Dato August, 2014 THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE

Dato August, 2014 THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE Revision Dato 2014/08/26 Udarbejdet af Ole Gregor, Sanne Laugesen, Ole Funk Knudsen, Casper Holmgaard Jensen, Michael Olesen, Jannie Elkær Knudsen, Henriette Salling, Stig Grønning Søbjærg Kontrolleret af Ole Riger-Kusk Godkendt af Ole Gregor Beskrivelse VVM for Thyborøn Havn Ref 1100005551 Document ID Version

VVM FOR UDVIDELSE FORORD Thyborøn Havn ønsker at udvide havnen. Havnen er en vigtig arbejdsplads, og Lemvig Kommune ønsker at støtte op om udviklingen. Havnens udviklingsplaner (Masterplan 2030) er omfattende vil ikke blive realiseret på en gang, og det vil tage tid, før de er fuldt realiserede. For at give offentligheden, naboer og berørte myndigheder mulighed for at vurdere planerne i sammenhæng, gennemføres der nu en samlet planlægning for de kommende udvidelser. Det sker i form af en VVM-proces, hvor der tilvejebringes et plangrundlag, og hvor der foretages en vurdering af de miljømæssige konsekvenser. I forbindelse med VVM-processen er der sket en revision af masterplanen således, at en evt. fremrykning af ydermolerne er udskudt til senere. Lemvig Kommune er myndighed for landudvidelsen og aktiviteterne på land, mens Trafikstyrelsen 1 er myndighed for søterritoriet. Der gennemføres en fælles og koordineret VVM-proces for udvidelsen. I forbindelse med VVM-processen bliver der en offentlig høring og et borgermøde. Først derefter vil myndighederne tage stilling til, om projektet kan gennemføres. 1 I forbindelse med regeringsomdannelsen den 3. februar 2014 er der sket en flytning af Kystdirektoratet til Miljøministeriet. Ansvaret for Havneloven flyttes til Trafikstyrelsen, og Trafikstyrelsen er derfor myndighed for udvidelsen

VVM FOR UDVIDELSE INDHOLD 1. Indtroduktion til VVM-redegørelse 1 1.1 Miljøvurderinger 1 1.2 Den videre proces 2 1.3 Læsevejledning 2 2. Indledning 4 2.1 Baggrunden for projektet 4 3. Projektbeskrivelse 9 3.1 Anvendelse af arealerne efter udvidelsen 12 3.2 Sammenhæng og tid 14 3.3 Modeller for anlægsarbejder 17 3.4 Detailbeskrivelse af deletaperne og arbejdsgangene i forbindelse med anlægsfasen 22 3.5 Det samlede behov for råstoffer 40 3.6 Alternativer 41 4. Lovgrundlag 43 4.1 VVM-regler 43 4.2 Øvrige lovgrundlag 45 5. Planforhold og miljøbeskyttelsesmål 50 5.1 Kommuneplan 50 5.2 Lokalplaner 65 5.3 Øvrige planforhold 66 5.4 Miljøbeskyttelsesmål 67 6. Metode 70 7. Miljøpåvirkninger 72 7.1 Sejlands og bølgeuro 72 7.2 Limfjorden (Hydraulik, sediment, stormflod, vandskifte og kølevandsrenden) 77 7.3 Vindmøller 103 7.4 Klimatiske forhold (herunder oversvømmelse) 109 7.5 Natur og miljø 111 7.6 Landskab, geologi og visuelle forhold 143 7.7 Kulturhistoriske interesser 157 7.8 Støj og vibrationer 162 7.9 Jord og grundvand 175 7.10 Spildevand, overfladevand og øvrige udledninger 178 7.11 Lugt, støv og andre luftemissioner 181 7.12 Råstoffer 188 7.13 Transport 191 7.14 Afledte socioøkonomiske forhold befolkning og samfund 193 7.15 Andre miljøforhold 196 7.16 Samspillet mellem de ovenstående miljøpåvirkninger og med andre projekter i området 201 8. Forslag til overvågning 203 9. Afværgeforanstaltninger 203

VVM FOR UDVIDELSE 10. Manglede viden og usikkerheder 206 11. Sammenfatning 207 11.1 Støj og vibrationer 209 11.2 Spildevand, overfladevand og øvrige udledninger 209 11.3 Lugt, støv og andre luftemissioner 209 11.4 Samlet konklusion 211 12. Referencer 213 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Fuglene i og omkring havneområdet Visualiseringer

VVM FOR UDVIDELSE 1 1. INDTRODUKTION TIL VVM-REDEGØRELSE 1.1 Miljøvurderinger Lemvig Kommune har sammen med Thyborøn Havn igangsat et omfattende planlægningsarbejde i forbindelse med udbygning af havnen med nye landarealer samt etablering af nye moler ved indsejlingen. De nye landarealer skal imødekomme behovet for større havneareal til havnerelaterede erhverv, og de nye moler skal give bedre besejlingsforhold. Trafikstyrelsen er myndighed for landudvidelsen på søterritoriet, i relation til VVM og Natura 2000. Trafikstyrelsen er også myndighed efter havneloven. Lemvig Kommune er myndighed for udvidelse af Thyborøn Havn, i relation til kommuneplantillæg, lokalplan, VVM, vurdering efter habitatbekendtgørelsen, miljøbeskyttelsesloven, afledning af vand fra vej og havnearealer, jordhåndtering, samt naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur). Begge myndigheder har desuden en forpligtigelse til at tage hensyn til internationale beskyttelsesområder og beskyttede arter i forbindelse med deres afgørelser. I forhold til planloven 2 er landudvidelsen VVM pligtigt. Landudvidelsen kan ikke realiseres, før der er vedtaget retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen danner grundlag for udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan for området samt udkast til VVM-tilladelse fra Lemvig Kommune vedr. landudvidelsen. Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 3. Tilsvarende regler om miljøvurdering gælder for landudvidelsen på søterritoriet, som er omfattet af bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM) 4. Havneudvidelsen kræver derved også en VVM tilladelse fra Trafikstyrelsen. Tidligere var det Kystdirektoratet, der havde dette ansvarsområde, men i forbindelse med regeringsomdannelsen den 3. februar 2014 er der sket en flytning af Kystdirektoratet til Miljøministeriet. Ansvaret for Havneloven flyttes til Trafikstyrelsen, og Trafikstyrelsen er derfor myndighed for udvidelsen. Der udarbejdes derfor efter aftale mellem Lemvig Kommune og Trafikstyrelsen én samlet VVM-redegørelse for landudvidelsen på land og på søterritoriet. Lemvig Kommune er myndighed for landudvidelsens landdel, mens Trafikstyrelsen er myndighed for landudvidelsen på søterritoriet. VVM-redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan samt udkast til Lemvig Kommunes VVMtilladelse. 2 Lov om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144425 3 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr 764 af 23/06/2014, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163829 4 Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet, BEK nr 579 af 29/05/2013, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152179

