Studieordning for anerkendt erhvervsintroducerende uddannelse AEU

Studieordning for anerkendt erhvervsintroducerende uddannelse AEU Department for Erhverv og Arbejdsmarked, januar 2012 Side 1 af 38

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved departementet...3 Formål med AEU...3 Optagelse til og deltagelse i undervisningen...4 Mødepligt...4 Omfang og organisering...4 Studieordningens opbygning...5 Eksempler på indhold...5 Evaluering...5 Den afsluttende prøve...6 Modulbevis...6 Klage over prøver og prøveresultat...6 Temafag...7 Grønlandsk som modersmål, modul 1...12 Grønlandsk som modersmål, modul 2...13 Grønlandsk som modersmål, modul 3...15 Grønlandsk som modersmål, modul 4...16 Dansk, modul 1...19 Dansk, modul 2...20 Dansk, modul 3...22 Dansk, modul 4...23 Engelsk, modul 1...26 Engelsk, modul 2...28 Engelsk, modul 3...29 Engelsk, modul 4...31 Matematik, modul 1...34 Matematik, modul 2...35 Matematik, modul 3...36 Matematik modul 4...37 Side 2 af 38

Forord ved departementet Denne studieordning erstatter tidligere studieordning af juni 2007 og har virkning fra 1. januar 2012. Siden april 2006 har Piareersarfiit haft til opgave at forberede unge og voksne til uddannelse og arbejdsmarkedet. Der rettes især opmærksomhed på de 18 25-årige, men lokalt kan man arbejde med et snævrere eller bredere fokus. Lovgrundlaget var fra 2006 Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. Denne forordning er ændret til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Det er efter denne lov hensigten at motivere alle unge til uddannelse og sikre muligheder for at de kan vælge mellem flere uddannelser. Det er også hensigten at bidrage til de unges personlige udvikling og til deres forståelse for samfundet og dets udvikling. Formål med AEU Formålet med AEU er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kvalifikationer og kompetencer, så de kan påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse. Uddannelsen skal tillige bidrage til elevens personlige udvikling og give forståelse for samfundet og dets udvikling, herunder den almindelige erhvervsmæssige og samfundsmæssige sammenhæng. Personlige og sociale kompetencer Eleven skal gøre sig bevidst om eget valg af uddannelse og arbejde målrettet herimod. Dette gøres bl.a. ved at møde punktligt, udhvilet og forberedt opbygge overskud til at fejle med et smil på vej mod den rigtige løsning være bevidst om nødvendigheden af samarbejde og selvstændighed udvise respekt for og tillid til elever og ansatte vise vedholdende adfærd og ikke at opgive ved udfordringer tage medansvar for egen læring Kommunikative kompetencer Eleven skal være bevidst om sin brug af sproget, såvel modersmål som fremmedsprog og matematikkens sprog bl.a. ved at opbygge en sproglig selvtillid til at udtrykke sig og være bevidst om sin brug af sproget forstå værdien af gestikulation, kropssprog og rollespil som støtte for det talte sprog Side 3 af 38

reflektere over teksters indhold og argumentere og acceptere værdier i verbal diskussion styrke viljen til at kommunikere Studiekompetencer og hensigtsmæssige arbejdsvaner Eleven skal gennem aktiv deltagelse i undervisningen gøre sig bevidst om hensigtsmæssig studieadfærd blandt andet ved at: opbygge og styrke ordenssansen, herunder lære vigtigheden af at holde styr på kopier osv. opbygge en forståelse for og evne til at planlægge og skelne mellem skole- og fritidsliv bevidstgøre begrebet ansvar for egen læring. Optagelse til og deltagelse i undervisningen Enhver der er vejledt til Piareersarfik og har fået udarbejdet en handlingsplan kan søge til AEU. Optagelse sker efter en individuel visitering. Placering på de enkelte moduler sker efter vejledning, og test kan indgå i introperiode i forbindelse med indplaceringen. Samme elev kan følge forskellige fag på samme modul eller på forskellige moduler. Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen såfremt man er tilmeldt klasseundervisningen og modtager uddannelsesstøtte. Fravær registreres og sanktioneres efter den enkelte Piareersarfiks mødepligtsregler. Enhver person kan tilmelde sig prøve, uden foregående at have været tilmeldt klasseundervisning. Omfang og organisering AEU omfatter fagene temafag, grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Fagene er i studieordningen opdelt i fire moduler. I praksis sammenlægger man blot modulerne 1-2 og 3-4, hvis der kun opereres med to moduler. De nedenstående timetal for fagene er vejledende og der kan tages individuelle hensyn. Temafag: Grønlandsk: Dansk: Engelsk: Matematik: 4 moduler med 45 timer pr. modul, samlet 180 timer 4 moduler med 90 timer pr. modul, samlet 360 timer 4 moduler med 90 timer pr. modul, samlet 360 timer 4 moduler med 90 timer pr. modul, samlet 360 timer 4 moduler med 90 timer pr. modul, samlet 360 timer Piareersarfik tilrettelægger timeantallet for hvert modul. Side 4 af 38

Eleven kan stige på hvert modul efter test og skøn foretaget af Piareersarfik. Studieordningens opbygning Studieordningen indledes med et formål og nogle kompetencemål som er fælles for hele uddannelsen og alle fag. Fagene indledes med temafag, fordi netop dette fag er AEUs særlige kendetegn. Temafag er ikke opdelt i moduler, da det bør tilrettelægges efter princippet om rette tid og sted. Hvert modul er opbygget efter samme skabelon, som omfatter fagets formål, fagets discipliner, fagmål og eksempler på indhold. Da AEU er en introduktion til erhvervsfaglige uddannelser, vil modulerne gradvist forøge det erhvervsfaglige indhold i forløbet. Kendetegnende for undervisningen er, at den skal være nærværende og helhedsorienteret. Det betyder at rollespil, tema, projekt og case får plads i fagbeskrivelserne, men begyndende i det små for at lette overgangen fra folkeskolen. Det er også vigtigt at der tilrettelægges flerfaglige forløb med både case og projekter. Eksempler på indhold For hvert modul i alle fag er der angivet eksempler på indhold. Forslagene er naturligvis ikke normative, men er netop medtaget som eksempler til en håndsrækning til den enkelte lærer. Der kan naturligvis vælges andet indhold, så længe målene indfries. Eksemplerne giver også plads til, at lærer og elever kan planlægge temaer sammen. Evaluering Piareersarfik evaluerer løbende elevens læring i relation til formål og fagmål for hvert modul samt i forhold til den individuelle handlingsplan. Elevens overgang mellem modul 1-3 i de 4 fag; grønlandsk, dansk, engelsk og matematik, sker på baggrund af Piareersarfiks faglige skøn. I forbindelse med overgangen kan der anvendes prøver. Prøverne kan være skriftlige eller mundtlige. Det ansvarshavende departement udarbejder skriftlige prøver indenfor de 4 fag, som skolerne kan vælge at anvende. Niveauet for disse prøver sættes efter fagmålene for modul 2 i alle 4 fag. Prøverne vil blive udarbejdet 2 gange årligt. Piareersarfik arrangerer intern censur i forbindelse med afholdelse af prøver mellem modul 1-3. Censurering kan ske i et samarbejde mellem 2 eller flere skoler. Side 5 af 38

