BIONATURGAS KORSKRO Dispositionsforslag
Det skal være slut med store grimme biogasanlæg, der skæmmer naturen. Vi skal udvikle vores biogas, så det bidrager positivt til det danske miljø, både i CO2-regnskabet og i landskabet. Miljøminister Ida Auken
INDLEDNING Som et led i at gøre den danske energiforsyning uafhængig af fossile brændstoffer, vil biogas blive et vigtigt bidrag fremover. I de kommende år skal der etableres adskillige nye biogasanlæg i det åbne land og det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan disse nye tekniske anlæg vil påvirke det danske kulturlandskab. For at belyse de landskabelige og arkitektoniske potentialer og udfordringer, har Naturstyrelsen og Realdania indledt et samarbejde omkring syv udvalgte pilotprojekter, der repræsenterer biogasanlæg i meget forskellige størrelser og i varierede landskabelige omgivelser. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg. Projektets overordnede rådgivergruppe består af COWI A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, Tankestreg Arkitekter og Naturstyrelsens Biogas rejsehold. Projekterne kan følges på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk/biogas. Nærværende pilotprojekt, Bionaturgas Korskro er et af disse syv pilotprojekter og må anses for at blive det største af de syv anlæg. 3 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO
BIONATURGAS KORSKRO Dispositionsforslag 21. december 2012 INDHOLD Indledning 3 Landskabets historie 6 Landskabets retninger, kig og indhold 8 Hovedidé 11 Disponering af anlægget 16 Referencer og materialer 22 Udvidelsesmuligheder 22 Anbefalinger 23 Alle visualiseringer i dispositionsforslaget er indikative, da de er udført uden præcise oplysninger om terrænforhold, mm. 5 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO
Landskabets historie Den landskabelige kontekst omkring den udpegede lokalitet er kendetegnet ved at være et relativt fladt morænelandskab med spredt liggende bebyggelser, som gårde og husmandssteder samt intensivt dyrkede landbrugsmarker. Der er en stor forekomst af læhegn, men de er ofte brudt til fordel for infrastrukturanlæg mv. Der ses en del bevoksningsgrupper i variende størrelser der visuelt fremstår som rumlige elementer i landskabet. Den generelle skala i landskabet er stor, med vide udsigter og åbenhed. Strukturen i landskabet er svag pga. stor variation i landskabselementernes størrelser og orientering uden at følge et aflæseligt system. Resultatet af dette retningsløse landskab er, at store nutidige tekniske anlæg som lufthavn, motorvej, køreteknisk anlæg og grusgrav bliver markante elementer der er med til at definere karakteren af det nutidige landskab. De grundliggende dele af landskabet der er dannet under den sidste istid, er genkendelige ligesom de historiske kulturspor der omhandler placering af veje og landsbyer stadig ses. Landskabets nuværende fremstræden domineres af tekniske elementer og er et produkt af en ændret arealanvendelse og den generelle samfundsudvikling. Ved gennemgang af historiske kort (opmålt i perioden 1842-1899) samt luftfotos kan det ses at det landskabsbillede der tegner sig i dag stort set kan erkendes tilbage til de historiske korts oprindelse. Vejstrukturen er stort set den samme hvor hovedvejen til Esbjerg, Grimstrupvej, ligger umiddelbart nord for motorvejen, ligesom Lunde Hovedvej og Lundevej ligger samme sted som dengang. Placeringen af et stort biogasanlæg i dette landskab vil derfor være et supplement til den udvikling området i forvejen har gennemgået. Anlægget vil blive et visuelt orienteringspunkt, et rumligt element der kan opleves fra motorvejen og fra omgivelserne. Det motorvejsnære landskab er ikke et sårbart landskab i sig selv, men den visuelle oplevelse af anlægget har betydning for det samlede landskabsbillede. Anlægget vil for en stor del opleves i høj fart fra motorvejen, hvorfor en enkelthed i anlæggets mest synlige dele bør tilstræbes. Historisk kort fra perioden 1928-1945. Vejstrukturen som den kendes i dag er allerede skabt ligesom landsbyer også er etableret. Luftfoto fra 1954. Landskabet er præget af intensivt landbrugsdrift. Størrelserne og orienteringen af karaktergivende landskabselementer er også dengang meget varierende. Det styrrende element i landskabet er vejstrukturen, med den øst-vestgående hovedvej som et markant element. Luftfoto fra 1995. Esbjerg lufthavn er kommet til, ligesom det køretekniske anlæg nord for hovedvej A11. Byggeriet af motorvej E20 er opstartet. Derved er de nye og styrende elementer langsomt ved at overtage og præge landskabsbilledet.
