Kontrol af SikkerhedsKvalitetsstyringssystemer Baggrund For at opnå virksomhedsautorisation for arbejde på faste elinstallationer skal virksomheden indføre et Sikkerhedskvalitetsstyringssystem (SKS-system). Dette krav fremgår af elinstallatørloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 8. december 2003. De nærmere krav til indholdet i systemet fremgår af bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed, nr. 301 af 3. maj 2001, samt Retningslinier for Sikkerhedskvalitetsstyringssystemet. Både retningslinierne og det relevante lovstof er tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Kravet om virksomhedsautorisation og SKS-system blev indført i 2001 ved indførelse af den nye autorisationsordning. Formålet med systemet er at kvalitetssikre arbejdet i virksomheden med henblik på at opnå højst mulig elsikkerhed, og at virksomheden skal tage aktivt del i at sikre elsikkerheden. Indførelse af SKS skal således forebygge fejl, idet blandt andet tilsyn på nye installationer viser en for stor fejlprocent. Det er virksomhedens ansvar, at SKS-systemet er udarbejdet og implementeret samt at det vedligeholdes. Virksomheden skal selv sørge for intern audit og for evaluering af systemet. Sikkerhedsstyrelsen er fortsat i fuld gang med at indkalde gamle autorisationer til opfyldelse af de nye krav. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af 2005, hvorefter alle autorisationer vil være udstedt efter de nye regler. Kontrolprojekt Sikkerhedsstyrelsen har i perioden november 2002 til januar 2003 gennemført et kontrolprojekt, hvor 75 s sikkerhedskvalitetsstyringssystemer (herefter SKS-systemer) er blevet evalueret på basis af ekstern audit. Formålet med projektet var at belyse kvaliteten af de indførte SKS-systemer på baggrund af stikprøver hos udvalgte. Kravet om kvalitetsstyring er forholdsvis nyt, og Sikkerhedsstyrelsen (tidl. Elektricitetsrådet) ønskede at få afdækket, om nogle krav, og i givet fald hvilke, volder ne problemer. Dermed kan styrelsen vurdere, hvor der særligt skal sættes ind med øget vejledning og evt. kontrol. Endeligt ønskede styrelsen at få afdækket, om der er elementer i kravene, der skal justeres. Kontrollen er udført af et eksternt konsulentfirma på vegne af Sikkerhedsstyrelsen. Konsulentfirmaet har således gennemført audit ud fra Retningslinier for Sikkerhedskvalitetsstyringssystemet for at undersøge, om de udvalgte har et fungerende system, der lever op til kravene. Kommissoriet for auditorerne var derfor "at afdække om kravene i SKS-systemet opfyldes, primært om den nødvendige skriftlige dokumentation findes og anvendes."
Udvælgelsen af ne blev foretaget af Sikkerhedsstyrelsen, primært ud fra en geografisk placering af ne. Evalueringens resultater angiver ikke et komplet billede af implementeringen af SKS-systemerne, men må på grund af det store antal betragtes som værende tilstrækkelig repræsentativt til at danne et overblik over implementeringsgraden. De udvalgte udgør en stikprøve på ca. 7% af de autoriserede, der på tidspunktet for udvælgelsen havde erhvervet virksomhedsautorisation. De auditerede systemer har, for den alt overvejende del af ne, været nye. Det har derfor kun i begrænset omfang været muligt at auditere den aktuelle implementering af systemerne hos medarbejderne. Konsulentfirmaet blev under gennemførelsen af audit mødt med stor imødekommenhed hos de, der var udvalgt til auditeringen, og der var generel forståelse for, at initiativet var nødvendigt. Hovedkonklusioner Kontrollen viste, at SKS systemerne hos de auditerede generelt må karakteriseres som mangelfuldt dokumenteret og indført. Antallet af, som efterlever SKS-kravene fuldt ud, er lavt, og denne gruppe er karakteriseret ved, at de på andre områder har implementeret kvalitetsstyringssystemer. Det er vurderingen, at årsagen hertil ikke er manglende vilje men snarere en