Den afsluttende prøve Der afholdes afsluttende prøver efter modul 4 i de 4 fag; grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. De afsluttende prøver er individuelle, skriftlige og bedømmes af eksterne censorer udpeget af departementet, efter Greenland Grading System (GGS). De afsluttende prøver udarbejdes af det ansvarshavende departement og prøverne afholdes to gange om året. Modulbevis Eleven modtager modulbevis efter gennemført og bestået modul 4. Prøvebeviset udformes af det ansvarshavende departement og udskrives og underskrives af den lokale centerleder. Den enkelte skole kan udstede lokale modulbeviser i forbindelse med overgang mellem modulerne 1-3. Disse beviser skal være markant forskellige fra det officielle modulbevis til modul 4. Klage over prøver og prøveresultat Såfremt eleven ønsker at klage over en prøve eller prøveresultatet skal eleven sende en skriftlig og begrundet klage til det ansvarshavende departement under Grønlands Selvstyre. Klagen skal seneste sendes 4 uger fra den dag hvor eleven har modtaget sit prøveresultat og kan både sendes pr. mail eller pr. brev. Alle klager der overholder de nævnte krav vil blive behandlet i en høringsgruppe bestående af følgende repræsentanter: Centerlederen fra den Piareersarfik, som eleven er tilknyttet Fagkonsulenten i det/de pågældende fag fra Inerisaavik En repræsentant fra ISN (repræsenterende studieordningen) En repræsentant fra IIN (repræsenterende brancheskolerne) Side 6 af 38

Temafag Temafag blev i studieordningen af 2007 kaldt fællesfag. I AEU er alle fag fællesfag og ordet fællesfag er derfor noget misvisende i denne sammenhæng. Der er derfor i den nye studieordning valgt betegnelsen temafag og på grønlandsk immikkut sammisassat (særskilte emner). Temafag er et fag der på mange måder adskiller sig fra de andre fag i AEU, dvs. grønlandsk, dansk, engelsk og matematik: 1. Der afholdes ikke prøve i temafag. 2. Temafag er ikke modulopdelt og tilrettelægges på forskellig vis fra skole til skole. Nogle skoler samler timerne i klumper andre spreder dem over skemaet. 3. Studieordningen opfatter temafag som et overordnet fag, som primært arbejder med holdninger. Men det har været vigtigt, at temafag ikke er et socialfag, hvor eleven måske kunne opfatte sig selv som social klient. Der er derfor ændret terminologi på visse områder for at reducere den sociale klientopfattelse. F.eks. er det gamle begreb personlig udvikling ændret til dannelse og udvikling. Formål Formålet med undervisningen er at styrke og udvikle elevens personlighed, almenviden, selvværd, brug af sanser og krop og udvikle elevens sociale egenskaber i menneskeligt samvær. Eleven skal oparbejde en voksende erkendelse af sin egen indflydelse på valg af uddannelse, arbejds- og familieliv. Fagets temaer Fagmål Side 7 af 38 Vejledning og håndtering af handlingsplan Dannelse og udvikling Kommunikation Samarbejde Kultur Lære at lytte i relation til socialt samvær og medier Kropsbevidsthed Visualisering Samfundsforhold Iværksætteri Studieteknik, studiemiljø Evaluering Litteratur IT. Eleven skal kunne; forstå samfundets demokratiske opbygning og principper og skal forberedes til at kunne deltage i diskussioner om

politiske og almene emner om samfundet skal kunne indgå i forskellige typer af sociale sammenhæng, skal erhverve sig værktøjer til at vurdere uddannelsestilbud og beskrivelser af uddannelser skal erhverve sig værktøjer til at kunne gennemføre en uddannelse skal kunne udfylde og skrive ansøgninger på forståelig og personlig måde. Eksempler på indhold Tema Vejledning (Hovedopgave i Piareersarfiit) Ud over den generelle uddannelsesvejledning skal eleven have vejledningstimer, dette kræver megen tid, i og med at eleven skal igennem flere værktøjer (handlingsplan, Min Fremtid ) som kræver megen tolkning, da eleven er henvist til en dansk webportal. Hvert halve år skal eleven reflektere over hvad eleven vil begynde på at studere eller uddannede sig til. Især op til 1. marts bør vejledningen styrkes, så eleven vælger den rette uddannelse. Mulige emner: Vejledning i forbindelse med introduktionsugen Krav til uddannelserne generelt Uddannelsesstøtte og børnetillæg Kollegieværelser Udfyldning af ansøgningsskema, Introduktion af Min fremtid Deltagelse i uddannelsesdag/messe - der kan evt. laves en temauge i forbindelse med vejledningsdagen/messe. Tema Dannelse og udvikling Personlig dannelse og udvikling er vigtig, men også dannelsen og udviklingens betydning i samværet med andre mennesker skal understreges. Mulige emner: Identitet Dannelse Maslow Dewey Johares vindue Konfliktløsninger. Side 8 af 38

