ÅRSBERETNING 2012. Danske handicaporganisationer

ÅRSBERETNING 2012 Danske handicaporganisationer

02 udsnit af atriet på åbningsdagen, hvor publikum står på balkonerne. Balkonerne er beklædt med et cirkelmønster, der både virker som udsmykning, men som også sikrer, at personer uanset højde kan se ud og orientere sig i rummet Danske Handicaporganisationer (DH) Beretning 2012 Høje Taastrup 2013 Ansv. Redaktør Elizabeth B. Burns Layout, GladDesign Tryk, Eks-Skolens Trykkeri ApS Oplag 1000

03 indholdsfortegnelse Formandens beretning...4 Verdens mest tilgængelige kontorhus...6 DH er aktiv i hele Danmark...8 Mød DHs repræsentanter...9 Voksende aktivitetsniveau i DHs afdelinger......12 Ny DH profil på Ulandsområdet.... 14 Reform fik organisationerne på barrikaderne... 16 Kamp for lægmænd gav resultater...... 17 Stort skridt for lighed i sundhed...... 18 Arbejdet i Europa...... 19 Dobbeltminoriteter... 20 Skolens fællesskab er for alle inklusion i grundskolen... 21 DH sætter dagsordenen... 22

04 Formandens Beretning Det er vigtigt, at man husker sine positive øjeblikke, når man er under pres udefra. Hvis ikke man gør det, kan det hele komme til at blive så mørkt, at man mister gejsten. Der skal ikke herske tvivl om, at det er en stor sejr for handicapbevægelsen, at vi har fået opført verdens absolut mest tilgænge- lige kontorbyggeri i Høje-Taastrup. Det er et hus, hvor vi har vist, at det er muligt at bygge bedre på alle parametre, dvs. når det gælder design, innovation, energi, klima, ar- bejdsmiljø og ikke mindst tilgængelighed på et niveau, der aldrig er set før noget sted. Og vi har bygget vores nye domicil til en pris per kvadratmeter, der ligger under prisen for byggeri, som vi kan sammenligne os med. Vi har ikke gjort det alene, men med god støtte fra vores entreprenør og dennes samarbejdspartnere, vores rådgivere, vores super kvalificerede eksperter fra vores organisationer, Høje-Taastrup kommune og ikke mindst fra en række ambitiøse almene fonde. Altså et byggeri til gavn for samfun- det uden støtte fra det offentlige. En succes som denne giver energi. Vi har oplevet 2012 som et år, hvor der igen har været stor opmærksomhed på handi- capområdet. Det vil være en overdrivelse at sige, at vi har haft medvind på cykelstien i det seneste år, hvis vi kigger på, hvordan mange af politikerne på alle niveauer i Dan- mark har behandlet vores område. Der har været alt for stor fokus på pengene frem for indhold og kvalitet. Det virker som om poli- tikerne er ude af trit med befolkningen, der faktisk gerne vil støtte op omkring velfærds-

05 samfundet og dets støtte til personer med handicap uanset alder eller køn. Man kan godt undre sig over, hvordan det kan være, at politikerne kan se noget, som befolkningen ikke kan se. Det varmer i hjertet, når man hører og læser om befolkningens støtte. Danmark er et af de lande i verden, der lever op til kravene om at afsætte mindst 0,7% af bruttonationalproduktet til udviklingsbistand. Det er i sig selv positivt. Men endnu mere positivt er det, at Danmark er et af de førende lande, når det gælder om at lade handicaporganisationerne selv være ak- tører indenfor udviklingsbistanden. 2012 har været et år, hvor handicaporganisationernes rammer for udviklingsbistand er skiftet til et andet gear gennem vores opnåede anerkendelse og nye status som rammeorganisation. Det har også været et år, hvor der har været en stadig stigende interesse for ud- viklingsbistanden blandt medlemsorganisationerne i DH. Det er flot, at handicaporganisationerne og deres medlemmer støtter op om udviklingsbistan- den og viser solidaritet over for andre personer med handicap, der oplever enorme udfordringer i deres lande for at opnå respekt og ligeværd. Kort før 2012 skiftede Danmark regering. I rege- ringsgrundlaget for den nuværende regering står det klart, at personer med handicap vil få den frivillige tillægsprotokol til Handicapkonventionen ratificeret, men det er, uden nogen nævneværdig forklaring, udsat på ubestemt tid og parkeret i en syltekrukke i Justitsministeriet. Det er trist og utroværdigt. Men samtidig med, at regeringen har nedprioriteret handicapkonventionen kan man al- ligevel bliver optimistisk, når flere og flere politiske initiativer tages med udgangspunkt i konventionens bestemmelser, som fx beslutningen om at sætte fokus på ulighed til sundhedsydelser for personer med handicap, særligt blandt de mest sårbare grup- per som fx personer med udviklingshæmning. Det var en fornøjelse at høre næsten alle politikere i Folketinget sige, at det var i strid med handicapkon- ventionen, hvis adgangen til sundhedsydelser ikke er lige for alle. Og derfor besluttede Folketinget at undersøge adgang til sundhedsydelser for personer med handicap. En lille sejr, men med enorme dimensioner. Fra EU kommer mange gode ting til handicapområ- det. Sådan var der også i 2012, hvor bl.a. passager- rettigheder for personer med handicap til sejlads med færger er blevet væsentligt styrket, fx når det gælder tilgængeligheden og rimelig tilpasning i form af god behandling fra personale med de rette for- udsætninger. De selskaber, der står for sejladsen til og fra Danmark, har været særdeles åbne over for et samarbejde med handicaporganisationerne om at implementere de nye passagerrettigheder. Man bliver glad, når tingene næsten går af sig selv, fordi der er nogle, der godt kan se, at det kan nytte at samarbejde med nogle, der ved, hvor skoen trykker. I 2012 har vi desværre oplevet, at det har været sværere og sværere at komme i en konstruktiv dia- log med en række af de ministerier, som vi normalt har haft et godt og konstruktivt samarbejde med. Årsagen til dette er svær at finde bortset fra, at det med stor sandsynlighed handler om, at de har svært ved at håndtere et samarbejde i en tid, hvor man har besluttet, at der er en finansiel krise, som skal imødegås gennem besparelser på kernegrup- perne indenfor velfærdssamfundet. Man kan undre sig over, at der ikke er en større interesse i at håndtere samfundets udfordringer gennem en kon- struktiv omlægning, hvor handicaporganisationerne får mulighed for at bidrage med vores visioner. Man må håbe, at det bliver bedre i 2013. Netop fordi der har været utrolig megen fokus på handicapområdet med negative briller, har 2012 også været et år, hvor det har været vanskeligt at være tillidsrepræsentant for DH, uanset om der er tale om et råd eller nævn på nationalt plan eller som medlem af et handicapråd i en kommune. Ikke alle steder og i alle sammenhænge, men mange steder. Efter at have gennemlevet 2012 kan man kun være stolt af sit bagland, der trods modgang, kæmper på fantastisk vis med de kræfter, hver enkelt person med handicap har uanset om der er tale om en person med handicap selv eller dennes nærmeste pårørende. Til dem, der har gjort det godt for vores sag i 2012, skal der lyde en stor tak for indsatsen. Stig Langvad, Formand, DH