manglende forståelse for, hvorledes et SKS-system kan være med til at forbedre elsikkerheden og kvaliteten i virksomheden og i de udførte opgaver. Dette illustreres blandt andet ved, at ne gav udtryk for, at der generelt var behov for en "opstramning" af fremgangsmåderne i branchen på de områder, som kravene til SKS-systemer faktisk omfatter. Virksomhederne har valgt forskellige metoder til at dokumentere SKS-systemerne. De, som har valgt selv at opbygge systemerne ud fra retningslinierne og har et kendskab til kvalitetsstyringssystemer, har generelt opnået de bedste resultater. De gennemførte SKS-audit har imidlertid igangsat mange tanker og aktiviteter i de enkelte. Det har skabt fokus på andre ledelsesmæssige forhold, end dem den enkelte autoriserede går og overvejer i dagligdagen, og vil sandsynligvis på længere sigt fremme nes sikkerhed og kvalitet. Enkelte udtrykte ønske om, at systemet generelt bliver fulgt op fra Sikkerhedsstyrelsens side såvel gennem systematisk opfølgningsaudit, som gennem et egentligt godkendelsesaudit. Retningslinier for Sikkerhedskvalitetsstyringssystemet blev af de fleste opfattet som vanskelig tilgængelig. Virksomhederne har således generelt været usikre vedrørende det niveau af dokumentation og implementering som kræves. Ligeledes har ne for en stor dels vedkommende haft vanskeligheder ved at omsætte retningsliniernes tekst til beskrivelser/systemer, som efterfølgende kan implementeres. Enkelte har endvidere haft problemer med hensyn til opdelingen i virksomhedstyper og retningsliniernes krav. Således er det fundet uhensigtsmæssigt, at, hvor der er ansat en enkelt elmedarbejder, som har autorisationen, alligevel skal opfylde kravene i forhold til
en type 2.2 eller 2.3. Omvendt er kravene til af typen 1.2 relativt begrænsede. For sådanne med mange ansatte, forekommer kravene ikke altid fyldestgørende. Kort oversigt over gennemgående afvigelser De fleste havde afvigelser på følgende områder: 1a3 Evaluering manglende forståelse af begrebet 1b2 Bemanding vurdering af bemanding af de enkelte opgavetyper var ikke dokumenteret 2 SKS Audit formålet med audit var ikke forstået og procedurer manglede 3 Kontraktgennemgang blev gennemført, men var ikke skriftligt dokumenteret 5.1 Beskrivelse af hvorledes der skal instrueres manglede 5.2 af behovet for skriftlige instruktioner var ikke vurderet. Procedurer manglede 5.3 Skriftlige rutiner til vedligeholdelse af elværktøj og måleudstyr manglede 6 Fremgangsmåde til vurdering af den nødvendige uddannelse, træning og erfaring, i forhold til opgavetyper er ikke skriftligt dokumenteret, og der findes ikke uddannelsesplaner 7.1 Kontrol og prøvning fremgangsmåde ikke beskrevet 7.2 Tilsyn med udført arbejde vurdering af behov for tilsyn var ikke dokumenteret 8 Sikkerhedsmæssige fejl procedurer er ikke beskrevet, og der findes ikke noget system til at sikre at fejlene ikke gentager sig 9 Besiddelse af dokumenter er gennemgående i orden, men styring mangler i en vis udstrækning. Sikkerhedsstyrelsens opfølgning på resultaterne På baggrund af kontrolprojektets resultater har Sikkerhedsstyrelsen fulgt op på de, der ikke fuldt ud levede op til kravene. Virksomhederne fik en frist til at rette op på systemet og derefter at dokumentere overfor styrelsen, hvorledes man havde tilrettet systemet. Enkelte autorisationer er endvidere blevet lukket. Dette var begrundet i det forhold, at den personligt autoriserede ikke længere var tilknyttet virksomheden, eller at et SKS-system slet ikke var udarbejdet. På baggrund af nes problemer med at forstå kravene, har Sikkerhedsstyrelsen endvidere igangsat et arbejde med revidering af Retningslinier for Sikkerhedskvalitetsstyringssystemet. De nye retningslinier, der forventes udsendt medio 2004, vil indeholde en mere detaljeret gennemgang af kravene til systemet. Det er endvidere under overvejelse at udligne kravene til de enkelte virksomhedstyper. Således vil en type 1.2 eller 1.3