Tema Kommunikation Alle levende væsener kommunikerer. Derfor er emnet meget relevant at tage op i AEU, da ikke alle ved, at vi også kommunikerer ud over at kunne tale. Mulige emner: Forskellige kommunikationsformer eksempelvis mellem mennesker (kropssprog) og mellem dyr, Envejs og flervejskommunikation Johares vindue Maskinel kommunikation lokalt og globalt. Tema Samarbejde Det er ikke alle som er lige gode til at arbejde med andre, dette er en nødvendighed, da der i AEU laves mange gruppearbejder. Derfor er det meget relevant at tage en række samarbejdsøvelser, således at eleven får rutine i at kunne samarbejde med alle. Tema Kultur Kulturbegrebet er meget bredt, og skal derfor defineres. Eleven bør kunne skelne mellem begreber som f.eks. kulturarv, ny kultur og skabende kultur. Mulige emner: Definition af ordet kultur Gamle kulturer og vores og verdens kultur arv Familiens kultur og subkulturer. Tema Lytning Det er ikke kun tal og ord der fylder vores hverdag, verden er fuld af toner, streger, farver og fuld af liv. Mennesker med det privilegium, at kunne spille og lytte til musik, har forståelse for lyd/musik. Denne forståelse kan også bruges til at lytte til hvad naturen har at give af toner og lyde. Mulige emner: Lytning tidens musik moderne / evergreens Lyd observationer, Instrumentundervisning, Sang kor og computer animeret lyd / musik. Side 9 af 38

Tema Kropsbevidsthed Noget der ikke kan ses bort fra når man beskæftiger sig med musik er, det kropslige behov for at bevæge sig, såsom dans gymnastik eller fysisk aktivitet. Mulige emner: Dans og dens betydning og funktion Kroppens fysiske behov Bevægelsernes mimik Hvilke signaler sender kroppen Gymnastiske begreber Afslapning og meditation. Tema Visualisering At kunne se ting som andre måske ikke har begreb om, er et privilegium, som kan få én til at føle sig betydningsfuld, at kunne se abstrakt på tingene, gør at man kan gøre tingene på mange måder og dermed lære at tænke abstrakt. Dette kan gøre eleven mere opmærksom på vedkommendes omgivelser og miljø. Mulige emner: Billedkunst Analysere og forstå forskellige typer af billeder Vurdere om billeder visuelt hænger sammen og har balance. Tema Samfundsforhold Det er vigtigt eleven lærer om det samfund, som han/hun er en del af; hvordan samfundet er bygget op, og hvilke værdier landet styres efter, samt landets historie og geografi. Mulige emner: Demokrati, herunder forholdet mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt Samfundet omkring eleven Historie (lokalt, landsplan og globalt) Geografi (lokalt, landsplan og globalt) Religion (verdensreligioner / native religioner). Tema Iværksætteri Det er vigtigt at eleven får forståelse for, at der er mange måder at skabe sig en tilværelse på, og at der er brug for folk som kan udvikle ideer til nye produkter og serviceydelser Side 10 af 38

Mulige emner: hvordan en ide kan udvikles og realiseres hvordan kan man sælge sin ide Iværksætter cases Besøg af lokale iværksættere. Tema Studieteknik Der er mange unge mennesker som ikke har begreb om at starte på en ungdomsuddannelse, der er mange som ikke ved hvor mange bøger der skal læses, hvor mange opgaver der er i de forskellige ungdomsuddannelser. Mulige emner: Notat og studieteknik Forskellen på skoletid og fritid Skolebesøg Virksomhedsbesøg. Dette tema kan køres sammen med tema Vejledning. Tema Evaluering AEU kører normalt fra august til december og fra januar til medio juni. Derfor er det nærliggende at evaluere hvert halve år. Evaluering skal give fingerpeg om hvorledes eleven har oplevet undervisningsforløbet. MEN det bedste vil nok være at lade eleven evaluere ugentlig, derfor kan det være hensigtsmæssigt at placere temafag undervisningen om fredagen, hvor det giver en god mulighed for at evaluere ugen der gik. Tema Litteratur Biblioteket rummer viden som AEU- elever kan hente, derfor er det vigtigt at kunne bruge biblioteket, som en videnbank. Det er ikke altid at eleven er klar over hvordan man leder efter bøger. Mulige emner: Læsetimer efter eget valg af en bog Biblioteksbesøg søge systematisk i bibliotekets kartotek. Tema IT Selv om IT undervisning er integreret i alle fag, bør der være en mulighed for at lære at skrive blindskrift med pc tastatur. Side 11 af 38

Grønlandsk som modersmål, modul 1 Formål Formålet med undervisningen er at styrke elevens grønlandsksproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger og sætte eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse samt at sikre at eleven får mulighed for at øge sin viden og forståelse for, hvordan grønlandsk indgår i dagligdagen. Eleven skal igennem modersmålet gives mulighed for at udvikle sig gennem arbejde med og diskussioner om sprog, flersprogethed, kulturværdier, samfundsforhold og identitet. Fagets discipliner Fagmål Eksempler på indhold Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Grammatik Læsning Kommunikation og argumentation. Eleven skal kunne: Tilegne sig en nuanceret vurdering af egen og andres sprogbrug Træne refleksiv læsning Kunne læse grønlandske tekster i et rimeligt tempo, og være i stand til at skrive grammatisk korrekt Kende bøjningsformer og de forskellige ordklasser samt anvende tegnsætning Kunne anvende sproget i både skrift og tale og få forståelse for forskellen mellem skriftsprog og talesprog, og anvende disse på en hensigtsmæssig måde Kende kropssprogets værdi og udtryksformer Udvikle viden om egen samfundsmæssig identitet, kultur og værdier På grundlæggende brugerniveau at lære at anvende relevante IT-værktøjer og brug af ordbøger. Mundtlig fremstilling: Stille og besvare spørgsmål om personlige og erhvervsfaglige forhold Dialoger og præsentationer, både om erhvervsfaglige og personlige forhold Argumentation for meninger og holdninger. Side 12 af 38

Skriftlig fremstilling: Korrekt stavemåde Besvarelse af enkle spørgsmål Formulere informative spørgsmål til offentlige myndigheder Enkle referater, f.eks. fra et elevrådsmøde. Grammatik: Anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem Vide hvilken funktion ordklasserne har i sætningen. Læsning: Læse i et rimeligt tempo Træne refleksiv læsning Få forståelse for det grønlandske skriftsprog. Kommunikation og argumentation: Enkle præsentationer af emner, f.eks. af sin familie, fritidsinteresse, holdninger osv. Smådialoger eleverne imellem om emner der vedrører dem selv og deres dagligdag Høre radioudsendelser eller andet med eksempler på god sprogbrug og argumentation. Grønlandsk som modersmål, modul 2 Formål Formålet med undervisningen er at styrke elevens grønlandsksproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger og sætte eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse samt at sikre at eleven får mulighed for at øge sin viden og forståelse for, hvordan grønlandsk indgår i dagligdagen. Eleven skal igennem modersmålet gives mulighed for at udvikle sig gennem arbejde med og diskussioner om sprog, kulturværdier, samfundsforhold og identitet. Fagets discipliner Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Grammatik Læsning og tekstforståelse Kommunikation og argumentation. Side 13 af 38

