Vejledningsmateriale til vejledere for Social og sundhedsassistent elever ved Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Social og sundhedsassistent elever ved Socialt Rehabiliteringscenter 1

Indhold: Trin 2 til praktikvejlederne. Beskrivelse af det gode praktikforløb 3 Erhvervsfaglig kompetence 4 Pejlemærker og eks. på anvendelse 4 Faglige standarder Modtagelse af elever Forventningssamtaler Elevsamtaler Elev- / midtvejssamtale og praktikerklæringer (PASS) Midtvejssamtaler Praktikerklæringer (PASS) 6 Praktikerklæringer jf. PASS Definition af præstationsstandarder 12 Praktikmål og refleksionsspørgsmål 14 Praktikmål og indhold i elevsamtaler (Praktik 3) 16 Bilag Skemaer til forberedelse og afvikling af samtaler (kopieres til elever): Forventningssamtaler Elevsamtaler Midtvejssamtaler Afsluttende samtale Bagudrettet - fremadrettet refleksionsmodel 27 Praktikerklæringer: Praktikerklæring Hjælpeskema til praktikerklæring, socialog sundhedsuddannelsen trin 2 2

Beskrivelse af det gode praktikforløb. For at skabe det gode praktikforløb, stiler vi efter en lærings- og uddannelsesstruktur, hvor kulturen på praktikstedet er præget af kvalitet og hensynet til den enkelte elevs forudsætninger og læringsbehov. Et godt praktikforløb er præget af: Et godt samspil mellem elever, praktikvejledere, praktikansvarlige ledere, teamledere generelt al personale, som kender og påtager sig deres ansvarsog kompetenceområder At uddannelsesområdet er en kerneydelse At elever, praktikvejledere og praktikansvarlige ledere, har tiden til lærings- og uddannelsesopgaver Et anerkendende uddannelses- og læringsmiljø præget af - ligeværd - imødekommenhed - åbenhed - tillid - loyalitet - gensidig respekt - dialog - feed-back, herunder ros og ris på rette tid og sted - gensidig sparring Kompetente vejledere Accept af elevernes forskellighed såvel fagligt som personligt At eleverne er ventet, bliver godt modtaget og er medbestemmende, der hvor det er muligt Engagerede og nysgerrige elever, der tør stille spørgsmål til praktikstedets måde at gøre tingene på Elever, der tør sige til og fra i forhold til de opgaver, de bliver stillet Elever, der oplever at være en del af det kollegiale praksisfællesskab Ajourførte uddannelsesplaner fra Social- og Sundhedsskolen Et ajourført og anvendeligt uddannelsesmateriale til hvert uddannelsestrin At elevmateriale, standarder o.a. anvendes Det har været et godt praktikforløb, når alle oplever, at ovenstående er indfriet, når eleven er blevet udfordret og har turdet udfordre sig selv og dermed udviklet sig såvel fagligt som personligt. 3

Erhvervsfaglig kompetence. Opnåelse af fagmål og praktikmål fører til opnåelse af kompetencemålene. En uddannet SSH og SSA uddannes til en erhvervsfaglig kompetence, hvilket er: Viden og færdigheder, der omsættes og anvendes i en professionel opgavevaretagelse. At eleven udvikler de nødvendige personlige kompetencer. Praktikmålene afspejler: At der er stigende krav og forventninger om høj faglig kvalitet i de sundhedsfaglige ydelser og opgaver, der skal løses nu og i de kommende år. At man går fra passiv pleje til aktiv rehabiliterende indsats i eget hjem. At der er fokus på at fastholde og udbygge borgernes/patienternes funktionsniveau/mestringsevne. At der er fokus på den sammenhængende indsats både på tværs af sektorer og internt i kommunerne. At de ikke specialiserede pleje- og behandlingsopgaver løses hjemme hos borgerne/patienterne eller i dennes nærmiljø. At flere og flere komplekse opgaver varetages i borgernes hjem. At den praktiske færdighed tydeliggøres. Øget krav om dokumentation ift. patientsikkerhed/ borgersikkerhed og sammenhængende indsats. Øget krav til at forstå systemet, så borgeren/patientens forløb understøttes i ét sammenhængende forløb. At målene er blevet mere målbare. En tydelig niveaustigning mellem trin 1 og trin 2. Pejlemærkerne og eks. på anvendelse i vejledningen. Som vejleder skal du løbende være opmærksom på, hvordan eleven arbejder med indholdet i de fem pejlemærker og hvordan det kommer til udtryk. - Hvilke tegn ser du på, at eleven er nysgerrig? - Er hun interesseret i at lære nyt? - Stiller hun undrende spørgsmål til dig og dine kollegaer? - Er hun åben for at gå nye veje i læringsprocessen? De 5 pejlemærker og indholdet i det enkelte pejlemærke skal tænkes ind i alle de opgaver, eleverne vejledes i, og som de skal varetage. Være nysgerrig, dvs. at: - vise reel interesse og motivation for at lære. - stille undrende eller uddybende spørgsmål til vejlederens måde at udføre opgaven på - være åben for at udføre opgaver på forskellige måder, end der er blevet undervist i på skolen. Være refleksiv, dvs. at: - eleven stopper op, er nysgerrig og forholder sig undrende til daglig praksis. - eleven inddrager nødvendig teori i sine refleksioner. 4