06 elevatorer kan betjenes af kørestolsbrugere. et tryk på denne knap sikrer stop ved alle etager. projektet startede i 2008. Byggestart: Juni 2010. Færdigt: november 2012 areal: 12.600 m2 fordelt over 4 etager 310 arbejdspladser prisen for byggeriet er 180 mio. kr. indflyttere: 17 handicaporganisationer og 6 beslægtede almennyttige organisationer entreprisen er udført af ncc, Cubo, Force4, niras og møller & grønborg Bygherrerådgivere: gottlieb paludan, Bygherrerådgivere: rambøll og mtre Verdens mest tilgængelige kontorhus Bidragsydere: projektet er gennemført med betydelig og afgø - rende støtte fra: den a.p. møllerske støttefond, real - dania og Villum Fonden. derudover har augustinus Fonden, Bevica Fonden og Vanførefonden bi - draget økonomisk til projektets udvikling og gennemførelse. Handicaporganisationernes Hus er en realisering af en historisk beslutning, som har ført visionen om en fuldstændig tilgængelig kontorarbejdsplads ud i livet Vi har netop bygget verdens mest tilgængelige kontorhus i Høje-Taastrup. Det har vi gjort fordi, vi havde behov for at styrke vores interne samarbejde, men også fordi vi havde et ønske om at vise, at man kan bygge tilgængelige kontorbyggerier, der er flotte, tager hensyn til vores fælles udfordringer vedrørende klima og energi, skaber et optimalt arbejdsmiljø og ikke mindst gør det til en pris, der er klart konkurrencedygtig med andre byggerier, som fx en kommunal administrationsbygning. Der hersker ingen tvivl om, at det er lykkedes at skabe et bemærkelsesværdigt kontorhus, hvor alle kan fungere på lige fod uanset handicap eller ej. Og i den forbindelse har vi bevist, at med inddragelse af ekspertisen fra personer med handicap, der selv ved, hvor skoen trykker, er det muligt at gå nye veje og ikke mindst skabe nye løsninger gennem brugerdrevet innovation. Vores nye kommune har bidraget med et fremragende samarbejde og en konstruktiv holdning til gældende lovgivning. Men ud over det positive samarbejde, så er byggeriet kendetegnet ved at være blevet til helt uden nogen form for offentlige midler. I dag deler 24 organisationer en hverdag. Huset beviser dagligt, at det lever op til ambitionen om at skabe gode rammer for at styrke samarbejdet på tværs. Samtidigt har huset vakt en meget stor interesse hos organisationer, myndigheder, arkitekter og andre faggrupper verden over. Derfor er der allerede få måneder inde i husets levetid en fyldt aftalekalender, som vidner om, at huset allerede er en rollemodel, når det gælder formidlingen af tilgængelighed. Det er vi meget stolte af.

hovedtrappen er beklædt med samme cirkelmønster som atriet. 07...og jeg ved, at jeg kan udtale mig på alles vegne og sige, at vi er meget glade for vores nye hus som arbejdsplads, mødested og tilgængelighedsfyrtårn....det skal være et nyt mødested for de mange tusinde frivillige tillidsrepræsentanter, der hver dag yder deres yderste til, at vilkårene for personer med handicap forbedres. stig langvad.

08 dh er aktiv - i hele danmark Handicaporganisationernes Hus på Blekinge Boulevard i Høje Taastrup sidder der ca. 30 personer, som tilsammen danner DH s centrale sekretariat. Sekretariatet udgør dog kun en meget beskeden del af det samlede, DH. Med 32 medlemsorganisationer, 97 lokalafdelinger og repræsentationer i mere end 50 eksterne råd og nævn landet over er der faktisk mere end 2000 aktive, som varetager DHs handicappolitiske interesser. Det er sjældent, at man får lejlighed til at opleve, hvor stor en indsats de mange aktive personer lægger i DH s lokalafdeliger og vigtige repræsentationer rundt omkring i hele landet. På de følgende sider er der sat fokus på netop det arbejde. Med den lille serie interviews med repræsentanter for råd og nævn, møder man et lille udpluk af de mange spændende opgaver, som løses derude og folkene bag. Med artiklen Voksende aktivitetsniveau i DH s afdelinger får man et indblik i det lokale arbejde. Tilsammen et lille udpluk af en bred vifte af aktiviteter, som er essentielle i arbejdet for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap.

09 Hvem: Tina Thøgersen Hvad: Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte Hvor længe: Siden 2009 Til hverdag arbejder Tina som læse/skrivevejleder på Aarhus Universitet, men i kraft af sit medlemskab og engagement i Dansk Blindesamfund er hun blevet indstillet og valgt til at repræsentere DH i Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte. - Jeg gør det fordi, jeg synes, det er vigtigt at have fingeren på pulsen på uddannelsesområdet. Og så er det også vigtigt, at vi er repræsenteret rundt om i råd og nævn, så vi kan gøre vores indflydelse gældende, siger Tina. I ankenævnet tager de sig af klager, der handler om afslag på handicaptillæg og specialpædagogisk støtte. Og det at sidde med i nævnet er ret krævende, Der er mange sager, der skal gennemgås på de fire årlige møder, og Tina forbereder sig mellem 15 og 20 timer hver gang, inden turen går til København, hvor Ankenævnet har adresse. - Jeg har da været ved at give op, fordi jeg ikke synes, jeg var anvendelig, men nu er jeg ved at have en god fornemmelse for, hvad arbejdet går ud på. Min opgave er at komme med handicapvinklen. Jeg skal sørge for at byde ind med viden om, hvad det vil sige at leve med et handicap. Det har de andre i nævnet ikke kendskab til, siger Tina Thøgersen. Hvem: Birgit Hagen Hvad: Næstformand i Sundhedsbrugerrådet, Region Midtjylland Hvor længe: Snart 8 år Birgit Hagen er pensioneret, men spilder ikke tiden. Meget af hendes tid går med at repræsentere DH. Ikke kun i Sundhedsbrugerrådet, men også som formand for DH Herning, formand for Handicaprådet i Herning Kommune, som repræsentant i de lokale beskæftigelsesråd og det regionale beskæftigelsesankenævn. - Jeg er opdraget til at være foreningsmenneske. Da jeg var ung var det spejder og håndbold og da jeg så meldte mig ind i Gigtforeningen, så blev jeg hængende, fortæller Birgit om sin vej ind i handicapbevægelsen. Arbejdet, både det i Herning Kommune og det i Region Midtjylland, nytter. Det er Birgit ikke i tvivl om. Og selv om begge instanser er gode til at lytte, så sker det, at Birgit benytter sit netværk for at presse på og få budskabet ud. - Det er vigtigt at få indarbejdet vores synspunkter, og vi bruger pressen meget. Vi har pressekontakter i begge ender af regionen, og vi kan man se, at vi kommer ud med sagerne. Den seneste sag er overbelægning på sygehusene. Der henvendte vi os til pressen, og det har ført til, at regionen åbnede flere senge, siger hun. Men det er ikke blevet nemmere i de 15 år, Birgit har repræsenteret DH. - Der skal kæmpes mere for det nu. Tiderne er ikke så gunstige mere, og det er blevet meget sværere at få penge ud af regionen og kommunerne, slutter hun.