VVM FOR UDVIDELSE 2 Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer 5 skal der foretages en strategisk miljøvurdering af kommune- og lokalplaner, hvor rammer fastsættes for fremtidige anlægstilladelser til konkrete projekter. Denne miljøvurdering er integreret i nærværende VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen omfatter også miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. VVM-redegørelsen omfatter også miljøvurdering efter habitatbekendtgørelsen (konsekvensvurdering) 6, idet der ifølge disse regler skal foretages en vurdering af, hvorvidt projektet kan påvirke internationale beskyttelsesområder eller særligt beskyttede arter. VVM-redegørelsen udgør således en samlet redegørelse om projektets påvirkninger til brug for den offentlige debat og myndighedernes efterfølgende vurderinger. Nærværende dokument vil blive omtalt som VVM-redegørelse, som således omfatter både Miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og VVMredegørelse efter VVM-bekendtgørelsen i medfør af planloven og VVM-bekendtgørelsen for søterritoriet samt miljøvurdering efter habitatreglerne. 1.2 Den videre proces Denne VVM-redegørelse er udarbejdet af Lemvig Kommune i samarbejde med Thyborøn Havn og Rambøll. Forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og forslag til lokalplan fremlægges i offentlig høring i 8 uger fra den 2. september 2014 og til den 28. oktober 2014. Efter den offentlige høring vil indkomne indsigelser og bemærkninger blive behandlet og vurderet og indgå i myndighedernes beslutning om, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til projektet. Afgørelsen fra Lemvig Kommune vil være udstedelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse samt en VVM-tilladelse til projektet. Trafikstyrelsens afgørelse vil være en principiel tilladelse efter havneloven, hvor VVM-redegørelsen udgør en del af beslutningsgrundlaget. Efterfølgende vil der blive givet en endelig tilladelse efter havneloven, når detailprojektet foreligger. Projektet kræver desuden tilladelse efter en række andre regler, som fremgår af Kapitel 4 om lovgrundlag. Der vil være klagemulighed og en klagevejledning i forbindelse med hver af afgørelserne. 1.3 Læsevejledning VVM-redegørelsen består af nærværende dokument samt det ikke-tekniske resume. Det ikke-tekniske resume, er en sammenfatning, hvor hovedessensen af vurderingerne er trukket frem. Afsnittet kan læses alene og giver et overblik over projektet og miljøpåvirkningerne og er derfor udskilt fra resten af VVM-redegørelsen. Denne VVM-redegørelse beskriver påvirkningen fra projekterne. Den er opbygget med: 5 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144075 6 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr 408 af 01/05/2007, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=13043

VVM FOR UDVIDELSE 3 Indledning Projektbeskrivelse Alternativer Lovgrundlag Planforhold Vurdering af miljøpåvirkninger fra landudvidelsen Kumulative effekter, afværge tiltag, overvågningsprogram, mangler, referencer m.m. Indledningen beskriver de nuværende forhold og udviklingen, der har ført til, at Thyborøn Havn ønsker at gennemføre projektet. Projektbeskrivelsen fortæller mere detaljeret om projektet, og hvordan det vil blive gennemført. Lovgivningen og forholdet til den fysiske planlægning er samlet i de to næste kapitler. De beskriver de formelle rammer for projektet. Afsnittene i vurderingerne af miljøpåvirkningerne er alle bygget op efter samme skabelon: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningerne som følge af projektet En vurdering af evt. afværgetiltag En vurdering af kumulative effekter (sammenhænge med andre projekter, der kan forstærke miljøpåvirkningerne) Et sammenfattende skema med vurderingen De enkelte afsnit kan læses uafhængigt af de øvrige afsnit, og hvor det er nødvendigt, er der indsat henvisninger til andre afsnit med relevante oplysninger. De sidste kapitler ser på påvirkningen fra projektet i sammenhæng med andre aktiviteter i området og på mulige afværgeforanstaltninger, der kan gennemføres for at mindske miljøpåvirkningerne samt overvågningsprogram. Derudover er der en vurdering af mangler i redegørelsen samt en referenceliste. Som grundlag for VVM-redegørelsen er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og et forslag til lokalplan for havneområdet. Kommuneplantillægget er den formelle ramme for VVM tilladelsen til anlægget og for den efterfølgende planlægning, herunder lokalplaner. Lokalplanerne indeholder de bindende retningslinjer for den kommende anvendelse af området. Både kommuneplantillægget og lokalplanen er i offentlig høring sammen med VVM redegørelsen.

VVM FOR UDVIDELSE 4 2. INDLEDNING Thyborøn Havn ønsker at udvide havnen for at sikre en forsat udvikling. Der sker en løbende udvikling i både fiskeri og fragt, der stiller krav om at havnen løbende indretter sig på at dække de nye behov. En af udviklingstendenserne er større skibe, både i længde og dybdegang. En anden er at der bliver færre havne med store baglandsarealer, hvor råstoffer indvundet på søterritoriet kan bearbejdes og distribueres til resten af landet Havnen er en vigtig arbejdsplads, og Lemvig Kommune ønsker at støtte op om udviklingen. Havnens udviklingsplaner (Masterplan 2030) vil ikke blive realiseret på en gang, og det vil tage tid, før de er fuldt realiserede. For at give offentligheden, naboer og berørte myndigheder mulighed for at vurdere planerne i sammenhæng, gennemføres der nu en samlet planlægning for de kommende udvidelser. Det sker i form af en VVM proces, hvor der tilvejebringes et plangrundlag, og hvor der foretages en vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Lemvig Kommune er myndighed for landudvidelsen og aktiviteterne på land, mens Trafikstyrelsen er myndighed for søterritoriet. Der gennemføres en fælles og koordineret VVM proces for udvidelsen. I forbindelse med VVM processen bliver der en offentlig høring og et borgermøde. Først derefter vil myndighederne tage stilling til, om projektet kan gennemføres. 2.1 Baggrunden for projektet De fleste større danske havne ligger tæt på byer, hvor det er vanskeligt og dyrt at foretage udvidelser. Det er derfor vanskeligt at skaffe havnearealer til behandling af råstoffer fra havet, udskibning af større mængder af løsgods samt som base for opstilling af havvindmøller og offshore anlæg, da de alle kræver betydelige arealer til deres aktiviteter. Thyborøn Havn ligger også tæt på byen, men har nogle unikke muligheder for udvidelse på grund af de lavvandede arealer øst for Værftshavnen og syd for Sydhavnen. Thyborøn Havn fremgår på Figur 1.

VVM FOR UDVIDELSE 5 Figur 1 Thyborøn Havn Thyborøn Havn er en af de fem store fiskerihavne med landingsværdi af fisk for over 500 mio. kr. og en meget stor hjemmehørende flåde. Sammenfattende har Thyborøn Havn øget/fastholdt landingsværdien i en periode, hvor de samlede landinger er faldet med dramatiske 20 30 % (se Figur 2).

