelte beboer har stor indflydelse på egen hverdag, og hverdagen for den enkelte er tilrettelagt ud fra ønsker og behov som den enkelte har. Medarbejdere redegjorde for hvordan den enkelte tilbydes hjælp og støtte efter 83 herunder hvordan denne praktisk tilbydes/gives. Også her med et fokus på at respektere den enkeltes behov og ønsker samtidig med at omsorgen sikres. I den udstrækning der er behov for genoptræning - og vedligeholdende træning, tilbydes denne den enkelte beboer. Der er en fast ugentlig træningsdag, hvorfor det er opfattelsen at man fra medarbejderside har fokus på at sikre den fysiske træning. Tilsynet tog sammen med medarbejder stikprøve på 3 beboeres dokumentation. Tilsynet fandt i den forbindelse fejl i tre af stikprøverne (Hvem der varetager borgerens helbredsmæssige interesser) Tilsynets bemærkninger Tilsynet anbefaler, at teamleder sikrer, at dokumentationen omkring hvem der varetager borgerens helbredsmæssige interesser, samt at de 12 sygeplejefaglige optegnelser er korrekt og fuldgyldigt udfyldt. Tilsynet skal modtage en redegørelse herfor senest d. 21. marts 2016.
- Udarbejdelse af døgnrytmeplanplan - De vanskelige situationer Derudover fandtes stikprøvedokumentationen til at være i orden, idet punktet Seksualitet (Under de 12 sygeplejefaglige optegnelser)dog ikke fandtes korrekt udfyldt. Medarbejder redegjorde for hvilke vanskelige situationer der opstår hverdagen. Det er i særdeleshed verbale trusler fra beboerne mod medarbejderne og beboerne imellem der er en udfordring. Tilsynet drøftede i den forbindelse hvordan man praktisk tackler disse situationer og hvordan der følges op på disse. Medarbejdere har en opfattelse af at teamleder er opmærksom på at følge op på særlige vanskelige hændelser, og der er fokus på at sikre medarbejdernes ve og vel. - Magtanvendelser - Sygefravær - Medarbejdernes samarbejde med pårørende Tilsynet drøftede rammerne og regler for magtanvendelser med medarbejderne herunder hvilke faglige pædagogiske overvejelser man gør sig i den forbindelse. Betegnes over et år som værende normalt, om end at der i perioder er mere sygefravær end i andre. Det er opfattelsen at sygefraværet i al væsentlighed ikke er arbejdsrelateret. Ikke et fokuspunkt, da stort set ingen beboere har særlig kontakt med pårørende. Der hvor der er pårørendekontakt, er samarbejdet godt.
- Mulighederne for kompetenceudvikling Det er opfattelsen at der er god mulighed for kompetenceudvikling. Medarbejderne oplever at de er godt klædt på til opgaverne - dette også i forhold til at mange af medarbejderne står overfor/er i en proces omkring at skulle varetage flere sygeplejefaglige opgaver. Samtale med beboere Resumé Tilsynets bemærkninger Punkter der indgår i samtalen med beboerne: - Tilfredshed med boligen - Tilfredshed med hverdagen - Forplejningen - Medarbejderne - Den hjælp beboerne får - Om der er en god tone - Aktiviteter og træning - Om de er glade for at bo her - Indflydelse på sin hverdag Tilsynet talte én beboer der var på midlertidigt ophold.. Denne gav samlet udtryk for, at det tilbud der gives på Plejecenter Nylars er godt, og at vedkommende var meget tilfreds. Maden er god, og personalet er gode til at hjælpe.