10 Hvem: Karin Beyer Hvad: Handicaprådet i Furesø Kommune Hvor længe: Siden oprettelsen af Handicaprådet i Furesø Kommune den 1. april 2006 - Jeg tager mig tid til at besøge min gamle mor på plejehjemmet og se mine børnebørn så meget om muligt. Men ellers sidder jeg altid med en masse opgaver og en del dårlig samvittighed, siger Karin Beyer om sit arbejde i DH-Furesø og det lokale handicapråd og tilføjer: - Man er DH hele tiden ikke kun i Handicaprådet. Livet som aktiv i handicapbevægelsen tager det meste af Karin Beyers tid. Der er kun seks møder om året i Handicaprådet. Alligevel tager arbejdet som frivillig det meste af Karins ledige tid. - Jeg bruger nærmest mere tid end jeg har. Og så har jeg det sådan, at selv om det er frivilligt, så er man forpligtet til at gøre det, der kræves, og gøre det så godt som muligt, siger hun. Og det seriøse arbejde i Furesø Kommune har gjort, at politikerne lytter, når Handicaprådet byder ind. - I det hele taget kræver det jo en del at føre ordet overfor systemet. Det har været et langt sejt træk, men vi har skaffet os selv respekt, så kommunen anerkender vores holdning. Kommunalpolitikerne ved, at vi ikke kommer med særinteresser, men at det vi siger, er sagligt, fortæller hun. Hvem: Ole Johnsen Hvad: Det Lokale Beskæftigelses råd (LBR) i Skive Kommune Hvor længe: Siden 2007 Ole Johnsen har tidligere arbejdet i a-kassen hos 3F. Nu er han efterlønner, men interessen for arbejdsmarkedet har han ikke sluppet. - Jeg kender til arbejdsmarkedet. Jeg har haft det tæt inde på livet i mit arbejdsliv. Man skal gøre det så godt som muligt for dem, der har det svært, svarer han på spørgsmålet om, hvorfor han bruger sin fritid i LBR, hvor han sidder sammen med repræsentanter fra blandt andet LO og arbejdsgiverne, samt med integrationsfolk og repræsentanter fra det kommunale system. Ole er bekymret over den vej, det hele trækker i. Kommunerne sender folk ud i praktik, der ikke gavner, og sammen med LO har han arbejdet for, at virksomhedspraktik skal være meningsfuld. Men selv om der bliver lyttet, når sagerne er på bordet i rådet, så er der en ting, det er svært komme uden om. - Vi har fra DH s side presset meget på for at få kommunen til at bruge længerevarende revalidering som værktøj til at få mennesker med nedsat erhvervsevne ud på arbejdsmarkedet. Kommunerne bruger ikke den mulighed ret meget - desværre. Det grundlæggende er pengene, det er det, vi er oppe imod. Det er op ad bakke med den politik, der bliver ført i øjeblikket. Der er ingen forståelse for dem, der har det svært, siger Ole Johnsen.

11 Hvem: Ask Løvbjerg Abildgaard Hvad: EØSU - udpeget for 5 år ad gangen Hvor længe: Siden september 2010 - Man skal altid starte med at forklare, hvad det egentlig er for noget, siger Ask. Han sidder i EØSU - det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Det er et udvalg, der skal rådgive Europakommissionen, -parlamentet og -rådet inden forslag i EU bliver til direktiver, der til sidst ender som lovgivning i medlemslandene. - Vi laver udtalelser om alt fra narkobekæmpelse til bygningsregulativer, siger Ask. Han er egentlig ud- peget af den danske regering, men er med i kraft af sit engagement i DH og Dansk Blinde-samfund, og det er da også den handicappoli- tiske dimension, der er det vigtige i arbejdet. - Jeg synes det er skide spændende. Man skal vide, hvad der rører sig i dansk handicappolitik, og så se hvor det passer ind i EU. Opgaven er jo at kanalisere handicappolitik ind i EU-systemet det er det, jeg gør. Jeg bruger min plads i EØSU til at tale med embedsmænd og lave lobbyarbejde for handicapsagen i EU. Selv om det er ikke formelt hører til rollen, forklarer han. Ask flyver frem og tilbage mellem København og Bruxelles tre-fire gange om måneden til møder i EØSU. Og lige nu er forslaget om et direktiv, der skal sikre ensartet lovgivning for tilgængelighed på offentlige hjemmesider, højt prioriteret på hans EØSU-dagsorden. Hvem: Pia Pedersen Hvad: Det sociale nævn (DSN) i Faaborg Midtfyn Kommune Hvor længe: 4 år. Snart er det slut med at sidde i Det Sociale Nævn for Pia Pedersen. Regeringens reform af klagesystemet betyder, at nævnet skal erstattes af et screeningsudvalg. Den beslutning vækker ingen begejstring hos Pia Pedersen. Hun mener, der skal være plads til lægmænd, når borgere klager over systemet. - Hvis ikke der kommer lægmænd i de screeningsudvalg, vil det få store konsekvenser for borgernes klagemuligheder. Det, lægmænd gør, er at supplere den juridiske bedømmelse med erfaring og viden fra det virkelige liv. Ind i mellem kan vi ændre praksis. Og det betyder meget, at vi er der, forklarer hun. De sager, der skal igennem nævnet, er sjældent opløftende efter at krise og kommunesammenlægning har ført til, at kommunerne skærer ind til benet og serviceniveauet bliver ringere. Det betyder, at flere og flere klager over kommunernes sagsbehandling. - Det kan være meget frustrerende man sidder i afmagt og kan ikke stille noget op. Men vi skal jo følge de generelle retningslinjer. Så i det store hele kan man ikke gøre så meget, selv om man kan se konsekvenserne vil være grimme for borgerne, siger hun. - Men, man skal glæde sig over de lyspunkter, hvor man får ændret noget for borgerne, ellers kan man ikke holde det ud, siger hun.