Esbjerg Lufthavn Køreteknisk anlæg Shell Grimstrupvej Bilforhandler Esbjergmotorvejen E20 Grusgrav Udvalgt placering Skads Lunde Hovedvej (A11) 7 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO DDO land 2012 copyright COWI
Landskabets retninger, kig og indhold Den udvalgte grund syd-øst for motorvejskrydset ved Korskro er på omkring 130.000 m 2. Det planlagte biogasanlæg kan blive Danmarks største til dato og det vil få stor synlighed fra det omkringliggende landskab. Anlægget vil især være eksponeret fra motorvejen - både fra vest og øst, men også fra det mere åbne landskab mod syd. Kortet viser hvilken orientering og hvilke retninger anlægget skal forholde sig til i sin overordnede disponering. Mod motorvejen, lufthavnen, det køretekniske anlæg og grusgraven må anlægget således gerne udfolde sig tydeligt og markant, mens det mod det åbne landskab med spredte gårdbebyggelser og enkelte sammenhængende bebyggelser skal fremstå mere diskret og nedtonet. I kraft af den usammenhængende landskabskarakter, er det de forskellige infrastrukturelementer og skellet til grusgraven der udgør det moderne landskabs væsentligste retninger.
27u 10 27k aa ønnegårdsvej 13 26d 14 26b ø 26s 34 2 Korskrovej 26t 5 999 27f 125 Afstandskrav 300 m 27i Primære retning 4l 3g 131 5g 6n 6m 6l 26c 4m 3n 6k Markant kig l 99 26a 27o28 ak Afstandskrav 300 m ac Grusgrav 27s 4a Storskalalandskab Markant kig Udvalgt placering (ca. 130.000 m 2 ) 1n 6 26e 1d 27p 3g 2av 97 27a g Dyringvej 7c 20 h 4i 27r 27g 25 27e a 16 16M 2m Delvist åbent landskab 3a Markant kig 2n Sadderup Kirkevej 3f 1c 2p Primære retning e 1s 1 Afstandskrav 300 m 2d 1a 1o 4 Sadderup Mosevej 1p 9a 9b i 1r 3a 13m 1q 10 3o 2be 12 4a 13 9 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO
d lse af ol dv or j e ng rlæ. fo t Ev Bassin Reaktorer Lagertanke Skorstene Admin. Blandetanke Veksler Modtagehal Pumpe Modtag. fast Plansilo lukket Plansilo åben Parkering lastbiler Beplantningslund Situationsplan 1:2000
Hovedidé Hovedideen for en tilpasning og placering af Bionaturgas Korskro på den udvalgte grund, er at gruppere og isolere de forskellige rumlige elementer som det omfattende tekniske anlæg består af, for at opnå et stærkt forenklet og klart aflæseligt udtryk i landskabet. Som udgangspunkt vil opførelsen af et anlæg af denne størrelse, uden en arkitektonisk bearbejdning og tilpasning til det konkrete sted, fremstå meget voldsom og i værste fald som et fremmedelement der skæmmer det eksisterende landskab. Alene reaktortankenes karakteristiske geometri vil, når der sammenstilles i alt 14 tanke à 25 m højde, have rumlige og visuelle konsekvenser for området, der rækker langt udover de omkringliggende naboejendomme og marker. Hensigten med den overordnede disponering er derfor at tilstræbe at anlægget bliver et markant visuelt varetegn, der opfattes som en skulpturel tilføjelse til det moderne landbrugslandskab med en stærk signalværdi om produktion af vedvarende energi, i lighed med eksempelvis klynger af vindmøller. Anlægget set fra Lunde Hovedvej jordvold reaktorer lagertanke blandetanke procesbygning adgangsvej disponering Som beskrevet placerer biogasanlægget sig midt imellem et storskalalandskab mod nord og et delvist åbent jordbrugslandskab mod syd. Den overordnede disponering af anlægget forholder sig aktivt til dette og lader de markante elementer være synligst mod nord, mens anlægget gennem sin orientering og en landskabsbearbejdning nedtones mod syd. 11 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO
flydende og fast biomasse pumpes via modtagetanke til blandetankene den opvarmede biomasse pumpes til reaktortanke, hvor afgasningsprocesserne sættes i gang. biomasse pumpes til lagertanke Illustration set fra Lunde Hovedvej
13 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO
Plan 1. sal 1:500 Plan 1:500 administration modtagehal flydende biomasse, samt påfyldning og vask
modtagehal med bagtip overdækket plansilo 15 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO
Disponering af anlægget ARKITEKTONISK Procesbygningen indeholdende modtagehaller, pumper, administration, plansiloer mv. placeres tættest på Lunde Hovedvej for at imødekomme forbipasserende trafik med en velkendt bygningstypologi, og en skala der appellerer mere til en menneskelig størrelse end tankfarmen. Bygningen ligger som en langstrakt rektangulær form med et ensidigt skråt tag med hældning imod vejen. Herunder ligger de forskellige funktioner på en streng i forlængelse af hinanden og planen gør anlægget fleksibel for udvidelse mod syd. Den eksisterende indkørsel til grunden fastholdes som adgangsvej til biogasanlægget. Arealet imellem procesbygningen og vejen tilgodeser den pladskrævende lastbiltrafik og rummer mulighed for udlæg af holdepladser til ventende biler. Bagved procesbygningen er udlagt et langstrakt manøvreareal hvorfra al indog udbakning til anlægget foregår, såvel som flytning af biomasse frem og tilbage imellem anlæggets funktioner. Denne aktivitet foregår således på anlæggets bagside og medvirker således til at fastholde et enkelt og aflæseligt udtryk på bygningens forside. De lavere tanke der er af en helt anden karakter end reaktortankene, lægges bag ved procesbygningen, som derved afskærmer tankene således at anlægget fra Lunde Hovedvej primært opfattes som bestående af den store trekantede tankfarm og procesbygningen. Tankene foreslås fremstillet i en mørk indfarvet beton og overdækningen bør også have samme mørke nuance for at forenkle og nedtone tankene. Fra motorvejen vil man primært opleve reaktortankene. Opstilling af reaktortanke i en genkendelig og klar geometrisk form, trekanten, har til formål at udnytte det landskabelige potentiale en serie af så store volumener kan tilføre området. Tankfarmen med de 14 reaktortanke placeres tættest på motorvejen i den nordøstlige del af grunden og vil her opleves som et karakteristisk pejlemærke på motorvejens forløb. Formen af tankene vil opleves forskelligt, og afhængig af vinklen hvorfra man ser anlægget, vil der være mellemrum og sigtelinjer imellem tankenes rækker. Beklædningen af trapezplader forslås lys således, at tankenes farve forekommer omskiftelig og i et vist omfang reflekterer lyset. Reaktortankene er i dispositionsforslaget angivet med en højde på 25 meter og det samme gælder de højeste skorstene. Den nærliggende lufthavn medfører en højdebegrænsning på 25 meter og anlægget er således disponeret i overenstemmelse med denne. LANDSKABELIGT En begrønnet vold bestående af overskudsjord fra etableringen af tankanlæg og bygning, er placeret udenom procesbygningen mod sydøst. Volden mod Lunde Hovedvej skaber på denne måde en landskabelig overgang imellem terrænet og det store skrånende tag. Volden mod grusgraven afskærmer de lavere lager- og blandetanke. Derudover kan det overvejes, at forlænge jordvolden mod nordøst (se situationsplan) således, at den kan fungere som udslipsbarriere ved uheld, lækage eller lignende. Mod sydøst vil en let terrænregulering kunne optage eventuelle udslip, ligesom der på situationsplanen er angivet et bassin til opsamling af overfladevand. Dette vil også kunne optage udslip. Der er på situationsplanen angivet en beplantningslund sydøst for anlægget. Denne vil afskærme anlæggets lave tanke og en del af bagsiden når man kommer fra syd af Lunde Hovedvej. Anlægget set fra Lunde Hovedvej mod syd Anlægget set fra rundkørslen Anlægget set fra motorvejen