VVM FOR UDVIDELSE 6 140 % 120 % 100 % 80 % 60 % 40 % Thyborøn Total Lineær (Thyborøn) Lineær (Total) 20 % 0 % 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009201020112012 Figur 2 Oversigt over Thyborøn Havns landingsværdi 7 Thyborøn Havn har en stærk position som fiskerihavn af national betydning, og fremtidsmulighederne ser positive ud med udvikling af større fartøjer. De større fartøjer er et af elementerne, som betyder, at havnen løbende skal udvikles. Det er bl.a. derfor at der foretages uddybning af havnen, og at Nordsøkajen, nord for Værftshavnen, forstærkes. Ligeledes er der en forstærkning af molehovederne i gang. Samtidig ligger Thyborøn Havn optimalt for landing og bearbejdning af kvalitetsråstoffer fra Jyske rev og tæt på nogle af de kommende områder for kystnære havvindmøller Sideløbende har Thyborøn Havn udviklet sig til en af vestkystens største godshavne med en godsomsætning, som nu igen overstiger 1 mio. tons gods, som det fremgår af Figur 4. For at give rammer for udviklingen, har Thyborøn Havn lavet en masterplan for udviklingen frem til 2030. Masterplanen indebærer en forsat udbygning af Sydhavnen, en fremrykning af indsejlingen og en udvidelse af havnen omkring Sydhalen samt Værftshavnen. De første dele af masterplanen er realiseret på baggrund af VVM redegørelser fra 2004 og 2008 8. VVM redegørelsen fra 2004 9 var sammen med den tilhørende lokalplan 10 basis for de første opfyldninger ved Sydhavnen og starten på flytning af råstof aktiviteterne. I planlægningen indgår opfyldning i den gamle arbejdshavn nord for Sydhavnen og flytning af færgelejet til arbejdshavnen. Der er som forberedelse til VVM-redegørelsen lavet undersøgelser af fremrykningen af ydermolerne. På baggrund af dem har bestyrelsen for Thyborøn Havn besluttet at revidere Masterplanen således, at fremrykningen af ydermolerne udskydes til senere. Den indgår derfor ikke i dette projekt og i denne VVM-redegørelse. 7 Thyborøn Havn, Landingsværdi 8 http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/12_1100437_approved_1235642028642.pdf 9 Thyborøn havn, VVM for udvidelse, Juni 2004 10 http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1078131_approved_1348754687965.pdf

VVM FOR UDVIDELSE 7 Figur 3 Revideret Masterplan for Thyborøn Havn 11 Det projekt, der arbejdes videre med, består af tre delprojekter, som er beskrevet i projektbeskrivelsen. Den faldende aktivitet efter finanskrisen ramte Thyborøn Havn særdeles hårdt, men godsomsætningen er nu igen på ret kurs. Der har siden 2010 været en markant og stabil stigning således, at godsmængden er ved at nå sit tidligere niveau i 2008, og en markedsanalyse viser, at der er potentiale til at omsætte nye og flere godsarter over havnen. Figur 4 Godomsætning for Thyborøn Havn 2003-2012 i tons 12 Godsarterne er meget varierende og spænder fra fiskemel og fiskeolie, til kemikalier, råstoffer, foder, projektlaster som vindmølledele og andet blandet gods. Det er især landing af søral (sten og grus) og skærver, der har givet fremgang i godsmængderne. Figur 5 Godsomsætning for Thyborøn Havn 11 Thyborøn Havn, Masterplan 12 Thyborøn Havn, Godsomsætning

VVM FOR UDVIDELSE 8 Kystnære vindmøller er et af de områder, som der netop nu er meget store forventninger til. To af de områder, som er udvalgt til de planlagte mølleparker, kommer til at ligge godt for Thyborøn Havn og havnen forbereder sig på at spille en rolle i den fremtidige udvikling på dette område. Der er også planer om en havvindmøllepark i Nissum Bredning øst for havnen. Erfaringerne fra etableringen af Anholt Vindmøllepark viser, at der er behov for store og let tilgængelige havnearealer for at kunne tilrettelægge arbejdet med etableringen af en vindmøllepark hensigtsmæssigt. Potentiale for andre nye godsaktiviteter omfatter bl.a. omladning af sorteret søral til udlandet (Holland), losning af flis og affald til forbrænding, udskibning af gødning i big bags samt sojaskrå. Der blev i 2004 og 2008 gennemført VVM for udvidelser af Sydhavnen (etape 1 13 og etape 2 14 ). Der er fortaget betydelige investeringer i Auktionshallen og ubrudt kølekæde (hvor de sikres at fiskene fra fangst til forbruger har været opbevaret ved den krævede kulde, således at kvaliteten er optimal). Der er foretaget sikring af kajanlæggene, så havnen kan uddybes, og der er en større uddybning i gang. For at tilfredsstille den fremtidige efterspørgsel fra havnens kunder og styrke Thyborøn Havns position er det derfor væsentligt at forbedre forholdene og udbygge havnen. Figur 6 Kik over mod eksisterende Sydhavn fra Sydhalen, foto taget august 2013 13 Thyborøn Havn, 2004, VVM for udbygning af Thyborøn Havn, juni 2004 14 Lemvig Kommune, 2008, Thyborøn Havn Udbygning etape 2 Strategisk Miljøvurdering, SMV miljørapport og Vurdering af Virkninger på Miljøet, VVM-redegørelse, april 2008

VVM FOR UDVIDELSE 9 3. PROJEKTBESKRIVELSE På baggrund af forundersøgelserne til denne VVM er havnens Masterplan revideret, så den tidligere plan om fremrykning af ydermolerne ikke indgår i de aktuelle planer for udvidelse af havnen. Thyborøn Havn ønsker at få grundlaget på plads for at realisere deres reviderede Masterplan 2030 og ønsker således tilladelse til det følgende, der ses på Figur 7: 1. Fremrykning af stenkastningen ud for Værftshavn, etablering af nye arealer ved opfyldning bag den fremrykkede mole og anlæg af en ny kaj fra Værftskaj til færgehavnen. Endvidere reservation for etablering af en tørdok og en Ro/Ro rampe. 2. Fremrykning af molen langs Sydhalen, etablering af nye arealer bag den fremrykkede mole ved opfyldning øst for Sydhalen og bygning af Holmenkaj på den sydlige ende af Sydhalen. Endvidere flytning af færgelejet til en placering i bassinet bag Sydhalen. 3. Udvidelse af landarealer i Sydhavnsområdet ved opfyldning mellem det nuværende opfyldte areal og mølledæmningen, samt etablering af 2-3 kajanlæg langs Sælhundeholm Løb og en uddybning i Sælhundeholm Løb. Figur 7 De tre overordnede projekter i Thyborøn Havn