12 Foto: Nordjyske, Lars Pauli. de mange fremmødte sidder på deres pladser til temamødet om inklusion. Voksende aktivitetsniveau i dh s afdelinger Det spirer nedefra i DH. De lokale afdelinger sætter dagsordenen og løfter i flok. De mere end 2000 aktive tillidsrepræsentanter i DH s 97 lokalafdelinger har arbejdet hårdt i året, der er gået. Som de foregående år har den trængte økonomi i landets kommuner gjort, at mange kommuner har strammet spareskruerne, og det har fået mange DH-afdelinger til at melde om besparelser, der har været på kanten af hensigten i Serviceloven. Det har gjort, at flere lokalafdelinger har sagt nok er nok og har etableret samarbejder på tværs af kommune- og regionsgrænser. De initiativer har ført til, at lokale frivillige over hele landet har løftet store opgaver og har arrangeret konferencer, kurser og meget andet, der har sat DH s kamp for rettigheder på dagsordenen lokalt og nationalt. Her er et udpluk af disse.

13 I omegnen af København har afdelingerne i de tidligere Vestegnskommuner lavet et netværk, og i efteråret blev der afholdt en konference med deltagere fra handicaprådene. En konference, der også var velbesøgt fra politisk hold i kommunerne. På konferencen drøftede deltagerne mulighederne for udvikling af fremtidige samarbejder på tværs af kommunegrænserne. Odense Kommune bryster sig af at være foregangskommune i Danmark, når det kommer til velfærdsteknologi. Derfor var det helt naturligt, at det var DH i Odense, der afholdt konference om fremtidens velfærdsteknologi for alle DH s lokalafdelinger. Her mødte DH-repræsentanter talstærkt op fra hele landet. I det jyske har samarbejde på tværs været prioriteret i 2012. I det nordjyske har lokalafdelingerne skabt et netværk, hvor der blandt andet har været afholdt kursus om tilgængelighed for netværkets medlemmer. Et andet eksempel var da DH afdelingerne Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerland indbød til temamøde om inklusion i grundskolen i november 2012. Emnet berørte så mange, at hele 220 forældre, fagfolk og politikere havde meldt sig til. På mødet deltog de tre kommuners borgmestre i en paneldebat sammen med deres udvalgsformænd på skoleområdet og repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, Socialpædagogerne og en repræsentant fra DH. Fra panelet blev der forsikret om, at inklusion altid skal ske med udgangspunkt i det enkelte barns behov, og forældrene skal inddrages i processen. Temamødet blev støttet af DH s nye projekt om inklusion i grundskolen. Det nytter at deltage og involvere sig i den offentlige debat, når det gælder kampen for lige rettigheder. Det er BPA-sagen i Aarhus, hvor Aarhus Kommune meldte store besparelser ud på BorgerStyret Personlig Assistance, et godt eksempel på. I den sag var DH s frivillige meget aktive lokalt, og efter mange protester og møder mellem DH Aarhus og Aarhus Kommune blev forslaget sat i bero. Blandt de nyeste tiltag er Halsnæsinitiativet, hvor mange afdelinger har peget på urimelige sager i kommunerne. Forretningsudvalget i DH følger dette op med en arbejdsgruppe, der skal udvikle samspillet mellem den centrale og den lokale politiske indsats. Tendensen er klar. Lokalafdelingerne har samlet handsken op. Den udvikling skal styrkes. DH vil fra centralt hold satse på at støtte de lokale repræsentanter i at rekruttere og fastholde aktive frivillige og sikre den nødvendige opkvalificering gennem kurser og arrangementer, som afdelingerne selv sætter dagsordenen for. Foto af programmet

14 mand viser afdelingens skilt, sind i ghana møde i det fri, dansk handicap idræts Forbund (dhif) i nepal aktive på vej til møde, dansk Blindesamfund i rwanda ny dh profil på ulandsområdet handicapsorganisationer med nye projekter i 2012: dansk handicap idrætsforbund, dansk epilepsiforening, Foreningen af danske døvblinde, ptu- landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede, Foreningen for stammere i danmark, hjerneskadeforeningen, dansk Blindesamfund. landsforeningen lev, landsforeningen sind spastikerforeningen, landsforeningen autisme Som nyudnævnt rammeorganisation går DH fra at forvalte mini programmet på 15 millioner kroner om året til at få en ny rolle som forvalter af Handicappuljen på 50 millioner og en ramme på 10 millioner i 2013. Baggrunden for de nye aftaler med ministeriet for udvikling er, at Udviklingsminister Christian Friis Bach gerne vil give mere selvstændighed og råderum til de udviklingsorganisationer, som er i stand til at skabe resultater. Derfor fik DH sammen med en række andre organisationer et tilbud om at blive rammeorganisation. Efter en række møder med DHs medlemsorganisationer hen over sommeren med en tæt dialog omkring forudsætninger og mål, sagde DH ja tak til tilbuddet. I februar 2013 blev aftalen en realitet. At DH skal fungere som rammeorganisation betyder at DHs medlemsorganisationer fremover kun kan søge om støtte til deres internationale udviklingsprojekter i DH. Puljens størrelse er derfor et spejlbillede af, hvor mange projekter DHs medlemsorganisationer traditionelt har fået støtte til. Det nye er, at alle handicapprojekterne nu er samlet under et tag, og det giver mulighed for meget mere synlighed og synergi. For at være med til at understøtte synergi og synlighed er der etableret et nyt Udviklingsstrategisk Forum, Her har alle de ulandsaktive medlemsorganisationer plads. Det er her i dette forum, at der skal diskuteres fælles strategier for området samt arbejdes med fælles kampagner og projekter. STor ENErGi og iderigdom GivEr mange NyE ProjEkTEr Iderigdommen har været stor i medlemsorganisationerne, og det er der kommet mange nye og spændende projekter ud af. Faktisk blev der sat 17 nye projekter og 9 nye partnerskabsaftaler i gang inden udgangen af 2012. Bag de mange projektansøgninger står medlemsorganisationerne, der med engagement og energi kaster sig over det vigtige arbejde med sydpartnerne i lande som blandt andet Ghana, Uganda, Rwanda og Nepal. Mød et udpluk af aktiviteterne og folkene bag her på siden.