virksomhed skulle overveje relevansen af flere krav, hvorimod en type 2.3. med kun en enkelt medarbejder i praksis skal opfylde færre krav som følge af manglende relevans. Gennemførelse af kontrollen Auditeringen blev foretaget ud fra følgende rating-system: Opfyldelsesgrad for de enkelte punkter i Retningslinjer Uacceltabel mangel Der findes ikke noget nedskrevet system. Væsentlig afvigelse Det nedskrevne SKS-system mangler væsentlige dele. Beskedne afvigelser Dokumentationen lever op til SKS-kravene med enkelte undtagelser og/eller med manglende implementering. Fuld opfyldelse af kravene SKS-systemet er dokumenteret, indført og lever op til SKS-kravene. Mere end fuld opfyldelse af kravene SKS-systemet er dokumenteret, indført og overstiger SKS-kravene. Værdi Skønnet opfyldningsgrad for det samlede SKS-system 1 Der findes ikke noget nedskrevet system 2 Det nedskrevne SKS-system mangler en eller flere af de vigtige SKS-krav 3 Dokumentationen lever op til SKS-kravene med enkelte undtagelser og/eller manglende implementering 4 Opfylder kravene 5 Opfylder mere end kravene Der blev for hvert krav angivet en opfyldelsesgrad med en værdi 1-5. Opfyldelsesgraden blev fastsat ud fra en vurdering af virksomhedens opfyldelse af kravene under hensyntagen til den pågældende virksomhedstype. en var alene baseret på en stikprøvevis gennemgang af systemet. Der blev endvidere foretaget en skønsmæssig vurdering af det totale SKS-system. Auditgrundlaget var: "Krydsreference SKS-krav/ -dokumentation", jf. bilag 3 i Retningslinierne for Sikkerhedskvalitetsstyringssystemet. Ratingskalaen blev defineret således, at skriftlig dokumentation blev vægtet højt. Total rating blev angivet som en samlet konsulentvurdering af virksomhedens opfyldelse af hele SKS-systemet.
Samlet resultat af kontrollen 5% 1 Der findes ikke noget nedskrevet SKS-system 41% 2 Det nedskrevne SKS-system mangler en eller flere af de vigtige SKS-krav 43% 3 Dokumentationen lever op til SKS-kravene med enkelte undtagelser og/eller manglende implementering 11% 4 eller derover Opfylder kravene Grafisk oversigt over de enkelte SKS-elementer Grafisk præsentation af vurderingen af de enkelte SKS-krav.
Oversigten viser, at der er områder, hvor ne kun i meget begrænset omfang lever op til SKS-kravene. Mens der er et område som 9.1 "Besiddelse af dokumenter", hvor ne har en høj grad af efterlevelse af kravene. Overordnet må det anføres, at alle de, som ikke ud fra resultatoversigten er placeret i rating 4 eller 5, har en eller flere afvigelser i forhold til såvel dokumentationskravet som implementeringen.
Gennemgang af de enkelte krav. 1.a.1 Etablering af et SKS-system i virksomheden 5% 1 Der er ikke et SKS-system 22% 2 Væsentlige mangler i det beskrevne system 19% 3 Beskedne afvigelser 53% 4 eller derover Opfyldelse af kravet Under audit blev der tjekket, om ne havde samlet dokumentationen for SKSsystemet på en let tilgængelig måde. Opfyldelsesgraden for de enkelt er ikke et udtryk for, i hvilket omfang den foreviste dokumentation skønnes at opfylde kravene til SKS-systemet, men alene en vurdering af det arbejde, der er foretaget mht. til at samle den udarbejdede dokumentation. en af de foreviste systemer er foretaget under de enkelte punkter. 1.a.2 Ledelsens ansvar (Definition og dokumentation af den autoriserede ledelsesmæssige ansvar og beføjelser i organisationen) 4% 1 Ledelsens ansvar er ikke defineret 8% 2 Væsentlige afvigelser i forhold til kravet 11% 3 Beskedne afvigelser 77% 4 eller derover Kravet er opfyldt Der var generelt stor overensstemmelse mellem den organisationsplan, der blev fremsendt til Sikkerhedsstyrelsen (tidl. Elektricitetsrådet) ved erhvervelsen af virksomhedsautorisationen, og den der blev præsenteret af ne. Der var dog enkelte afvigelser.