VVM FOR UDVIDELSE 10 En stor del af projekt 2 er ændringer af udformningen af de løsninger for området, der blev godkendt i forbindelse med udvidelserne fra 2004 (etape 1 af Sydhavnen), jf. Figur 8. Det er forsat planen at der skal opfyldes med baggrund af VVM redegørelsen fra 2004, men disponeringen af anvendelsen ændres, så færgelejet kommer ind i den gamle arbejdshavn tæt på indsejlingen. Derved kan det nuværende færgeleje nedlægges og det er muligt at bevare de lokale lystbåde med den nuværende placering. Det har den afledte fordel, at færgen ikke skal sejle forbi lystbådene. Figur 8 Udformningen af Sydhavnen fra VVM-redegørelsen fra 2004 15 I efteråret og vinteren 2013/14 er der gennemført en større uddybning af den eksisterende havn, herunder af området ud for Limfjordskajen på Sydhavnen. Den eksisterende havn kan nu anløbes af skibe, der har behov for 9 m's vanddybde. De nye kajanlæg på Sydhavnen skal også kunne anløbes af skibe med behov for 9 m's vanddybde, og der er derfor behov for uddybning af Sælhundeholm Løb som en del af projektet. Udvidelsen forventes at ske etapevis, hvor udviklingen i havneaktiviteterne og efterspørgslen for anlæg til udvidede og nye aktiviteter bestemmer prioriteringen. De tre overordnede projekter kan opdeles i deletaper, og på nuværende tidspunkt forventes en ny kaj (Offshorekaj) i den sydlige ende af den nuværende Sydhavnen og en kaj i Værftshavn at være højeste prioritet, derefter en ny adgangsvej til Sydhavnen og måske flytning af færgen. Derefter forventes det, at næste fase vil være udvidelse af Sydhavnen og først på længere sigt hele opfyldningen mod øst ud for Værftshavnen og Sydhalen. 15 Thyborøn Havn, 2004, VVM for udbygning af Thyborøn Havn, juni 2004

VVM FOR UDVIDELSE 11 Udvidelserne vil medføre, at havnen får knap 93 ha ekstra til havneformål. Bidraget fra de overordnede projekter fremgår af Figur 9. Figur 9 Arealerne for de overordnede projekter i udbygningsplanerne De tre overordnede projekter vil understøtte forskellige dele af havnens udvikling: Projekt 1 vil bidrage med arealer til en tørdok og serviceerhverv for fiskeriet, arealer for opbevaring af fiskeredskaber samt evt. offshore aktiviteter. Området vil også bidrage med arealer til godsaktiviteter (f.eks. betonvarer) i tilknytning til Ro/Ro rampe og kajanlæg nord for færgelejen samt ved Holmenkaj. Projekt 2 vil frigøre det nuværende færgeleje, så det er muligt at gennemføre hele Projekt 1, samtidig med at færgen flyttes til et område med lang færre problemer med tilsanding. Projekt 2 vil også bidrage med ekstra arealer til godsaktiviteter og eventuelt service for offshore aktiviteter i begrænset omfang i tilknytning til Holmenkaj. Projekt 3 vil bidrage med nye kajanlæg og arealer på Sydhavnen. Den primære anvendelse forventes at være håndtering af anlægsprojekter og servicefunktioner i forbindelse med offshore aktiviteter, f.eks. kystnære havvindmøller og vindmøllepark i Nissum Bredning. Området forventes også at bidrage med arealer til håndtering af råstoffer indvundet på søterritoriet.

VVM FOR UDVIDELSE 12 3.1 Anvendelse af arealerne efter udvidelsen Den stigende vækst i aktiviteter som håndtering af råstoffer er medvirkende til, at der er behov for yderligere baglandsarealer ved havnen. Havnen er i dag omfattet af tre lokalplaner, hvis områdeafgrænsninger ses af Figur 10. Den ene hænger sammen med Envision testvindmølle (lokalplan 158), og den er ikke relevant for den fremtidige drift af havnen. Der vil stadigvæk kunne være en testvindmølle, så længe aftalen med havnen løber, og der vil kunne opsættes en ny testmølle, medmindre lokalplanen ophæves. De andre er lokalplan nr. 126 for Sydhavnen og lokalplan nr. 35 for Thyborøn Havn. Figur 10 Eksisterende lokalplangrænser 16 Sydhavnen ønskes udvidet med landarealer og kajanlæg for at sikre de eksisterende aktiviteter med landing af søral (sten og grus) fra Nordsøen, skærver fra Norge og eksport af grus til sydligere dele af Europa. Derudover ønskes en fleksibilitet således, at der også kan håndteres arealkrævende opgaver som f.eks. aktiviteter i forbindelse med opførelse og servicering af havvindmølleanlæg i Limfjorden og Nordsøen. 16 Danmarks miljøportal Data og miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution

VVM FOR UDVIDELSE 13 Havnen ønsker, at de nye kajer skal kunne besejles af skibe, der har behov for 9 m's vanddybde. Havnen ønsker at få de samme rammer, som der er i den nuværende lokalplan nr. 126 for Sydhavnen. I den er der en mulighed for råstofindvinding, oplag, havnerelaterede virksomheder med bygninger under 12 m (f.eks. smede, maskinværksteder, base for kystnære havvindmøller, support for offshore industrien m.m.). Udvidelsen vest for Sydhalen skal primært sikre plads til flytning af færgen, men vil også give en mindre udvidelse af havnearealerne. Udvidelsen øst for Sydhalen og øst for Værftshavnen skal sikre areal til virksomheder, som har behov for en placering tæt på de centrale havneanlæg, hvor der kan opføres pakhuse, haller til service på offshore udstyr, frysehuse og lignende. Udvidelsen af Værftshavnen skal desuden sikre en fortsat udvikling af serviceringen i forbindelse med skibsbygning og reparationer af skibe, og skabe plads til godsaktiviteter i baglandet ved en ny kaj. Der reserveres plads til en tørdok og en Ro/Ro rampe. I forbindelse med tørdokken ønskes rammer, der svarer til de nuværende for værftsområde, men med mulighed for at etablere en tørdok. Alternativ skal der kunne placeres en flydedok ud for kajen. Ro/Ro rampen vil give andre muligheder for fragthåndtering og en øget aktivitet vil øge behovet for arealer til oplag af fragten. Der kan ske en mindre ændring af karakteren af midlertidige fragtoplag, da Ro/Ro rampen vil gøre det mere oplagt at anvende trailere og/eller containere i stedet for big bag og paller, der primært anvendes til anden fragt end søral. Havnen ønsker at få de samme rammer, som der er i den nuværende lokalplan nr. 35, hvor der er mulighed for oplag, havnerelaterede virksomheder med bygninger under 30 m på den del, der ligger længst væk fra Thyborøn by (f.eks. smede, maskinværksteder, kølehuse, fiskeindustri, trawlbinderier, base for kystnære havvindmøller, support for offshore industrien, kontorer for virksomhederne m.m.). Figur 11 Kik ind mod Thyborøn Havn

