Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Transkript

1 Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1

2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis side 4 Praktikmål og refleksionsspørgsmål.side 5 Portefolie.....side 6 Praktikbesøg....side 7 Skolens opgaver..side 7 Bilag side 8-9 2

3 Beskrivelse af det gode praktikforløb. For at skabe det gode praktikforløb, stiler vi efter en lærings- og uddannelsesstruktur, hvor kulturen på praktikstedet er præget af kvalitet og hensynet til den enkelte studerendes forudsætninger og læringsbehov. Et godt praktikforløb er præget af: Et godt samspil mellem den studerende, praktikvejledere, praktikansvarlige ledere, teamledere generelt al personale, som kender og påtager sig deres ansvars- og kompetenceområder At uddannelsesområdet er en kerneydelse At den studerende, praktikvejledere og praktikansvarlige ledere, har tiden til lærings- og uddannelsesopgaver Et anerkendende uddannelses- og læringsmiljø præget af - ligeværd - imødekommenhed - åbenhed - tillid - loyalitet - gensidig respekt - dialog - feed-back, herunder ros og ris på rette tid og sted - gensidig sparring Kompetente vejledere Accept af studerendes forskellighed såvel fagligt som personligt At de studerende er ventet, bliver godt modtaget og er medbestemmende, der hvor det er muligt Engagerede og nysgerrige studerende, der tør stille spørgsmål til praktikstedets måde at gøre tingene på studerende, der tør sige til og fra i forhold til de opgaver, de bliver stillet studerende, der oplever at være en del af det kollegiale praksisfællesskab Et ajourført og anvendeligt uddannelsesmateriale til hvert uddannelsestrin Det har været et godt praktikforløb, når alle oplever, at ovenstående er indfriet, når den studerende er blevet udfordret og har turdet udfordre sig selv og dermed udviklet sig såvel fagligt som personligt. 3

4 Pejlemærkerne og eks. på anvendelse i vejledningen. Som vejleder skal du løbende være opmærksom på, hvordan den studerende arbejder med indholdet i de fem pejlemærker og hvordan det kommer til udtryk. - Hvilke tegn ser du på, at den studerende er nysgerrig? - Er hun interesseret i at lære nyt? - Stiller hun undrende spørgsmål til dig og dine kollegaer? - Er hun åben for at gå nye veje i læringsprocessen? De 5 pejlemærker og indholdet i det enkelte pejlemærke skal tænkes ind i alle de opgaver, den studerende vejledes i, og som de skal varetage. Være nysgerrig, dvs. at: - Vise reel interesse og motivation for at lære. - stille undrende eller uddybende spørgsmål til vejlederens måde at udføre opgaven på - være åben for at udføre opgaver på forskellige måder, end der er blevet undervist i på skolen. Være refleksiv, dvs. at: - Den studerende stopper op, er nysgerrig og forholder sig undrende til daglig praksis. - Den studerende inddrager nødvendig teori i sine refleksioner. Kunne indgå i relationen, dvs. at: - Den studerende har/viser interesse for de borgere, som eleven samarbejder med i daglig praksis. - reflektere over kvaliteten i de relationer, hun indgår i. - Den studerende viser kommunikationskompetencer og reflekterer over kommunikationen. Være empatisk, dvs. at: - Kunne anerkende borgerens følelser i samarbejdet og handle derefter. Kunne handle etisk, dvs. at kunne handle fornuftigt og rigtigt ud fra: - Etiske overvejelser. - viden om betydningen af integritet, menneskets reaktionsmønstre. Praktikmål og refleksionsspørgsmål. Formålet med de kommende sider er at give praktikvejlederen inspiration til, hvordan der arbejdes med praktikmål, pejlemærker og refleksion, som grundlag for vejledningssamtaler. Yderligere er der forslag til, hvad praktikvejlederen kan undersøge i vejledningen af den studerende i forhold til målene. Refleksion tager udgangspunkt i læringsspiralen og refleksionsmodellen. Derved understøtter praktikvejlederen den studerendes læringsproces. 4

5 Læringsspiralen: Forklaring af spiralen: Tegningen viser en spiral, som er et billede på, hvordan læringen kan foregå. Læring veksler hele tiden mellem introduktion, at øve sig og selvstændighed. Spiralen viser, at der for hver ukendt opgave foregår en: Introduktion. - en vejleder viser eller fortæller dig om opgaven - du sikrer dig, at du har forstået opgaven Øvelse. - du planlægger, hvordan du kan og vil øve dig på opgaven - du øver dig på opgaven, så mange gange du har behov for Selvstændighed. - du udfører opgaven sikkert (med viden, færdighed og kompetence). - du stopper op og forholder dig til kvaliteten af den udførte opgave (reflekterer). Hen over hele spiralen er der skrevet DIALOG. Det er et billede på de samtaler og refleksioner, du har om opgaverne med: - dig selv - din vejleder - andre medarbejdere - borgerne 5

