HORSENS BIOGASANLÆG DISPOSITIONSFORSLAG 22. AUGUST Gottlieb Paludan + Public Arkitekter BY & BYGNING ARKITEKTER
|
|
- Kirsten Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HORSENS G DISPOSIONSFORSLAG 22. AUGUST 2012 Gottlieb Paludan + Public Arkitekter & G AEKTER
2 GOTTLIEB PALUD Kalvebod Brygge København V & G AEKTER Silstrupparken Thisted COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby 02
3 G, AEKTUR LDSKAB Som et led i at gøre den danske energiforsyning uafhængig af fossile brændstoffer, vil biogas blive et vigtigt bidrag fremover. I de kommende år skal der etableres adskillige nye biogasanlæg i det åbne land og det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan disse nye tekniske byggerier vil påvirke det danske kulturlandskab. For at belyse de landskabelige og arkitektoniske potentialer og udfordringer, har Naturstyrelsen og Realdania indledt et samarbejde omkring syv udvalgte pilotprojekter, der repræsenterer biogasanlæg i meget forskellige størrelser og i varierede landskabelige omgivelser. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg. Projektets overordnede rådgivergruppe består af COWI A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, By & Bygning Arkitekter og Naturstyrelsens Biogassekretariat. Horsens Biogasanlæg er et af disse 7 pilotprojekter og vil med sin placering ved E45 blive et af de mest synlige biogasanlæg i Danmark. En placering, som derfor stiller særlige krav til en velovervejet indpasning i det omkringliggende landskab. På nærværende projekt har rådgivergruppen haft følgende fordeling: By & Bygning Arkitekter har været rådgivende arkitekter. COWI A/S har været rådgivende landskabsarkitekter. Projektledelsen er udført af Gottlieb Paludan Arkitekter. Projektet kan følges på Naturstyrelsens hjemmeside HORSENS G & G AEKTER + COWI 03
4 Nørreskov Kollerup Skov Gedved Lundum Østbirkvej Horsens Biogas Danish Crown Hansted Skov Rådved Hansted Å Egebjerg Lund E45 04 DDOland 2010 copyright COWI
5 Placering af Horsens Biogasanlæg. INDHOLD LDSKABELIG KONTEKST 07 LDSKABETS STRUKTURER 07 E45 09 ØSTVEJ 11 ÅDALEN 13 DE GRØNNE ØER 14 LDSKABELIGT HOVEDGREB 16 UDPEGET LOKALET 16 ET NYT LDSKABSRUM 16 PLACERET PÅ ET HØJDEPUNKT 17 AEKTUREN I LDSKABSRUMMET 17 AEKTUR LDSKAB 19 SKOVBÆLTET 19 FARVERNE SKIFTER 19 FLADEN 19 GADS GGEPRRAM 20 INDLEDENDE DESIGNKONCEPT 21 INTEGREREDE DESIGNLØSER 22 DESIGNSTRATEGI 23 MATERIALER FACADER 23 FACADE SYDVEST 1: FACADE NORDØST 1: PERSPEKTIVER 24 ØSTVEJ 24 E45 24 LUND 25 HORSENS G & G AEKTER + COWI 05
6 ÅBENT LD - med bebyggelserne placeret som øer i landskabet. INDUSTRIOMRÅDE - med store markante bygningsvolumener. DDOland 2010 copyright COWI E45 06
7 Landskabskort - udsnit Midtjylland (Per Smed). Biogasanlægget placeres højt i det storbakkede morænelandskab. LDSKABELIG KONTEKST Landskabet omkring lokaliteten er et storskala landskab kendetegnet ved markante ådale og store morænebakker. Landskabet er dannet i sidste istid hvor isen smeltede bort og hvor kraftige vandmængder skabte de brede ådale. Omkring ådalene rejser morænebakkeplateauerne sig i landskabet og danner nogle store bølgende flader. Fra de højeste punkter er der udsigt til andre moræneplateauers højdepunkter. Det er på et af disse landskabelige højdepunkter det kommende biogasanlæg vil blive placeret og vil derfor være synligt fra omgivelserne. Landskabets strukturer Landskabet er kendetegnet ved at være et storskala landskab med store vidder og udsigter. Motorvejen(E45) er et markant struktur i området, og fungerer som en markant nord-sydgående korridor. Landskabeligt er der forskel på de strukturer der kendetegner den østlige og den vestlige side af motorvejen. På østsiden er det industriområdet ved Danish Crown der dominerer med store bygningsvolumener i en sammenhængende struktur. Vestsiden er kendetegnet ved en mere åben struktur, hvor bebyggelserne ligger spredt i landskabet. Bebyggelsesstrukturerne er primært bestående af gårdanlæg og husmandssteder der ligger i egne lukkede landskabsrum, ligesom landsbyerne ligger som afsluttede enklaver i det store landskab. HORSENS G & G AEKTER + COWI 07