VVM FOR UDVIDELSE 14 Der er ingen bygninger på de eksisterende havnearealer, som er over 19 m, men udviklingen indenfor kølehuse og haller til offshore, som f.eks. Bladt Industries A/S i Aalborg, kan betyde, at der kan blive et behov for bygningshøjder op mod de 30 meter. Det er der allerede mulighed for i den eksisterende lokalplan, og den bibeholdes derved i den kommende planlægning. Den nye færgehavn skal betjene Thyborøn-Agger færgefart og skal have rammer, der svarer til dem, der er for den nuværende lokalplan nr. 35 for området. 3.2 Sammenhæng og tid Realiseringen af masterplan 2030 er ikke noget, der sker på en gang eller over en kort årrække. Der skal være behov for de nye arealer, og havnen skal have tilstrækkelig økonomi til at gennemføre investeringerne. Flere af elementerne er så kostbare, at der alene af likviditets årsager skal gå et stykke tid mellem deletaperne. Der skal desuden være adgang til materialer til opfyldning. Der er desuden en indbyrdes afhængighed mellem de forskellige elementer, og de kan ikke gennemføres i en vilkårlig rækkefølge. Af anlægstekniske årsager, er de tre overordnede projekter underopdelt i følgende delprojekter/-etaper: Projekt 1 o Nyt havnebassin ved Værftshavnen og dertilhørende kaj (etape 1/2) o Opfyldning øst og sydøst for Værftshavnen o Udvidelse af det nye havnebassin ved Værftshavnen (etape 2/2) o Etablering af tørdok og Ro/Ro rampe Projekt 2 o Flytning af færgen o Opfyldning vest for Sydhalen o Anlæg af Holmenkaj ved Sydhalen Projekt 3 o Ny kaj på eksisterende Sydhavn o Ny adgangsvej til Sydhavnen o Udvidelse af Sydhavnen etape 3 o Ny kaj på Sydhavnens etape 3 o Udvidelse af Sydhavnen etape 4 o Ny kaj på Sydhavnens etape 4 o Uddybning af Sælhundeholm Løb Delprojekterne/-etaperne fremgår på Figur 12. Der er desuden en alternativ mulighed at flytte færgen før, det er nødvendigt af hensyn til havneudvidelsen. Etableringen af tørdokken er allerede i dag teknisk muligt, men kræver at der findes en investor. Etableringen af en Ro/Ro rampe kræver en kaj med tilstrækkelig dybde samt et kajstykke vinkelret på denne kaj, hvor rampen kan etableres, samt at der er arealer tæt på til opmarch af trailere m.m. der skal læsses på Ro/Ro skibet. Der er i den nuværende havn ikke plads til det, uden at det vil genere de nuværende aktiviteter.

VVM FOR UDVIDELSE 15 Den kan etableres både i etape 1 og 2 af udvidelsen af havnebassinet sydøst for Værftshavnen. Figur 12 Deletaperne Sammenhængen mellem deletaperne er vist i den efterfølgende tabel.

VVM FOR UDVIDELSE 16 Afhænger af Nyt havnebassin ved Værftshavnen (etape 1/2) og en ny kaj Etablering af tørdok og Ro/Ro rampe Opfyldning vest for Sydhalen Opfyldning øst og sydøst for Værftshavnen Flytning af færgen Udvidelse af havnebassin syd for Værftshavnen (etape 2/2) Behov x x x x x x x x x x x x Økonomi x x x x x x x x x x x x Materialer til x x (x) x x opfyldning Areal til x x (x) opfyldning Opfyldning vest for Sydhalen (x) Areal til den nye X færge Etape 1 af nyt (x) x havnebassin Landudvidelsen øst for Værftshavnen Flytning af færgen x Udvidelsen af Sydhavnen (etape 3 for den samlede Sydhavn) (x) x x (x) Tabel 1 Deletapernes afhængighed af andre deletaper, behov og økonomi Anlæg af Holmenkaj Ny kaj på den eksisterende Sydhavn Ny adgangsvej til Sydhavnen Etape 3 af Sydhavnen Ny kaj ved Sydhavnens etape 3 Etape 4 af Sydhavnen Ny kaj ved Sydhavnens etape 4 Uddybning af Sælhundeholm Løb De deletaper, der uafhængigt af andre kan startes efter en VVM-tilladelse, er: Etablering af en tørdok Første etape af et nyt havnebassin syd for Værftshavnen Opfyldning til brug for en flytning af færgen Anlæg af Holmenkaj Opfyldning vest for Sydhalen Ny kaj på den sydlige del af den eksisterende Sydhavn Ny adgangsvej til Sydhavnen Og etape 3 af Sydhavnen De øvrige er afhængige af en eller flere af ovenstående og vil først kunne realiseres efterfølgende.

VVM FOR UDVIDELSE 17 Det skal desuden bemærkes, at det vil være vanskeligt at gennemføre landudvidelserne ved Sydhavnen og øst for Værftshavnen/Sydhalen på samme tid, da der skal bruges betydelige mængder råstof til opfyldningen. Selv om der årligt oprenses betydelige mængder sand i Thyborøn Kanal, anvendes en del til kystfodring. Oprensning af sandpuden eller en uddybning af Thyborøn Kanal til en dybde på 10 m, vil give adgang til betydelige ekstramaterialer. Der skal desuden foretages uddybning i forbindelse med udvidelsen af Sydhavnen og den grove del af de materialer vil også kunne bruges til opfyldning. Endelig tager anlægsarbejder af denne størrelse betydelig tid således, at der fra start af en etape til reel anvendelse kan gå adskillige år. Det forventes derfor, at der vil gå 2-5 år før de første dele er klar til brug, og at det tidligst er efter 12-15 år, at Masterplanen er fuldt realiseret. Med en svag økonomisk udvikling kan det tage længere tid. 3.3 Modeller for anlægsarbejder Der er siden etableringen af Thyborøn Havn foretaget løbende vedligeholdelse og udvidelser af havnen. Det har givet en viden om både løsningerne og afledte effekter. Der er i forbindelse med udvidelserne af Sydhavnen på baggrund af VVMredegørelserne fra 2004 og 2008 udført anlægsarbejder, der ligner dem, der nu skal gennemføres på Sydhavnen. Der er i forbindelse med sikring af Sydhalen udført anlægsarbejde, der ligner det, der skal gennemføres i forbindelse med opfyldningen øst for Værftshavnen Og der er i forbindelse med renoveringen af Nordsøkajen, nord for Værftshavnen, udført anlægsarbejder, der ligner dem, der skal udføres i forbindelse med etablering af de nye kajanlæg. Der anvendes stenkastninger som beskyttelse af de nye arealer. Det er en økonomisk fordelagtig løsning, og den bidrager til at reducere refleksioner fra bølger, således at der bliver mindre bølgeuro. Miljømæssigt er løsningen også en fordel, da stenkastningen fungerer som et kunstigt stenrev, der kan tiltrække fisk, fugle, dyr og planter, der er afhængige af en fast stenbund. Udførelsen af projektet sikres med en dæmning og stenkastning ud mod fjorden, inden der foretages opfyldning af nyt landområde og bygning af kajanlæg. Der er betydelig forskel på, hvor store bølger de forskellige dele af havnen udsættes for, og der er derfor to lidt forskellige modeller for etablering af stenkastningerne (sikring af landsarealerne). Der er blød bund i Thyborøn området, og det giver udfordringer, når man vil anlægge kajanlæg, da der skal sikres tilstrækkelig bæreevne på arealerne ud til kajen. Ud fra arbejdet med renoveringen af Nordsøkajen og overvejelserne om nye kajanlæg, er der to modeller for etablering af kajanlæg i forbindelse med udvidelserne. Der anvendes således de fire følgende modeller til stenkastning og kajanlæg: Stenkastning, model 1 bruges ved områder med stor bølgegang Stenkastning, model 2 bruges ved områder med lille bølgegang Kajanlæg, model A har en bæreevne svarende til en stykgodskaj Kajanlæg, model B er den foretrukken model, og det er lettere at sikre en stor bæreevne