Fagmål Eksempler på Indhold Eleven skal kunne: Læse tekster i et rimeligt tempo, og være i stand til at skrive grammatisk korrekt Kende bøjningsformer og de forskellige ordklasser samt anvende tegnsætning Anvende refleksiv læsning Nuanceret kunne vurdere egen og andres sprogbrug Anvende sproget i både skrift og tale og få forståelse for forskellen mellem skriftsprog og talesprog, og anvende disse på en hensigtsmæssig måde Udvikle viden om egen samfundsmæssig identitet, kultur og værdier Kende kropssprogets værdi og udtryksformer Anvende relevante IT-værktøjer og ordbøger Kunne skelne mellem fiktion og non-fiktion. Mundtlig fremstilling: Stille og besvare spørgsmål om personlige og erhvervsfaglige forhold Dialoger og præsentationer, både om erhvervsfaglige og personlige forhold Argumentation for meninger og holdninger. Skriftlig fremstilling: Argumentation for meninger og holdninger Uddybende og forklarende besvarelser af spørgsmål Resumé. Grammatik: Anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem og vurdere ordklassernes funktion i sætningen. Læsning: Træne læsning ved hjælp af små noveller eller artikler der interesserer dem Skelne mellem fiktion og non-fiktion Træne refleksiv læsning Få forståelse for det grønlandske skriftsprog. Side 14 af 38 Kommunikation og argumentation: Enkle præsentationer af emner, f.eks. af sin familie, fritidsinteresse, holdninger osv. Smådialoger eleverne imellem om emner der vedrører dem

selv og deres dagligdag Høre radioudsendelser eller andet med eksempler på god sprogbrug og argumentation Tekster med fikton og non-fiktion. Grønlandsk som modersmål, modul 3 Formål Fagets discipliner Formålet med undervisningen er at styrke elevens grønlandsksproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger og sætte eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse, samt at sikre at eleven får mulighed for at øge sin viden og forståelse for, hvordan grønlandsk indgår i dagligdagen. Eleven skal igennem modersmålet gives mulighed for at udvikle sig gennem arbejde med og diskussioner om sprog, kulturværdier, samfundsforhold og identitet. Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Syntaks og grammatik Læsning og tekstforståelse Kommunikation og argumentation. Fagmål Eleven skal kunne: Læse grønlandske tekster i et rimeligt tempo, og anvende sproget grammatisk korrekt Kende bøjningsformer og de forskellige ordklasser samt anvende tegnsætning Anvende hensigtsmæssig sprogbrug i forskellige faglige og daglige situationer både mundtligt og skriftligt Analysere og vurdere forskellige tekstformer og sætte dem ind i en given sammenhæng Anvende refleksiv læsning Anvende forskellige læsetekniker hensigtsmæssigt Forstå for sprogets brug og muligheder i almene og erhvervsmæssige sammenhænge Anvende evnen til kritisk vurdering af grønlandsk sprogbrug Anvende sproget i både skrift og tale og få forståelse for forskellen mellem skriftsprog og talesprog, og anvende disse på en hensigtsmæssig måde Udvikle viden om egen samfundsmæssig identitet, kultur og Side 15 af 38

værdier, samt opnå kendskab til andre kulturer Anvende relevante IT-værktøjer og ordbøger. Eksempler på indhold Mundtlig fremstilling: Stille og besvare spørgsmål om personlige og erhvervsfaglige forhold Telefon-etik, lære at præsentere sig selv, og afslutte telefonsamtalen Dialoger og præsentationer, både om erhvervsfaglige og personlige forhold Argumentation for meninger og holdninger. Skriftlig fremstilling: Korrekt stavemåde Brevskrivning til bekendte Referat af et møde En fortælling om natur eller samfund Et læserbrev om en aktuel sag. Grammatik: Anvende forskellige ordklasser og kende forskel på dem Sætningsopbygning. Læsning: Afprøve forskellige læsetekniker som skimning, punktlæsning, nærlæsning mm. Kommunikation og argumentation: Præsentationsteknik hvordan fremlægger man et emne? Argumentationsteknik hvordan taler man for sin sag? Informationssøgning på Internettet Anvende Oqaatsit og Ordbogen online Erhvervsfaglige tekster i tværfaglige projektarbejder. Grønlandsk som modersmål, modul 4 Formål Formålet med undervisningen er at styrke elevens grønlandsksproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger og sætte eleven i stand til at påbegynde en Side 16 af 38

erhvervsfaglig uddannelse, samt at sikre at eleven får mulighed for at øge sin viden og forståelse for, hvordan grønlandsk indgår i dagligdagen. Eleven skal igennem modersmålet gives mulighed for at udvikle sig gennem arbejde med og diskussioner om sprog, kulturværdier, samfundsforhold og identitet. Fagets discipliner Fagmål Eksempler på indhold Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Syntaks og grammatik Læsning og tekstforståelse Kommunikation og argumentation. Eleven skal kunne: Læse grønlandske tekster i et rimeligt tempo og anvende sproget grammatisk korrekt Kende bøjningsformer og de forskellige ordklasser samt anvende tegnsætning Anvende hensigtsmæssig sprogbrug i forskellige faglige og daglige situationer både mundtligt og skriftligt Analysere og vurdere forskellige tekstformer og sætte dem ind i en given sammenhæng Anvende refleksiv læsning Anvende forskellige læsetekniker hensigtsmæssigt Forstå sprogets brug og muligheder i almene og erhvervsmæssige sammenhænge Anvende relevante IT-værktøjer og ordbøger Kritisk analyse og vurdering af grønlandsk sprogbrug Anvende sproget i både skrift og tale og have forståelse for forskellen mellem skriftsprog og talesprog, og anvende disse på en hensigtsmæssig måde Udvikle viden om egen samfundsmæssig identitet, kultur og værdier samt opnå indsigt i andre kulturer. Mundtlig fremstilling: Højtlæsning Rollespil med udgangspunkt i en case. Side 17 af 38 Skriftlig fremstilling: Mundtlig og skriftlig fremstilling integreres således at talesproget også kan udtrykkes skriftligt Referat af en avisartikel, film, møde eller episode Fri fortælling, fiktion og konkret