det er et stort skridt for arbejdet i udviklingslandene, og det er en væsentlig anerkendelse af dh og ikke mindst vores medlemsorganisationer, der i så høj grad har formået at skabe synlighed og resultater for mennesker med handicap gennem spændende og vedkommende projekter stig langvad 15 gruppefoto fra projektet, spastikerforeningens ungdom i uganda kurvefletter arbejder, dhf i ghana SiND - UGANDA Else Lillebæk Nielsen, frivillig: Projektet går ud på at styrke de svageste de psykisk sårbare og sørge for de har en samlet stemme i forhold til myndighederne. Vi skal styrke bevægelsen. Egentlig ligner det arbejde, vi laver i Uganda, meget det Sind også laver i Danmark. Vi advokerer og styrker organisationen og forsøger at forbedre levevilkårene. For i Uganda er en sindslidelse lig med fattigdom. Inden for de sidste fire år er der kommet 4 nye afdelinger til behandling af psykisk sårbare personer. Afdelinger, der er moderne, og som ikke ligner noget, der tidligere har været i Uganda. DANSk HANDicAP idræts ForBUND (DHiF) - NEPAL Ole Ansbjerg, konsulent: Tidligere på året, i foråret 2012, hørte vi første gang om de nepalesiske kørestolsbrugere, der manglede mulighed for at træne basketball og bordtennis. Det er superengagerede og meget begejstrede unge mennesker, der er gået i gang med det her. Men der er en generel mangel på organisatorisk viden om procedurer med mødeindkaldelser og valg til bestyrelser o.s.v. Det er utrolig vigtigt, at de forstår demokratitanken. De skal selv stå på mål for projektet. Selv om projektet i Katmandu rent praktisk handler om idrætsaktiviteter, så er der meget mere i det end bare bordtennis og basketball. DANSk BLiNDESAmFUND - LAoS, mongoliet, rwanda og GHANA Line R. Lund, Teamleder: Dansk Blindesamfund samarbejder med søsterorganisationer i Laos, Mongoliet, Rwanda og Ghana. Den røde tråd i de forskellige projekter er det organisatoriske og politiske arbejde. I Rwanda for eksempel, der handler det om etablering af lokalafdelinger og ledertræning. Og så arbejder vi meget med oplysning om bekæmpelse af fordomme. Arbejdet bringer mennesker med synshandicap ud af isolation. Ofte er familier og folk i lokalsamfundet ikke klar over, hvad det vil sige at have et synhandicap. Det vil vi lave om på. SPASTikErForENiNGENS UNGDom - UGANDA Thomas Michael Arpe, formand Vi laver et projekt i Uganda, der hjælper unge med cerebral parese med organisationsopbygning. Vi er interesserede i at hjælpe andre mennesker til bedre livsvilkår. Derfor har vi taget initiativ til projektet. Mennesker med cerebral parese i Uganda får et bedre liv, og samtidig får vi herhjemme i Danmark kendskab til vilkårene i andre lande. Det sætter tingene i perspektiv, at vi ser, hvor godt vi selv har det, mens vi gør et stykke arbejde for andre. DHF BoLGATANGA i GHANA Buster Norsk, medarbejder Projektet skal uddanne mennesker med handicap til kurveflettere og sætte dem i stand til at ernære sig selv ved arbejdet. I projektet uddanner vi 60 mennesker med fysiske handicap. De fleste kurve bliver eksporteret, og DHF har siden 2006 selv solgt kurve fra Ghana. Sidste år blev der solgt mellem 500 og 600 kurve hjemme i Danmark. Helt konkret, så går pengene fra kurvesalget til indkøb af tri-cykler og kørestole, som vi deler ud i området dernede. Jeg har lige været i Ghana, hvor jeg havde 30 kørestole med gennem tolden. Og når man er dernede, så kan man se, at hjælpen bliver givet til de rigtige.

gen reformerer 16 rund af myter ikk e fakta! sælger førtids og fl eksjobreformen på f myter og urigtige påstande. vil få meget negative følger for det rummelige rked. ationer rammer i dag en pæl igennem disse på hjemmesiden: w.reformfakta.dk Fakta om reform af førtidspension og fleksjob Fremsat: 1. november 2012 Vedtaget: 19. december 2012 temaside: www.handicap.dk/politik/tema-omfortidspension-og-fleksjob reform Fik organisationerne på Barrikaderne Andet halvår 2012 og starten på 2013 har i høj grad stået i reformernes tegn og i særdeleshed har arbejdet koncentreret sig om vilkårene for fleksjobbere efter regeringens præsentation af reformen af førtidspension og fleksjob. Det stod hurtigt klart, da lovforslaget blev fremsat, at det på fleksjobområdet var præget af spareiver og ønsket om at opfange øget arbejdsevne hos personer i fleksjob. Samtidigt var der med reformudspillet tale om et brud med lovgivningsmæssige traditioner, fordi den skulle have tilbagevirkende effekt på tidligere givne bevillinger, hvilket sandsynligvis er på kant med den europæiske menneskerettighedskonvention. Den store opbakning til denne reform på tværs af Folketinget, var både overraskende og skuffende. Det har derfor været afgørende for DH at gøre opmærksom på, at reformen rammer mennesker med i april 2012 skabte et fællesskab af medlemsorganisationer hjemmesiden www.reformfakta.dk, og dh var med i en annoncekampagne, som havde hovedbudskabet, at reformudspillet var skabt på baggrund af myter ikke fakta. handicap både på vores eksistensgrundlag og vores værdighed. DH har deltaget i samråd og møder med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og relevante ordførere, hvor der er blevet sat fokus på reformens fejl og mangler. DH har skrevet åbent brev til ministeren omkring den diskriminerende model for løn til fleksjobbere, og DH har løbende bidraget med indlæg og været citeret i diverse medier, som har ført debatten på området f.eks. Altinget.dk. DH har oprettet en temaside på handicap.dk, og deltaget i en aviskampagne med det formål at formidle fakta og nedbryde florerende fordomme om fleksjobbere og førtidspensionister. Reformen er nu vedtaget og implementeringen er i fuld gang ude i kommunerne. DH s fokus ligger nu i at følge kommunernes forvaltning af de mange gråzoner, reformen har skabt for at kunne gøre politikerne opmærksomme på problemerne og nødvendige justeringer for at rette op på disse.