VVM FOR UDVIDELSE 18 Valg af model til kajanlæg vælges efter en vurdering af vilkårene og kravene til bolværkerne i forbindelse med projekteringen. Tværsnittene af modellerne er vist i meter iht. DVR 90 og de ubenævnte mål på snittene er i meter. 3.3.1 Stenkastning - model 1 Stenkastninger opbygges som vist på Figur 13. Figur 13 Tværsnit af stenkastning model 1, der kan bruges ved stor bølgepåvirkning Udførelse og materiel Først udføres en dæmningen af sand, og der træffes forholdsregler mod tab af sediment til omgivelserne. Sandet køres ud med dumper, planeres med dozer på oversiden og skråningen mod fjorden rettes af med gravemaskine. Stenkastningerne opbygges med et dæklag svarende til to lag brudsten, jf. Figur 13. Dækstenene hviler på to lag filtersten. Inderst en fiberdug med stor styrke til at sikre mod, at sandet ikke skylles ud mellem dækstenene. Kernen suppleres evt. med nedbrudte rene betonmaterialer. Kronehøjden etableres som vist på figuren i min +4.0m DVR90, antageligt højere, for at minimere risikoen for overskyl og skader på stenkastningen. På strækningen nord for Høfde VII / Holmenkaj er stenkastningerne i dag udført med top kote +4,5 m +6,0 m DVR90. Ud fra erfaringerne med den strækning vil det, inden anlæg af de nye stenkastninger, blive afgjort om der er dele af stenkastningerne, som skal op i den højde. Opfyldningen bag dæmningen udføres som regel straks; inden dæmningen nedbrydes af vand fra bagsiden. Hvis molen skal stå i længere tid, inden opfyldning på bagsiden, udføres en let sikring med fiberdug og sten, der blot skal sikre, at dæmningen er stabil, indtil den fyldes med sand på bagsiden. Materiale fra de eksisterende stenkastninger genbruges, og der suppleres med nye sten fra Sverige eller Norge. 3.3.2 Stenkastning - model 2 Stenkastningerne opbygges som vist på Figur 14.

VVM FOR UDVIDELSE 19 D.V. + 0,00 Figur 14 Tværsnit af stenkastning model 2, der kan bruges ved mindre bølgepåvirkning Udførelse og materiel Fremgangsmåden er den samme som for model 1, beskrevet i det ovenstående. Forskellen i forhold til model 1 er koterne, hvor toppen af stenkastningen mod Limfjorden etableres i kote min. +2,4 m DVR90, og selve landarealerne etableres i kote minimum +1,5 m - +2,0 m DVR90. 3.3.3 Opfyldning af nye arealer De nye landarealer etableres i minimum kote +1.5 m DVR90. Der er således plads til, at brugerne udlægger kørefaste bærelag og belægninger på arealerne. Det forventes, at arealerne i brug vil ligge omkring kote +2.0 m DVR90, og der stilles i lokalplanen krav om en sokkelkote på +2.3 m DVR90. De nye arealer får derved samme kote som de nuværende arealer i Sydhavnen, og der er ved bygningerne desuden taget hensyn til sikring mod de forventede højere vandstande som følge af klimaforandringer. Den skal ved anvendelser, der er følsomme over for oversvømmelse overvejes at anvende en højere sokkelkote, da Thyborønområdet sætter sig (se evt. afsnit 7.4 om de klimatiske forhold). Det forventes, at en del af opfyldningen kan gennemføres med materialer fra oprensning af Thyborøn Kanal og fra etableringen af nye bassiner og sejlrender. Supplerende materialer til opfyldning påregnes hentet til søs fra et af de udlagte råstofindvindingsområder med sandsuger og indbygges ved hjælp af indpumpning i rør, regnbuemetoden eller tør oplosning til opfyldningsområdet, hvor flytning foretages med gummiged og dumper, og planering udføres med dozer. Ved indpumpning og regnbuemetoden tilføres så store mængder vand, at der ville blive tale om oversvømmelser af store områder, så arbejdet må stoppes i længere tid, indtil vandet langsomt er sivet væk. Den store mængde vand ville gøre sandfyldet levende, og det ville være en risiko for dæmningen, hvis vandet ikke blev ledt bort. Overskudsvand ledes ud gennem et overløbsrør anbragt så højt som muligt, så der ikke skylles sand med ud. Som udgangspunkt påregnes der ikke anvendt råstofgravsmaterialer fra land til selve opfyldningen. På mindre områder, hvor der skal etableres kørefast belægning, vil det dog være nødvendigt at tilføre materialer fra land i form af bundsikringssand og stabilgrus.

VVM FOR UDVIDELSE 20 Kajanlæg - model A: D.V. + 0,00 Fremtidig vanddybde Figur 15 Tværsnit af kajanlæg model A Bolværket, jf. Figur 15, opbygges som et traditionelt bolværk med en stålspunsvæg. Kajen beregnes for en jævnt fordelt overfladelast på 2 tons/m 2, svarende til en stykgodskaj. På baggrund af erfaringer fra andre bolværker i havnen forventes opbygningen at være som beskrevet nedenfor. På grund af problematiske jordbundsforhold (blød bund) vil det formentlig være nødvendigt at etablere forankring af spunsvæggen i to niveauer eller at etablere en kraftig spunsvæg. Forankringen udføres med stålankre, som fastgøres i en ny ankerspuns placeret ca. 25 m bag bolværket. Øverst afsluttes spunsvæggen med betonhammer i kote ca. +2,0 m DVR90 og med pullertfundamenter integreret. På forsiden etableres der løbende fenderværk samt redningsstiger pr. ca. 50 m. Udførelse og materiel Som det første rammes eller vibreres spunsvæggene ned. Herefter fastgøres stræk og ankre til spunsvæg og forbindes til ankerspunsen. Derefter fyldes op i kajen, hammeren støbes og kajudstyr monteres. Til sidst kan der uddybes foran det nye bolværk. Spunsvæggen etableres med rambuk eller wiremaskine med vibrator. Betonen leveres med betonkanoner fra betonværk (f.eks. Lemvig Beton). Betonen vibreres med stavvibrator. Betonkanonerne vil fra hovedvejen svinge ned til det aktuelle område via indkørslen til færgelejet. Jordbunden i Thyborøn området består af bløde jordlag, hovedsageligt ler, ned til morænelaget, som mødes i ca. kote -25 m DVR90. Af den grund foregår ramningen af spunsjern og pæle relativt let. Det er ikke ualmindeligt, at pælene synker 2/3 ned alene ved egen vægt + rammeudstyrets vægt. Den følgende ramning er blød og pælene synker let. Det er således ikke ualmindeligt, at entreprenører kan udføre ramning af 30-50 % flere pæle på samme tid sammenlignet med ramning i traditionelle jordlag af sand. Ofte må ramning af spunsjern og pæle, som ikke når morænelaget, stoppes nær ved færdig kote og fastholdes en kort tid, indtil jorden har sat sig, for at de ikke skal fortsætte nedsynkningen.