I virksomhedstyper 2.2 og 2.3 kunne der i store være tvivl om den autoriseredes egentlige ledelsesansvar, og ledelsesansvaret kunne være uklart, hvor der var flere autoriserede i samme virksomhed. Det blev observeret, at flere var i færd med at skifte installatør, hvorfor der pt. ikke var nogen autoriseret til at varetage ledelsesansvaret som installatør. Forholdet forekommer uhensigtsmæssigt. Der er ikke gennemført audit i disse, og de har fået vurderingen 1. 1.a.3 Ledelsens evaluering (Jævnlig evaluering af, om SKS-systemet er tilstrækkeligt for at opnå den krævede elsikkerhed) 15% 1 Ingen procedurer eller planer om evaluering 24% 2 Væsentlige mangler i dokumentation 27% 3 Mindre mangler eller manglende implementering 34% 4 eller derover Kravet er opfyldt systemer yngre end 1 år, hvor der ikke skal være foretaget evaluering har fået vurderingen 4. Kun få har en egentlig forståelse for kravet om ledelsens evaluering. Det er primært de, som i forvejen har et certificeret kvalitetsstyringssystem, som har forståelse for begrebet. Da en stor del af systemerne endnu er meget unge, er der kun meget få, der endnu skal efterleve kravet om evaluering mindst én gang årligt. Det har således kun i meget begrænset omfang været muligt at tjekke, om ne kan efterleve kravet. Da ca. 40 % af de auditerede har fået en vurdering under 3, må det konstateres, at kravet er dårligt implementeret, samt at ne ikke har forstået kravet. Virksomheder, som ikke har gennemført audit, har fået vurderingen 3 eller 4, såfremt systemet er mindre end 1 år gammelt. 1.b.1 Delegering (Delegering af ansvar og beføjelser vedr. instruktion og tilsyn)
6% 1 Ingen dokumentation for delegering/ ingen tiltag til delegering 13% 2 Væsentlige mangler i dokumentation 31% 3 Manglende implementering/dokumentation for foretaget delegering 50% 4 eller derover Kravet er opfyldt Ca. 19 % af ne, hvor der er krav om delegering, har ikke gjort noget ved delegering eller har væsentlige mangler, hvilket må anses for at være kritisk i forhold til elsikkerheden. Kravet om delegering afhænger af såvel virksomhedstype som aktuel organisering af arbejdet. Der viste sig praktiske problemer med delegering i med f.eks. en ejer, der er elektriker, og hvor en ansat har autorisationen. I flere af disse indgår ejeren i den daglige opgaveløsning og får derfor eksempelvis delegeret ansvar for tilsyn og instruktion. I henhold til Retningslinjerne for Sikkerhedskvalitetsstyringssystemet kan denne delegering principielt ikke finde sted (delegering opad). I, hvor der er to kompagnoner, men hvor autorisationen alene er knyttet til den ene kompagnon, gør den tilsvarende problemstilling sig gældende. Det er den autoriserede, der har den højeste beslutningskompetence, når det gælder elsikkerheden. Delegeringen skal derfor dokumentere, at beslutningskompetencen vedr. elsikkerhed entydigt er placeret hos den, der er indehaver af autorisationen. I praksis er det kun muligt at efterprøve, om beslutningskompetencen reelt er placeret hos den autoriserede gennem intensiv audit, når systemet har fungeret igennem en længere periode. Man kan opfatte ejeren i en anden rolle når han arbejder med de praktiske løsninger. * personsammenfald (ejeren udfører almindeligt elektrikerarbejde) 1.b.2 Bemanding (vurdering af medarbejdernes kompetence i f.t konkrete opgaver indenfor eget ledelsesmæssige ansvarsområde samt bemanding af opgaver) 23% 1 ingen dokumentation for kravet bemanding 25% 2 væsentlige mangler i dokumentation