dh mener at mennesker med handicap har ret til den støtte, hjælp og kompensationen, som loven m.v. foreskriver, så vi kan leve et liv på lige vilkår med alle andre. 17 kamp For lægmænd gav resultater Klagesystemet har været på hårdt arbejde bl.a. i forlængelse af kommunernes spareiver, og antallet af klager har været stødt stigende. Men selvom mange sager hjemvises af klagesystemet, så er kommunerne ikke lige gode til at efterleve nævnenes afgørelser. Generelt er der en øget tendens til, at borgeres retssikkerhed er under konstant pres. DH har haft stor fokus på at skabe en modvægt til denne negative tendens. I november 2012 tog DH initiativ til et historisk Retssikkerheds Topmøde, hvor DH inviterede alle sine repræsentanter i klagesystemet på tværs af sundheds-, uddannelses- social- og beskæftigelsesområdet til retssikkerhedsmøde. Et af hovedtemaerne på mødet var, at lovforslaget om ændring af klagesystemet som en tyv om natten blev fremsat uden inddragelse af interessenterne på området. DH kæmpede imod ændringerne og for sikring af lægmandsprincippet. Lægmændenes rolle er helt afgørende for at sikre, at virkeligheden for mennesker med handicap tages i betragtning ved afgørelserne. Det var derfor et yderst vigtigt skridt i den rigtige retning, da det lykkedes at få udvidet brugen af lægmænd til et udvalg af ikke-principielle sager. DH vil følge konsekvenserne af ændringerne tæt. kommunerne SkAL overholde LovEN Der har samtidig været stort politisk fokus på kommunernes overholdelse af loven. Social- og Integrationsministeren blev kaldt i åbent samråd om emnet d. 22. november 2012, hvor DH og mange medlemsorganisationer mødte frem. På baggrund af samrådet udarbejdede DH 13 forslag til forbedring af borgernes retssikkerhed inden for den nye struktur for klagesystemet. Disse er formidlet til Folketingets politikere, der har taget godt imod dem. Den 5. februar 2013 var der en forespørgsel i Folketinget om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis. Forespørgslen mundede ud i en beslutning om straks at gennemføre en undersøgelse af kommunernes efterlevelse af ankemyndighedernes afgørelser. Man vil også undersøge, hvordan kommunerne anvender serviceniveauer og konkrete, individuelle vurderinger. DH har sat fokus på retssikkerhed i afdelingernes politiske arbejde i 2013. Fakta om retssikkerhed: lovforslag om ændring af klagesystem, som blev fremsat 27. februar 2013 og forventes at træde i kraft 1. juni 2013, indebærer, at der i klagesystemet på beskæftigelsesområdet og det sociale område fremover kun vil være 1 samlet klageinstans for borgere, ankestyrelsen. samtidig nedlægges de sociale nævn og Beskæftigelsesankenævnene og dermed forsvinder lægmandsdeltagelsen fra størstedelen af sagerne. Jeg er rystet i min grundvold. det er et dybt og alvorligt anslag mod borgernes retssikkerhed, og så tillader man sig oven i købet at fremsætte forslaget med den begrundelse, at det skal skabe øget retssikkerhed, stig langvad

18 stort skridt For lighed i sundhed Politikerne brugte handicapkonventionen. En tragisk sag om en kræftpatient, der ikke fik den optimale behandling, fordi hun som det stod i journalen var svagt retarderet, blev startskuddet til et tiltrængt fokus på lighed i sundhed i den offentlige debat og i Folketinget. På politisk plan blev der hurtigt rejst tvivl om, hvorvidt den ulykkelige sag var et enkeltstående tilfælde - eller om der generelt er et problem med diskrimination af personer med handicap i det danske sundhedsvæsen. DH skrev derfor et brev til ministeren med talrige eksempler på diskrimination. Samtidigt stillede DH sig til rådighed for et samarbejde om løsninger. Sagen førte til en glædelig erkendelse i Folketinget, hvor der på tværs af partierne var bred enighed om, at Danmark har et ligebehandlingsproblem, når det gælder handicap og sundhed. I forespørgselsdebatten om emnet henviste flere politikere til DH s oplysninger og DH s undersøgelser om medicinsikkerhed og lige adgang til fysisk træning for personer med handicap. Flere politikere henviste også til handicapkonventionen, der var helt central i den vedtagelse, som et enigt Folketing vedtog efter debatten. I tråd med konventionen understreger vedtagelsen bl.a., at det danske sundhedsvæsen..skal sikre, at personer med handicap har ret til at nyde den højeste opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap, samt at personer med handicap har ret til det samme udbud af sundhedsydelser af samme kvalitet, som gives til andre. I vedtagelsen opfordrer Folketinget endvidere til, at arbejdet med at reducere uligheden i sundhed også skal fokusere på personer med handicap. Det har bl.a. resulteret i, at sundhedsministeren efterfølgende har taget initiativ til den første egentlige kortlægning af uligheden i sundhed blandt personer med handicap. vederlagsfri FySioTErAPi Et andet centralt fokuspunkt ift. sundhed handler om den vederlagsfrie fysioterapi. Handicaporganisationerne er meget bekymrede over, at visse kommuner arbejder på at få ændret systemet omkring vederlagsfri fysioterapi. Her er der et system, som virker, og som har uvurderlig betydning for de 55.000 borgere, der hvert år har behov for fysioterapeutisk behandling pga. et fysisk handicap. DH har bl.a. bedt medlemsorganisationerne om 25 patienthistorier, der viser betydningen af vederlagsfri fysioterapi - og har indtil nu modtaget mere end 500 personlige beskrivelser. Det sendte et krystalklart signal til politikerne om, at ordningen skal udvikles - og ikke afvikles, da Stig Langvad primo 2013 var til foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. Et signal, som blev mødt med stor lydhørhed. det er meget glædeligt, at Folketinget - på tværs af partierne og med udgangspunkt i konventionen - er blevet enige om at sætte et tiltrængt fokus på den diskriminerende ulighed i sundhed blandt personer med handicap stig langvad