Kunne indgå i relationen, dvs. at: - eleven har/viser interesse for de patienter/borgere, som eleven samarbejder med i daglig praksis. - reflektere over kvaliteten i de relationer, eleven indgår i. - eleven viser kommunikationskompetencer og reflekterer over kommunikationen. Være empatisk, dvs. at: - kunne anerkende borgerens/patientens følelser i samarbejdet og handle derefter. Kunne handle etisk, dvs. at kunne handle fornuftigt og rigtigt ud fra: - etiske overvejelser. - viden om betydningen af integritet, menneskets reaktionsmønstre. 5

Faglige standarder. Faglig standard for modtagelse af elever i praktikken. Formål med praktikbesøget At eleven oplever sig ventet og velkommen, så der skabes et godt udgangspunkt for samarbejde, samt faglig og personlig udvikling. At eleven så vidt muligt bliver præsenteret for praktikvejlederen, ledelse og personalet på praktikstedet, eller bliver informeret om, hvem der bliver praktikvejleder.. At eleven evt. får udleveret arbejdsplanen for de første fire uger af praktikken. Forberedelse til praktikbesøg Praktikvejlederen eller en anden medarbejder afsætter tid til at modtage eleven. Der udarbejdes en arbejdsplan for de første fire uger af praktikken, som enten udleveres til eleven på praktikbesøget eller sendes til eleven senest fire uger før 1. praktik. Deltagere i modtagelsen på praktikbesøget Praktikvejlederen, en anden medarbejder eller igangværende SSA-elev. Fremgangsmåde og indhold på praktikbesøget Praktikvejlederen og evt. teamleder byder velkommen, og: Viser eleven rundt, hilser på kolleger og evt. borgere. Gennemgår arbejdsplan og andre praktiske ting. Afklarer om eleven har behov for særlige aftaler i forhold til arbejdsplanen. Informerer eleven om mødetid og sted den første dag praktikken Formål med modtagelse til praktikken 6

At eleven oplever sig ventet og velkommen i et miljø sammensat af faglig praksis, læring og uddannelse. Forberedelse Praktikvejlederen sørger for: Et introduktionsforløb for eleven. En plan for praktikperioden, herunder dato for de aktiviteter, der skal finde sted i praktikken (forventningssamtale, midtvejssamtale, afgivelse af praktikerklæring, elevsamtaler og undervisning. Et dueslag/postbakke, kode til IT-systemer og andre nødvendige ting parat til eleven begynder i praktikken. Deltagere i modtagelsen Eleven og praktikvejlederen Fremgangsmåde og indhold Anvende praktikstedets procedure for modtagelse, herunder praktikstedets generelle introduktionsprogram til nyansatte. Gennemgå plan for praktikperioden herunder samstemme elevens og egen arbejdstidsplan (Afklare om eleven har behov for særlige aftaler i forhold til arbejdsplanen) Gennemgå skemaet til forberedelse og afvikling af forventningssamtale. Undersøge elevens kendskab og anvendelse af elevmaterialet. Evaluering Undersøge elevens oplevelse og tilfredshed med den første dag i praktikken. 7

Faglig standard for forventningssamtale Formål med samtalen er, at At eleven og praktikvejlederen lærer hinanden at kende, skaber grundlag for et respektfuldt samarbejde og finder ud af, hvordan eleven lærer bedst. At eleven og praktikvejlederen udveksler tanker, behov og forventninger, så de sammen kan planlægge praktikforløbet med udgangspunkt i målene. Forberedelse: Praktikvejlederen: Disposition til dialog omkring arbejdet med hver af de 5 pejlemærker i praktikken. Introduktion til hvordan samarbejdet omkring læringsspiralen anvendes i praktikken. Forventninger til eleven om hvordan hun forbereder sig til samtalen jvf. Elevmaterialet. Deltagere i samtalen Eleven, praktikvejlederen og evt. den praktikansvarlige. Fremgangsmåde og indhold Deltagerne går i dialog om elevens nedskrevne forventninger. Eleven får en begrundelse for, hvad der kan - og ikke kan indfries. Samtalen aflyses, hvis eleven møder uforberedt. Der aftales en ny samtale. Praktikvejlederen og/eller den praktikansvarlige informerer og begrunder forventningerne til eleven. Der indgås aftaler om praktikperioden, som alle er forpligtede til at overholde. Skemaet til forberedelse og afvikling af forventningssamtaler underskrives af alle og gemmes i elevmappen. Evaluering Elevsamtalen evalueres af deltagerne i samtalen. Undersøg elevens oplevelse og tilfredshed med samtalen. 8