19% 3 manglende implementering/dokumentation for foretaget bemanding 33% 4 eller derover kravet er opfyldt Resultatet viser, at 48 % af ne ikke har systematiseret eller har væsentlige mangler ved opgavebemandingen og kompetencevurdering i forhold til den konkrete opgave. Af disse udgør ne af type 2.2 og 2.3 mere end 80 %. Sammenhængen mellem, at 48% af ne ikke har en systematik i opgavebemanding, sammenholdt med, at der er en stor overvægt af af type 2.2 og 2.3, hvoraf nogle repræsenterer mange el-medarbejdere, kan have en væsentlig indflydelse på el-sikkerheden. Der er mange, der ikke kan demonstrere, at man ved opgavebemanding tager hensyn til opgavens type og kompleksitet, i forhold til den enkelte medarbejder. Virksomhederne har under audit fremført, at man tager hensyn til den enkelte medarbejders kompetencer ved opgavebemanding, idet dette traditionelt foretages ud fra den autoriseredes kendskab til den enkelte medarbejder. Det har imidlertid ikke været muligt at skaffe objektive beviser for dette, eksempelvis ved hjælp af speciel tilsyn med medarbejdere, der skønnes ikke at have den fulde kompetence til selvstændigt at arbejde på en opgave. Ca. 33 % af ne var i stand til at demonstrere efterlevelse af kravene. Lån af medarbejdere fra anden autoriseret, bliver ikke alle steder styret med dokumenteret ansvarsoverdragelsesdokument og registrering af kompetencer hos den lånte medarbejder. SKS-kravet efterleves i stort omfang ikke, og implementeringen er mangelfuld. 2. SKS-audit (Systemet følges som beskrevet. Interne auditresultater indgår i evalueringen af systemets formål: "At sikre elsikkerheden") 23% 1 ingen dokumentation for kravet audit 15% 2 væsentlige mangler i procedure 30% 3 manglende implementering/dokumentation for foretaget audit 32% 4 eller derover kravet er opfyldt
38% af ne har ikke procedurer for auditering eller kun meget mangelfulde procedurer. Da systemerne er meget nye, er der kun få, der kan dokumentere, at der har været gennemført audit. Da der er krav om audit mindst 1 gang årligt, er der ikke objektivt bevis for manglende implementering, hvorfor ca. 62% af ne, som har fået vurderingen 3 eller derover, for langt hovedpartens vedkommende er, som ikke har gennemført audit, men som har en procedure for dette. Mange har fejlagtigt i beskrivelsen og specielt i opfattelsen sammenblandet tilsyn, audit og evaluering. I forbindelse med implementering af ledelsessystemer som kvalitetsstyringssystemer og SKSsystemer, opfattes audit normalt som et af de væsentligste værktøjer til at sikre, at et beskrevet system efterleves. Den store andel af, som ikke har auditprocedurer eller kun meget mangelfulde auditprocedurer, må derfor anses som værende et væsentligt problem. Virksomheder med kvalitetsstyringssystemer har anvendt procedurerne herfra, men i flere tilfælde var SKS-audit ikke lagt ind i auditplanen. 3. Kontraktgennemgang (Sikre, at grundlaget for gennemførelse af en elsikkerhedsmæssig korrekt opgaveløsning er til stede, fx at anviste løsninger/krav opfylder Stærkstrømsbekendtgørelsen) Antal 9% 1 ingen dokumentation for kravet kontraktgennemgang 11% 2 væsentlige mangler i procedure 33% 3 manglende implementering/dokumentation for foretaget kontraktgennemgang 47% 4 eller derover kravet er opfyldt De fleste gennemfører kontraktgennemgang af større projekter, men gennemgangen bliver ikke altid dokumenteret. Anvendelse af arbejdssedlerne til dokumentation af kontraktgennemgang for mindre sager og spjældarbejde blev drøftet flere steder. Den forholdsvis høje vurdering på 80% af ne med en score på 3 eller derover må skønnes at have en sammenhæng med, at kontraktgennemgangen normalt gennemføres af økonomiske årsager. Ved en del af de foreviste procedurer var kontraktgennemgangen afhængig
af kontraktsummen, hvilket ikke har relation til elsikkerheden. 4. Indkøb (Metoder til vurdering af, om indkøbte varer og ydelser er elsikkerhedsmæssigt korrekte i forhold til den påtænkte anvendelse) 6% 1 ingen dokumentation for kravet 18% 2 væsentlige mangler i procedure 29% 3 manglende implementering/dokumentation for foretaget kontraktgennemgang 47% 4 eller derover kravet er opfyldt Virksomhederne har generelt styr på dette, idet ca. 76% af de, som skal have indkøbsstyring, lever op til kravet, idet der dog er visse mangler mht. implementeringen. Sammenkoblingen mellem kontraktgennemgangens krav til indkøb var ikke tydelig hos ne. Beskrivelse og ansvarsfordeling var normalt i orden, men modtagekontrol, hvor elsikkerheden var et element i kontrollen, manglede de fleste steder. Kontrol af underleverandører var normalt heller ikke med i indkøbsprocedurerne. af om et produkt er egnet til den specielle anvendelse, manglede flere steder. 5.1 Krav til instruktion (Krav til instruktion i forhold til den enkelte medarbejder og konkrete opgavetyper og deres kompleksitet) 14% 1 ingen dokumentation 17% 2 væsentlige mangler i procedure 33% 3 manglende implementering/dokumentation