19 arbejdet i europa DH arbejder ikke kun på det nationale plan, når det gælder det handicappolitiske arbejde, men også internationalt. En stor del af kræfterne bliver lagt i samarbejdet på tværs af Europa og her yder DH sit bidrag blandt andet i den europæsiek paraply, European Disability Forum (EDF), hvor Stig Langvad sidder med ved bordet som medlem af bestyrelsen. En af årets mest bemærkelsesværdige sejre for EDF og handicapsagen i Europa har været, at der i EU-regi er lavet udkast til et kommende fælleseuropæisk regelsæt for offentlige hjemmesiders tilgængelighed. Direktivet skal ensrette regler og retningslinjer for hjemmesider inden for den europæiske union, så adgangen til information på internettet bliver tilgængeligt for mennesker med handicap. Og det har været længe undervejs. De første skridt blev taget med Riga-deklarationen i 2006, hvor det blev besluttet, at offentlige hjemmesider i medlemstaterne skulle være tilgængelige i 2010. Det særlige ved at få et EU-direktiv på dette område er, at vi gennem direktivet får en lovgivning om tilgængelighed til hjemmesider via EU, som man i Danmark ikke har vist villighed til at indføre i national lovgivning. Det er tydeligt, at en vedtagelse af et EU-direktiv er nødvendig, for en kortlægning af danske offentlige hjemmesiders tilgængelighed fra december sidste år, viser et stort behov for lovgivning på området. Tilgængelige hjemmesider er af afgørende betydning for inklusion af mennesker med handicap i samfundet og for hele regeringens digitaliseringsstrategi, der nedlægger papirpost, og gør digital selvbetjening obligatorisk for danske borgere. Alligevel viste Digitaliseringsstyrelsens kortlægning, at kun 61 procent af de danske hjemmesider lever op til reglerne for tilgængelighed. Der er stadig alt for mange hjemmesider, der ikke er tilgængelige for personer med handicap. EDF BESøGTE verdens mest TiLGæNGELiGE ByGGEPLADS i DANmArk I 2012 var DH vært for EDF s generalforsamling. En stor begivenhed, hvor deltagere fra den europæiske handicapbevægelse deltog. Her var 200 deltagere, der repræsenterede mere end 80 millioner mennesker med handicap i Europa, samlet. På programmet var blandt andet arbejdet med medlemslandenes arbejde med FN s Handicapkonvention og EU s handicapstrategi. Men ikke alt var arbejde og møder. Eftersom generalforsamlingen blev afholdt i København, var det nærliggende, at de europæiske handicappolitikere skulle se Handicaporganisationernes Hus, selvom det nye domicil på daværende tidspunkt endnu ikke stod færdigt. De 200 delegerede blev vist rundt på det, der i dagens anledning blev gjort til verdens mest tilgængelige byggeplads og fik et flot indtryk af huset. edf delegerede på besøg i domicilet, mens det endnu er en byggeplads

20 dh projekt dobbeltminoriteter læs mere på www.handicap.dk/dobbeltminoriteter asghar azizi: det giver mit liv mening. det, at jeg har mulighed for at udvikle mig og beskæftige mig med noget, jeg brænder for. gennem det frivillige arbejde læ - rer jeg nye ting, som fx bestyrel - sesarbejde og regnskabsførelse. og samtidig kan jeg bidrage med det, jeg er god til: nemlig at få tingene til at ske, og koordinere og uddelegere. dh -aalborg og asghar azizi deltager i dh s udviklingsprojekt dobbeltminoriteter. dobbeltminoriteter DH sætter etniske minoriteter med handicap i fokus gennem et nyt udviklingsprojekt. En stor del af projektet vil foregå i Roskilde og Aalborg i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og lokale etniske minoritetsforeninger. Handicaporganisationerne kæmper dagligt med forestillinger og fordomme om handicappede i den offentlige debat. Disse fordomme og de billeder, de skaber, spiller en rolle i mødet og relationen mellem personer uden og personer med handicap. Det samme gælder de personer, som samles under kategorien etniske minoriteter. I DH s projekt Dobbeltminoriteter forsøger vi at gøre op med fordommene ved at skabe møder og samarbejder mellem handicaporganisationerne og etniske minoritetsforeninger og tilbud, hvor personer med etnisk minoritetsbaggrund allerede kommer. Vi håber, at vi med projektet kan være med til at skubbe i retning af, at handicaporganisationerne bliver bedre til at inkludere personer med etnisk minoritetsbaggrund i egne rækker. Samtidig håber vi på at påvirke andre foreninger og organisationer, som har kontakt til personer med etnisk minoritetsbaggrund, til at inkludere personer med handicap. HovEDvæGT På LokAL indsats med FokUS På DE FriviLLiGE Vi fokuserer indsatsen på 2 projektkommuner. Her vil vi klæde lokale frivillige på i de pågældende kommuner (dvs. DH-afdelinger og interesserede lokale medlemsorganisationsafdelinger) til inklusion af etniske minoriteter og afprøve nye samarbejder med fx lokale etniske minoritetsforeninger og Flygtningehjælpens frivilliggrupper. Viden og erfaringer fra projektkommunerne vil blive formidlet løbende til handicaporganisationerne og bl.a. gennem projektets følgegruppe til andre sociale frivillige organisationer og instanser Projektet har siden sommer 2012 indsamlet viden om dobbeltminoriteter og inklusion i foreningslivet og knyttet netværk til ressourcepersoner både i etniske minoritetsmiljøer, handicaporganisationerne, instanser i det offentlige system og andre frivillige sociale organisationer. Vi har bl.a. indgået et strategisk samarbejde med Dansk Flygtningehjælp for at nå bredere ud til de etniske minoritetsmiljøer. På den måde forbedres vores muligheder for at udbrede kendskabet til handicaporganisationerne og mulighederne for mennesker med handicap i Danmark. Projektet har oprettet en netværksgruppe, som er åben for alle medlemsorganisationer og DH-afdelinger. Pt. er 8 medlemsorganisationer og 11 DH-afdelinger tilknyttet. Ved at arbejde med mangfoldighed og skabe en bredere kontaktflade til mangfoldigheden af personer med handicap, bliver vi bedre i stand til at inkludere og repræsentere alles virkelighed og oplevelser i vores arbejde for et mere lige samfund. stig langvad

