Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag
Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen skaber mere bevægelse for alle. Der er fokus på de tre bærende principper: Succesoplevelser, medskabelse og fællesskab. Organisering: Den første temadag foreslås organiseret klassevis og med nedenstående program: Temadagsorganisering: 8.00-8.30 Fælles morgenaktivitet 8.30-9.30 Introduktion til trivsel og bevægelse 9.30-10.00 Formiddagspause 10.00-10.45 Brain break workshop 10.45-11.30 Frikvarters workshop 11.30-12.30 Middagspause 12.30-14.00 Valgfrit modul Materialet: I er velkomne til at tilpasse de enkelte moduler, så de passer jer bedst muligt. Emnerne for de enkelte moduler er vigtige for den samlede trivsels- og bevægelsesindsats, men det er tilladt selv at udvikle eller bruge andre øvelser og materialer, hvis I finder det nødvendigt. Materialet er altså til inspiration, og der er konkrete øvelser og opgaver. Detailplanlægningen råder I naturligvis selv over. 1
Fælles morgenaktivitet Formål: At give eleverne en god fælles start og god oplevelse med bevægelse. Med en gåtur får eleverne samtidig mulighed for at tale sammen og opleve naturen i eget tempo. Varighed: 30 minutter Aktivitet: Fælles gåtur, hvor eleverne har tid til at gå og tale med hinanden (walk n talk). Du kan bede eleverne tale om bestemte emner eller spørgsmål. Turen kan også bare være helt fri. Vi anbefaler en tur på 1-2 km gerne i grønne områder, skove eller lignende. Gåturen handler ikke kun om gangdistance, tempo og konditionstræning. Man kan også inddrage leg og sjov, psykisk sundhed og træning af muskler og balance. Det kan være en naturlig del af gåturen at bruge træstammer, kantsten og bakker i terrænet til øvelser og at inddrage sansning af farver, lys, lyd og lugte i skoven og andre elementer. Alternativ: Passer en lang gåtur ikke til jeres nærområde (I kan også gå x-antal runder omkring skolen) eller er vejret så dårligt, at regntøj og gummistøvler ikke rækker, kan I lave andre aktiviteter, hvor fællesskabet er i fokus, og hvor alle kan være med. Det kan være forskellige lege eller fx en simpel kædedans. 2
Introduktion til trivsel og bevægelse Formål: At øge elevernes opmærksomhed om klassens overordnede trivsel, og få dem til at tænke med på, hvordan klassens trivsel kan forbedres gennem bevægelse. Varighed: ca. 60 minutter Aktiviteter: 1) Diskuter vigtige aspekter af god klassetrivsel og se to små kortfilm (30 minutter): Følelsen af tryghed og anerkendelse er vigtig for klassetrivslen. I projektet arbejder vi med at styrke fællesskabet, så alle elever føler en stærk tilknytning til klassen/skolen. Plenum (10 min.): Hvad er god klassetrivsel? Hvordan skaber man et godt sammenhold i klassen? Hvad gør jer trygge og glade i klassen? Se kortfilm og diskutér (10 min.): Se Usynlig film fra Friends (1 min) o http://tinyurl.com/obbvp22 Diskussion i klassen: o Hvad viser filmen? Hvad er budskabet? Filmens budskab er, at der ofte ikke skal så meget til, før vi føler os set, anerkendt og som en del af fællesskabet. Kan vi bruge budskabet til noget i vores klasse? I forhold til vores ønsker om tryghed? o Kan vi blive bedre til at se og anerkende hinanden? Fx ved at sige hej/vi ses til hinanden. Sige godmorgen til alle - ikke bare mine venner. Spørge hinanden, om man vil være med. Spørge hinanden, hvordan man har det. Rose hinanden. o Ingen kan gøre alt alle kan gøre noget. Se kortfilm og diskutér (10 min) Se Fotbollen film fra Friends (1 min) o http://tinyurl.com/kk8zl8b Diskussion i klassen: o Hvad viser filmen? Hvad er budskabet? Hvordan kan vi støtte og hjælpe hinanden i idrætsaktiviteter, så alle kan være med? Hvordan er det i idrætstimerne? Hvordan er det i frikvartererne? Hvordan er det i fritidsaktiviteterne? 2) Se introduktionsfilmen fra projektet, og diskutér jeres forventninger til forløbet (30 minutter): Se introduktionsfilmen og diskutér (15 min.) Se introfilmen 3
o www.trivselogbevægelse.dk Eleverne skriver tre ting ned, som de glæder sig til og tre ting, som de er bekymrede for. Skriv op på tavlen, hvad eleverne glæder sig til og er bekymrede for? Snak om tingene hvordan kan I sammen sikre, at der bliver flere glæder end bekymringer. Lav jeres egen whiteboard-tegning (15 min). Lad eleverne tegne deres forventninger eller ønsker til projektet. Hæng dem op i klassen og snak om nogle af dem. 4