8 08 Perspektiv fra E45
9 E45 Den østjyske mortorvej er den væsentligste nordsydgående trafikkorridor igennem Jylland, og ligger som en nerve igennem landskabet hvor den forbinder de større jyske byer med Fyn og Sjælland. Den jyske del af motorvejens karakter ændrer sig alt efter den landskabelige kontekst den placerer sig i. Generelt har den et roligt forløb, der indordner sig de landskabelige formationer. På store dele af strækningen opleves motorvejen som en delvist lukket korridor med store og massive bygningsvolumener på begge sider. På andre strækninger gennemløber den det åbne land, hvor der ofte er vidde udsigter over landskabet. På strækningen mellem Skanderborg og Horsens fornemmes tydeligt det karakteristiske storskala landskab med store ådale og morænebakker. Skiftene mellem de lavtliggende ådale til de højereliggende morænebakker er markante. På den delstrækning, der har betydning for nærværende projekt, er der en åbning, hvorfra der vil være frit udsyn til det nye biogasanlæg. Anlægget vil være placeret omkring en km fra motorvejen, men vil på grund af sin størrelse have en visuel betydning. HORSENS G & G AEKTER + COWI 09
10 Perspektiv fra Østbirkvej Perspektiv fra Østbirkvej 010
11 ØSTVEJ Østbirkvej er en vigtigt trafikåre mellem Horsens og Silkeborg. Lokaliteten ligger på den sydvestlige side af vejen, terrænmæssigt ligger vejen lavere end lokaliteten. Fra Østbirkvej vil anlægget opleves tydeligt. Skalaforholdet mellem anlæg og Østbirkvej er i fokus og arealet foran anlægget er vigtigt i formidlingen af anlægget. HORSENS G & G AEKTER + COWI 011
12 012 Perspektiv fra Bækvej ved byen Lund
13 ÅDALEN Ådalen syd for lokaliteten er et naturskønt område med Hansted Å, der gennemløber den østvestgående ådal. Åen har sit udspring ved Østbirk, vest for lokaliteten. Fra det laveste punkt i ådalen stiger terrænet kraftigt op mod morænebakken og lokaliteten for det nye biogasanlæg. Det stigende terræn er kuperet og flere steder ses en tæt beplantningsstruktur. Samspillet mellem terrænet og beplantingsstrukturen bevirker at landskabet, set fra ådalen, opleves i flere lag. Herfra vil man se et landskab, der har op til flere kulisser pga. samspillet mellem terrænformationerne, der rejser sig bag hinanden, og beplantingsstrukturerne. Dette fænomen giver landskabet dybde, og er samtidig med til at sløre den visuelle oplevelse af et stort anlægs placering på et højdepunkt. Fra de små landeveje, der forløber igennem landskabet, vil der være glimtvise indkig til lokaliteten, mellem gårdbebyggelser, beplantning og terræn. HORSENS G & G AEKTER + COWI 013
14 De grønne øer Perspektiv fra E45 - et eksempel på en af de mange grønne øer i landskabet, som ligger i tilknytning til en landbrugsejendom. 014
15 DE GRØNNE ØER Motivet med de grønne øer er den karakteristiske struktur for landskabet på den østlige side af E45. De grønne øer i landskabet er defineret af de beplantningsvolumener, der omkranser bebyggelserne. Hver gårdbebyggelse, husmandssted mv. ligger i det store landskab i deres egne landskabsrum. Anlæg Der er stor forskel på størrelsen af landskabsrummene, hvilket ses tydeligt på luftfotos af området. Det nye biogasanlæg kan med fordel underlægge sig denne landskabelige struktur og indpasse sig i sine omgivelser ved at blive placeret i sit eget definerede landskabsrum. HORSENS G & G AEKTER + COWI 015