6 Evaluering. At evaluere betyder at foretage "et eftersyn" af, om du har nået det mål, du har i forbindelse med en opgave i forhold til dine mål. At evaluere betyder derfor, at du skal måle virkningen af, at du har øvet dig på noget. Der sker hele tiden en evaluering af din måde at løse dine opgaver på. Evalueringerne foretages: - af dig - med din vejleder - med andre medarbejdere Refleksion. Refleksionsmodellerne: Fremadrettet og Bagudrettet refleksionsmodel er et redskab til læring, som benyttes i din praktikuddannelse her. Se modellerne under Bilag. Forslag til yderligere refleksionsspørgsmål. Hvilke udfordringer har du haft i arbejdet med det enkelte mål? Hvordan har du øvet dig i arbejdet med det enkelte mål? Hvad har du brug for at øve dig mere i forhold til det enkelte mål? Hvilken introduktion har du fået i forhold til det enkelte mål? Hvis du har brug for mere introduktion, hvad skulle det så være? Hvilke udfordringer har du når du skal bruge refleksionsmodellen? Hvordan har du brugt pejlemærkerne? Hvilke udfordringer har du, når du bruger pejlemærkerne? Hvilke pejlemærker har du især brugt i arbejdet med det enkelte mål? Portefolie Som vejleder skal du være opmærksom på, at den studerende anvender og supplerer sin Portefolie. Du kan eventuelt bede den studerende om at gennemgå elevmappen med dig, hvis det er den anden praktik eleven er i. På den måde kan du få en indsigt i, hvad den studerende har arbejdet med i sine foregående praktikker. Den studerende udarbejder en portefolie, hvor alt skriftligt i forbindelse med praktikken skal indsættes bl.a. praktikblanketter, vurderinger, beskrivelser, notater fra vejledningstimerne samt evt. opgaver. 6

7 Portefolien omhandler alle praktikperioder og anvendes til at dokumentere, hvordan der er arbejdet med praktikuddannelsens mål og til eksamen. Elementer fra portefolien inddrages i vejledningen i praktikken og løbende i skoleundervisningen. Praktikvejlederen og kontaktlæreren må derfor læse i praktikmappen. Ikke alt i praktikken skal være dokumenteret men den studerende skal i sin portefolie praktikmappe fastholde vigtige oplevelser og tidsfæste vigtige milepæle i sin læreproces. Dokumentation for mål for praktikken sker ved hjælp af noter, tekst og billeder. Materialet i portefolien kan f.eks. være: Dagsordener fra vejledningstimer Referater fra vejledningstimer Beskrivelser og evalueringer af pædagogiske aktiviteter eller forløb Litteraturliste over artikler og bøger der er læst i forbindelse med praktikken Skriftlige refleksioner og problemstillinger eleven har drøftet med vejlederen Nedskrevne pædagogiske iagttagelser / observationer. Portefoliens indhold udarbejdes i samarbejde mellem den studerendes praktikvejleder og kontaktlærer, men det er den studerendes ansvar at vedligeholde og ajourføre portefolie mappen. Praktikbesøg Den studerende kontakter selv praktikstedet for et praktikbesøg.. Skolens opgaver: Deltage i afklaringsmøder, når der er tvivl i forhold til praktikforløbet Deltage i praktikbesøg i form af kontaktlæren. At arrangere studiedage / praksis-fællesskabsdage på skolen, for de studerende, hvor undervisningen vil omhandle temaer i forhold til praktikken. Praktikbearbejdelse: Den studerendes læringserfaringer fra praksis inddrages og danner baggrund for sammenhæng mellem fagundervisning og praksis Praktikvejlederens opgaver er: At støtte op om den studerendes faglige og personlige læring Sammen med den studerende at revidere, følge op på og evaluere elevens mål for praktikken 7

8 At have fokus på den studerendes måde at lære på og at støtte den studerende i dennes læreprocesser, herunder støtte den studerende i at reflektere over egen praksis At vejlede den studerende i at analysere praksis og støtte eleven i udviklingen At vælge opgaver med stigende sværhedsgrader, således at den studerende sikres mulighed for at nå målene i praktikuddannelsen At gennemføre en kontinuerlig evaluering Praktikvejlederens kompetencer er: At have erhvervsfaglig kompetence indenfor pågældende arbejdsfelt At kunne varetage vejledning i.f.t. uddannelsens indhold og struktur At have viden om og færdighed i kommunikation At have viden om og færdighed i vejledning. Det er praktikstedets ansvar i samarbejde med praktikansvarlig: At udpege en praktikvejleder, der besidder vejledningskompetence i forhold til uddannelsen At sikre tid til vejledning Den studerende skal i hele praktikforløbet modtage vejledning og evaluering. Såfremt der opstår vanskeligheder, skal kontaktlæreren og praktikansvarlig informeres. Praktikhåndbogen fra UCSYD. I praktikhåndbogen fra UCSYD kan du læse meget mere detaljeret vedrørende praktikuddannelsen for pædagogstuderende. Følg dette link og gå til overskriften praktikhåndbog. 8

9 9

10 10