Ansøgninger Analyse af vedkommende tekster. Grammatik: Anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem. Sætningsopbygning. Læsning: Anvende forskellige læsetekniker som stillelæsning skimning, punktlæsning, nærlæsning mm. Kommunikation og argumentation: Argumentationsteknik Præsentation og dialoger om både erhvervsfaglige, samfundsfaglige og personlige forhold. Informationssøgning på Internettet Anvende Oqaatsit og Ordbogen online Anvende nettet til daglige rutinesøgninger Erhvervsfaglige tekster i tværfaglige projektarbejder. Side 18 af 38

Dansk, modul 1 Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevens dansksproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger, og sætte eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse, desuden at give eleven mulighed for at udvikle sin viden om almene, samfundsmæssige, og kulturelle forhold i Grønland og Danmark. Undervisningen skal yderligere fremme elevens forståelse for, hvordan dansk indgår i dagligdagen. Fagets discipliner Fagmål Eksempler på indhold Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Grammatik Kommunikation og argumentation. Eleven skal kunne: Anvende enkel forståelig dansk tale i hverdagssituationer Anvende enkel forståelig dansk skrift i hverdagssituationer Formidle enkle problemstillinger og budskaber med udgangspunkt i hverdagssituationer på forståeligt dansk Indgå i samtaler, dvs. kunne lytte, forstå, og formulere passende svar Kende bøjningsformer, identificere navneord, udsagnsord og tillægsord og forholdsord Opbygge kendskab til forskelle og ligheder mellem danske og grønlandske kulturområder Anvende ordbøger på enkelt brugerniveau Anvende grundlæggende IT redskaber. Mundtlig fremstilling Højtlæsning Klokken Introduktion til simple tekster i forskellige genrer eksempelvis sangtekster og avisartikler Rollespil med simpel hverdagsdialog, eksempelvis med udgangspunkt i i telefonsamtale, kommunebesøg, lægebesøg eller børnefødselsdage. Side 19 af 38 Skriftlig fremstilling Skriftlig besvarelse af spørgsmål Enkle beskrivelser af eleven selv, familieforhold, geografi, interesser osv.

Grammatik Indledende ordbogsøvelser - ords forskellige betydninger (begrebsafklaring) og bibetydninger Begynde at kunne anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem. Læsning: Stillelæsning, hurtiglæsning, nærlæsning. Kommunikation og argumentation Telefonetik: lære at præsentere sig selv, og afslutte en samtale Brug af mobiltelefonen i skolen og i forsamlinger Enkle præsentationer af eleven selv, familie, interesser osv. Indlede, opretholde og afslutte en samtale. Informationssøgning på Internettet Finde sangtekster Finde film, og baggrundsstof Finde artikler om specifikke emner Anvende Oqaatsit og Ordbogen online og andre medieordbøger. Dansk, modul 2 Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevens dansksproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger, og sætte eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse, desuden at give eleven mulighed for at udvikle sin viden om almene, samfundsmæssige, og kulturelle forhold i Grønland og Danmark. Undervisningen skal yderligere fremme elevens forståelse for, hvordan dansk indgår i dagligdagen. Fagets discipliner Fagmål Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Grammatik Kommunikation og argumentation. Eleven skal kunne: Side 20 af 38

Anvende varieret forståelig dansk tale i hverdagssituationer Anvende varieret forståelig dansk skrift i hverdagssituationer Formidle enkle problemstillinger og budskaber med udgangspunkt i hverdagssituationer på forståeligt dansk Indgå aktivt i samtaler og diskussioner, dvs. kunne lytte, forstå og deltage Kende bøjningsformer, identificere navneord, udsagnsord og tillægsord og forholdsord samt anvende tegnsætning Opbygge kendskab til forskelle og ligheder mellem danske og grønlandske kulturområder Anvende ordbøger på almindeligt brugerniveau Anvende grundlæggende IT redskaber. Eksempler på indhold Mundtlig fremstilling Højtlæsning Ordlege - rollespil med udgangspunkt i samtaler, kommunebesøg, lægebesøg, telefonkommunikation Gennemgang af tekster i forskellige genre, herunder sangtekster Dialoger og diskussioner Beskrivelser. Skriftlig fremstilling Skriftlig besvarelse af spørgsmål, fra sidemand og/eller lærer Beskrivelser af eleven selv, familieforhold, geografi, interesser osv. Grammatik Ordbogsøvelser - ords forskellige betydninger (begrebsafklaring) og bibetydninger Anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem. Læsning Stillelæsning, hurtiglæsning, nærlæsning Kommunikation og argumentation Telefon-etik, lære at præsentere sig selv,fremføre sit ærinde og afslutte en samtale Brug af mobiltelefonen i møder og på skolen Dialog-etik, indlede, opretholde og afslutte en samtale. Informationssøgning på Internettet Side 21 af 38

Finde sangtekster Indhente, sammenligne og kommentere tilbud Finde film og baggrundsstof Finde artikler om specikke emner Anvende Oqaatsit og Ordbogen online og andre medieordbøger. Dansk, modul 3 Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevens dansksproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger, og sætte eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse, desuden at give eleven mulighed for at udvikle sin viden om almene, samfundsmæssige, og kulturelle forhold i Grønland og Danmark. Undervisningen skal yderligere fremme elevens forståelse for, hvordan dansk indgår i dagligdagen. Fagets discipliner Fagmål Eksempler på indhold Side 22 af 38 Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Syntaks og grammatik Kommunikation og argumentation. Eleven skal kunne: Anvende nuanceret forståelig dansk tale i hverdagssituationer samt i erhvervsfaglige sammenhænge Anvende nuanceret forståelig dansk skrift i hverdagssituationer samt i erhvervsfaglige sammenhænge Formidle problemstillinger og budskaber med udgangspunkt i hverdagssituationer - samt erhvervsfaglige sammenhænge - på forståeligt dansk Indgå aktivt i diskussioner, dvs. kunne lytte, forstå og deltage Anvende bøjningsformer, identificere navneord, udsagnsord og tillægsord, forholdsord, samt tegnsætning Opbygge kendskab til forskelle og ligheder mellem danske og grønlandske kulturområder Anvende ordbøger på erfaret brugerniveau Anvende IT redskaber. Mundtlig fremstilling Højtlæsning Rollespil med udgangspunkt i læste tekster