16 LDSKABELIGT HOVEDGREB UDPEGET LOKALET UDPEGET LOKALET Den udpegede lokalitet for biogasanlægget er kendetegnet ved et markant læhegn mod vest og sydvest. Læhegnet er med til at definere lokalitetens afgrænsning i disse retninger. Mod øst og sydøst er afgrænsningen mere udflydende. Terrænet er skrånende fra Østbirkvej op mod de eksisterende læhegn med et let bølgende terræn i forgrunden. Relationen til Østbirkvej og E45 er relevant, da lokaliteten er synlig fra begge vejkorridorer. ET NYT LDSKABSRUM For at skabe et veldefineret landskabsrum etableres et bredt skovbælte, der følger den eksisterende læhegnsstuktur og med et ekstra bælte mod sydøst. Denne beplanting vil være med til at definere det landskabsrum anlægget placeres i og skaber en rolig ramme omkring anlægget. Samtidig får biogasanlægget defineret sin egen ø og indpasser sig i den landskabelige struktur, der kendetegner denne side af E45. Ved at orientere rummet mod Østbirkvej og E45 vil det give mulighed for at placere anlægget, så det opleves fra vejene. 016
17 PLACERET PÅ ET HØJDEPUNKT Bygningskroppe, tanke og det samlede anlæg placeres på et landskabeligt højdepunkt. På dette højdepunkt ses i dag et naturligt plateau, der blot ved en minimal terrænbearbejdning forstærkes og giver mulighed for at det samlede anlæg placeres på en jævn flade. AEKTUREN I LDSKABSRUMMET En markant skovbeplantning strammer landskabsrummet op og skaber rammerne om anlægget, samtidig med at det skærmer for anlæggets visuelle påvirkning af ådalslandskabet syd for. En beplantningslund accentuerer anlægget og er samtidig med til at indramme og styrke landskabsrummet som en selvstændig ø i landskabet. Alt sammen i overensstemmelse med den eksisterende struktur i det omgivende landskab. Anlæggets vinkling i landskabsrummet og placering på det landskabelige højdepunkt er med til at iscenesætte anlægget som et majestætisk monoment. En rolig flade op til anlægget forankrer oplevelsen og skaber ro omkring anlægget. HORSENS G & G AEKTER + COWI 017
18 Østbirkvej 018
19 AEKTUR LDSKAB Det landskabelige hovedgreb er baseret på ønsket om at lade anlægget finde ro i sit eget veldefinerede landskabsrum - en struktur, der harmonerer med omgivelsernes formsprog. SKOVBÆLTET Et nyplantet skovbælte etableres som et selvstændigt element ved siden af det eksisterende læhegn og følger matriklens vinkel mod vest og syd. Læhegnet vil sammen med skovplantningen udgøre en vigtig del at afskærmningen af biogasanlægget i en årrække. Når skovbæltet med tiden vokser op vil læhegnets betydning blive mindre. Skovbeplantningens kan sammesættes med 1/3 del skovtræer (eks. eg, bøg), 1/3 del mellemstore træer (eks. tjørn og naur) og 1/3 del buske (eks. vildæble og buskroser). Som et selvstændigt beplantingselement placeres en lund af træer ved anlæggets nordvestlige gavl. Der har været fokus på at vælge en sammensætning af træsorter, der kan spille op til det markante anlæg. Lunden kan derfor primært bestå af spidsløn, som er et meget karakterfuldt træ med skiftende farveudtryk. For at undgå monokultur i beplantningen, kan der yderligere indgå eksempelvis lind, eg og ask i beplantningen. FARVERNE SKIFTER Spidsløn Acer planetoides `Cleveland. Løvet på denne sort er lysende grønt i udspring, senere friskgrønt. Høstfarverne er lysende gule til orange. Den har en meget tæt krone, men bliver ikke så højt - ca m FLADEN De interne veje anlægges i asfalt. Det vil skabe en flade med et ensartet udtryk, der samtidig er nem at vedligeholde ved slidtage eller lignende. Den store flade der ligger foran anlægget tilsåes med enggræsser. Dette vil give et roligt motiv og styrke anlæggets position i landskabsrummet. HORSENS G & G AEKTER + COWI 019
20 GADS GGEPRRAM Horsens Biogasanlæg opføres af Bigadan. Firmaet har over 25 års national såvel som international erfaring indenfor praktisk anvendelse af biogasteknologi med fælles biogasanlæg. I den periode er der samlet erfaringer med flere end 30 anlæg. Det har blandt andet udmøntet sig i et ret fast designkoncept, hvor reaktorer, lagertanke, 2 bygninger, en modtagerhal samt en komposterings hal, samt en række præfabrikerede og decentrale enheder, udgør det samlede byggeprogram, som varieres en smule fra anlæg til anlæg. Det er således tale om en arkitektonisk udfordring der skal stå på to ben. På den ene side skal det faste designkoncept, med de mange enheder, med vidt forskellige æstetiske udtryk, arrangeres så det opstår et samlet udtryk indpasset i landskabet. På den anden side må dette ikke ske på bekostning af teknik, funktion, drift og vedligehold. Bigadan s overordnede byggeprogram REAKTOR LAGERTKE DECENTRALE ENHEDER FIBERHAL MODTAGERHAL 020