Opstalt syd-øst 1:500 17 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO Opstalt nord-vest 1:500
Anlægget set fra Lunde Hovedvej mod syd Opstalt syd-vest 1:500 Opstalt nord-øst 1:500
19 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO
Snit i modtagehal - tankbil 1:500 Snit i modtagehal - bagtip 1:500
Illustration set mod administration 21 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO
Udvidelsesmuligheder Disponeringen tilgodeser en kapacitetsudvidelse af anlægget i forhold til antal af tanke og funktioner under tag. Tankfarmen kan udvides i hele rækker på nord og sydsiden af trekanten og kan også udvides med enkelte tanke uden at den oprindelige figur forstyrres betydeligt. De lave blande- og efterlagertanke udvides mod syd, men i lige rækker. Det er af afgørende betydning for anlæggets helhed og samlede fremtoning, at al fremtidig udvidelse af tankkapacitet sker med præcis de samme tank og reaktorstørrelser som det oprindelige anlæg består af. fremtidig udbygning Mørk asfalt Græsarmering Trapezplader Indfarvet beton Som kontrast til den lyse bygning tænkes alle primære kørerarealer belagt med mørk asfalt med hvid opstribning af kørerbaner mv. Omkring tanke udlægges et serviceareal i græsarmering. Procesbygningens store tag og facade mod nord-øst beklædes med lys trapezplade. Port- og døråbninger markeres med aluprofil. Lave tanke foreslås udført i mørk indfarvet beton. Herved minimeres opfattelsen af detaljer og tankene vil fremstå mere homogene.
Anbefalinger Et anlæg af denne størrelse markerer sig meget tydeligt i hele området omkring Korskro. Det vil kunne ses på stor afstand, men også tæt på. Derfor er det vigtigt, at anlægget rummer arkitektoniske kvaliteter både på nær, mellem og fjern afstand. Det anbefales derfor, at der arbejdes med få enkle arkitektoniske virkemidler, som til gengæld behandles med stor omhu. I den videre proces anbefales det, at der er særlig stor fokus på følgende: De 14 reaktortanke vil være meget fremtrædende både på nært hold og på stor afstand. Derfor samles de i en geometrisk enkel og let opfattelig form, som fra de væsentligste standpunkter vil fremstå meget dynamisk. For at forenkle de meget markante reaktorer, anbefales det, at de placeres i samme kote, og at inddækningen af reaktorerne forhøjes, så den skjuler den kegleformede top. For at opnå enkelthed i anlæggets samlede udtryk, søges så mange dele af processen som muligt, samlet under procesbygningens store ubrudte tagflade. ENKLE TAGFLADER I SAMMENSPIL MED DET OMKRINGLIGGENDE TERRÆN Gavle i procesbygningen ses primært som transparente. Dette vil understrege tagets form som omsluttende element. Den begrønnede vold skærmer for mindre fritstående procesanlæg, parkering, intern trafik mv., og minimerer derved antallet af forstyrrende elementer i den samlede komposition. GRØN TAGFLADE- TERRÆNET BLIVER EN DEL AF BYGNINGEN Lave tanke, inklusiv overdækninger, søges visuelt nedtonet ved at fremstå i mørk nuance. Skorstene, ventilationsafkast, luftindtag mv. samles så vidt muligt på række, og får samme højde og diameter. Et bygningsværk af denne størrelse kan ikke gemmes væk og bør det derfor heller ikke. I stedet bør det overvejes at iscenesætte udvalgte dele af dets arkitektur som man gør det med broer, kirker og andre store karaktergivende bygningsværker. En diskret lyssætning af anlæggets reaktorer skal især overvejes da disse kan have stor skulpturel værdi. 23 GOTTLIEB PALUDAN + COWI BIONATURGAS KORSKRO