Faglig standard for elevsamtaler. Formål At eleven og praktikvejlederen: Udveksler viden, erfaringer og færdigheder, så eleven bliver i stand til at nå praktikkens mål. Planlægger læringsaktiviteter ud fra målene og elevens personlige mål. Afklarer hvordan eleven kan øve sig i - og arbejde selvstændigt med ukendte opgaver. Inddrager teorien til at udvikle elevens opgaver i praktikken. Reflekterer over de opgaver, eleven har deltaget i. Forberedelse Praktikvejlederen: Opsamle viden om hvordan eleven arbejder med hver af de fem pejlemærker, hvilke tegn har du for eksempel set på hendes nysgerrighed?. Orientere om at forberede sig skriftligt på samtalen, ud fra skemaet i elevmaterialet. Orientere eleven om at medbringe relevante aftaler og materiale fra tidligere afholdte samtaler. Forberede samtalen bl.a. ved hjælp af skemaet til forberedelse og afvikling af elevsamtaler og forberede refleksionsspørgsmål til eleven. Hvem deltager i elevsamtaler Eleven og praktikvejlederen. I særlige tilfælde også den praktikansvarlige. Fremgangsmåde og indhold i elevsamtalerne Eleven har medansvar for udbyttet af samtalerne. Hvis eleven møder uforberedt, kan samtalen aflyses. Der tages udgangspunkt i elevens og praktikvejlederens forberedelse. Praktikvejlederen spørger ind til målene og de læringsmuligheder, eleven har benyttet, og stiller relevante refleksionsspørgsmål. Ud fra elevens refleksionsskemaer drøftes de faglige standpunkter, de personlige kompetencer (pejlemærkerne)for at nå målene. Skemaet til forberedelse og afvikling af elevsamtaler udfyldes, underskrives og opbevares til næste samtale. Evaluering Elevsamtalen evalueres af deltagerne i samtalen. Hvad var godt, og hvad kunne være gjort anderledes? Levede samtalen op til formålet? 9

Faglig standard for midtvejssamtale Formål med samtalen er, at Skabe overblik, kigge tilbage, samle op, lære og planlægge resten af praktikken. Forberedelse Praktikvejlederen: Orienterer eleven om at forberede sig skriftligt på samtalen, ud fra skemaet i elevmaterialet. Forbereder sig, jvf. Skemaet til forberedelse og afvikling af midtvejssamtalen. Undersøger hos kollegaer, hvordan de oplever eleven fagligt og personligt. Eleven: Medbringer sin skriftlige forberedelse til samtalen, personlige uddannelsesplan, skemaer fra afholdte elevsamtaler, refleksionsskemaer o.a. relevant materiale. Hvem deltager i midtvejssamtalerne Eleven, praktikvejlederen og evt. den praktikansvarlige. Fremgangsmåde og indhold Eleven har medansvar for udbyttet af midtvejssamtalen. Hvis eleven møder uforberedt, kan samtalen aflyses og der aftales en ny. Eleven indleder samtalen med at informere om - hvordan det går i praktikken og med at nå målene. Skemaet til forberedelse og af afvikling af samtalen følges. Aftaler skrives i skemaet og gemmes. Evaluering Midtvejssamtalen evalueres. Hvad var godt, og hvad kunne være gjort anderledes? Levede samtalen op til formålet? 10

Faglig standard for afgivelse af praktikerklæring (PASS) Formål At eleven bedømmes, om praktikken er godkendt eller ikke godkendt. Forberedelse Praktikvejlederen: Tager udgangspunkt i målene og tager hensyn til, om det er den vejledende praktikerklæring eller den endelige praktikerklæring, hvor all målene skal være nået. Som hjælp til bedømmelsen tages der udgangspunkt i de samtaler, der har været afholdt. Kan om nødvendigt udfylde bilagene for praktikerklæringen. Hvem deltager Eleven, praktikvejlederen og evt. den praktikansvarlige. Fremgangsmåde og indhold Praktikvejlederen formidler bedømmelsen til eleven. Den udfyldte PASS- erklæring underskrives af praktikvejleder og praktikansvarlig. Praktikansvarlig sender den originale PASS- erklæring til SOSU- skolen. Eleven får en kopi. Elevens faglige og personlige bedømmelse kan uddybes i bilaget til praktikerklæring. Ved ikke-godkendt praktik, skal afgørelsen begrundes på praktikerklæringen. Evaluering Eleven afleverer en skriftlig evaluering af praktikperioden til praktikvejlederen og den praktikansvarlige. Evalueringen skal indeholde elevens egen andel i udbyttet af praktikken samt elevens oplevelse af praktikkens indsats. 11

Praktikerklæringer jf. PASS Definition af præstationsstandarder. Præstationsstandarderne begynder, rutineret, avanceret skal anvendes inden for det kompetenceniveau, som gælder for det enkelte uddannelsestrin. Præstationsstandarderne er defineret således i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1514 af 15/12/2010, 29: Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineret niveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Præstationsstandarderne kan også læses således: Ord, der beskriver det niveau, som opgavens løses på. Begynder Rutineret Kendt situation. Kompliceret aktivitet under vejledning. Fundamentale kundskabs- og færdighedsområder. Rutinemæssig eller kendt situation Alene og i samarbejde. Planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet. Løse et problem. Selvstændigt sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger. Avanceret Ikke-rutinesituationer Alene eller i samarbejde. Vurdere et problem. Planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet. Løse et problem. Ord, der beskriver den personlige kompetence, der knytter sig til niveauet. Udvikler ansvarlighed. Udvikler grundlag for fortsat læring. Grundlægger selvstændighed i opgaveløsning. Viser fleksibilitet og omstillingsevne. Tager selvstændigt ansvar Viser initiativ. Lægger vægt på kvalitetssans og kreativitet. 12

For at understøtte elevens læring i uddannelsen skal bilag til praktikerklæringen benyttes. Bilaget er et arbejdsredskab, som skal udfyldes af praktikstedet og medgives eleven efter hver praktik. Eleven er forpligtet til at inddrage bilaget i en forventningssamtale på sit nye praktiksted. 13