21 INDLEDENDE DESIGNKONCEPT Diagrammet viser de indledende strategiske og konceptuelle overvejelser. Den overordnede strategi har været at forsimple, forenkle og forene byggeprogrammet i et samlende udtryk, som er mindre fragmentarisk end det ses formuleret i øvrige Bigadan anlæg. Det er søgt opnået ved, at arbejde med integrerede designløsninger. Det omkrandsene trådhegn, som er et myndighedskrav, er forsøgt indpasset som et element, der integreres i de øvrige bygningsvolumener, for på den måde at skabe et samlende udtryk. REDUCER FORM FOLLOWS FUNKTION REDUCER HEGN Et eksempel på et af Bigadans opførte anlæg fra Spanien, som indeholder et samlende udtryk. HORSENS G & G AEKTER + COWI 021
22 2 5 INTEGREREDE DESIGNLØSER De to haller, henholdsvis fiber- og modtagerhal, udspænder et indhegnet gårdområde. Hallernes overflade udformes med trapezplader og dette materiale går igen i udformingen af hegnet, som derved erstatter det traditionelt anvendte trådhegn. Derved sikres et ensartet udtryk og en integreret løsning. Som en del af disponeringen, foreslåes det, at området omkranset af den interne vej og den nye procesbygning, i alt ca m², kan udformes, som omsamlingsområde for et evt. reaktorudslip på 7500 m³, hvis højdenforskellen mellem nye veje og omsamlingsområde projekteres med 1m. Dette kan ske ved enten hævelse af vej, udgravning i eksist. terræn eller en kombination at begge tiltag. Derved kan anlæggelse af volde ude i terrænet udværes Fiberhal 2 Modtagerhal 3 Administration 4 Gårdrum 5 Nedgravet modtagertank 6 Reaktor 7 Lagertank 8 Blandetank 1:1000 PLTEG INTEGRERET INDHEG AF DECENTRALE ELEMENTER OPSAMLISOMRÅDE VED REAKTOR UDSLIP 8000m² 022
23 Reaktortanke Lagertanke an 1:500 FACADE NORDØST Perforerede trapezplader MATERIALER FACADER 1:500 FACADE SYDVEST Perforerede trapezplader Administrationsbygning HORSENS G & G AEKTER + COWI 023
24 PERSPEKTIV - ØSTVEJ - E45 - LUND I facaden mod Østbirkvej og E45 er der arbejdet med at skabe et enkelt udtryk, hvor procesbygningen ligger sig med en mørkegrå farve horisontalt i landskabet og hvor siloerne bagved, rejser sig vertikalt i landskabet i en lys gråblå himmelfarve. Facaden udspændes af et trapezplade-indhegnet gårdrum, samt facaderne i modtager- og komposteringshal. facadens samlede udtryk. En anden væsenstlig disponering, er sket ud fra ønsket om at skabe en visuel ren overgang mellem facade/anlæg og agerland. Forgrunden, agerlandet, og de dyrkede afgrøder er særlig beslægtet og knyttet til de processer, som sker i et biogasanlæg, og er derfor et element som anlægget i særlig grad bør forholde sig til. Visualisering - Østbirkvej En del af gårdrummet synliggøres med perforerede trapezplader, og der vil således være indblik til proceselementer i gårdrummet. Denne disposition er foretaget ud fra den betragtning, at der er tale om et anlæg, som producere energi, og at dette kunne være et væsentligt element i bygningens og Det har blandt andet betydet, at vejanlæg, lager- og reaktorsiloer i videst mulige omfang er disponeret på anlæggets bagside, hvor landskabsrummet lukkes mod syd. Visualisering - E45 024
25 025 HORSENS G & G AEKTER + COWI NS B G O A A Æ L G B & B G Y N N A K R I EK EK EK EKTE TE TE TER + COWI W Visualisering - Lund
26 026
Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder.
HOVEDGREB Arkitektur og landskab 11 Da terrænets naturlige plateau er mindre end anlæggets areal er der behov for en tilpasning til terrænet. Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen.