VVM FOR UDVIDELSE 21 Konsekvensen er hurtigere afslutning af rammearbejdet og mindre miljøpåvirkning med bl.a. støj (blød ramning i kortere tid). Uddybningen foretages sandsynligvis med gravemaskine og køres bort med dumpere (eller lastbil). I det omfang materialerne er egnede til opfyldning køres de til de nye landarealer og så vidt det er muligt undgås kørsel på hovedvejen. Kajanlæg model B Figur 16 Tværsnit af kajanlæg model B Bolværket, jf. Figur 16, opbygges som et traditionelt bolværk med en stålspunsvæg. På grund af problematiske jordbundsforhold (blød bund) og en stor overfladelast etableres en aflastningsplade båret af pæle til at bære den store kajbelastning. Kajen beregnes for en jævnt fordelt overfladelast på 2 tons/m 2 eller mere (f.eks. 5-7 tons/m² svarende til en offshorekaj). Forankringen udføres med stålankre, som fastgøres i en ny ankerspuns placeret ca. 25 m bag bolværket. Øverst afsluttes spunsvæggen med betonhammer i kote ca. +2,0 m

VVM FOR UDVIDELSE 22 DVR90 og med pullertfundamenter integreret. På forsiden etableres der løbende fenderværk samt redningsstiger pr. ca. 50 m. Denne model har vist sig at være optimal med hensyn til pris og udførelse og må forventes valgt til kajer med både stor og lille belastning. Udførelsen foregår med samme fremgangsmåde som kajanlæg model A. Opsamling Der er ikke væsentlige miljømæssige forskelle mellem de forskellige modeller og i vurderingerne er der taget udgangspunkt i den potentielt værste belastning. Der kommer generelt ikke affald fra udvidelsesarbejderne og de små mængder, der kommer fra emballage m.m. bortskaffes i overensstemmelse med Lemvig Kommunes affalds regulativ 17. 3.4 Detailbeskrivelse af deletaperne og arbejdsgangene i forbindelse med anlægsfasen De enkelte deletaper beskrives i afsnittet, hvor der i overskriften nævnes hvilket af de overordnede projekter, som deletapen hører under, jf. Figur 7. Der er vist forskellige tværsnit, der er tegnet i meter iht. DVR 90, og de ubenævnte mål på snittene er ligeledes i meter. 3.4.1 Opfyldning øst og sydøst for Værftshavnen (Projekt 1) Denne deletape omhandler en fremrykning af Søndre Mole ud for Værftshavnen samt molen på Sydhalens østside med efterfølgende etablering af nye arealer ved opfyldning bag den fremrykkede mole. Se Figur 17. Figur 17 Opfyldning øst og sydøst for Værftshavnen 17 Lemvig Kommune, 2013, Regulativ for erhvervsaffald, http://www.nomi.dk/nomi/publikationer/regulativer.aspx

VVM FOR UDVIDELSE 23 Det er naturligvis nødvendigt, at Agger-færgelejet er flyttet, inden de nye arealer øst for det gamle færgeleje kan etableres. Udførelse og materiel Området opfyldes med sand og sikres med stenkastninger mod fjorden. Der anvendes model 1 for stenkastningen. Det kan være aktuelt at etablere området i flere etaper, f.eks. ved først at opfylde området, der går i en linje fra den eksisterende ydremole til enden af Sydhalen og dernæst opfylde resten af området. En sådan opdeling vil dog have som konsekvens, at der i etape 1 laves en stensætning, der skal flyttes ved etape 2. Materialeforbrug Materialeforbrug til bolværk og stenkastninger består primært af brudsten og brudstensfyld. Det forventede forbrug af råstoffer fremgår af tabellen nedenfor. Råstoffer Mængde pr m 3 /m Total mængde Sten 6-10 ton 41 m 3 /m 46.000 m 3 Sten 1-3 ton 34 m 3 /m *57.000 m 3 Sten 10-60 kg 25 m 3 /m *34.000 m 3 Sten 80-150 mm 8 m 3 /m 15.000 m 3 Sandfyld - 1.140.000 m 3 * Det forventes, at 30-40 % af disse mængder kan bestå af eksisterede sten i havnen Tabel 2 Råstoffer til stenkastninger og opfyldning 3.4.2 Anlæg af havnebassin og en ny kaj fra Værftskaj til færgehavnen etape 1/2 (Projekt 1) Anlæggelsen af et nyt havnebassin syd for Værftshavnen hænger sammen med udbygningen af den øvrige havn. Den fulde udbygning kan først gennemføres, når færgelejet er flyttet og opfyldningen udenfor de nuværende moler er gennemført. Inden den fulde udbygning af dette bassin, tænkes der gennemført en 1.etape af det nye havnebassin indeholdende et nyt bolværk på 150 m og en uddybning foran dette. På det sted hvor det nye bolværk og det nye bassin i etape 1 skal placeres, er der i dag land i kote 0,5-1 m DVR 90. Etape 1 kan gennemføres uden en udflytning af molerne ved Sydhalen eller øst for Værftshavnen, men kræver at der er arealer, hvor den opgravede jord kan nyttiggøres til opfyldning. I starten ønskes kun bolværk mod vest og syd, mens der mod øst på nordlig del etableres en stenkastning. Der ønskes mulighed for, at stenkastningen på lidt længere sigt, når der er foretaget en opfyldning øst for arealerne, kan erstattes af en kaj.

VVM FOR UDVIDELSE 24 Figur 18 Havnebassin etape 1 Udførelse og materiel Det forventes umiddelbart, at bolværket opbygges efter kajanlæg - model B, men jordbundsforholdene kan gøre det nødvendigt at anvende kajanlæg model A. Det vil blive afgjort på baggrund af detaljerede tekniske undersøgelser og et økonomisk overslag. På de dele af bassinet, hvor der ikke etableres bolværk, etableres der en stenkastning efter model 2, jf. Figur 19. D.V. + 0,00 10-60 kg, = t=0,50 Fiberdug Figur 19 Snit gennem det nye bassin med stenkastning En stor del af arealet er i dag land og jorden skal fjernes. Der er omkring 100.000 m 3, der skal fjernes. For at få en hensigtsmæssig arbejdsgang er der brug for arealer, hvor der skal foretages opfyldning tæt på. Det kan f.eks. være i forbindelse med fremrykning af stenkastningen øst for Værftshavnen eller ved etablering af den nye færgehavn vest for Sydhalen.