Praktikmål og refleksionsspørgsmål. Formålet med de kommende sider er at give praktikvejlederen inspiration til, hvordan der arbejdes med praktikmål, pejlemærker, læringsmuligheder og refleksion, som grundlag for elevsamtaler. Yderligere er der forslag til, hvad praktikvejlederen kan undersøge i vejledningen af eleven i forhold til målene. Refleksion tager udgangspunkt i læringsspiralen og refleksionsmodellen. Derved understøtter praktikvejlederen elevens læringsproces. Læringsspiralen: Forklaring af spiralen: Tegningen viser en spiral, som er et billede på, hvordan læringen kan foregå. Læring veksler hele tiden mellem introduktion, at øve sig og selvstændighed. Spiralen viser, at der for hver ukendt opgave foregår en: Introduktion. - en vejleder viser eller fortæller dig om opgaven - du sikrer dig, at du har forstået opgaven Øvelse. - du planlægger, hvordan du kan og vil øve dig på opgaven - du øver dig på opgaven, så mange gange du har behov for Side 14 af 45

Selvstændighed. - du udfører opgaven sikkert (med viden, færdighed og kompetence). - du stopper op og forholder dig til kvaliteten af den udførte opgave (reflekterer). Hen over hele spiralen er der skrevet DIALOG. Det er et billede på de samtaler og refleksioner, du har om opgaverne med: - dig selv - din vejleder - andre medarbejdere - borgerne eller patienterne Evaluering. At evaluere betyder at foretage "et eftersyn" af, om du har nået det mål, du har i forbindelse med en opgave. At evaluere betyder derfor, at du skal måle virkningen af, at du har øvet dig på noget. Der sker hele tiden en evaluering af din måde at løse dine opgaver på. Evalueringerne foretages: - af dig - med din vejleder - med andre medarbejdere Refleksion. Refleksionsmodellerne: Fremadrettet- og Bagudrettet refleksionsmodel er et redskab til læring, som benyttes i både skole og praktik. Du er introduceret til modellerne i første skoleperiode og skal anvende den i dine praktikker. Se modellerne under Bilag. Forslag til yderligere refleksionsspørgsmål. Hvilke udfordringer har du haft i arbejdet med det enkelte mål? Hvordan har du øvet dig i arbejdet med det enkelte mål? Hvad har du brug for at øve dig mere i forhold til det enkelte mål? Hvilken introduktion har du fået i forhold til det enkelte mål? Hvis du har brug for mere introduktion, hvad skulle det så være? Hvilke udfordringer har du når du skal bruge refleksionsmodellen? Hvordan har du brugt pejlemærkerne? Hvilke udfordringer har du, når du bruger pejlemærkerne? Hvilke pejlemærker har du især brugt i arbejdet med det enkelte mål? Side 15 af 45

Praktikmål og indhold i elevsamtalerne (Praktik 2 og 3). Praktikmål Skoleperiodernes temaer Eksempler på læringsmuligheder, opgaver / handlinger som kan hjælpe eleven med at opnå praktikmålene. Forslag til indhold i elevsamtalerne 1 Eleven kan arbejde inden for sit kompetenceområde i overensstemmelse med relevante love inden for: Social service Ssundhed Psykiatri og ud fra Arbejdspladsens værdier Skoleperiode 1: Tema 1+3 Skoleperiode 2: Tema 2 Skoleperiode 3: Tema 2 Med udgangspunkt i en konkret støtte eller samarbejde med en borger, skal du afgøre om de ydelser eller den støtte borger modtager udspringer af serviceloven, sundhedsloven eller psykiatriloven? Find konkrete eksempler på at ydelserne er i overensstemmelse med arbejdspladsens (Esbjerg kommunes) værdier? Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvilke konkrete opgaver eleven har beskæftiget sig med i relation til love, bekendtgørelse, værdier m. fl.? Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet? Find konkrete eksempler på en eller flere bestemte ydelser eller støtte under henholdsvis serviceloven og sundhedsloven Resultaterne af dine undersøgelser dokumenteres i refleksionsmodellen. Side 16 af 45

Afgør om ydelserne eller støtten er i overensstemmelse med socialog sundhedsassistentens kompetenceområde. Afgør om ydelsen eller støtten skal gives af andre fagområder og hvilke? Have kendskab og eller undersøge hvilke andre tilbud der kan opfylde borgers behov (eks. Flowcirkel) for støtte ud fra gældende lovgivning og eller værdier 2 Eleven kan selvstændigt. Identificere behov og Begrunde behov for og Udføre grundlæggende sygepleje til borgere/ patienter ud fra en metodisk tilgang indeholdende - dataindsamling, - planlægning, - handling, - evaluering og - dokumentation Skoleperiode1: Tema 1+2+3 Skoleperiode 2: Tema 1 Skoleperiode 3: Tema 1 Du kan som elev i socialpsykiatrien ikke udføre konkret grundlæggende sygepleje. Som elev kan du med udgangspunkt i en konkret støtte eller samarbejde med en borger selvstændigt identificere, begrunde behov for grundlæggende sygepleje. Denne viden skal formidles til borger og eller kollegaer. observere borgeren identificere borgerens behov for grundlæggende sygepleje (dataindsamling) begrunde borgerens behov for grundlæggende sygepleje (teori/praksiskobling) Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet Konkrete eksempler på observationer Definition af grundlæggende sygepleje Identifikation af en konkret borgers behov for grundlæggende sygepleje Begrundelse af borgerens behov for grundlæggende sygepleje Udførelse af grundlæggende sygepleje ud fra en metodisk tilgang Evaluering af den udførte sygeplejehandling Dokumentation af den udførte sygeplejehandling som er i overensstemmelse med gældende Side 17 af 45