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereBILAG A INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Metode og forudsætninger Beplantning Bygninger og tekniske elementer 4. 3 Valg af fotostandpunkter 5
ANDRUP VEST BILAG A VISUALISERINGER TIL VVM/MV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Metode og forudsætninger 2 2.1 Beplantning
Læs mereTHY ØKO ENERGI BIOGASANLÆG ARKITEKTUR & LANDSKAB
THY ØKO ENERGI BIOGASANLÆG ARKITEKTUR & LANDSKAB Dispositionsforslag DEC. 2012 landskab, biogasanlæg og arkitektur N edvej Snedst Snedst Snedsted På nærværende projekt har rådgivergruppen haft følgende
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereNyt erhvervsområde ved Industriområde Nord
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereOMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:
Læs mereBesigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab
Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereVisualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013
Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK
Læs mereNotat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune
Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning
Læs mereBIONATURGAS KORSKRO. Dispositionsforslag
BIONATURGAS KORSKRO Dispositionsforslag Det skal være slut med store grimme biogasanlæg, der skæmmer naturen. Vi skal udvikle vores biogas, så det bidrager positivt til det danske miljø, både i CO2-regnskabet
Læs mereVindmøller i Nørrekær Enge
Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport, Bilag 1 - øvrige visualiseringer August 2007 Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereBiogasanlæg - arkitektur og landskab
Naturstyrelsen igangsatte i efteråret 2011 et projekt om biogasanlæg, arkitektur og landskab i samarbejde med Realdania. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereBilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010
Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereSkitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup
Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb
Læs mereHVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018
HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 STI, 4 M EKSISTERENDE FORHOLD - 2 ZONER GRØFT Idag fremstår rummet opdelt pga hegn. STI, 2 M STI, 2 M FREMTIDIG FORHOLD - ÅBENT FREMTIDIG FORHOLD - BEPLANTNINGSSEKTION Ved
Læs mere10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab
178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer
Læs mereNotat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1
Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereLandskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013
Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup September 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning med projektforslag til opstilling af vindmøller i et område, der i
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereNy produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi
Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation
Læs mereVisualiseringer - vindmølleområder
Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold
Læs mereLandskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt
Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til
Læs mere1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning
Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereLandskabsbeskrivelse
Landskabsbeskrivelse Den ansøgte placering findes i et smalt morænelandskab på en morænebakke der strækker sig i en buet form i nord-sydgående retning. Morænelandskabet er omgivet af flade områder på hævet
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereArkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling UDKAST
Arkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling Karakter og identitet SDU Campus Kolding Foto: Jens Linde Karakteristisk facade Selvstændigt arkitektonisk udtryk Med sin trekantede grundplan
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereD I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi
D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mere14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ
14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet
Læs mereTillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest
Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede
Læs mereKommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær
Kommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær Generelt: Vi vil gerne have byudvikling i Stjær, men det skal være inden for kommuneplanens rammer, så vi bevarer det karakteristiske
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereIdekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen
Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse
Læs mereAfslag på ansøgning om husstandsmølle på Geddalvej 51, 7830 Vinderup
Side 1/5 DANSK VINDMØLLEFORMIDLING APS Oddesundvej 183 7755 Bedsted Thy Dato: 06-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.:9611
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereFKO-135. Visualisering af støjafskærmning ved Sjælsø Skydebaner Skitseprojekt Model M7b - skydning med VK1 og VK2 Alternativ 2-70 db(a)i Rev.