Samtale Pårørende- Familieråd/Pårørende Er det pårørendes oplevelse at beboeren/beboerne er tilfreds med: - Boligen - Hverdagen - Forplejningen - Medarbejderne - Den hjælp der modtages - Tonen ml. beboere og medarbejdere - Aktiviteter og træning - Beboerens indflydelse på sin hverdag Resumé Pårørendesamtale afholdt den 11. februar 2016. Pårørende finder overordnet tilbuddet på Plejecenter Nylars som værende et rigtigt godt tilbud. Boligen opfylder samlet set den pårørendes behov, om end der nogle enkelte udfordringer i forhold til den fysiske indretning, hvor lejligheden findes noget lille og være svær at indrette. Pårørende efterlyste et mere beboerfunktionelt låsesystem. Beboerne tilbydes et godt og varieret antal muligheder for aktiviteter. Stort plus og meget positivt at der bliver lavet varm mad. Det er oplevelsen at den enkelte har indflydelse på maden og at den er veltillavet og velanrettet. Meget tilfreds med medarbejderne, som yder den pårørende en god og tryg pleje og omsorg. Medarbejderne har en god og respektfuld tone i forhold til beboerne. Medarbejderne er lydhøre overfor brugernes ønsker og behov, og imødekommer disse i videst muligt omfang. Det er pårørendes oplevelse at beboerne har stor indflydelse på egen hverdag, og at der i dagligdagen arbejdes positivt målbevist fra leder og medarbejderes side med at sikre beboerindflydelsen. Tilsynets bemærkninger
Rundgang på stedet Resumé Tilsynets bemærkninger Områder der indgår i rundgang: - Stedets fysiske tilstand - Den generelle hygiejniske tilstand - De indvendige fællesarealer - Birum og køkkener - De udvendige fællesarealer - Boligernes tilstand Tilsynet finder, at der er gode fysiske rammer på plejecenter Nylars. Den rengøringsmæssige standard er i orden. Husets omdrejningspunkt synes at være køkkenet med tilhørende opholdsstue, men der er rig mulighed for at sidde og hygge rundt omkring på stedet. Tilsynet så kun én bolig, og dette var en bolig til midlertidigt ophold, som ikke umiddelbart giver indtryk af, hvordan man bor, når man har lejekontrakt. Boligen bar præg af, at der gennem tiderne er røget meget. Tilsynet er af den opfattelse, at man ikke umiddelbart vil kunne tilbyde boligen til en ny borger. Da det ikke er en permanent bolig med lejekontrakt, ønsker Tilsynet en orientering om, hvorvidt der i de 2 boliger til midlertidigt ophold/aflastning bliver ekstra rengjort og malet ved skift af beboere, og om borgerne skal have eget møblementet med, eller om det stilles til rådighed fra kommunen. Desuden ønsker Tilsynet at vide, om der er givet dispensation for kommunens rygepolitik i disse to boliger. Tilsynet anbefaler, at den under Resumé ønskede orientering til Tilsynet vedr. istandsættelse og om møblement i de midlertidige boliger og evt. dispensation for rygepolitik, tilsendes Tilsynet senest d. 21. marts 2016.
Samlet indtryk Det er Tilsynets indtryk, at Plejecenter Nylars er et godt tilbud til målgruppen. Der er respekt om den enkelte beboer og de valg, beboeren træffer. Det er ligeledes Tilsynets indtryk, at man formår at sætte et tilbud sammen, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker. Der kan til tider forekomme et belastende arbejdsmiljø, som det er Tilsynets opfattelse, at man tager hånd om og håndterer godt. Der er i forbindelse med tilsynet givet følgende anbefalinger: Tilsynet anbefaler, at teamleder sikrer, at dokumentationen omkring hvem der varetager borgerens helbredsmæssige interesser, samt at de 12 sygeplejefaglige optegnelser er korrekt og fuldgyldigt udfyldt. Tilsynet skal modtage en redegørelse her for senest d. 21. marts 2016 Tilsynet anbefaler, at den under Resumé ønskede orientering til Tilsynet vedr. istandsættelse og om møblement i de midlertidige boliger og evt. dispensation for rygepolitik, tilsendes Tilsynet senest d. 21. 2016. Tilsynet anbefaler, at teamleder fremsender en redegørelse til tilsynsmyndigheden, omhandlende de tanker, der ligger bag beslutningen om at afholde beboerkonferencer uden deltagelse af beboere. Ved tilsynet har medvirket: Teamleder Jannie Fuglsang-Damgaard SoSu assistent Christina Bøg Jensen SoSu assistent Bettina Flade En borger på midlertidigt ophold En pårørende Fra Tilsynsenheden: Mette Marker og Henrik Boie