Brain break workshop Formål: Formålet med workshoppen er at finde, udvikle og afprøve flere brain breaks, så eleverne involveres i, hvilke brain breaks, der skal benyttes i den efterfølgende periode. Varighed: ca. 45 minutter Aktiviteter: Introducér/genopfrisk først hvad brain breaks er og snak med eleverne om, hvad det skal nytte. Hvad er den gode pause for eleverne, og hvad er den gode pause for lærerne? Snak om de fire typer: Sociale puls motorik velvære Opgaven er nu at udvælge, udvikle og afprøve nye brain breaks til jeres egen samling. Del klassen i 8 grupper, som hver især skal finde på en ny brain break til ét af de fire temaer, så I efterfølgende har to nye brain breaks pr. tema. Brug materialer fra internettet fx: o Aktiv rundt i Danmark: http://www.aktivrundti.dk/sfs.php?fid=fiah o Frokostfitness: http://politiken.dk/motion/ece1222533/frokostfitness---alle-oevelserne/ o Sæt Skolen i Bevægelse: http://www.saetskolenibevaegelse.dk/media/464161/ssib_bevaegelsespauser_low.pdf o Pinterest: https://www.pinterest.com/parko/brain-break-activities/ Udvælg en brain break pr. gruppe, som I skriver ned på et kort til klassens brain break-kasse. Forbered grupperne på, at de skal kunne instruere de andre elever i de kommende lektioner. 5
Frikvartersworkshop Formål: Formålet med workshoppen er at skabe opmærksomhed om frikvarterskulturen på skolen og sammen forsøge at lave aftaler og tiltag, der kan forbedre den. Varighed: ca. 45 minutter Organisering: Organisering af frikvarterne er vigtig for at få alle elever til at blive en del af fællesskabet, og for at nye tiltag i frikvartererne kan blive permanente muligheder. Det handler meget om involvering af eleverne, så alle indsatser ikke kræver voksenstyring og igangsætning. Vi arbejder med seks punkter for det gode frikvarter. Denne workshop handler mest om synlighed, aftaler og relationer. Aktiviteter: Lav jeres klasses frikvarterspolitik: Introducér formålet med frikvarteret og genopfrisk nogle af erindringerne fra frikvartersdagen. Indled med at høre eleverne om: o Hvad laver I egentlig i frikvarteret? Hvem er I sammen med, og hvem bestemmer, hvad I laver? o Hvilke lege kunne vi lave? Hvis vi skulle lave nogle lege fx fra frikvartersdagen, hvad skulle det så være for lege? o Kunne vi lave en rotationsordning, hvor vi alle legede disse sammen? o Er det i orden ikke at ville være med? (fx hvis man har gang i andre lege?) o Hvis vi skulle udvælge to frikvarterer om ugen til fælleslege hvilke kunne det så være og er det en god ide? o Kunne vi gøre nogle til tovholdere for disse frikvarterer eller hvad tænker I? Nedskriv og underskriv frikvarterspolitikken og hæng den op i klassen. 6
Frikvarterspolitik for: Det gode frikvarter er: Vi har i klassen bestemt, at vi vil: Bestemt af: 7
Valgfrit modul Formål: Formålet med det sidste valgfrie modul er at sætte yderligere fokus på trivsel og bevægelse. I det følgende er angivet idéer til en række værksteder, som I selv kan udvælge og organisere. I er velkommen til selv at udvikle værksteder for aktiviteter, som passer ind i projektets fokus. Varighed: ca. 90 minutter Aktiviteter: Værksted 1: Musik, sang, rytme og dans (45 minutter) Formål: Formålet med værkstedet er at udforske, hvordan krop og sjæl reagerer på musik, sang, rytme og dans. Eleverne skal introduceres for forskellige musikformer og for hvordan fx sang, musik og dans kan styrke klassefællesskabet. I kan også udvikle jeres helt eget trivselskampråb, som I kan bruge i den kommende periode. Aktiviteter: Start timen med én eller flere sange, som klassen kender og godt kan lide. Arbejd med simple rytmer og i takt med inspiration fra stomp eller cup-song: http://saetskolenibevaegelse.dk/oevelser/musik/basis-stomp.aspx og http://www.wimp.com/irishcups/ Lav jeres egen slagsang eller trivsels-kampråb og snak evt. om slagsange i sportens verden. Afspil forskellige musikgenre og snak om stemninger. Afslut med meditationsmusik og få eleverne til at slappe af og mærke roen. Referencer: http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/bliver-man-bogligt-staerkere-af-spille-musik 8
Værksted 2: På jagt efter bevægelsesglæden (45 minutter) Formål: Formålet med værkstedet er at udforske kroppens muligheder for bevægelse, og hvilke kvaliteter bevægelse kan have. Eleverne skal introduceres for mange forskellige typer af bevægelse og snakke om deres bevægelsesglæde i aktiviteterne. Aktiviteter: ca. 10-15 minutter pr. øvelse. Terminator: Kroppen som kampvåben Udvælg 2-3 kamplege fra side: http://www.idespejd.dk/kamplege Teatersport: Kroppen som udtryksmiddel Lad eleverne selv skrive en kort sætning på et stykke papir og vis og gæt den for hinanden to og to: http://www.saetskolenibevaegelse.dk/oevelser/dansk/gaet-og-grimasser.aspx Trio moves: Kropsøvelser sammen med andre Lad eleverne gå sammen i grupper af tre og lav så mange figurer som muligt fra oversigten: 9