Sange Præsentationer med relevant IT som hjælpeværktøj Dialoger og diskussioner om blandt andet erhvervsfaglige emner Gruppepræsentationer med udgangspunkt i caselignende situationer. Skriftlig fremstilling Besvarelse af spørgsmål Formulere informative spørgsmål til mulige praktiksteder Udarbejde enkle referater Sammenfattelse og diskussion af erhvervsfaglige tekster. Læsning Stillelæsning, hurtiglæsning, nærlæsning Grammatik Ordbogsøvelser - ords forskellige betydninger (begrebsafklaring) og bibetydninger Anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem. Kommunikation og argumentation Præsentationsteknik hvordan fremlægger man et emne? Øvelser i argumentationsteknik hvordan taler man for sin sag? Informationssøgning på Internettet Anvende Oqaatsit og Ordbogen online Erhvervsfaglige tekster i tværfaglige projektarbejder. Dansk, modul 4 Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevens dansksproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger og sætte eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse, desuden at give eleven mulighed for at udvikle sin viden om almene, samfundsmæssige, og kulturelle forhold i Grønland og Danmark. Undervisningen skal yderligere fremme elevens forståelse for, hvordan dansk indgår i dagligdagen. Side 23 af 38

Fagets discipliner Fagmål Eksempler på indhold Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Syntaks og grammatik Kommunikation og argumentation. Eleven skal kunne: Anvende dansk i tale og skrift i hverdagssituationer samt i erhvervsfaglige sammenhænge Formidle problemstillinger og budskaber med udgangspunkt i hverdagssituationer samt erhvervsfaglige sammenhænge på hverdagsdansk Indgå aktivt i diskussioner og kunne lytte, forstå og deltage Udtrykke sig i roller og rollespil Analysere og anvende bøjningsformer samt identificere navneord, udsagnsord og tillægsord, forholdsord og anvende tegnsætning Anvende ordbøger optimalt Opbygge kendskab til og forståelse for forskelle og ligheder mellem danske og grønlandske kulturområder Anvende IT redskaber. Mundtlig fremstilling Højtlæsning Rollespil med udgangspunkt i en case. Skriftlig fremstilling Skriftlig besvarelse af spørgsmål i forbindelse med casen Skriftlige oplæg til fremlæggelse Udarbejde job- og praktikpladsansøgninger. Grammatik Anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem Sætningsopbygning. Læsning Stillelæsning, skimning, punktlæsning, nærlæsning. Kommunikation og argumentation Præsentationsteknik, indlede, styre og afslutte en debat. Side 24 af 38 Informationssøgning på Internettet

Side 25 af 38 Finde oplysninger, f.eks. virksomheder Anvende hjælpemidler og oplysninger fra nettet. Erhvervsfaglige tekster i tværfaglige projektarbejder.

Engelsk, modul 1 Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevens engelsk sproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger, så eleven kan påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse. Desuden skal eleven forstå det engelske sprogs betydning i en global og international verden, som påvirker hverdagen med nye erhvervsudviklinger i Grønland. Eleven skal endvidere udvikle viden om og forståelse for både egen kultur og kulturelle værdier i mødet med engelsksprogede kulturer, det være sig blandt inuit eller andre samfund. Fagets discipliner Fagmål Eksempler på indhold Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Grammatik Tekstarbejde. Eleven skal kunne: Forstå det talte sprog i enkle personlige sammenhænge Forstå forskellige enkle tekster om personlige eller nærværende forhold Kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt om personlige forhold i korte sætninger Opbygge kendskab til almene samfundsmæssige og kulturelle forhold i engelsksprogede områder Opbygge kendskab til forskelle og ligheder mellem engelske og grønlandske kulturområder Kunne anvende trykte ordbøger og elektroniske hjælpemidler (elektroniske ordbøger og stavekontrol) herunder kende disses muligheder og begrænsninger. Indledende ordbogsøvelser Ords forskellige betydninger (begrebsafklaring) og bibetydninger Forskellige ordklasser. Side 26 af 38 Mundtlig fremstilling Indlede, opretholde og afslutte en samtale, herunder stille og besvare spørgsmål med enkle sætningskonstruktioner i fremsættende og spørgende sætninger Enkle dialoger om vejret, geografi, arbejde, kultur,

familieforhold osv. Enkle præsentationer, f.eks. af eleven selv, familie, interesser Enkle beskrivelser, f.eks. af sig selv, relationer, geografi (by/land), tal (alder, adresse, indbyggertal osv.), klasseværelset. Skriftlig fremstilling Enkle sætningskonstruktioner i fremsættende og spørgende sætninger i nutid uden brugen af to do Skriftlig besvarelse af spørgsmål Opnå forståelse for sætningernes opbygning og ordstilling Anvendelse af forskellige ordklasser Enkle beskrivelser af eleven selv, familieforhold, geografi, interesser osv. Grammatik Begynde at anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem Vide hvilken funktion disse ordklasser har i sætningen Substantiver (navneord) og deres bøjning (regelmæssige og uregelmæssige) Regelmæssige verber (udsagnsord) i nutid og datid og førnutid og fremtid To be og to have i nutid To do i nutid Pronominer (stedord) (grundlæggende indføring) Tidsudtryk (dage, uge, måned, årti, århundrede, klokkeslæt, årstider, dagens rytme) Præpositioner (forholdsord). Tekstarbejde Læse tekster og besvare enkle spørgsmål om tekster der tager udgangspunkt i personlige og nære forhold Tekster om forhold i engelsksprogede områder eller engelske tekster om grønlandske forhold. Side 27 af 38