36% 4 eller derover kravet er opfyldt 36 % af ne opfylder kravet til instruktion. 64 % af ne har ikke beskrevet, hvorledes det sikres, at instruktion sker (behovet for instruktion), eller materialet er mangelfuldt. Instruktion gennemføres oftest mundtligt. 5.2 Skriftlige instruktioner og/eller instruktioner (Skriftlige instruktioner og/eller instruktioner og tjeklister for opgaver, hvor det mht. elsikkerheden er vigtigt, at arbejdet gøres på en bestemt måde) 15% 1 ingen dokumentation for kravet vurdering af behov for skriftlige instruktioner 24% 2 væsentlige mangler i procedure 50% 3 manglende implementering/dokumentation for foretaget vurdering 11% 4 eller derover kravet er opfyldt Kun meget får havde forstået kravet og gennemført det i henhold til retningslinierne. en af behovet for skriftlige instruktioner har ikke været et centralt punkt for nes udvikling af SKS. Behovet for skriftlige instruktioner vurderes ud fra erfaringerne. Det blev konstateret, at mange anvendte tegninger, nøglediagrammer samt leverandøranvisninger, som ne ikke opfattede som skriftlige instruktioner i relation til SKS-systemet. 5.3 Styring af elværktøj, L-AUS udstyr og måle- og testudstyr. (Håndværktøj skal være vedligeholdt og egnet til opgaven og L-AUS bestemmelserne skal overholdes, når der arbejdes under spænding)
7% 1 ingen dokumentation for styring og vedligehold af elværktøj mv. 20% 2 væsentlige mangler i procedurer/dokumentation 51% 3 manglende implementering/dokumentation for foretaget styring/vedligehold 22% 4 eller derover kravet er opfyldt Der måtte konstateres en stor spredning på dette område. Kun 22% af ne lever op til SKS-systemets krav. Ca. 27 % af ne har væsentlige mangler eller har intet foretaget Systemerne var enten ikke indført eller var for dårligt indført. Mange af systemerne var så nye, så anvendelsen af dem ikke kunne vurderes. Gruppen af, som havde lavet en vis del af dokumentationen, men hvor implementeringen er mangelfuld, er på 51 %. Skriftlige procedurer viste flere steder ikke de faktiske forhold, og der manglede i flere tilfælde beskrivelse af ansvar for vedligeholdelse. L-AUS er moderat implementeret. Måleudstyr bliver kun kalibreret få steder. Det blev forudsat, at Megger, Flugtester og HFI-relætester kunne dokumenteres kalibreret, men dette fandt vi kun få steder. 6.1 Uddannelse (Krav til uddannelsesmæssig baggrund samt efteruddannelse for at kunne udføre forskellige typer af opgaver, fx arbejde under spænding (L-AUS)) 12% 1 Ingen dokumentation for krav til uddannelsesmæssig baggrund og efteruddannelse 37% 2 Væsentlige mangler i procedurer/dokumentation 23% 3 Manglende implementering/dokumentation for styring af uddannelse/efteruddannelse 28% 4 eller derover Kravet er opfyldt
6.2 Erfaring/træning (Nødvendig erfaring/træning i forskellige typer af opgaver, for at den enkelte medarbejder må udføre opgaverne selvstændigt) 11% 1 Ingen dokumentation for krav til erfaring/træning i relation til opgaver 41% 2 Væsentlige mangler i procedurer/dokumentation 29% 3 Manglende implementering/dokumentation for styring 19% 4 eller derover Kravet er opfyldt Ca. 50% af ne havde ingen eller væsentlige mangler i overblik og planlægning af uddannelse og træning. Dette skal sammenholdes med resultatet af 1.b.2, hvor tilsvarende ca. 50% af ne ikke havde nogen systematik i opgavebemandingen. En meget stor del af ne har ikke forstået sammenhængen mellem SKS-systemets krav vedr. opgavebemanding og uddannelse/træning/erfaring. af krav til uddannelse og træning i forhold til de enkelte opgavetyper er typisk ikke dokumenteret. Behovsorienterede uddannelsesplaner mangler. Oversigter over medarbejderkompetencer findes kun i begrænset omfang. Den autoriseredes egen uddannelse kunne kun dokumenteres i begrænset omfang, men det var indtrykket, at de fleste fulgte med i udviklingen. 