love og retningslinjer. dialog og samarbejde med borgeren Hvilken metodisk tilgang anvender eleven. dokumenterer observationer i det elektroniske it-baserede dokumentationsredskab. 3 Eleven kan: Eeflektere over de etiske dilemmaer, der følger arbejdet som professionel sundhedsperson, og Varetage opgaver i relation til - patientrettigheder samt - - procedurer for patientsikkerhed herunder - indberetning af utilsigtede hændelser jf. Sundhedsstyrelsens gældende vejledning. Skoleperiode1: Tema 3 Skoleperiode 2: Tema 2 Skoleperiode 3: Tema 1+2 Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med skal du beskrive værdimæssige konflikter (etiske dilemmaer). Du kan gennemarbejde etiske dilemmaer ved hjælp af refleksionsmodellen. Dette kunne være overvejelser over begreberne faglig, personlig og privat. Reflekter tillige over dokumentation i Bosted systemet. Undersøge hvad borgerrettigheder er og udføre opgaver i relation hertil efterfølgende Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet Begrebet etik Hvordan indgår etikken i opgaveløsningen Oplevede etiske dilemmaer Erfaringer med patientrettigheder i praksis Erfaring med - og opfølgning af utilsigtede hændelser. Indberette utilsigtede hændelser. Du skal endvidere reflektere over hvordan disse hændelser kan undgås fremover. Side 18 af 45

4 Eleven kan: Dokumentere og Videregive relevante - informationer og - observationer vedrørende tildelte borgere/patienter til plejepersonale og andre faggrupper, herunder til fagpersoner i andre sektorer, og dermed Skoleperiode1: Tema 2+3 Skoleperiode 2: Tema 2 Skoleperiode 3: Tema 1+2 Du kan arbejde med praktik mål 4 i forlængelse af dit arbejde med praktik mål 2. Mens du dokumenterer skal du overveje og beslutte hvilke informationer om og observationer af borgeren der er relevante at videregive til egne kollegaer og eksterne samarbejdspartnere Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet. Kan eleven dokumentere og videregive relevante informationer og observationer - Mundtligt? - Skriftligt? Medvirker eleven i det tværfaglige samarbejde? Medvirke til at sikre - sammenhæng og helhed i borgerens/patientens forløb. Du kan bruge refleksionsmodellen i dine overvejelser og beslutninger om, hvilke informationer der kan og skal dokumenteres og videregives. Kender eleven sin rolle i det tværfaglige samarbejde? Tænker eleven helhedsorienteret/rehabiliterende? Give eksempler herpå? Hvilke informationer skal borger / patient give tilladelser til? 5 Eleven kan: Identificere komplekse problemstillinger hos borgeren/patienten og Reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens - psykiske, - fysiske eller -sociale tilstand og samspillet mellem disse faktorer. Skoleperiode1: Tema 1+2 Skoleperiode 2: Tema 1 Skoleperiode 3: Tema 1 Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med, skal du kunne identificere komplekse problemstillinger. Endvidere skal du kunne undersøge og reagere hensigtsmæssigt på samspillet mellem disse. At identificere komplekse problemstillinger og ændringer stiller krav til din evne til at observere men ligeså vigtigt at formidle dine observationer til borger og kollegaer på et fagligt niveau. Dermed kommer dine relations- Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet Elevens skelnen mellem grundlæggende og komplekse problemstillinger? Elevens forståelse af samspillet mellem borgerens/patientens psykiske, fysiske eller sociale tilstand Elevens eksempler på en hensigtsmæssig reaktion på samspillet mellem borgerens/patientens psykiske, fysiske eller sociale tilstand. Side 19 af 45

kompetencer også i spil Tag stilling til om løsningen på problemstillingen hører under dit kompetenceområde eller du skal henvende dig til andre faggrupper eller kollegaer 6 Eleven kan anvende et: Mundtligt og Skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med socialog sundhedsassistentens kompetenceområde. Skoleperiode1: Tema 2+3 Skoleperiode 2: Tema 2 Skoleperiode 3: Tema 1+2 Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med kan du for at udvikle dit fagsprog gøre følgende: skrive praksisbeskrivelser og undersøge indhold af fagsprog i beskrivelserne Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet Elevens anvendelse af det mundtlige og skriftlige fagsprog. aftale feedback fra din vejleder eller andre kollegaer, når du dokumenterer dine faglige tilgange aftale feedback ved møder, vejledning, undervisning og overlap eller andet hvor du bruger dit fagsprog 7 Eleven kan som led i behandlingen og med udgangspunkt i borgerens/patientens behov anvende: Relevant kommunikationsform herunder - lytte Skoleperiode1: Tema 2 Skoleperiode 2: Tema 1 Skoleperiode 3: Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med skal du for at udvikle din kommunikation gøre følgende: Beskrive faglige refleksioner via refleksionsmodellen vedrørende din kommunikation (inddrage teori) Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet Elevens forståelse af begreberne anerkendende kommunikation, aktiv lytning og vejledning Anvendt litteratur Side 20 af 45