Engelsk, modul 2 Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevens engelsk sproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger, så eleven kan påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse. Desuden skal eleven forstå det engelske sprogs betydning i en global og international verden, som påvirker hverdagen med nye erhvervsudviklinger i Grønland. Eleven skal endvidere udvikle viden om og forståelse for både egen kultur og kulturelle værdier i mødet med engelsksprogede kulturer, det være sig blandt inuit eller andre samfund. Fagets discipliner Fagmål Eksempler på indhold Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Grammatik Tekstarbejde Kommunikation. Eleven skal kunne: Forstå det talte sprog i enkle personlige sammenhænge Forstå forskellige enkle tekster om personlige forhold Udtrykke sig mundtligt og skriftligt om personlige forhold i et enkelt, sammenhængende og forståeligt sprog med anvendelse af en nogenlunde korrekt grundlæggende grammatik Opbygge kendskab til almene samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold i engelsksprogede områder Opbygge kendskab til forskelle og ligheder mellem engelske og grønlandske kulturområder Kunne anvende trykte ordbøger og elektroniske hjælpemidler (elektroniske ordbøger og stavekontrol), herunder kende disses muligheder og begrænsninger. Indledende ordbogsøvelser Ords forskellige betydninger og forskellige ordklasser Skelne mellem ordenes forskellige betydninger og bibetydninger. Mundtlig fremstilling Indlede, opretholde og afslutte en samtale, herunder stille og besvare spørgsmål Enkle dialoger og præsentationer Side 28 af 38

Enkle beskrivelser. Skriftlig fremstilling Enkle sætningskonstruktioner i fremsættende og spørgende sætninger i nutid og datid med og uden brugen af to do Skriftlig besvarelse af spørgsmål Opnå forståelse for sætningernes opbygning og ordstilling Anvendelse af forskellige ordklasser Enkle beskrivelser. Grammatik Anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem Vide hvilken funktion disse ordklasser har i sætningen Substantiver og deres bøjning (regelmæssig og uregelmæssige) Regelmæssige verber i nutid og datid, førnutid og fremtid To be og to have i datid og førnutid To do i datid Omskrivning med to do i nægtende sætninger Nægtende sætninger. Tekstarbejde Læse tekster og besvare enkle spørgsmål om tekster der tager udgangspunkt i personlige og nære forhold samt enkle tekster om erhvervsmæssige og samfundsmæssige forhold Tekster om forhold i engelsksprogede områder eller engelske tekster om grønlandske forhold. Engelsk, modul 3 Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevens engelsk sproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger, så eleven kan påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse. Desuden skal eleven forstå det engelske sprogs betydning i en global og international verden, som påvirker hverdagen med nye erhvervsudviklinger i Grønland. Eleven skal endvidere udvikle viden om og forståelse for både egen kultur og kulturelle værdier i mødet med engelsksprogede kulturer, det være sig blandt inuit eller andre samfund. Side 29 af 38

Fagets discipliner Fagmål Eksempler på indhold Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Grammatik Tekstarbejde Kommunikation Eleven skal kunne: Forstå det talte sprog i enkle personlige og erhvervsfaglige sammenhænge Forstå, analysere og vurdere forskellige enkle tekster om personlige og erhvervsfaglige forhold Kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt om personlige og erhvervsfaglige forhold i et enkelt, sammenhængende og forståeligt sprog med anvendelse af en nogenlunde korrekt grammatik Have kendskab til almene samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold i engelsksprogede områder Have kendskab til forskelle og ligheder mellem engelske og grønlandske kulturområder Anvende elektroniske hjælpemidler (elektroniske ordbøger, stavekontrol og internetværktøjer som f.eks. Google translator) herunder kende disses muligheder og begrænsninger Kunne løse enkle kommunikationsopgaver ved hjælp af relevante it-værktøjer. Mundtlig fremstilling: Indlede, opretholde og afslutte en samtale herunder stille og besvare spørgsmål om personlige og erhvervsfaglige forhold Dialoger og præsentationer, både om erhvervsfaglige og personlige forhold Argumentation for meninger og holdninger i små diskussioner af typen for/imod Beskrivelser af personer, steder, virksomheder osv. Skriftlig fremstilling: Fri fremstilling/formulering Proces- og sekvensbeskrivelser, f.eks. mini-manualer, brugsanvisninger, madopskrifter (herunder engelske måleenheder) osv. Uddybende og forklarende besvarelse af spørgsmål herunder argumentation for meninger og holdninger Udarbejdelse af diverse dokumenter på engelsk, f.eks. Side 30 af 38

reklame, invitation, mini-manualer, produktbeskrivelser, små artikler om aktuelle ting osv. Oversættelser f.eks. af madopskrifter, manualer osv. Grammatik: Anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem Uregelmæssige substantiver (navneord) Uregelmæssige verber (udsagnsord) i nutid og datid Passivform af verber (udsagnsord) Imperativ af verber (udsagnsord) Pronominer (personlige stedord) Possessivt pronomen (ejestedord) Adjektiver (tillægsord). Tekstarbejde: Læse tekster og besvare spørgsmål om tekster der tager udgangspunkt i personlige og erhvervsfaglige forhold. Tekster om forhold i engelsksprogede områder eller engelske tekster om grønlandske forhold. Informationssøgning/-indsamling Anvende erhvervsfaglige tekster i tværfaglige projektarbejder Engelsk, modul 4 Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevens engelsk sproglige kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger, så eleven kan påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse. Desuden skal eleven forstå det engelske sprogs betydning i en global og international verden, som påvirker hverdagen med nye erhvervsudviklinger i Grønland. Eleven skal endvidere udvikle viden om og forståelse for både egen kultur og kulturelle værdier i mødet med engelsksprogede kulturer, det være sig blandt inuit eller andre samfund. Fagets discipliner Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Grammatik Tekstarbejde Side 31 af 38

Kommunikation. Fagmål Eksempler på indhold Eleven skal kunne: Anvende det talte og skrevne sprog i hverdagssituationer og erhvervsmæssige sammenhænge Forstå, analysere og vurdere enkle tekster indholdsmæssigt og grammatisk Opnå kendskab til almene samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold i engelsksprogede områder Opnå kendskab til forskelle og ligheder mellem engelske og grønlandske kulturområder Kunne anvende elektroniske hjælpemidler (elektroniske ordbøger, stavekontrol og internetværktøjer) herunder kende disses muligheder og begrænsninger Kunne løse enkle kommunikationsopgaver ved hjælp af relevante it-værktøjer. Mundtlig fremstilling: Indlede, opretholde og afslutte en længere samtale herunder stille og besvare spørgsmål Samtaler af analytisk og problemløsende karakter (f.eks. at spørge om vej, forklare vejen osv.), herunder argumentation for holdninger og meninger Dialoger og præsentationer, både om erhvervsfaglige, samfundsfaglige og personlige forhold Beskrivelser af personer, steder, virksomheder osv. Skriftlig fremstilling: Fri fremstilling/formulering Proces- og sekvensbeskrivelser, f.eks. mini-manualer, brugsanvisninger, madopskrifter (herunder engelske måleenheder) osv. Uddybende og forklarende besvarelse af spørgsmål, herunder argumentation for holdninger og meninger Udarbejdelse af diverse dokumenter på engelsk, f.eks. reklame, invitation, mini-manualer, produktbeskrivelser, små artikler om aktuelle ting osv. Oversættelser f.eks. af madopskrifter, manualer osv. Grammatik: Anvende de forskellige ordklasser og kende forskel på dem Uregelmæssige substantiver (navneord) Uregelmæssige verber (udsagnsord) i nutid og datid Side 32 af 38

