ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører
DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv million i sygedagpenge, førtidspension og efterløn Nedslidning, stress, sygdom Teknologiske nybrud samspillet mellem sofa og skrivebord Nedadgående udvikling Nødvendigt at skrue på mange knapper Deriblandt organisering af arbejdet Produktivitetsefterslæb Lav vækst Begrænset økonomiske råderum giver begrænset handlerum Effektivitetsunderskud Demografiske udvikling
PÅ ARBEJDSSPLADSEN... Problemer med nedslidning, fortsat stor afgang til førtidspension og fleksjob. Næsten en halv million danskere er på sygedagpenge, førtidspension eller efterløn. Arbejdsulykker, fortsat for mange også i forhold til skandinaviske nabolande. Erhvervssygdomme, flere af de store sygdomskategorier er i vækst. Psykisk arbejdsmiljø, store problemer på især offentlige arbejdspladser. Unge, mange ungearbejdere har dårligt arbejdsmiljø. Farlige brancher, nogle brancher har fortsat store problemer med arbejdsmiljøet.
FØRTIDSPENSION Afgangen til førtidspension er stærkt bekymrende. Knap ¼ million danskere er i dag på førtidspension. Personer, der får tilkendt førtidspension, er blevet yngre. Den gennemsnitlige alder ved tilkendelse af førtidspension er faldet med knap tre år siden 1998. I 2011 kom 4.300 personer under 40 år på førtidspension. Det svarer til hver fjerde. Langt flere førtidspensioneres på grund af psykiske lidelser. I dag drejer det sig om knap halvdelen i 2001 var det knap hver tredje. Hudsygdomme
FLEKSJOB Langt flere fleksjobbere end forventet. I dag er der omkring 70.000 personer i fleksjobordningen. Det er 28.000 flere end forventet ved fleksjobreformen i 2001. Nedslidning af kvinder. 62 pct af alle nyvisiterede fleksjobbere er kvinder, og hovedparten af fleksjobbere er over 50 år. Dén profil matcher en hel del af FOAs medlemmer. Mange er arbejdsløse, udgifterne er eksploderet. Op imod hver fjerde fleksjobber er i dag arbejdsløs, og ordningen koster nu mere end 12 milliarder om året. Albuesygdomme Rygsygdomme 42.000 Skuldersygdomme Høresygdomme 28.000 Hudsygdomme Flere end forventet i 2001 Forventet antal i 2001 Kilde: Beskæftigelsesministeriet
FOR ØKONOMIEN International økonomisk afmatning & pres på eurozonen Udsigt til lav vækst Budgetunderskud på den offentlige saldo Presset konkurrenceevne 165.000 arbejdsløse & 175.000 tabte arbejdspladser Lavt forbrug Behov for et uddannelsesløft af arbejdsstyrken Den danske model under pres Velfærdsordninger under økonomisk pres
FREMTIDENS ARBEJDSKRAFTMANGEL 150.000 ARBEJDSKRAFTMANGEL OG OVERSKUD 2010 2020 FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU 100.000 104.000 79.000 50.000 0 50.000 30.000 50.000 21.000 100.000 81.000 Ufaglærte Gymnasiale Faglærte KVU MVU LVU
REGERINGEN HAR FREMLAGT LØSNINGER Vækst og produktivitet fremmes igennem vækstplan, massive offentlige investeringer, oprydning i afgifterne og grønne investeringer. Skolereform og SU reform skal gøre Danmark bedre stillet i fremtidens konkurrence. Dertil kommer også milliardinvesteringer i voksen og efteruddannelse og reformen af kontanthjælpssystemet. Reformer af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge har fokus på forebyggelse af arbejdsevnetab, fortsat gode levevilkår for dem, der mister arbejdsevnen permanent, målrettet og effektiv hjælp til de ramte og en reduktion i omkostningerne. Arbejdsmiljøet i centrum. Vi har allerede opprioriteret indsatsen overfor det psykiske arbejdsmiljø, fokuseret en milliard af fastholdelse og forebyggelsesfondens midler på arbejdsmiljøet og øget midlerne i kampen mod social dumping.
VERDENS BEDSTE PRODUKTIVE ARBEJDSMILJØ En god organisering af arbejdet er en klar vej til at få: Flere år på arbejdspladsen En styrket konkurrenceevne. En større produktivitet. En fremtidssikring af den danske velfærd og velstand. Så hvordan skaber vi verdens bedste produktive arbejdsmiljø? Det gør vi i fællesskab!
VI LØFTER OPGAVEN I FÆLLESSKAB Det drejer sig ikke kun om mennesker der er blevet syge. Vi skal kigge på årene der går forud. Hvordan sikrer vi arbejdsglæde, arbejdstrivsel og anerkendelse? Vi har brug for at tænke tingene sammen. Hvad er de gode eksempler? Hvor er problemerne? Hvilket niveau er den bedste platform for indsatsen? Det gælder både på den enkelte arbejdsplads. Hvad er samspillet imellem ledernes visioner og medarbejdernes forudsætninger? Men det gælder også generelt. Et samarbejde på tværs af lovgivere, offentlige/private arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer.
RIGTIG GOD KONFERENCE