- anerkende -støtte - vejlede og - følge op. Tema 1 Planlægge flere samtaler med udgangspunkt i borgerens behov Elevens eksempler på anvendte kommunikationsformer Elevens dokumentation af sin kommunikation. Udføre og dokumentere din planlagte kommunikation Som minimum skal du kunne lytte og kommunikere anerkendende, støtte, vejlede og følge op. 8 Eleven kan: Indlede og Afslutte en sundhedsfaglig ydelse til en borger/patient herunder gennemføre samtaler i relation til -modtagelse, - udskrivning og - hjemkomst. Skoleperiode1: Tema 1+2 Skoleperiode 2: Tema 1 Skoleperiode 3: Tema 1 Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med kan, du for at udvikle din evne til at indlede og afslutte en støtte eller indsats gøre følgende: Hvis du får mulighed for at følge en borger i en proces med indflytning, udflytning, indlæggelse eller udskrivningssamtale skal du benytte din refleksionsmodel som dokumentation Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet Elevens eksempler på indledning og afslutning af en sundhedsfaglig ydelse levens eksempler på planlægning, udførelse af samtaler i relation til indlæggelse og udskrivning/modtagelse af en borge 9 Eleven kan arbejde: Rehabiliterende, Sundhedsfremmende og Forebyggende ud fra refleksioner over bor- Skoleperiode1: Tema 1+2 Skoleperiode 2: Tema 1 Skoleperiode 3: Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med kan du for at udvikle evne til at vejlede reflektere over: Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet. Elevens eksempler på anvendelse af begreberne i forhold til en konkret borger Side 21 af 45

samt: gerens/patientens - autonomi og - mestringsstrategier Vejlede borgeren/patienten i sundhedsfaglige spørgsmål, der understøtter - egenomsorgsevnen, - livsstil og - livskvalitet. Tema 1 Afklar begreberne autonomi, mestringsstrategi, sundhedsfremme, forebyggelse, livskvalitet og rehabilitering. Lav henvisninger til litteratur, hvor begreberne er beskrevet. Litteratur, hvor begreberne er beskrevet? 10 Eleven kan: Indgå aktivt i borgeres/patienters genoptræningsforløb efter vejledning fra relevante fagpersoner. Skoleperiode1: Tema 1+2 Skoleperiode 2: Tema 1 Skoleperiode 3: Tema 1 Genoptræning behøver ikke udelukkende at være af somatisk karakter, men et udtryk for en generel rehabilitering. I en socialfaglig kontekst kan det også dreje sig om tabte eller manglende kompetencer i forbindelse med almindelig livsførelse. Start med at undersøge om der er borgere der aktuelt er i gang med et genoptræningsforløb og afgør af hvilken karakter genoptræningsforløbet er Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet Elevens kontakt med de fagpersoner, der er involveret i borgerens genoptræningsforløb Hvordan eleven indgår i et konkret genoptræningsforløb hvis dette er tilfældet Tag kontakt med relevant fagperson som er involveret i borgerens genoptræning og undersøg, hvor i forløbet socialog sundhedsassistenten kan deltage. Side 22 af 45

11 Eleven kan: Aktivt indgå i og motivere borger patienter til at deltage i aktiviteter ud fra relevante tilgange, som fx - recovery eller - rehabilitering samt Vejlede og informere om relevante tilbud inden for - rehabilitering, - sygepleje og - service- og botilbud. Skoleperiode1: Tema 1+2 Skoleperiode 2: Tema 1 Skoleperiode 3: Tema 1 Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med, kan du for at udvikle din evne til at vejlede, informere og motivere gøre følgende: Afklar begreberne og find forskelle og ligheder mellem motivation, vejledning og information. Lav henvisninger til litteratur, hvor begreberne er beskrevet. Undersøg begreberne Recovery og Rehabilitering hvad betyder disse begreber for den faglige tilgang? Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet Elevens eksempler på anvendelse af begreberne i forhold til en konkret borger - Motivation - aktiviteter - recovery - rehabilitering - vejledning - information Litteratur, hvor begreberne er beskrevet? Gennem praksisfortællinger og refleksionsmodellen skal du undersøge hvornår og hvordan begreberne indgår i din daglige praksis Elevens eksempler på anvendt motivationsstrategi Elevens eksempler på planlagt og udført aktivitet hos en enkelt eller en gruppe borgere Elevens eksempler på planlagt og gennemført vejledning Planlæg motivation, vejledning og/eller information ud fra borgers behov - gør dig klart hvordan du vil motivere borger i samarbejdet Elevens eksempler på anvendelse af praktikstedets relevante tilbud. 12 Eleven kan efter praktikstedets retningslinjer og efter delega- Skoleperiode1: Tema 2+3 Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med kan du for at udvikle dine kompeten- Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksions- Side 23 af 45