Pronominer (personlige stedord) Possessive pronomener (ejestedord) Adjektiver (tillægsord) Adverbier (biord). Tekstarbejde: Læse tekster og besvare spørgsmål om tekster der tager udgangspunkt i personlige, erhvervs- og samfundsfaglige forhold. Tekster om forhold i engelsksprogede områder eller engelske tekster om grønlandske forhold. Informationssøgning/-indsamling Anvende erhvervsfaglige tekster i tværfaglige projektarbejder. Side 33 af 38

Matematik, modul 1 Formål Formålet med undervisningen er at styrke elevens matematiske kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger og sætte eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse samt at sikre, at eleven får mulighed for at øge sin viden og forståelse for, hvordan matematik indgår i dagligdagen. Undervisningen skal endvidere medvirke til en forståelse for matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Fagets discipliner Fagmål Eksempler på indhold Tal og ukomplicerede symboludtryk (+, -, *, /, %,½) Enkle matematiske metoder til løsning af simple erhvervsmæssige, samfundsmæssige og almene problemstillinger i skriftlig og mundtlig form. Eleven skal kunne: Anvende de fire regnearter i simple hverdagssituationer Kende til brøker på elementært niveau Kende til procenter i hverdagssituationer Have forståelse for anvendelse af regnemaskine og regneark. De fire regnearter: Lønberegning Beregning af studiestøtte Husleje Indkøb af mad. Kendskab til brøker Forståelse for anvendelse af brøker i forbindelse med madopskrifter Forståelse for anvendelse af brøker i forbindelse med rabatter. Procentregning Beregning af skat Beregning af mødeprocent. Anvendelse af regnemaskiner og regneark Indlæring af regnemaskine, og vurdering af resultatet Brug af regneark ved lønberegning og indkøb Side 34 af 38

Matematik, modul 2 Formål Formålet med undervisningen er at styrke elevens matematiske kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger, og sætter eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse. Samt at sikre, at eleven får mulighed for at øge sin viden og forståelse for, hvordan matematik indgår i dagligdagen. Undervisningen skal endvidere medvirke til en forståelse for matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Fagets discipliner Tal og ukomplicerede symboludtryk (+, -, *, /, %,½, (), π,, etc.) Enkle matematiske metoder til løsning af simple erhvervsmæssige, samfundsmæssige og almene problemstillinger i skriftlig og mundtlig form. Fagmål Eksempler på indhold Eleven skal kunne: Have forståelse for hvad ligninger kan anvendes til i hverdagssituationer Have forståelse for brug af statistikker Beregne areal og rumfang Anvende procentregning, f.eks. i forbindelse med indkøb af dagligvarer samt optagelse af lån Have forståelse for beregning af valuta i forbindelse med indkøb i udlandet Anvende regneark i forbindelse med hverdagsmatematik, samt brug af lommeregner Kende til lineære funktioner Kende til reduktioner. Ligninger: Indkøb Beregning af telefonregning. Side 35 af 38 Statistik: Skostørrelser Antal søskende Aldersfordeling i klassen Valg til Inatsisartut Kommunevalg og Folketingsvalg.

Reduktioner: Opgaveløsning. Lineære funktioner: Indkøb Beregning af vandforbrug. Procentregning: Indkøb ved tilbud Optagelse af lån Opsparing. Valuta: Indkøb af varer på internet Ferieregnskab. Matematik, modul 3 Formål Formålet med undervisningen er at styrke elevens matematiske kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger, og sætte eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse samt at sikre, at eleven får mulighed for at øge sin viden og forståelse for, hvordan matematik indgår i dagligdagen. Undervisningen skal endvidere medvirke til en forståelse for matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Fagets discipliner Tal og ukomplicerede symboludtryk (+, -, *, /, %,,½,(), π,, etc.) Matematiske løsningsmodeller i skriftlig og mundtlig form. Enkle matematiske metoder til løsning af simple erhvervsmæssige, samfundsmæssige og almene problemstillinger. Fagmål Eleven skal kunne: Anvende de 4 regnearter i hverdagssituationer Anvende procentregning i hverdagssituationer Side 36 af 38

Anvende brøker Beregne areal, rumfang og massefylde. Anvende reduktioner Anvende lineære funktioner Have forståelse for og anvendelse af grafer samt brug af resultaterne i en kontekst Anvende beregninger til forslag i forbindelse med økonomi Bruge regneark og anvende regneark i forbindelse med hverdagsmatematik. Eksempler på indhold Anvendelse af fire regnearter bruges til løsning til problemstilling. Som ved etablering af egen bolig. Til beregning af materialeforbrug til tapet, maling gardiner etc. Procentregning anvendes ved beregning af opsparing, køb på afbetaling etc. Brøker anvendes ved beregning af opskrifter, rabatter etc. Anvendelser af grafer bruges til tegning og aflæsning af resultater Beregning af areal, rumfang og massefylde: o Opmåling bøger, borde, klasseværelser o Beregning af rumfang af de opmålte bøger, borde klasseværelser o Forståelse af massefylde o Beregning af vægt, når man har regnet rumfang. Matematik modul 4 Formål Formålet med undervisningen er at styrke elevens matematiske kvalifikationer og kompetencer ud fra den enkeltes forudsætninger, og sætte eleven i stand til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse samt at sikre, at eleven får mulighed for at øge sin viden og forståelse for, hvordan matematik indgår i dagligdagen. Undervisningen skal endvidere medvirke til en forståelse for matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Fagets discipliner Tal og ukomplicerede symboludtryk (+, -, *, /,, %,,½, (), π,, etc.) Matematiske løsningsmodeller i skriftlig og mundtlig form. Side 37 af 38