7.1 Kontrol og prøvning (Hvordan der i forbindelse med arbejdets udførelse foretages kontrol og prøvning af kravene til installationernes elsikkerhed iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen) 13% 1 Ingen dokumentation for specifikation af kontrol og prøvning 15% 2 Væsentlige mangler i procedurer/dokumentation
21% 3 Manglende implementering/dokumentation 51% 4 eller derover Kravet er opfyldt Ca. halvdelen af ne opfylder SKS-kravet. Men ca. 28 % af ne opfylder ikke kravet eller har meget mangelfuld opfyldelse. Proceduren fra Stærkstrømsbekendtgørelsen anvendes de fleste steder. 7.2. Tilsyn med udført arbejde (Tilsyn (Elinstallatørloven) med det udførte arbejde i forhold til den enkelte medarbejder og konkrete opgavetyper og deres kompleksitet) 11% 1 Ingen dokumentation for styring af og vurdering af behov for tilsyn/kontrol 17% 2 Væsentlige mangler i procedurer/dokumentation 44% 3 Manglende implementering/dokumentation 27% 4 eller derover kravet er opfyldt Dokumentation af vurderingen af behovet for tilsyn i forhold til opgavetyper, mangler de fleste steder. Mindre end 1/3 af ne var i stand til at dokumentere overholdelse af SKS-kravene for dette punkt. 8. Procedure ved sikkerhedsmæssige fejl (Fremgangsmåde til sikring af, at fejlen ikke gentager sig i virksomheden: lær af fejl) 11% 1 Ingen procedure for registrering af afvigelser / ingen blanketter. 16% 2 Væsentlige mangler i procedurer/dokumentation
33% 3 Manglende implementering/dokumentation 40% 4 eller derover Kravet er opfyldt (procedure foreligger) Det blev kun i meget få tilfælde observeret, at ne har registreret fejl. Kravet må anses som værende ignoreret af langt størsteparten af ne, idet man udelukkende har haft til hensigt at registrere fejl, der har ført til alvorlige uheld. Ved audit har vurderingen været, at ne har fået vurderingen 3 eller 4, såfremt der har været procedurer/skemaer, selv om de ikke har været anvendt. en må derfor være, at kun meget få lever op til intentionerne med anvendelse af fejlregistreringer som et middel til at forbedre elsikkerheden. Det kunne konstateres, at der er uvilje mod at registrere fejl og andre afvigelser Virksomhederne har ikke forstået, at afvigelsesregistreringen er et led i forbedringsprocessen. Fejl registreres kun i forbindelse med uheld hvor det kræves af Arbejdstilsynet Afvigelsesrapporten bruges ikke Der hvor man har etableret et system, har der ikke været afvigelser der skulle registreres. 9.1 Tilstedeværelse af relevante dokumenter (At være i besiddelse af alt relevant ajourført materiale fra myndigheder) 3% 1 Uacceptabel mangel (væsentlige dokumenter ikke til stede) 4% 2 Væsentlige mangler i procedurer/dokumentation 9% 3 Beskedne afvigelser (enkelt dokument mangler) 84% 4 eller derover Kravet er opfyldt Generelt er der styr på dette. De nævnte dokumenter forefindes. 9.2 Adgang til dokumenterne (Alle medarbejdere skal altid have adgang til de ajourførte dokumenter, de skal benytte i den konkrete opgave for at sikre optimal elsikkerhed)
7% 1 Medarbejderne har ikke adgang til dokumenter og/eller dokumenter er ikke styret 4% 2 Væsentlige mangler i procedurer/dokumentation 27% 3 Manglende implementering/dokumentation for foretaget styring 61% 4 eller derover Kravet er opfyldt Medarbejderne har generelt adgang til de nødvendige dokumenter. For med mange medarbejdere/servicevogne er det ikke altid, at den enkelte medarbejder har adgang til eksempelvis Stærkstrømsbekendtgørelsen decentralt.