tion selvstændigt: ophælde og uddele medicinen samt observere virkning / bivirkninger, informere om medicinen, dokumentere og medvirke til, at borgere/patienter samarbejder omkring medicinindtag. Skoleperiode 2: Tema 1+2 Skoleperiode 3: Tema 1+2 cer indenfor medicin administration og medicinpædagogik Læs og lær om medicinens virkning og bivirkninger gennem medicin instruks og undervisning i medicin og medicin pædagogik samt lav henvisning til litteratur hvor dette er beskrevet Efterlev praktikstedets retningslinjer for medicingivning og opbevaring modellerne i forhold til målet Elevens viden om praktikstedets retningslinjer for medicinhåndtering herunder dokumentation Elevens viden om medicinens virkning og bivirkning? Eksempler på elevens observationer af medicinens virkning og bivirkninger. Eksempler hvor medicin pædagogik er inddraget i praksis, refleksioner over dette Sikre dig at patienten/borgeren har den fornødne information om medicin m.m. Du arbejder med målet i tæt samarbejde med din vejleder og benytter refleksionsmodellen/ praksisfortællinger som dokumentation for din læring. 13 Eleven kan: Anvende generelle principper for hygiejne herunder - - særlige regimer og -teknikker, fx steril teknik i forbindelse med sårpleje og kateteranlæggelse, Skoleperiode1: Tema 2 Skoleperiode 2: Tema 1+2 Skoleperiode 3: Tema 1+2 I din praktik i socialpsykiatrien stifter du bekendtskab med og anvender generelle principper for hygiejne. Særlige regimer og teknikker indgår som regel ikke i daglig praksis. Undersøg praktikstedets generelle principper for hygiejne. Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet. Elevens viden om praktikstedets generelle principper for hygiejne Side 24 af 45

samt Vejlede borgere/patienter, pårørende og kolleger herom. 14 Eleven kan: forholde sig kritisk til egne og andres arbejdsstillinger og arbejdsstedets indretning i forhold til - forebyggelse af arbejdsskader og voldsomme episoder samt følge gældende -ergonomiske principper og -sikkerhedsforanstaltninger både i forhold til borgerne/patienterne og sig selv. Skoleperiode1: Tema 3 Skoleperiode 2: Tema 1+2 Skoleperiode 3: Tema 1+2 Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med, skal du beskrive og vurdere: Om arbejdsstedets indretning (herunder arbejdet i borgers eget hjem tager højde for forebyggelse af arbejdsskade og voldsomme episoder? Om du i planlægningen af din praksis tager højde for forebyggelse af voldsomme episoder? (pæd. overvejelser og konfliktnedtrapning.) Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet. Elevens eksempler på, hvordan pågældende forholder sig kritisk til egne og andres arbejdsstillinger Elevens kritiske forholden sig til arbejdsstedets indretning i forhold til forebyggelse af arbejdsskader og voldsomme episoder Hvordan følger eleven gældende ergonomiske principper og sikkerhedsforanstaltninger både i forhold til borgerne og sig selv og give eksempler herpå. Du benytter refleksionsmodellen/ praksisfortællinger som dokumentation for din læring. 15 Eleven kan: Tilrettelægge og Følge op på både egne og andres arbejdsprocesser i forhold til såvel -administrative som - sygeplejefaglige opgaver omkring den enkelte borger. Skoleperiode1: Tema 1+2+3 Skoleperiode 2: Tema 1+2 Skoleperiode 3: Tema 1+2 Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med kan du udvikle din evne til tilrettelæggelse og til opfølgning: Udvælg forskellige planlagte eller nye faglige opgaver hos borgeren og beskriv de enkelte faser i tilrettelæggelsen af opgaverne. Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet. Elevens eksempler på tilrettelæggelse og opfølgning af både egne og andres arbejdsprocesser. Side 25 af 45

Dokumenter de administrative, tilrettelagte og evt. udførte sygeplejefaglige opgaver 16 Eleven kan: Identificere behov for velfærdsteknologiske hjælpemidler i borgerens hjem herunder Anvende og Vejlede i brugen samt tage højde for eventuelle dilemmaer forbundet hermed. Skoleperiode1: Tema 2 Skoleperiode 2: Tema 1+2 Skoleperiode 3: Tema 1+2 Nævn herunder hvilke opgaver der skal følges op på af dig eller evt. kolleger. Med udgangspunkt i en borger du har kendskab til eller samarbejder med, skal du beskrive og vurdere: Om borgeren har brug for og kunne drage gavn velfærdsteknologiske hjælpemidler? Om borgeren har brug for vejledning i anvendelse af brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler? Om der er dilemmaer forbundet med brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler? Ved elevsamtale kan du spørge ind til: Hvordan eleven har arbejdet med refleksionsmodellerne i forhold til målet Elevens kendskab til praktikstedets velfærdsteknologiske hjælpemidler Elevens samarbejde med relevante fagpersoner om identifikation af behovet for velfærdteknologiske hjælpemidler Elevens samarbejde med relevante fagpersoner, om anvendelse og vejledninng i brugen af velfærdteknologiske hjælpemidler Elevens samarbejde med relevante fagpersoner om eventuelle dilemmaer forbundet med brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler. Hvilke velfærdsteknologiske hjælpemidler der kunne være relevante i socialpsykiatrien? Side 26 af 45

Bilag: Skemaer til forberedelse og afvikling af samtaler (kopieres til elever): 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 27 af 45