skolens FællesskaB er For alle inklusion i grundskolen DH s projekt sætter fokus på børnenes og forældrenes stemme, når det gælder inklusion. I det første projektår, juni 2012-juni 2013, sættes der fokus på at finde børnenes stemme ved hjælp af research, erfarings- og vidensindsamling samt udvikling af materialer og værktøjer. Vi vil gerne have børnenes og forældrenes stemme frem. Vi hører altid politikerne og lærerne, men hvad betyder fællesskab og lige muligheder i børnenes verden? Og hvad mener de, der skal til for at opnå øget inklusion, siger projektleder Karen Wol Knudsen En af metoderne til at høre børnenes stemme bliver deltagende observation og interviews på skoler. Ved at være en flue på væggen i børnenes hverdag og ved at spørge ind til deres konkrete oplevelser og tanker, vil projektet give børnenes stemme plads i debatten. Ud over det arbejder projektet med at skabe undervisningsmaterialer til børn i indskolingen om mangfoldighed og materialer til dialog om inklusion til forældremøder. Der er fokus på at møde målgrupperne i øjenhøjde, og derfor arbejdes der på formidling via små film, som produceres i samarbejde med TV Glad. Det handler om at skabe større plads til mangfoldighed og deltagelse i fællesskabet ved at nedbryde barrierer, tabuer og uvidenhed. Vi vil dele viden bl.a. ved at skabe nogle værktøjer, som gør det nemmere at tale sammen på nye måder. Det skal f.eks. gerne være lige så naturligt og trygt at fortælle om sit barns særlige behov til et forældremøde, uanset om det handler om allergi eller autisme og det skal være i orden at spørge ind. I dag er vi som forældre vant til, at der kan være en klassekammerat med til fødselsdagsfesten, som ikke kan tåle mælk, I fremtiden skal der måske en kørestolsbruger eller en synshandicappet med til festen det kræver, at vi kan tale sammen om det siger projektkonsulent Jonas Paustian Borup. STærk LokAL ForANkriNG Den første fase af projektet har også handlet om at få fastlagt hvilke kommuner og DH afdelinger, der skal indgå i projektet. 10 kommuner er udvalgt som samarbejdskommuner og ca.3 skoler i hver kommune indgår i projektsamarbejdet. Andet halvår har fokus på rekruttering samt uddannelse af inklusionsambassadører samt udvikling af materialer til dialogmøder samt til lokale handicapråd. Endvidere er der i projektet mulighed for, at DH s medlemsorganisationer kan få økonomisk støtte til at gennemføre aktiviteter med fokus på inklusion. Aktiviteterne kan gennemføres frem til maj 2014. dh s samarbejdskommuner er indtil videre Bornholm, herlev, københavn, Vordingborg, aarhus, esbjerg, holstebro, mariager Fjord dh projektet skolens fællesskab er for alle inklusion i grundskolen er en del af en større kampagne finansieret af ministeriet for Børn & undervisning projektperioden løber fra juni 2012-Juni 2014. projektet står i tæt samarbejde med skole & Forældres og det Centrale handicapråds projekt: Forældre for fællesskab. læs mere her: www.handicap.dk/inklusion i danmark har vi haft tradition for særlige løsninger for personer med handicap indenfor fx bolig, transport og skolevæsen. det har betydet, at personer med handicap har været ude af øje og ude af sind. inklusion handler om, at personer med han - dicap skal ind i øje ind i sind. det handler om ligeværd i yderste forstand stig langvad

22 dh sætter dagsordnen DH Er FEmTEBEDSTE interesseorganisation, Når DET kom mer TiL AT PåvirkE FoLkETiNGETS DAGSorDEN. 1. Alle interesser bliver hørt, når Folketinget udarbejder lovforslag, men hvilke får egentlig indflydelse, når der foretages konkrete ændringer i lovforslagene, og hvilke har indflydelse på den politiske dagsorden? De spørgsmål stiller forskningsprojektet INTERARENA fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, i en større undersøgelse, som blev offentliggjort i DJØF Bladet nr. 17 2012. Undersøgelsen har set på danske interesseorganisationers kamp for indflydelse på Christiansborg. Undersøgelsen, som bl.a. er baseret på en spørgeskemaundersøgelse til 1100 danske organisationer, 2. placerer DH på en 4. plads, når det gælder indflydelse på konkrete lovændringer og på en 5. plads, når det gælder indflydelse på Folketingets dagsorden. Undersøgelsen viser, at DH kan måle sig med store organisationer som FOA, Danske Regioner, LO og Landbrug & Fødevarer, når det gælder indflydelse. I DH er vi overbeviste om, at det er den gode dialog og det gode samarbejde med både politikere og andre organisationer, der giver gode resultater. Vi vægter troværdighed meget højt, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at levere viden, substans og fakta til beslutningstagere. 3. 1-3 eksempler på dh i medierne

23 dh s direktør poul erik h. petersen byder velkommen ved åbningen af det nye domicil dh i medierne En vigtig del af arbejdet med den politiske indflydelse er synlighed i medierne og den offentlige debat. I det forgangne år har DH sat sit præg og været aktiv på alle platforme. I alt 110 gange har DH eller Stig Langvad været omtalt i de danske dagblade det seneste år. Det betyder, at DH i snit er synlig i de danske dagblade lidt mere end hver 3. dag på årsbasis. På radio og tv er det blevet til mange kommentarer fra Stig Langvad bl.a. på TV2 nyhederne, DR1 s store debataften Far Velfærd? og flere radioindslag i P4 og P1. Man kan læse et udpluk af Stig Langvads citater på siderne i denne beretning. En del af DH s kommunikationsstrategi er en øget synlighed på nettet. Det har ført til en lang række indlæg på væsentlige elektroniske medier som f.eks. Altinget.dk og Kommunernes debatforum Agora. DHs egen hjemmeside www.handicap.dk har fået 6.000 flere besøgende end året før og nåede op på over 178.000 besøgende i året, der er gået. En lille del af de nye besøgende kom fra Facebook. For i 2012 trådte DH ind på verdens største sociale medie, Facebook. Danske Handicaporganisationers side på Facebook har fået mere end 130 likes på mindre end to måneder. Den største begivenhed i 2012 var indvielsen af Handicaporganisationernes Hus. Prominente gæster fra hele landet, repræsentanter fra medlemsorganisationerne og Dronning Margrethe d. II bidrog til, at den 12.12.2012, blev den travleste på handicap.dk i året, der gik. Indvielsen blev sendt live på hjemmesiden og mere end 2300 besøgte hjemmesiden, mens dronningen besøgte Handicaporganisationernes Hus det er tre gange så mange som gennemsnitligt. lokale børnehavebørn afventer dronningens besøg dronning magrethe den 2 ved indvielsen.

Danske Handicaporganisationer (DH ) Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Tlf.: +45 3675 1777 Fax: +45 3675 1403 Direkte: +45 3638 8510 Mobil: +45 3089 8510 E-mail: xx@handicap.dk www.handicap.dk DH s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen Astma-Allergi Danmark Danmarks Bløderforening Danmarks Psoriasis Forening Dansk Blindesamfund Danske Døvblindes Fællesrepræsentation Dansk Epilepsiforening Dansk Fibromyalgi-Forening Dansk Handicap Forbund Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse Danske Døves Landsforbund Diabetesforeningen Foreningen af Stammere i Danmark Gigtforeningen HjerneSagen Hjerneskadeforeningen Høreforeningen Landsforeningen Autisme Landsforeningen LEV Landsforeningen Sind Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose LungePatient.dk Muskelsvindfonden Nyreforeningen Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark Osteoporoseforeningen Parkinsonforeningen PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Sammenslutningen af Unge Med Handicap Scleroseforeningen Spastikerforeningen Stomiforeningen COPA