VVM FOR UDVIDELSE 25 Materialeforbrug Materialeforbrug til bolværk og stenkastninger består primært af spunsjern, stålprofiler, stålankre, brudsten og brudstensfyld. Det forventede forbrug af råstoffer fremgår af tabellen nedenfor. Råstoffer Mængde Stålspuns 4.900 m 2 Betonhammer *300 m 3 Aflastningsplade 4.600 m 2 Sten 10-60 kg **1.000 m 3 * Afhænger af valg af typen af hammer ** Etableres via genbrug af sten fra eksisterende stenkastninger Tabel 3 Råstofmængder til anlæg af havnebassin og dertilhørende kaj Derudover vil der blive etableret stiger, pullerter m.m. Det forventes at stenkastningen vil kunne etableres via genbrug af sten fra andre stenkastninger. Alternativ skal der indkøbes nye sten fra Norge eller Sverige 3.4.3 Etablering af tørdok og Ro/Ro rampe (Projekt 1) Der reserveres arealer til etablering af en tørdok i hjørnet mellem Værftskaj og den omtalte nye kaj, samt reservation til en Ro/Ro rampe i det nye havnebassin. Placeringerne ses på Figur 20. Figur 20 Placering af Ro/Ro rampe og tørdok Der er ønsker om en tørdok i Thyborøn, og i Værftshavnen er der reserveret et område til placering på ca. 25 x 135 m. Der har tidligere været et projekt til en tørdok, men det kom ikke til en udførelse. Der er fortsat et ønske om at etablere en tørdok, og derfor er arealet til denne reserveret.

VVM FOR UDVIDELSE 26 Tørdokken tænkes udformet med lodrette sider af forankrede stålspunsvægge og en bund af armeret beton, jf. Figur 21. Porten regnes udført som en kraftig stålport hængslet i den ene side. Der ud over udstyres tørdokken med pumper, el-udtag, hydrauliske støttearme mv. 25,80 25,35 +2,00 +2,35 +0,55 +2,30 +0,30 Anker, L=23 m +2,30 +0,30 +0,55 +2,35 +2,00 Anker, L=23 m -12,00 1,00 1,00-12,00-39,00-39,00 Figur 21 Tværsnit af tørdok Ro/Ro står for Roll-on/Roll-off og er en skibstype, hvor der via en stålrampe på skibet er mulighed for at køre lastbiler og fragt direkte på eller af skibet. Rampen på havnen er forholdsvis simpel og består af en skrånende betonkonstruktion, hvorpå skibets stålrampe kan lægges af og på. På baggrund af de forholdsvis bløde jordlag i området, vil rampen efter al sandsynlighed blive pælefunderet på rammede betonpæle, jf. Figur 22. Der er ikke behov for konstruktioner der kommer over kajkant eller terræn, således at den visuelle påvirkning vil være minimal. D.V. + 0,00 Fremtidig vanddybde Figur 22 Tværsnit af Ro/Ro rampe

VVM FOR UDVIDELSE 27 Den igangværende uddybning til 9 m betyder, at det især for fiskefartøjer med stor dybgang bliver muligt at anløbe Thyborøn Havn. Strømmen i Thyborøn kanal og den korte stoplængde med de nuværende moler sætter dog en grænse for hvor store godsskibe, der kan anløbe havnen. Der foretages derfor en reservation til en Ro/Ro rampe således, at den kan realiseres, når behovet opstår. For at kunne udnytte mulighederne for Ro/Ro skibe er det nødvendigt med manøvreareal bag Ro/Ro rampen og nye parkerings/oplagsarealer, hvilket er en del af formålet med landudvidelsen på arealerne øst for det nye havnebassin. Udførelse og materiel det forventes at Ro/Ro rampen skal pælefunderes, jf. den bløde bund i Thyborøn området og en mulig udførelse er, at pælene nedbringes med rambuk med hydraulisk hammer. Armeringen i toppen af pælene frihugges, der opsættes forskalling og udstøbes med beton. Betonen leveres med betonkanon fra betonværk i nærheden. Vejen ved det nuværende færgeleje anvendes som adgangsvej til rampen. Tilsvarende forventes det, at spunsjern til dokken og til forankringen nedbringes med rammemaskine eller wiremaskine med vibrator. Når spunsjernene er rammet graves der ud imellem disse for den fremtidige dok. Udgravningen foretages med gravemaskine med lang arm. Når udgravningen er foretaget, kan der foretages en midlertidig grundvandssænkning i den nye dokgrav. Når dokken er tømt for vand, kan pælene til forankring af dokbunden rammes med rammemaskine med hydraulisk hammer, hvorefter bunden i beton kan udstøbes. Beton til støbning af bund mv. leveres med betonkanoner fra et nærtliggende betonværk. Dokporten i stål udføres flydende til brug for montering af denne. Porten trækkes hen til den kommende placering og vendes lodret under påfyldning af vand i de indre kamre af porten. Til montering påregnes anvendt to store mobilkraner på land. Til sidst etableres pumper, pumperør, kabler, belysning mv. 3.4.4 Opfyldning vest for Sydhalen og flytning af færgelejet (Projekt 2)

VVM FOR UDVIDELSE 28 Figur 23 Opfyldning vest for Sydhalen og flytning af færgelejet Det er naturligvis nødvendigt, at Agger-færgelejet er flyttet, inden de nye arealer øst for Sydhalen kan etableres. De miljømæssige konsekvenser af opfyldningen vest for Sydhalen er vurderet i VVM redegørelsen fra 2004 18 og opfyldningen vil kunne gennemføres på baggrund af en tilladelse fra Trafikstyrelsen (der nu er myndighed efter Havneloven) baseret på denne VVM. Færgelejet ejes af Lemvig Kommune og det kan etableres tidligt, hvis der etableres en dæmning fra det nuværende opmarchareal til det nye færgeleje. Det nuværende opmarchareal vil kunne bruges, indtil der etableres flere arealer i tilknytning til færgelejet. Alternativt kan der fyldes et areal op ved det nye færgeleje til opmarchområde. Opfyldning umiddelbart vest for Sydhalen mellem færgedæmningen og Sydhalen kan udføres senere. Færgelejet kan med tilkørsel og tilhørende areal etableres uafhængigt af alt andet. Udførelse og materiel Udførelsen forventes udført af Færgeselskabet/Lemvig Kommune. Stenkastningen etableres efter stenkastning model 2. Der placeres et nyt færgeleje til Agger-færgen i Sydhavnen. Med den nuværende viden om en ny færge, forventes det at færgelejet vil blive etableret svarende nogenlunde til det eksisterende. Færgelejer af den type etableres med lodrette sider af forankrede stålspunsvægge. På forsiden af spunsvæggene monteres fendre. Ved enden af lejet etableres anstødsfendre. Klappen udføres som en justerbar stålklap efter samme model som den 18 Thyborøn Havn, VVM for Udbygning af Thyborøn Havn, Juni 2004