Skema til forberedelse og afvikling af forventningssamtale Din forberedelse til forventningssamtalen Du læser afsnittet i elevmaterialet om gensidige forventninger. Du skal besvare nedenstående spørgsmål skriftligt. Hvilke forestillinger har du til den kommende praktikperiode Hvad tænker du, at du kan bruge din praktikvejleder til? Hvordan vil du gerne indgå i praksisfællesskabet på dit praktiksted? Hvilke arbejdsopgaver tror du, du skal lære og hvad vil være svært for dig? Hvem er du Skriv lidt om hvem du er? (Familie, fritid, skolegang / arbejde / uddannelse.) Hvordan lærer du bedst? Hvad er du god til fagligt og personligt? Hvad har du svært ved fagligt og personligt? Har du brug for/ har du særlige støtteforanstaltninger? Gensidige aftaler om praktikperioden 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 28 af 45

Evaluering af samtalen Hvordan har du oplevet samtalen i dag? Dato for samtalen Underskrift elev Underskrift praktikvejleder Evt.Underskrift praktikansvarlig leder 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 29 af 45

Skema til forberedelse og afvikling af elevsamtaler. Forberedelse Du medbringer dine aftaler fra forventningssamtalen, tidligere elevsamtaler, refleksionsskemaer, evt. midtvejssamtale og andet relevant materiale. Du skal besvare nedenstående spørgsmål skriftligt. Hvordan har du det/trives du på praktikstedet Hvad gør du selv for at befinde dig godt blandt kolleger/praktikvejleder og borgerne? Hvad skal der til, for at du trives her? På hvilken måde skaber du kontakt og tillid til borgerne, dine kolleger og til din praktikvejleder? Hvad har du brug for at øve dig i på baggrund af disse spørgsmål? Hvordan har du udviklet dig fagligt siden sidste elevsamtale Gennemgå praktikmålene hvor langt mener du selv du er? Hvilke opgaver har du arbejdet med siden sidste elevsamtale og hvordan har du anvendt din teoretiske viden fra temaerne i skoleperioderne? Hvilke opgaver skulle du løse til i dag? Hvis du ikke har løst opgaverne, hvad har så forhindret dig i det? 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 30 af 45

Refleksionsskemaer bagudrettet og fremadrettet Gennemgå de refleksionsskemaer, du har udfyldt siden sidst. Hvad skal du øve dig mere i? Selvstændighed i opgavevaretagelsen Hvilke opgaver kan du arbejde selvstændigt med? Hvilke opgaver skal du øve dig mere på for at kunne klare dem selvstændigt? 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 31 af 45

Konkrete emner/temaer du har behov for at drøfte Faglige udfordringer du oplever hos borgerne. Praktiske udfordringer. Andet. Evt. drøftelse af basisgruppemøder F. eks. planlægning af det kommende basisgruppemøde, eller drøftelse af udbyttet af det sidste basisgruppemøde. Aftalte punkter/emner/temaer til næste elevsamtale 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 32 af 45

Evaluering af samtalen Hvordan har du oplevet samtalen i dag? Dato for samtalen Underskrift elev Underskrift praktikvejleder Dato for næste elevsamtale 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 33 af 45

Skema til forberedelse og afvikling af midtvejssamtale. Din forberedelse til midtvejssamtalen Du medbringer dine aftaler fra forventningssamtalen, elevsamtaler, refleksionsskemaer og andet relevant materiale. Du skal besvare nedenstående spørgsmål skriftligt. Gensidige aftaler om praktikperioden Hvordan er det gået med de gensidige aftaler fra forventningssamtalen? Er der noget fra dine elevsamtaler, der har betydning for midtvejssamtalen? Hvor langt er du nået i forhold til at opfylde praktikmålene Hvilke opgaver har du arbejdet med, og hvilke mål hører de til? Hvilke opgaver / mål har du endnu ikke arbejdet med? Hvilke mål har du det svært med? Hvad vil du arbejde med fremadrettet for at nå målene? 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 34 af 45

Hvordan viser du initiativ og ansvarlighed Hvad tror du, dine kolleger og din praktikvejleder vil sige om din indsats i praktikken? Hvordan arbejder du med din skriftlige dokumentation I forhold til borgerne? I refleksionsskemaerne? Gensidige aftaler om sidste del af praktikperioden Her skal du og din praktikvejleder skrive: Hvad du skal arbejde videre med både fagligt og personligt. Hvordan du skal arbejde videre særlige fokusområder. 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 35 af 45

Evaluering af samtalen Hvordan har du oplevet samtalen i dag? Dato for samtalen Underskrift elev Underskrift praktikvejleder EVT.Underskrift praktikansvarlig leder 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 36 af 45

Skema til forberedelse og afvikling af afsluttende samtale. Din forberedelse til den afsluttende samtale Du medbringer dine aftaler fra forventningssamtalen, elevsamtaler, refleksionsskemaer, midtvejssamtalen og andet relevant materiale. Du skal besvare nedenstående spørgsmål skriftligt. Gensidige aftaler om praktikperioden Hvordan er det gået med de gensidige aftaler fra midtvejssamtalen? Er der aftaler fra de afholdte samtaler, der har betydning for den afsluttende samtale? Praktikmålene Vurder dit eget niveau i forhold til hvert enkelt praktikmål s. 12 Pejlemærkerne Hvordan vurdere du dig selv i forhold til hvert af de 5 pejlemærker? Læringsmiljø Hvordan oplever du generelt læringsmiljøet i din praktikperiode? Dato for samtalen Underskrift elev Underskrift praktikvejleder Evt. underskrift praktikansvarlig leder 21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 37 af 45

21-10-2013 Praktikvejledermappen TRIN 2 Side 38 af 45