Værksted 3: Kroppen og bevægelse indflydelse på det gode humør (45 minutter) Formål: Formålet med værkstedet er at give eleverne viden om, at motion har en indflydelse på andet en livviden. Aktiviteter: Øvelse 1: Læs artiklen fra Videnskab.dk, som kan downloades som pdf: http://videnskab.dk/krop-sundhed/teenagere-kan-lobe-sig-til-hojere-iq Bestem selv, hvordan i arbejder videre med artiklen i klassen. Fortæl fx om hormoner i kroppen, lav en quiz, snak i grupper om enkelte punkter og kom med egne eksempler etc. Øvelse 2: Afprøv selv virkningen og snak om hvordan jeres humør er før, under og efter: Lav brain break: Fang fingeren. Løb en tur rundt i skolegården Lav så mange armstrækninger som muligt. Find selv på andre. Brug spørgsmål som: Hvordan har du det i kroppen nu? Hvordan er dit humør? Hvad er dit energiniveau? Føler du dig frisk eller træt? Virker det forskelligt på jer? Hvilken aktivitet får jer i godt humør? 10
Værksted 4: Matematik: Se hvad du kan (45 minutter) Vores selvværd bliver påvirket af andre. I denne øvelse skal I eksperimentere med at samarbejde på en måde, så I lærer noget af hinanden og samtidig får mulighed for at styrke og anerkende hinanden. Alle øvelserne lægger op til, at I skal være positive over for hinanden, men I skal være det på forskellige måder. I skal først lave jeres eget spil, som handler om matematik. I kan give det et navn, fx Kloge-Åge. Derefter skal I spille spillet to og to. Lav et kortspil Spillet består af en række kort med spørgsmål om matematik bag på. I skal selv lave kortene og spørgsmålene. Lav kort i en størrelse, som I kan skrive spørgsmål på. To og to arbejder I sammen om at lave 4-6 spørgsmål. Giv spørgsmålene til jeres lærer, som samler hele kortspillet. Inspiration til spørgsmål: Spørgsmålene kan være: Et regnestykke: 913-728? Noget man skal forklare: Hvad betyder areal? Noget I lige har lært. Spil spillet: Find en ny makker. Nu har jeres lærer fået alle kortene med spørgsmål bag på. I sætter jer sammen to og to. Læreren fordeler kortene mellem jer. Den ene læser kortene højt, og den anden svarer på spørgsmålene. I spiller tre omgange: I første omgang skal den, der har kortene, rose den anden rigtig meget. Når makkeren svarer rigtigt, så brug store ord om super godt og fantastisk flot. Hvis makkeren ikke kan svare, så sig godt forsøgt eller du klarer den næste gang. De spørgsmål, som makkeren kan svare på, bliver lagt til side. Når runden er slut, giver I hinanden et klap på skulderen og siger godt klaret og tak for hjælpen. I anden omgang er der de kort tilbage, som makkeren ikke kunne svare på. Nu skal den, der har kortene, hjælpe med at forklare og instruere den anden, eventuelt med hjælp fra læreren. I tredje omgang trækker makkeren et kort blandt dem, der lige er blevet forklaret. Makkeren prøver at løse opgaven. Hvis han eller hun går i stå, arbejder I sammen om at løse opgaven. Diskutér i klassen: Hvilken omgang gav den bedste oplevelse, og hvad gjorde det særligt rart? Er der noget, I godt kunne tænke jer, at jeres lærer gjorde mere? 11
Er der noget, I vil gøre mere af, næste gang I arbejder i grupper? Reference: Spillet er udarbejdet i forbindelse med Projekt Optur af Psykiatrifonden og Statens Institut for Folkesundhed. Inspireret af Flashcard-spillet: Cooporative learning, Spencer Kagan 2008. 12
Flere referencer og gode steder til idéer: Sæt skolen i bevægelse integreret bevægelse i fagundervisning: http://saetskolenibevaegelse.dk/ Trivsels-tanken: http://www.trivsels-tanken.dk/kurserne/projekt-respekt/33-download.html Frokostfitness slip spændinger og hovedpine: http://politiken.dk/motion/ece1222533/frokostfitness---alle-oevelserne/ Videnskab.dk videnskabelige artikler om krop og sundhed: http://videnskab.dk/krop-sundhed/bevaeg-dig-og-gor-din-hjerne-glad DCUM videncenter for godt undervisningsmiljø: http://dcum.dk/blog/trivsel-paa-skoleskemaet Danskernes akademi om skoletrivsel: http://www.dr.dk/dr2/danskernes+akademi/paedagogik_psykologi/mental_sundhed_i_skolen.htm Aktiv rundt i DK - temauge http://www.aktivrundti.dk/om-ard?show=aaa 13