FKO-135 Visualisering af støjafskærmning ved Sjælsø Skydebaner Skitseprojekt Model M7b - skydning med VK1 og VK2 Alternativ 2-70 db(a)i Rev.1 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste September 2012
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereSammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan
Sammenfattende miljøredegørelse til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2009-2021 Indhold I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 392 og af forslag til
Læs mereVindmøller ved Vålse. Visuelt-landskabelig vurdering af sammenhængen mellem Kippinge Kirke ved opstilling af nye vindmøller i et område ved Vålse
Vindmøller ved Vålse Visuelt-landskabelig vurdering af sammenhængen mellem Kippinge Kirke ved opstilling af nye vindmøller i et område ved Vålse Vindmøller ved Vålse Visuelt-landskabelig vurdering af sammenhængen
Læs mereTillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 418.1 Biogasanlæg ved Åmarken
SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 418.1 Biogasanlæg ved Åmarken Indhold Lokalplanvejledning 3 Redegørelse for lokalplantillægget 5 Bestemmelser for lokalplantillægget 12 2 Område og
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereBilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010
Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20
Læs mereOmråde 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereBiogas Horsens Nord. Lokalplan 7-2012, Rådved by TEKNIK OG MILJØ. Horsens Kommune
Biogas Horsens Nord Lokalplan 7-2012, Rådved by TEKNIK OG MILJØ Horsens Kommune 2 INDHOLD LOKALPLAN 7-2012 Indholdsfortegnelse Redegørelse 4 Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 6 Eksisterende
Læs mereBiogasanlæg, arkitektur og landskab - Naturstyrelsen http://www.naturstyrelsen.dk/planlaegning/projekter/biogasanlaeg_arkitektur_landsk... Page 1 of 1 20-02-2012 Biogasanlæg, arkitektur og landskab Biogasanlæg
Læs mereSTRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN
STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER
Læs mereLokalplan 0611-22 2001-04-23 Redegørelse Foto 1 Lokalplanområdet set mod syd langs hegn mod eksisterende idrætsplads Eksisterende forhold Landskabet omkring Almind er et typisk østjysk morænelandskab.
Læs mereProjektbeskrivelse. Solceller Tryggevælde Mark
Projektbeskrivelse Solceller Tryggevælde Mark September 2018 1 Projektansøger: Christian Danneskiold Lassen Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde Godskontor Holmegaardsvej 71 4684 Holmegaard e-mail: cdl@holmegaardgods.dk
Læs mereDin guide til SilkeborgMotorvejen
Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereSkovlunden
Skovlunden 19.03.18 18 Skoven vil sammen med en allerede eksisterende skovsø, skabe en helt unik stemning i området SKOVBRYNET Slagelse Boligselskabs 22 nye seniorboliger er beliggende som den første etape
Læs mereFotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED
Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle
Læs mereDanmarks byer fra nye vinkler
Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt
Læs mereSkovrejsning ved Næstved
Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereMIDTERPIEREN - NYBORG
MIDTERPIEREN - NYBORG PROJEKTOPLÆG MIDTERPIEREN NYBORG D. 24.02.2017 BYGHERRE Pædagogernes Pension Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup BYGHERRERÅDGIVER Kuben Management A/S Jupitervej 1 6000 Kolding ARKITEKT
Læs mereVed høringsfristens udløb d. 17. august 2016, havde Teknik & Miljø modtaget 2 høringssvar fra:
Plan og By Sagbehandler: Jens Nedergaard Sagsnr. 01.02.05-P16-12-16 Dato: 4.8.2016 Notat om høringssvar Forslag til lokalplan 2016-18, Boliger, Egebjerg Bakke, Etape 3 Ved høringsfristens udløb d. 17.
Læs mereMøborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199
Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg
Læs mereBaggrundsnotat vedr. Tvedvej 2
Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide
Læs merePLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs
PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 27. marts
Læs mereProjekt. Opførelse af arkitekttegnet funkishus Gøngehusvej 254
Projekt Opførelse af arkitekttegnet funkishus Gøngehusvej 254 Beskrivelse af ønsket opførelse af enfamiliehus Oversigt over omkringliggende bebyggelse, arkitektur og landskab Projektets idé og tanke Huset:
Læs mereByg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde
Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig
Læs mere1 Teestrup issølandskab med morænebakker
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt
Læs mereDu har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen
Læs mereLOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereSKITSEFORSLAG BALLERUP STØJVOLD III
SKITSEFORSLAG BALLERUP STØJVOLD III INDHOLD INDLEDENDE TANKER side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10 INDLEDENDE TANKER PRINCIP SNIT PLAN BIRDVIEW VED SPUNS EYEVIEW AF SPUNS
Læs mereDTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet
DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny
Læs mereKøge Unitterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG
Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Marts 2015 Køge Unitterminal VVM Bilag 1 Bilag 1 Anlægstidsplan Køge Unitterminal VVM Bilag 1 Køge Unitterminal VVM Bilag 2 Bilag 2 Støjkonturkort
Læs mereLydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013
Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereLandzonetilladelse. Tilladelse
WWW.KALUNDBORG.DK Returadresse:, DATO 21. august 2019 JOURNAL NR. 326-2019-15898 Landzonetilladelse Tilladelse til opføre en garage på ejendommen matr. nr. 11d, Flinterup By, St. Fuglede, beliggende Flinterup
Læs mere